05.01-21

Videnblade Park og Landskab
Træer på kirkegårde angribes jævnligt
af skadedyr og sygdomme. En
del påvirker kun træets udseende,
mens andre er så alvorlige, at de kan
slå træet ihjel. Frugtlegemer af svampe
kræver særlig opmærksomhed,
da nogle af svampene nedbryder
veddet. Det kan gøre træerne ustabile,
så de vælter eller knækker.
Skadedyr eller svampesygdomme
kan svække et træ så meget, at det
ikke kan leve videre. Ofte er der ikke
så meget at gøre, men alligevel er
det godt at kende årsagerne, så man
kan tage de nødvendige forholdsregler.
Andre sygdomme betyder
kun noget for træernes udseende.
Her gives et overblik over truslerne.
Skadedyr
Skadedyr kommer ofte i bølger. Et
særligt problem er de nye arter, der
breder sig fra andre lande f.eks. via
transport og turisme. Ofte har de
ikke naturlige fjender her i landet
og kan derfor let formere sig. Klima
ændringerne betyder også, at
nogle varmeelskende arter nu kan
overleve i Danmark.
Tjørnepragtbille angriber især tjørn
og pære. Først de tynde grene og
derefter de tykkere. Billerne gnaver
gange under barken. Efterhånden
kan veddet ikke længere transportere
vand, og grenene tørrer ud. Kendes
på D­formede udflyvningshuller
og meget slyngede gange under
barken. Træerne kan overleve angreb
i flere år, men vil på længere
sigt dø. Angrebene er især kraftige i
varme somre. Set første gang i 2007
i København. Videnblad 5.28-12: Nyopdaget
pragtbille i Danmark
Emnegruppe
Bladnr.
Dato
Pleje
5.1-21
Januar 2012
Sygdomme og skadedyr på
kirkegårdens træer
Hængeask er tilsyneladende særligt udsat for angreb af svampesygdommen asketoptørre,
da de hurtigt får omfattende kronesymptomer. Buderup Ødekirkegård i Nordjylland.
Kastanieminermøl angriber hvidblomstret
hestekastanie. Larverne
laver gange i bladene, så de kommer
til at se visne ud allerede i juni. Som
regel er det kun et problem for træets
udseende, men træet kan gå ud,
hvis det er svækket af andre grunde.
Smittetrykket kan lettes ved at fjerne
blade med overvintrende pupper.
Fundet første gang i Danmark i
2002. Arten findes nu i hele landet,
men er stadig ikke så udbredt i det
vestlige og nordlige Jylland. Videnblad
5.28-6 Kastanieminermøl: Et nyt
iøjnefaldende skadedyr
Spindemøl angriber hæg, røn, slåen,
æble og tjørn i juni eller juli. Larverne
æder alle bladene og spinder træet
ind i noget, der ligner en silkestrømpe.
Træet dør ikke af angrebet,
men kommer til at se mærkeligt
ud. Kan bekæmpes med biologiske
præparater, f.eks. bakterier der angriber
spindemøllene.
Konge-skjoldlus angriber f.eks.
ahorn, lind og hestekastanie. Angrebet
er iøjnefaldende, idet skjoldlusene
sidder tæt på stammerne. De
voksne hunner har et brunt skjold
på størrelse med en fingernegl. Under
hver hun ses en sæk med op til
3.000 æg, der er dækket af hvidt
voks. Når æggene klækker, kravler
skjoldlusens larver ud på bladene og
suger på dem i løbet af sommeren.
Konge­skjoldlus er mest et æstetisk
problem, men de kan også hæmme
træets vækst. Skjoldlusene er meget
svære at bekæmpe, fordi de ligger
godt beskyttet. Fundet første gang i
Danmark i 2006, bl.a. på Holmens
Kirkegård. Siden er konge­skjoldlus
fundet i en række byer på Fyn og i
Østjylland. Videnblad 5.28-11: Ny
skjoldlus-art på byens træer
Svampesygdomme
Svampesygdomme angriber ofte
blade, nåle eller skud.
© Copyright. Eftertryk ikke tilladt
BENT KNUDSEN, BUDERUP-GRAVLEV MENIGHEDSRÅD

Asketoptørre skyldes svampen Hymenoscyphus
pseudoalbidus. Angriber
almindelig ask, og hængeask er tilsyneladende
særligt udsat. Svampen
angriber via bladstilkene og breder
sig i årsskuddene hen over efterår,
vinter og det tidlige forår. Når
asken springer ud, har den tørre
grene i toppen. De døde endeskud
får træet til at sætte nye sideskud, og
kronen bliver mere busket. I de fleste
tilfælde går sygdommen kun ud
over træets udseende, men det mister
samtidig noget af sin vitalitet
og rammes nemmere af andre sygdomme.
Bekæmpelse er ikke mulig.
Dog har det en vis effekt at fjerne
nedfaldne blade. Asketoptørre viste
sig første gang tydeligt i 2005. Siden
har sygdommen bredt sig til hele
landet og til asketræer i alle aldre.
Videnblad 5.26-21 Asketoptørre: En
trussel mod ask i landskabet
Elmesyge er en svampesygdom, der
spredes med flere arter af elmebarkbiller.
