You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Bytræets opbyggelighed<br />
Beskæring, fornyelse, sikkerhed, artsvalg, vanding og standarder på Bytræseminarets menukort<br />
Ukyndig beskæring florerer<br />
stadig. En brutal topkapning<br />
af 188 vejtræer i Greve<br />
tog prisen som årets eksempel,<br />
mens avnbøg tog prisen som<br />
årets bytræ. Når man vælger<br />
træer, handler det ellers om at<br />
gå efter så stor diversitet som<br />
muligt. Når de er plantet, skal<br />
de opbygningsbeskæres, mens<br />
gamle træer bør beskæres eller<br />
fældes på grundlag af sikkerhedsrisici,<br />
men hvor arkitektur<br />
og kulturhistorie også<br />
betyder noget, navnlig i historiske<br />
alléer.<br />
Det fremgik alt sammen af<br />
bytræseminaret ‘Bytræer og<br />
beskæring’ som Skov & Landskab<br />
og Dansk Træplejeforening<br />
holdt 10. november for<br />
147 deltagere. De kunne også<br />
høre om velfungerende vandingsposer,<br />
bedre beskrivelser<br />
af allétræer, om en revideret<br />
arbejdsmiljøguide og om årets<br />
træplantningsprojekt på en<br />
svensk bjergside i København.<br />
Opbyggelig beskæring<br />
Forkert eller manglende beskæring<br />
er der stadig store<br />
4<br />
problemer med, sådan som seniorrådgiver<br />
Palle Kristoffersen<br />
fra Skov & Landskab kunne<br />
vise med en billedserie fra i<br />
år. Topkapning synes mange<br />
steder at være kommet på<br />
mode igen selv om indgrebet<br />
invaliderer træet, forkorter levetiden<br />
og i mellemtiden forstærker<br />
kravene <strong>til</strong> plejen. Og<br />
alt for tykke bundgrene skæres<br />
uden videre af.<br />
„Hvis det havde været mine<br />
træer, havde jeg meldt den<br />
der udførte beskæringen <strong>til</strong><br />
politiet for hærværk. Jeg tolker<br />
arbejdet som ubevidst inkompetence,“<br />
forklarede<br />
Kristoffersen.<br />
For yngre gadetræer er det<br />
store problem de tykke bundgrene<br />
der næsten umuliggør<br />
en opstamning. Han slog <strong>til</strong><br />
lyd for en ‘opbyggelig beskæring’<br />
der fastholder en stærk<br />
balanceret krone hvor man<br />
forebygger tykke bundgrene<br />
ved at begrænse deres vækst.<br />
Derved kan man stamme træet<br />
op i en rolig takt hvor opstamningen<br />
ikke overstiger en<br />
tredjedel af træets højde.<br />
Før beskæring Efter beskæring<br />
Målinger i Bytræarboretet<br />
viser at man taber lidt diameter<strong>til</strong>vækst<br />
ved denne opbygningsbeskæring,<br />
men <strong>til</strong>væksten<br />
flyttes <strong>til</strong> gengæld <strong>til</strong> den<br />
blivende del af træet - fra<br />
bundgrene <strong>til</strong> top. Man taber<br />
derimod ikke højde, og man<br />
får mere ensartede træer.<br />
Et andet problem - for træer<br />
med monopodial vækst - er at<br />
topknoppen tit forsvinder. Så<br />
skal man vælge hvilket sideskud<br />
der skal overtage toppen.<br />
Kan man løse dette problem<br />
og samtidig undgå de tykke<br />
bundgrene, er der stor chance<br />
for at træet bliver selvkørende,<br />
forklarede Kristoffersen.<br />
Han redegjorde samtidig for et<br />
nyt forsøg i Odense hvor man<br />
sammenligner den anbefalede<br />
opbygningsbeskæring med tre<br />
andre principper: at stamme<br />
op <strong>til</strong> træets halve højde, reducere<br />
antallet af sidegrene eller<br />
klippe alle sidegrene ind. Resultater<br />
