Træer og andet grønt

Videnblade Park og Landskab
Skov på kirkegården
De seneste år har interessen for
skovkirkegårde været stigende. Flere
og flere bliver skrevet op til, at
deres jordiske rester en gang skal
ende på kirkegårdens mest skovprægede
områder. En landskabsstuderende
på Københavns Universitet
har undersøgt, hvad der skal til for
at skabe en skovkirkegård og har
samtidig lavet et forslag til skovrejsning
på Vestre Kirkegård i København.
Efterspørgslen har de sidste år været
stigende, når det gælder om at
blive begravet i skovprægede områder
på kirkegården. Mange kirkegårde,
der ikke fra starten har været
tænkt som skovkirkegård, overvejer
eller har allerede omlagt dele af kirkegården
til skov eller skovprægede
områder. Men hvordan skaber man
skov på en eksisterende kirkegård,
og hvilke faktorer skal være opfyldte
for at der er tale om en rigtig
skovkirkegård?
Et bachelorprojekt fra Skov &
Landskab, Københavns Universitet,
udarbejdet under et praktikophold
hos Center for Kirkegårde i Københavns
Kommune, har indkredset,
hvad skov på en kirkegård er og afprøvet
teorien i et planforslag til et
område på Vestre Kirkegård i København.
Skoven på Vestre
»Bøgen sætter en storslået ramme.
Jeg træder ind ad porten og bliver
opslugt af skovens vælde. Jeg hører
birkens blade hvisle i vinden og
sangfuglen, der sidder i toppen af
lærketræet. Vandringen stopper
midlertidigt ved en lysning; den store
bøg med dens mægtige arme og
anemonen som hviler sig op ad
dens stamme. Hist og her en lærk
og en birk, og blandt dem de døde
hviler. For her er der fred til at hvile,
både for døde og levende sjæle.«
Sådan indleder Thomas Kruse
Wichmann sit forslag til en ny skovafdeling
på Vestre Kirkegård i København.
Et forslag hvor poesi, kul-
Emnegruppe
Bladnr.
Dato
Planlægning
3.1-65
April 2008
Skovkirkegården er populær, men også en udfordring for fremtidens kirkegårde. Skov-
kirkegården ved Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.
Danske skovkirkegårde
tur og teknik behandles som ligeværdige
emner. Forslaget er blevet
til på baggrund af en indledende
analyse af skovkirkegården som begreb
og tager afsæt i analysens konklusioner:
at skovpræg først og
fremmest skabes af et særligt bevoksningsudtryk
og dernæst af et
højt kronedække.
Højt kronedække
Ifølge opgaven er der to faktorer
Blandt landskabsarkitekter refereres ofte til den svenske arkitekt Gunnar Asplunds skov-
kirkegård i Stockholm. I Danmark findes dog også flere fine eksempler på kirkegårde,
der helt eller delvist er præget af skov. Det gælder f.eks. Høsterkøb Skovkirkegård i Ru-
dersdal Kommune, skovafdelingen på Mariebjerg Kirkegård samt skovkirkegården ved
Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
FOTO: SUSANNE GULDAGER

Videnblade Park og Landskab
Når parkforvalteren udformer sine
driftskontrakter, skal der tages stilling
til en række spørgsmål. Her
præsenteres 10 huskeregler, der kan
anvendes til at gennemtænke alle
relevante aspekter og sikre helhed
og sammenhæng i kontrakten.
Et nyligt afsluttet ph.d-projekt har
under overskriften »Partnerskaber i
parkforvaltningen« undersøgt forskellige
former for udlicitering af
grøn pleje i offentlige parker og
grønne områder. Undersøgelsen har
omfattet kontraktdesign, -styring og
-samarbejde, og har bl.a. resulteret i
10 huskeregler, der kan være med til
at sikre helheden i kontrakten mellem
udbyder og entreprenør. Ud
over huskereglerne er det afgørende,
når kontrakten udformes, at parkforvalteren
forinden har gennemtænkt
og afklaret hvilket overordnet
formål, der er med kontrakten.
Emnegruppe
Bladnr.
