nr. 178 - Fjordhesten Danmark

More documents

Recommendations

Info

DM for fjordheste 2005 I weekenden 6.-8. maj løb DM for fjordheste af stabelen for anden gang. Samlet var der 450 starter og ca 100 fjordheste, som deltog i DM og Birken-stævnet, et meget flot antal Af Pia Rosenhøj I år var der lavet lidt om på klasserne i kørsel og så var der lavet klasser for juniorer. For at kunne kalde sig Danmarksmester i kørsel, skulle resultatet af forhindringskørslen og dressuren lægges sammen og den med det bedste resultat blev vinder. Der var konkurrence i 1-spand og 2-spand og heldigvis var der flere kuske i år, som tog kampen op- jo flere starter, jo større konkurrence. I år blev Birkens nye kørebane indviet og det med stor succes, da den ligger godt i læ for den til tider meget kolde vind, som desværre havde meldt sin ankomst hele weekenden. Juniorklasserne var et nyt tiltag fra Sportsudvalget under Fjordhesten Danmark, og de blev taget godt imod. Men det ser ud til at vore juniorryttere mest er til fart og højder, da det var springklasserne som var bedst besat. Men en god håndfuld havde da også meldt ind på dressuren, så næste år håber vi endnu flere får mod på den der svære dressur. Og selvfølgelig var der dressur og springning for seniorerne lige som sidste år, og her var antallet af starter jævnt fordelt mellem dressurryttere og springryttere. Den sidste Danmarksmester, som findes løbet af de tre dage, er en all-round mester, dvs. den som klarer sig bedst i de fire kvalifikationsklasser, dressurridning, springning, dressurkørsel og forhindringskørsel, Denne klasse er også på programmet til Nordisk Mesterskab, her indgår dressurkørslen dog ikke, men de tre andre klasser er med. DM-vindere Springning juniorer 1. Simone Poulsen på Fleur (4 fejl tid 31,7) 2. Hanne Hyltoft Andersen på Heidi Træholt (4 fejl tid 32,9) 3. Louise R. Andersson på Laban (4 fejl tid 39,7) Springning seniorer 1. Pia Rosenhøj på Kastanielystens Charlie (0 fejl tid 52,2) 2. Sif Thomsen på Flicka (4 fejl tid 49,7 ) 3. Birgitte Thomsen på Levisens Junker (4 fejl tid 60,4) Dressur juniorer 1. Siw Graves på Birkens Ofelia (203,5 p) 2. Kristina Diernæs på Hekla (198 p) Dressur seniorer 1. Dorte Noer på Max (206 p ) 2. Annette S. Kristensen på Mastrup Zola (203 p ) 3. Maria Alberg på Florian Skovå (198,5 p ) 4. Maria T Andersen på Borken af Skårhaug (196 p) Åbningstale ved DM 2005 Som bruger af fjordhesten på almindeligt motionsplan og ikke mindst som avler af fjordheste, er det mig en stor glæde at være med til DM-åbningen 2005. Som bruger af fjordhesten får man et sug i maven, når man ser, hvad man kan med de rigtige heste og ikke mindst ihærdigt arbejde. Og som avler kan man se, hvor vigtigt det er at avle tophesten, for at den kan komme langt i sporten. Men samtidig er det også en glæde at få hesten solgt til dygtige brugere. Om det er ryttere eller kuske er underordnet, blot det at vores gode fjordheste kommer ud og bliver brugt og vist frem til det, de er gode til. Siden det første fjordhestestævne jeg var med til i 1998, er der sket en enorm udvikling. Jeg husker stadig de heste, der lige var taget ind fra græsmarken og som på samlede ben forsøgte at gennemføre en springbane. Bent Neergård var dommer, og jeg ville ønske, at han var her i dag, så vi virkelig kunne vise ham, hvor langt vi er nået. Alle de heste vi har set her i dag jo sportstrænede atleter. Men vi har stadig et stykke vi skal nå. Ved at efterspørge gode sportsheste hos avlerne, kan vi stadig få avlen mere engageret i sporten. Men det skal også være omvendt. Når en kusk eller rytter skal ud og købe en ny sportshest, skal de også være opmærksomme på hvilke sportsresultater der ligger i afstamningen. Vi har i forbindelse med generalforsamlingen fået et S koblet på vores stamtavler. S’et står for sportsstambog. Det vil sige, at de heste der har et S i stambogen, har bevist at de kan bruges. Derudover