MINIMØLLE MED MINIMAL EFFEKT s AF BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN Karsten Søgaard fra Billund blev lovet en vindmølle med en effekt på op til 5000 kWh om året, men virkeligheden viser en sølle ydelse på 1000 kWh. Flere minimøller under 5 kvm bestrøget areal leverer ikke den strøm, som producenterne har lovet. Siden nytår har hver uge været en skuffelse for Karsten Søgård, når han har registreret, hvor lidt hans vindmølle af italiensk fabrikat har produceret. Regnet ud på årsplan vil møllen højst producere 1000 kWh. Et gennemsnitligt elforbrug i en almindelig husstand er til sammenligning på cirka 5000 kWh om året. ”Producenten oplyste, at møllen, som har et bestrøget areal på 4.9 kvm, skulle kunne producere op til 5000 kWh om året. Jeg vurderede selv – ud fra producentens vindmålinger i området, at møllen ville yde 3500 kWh. Men realiteten er, at siden nytår har møllen produceret cirka 500 kWh på et halvt år,” fortæller Karsten Søgaard, som har placeret møllen på sin mark på en 17 meter høj gittermast. Karsten Søgaards vindmølle er en Carlo Gavazzi 3K til en normalpris på 110.000 kr. Med den ringe effekt er tilbagebetalingsprisen på 60 år. Fra sin landejendom kan han kigge over på fire stk. Nicon vindmøller på en størrelse af 1 megawatt hver, som har tjent sig selv ind på syv til otte år. Mangler svar Karsten Søgaard har flere gange henvendt sig til producenten for at få justeret møllen til at yde det lovede, eller for at få producenten til at købe møllen tilbage. Han har rykket adskillige gange 4 VEDVARENDE ENERGI & MILJØ 4/11 forgæves uden at få svar fra den italienske producent. Hans råd til andre, som overvejer at købe en minimølle med et bestrøget areal på 5 kvm eller vinger med en radius på under 1 meter, er, at producenten skal kunne dokumentere troværdige testresultater over et passende tidsinterval. På Risø, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, foretager man anmeldelser af små vindmøller under 5 kvm, hvad angår størrelse, sikkerhed m.v., men der indgår ikke et krav om dokumentation for elproduktion. Enlig svale Formand for branchegruppen for husstandsvindmøller, Morten V. Petersen, beklager meget sagen om den italienske mølle. ”Det er meget skadeligt for branchen, at der er en producent, som ikke kan dokumentere sin mølles effekt. Vi er meget kede af, at der er produkter på Undgå de værste faldgruber Det skal du være opmærksom på, før du køber en minimølle: • Vælg en god, gennemtestet mølle, designet til jævne, danske vindstyrker • Placér møllen højt i et helt åbent landskab • Forlang garanti for produktionstallene • undersøg på internettet, om andre har haft problemer med den pågældende mølle • Opsæt et såkaldt anemometer, der kan afsløre om vindforholdene er gode nok på den valgte placering markedet, hvor der mangler dokumentation for elproduktion. Gavazzi er ikke medlem af brancheforeningen, og vi forsøger at holde vores sti ren,” forsikrer Morten V. Petersen, som mener, at der er tale om en enlig svale og kan konstatere, at der er stor interesse for at opstille små vindmøller generelt. ”Der kommer flere og flere møller op, som kører perfekt og yder billig energi til landejendomme uden for fjernvarmeområdet,” oplyser Morten V. Petersen og henviser til salgstal fra branchemedlemmer. Brancheforeningen har fået penge fra Miljøministeriet til at oprette et testcenter for små møller i et samarbejde med Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Hurup i Thy og Aalborg universitet. For øjeblikket er en VVM-redegørelse ved at blive udarbejdet med henblik på en placering i Sindrup Vejle ved Nissum Bredning i Thy. ”Vi forventer, at testcenteret kan tages i brug i begyndelsen af 2012, og dermed kan vi sikre en hurtigere dokumentation for blandt andet ydeevnen af små husstandsmøller,” oplyser Morten V. Petersen. Valide målinger er på vej Preben Maegaard, vedvarende energiveteran og forfatter til mange artikler og bøger om vindenergi, siger i den aktuelle sag, at der skal være et realistisk forhold mellem den forventede årsproduktion og møllens størrelse. ”Det vigtigste nøgletal er ikke generatorens størrelse, men hvad man kalder det overstrøgne areal. Her har vi at gøre med en 5 kvm. vindmølle. ud fra hvad andre vindmøller yder pr. kvm., kan man forvente, at en minimølle, afhængig af de lokale vindforhold, vil kunne levere 200 til 300 kWh pr. kvadratmeter overstrøget areal om året. Så en årsproduktion på 1000 til 1500 kWh er et godt bud på, hvad en sådan lille vindmølle kan levere.” ”Ydeevnen er baseret på kendte fysiske love. Man kan nu engang ikke lokke mere produktion ud af en bestemt størrelse rotor, end det er fysisk muligt. Her ville det være en stor fordel, hvis alle der har med vejledning og kommentering af nye energiformer at gøre, at de havde et elementært kendskab til, hvad der ligger indenfor, hvad der er realistisk muligt.” ”Det allerbedste er naturligvis at have reelle måleresultater, der er udført af en uafhængig instans. Det må vente lidt endnu, inden vi i Danmark har de rette faciliteter til at udføre sådanne målinger. Men de er på vej,” pointerer Preben Maegaard. Ud af markedet Energitjenesten, som giver uvildig og gratis energirådgivning, har haft flere utilfredse vindmølleejere i røret. ”Det er ofte kun de helt små minimøller, som ikke kan producere de lovede kilowatttimer,” fortæller Lars Campradt fra Energitjenesten. Energitjenestens mål er at få så mange glade vindmølleejere som muligt, så derfor er Lars Campradt i løbende kontakt med danske vindmølleproducenter og importører for at hjælpe dem med at sikre en reel og saglig information til forbrugerne. ”Men vi ser heldigvis, at mange at de små vindmøller glider ud af markedet igen. Til gengæld har folk generelt succes med de større husstandsmøller.” BØRGE GuLDBRANDT ANDERSEN ER JOuRNALIST s Karsten søgaard fra billund med sin minimølle i baggrunden, som han absolut ikke er tilfreds med. møllen yder ikke, hvad producenten har lovet. Foto: Keld Stampe