Dato
Planlægning
3.3-48
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
August 2008
Grønne driftskontrakter: 10 huskeregler
DE 10 HUSKEREGLER
Huskeregel Beskrivelse
10 huskeregler er blevet udviklet i forbindelse med et ph.d.-projekt på Skov & Landskab.
Reglerne, der skal sikre udvikling og helhed, omfatter bl.a. en beskrivelse af, hvordan risi-
ko og usikkerhed håndteres, hvilke kompetencekrav der stilles og ikke mindst, hvordan
man sikrer engagement og motivation i løsningen af opgaven.
1. Koordiner aktiviteter Hvad, hvor, hvordan, hvornår?
2. Afvej for og imod decentralisering Hvem gør hvad, hvor, hvordan og hvornår?
3. Håndter risiko og usikkerhed Risiko og usikkerhed bør fordeles og minimeres
4. Faciliter samarbejde og kommunikation Samtale fremmer forståelsen, forebygger problemer og sikrer fælles udvikling
5. Fastsæt kompetencekrav Kompetente medarbejdere er en forudsætning for succes
6. Skab investeringer og kontinuitet Optimale priser kræver optimale produktionsmæssige investeringer
7. Håndter opportunisme Kontrakten skal aktivt undgå »sub-optimering«
8. Skab engagement og motivation »Arbejdsglæde« er væsentligt for parkforvalter og tjenesteyder
9. Minimer omkostninger En aktivitet skal tilføre en værdi større end omkostningerne
10. Skab klarhed Kontrakten skal være en forståelig ramme for den grønne drift
FOTO: JENS FRIIS LUND

Videnblade Park og Landskab
Der er tradition for at opbinde træer,
men i visse tilfælde kan opbinding
enten helt undværes eller reduceres.
Besparelsen ved udeladelse
eller reduktion af opbindingen kan
bruges på at øge træstørrelsen eller
øge plejeindsatsen således, at det
overordnede formål fremmes. Mange
forhold afgør opbindingsbehovet,
og der er grund til at revurdere
sine principper.
Grundlæggende foretages opbinding
for at sikre, at det ønskede resultat
af træplantningen opnås på
både kort og langt sigt. Det vil på
kort sigt sige, at træerne bliver stående
fast, som de er plantet og på
langt sigt, at de får udviklet den
stamme, som de var tiltænkt.
Hvorfor opbinding?
Ønskerne om opbinding kan ses ud
fra forskellige forhold.
Fastholdelse af træet
Fastholdelse af træet, indtil der er
sket en nyvækst af rødder ud i den
omgivende jord, og indtil disse rødder
har opnået en tilstrækkelig styrke,
er det vigtigste formål med at
udføre opbinding. Hvis roden bevæges
i jorden, vanskeliggøres fastvoksningen,
og de nye rødder kan
rives over. Dette forhaler træernes
etablering på voksestedet og kan
medføre en dårligere tilvækst og
skæve træer.
Støtte af stammen
Støtte af stammen angives ofte som
grund til at udføre opbinding. Hertil
kan anføres, at træer som udgangspunkt
skal være produceret på
Emnegruppe
Bladnr.
Dato
Pleje
5.1-17
Behov for opbinding af træer
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
December 2008
Nyplantede træers behov for opbinding bestemmes af deres størrelse, produktionsmetode
samt deres strukturelle opbygning. Træer med en stærk og jævnt afsmalnende stamme og
tynde kronegrene har mindre behov for opbinding end træer med kraftige tætte kroner.
FOTO: OLIVER BÜHLER

Flerstammede træer kan være svage
i sammenhæftningen især, hvis den
er spids. Men selv hvis samlingspunktet
er stærkt, vil et svampeangreb
lige omkring delingspunktet
være problematisk.
Iben M. Thomsen og Simon Skov
Ensidig udvikling af kronen er med til at
gøre træer mere farlige. En skæv krone
kan også give en ekstra belastning af rød-
derne, lige som med hældende stammer.
Her er det vestenvinden, der har medført
en skæv udvikling af kronen. Bemærk at
den del af kronen, der er mest ude af ba-
lance, oven i købet er død.
Tveger med svampeangreb er ekstra far-
lige. Denne tvege har kulsvamp lige i sam-
lingen mellem de to stammer. Der er høj
risiko for, at de to stammer falder i fuld
længde til hver sin side.