finder jeg det også vigtigt at kigge på hingstenes materialprøve, når man køber hest eller vælger hingst til sin hoppe. Sådan et arrangement her kommer jo ikke bare dumpende af sig selv. Der er arbejdet på det dels fra arrangørerne af DM, Birkens folk og alle Jer der har trænet i timevis for at kunne deltage. Det er nemmest at beskrive med Poul Krebs ” Ildsjæl”: ”Ildsjæl, jeg ved du brænder jeg ved du tør Ildsjæl du gør en forskel ja du gør Engagement, (gi´ mig mer mer mer)” Kørsel 1-spand 1. Helle Graves med Kastanielystens Charlie 2. Allan Steen Pedersen med Lyngholms Granat 3. Helle Bjerregård med Prins Kørsel 2-spand 1. Jens Høgh med Balou og Højgårds Picasso 2. Knud Erik Leth med Højgårdens Rei og Højgårdens Ras All-round 1. Helle Graves og Pia Rosenhøj med Kastanielystens Charlie 2. Allan Steen Pedersen og Pia Berg Steffensen med Lyngholms Granat Og ildsjæle, det er hvad vi har brug for i Fjordhesten Danmark Vi er nået langt, men vi kan og vil nå længere endnu. Vivian V. Skøtt
Laura på Manja Hedelund lige efter LC2´en. Foto: Lone Petersen ”STOP den igen!!” For 1000. gang råbte min træner Finn Pedersen ud i ridehuset. ”Den skal jo ikke løbe, vel! Den skal dæmpes! Frem igen.” Støtte fortil. Udvendige ben tilbage og Manja satte fornuftigt og kontrolleret frem i galop. Der gik dog ikke lang tid, før hun igen nærmest lå ned i volterne på grund af hendes iver efter at løbe. En fjordhest bliver skam stærk, når den først sætter sig noget i hovedet. Mange undervisningstimer har det kostet at købe en kørehest i januar og ville ride den op til LB3 på 3½ måned. Men det var det jeg gjorde. Jeg købte Manja Hedelund den 28. januar 2005 af Leif Grimbühler. Hun havde været brugt til kørsel det meste af hendes 8-årige liv. Jeg havde inden da haft hende på prøve i godt en måned, for at se om vi passede sammen og jeg var helt væk i den lille rødgule hoppe. Jeg havde på det tidspunkt kun én ting i hovedet og det var at få hende til Birken, så hun kunne bestå en terrænprøve og en LC2, hvis vi skulle være så heldige, at hun skal med til medaljekåring. Tingene skulle være i orden. Men da jeg i slutningen af februar fik øjnene op for junior-DM, kom der andre boller på suppen. Jeg spurgte selvfølgelig først min træner, om hun evt. kunne være klar til det og han svarede ”Blod, sved og tårer, så kan det måske lade sig gøre.”. Og jeg kastede mig ud i eksperimentet. Med 3 undervisningstimer ugentligt og en mor og far der gad køre Manja og mig frem og tilbage dagligt, var blandt andet med til at gøre det muligt. Men blod, sved og tårer kom der skam også. Mange gange har jeg ligget i min seng efter en dag med undervisning og tænkt: ”Vi kommer til Birken og gør os totalt til grin”. For min lille hest var stiv. Den ville IKKE lave de schenkelvigninger og til tider ville hun heller ikke give sig ordentligt. Men i måneden op til stævnet gik det dog mere og mere op får mig, at det måske godt kunne fungere. Dog bredte sommerfuglene sig også i maven på mig, da jeg den .7 maj vågnede på min luftmadras i teltet ved siden af Birken og sagde til mig selv: ”Det er faktisk i dag, Laura!”. Kvalifikation til DM-finalen dagen efter skulle køre af stablen. Jeg spiste en krydderbolle, men mere kunne min mor heller ikke presse i mig. Jeg gik ned til Manja og gjorde hende klar i god tid. Vi skulle jo nødig komme for sent på opvarmningsbanen. Og det kom vi skam heller ikke. En time inden min starttid, red jeg ind i ridehuset og skridtede hende varm. Og efter noget tid også i trav. Og hun spændte. Jeg varmede op med en hingst på banen, og en, to, tre, var lille Manja Hedelund hestegal. Jubii. Lige hvad jeg havde frygtet. Og med en spændt og meget vrinskende Manja, gik vi på banen omkring kl.13.00. Og det blev noget af en oplevelse at ride det program. Hun vrinskede hver 10. sekund og var i det hele taget meget ukoncentreret. Hun ”jappede” i schenkelvigningerne og havde lidt for