Krigen der aldrig kom

More documents

Recommendations

Info

på at gøre livet surt for "ondskabens imperium." Tilmed var der masser af andre lande - ikke mindst Saudi-Arabien - som var villig til at komme med selvstændig økonomisk støtte eller sende frivillige i krig i Afghanistan. 60 Casey var nu ikke tilfreds med at dræbe sovjetiske soldater i Afghanistan - tværtimod gik hans ambitioner videre og han var villig til at støtte oprørsangreb inde i selve Sovjetunionens muslimsk-befolkede sydlige republikker. Fra 1985 begyndte afghanske oprørstyrker at trænge ind i selve Sovjetunionen og angribe sovjetiske mål. Men det var trods alt at gå for vidt og både det amerikanske udenrigsministerium og selv CIAbureaukratiet i Langley begyndte at gøre modstand mod denne politik, som i værste fald kunne føre til krig. Casey var isoleret og døde i 1986. 61 Men tanken om at føre krigen i Afghanistan ind i det sårbare sydlige Sovjetunionen overlevede imidlertid Casey og i april 1987 trængte tre hold afghanske sabotører - bevæbnet af den pakistanske efterretningstjeneste - ind i selve Sovjetunionen, angreb en lufthavn, sovjetiske konvojer samt beskød en fabrik med 107 mmraketter. CIA-hovedkvarteret i USA reagerede med panik og blev kun en smule mere rolig da det kunne konstateres, at deres egne folk ikke havde haft noget med det at gøre. Problemet var, at Sovjetunionen måske ikke ville se sådan på det og via hemmelige kanaler blev både Pakistan og USA udsat for alvorlige sovjetiske trusler. Et sovjetisk angreb på selve Pakistan blev mere end antydet. En CIA-agent ringede til den ansvarlige pakistanske brigadegeneral, som havde stået bag angrebet i selve USSR og bønfaldte ham om at kalde sin folk tilbage med ordene: "Please don't start a third world war." 62 En af William Caseys sidste - og formodentlig mest brillante træk - var af økonomisk art og følgerne var ødelæggende for USSR. CIA's analyser havde påpeget, at den sovjetiske økonomi i stigende grad blev holdt oppe af eksport af olie og gas, som landet var så rig på. Som følge af Yom Kippur-krigen i 1973, den iranske revolution i 1979 og krigen mellem Irak og Iran efter 1980 var olieprisen i lange perioder var meget høj, hvilket gav statskassen i Moskva tiltrængt hård valuta. I 1985 rejse William Casey til Saudi-Arabien og talte med den saudiske monark, appellerede til hans had til det ateistiske USSR som havde besat et muslimsk land og bad om hans hjælp ved at åbne oliehanerne. Saudierne lyttede øjensynlig til hans bøn og åbnede oliehanerne, så verdensmarkedet igen blev oversvømmet med billig olie. Alene i 1986 steg den saudiske olieproduktion med 46 procent og halverede olieprisen fra cirka 50 til cirka 24 dollars pr. tønde råolie. Følgerne var katastrofale for den sovjetiske økonomi og ifølge økonomen og senere politikeren Jegor Gajder mistede Sovjetunionen som følge af den politik årligt 20 mia. dollars om året. Hvad vigtigere var, så havde Sovjetunionen ikke længere nogen økonomiske reserver. Det blev således antaget af vestlige eksperter, at USSR havde 36 mia. dollars i guld i reserve, men ifølge Gajder var tallet reelt kun 7.6 mia. dollars. Faldet i olieprisen tvang USSR til at skære ned i sin import og begrænse investeringer i industrien, samt gå tiggergang i vestlige banker og finansinstitutioner. 63 Samlet set var der flere situationer efter 1983, som havde potentialet til at skabe en alvorlig krise mellem Sovjetunionen og den vestlige verden, men af forskellige årsager blev det ikke til noget. Trods tilløb til et sammenstød undgik verden i firserne en alvorlig krise i stil med Cubakrisen i 1962, hvor supermagterne stod direkte overfor hinanden og hvor krig syntes uundgåelig. 60 Coll side 89. 61 Ibid side 104-106. 62 Ibid side 161-162. 63 Goldman side 50-53. Gorbatjovs vs. det militær-industrielle kompleks 14