Kraftig hældning på et træ stiller store krav til holderødderne. Selv et mindre svampean-
greb i rodsystemet kan blive afgørende. Træet til venstre har desuden et stort sår på for-
siden. Begge træer bør overvåges hvert år, hvilket også er begrundet i placering (Venstre:
kirkegård, Højre: legeplads i skolegård).
FOTO: SIMON SKOV
FOTO: IBEN M. THOMSEN
FOTO: SIMON SKOV
FOTO: IBEN M. THOMSEN
Meget lange og tunge grene kan knække
under vægten af sne eller kraftig regn. Her
er en meget stor gren knækket af egetræ.
Nu er træet i ubalance og hælder ud over
sti. Der er stor risiko for et efterfølgende
svampeangreb i stammen.
En gammel flerstammet bøg med spidse
vinkler mellem stammerne. Rødderne er
vokset op ad kanten på fortovsfliserne og
er sårede pga. trafikken på fortovet. Træet
står ud til det centrale kryds i landsbyen.
Bemærk »skolevej«-skiltet i baggrunden.
Træet har høj risiko for at vælte eller knæk-
ke, og risikovilligheden er lav.
FOTO: SIMON SKOV
FOTO: SIMON SKOV

Videnblade Park og Landskab
Stammeskader på bytræer fra
påkørsel
Påkørselsskader er en af de store
trusler mod træer i byer, parker og
på golfbaner. Det kan være en god
idé at beskytte træerne mod biler
eller græsslåning. Ofte skal der dog
både beskyttelse og øget opmærksomhed
til for at løse problemet.
Mange træer i grønne områder
plantes med forskellige former for
opbinding, stammebeskyttelse og
riste omkring rodudløbene. Dette
kan være nødvendigt for at give træet
mulighed for at etablere sig eller
undgå stammeskader ved påkørsler
af f.eks. græsslåmaskiner eller biler.
Store skader fra påkørsler og hærværk
kan have særdeles alvorlige
følger for træets langsigtede overlevelse.
Dels kan kronen dø af vandmangel,
hvis træet er blevet ringet
eller ikke kan overvokse skaden.
Figur 2. Træer etableret uden beskyttelse i
areal til parkering. Under disse forhold må
man regne med påkørsler og stammeska-
der.
Dels kan der komme problemer
med stabiliteten, idet vednedbrydende
svampe kan kolonisere veddet
via de åbne sår (se Videnblad
5.26-24).
Græsslåning er en af de største syndere
i forbindelse med skader nederst
på stammer. Krav om kort
græs hele vejen rundt om træet vil
uvægerligt føre til barkskader, hvis
der vokser græs helt ind til stammen.
Uanset hvor påpasselig man
er, og uanset om græsset slås med
maskine eller snøre, er risikoen for
alvorlige skader meget høj. Blot en
enkelt omfattende barkskade vil
svække træet i mange år.
I dette Videnblad giver vi en række
eksempler på hvilke skader, der kan
opstå ved utilstrækkelig beskyttelse
mod påkørsler og græsslåning.
Emnegruppe
Bladnr.
Dato
Pleje
5.39-3
Marts 2010
Figur 1. Om det er en opbinding eller et
forsøg på at beskytte stamme mod skader
ved græsslåning er uvist, men trods højt
græs omkring stammen, er der stadig ska-
der på barken.
Figur 3. Dårlig vitalitet hos vejtræer med alvorlige skader nederst på stammen. Sår fra
græsslåning forstyrrer transport af vand og næring. Samtidig gør vejsalt det svært for
træerne at optage vandet fra jorden. Tilsammen kan de to problemer medføre dårlig
vitalitet og død. Selvom træerne overlever, er deres æstetiske værdi stærkt forringet.
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt

Figur 4. Skader efter påkørsel, sandsynligvis græsslåning. Træerne forsøger at overvokse
skaderne ved dannelse af sårved (kallus), der ses som volde langs kanten af såret. Vitalite-
ten hos disse træer vil være påvirket, indtil såret er overvokset.