travlt i galoppen. Og da jeg hilste af og skridtede ud, var jeg ikke lige just tilfreds. Alt mit slid hjemmefra, følte jeg smidt på jorden inden vi red på banen. Men der var ikke tid til at være ærgerlig, for jeg havde 20 minutter efter jeg havde redet program til at være klar ved startlinien til terrænturen. Hun skulle lige have bandagerne af, gamacher på og dressursadlen skulle byttes ud med kombisadlen. Og jeg nåede det lige på et hængende hår. Men af sted kom vi og igennem turen kom vi også. En meget flot tur, som jeg nød i fulde drag. Og da vi sprang over grøften, som den sidste forhindring, var jeg altså også ret træt og ikke mindst sulten. Manja var hverken det ene eller det andet. Hun var frisk som en fisk og klar til at løbe en maraton! Hun steppede rundt og vrinskede og hoppede og vrinskede igen og jeg sukkede… Min mor fortalte mig, at jeg havde redet 58,62% i dressuren og at jeg var videre til finalen dagen efter. Og det var jeg skam lykkelig for. Jeg lå faktisk først uplaceret og det var jeg meget overrasket over. Men jeg håbede, at hun ville være mere afslappet i dagen efter; søndag, til Dressur-finale. Da vækkeuret ringede 6.15., havde både min mor og jeg små øjne. Vi var ikke kommet i seng før 23.40, da der aftenen i forvejen havde været rytterfest. Det havde været rigtig hyggeligt. Men der var ingen kære mor, for min klasse startede kl. 8, og jeg skulle ride ca. 8.45. Lidt morgenmad fik jeg klemt ned og gik over til staldene ved Turi og Gert (ca. 500. m. fra Birken) for at sadle Manja op. På opvarmningsbanen var hun virkelig sød og afslappet. Hun brummede lidt en gang i mellem, men hun spændte dog ikke halvt så meget, som hun havde gjort dagen før. Vi red et flot LC2-program til 70 % og vi fik en rød sløjfe. Så det var med blandede følelser, da jeg for anden gang den dag sadlede hende op. Hun havde jo været hidsig dagen før, men god om morgenen. Og hvordan ville hun så være nu? I ridehuset til opvarmningen var hun rigtig sød. Hun var lidt træt og skulle drives godt. Men ellers ingen problemer. Og da jeg for sidste gang hilste på dommeren på Birken, var jeg godt tilfreds med min lille gule hest. Vi havde haft to småkiks og det var første gang, at jeg red LB3 på hende. Så det var helt fint. Og selvom jeg måske et sted godt vidste at det ikke lige var guld vi lå til, så bredte nervøsiteten sig alligevel, da Helene Eriksen med Mastrup Chap og jeg på Manja skridtede ned af Herredsvej for at få nerverne lidt på afstand. Da vi kom tilbage var sidste rytter på banen og da hun var færdig, trak tilskuere og ryttere over til præmieoverrækkelsen. Først var der enkelte Birken-klasser, som endnu ikke havde fået kåret vinderne og bagefter kom vores klasse. Og Siw Graves på Birkens Ofelia havde vundet, Kristina Diernæs på Hekla vandt sølv og søreme om Manja Hedelund og Laura Nikoline Petersen ikke lå som nr.3, først uplaceret! Jeg var virkelig glad. Jeg var jo ikke kommet for at rende med dækken og pokal, nej, jeg var kommet for at hygge mig og for at min fjordhest kunne dyste på
Page 3 and 4: Sats og tryk: Indhold Leder .......
Page 5 and 6: Vi ses til hoppekåringen i uge 28
Page 7 and 8: Plageskuer 2005 Så blev årets pla
Page 9 and 10: Dagens dommere var: Niels Mortensen
Page 11 and 12: Hingstekåring 2005 Selv om sommere
Page 13 and 14: Hanne Lund Jensen, Brandtlundvej 14
Page 15 and 16: og han kan også godt lide at ride
Page 17 and 18: Farvenedarvning På diverse opdræt
Page 19 and 20: B: Gule der sandsynligvis kun har a
Page 21: omkring fundament og mig bekendt me
Page 25 and 26: Nordfjordhestens ride- og kørestæ
Page 27 and 28: lægekontrol. Dette er en ganske v
Page 29 and 30: Tur til hingstekåringen i Norge 20
Page 31 and 32: entre ved hingstekåringen (100 kr.
Page 33 and 34: Hingste-nyt I sidste blad fortalte
Page 35 and 36: Foto: Helle Sievertsen 5

nr. 178 - Fjordhesten Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?