foreligger endnu ikke.<br />
Skal føles som en allé<br />
De unge træer kan man opbygningsbeskære,<br />
men hvad<br />
Dette fuglekirsebærtræ i Greve var kun ét ud af<br />
188 som fik kærlig behandling. Foto tv. Google<br />
Streetwiev, <strong>til</strong> højre Claus Wint<strong>her</strong>.<br />
med de ældre? Problemet kan<br />
illustreres med de historiske alléer.<br />
„Lad alléen stå så længe<br />
den føles som en allé, men<br />
fjern de syge og døde træer.<br />
Derefter ryd det hele,“ anbefalede<br />
landskabsarkitekt Jens<br />
Hendeliowitz der før har arbejdet<br />
med slotshaverne. Bl.a.<br />
med Fredensborg Slotshave<br />
hvor nogle af barokhavens<br />
lindealléer er udskiftet, men<br />
endnu ikke den centrale Brede<br />
Allé. „Den er stadig flot, men<br />
nu er tiden moden <strong>til</strong> at udskifte<br />
den, også fordi skulpturene<br />
i alléen nu skal udskiftes,“<br />
forklarere Hendeliowitz. De alléer<br />
der tidligere er udskiftet,<br />
gror fint <strong>til</strong>, men det har været<br />
nødvendigt at tage cirka ti meter<br />
af skoven <strong>til</strong> hver side. Ellers<br />
fik de ikke lys nok.<br />
Andre steder skæres alléernes<br />
lindetræer jævnligt <strong>til</strong>bage<br />
for at give dem friske skud.<br />
Det gør man bl.a. ved de 300<br />
gamle linde på Rendelæggerbakken<br />
i Frederiksborg Slotshave.<br />
En sådan beskæring forlænger<br />
ikke træernes levetid,<br />
men de alléer der blev skåret<br />
ind i 60’erne er stadig lige så<br />
intakte som dem der ikke blev<br />
skåret ind, understregede<br />
Hendeliowitz.<br />
Man kan også nøjes med en<br />
mere be<strong>her</strong>sket sundhedsbeskæring<br />
som man gør i mange<br />
<strong>her</strong>regårdshaver. Man fjerner<br />
de farlige og døde grene og<br />
træer så længe at alléen stadig<br />
kan opfattes. I de romantiske<br />
haver kan man gøre en dyd af<br />
forfaldet. Det syner ikke altid<br />
af så meget fordi de romantiske<br />
havers alléer er mindre<br />
ensartede i arter og struktur<br />
end barokhavens.<br />
Årets værste eksempel<br />
Årets mest kendte og graverende<br />
eksempel på beskæringshærværk<br />
finder man<br />
uden tvivl i Greve. Her havde<br />
en grundejerforening hyret en<br />
‘gartner’ <strong>til</strong> at beskære de 188<br />
træer der stod langs villavejene,<br />
bl.a. fuglekirsebær. Hvorefter<br />
alle kroner stort set blev<br />
kappet af.<br />
GRØNT MILJØ 10/2010
Beskæringer som denne hvor<br />
man groft skærer tykke bundgrene<br />
af er afgørende ødelæggende<br />
for træets videre liv. Veddet<br />
inde for sårene tørrer ud og<br />
reducerer vandtransporten <strong>til</strong><br />
kronen som sikkert vil begynde<br />
at visne. Og de store sår giver<br />
indgang for svampeangreb som<br />
i sidste ende vil reducere<br />
stammernes styrke og stabilitet.<br />
Havde det ikke være for motorsaven<br />
ville man aldrig have<br />
fundet på at skære grenen sådan.<br />
Foto: Palle Kristoffersen.<br />
Det kunne lade sig gøre fordi<br />
grundejerforeningen havde<br />
plejeansvaret på sidevejene<br />
selv om kommunen ejer træerne,<br />
forklarede skov- og landskabsingeniør<br />
i Greve Kommune,<br />
Claus Wint<strong>her</strong>. Kommunen<br />
havde krævet at plejen skulle<br />
ske efter ‘almindelige principper<br />
for vejtræer’. Dem kendte<br />