Figur 5. Effektiv beskyttelse af træ og plan-
tekumme mod parkerende biler. Bemærk
at pullerten står uden for plantekummen,
så fundamentet ikke optager den spar-
somme plads til rodvækst.
Figur 6. I græsarealer kan en opbinding med tre pæle beskytte stammen mod græsslåmaskiner – i det mindste i etableringsperioden.
Disse kan senere erstattes af nye pæle uden opbinding, som på golfbanen til højre, hvor der også er et græsfrit areal omkring stammerne.
Figur 7. Dødt vejtræ ved skole. Den eneste
åbenlyse årsag er alvorlige skader på basis
af stammen fra græsslåning. Skaderne er
sket gennem flere år, før træet døde, for
vandtransporten kan foregå i ældre årringe
i et stykke tid, før effekten af såringen vi-
ser sig.
Iben M. Thomsen og Oliver Bühler
Litteratur
Andersen, S. 2009. Alvorlige sygdomme i
træer. Trusler mod banens træer og mulige
forholdsregler. Greenkeeperen 23(4): 20-
22.
Vonsbæk, H.L. 2010. Mekaniske bark-
skader hærger de grønne områder. Grønt
Miljø 28(1): 58-59.
Thomsen, I.M.; Jensen, A.M.D. 2010.
Konsekvenserne af en påkørselsskade i
dag ses først om mange år – Græsslåning
og træer på golfbaner. Greenkeeperen
24(1): 10-13.

Figur 3. For sen fjernelse af opbinding, og pælen er efterladt, så den kan give store skader
på barken, når træerne bevæger sig i vinden.
FOTO: IBEN M. THOMSEN
FOTO: OLIVER BÜHLER
Figur 5. Både rist og stammebeskyttelse er
dimensioneret for lille. Træets vækst bety-
der, at barken er blevet alvorligt skadet.
FOTO: IBEN M. THOMSEN
FOTO: OLIVER BÜHLER
FOTO: OLIVER BÜHLER
Figur 4. Stammeskade forårsaget af pla-
stikspiral mod feje/vildtskader som ikke
blev fjernet i tide.
Figur 6. Stammebeskyttelsen medfører
barkskader hele vejen rundt om stammen,
når træet bevæger sig i vinden.
Figur 7. Stammebeskyttelsen virker mod
græsslåmaskiner, men træerne skurer mod
rammerne.
Oliver Bühler og Iben M. Thomsen
Kilder
Thomsen, I.M.; Bühler, O.; Skov, S.
2010. Barkskaderne. Grønt Miljø 28(3):
38-42.
Thomsen, I.M.; Jensen, A.M.D. 2010.
Konsekvenserne af en påkørselsskade
i dag ses først om mange år – Græsslåning
og træer på golfbaner. Greenkeeperen
24(1): 10-13.
Vonsbæk, H.L. 2010. Mekaniske barkskader
hærger de grønne områder.
Grønt Miljø 28(1): 58-59.
FOTO: OLIVER BÜHLER FOTO: IBEN M. THOMSEN

Størrelsesangivelser
Stammestørrelse: Højstammede træer stør-
relsesangives efter deres stammeomkreds
målt i cm 1 m over terræn målt i plante-
skolen.
Stammehøjde: Højstammede træer er op-
stammet eller kan opstammes til de i ta-
bellen anførte højder. Under den angivne
stammehøjde kan der være kronegrene
forberedt til opstamning ved at have tyk-
kelser under 1/3 stammediameter.
Totalhøjde: Højstammede træer har en vej-
ledende minimumshøjde svarende til deres
stammeomfang som anført i tabellen. An-
givelserne dækker det arts- og sortsmæs-
sige sortiment for vejtræer. Kan som vej-
ledning suppleres for den enkelte art og
sort. Højde måles til knoppen på topskud-
det.
Kronebredde: Højstammede træer har en
vejledende minimumskronebredde svaren-
de til deres stammeomfang og højde som
anført i tabellen. Angivelserne dækker det
arts- og sortsmæssige sortiment for vej-
træer. Kan som vejledning suppleres for
den enkelte art og sort. Bredde måles fra
knop til knop.