Angrebet begynder oppe i
kronen, hvor hele grenpartier visner
i begyndelse af juli. Træet går ud
samme sommer eller året efter. Elmesyge
kan bekæmpes ved at fjerne
døde grene med synlig symptomer,
så snart angrebet har vist sig. Man
kan også fjerne hele træet i løbet af
vinteren. Elmesygen hærgede det
meste af Danmark op gennem
1990’erne, og på de fleste kirkegårde
er alle elmetræer for længst væk.
Undtagelsen er Nordvestjylland.
Men også her er elmesygen i fuld
gang med at gøre sit indtog. Videnblad
5.26-2 Bekæmpelse af elmesyge
Vednedbrydende svampe
En særlig gruppe svampe vokser på
stammer og rødder af levende træer.
De ernærer sig ved at nedbryde veddet,
som så mister styrke. I begyndelsen
er svampene ofte usynlige,
og råddet udvikler sig langsomt. Senere
viser frugtlegemerne sig. Hvis
træerne har synlige frugtlegemer, er
det ofte en god idé at søge rådgivning.
De vednedbrydende svampe
kan nemlig betyde, at store grene
knækker, eller at træet vælter helt
pludseligt. Som træejer er man forpligtet
til at føre tilsyn med træerne
og reagere på faresignaler. Hold
desuden øje med træskulpturer, der
ikke er imprægnerede. Mange svampe
nedbryder dødt ved.
Kæmpeporesvamp angriber bøg, men
også andre løvtræer. Sidder nederst
på stammen eller på jorden ved træet.
Træet kan vælte og trække rodkagen
med op. Har træet en enkelt
svamp, bør det tilses mindst en
gang om året. Træet bør fældes hurtigst
muligt, hvis der er symptomer
i kronen eller mange frugtlegemer
rundt om træet. Videnblad 5.26-8:
Skællet stilkporesvamp og kæmpe-knippeporesvamp
Kulsvamp angriber bøg og lind, men
også andre løvtræer. Svampen sidder
nederst på stammen, tit mellem
to rodudløb. Den kan ikke ses på
afstand. Træer med kulsvamp skal
holdes under observation og helst
tjekkes to gange om året. Kommer
der symptomer i kronen eller frugtlegemer
på den anden side af stammen,
skal træet fældes hurtigst muligt.
Bemærk, at træer med kulsvamp
er farlige at fælde. Videnblad
5.26-7: Tøndersvamp og kulsvamp
Lakporesvampe er en slægt af svampe,
der angriber forskellige arter af
løvtræer. Frugtlegemerne sidder typisk
på den nederste del af stammen
og betyder, at træet kan knække lige
ved jordoverfladen. Jo flere frugtlegemer,
jo større risiko. En enkelt
svamp er acceptabelt, hvis der ikke
er andre svaghedstegn, f.eks. i kronen.
Videnblad 5.26-6: Svovlporesvamp,
oksetunge og lakporesvampe
Skællet stilkporesvamp angriber bøg,
men også andre løvtræer. Sidder
højt på stammen, gerne i gamle sår
fra beskæringer. Træet kan knække
på dette sted. Frugtlegemerne er
kun fremme i kort tid i løbet af
vækstsæsonen. Træer med skællet
stilkporesvamp skal tjekkes årligt.
Er kronen dårlig, eller har træet
revner i barken, bør det fældes hur­
Kæmpeporesvamp ved foden af Vandahls-
bøgen på Svendborg Kirkegård.
tigst muligt. Videnblad 5.26-8: Skællet
stilkporesvamp og kæmpe-knippeporesvamp
Svovlporesvamp angriber eg og en
række andre løvtræer, f.eks. robinie,
ægte kastanie, pil, poppel og fuglekirsebær.
De store frugtlegemer
vokser i flere tynde lag over hinanden
og er lette at kende på den lysende
gule eller orange farve.
Frugtlegemerne kan sidde ved jordoverfladen,
på stammen eller på
større grene. Der er risiko for brud
på grene eller stamme på det sted,
hvor svampen sidder. Jo flere frugtlegemer,
jo større risiko, men svampen
er mange år om at gøre skade.
Videnblad 5.26-6: Svovlporesvamp, oksetunge
og lakporesvampe
Variation den bedste beskyttelse
Det er ikke muligt at undgå sygdomme
og skadedyr i kirkegårdens
træer. I stedet bør man være opmærksom
på at sprede risikoen. Det
gøres bl.a. ved at have et udvalg af
træarter. Hvis den ene angribes, vil
der sikkert være andre, der klarer
sig. Desuden er det en god idé med
en rullende udskiftning af træerne,
sådan at ikke alle træer bliver gamle
på én gang.
Palle Kristoffersen, Iben M. Thomsen,
Hans Peter Ravn og Tilde Tvedt
Læs mere
Læs mere i de Videnblade, der er nævnt i
teksten. Se desuden bogen »Risiko-træer«
af Iben M. Thomsen og Simon Skov, udgi-
vet af Forlaget Grønt Miljø i 2011.
TOMMY CHRISTENSEN, SVENDBORG KIRKEGÅRD