grundejerforeningen bare ikke,<br />
og da kommunen udbad<br />
sig en forklaring, fralagde foreningen<br />
sig ansvaret med henvisning<br />
<strong>til</strong> at den havde sat<br />
gartneren <strong>til</strong> arbejdet. En gartner<br />
som Claus Wint<strong>her</strong> slet ikke<br />
ved hvem er.<br />
Kommunen krævede derefter<br />
erstatning - be<strong>her</strong>skede<br />
5000 kr. pr. træ eller 940.000 i<br />
alt. Grundejerforeningen vil<br />
ikke betale noget som helst.<br />
Dens strategi er enten at slippe<br />
helt eller at kunne gøre regres<br />
over for gartneren. Sagen<br />
er uafklaret, men har fået stor<br />
opmærksomhed og presseomtale,<br />
og kommunen har fået<br />
sat ressourcer af <strong>til</strong> en vejledning<br />
over for sine grundejerforeninger.<br />
Det skulle gerne<br />
kunne forebygge lignede episoder<br />
i fremtiden, sluttede<br />
Claus Wint<strong>her</strong>.<br />
800 træer på én gang<br />
En anden meget omtalt beskæring<br />
er de pile- og poppel-<br />
træer som Københavns Kommune<br />
stynede eller fældede<br />
sidste vinter i sine moseparker.<br />
800 træer blev fældet. Her var<br />
det dog efter faglig overvejelse,<br />
forklarede skov- og landskabsingeniør<br />
Lars Christensen,<br />
Københavns Kommune.<br />
Træerne er fra parkernes<br />
etablering og havde næsten<br />
alle samme alder på 70-80 år.<br />
Og sammen var de begyndt at<br />
gå i forfald. Pilene væltede og<br />
tabte grene. Poplerne knækkede<br />
selv om de <strong>til</strong>syneladende<br />
så sunde ud. „Vi spurgte så<br />
os selv: Hvad sker der de næste<br />
fem år, og kan vi leve med<br />
det?“ spurgte Lars Christensen.<br />
Derefter blev risikotræerne<br />
udpeget. Nogle skulle fældes,<br />
andre stynes højt eller lavt,<br />
mens resten blev sat under observation.<br />
Det var dog ikke<br />
kun træets <strong>til</strong>stand der afgjorde<br />
skæbnen. Også træets placering,<br />
aldringsfasens udstrækning<br />
og erfaringerne med arterne<br />
det pågældende sted<br />
spillede en rolle. Der var f.eks.<br />
forskel på om træet stod ved<br />
en sti eller inde i en tykning.<br />
„Vi har handlet på risikoen<br />
på hvad der ville ske og ikke<br />
på hvad der allerede var sket.<br />
Det gør ondt at fælde er stort<br />
flot træ, men det er ikke god<br />
forvaltning først at gøre noget<br />
når der er faldet en stor gren<br />
ned,“ fortalte Lars Christensen.<br />
Baggrunden for det vidtgående<br />
indgreb er bl.a. tendensen<br />
i juraen. Fagpersoner har<br />
udvidet ansvar, og det synes at<br />
blive skærpet. Og det lægger<br />
pres på vurderingen af træerne.<br />
Lars Christensen: „I Hyrdevangen<br />
væltede en kastanje i<br />
2009 over en bil. Der er cirka<br />
100 kastanjer på gaden. Det er<br />
ikke acceptabelt at der vælter<br />
20, men hvor mange kan vi acceptere<br />
før vi gør noget?“<br />
Fældningerne og styningerne<br />
mødte kritik for at være for<br />
voldsomme, også på seminaret.<br />
Er det f.eks. rimeligt at<br />
kun sikkerhedsrisikoen skal<br />
spille en rolle, ikke det land-<br />
skabelige og kulturhistoriske?<br />
Lars Christensen medgav at<br />
opgaven var blevet debatteret<br />
internt i forvaltningen, og at<br />
den næppe ville blive grebet<br />
an på helt samme måde igen.<br />
Det gjaldt bl.a. styningerne<br />