Størrelse inden for partier: Ved partier be-
stående af lere træer i samme størrelses-
kategori fordeler træerne sig jævnt inden
for størrelsesintervallet og er ensartede i
højde og kronebredde.
Stamme og top
Kvalitetsstandard for vejtræer – højstammede træer til by- og vejformål
Stammestørrelse Roddiameter Klumpfacon Stammehøjde Totalhøjde Kronebredde
Omfang Diameter Barrodet Klump Typiske Forberedt til Vejledende Vejledende
(i 1 meters (i 1 meters (minimum (fast mål opstamning
højde i cm) højde i cm) i cm) i cm) (højde i cm) (højde i cm) (bredde i cm)
14-16 4,5-5,1 60 45 kugle/rund 200 400 125
16-18 5,1-5,7 70 50 kugle/rund 225 425 150
18-20 5,7-6,4 80 60 kugle/rund 250 450 175
20-25 6,4-8,0 100 70 kugle/halvrund 275 500 200
25-30 8,0-9,5 120 80 halvrund/lad 300 550 225
Stammerethed: Stammen er den del af ak-
sen, som er to vækstsæsoner eller ældre.
Stammen udgør sammen med toppen en
gennemgående akse hele vejen op gen-
nem træet. Stammen er ret i hele sin høj-
de. Stammen afviger maksimalt +/- 3 cm
fra centerlinien målt fra bund til top. Gæl-
der også ved basis af podede træer og ved
reguleringer foretaget ved opbinding af
nyt topskud.
Topskud: Topskuddet er den del af aksen
som er yngre end to vækstsæsoner. Der er
ét tydeligt markeret topskud, der i højde
og struktur afviger fra øvrige kronegrene.
Beskæring for at regulere højden er foreta-
get på ét-årige skud.
Stammeafsmalning: Stammen har jævn af-
smalning fra bund til top, der betyder en
stigende stivhed ned gennem træet. Træet
kan stå selv uden støtte af stammen.
Opstamninger: Opstamning er foretaget så
der ikke er friske afskæringssår på stam-
men ved levering.
Krone
Kronegrene: Kronen udgøres af krone-
grene som er to vækstsæsoner eller ældre
og som årligt er reguleret på længde og i
struktur. Kronegrene er uden lerårige for-
greninger tættere end 0,5 m på stammen.
Korrigerende beskæring er foretaget på
1-2 års grene.
Længde: Kronegrenes længde er bestemt
af deres placering på stammen. Kronegre-
nes længde aftager op ad stammen.
Tykkelse: Kronegrenes tykkelse målt uden
for grenkraven er under halvdelen af stam-
mens diameter målt under sidegrenen. Kro-
negrenes tykkelse aftager op ad stammen.
Antal kronegrene: Antallet af kronegrene
per meter stamme er afpasset efter art og
klon og hensynet til fremtidig opstamning
og kroneudvikling. Typisk grenantal er fra
6 til 9 grene per meter stamme. Inden for
partier må antallet af kronegrene maksi-
malt variere 50 %.
Fordeling op ad stammen: Kronegrene er
jævnt fordelt op ad stammen. Maksimalt
to kronegrene i samme højde.
Fordeling rundt om stammen: Kronegrene
er jævnt fordelt rundt om stammen. Der er
maksimalt 90 o uden kronegrene.
Rødder
Størrelse: Røddernes størrelse overholder
de mål, der er anført i tabellen.
Rodens struktur: Den alsidige rod har
mindst tre kraftige hovedrødder med hø-
jest 150 o mellem disse.
Barrodstræer: Roden er optimeret til plant-
ning ved at have en rig forgrening og
mange inrødder. Visse arter leveres ikke
barrodede i alle størrelser.
Klumper: Stammen er centreret i klumpen.
Klumper er faste opgravede jordklumper
emballeret i omsætteligt net af naturjute
og trådnet af ubehandlet jern. Klumpform
bestemmes af træstørrelse og klumpstør-
relse. Særlige ønsker til størrelse og form
skal speciiceres og aftales.
Omplantning: Omplantning er foretaget
2-5 vækstsæsoner før levering. Tidsinter-
vallet er tilpasset de enkelte arter og sorter.
Korteste interval for kraftigt voksende ar-
ter og sorter.