Svampe 36

astionære befæstning fra 1607, som blev
ombygget omkring 1670. Voldanlægget blev
omlagt til park 1876-1897. Ørstedsparken blev
fredet i 1963.
Tivoli er en del af Københavns befæstning fra
1607, som blev ombygget omkring 1670.
Tivolisøen er en rest af voldgraven. Søen er
omfattet af naturbeskyttelseslovens §3. Parken
er idag meget friseret, og det er næppe
sandsynligt, at der vokser morkler. Der er
offentlig adgang i dagtimerne i sommerhalvåret
mod entré eller årsabonnement.
Christianshavns Voldterræn stammer fra
1670'erne, da Christianshavns befæstning blev
bygget i forbindelse med fornyelsen af
voldanlægget omkring København. I 1916 fik
publikum adgang til området, og det overgik til
Københavns Kommune. Området omfatter
volde, hvoraf mange er domineret af græs, men
der er også plantede buske af rosenfamilien og
stenfrugtfamilien. En række store elmetræer er
for nylig blevet fældet.
Christianias Voldterræn er en del af det store
voldterræn omkring Christianshavn. Denne del
af voldterrænet vedblev at være militært område
indtil 1971, hvor forsvaret rømmede Bådsmandsstrædes
Kaserne og
Ammunitionsarsenalet. I dag er det en del af
Christiania, men voldterrænet er et offentligt
grønt område. Det ejes af staten. Voldterrænet er
skovbevokset med indslag af døde elme og en
frodig urtebevoksning af bl.a. Løgkarse og Vild
Kørvel.
Landbefæstningen
Københavns befolkning voksede kraftigt i 1800tallet,
og i 1860-erne blev forbudet mod
bebyggelse af terrænet uden for Søerne opgivet;
brokvartererne blev skabt. En ny
befæstningscirkel blev slået, denne gang helt ude
på landet, hvor de våbentekniske landvindinger
nødvendiggjorde placeringen. Københavns
nyere Sø- og Landbefæstning, der blev opført i
perioden 1858-1918, bestod af seks søforter, fire
kystforter, et søbatteri, seks kystbatterier, seks
landforter, ni landbatterier, to sammenhængende
voldanlæg (Vestvolden) samt tre
oversvømmelsesområder. Dertil skyttegrave,
skanser og pigtrådsforbindelser mellem
fæstningsanlæggene. Landbefæstningen var
konstant bemandet i 1914-1918, men mistede
derefter enhver militær betydning, da
flyvemaskinen var blevet opfundet.
Oversvømmelsesanlæggene blev ikke taget i
brug.
Landbefæstningen udgjordes mod nord og
nordvest af en bue af landforter og bag disse
nærmere ind mod København af en tilsvarende
række batterier, som er mindre anlæg, der kun er
beregnet til at skyde i én retning. Landforter og
batterier er vist på kortet fig. 1 i form af
henholdsvis trekanter og kantede buer. Mens
forterne er bevarede og offentligt tilgængelige,
er de fleste af batterierne mere eller mindre forsvundet.
Garderhøjfortet er det største af forterne i
Københavns Landbefæstning. Det blev anlagt i
årene 1886-1892 for private midler og derefter
udlånt til Krigsministeriet. I 1920 blev det
nedlagt som fort, og i den følgende periode blev
det brugt af militæret som ammunitionsdepot. I
1996 blev fortet overført til den private fond
Garderhøjfonden. Fortet, inklusive bygningernes
indre, er åbent for offentligheden mod entré
hveranden søndag i perioden maj-oktober. Fortets
tag og skråningerne ned mod den tørre grav
omkring fortet er bevokset med træopvækst af
bl.a. Ahorn, Fugle-Kirsebær, Tjørn, Elm og Røn,
som i vekslende grad ryddes, hvorfor der findes
en række forskellige tilgroningsstadier på
området.
Fortunfortet blev opført 1891-1893 og nedlagt
i 1920. Det er et trekantet fort, noget mindre end
de øvrige i området, oprindeligt omgivet af en
tør voldgrav på alle sider, men i dag er kun
graven på sydsiden bevaret, med en frodig
vegetation af bl.a. Skvalderkål. Det ligger
umiddelbart op til Jægersborg Dyrehave med
låge ud til denne. Området er offentlig park
under Lyngby-Tårbæk Kommune. Fortets tag
går ud i ét med terrænet bagved, som er ret tørt
og skovpræget med vissent løv på skovbunden.
Lyngbyfortet blev opført 1886-1892 og
fungerede frem til 1920. Det er et trekantet fort,
der er omgivet af en tør voldgrav på alle sider
(fig. 2). I dag er området en offentlig park under
Lyngby-Tårbæk Kommune. Kun på sydsiden af
fortet er voldgravens skråninger over for fortet
Modstående side: Nederst landskab med Spiselig Morkel på fæstningsværkerne. Arterne ovenfor er: Kegle-Morkel
(Morchella elata) (yderst til venstre), Hætte-Morkel (M. semilibera) (rundt billede for oven), Rynket Klokkemorkel
(Verpa bohemica) (rundt billede i midten), Glat Klokkemorkel (V. conica) (rundt billede nederst), Spiselig Morkel
(M. esculenta) (til højre). Kegle-Morkel og Spiselig Morkel er fotograferet af Jan Vesterholt, resten af Erik Rald.
6