som ellers blev udført for et<br />
bevare træerne. Og som det<br />
lød fra salen, så handler det<br />
også om at vælge de rigtige<br />
træer og lave en rullende fornyelse<br />
så man undgår at skaber<br />
store huller i parken.<br />
Diversiteten i trævalget<br />
Et af svarene på de mange invasive<br />
sygdoms- og skadedyrsangreb<br />
der rammer bytræerne<br />
er at bruge mange forskellige<br />
Nogle af de pile der skulle stynes, fik en høj styning, ikke mindst af<br />
hensyn <strong>til</strong> flagermusene. Fra Krogebjergparken. Foto: Lars Christensen.<br />
GRØNT MILJØ 10/2010 5
6<br />
Avnbøg, Carpinus betulus, har ikke været meget<br />
anvendt i by og landskab og med artens<br />
gode egenskaber, også i forhold <strong>til</strong> sygdomme,<br />
synes den at være noget overset, fortalte<br />
planterådgiver Svend Andersen der som sidste<br />
år havde fået lov <strong>til</strong> vælge årets bytræ.<br />
Avnbøg kan angribes af lus og spindemider,<br />
men det har mest betydning i planteskolens<br />
produktion. Træet er ellers sundt.<br />
Avnbøg er meget skygge- og vindtålende<br />
og det tolererer byluft. Den s<strong>til</strong>ler ikke store<br />
krav <strong>til</strong> jordbunden, men trives dog bedst på<br />
bedre og veldrænet jord. Avnbøg har under<br />
almindeligt gode forhold en årlig <strong>til</strong>vækst<br />
meget lig andre større træarter, cirka 50 cm.<br />
At træet ud over sin skyggetålende egenskab<br />
tåler kraftig beskæring og klipning, gør<br />
den meget velegnet <strong>til</strong> både hæk og pur. Til<br />
stammede hække bør der vælges træer med<br />
en naturligt udbredt vækst for at få en god<br />
og tæt opbygning. Tæthed fremmes ved klipning<br />
med let indadfaldende sideflader.<br />
Bruges avnbøg som træer i række, skal<br />
man være opmærksom på den naturlige variation<br />
i form og vækstkraft. Det kan <strong>til</strong> en vis<br />
grad imødegås ved at udvælge og plante<br />
større træer hvis habitus kan bedømmes.<br />
Kroneformen kan variere fra uregelmæssig<br />
ægformet <strong>til</strong> kegleform eller bredt hvælvet.<br />
Kronens grenbygning er uregelmæssig, ofte<br />
AVNBØG<br />
ÅRETS BYTRÆ 2010<br />
Tegning: Sine Moos<br />
med en ret tæt forgrening af de unge tynde<br />
grene. Søjleavnbøgen ’Fastigiata’ har en meget<br />
stram kroneform. Kun som ungt træ er<br />
det søjleformet med spidse grenvinkler. Som<br />
ældre bliver kronen bred dråbeformet. Formen<br />
gør klonen velegnet som stammet træ.<br />
Avnbøg er naturligt udbredt i det meste af<br />
Europa, inklusiv de sydligste egne i Danmark.<br />
Der er ret stor individvariation i arten hvor<br />
træer i Danmark angives at kunne blive op <strong>til</strong><br />
25 høje og over 100 år gamle.<br />
De cirka 5-9 cm lange blade er smalt ægformede,<br />
<strong>til</strong>spidsede med dobbelt savtakkede<br />
rande og tydelige ribber. Bladets overside er<br />
mat og mørk grøn, undersiden lysere. Høstfarven<br />
er gul <strong>til</strong> brun. På unge træer og klippede<br />
hække sidder de brune blade tit langt<br />
hen på vinteren. Blomstringen sker ved løvspring<br />
med hanrakler inderst og hunrakler<br />
yderst på unge skud. Frugten er dekorative<br />
kæder af trevingede nødder. Barken minder<br />
om bøgens, men stammen er tit grovere med<br />
kamme og indfald. Veddet er meget hårdt.<br />
Hvis der ikke kronestyres er både arten og<br />
den podede søjleavnbøg <strong>til</strong>bøjelig <strong>til</strong> at danne<br />
kraftige bundgrene. Det gør en senere<br />
opstamning umulig. Sådan er det dog med så<br />
mange arter, og det bør ifølge Svend Andersen<br />
ikke afholde én fra at udnytte avnbøgens<br />
gode egenskaber.<br />
træer - både slægter, arter og<br />
sorter. Generelt er valget traditionelt<br />
ret snævert med<br />
Tlia, Acer, Betula og Sorbus<br />
som dominerende slægter,<br />
men tendensen går imod et<br />
bredere baseret valg. Det kunne<br />
doktorand Henrik Sjöman<br />
fra Sveriges Lantbruksuniversitet<br />
fortælle på baggrund af<br />
undersøgelsen ‘Diversity and<br />
Distribution Diversity and Distribution<br />
of Urban Trees in<br />
Scandinavia’ hvor de ti største<br />
nordiske byer var med.<br />
Mest ros fik Malmø der før<br />
havde elm allevegne. Efter elmesygen<br />
har man lært lektien<br />
og satser på en stor spredning<br />
i valget af træer. I hvert fald<br />
på bynivau, for i den enkelte<br />
park kan man stadig finde noget<br />
der ligner monokulturer.<br />
Undersøgelsen viser også at<br />
artsdiversiteten er større i parker<br />
end i gader. Og det er ikke<br />
altid de samme arter og sorter<br />
man bruger de to steder.<br />
Det er ifølge Sjöman et problem<br />
at der kun er få hjemmehørende<br />
arter der passer i bymiljøet,<br />
og dem der, er rammes<br />
også af sygdomme. Derfor<br />
må vi også arbejde med eksoter,<br />
fastslog Sjöman der er<br />
med i et projekt hvor man ude<br />
i verden finder arter og sorter<br />
der kan passe i nordiske byer.<br />
På den måde kan man springe<br />
meget af selektionen over.<br />
Effektive vandingsposer<br />
Vandingsposer ser ud <strong>til</strong> at<br />
være en god måde at vande<br />
bytræer på, fortalte forsker<br />
Oliver Bühler for Skov & Landskab.<br />
Vanding med slange får<br />
hurtigt vandet <strong>til</strong> at flyde over,<br />
så kun en mindre del når rodklumpen.<br />
Især i grusbelægninger<br />
er det et problem. Det<br />
hjælper med en vandingsvold,<br />
men ikke altid nok. Og vandingssæt<br />
med drænslange<br />
gavner ikke stort. Selv med en<br />
1 meter lang 100 mm slange er<br />
kapaciteten kun 25 liter.<br />
Vandingsposerne kan rumme<br />
op <strong>til</strong> 75 liter pr. sæk og to<br />
kan <strong>til</strong>med lynes sammen.<br />
Vandet drypper langsomt og<br />
<strong>direkte</strong> ned i rodklumpen<br />
uden spild. Metodens fordel er<br />
bekræftet gennem en afprøvning<br />
i Københavns Kommune<br />
hvor man har målt større <strong>til</strong>vækst<br />
hvor man har vandet<br />
med pose frem for traditionel<br />
vanding. Smukke er poserne<br />
GRØNT MILJØ 10/2010
Nordisk Fond for Bytræer uddelte på bytræseminaret et forskerlegat på<br />
25.000 kr. <strong>til</strong> forsker ved Skov & Landskab Oliver Bühler. Det skal gå <strong>til</strong><br />
en videnskabelig formidling af en undersøgelse af træernes rodudvikling<br />
og vækst på Kongens Nytorv i København. Legatet overrækkes af træplejekonsulent<br />
Niels Hvass. Samtidig fik landskabsarkitektstuderende<br />
Pernille Thomsen et rejselegat på 5000 kr. i forbindelse med et projekt<br />
hvor hun udvikler bestemmelsesnøgler for lindesorter.<br />
vel ikke, men de skader ikke<br />
stammen og har hid<strong>til</strong> ikke<br />
været udsat for hærværk. Og<br />
så er selve vandingen <strong>til</strong>med<br />
langt hurtigere end når man<br />
vander med slange, argumenterede<br />
Bühler.<br />
Mere konkret beskrivelse<br />
Plantestandarden fra Dansk<br />
Planteskoleejerforening be-<br />
skriver allétræer i meget brede<br />
og almene vendinger. Man<br />
kan ikke ud fra standarden<br />
kvalitetsbedømme træet når<br />
man modtager det på en byggeplads.<br />
Kan det ikke gøres<br />
lidt bedre? Forsøget gøres af<br />
en række foreninger og Skov<br />
& Landskab inden for rammerne<br />
af PartnerLandskab.<br />
Som Palle Kristoffersen for-<br />
talte, ser man bl.a. på velkendte<br />
kvalitetsparametre som<br />
stammerethed, topskud, kronebundshøjde<br />
og antal omplantninger<br />
og på nogle andre<br />
muligheder som antal kronegrene<br />
og deres tykkelse. Et<br />
konkret forslag præsenteres<br />
først senere.<br />
Noget der <strong>til</strong> gengæld er<br />
færdigt er Dansk Træplejeforenings<br />
reviderede sikkerhedsguide.<br />
Den er - som foreninges<br />
næstformand Tage Kansager<br />
fortalte - et supplement <strong>til</strong><br />
arbejdsmiljølovningen der selv<br />
blev revideret 1. oktober.<br />
Guiden redgør for klatring,<br />
mobile arbejdsplatforme, stiger<br />
og statiske arbejdsplatforme,<br />
brug af save i træer, personligt<br />
sikkerhedsudstyr og <strong>til</strong>rettelæggelse<br />
af arbejdsstedet.<br />
Her<strong>til</strong> kommer en liste over relevant<br />
bestemmelser fra arbejdsmiljøloven<br />
samt supplerende<br />
litteratur.<br />
Den svenske skov<br />
En svensk skov på en bjergside<br />
er idéen bag ‘årets træplantningsprojekt’<br />
der ligger oven<br />
på et parkeringsanlæg ved<br />
den svenske SEB Bank på Kalvebod<br />
Brygge i København.<br />
Det er et skrånende anlæg der<br />
stiger 7 meter fra gadeniveau<br />
og op mod det nye rigsarkiv,<br />
fortalte landskabsarkitekt Ulla<br />
Hornsyld fra SLA der har tegnet<br />
det 7300 m 2 store anlæg.<br />
Man bevæger sig på hvide<br />
pladsstøbte betonbelægninger.<br />
Træerne står ligesom i<br />
sprækker i en bund af stauder,<br />
bregner og halvgræsser. Vanddis<br />
fra vandforstøvere og en<br />
lav belysning der strejfer beplantningen<br />
er med <strong>til</strong> at give<br />
stedet karakter. Hele anlægget<br />
er et taghaveanlæg hvor<br />
al bevoksningen vandes med<br />
drypvaningsanlæg. Det får sit<br />
vand fra tanke hvor regnvandet<br />
samles op via de liniedræn<br />
der er i belægningen. Vandoverskud<br />
ender i havnen.<br />
Der er valgt træarter som<br />
rød løn, hjertebladet el, rødel,<br />
himalayabirk, sydbøg, skovfyr<br />
og s<strong>til</strong>keg. Deres placering er<br />
bl.a. bestemt af tekniske vilkår.<br />
På grund af deres vægt er<br />
det kun bestemte steder de<br />
kan stå, nemlig hvor der er en<br />
<strong>direkte</strong> fundering. For at begrænse<br />
belastningen måtte<br />
man løfte alle træer ind med<br />
kran. Konstruktionen sætter<br />
også en grænse for hvor store<br />
og tunge træerne må blive.<br />
Højere end ti meter må de<br />
ikke blive før de skal udskiftes<br />
med mindre træer. sh<br />
Det skrånende anlæg ved SEB Bank er præget af pladsstøbt hvid beton med træer og stauder i de mellemliggende sprækker. Foto: SLA.<br />
GRØNT MILJØ 10/2010 7
Change language