Den nazistiske leder Adolf Hitler udtalte engang, at hvis han skulle starte en krig så skulle det være mens han var 50 år gammel snarere end når han var 55 år eller 60 år gammel. Det var i 1939. 64 Hitler forstod korrekt, at alderen ville gøre ham mere forsigtig og tøvende - mere indstillet på status quo end de prøvelser, som en krig ville medføre. Gamle mennesker starter sjældent krige, selvom de kan blive gamle før tid af at føre krig. Måske er en af de væsentlige årsager til, at den sovjetiske ledelse aldrig tog springet til en krig at den sovjetiske ledelse var for gammel og trods al deres floskler om revolutioner var panisk rædselslagne til at gøre noget som helst. Da den økonomiske krise i Polen førte til skabelsen af folkebevægelsen Solidaritet i 1980- 81 diskuterede politbureauet hvad de skulle gøre. Det bemærkelsesværdige er, at Sovjetunionen havde hænderne så fulde i Afghanistan og følte sig så internationalt isoleret, at det sovjetiske politbureau og den sovjetiske generalstab allerede dengang næsten enstemmigt besluttede ikke at gribe militært ind. Selv hvis den polske regering direkte appellerede om en intervention. Det viser meget tydeligt, at det så tidligt som i 1981 stod klart, at Sovjetunionens jerngreb over Østeuropa var skrøbeligt. 65 De var også rædselslagne for det atomare monster de selv havde været med til at skabe. I 1972 deltog Leonid Bresnjev i en atomkrigsøvelse, hvor scenariet var, at USSR havde været udsat for et overraskelsesangreb, som havde tilintetgjort det meste af det sovjetiske militær, 85 procent af industrien og dræbt 80 mio. mennesker. Bresnjev var dybt rystet og da han af forsvarsministeren fik besked på, at han nu skulle trykke på en knap for at udløse et modangreb (affyring af missiler med attrap-sprænghoveder) rystede hans hånd og han spurgte flere gange om det virkelig var en øvelse. 66 Bresnjev var mange ting - forfængelig, senil, korrupt og uduelig, men han var ikke Hitler. Det ændrede sig i 1985 da en ung protege til Andropov, Mikhail Gorbatjov, efterfulgte Konstantin Tjernenko som sovjetisk generalsekretær for kommunistpartiet (han blev senere udnævnt til sovjetisk præsident). Gorbatjov var ung, dynamisk, fuld af ideer, hensynsløs og fast besluttet på at frelse Sovjetunionen. Men han var heller ikke - og det er det centrale her - en krigsmager. Tværtimod var han noget så unikt i det sovjetiske system som en kommunist, som var vokset op og havde gjort karriere i det sovjetiske kommunistiske parti uden nogensinde at være i nærheden af de berygtede "magtministerier" såsom KGB, militæret eller indenrigsministeriet. Han var en radikal - måske ligefrem en revolutionær - men han var også helt og aldeles ikke-voldelig anlagt. Hvorfor det var sådan har mange spekuleret i, men det skal noteres, at Gorbatjov som barn oplevede Anden Verdenskrig i det sydlige Rusland. Han har senere genfortalt hvordan han som en ung dreng - mens mændene blev sendt væk i krig - sammen med de sovjetiske kvinder kæmpede for at overleve krigen. Snarere end at blive opdraget i den sovjetiske macho-kultur måtte han overleve sammen med de sovjetiske kvinder. Måske skyldtes hans aversion mod vold de rædsler krigen og den tyske besættelse medførte. Han genfortalte senere hvordan han efter tyskerne havde trukket sig tilbage efter det fejlslagne felttog i Kaukasus gik ud på en vandretur og kom forbi en slagmark, hvor han så skyttegrave med rester af uniformer, våben, patroner og skeletter. Gorbatjovs fader blev i krigens forvirring meldt faldet i Rumænien da de sovjetiske styrker rykkede frem mod vest, men senere blev beskeden ændret til at han var hårdt såret. Endelig bør det også bemærkes, at Gorbatjov - som mange andre i hans generation - blev mærket af den ungarske opstand i 1956 og særlig den brutale sovjetiske nedkæmpelse af opstanden. Den nye sovjetiske udenrigsminister Eduard 64 Kershaw side 212. 65 DIIS-rapport side 493-494. 66 Hoffman side 20. 15
Page 1 and 2: Krigen der aldrig kom - det sovjeti
Page 3 and 4: NATO i Centraleuropa. 6 Så hvorfor
Page 5 and 6: halvfjerdserne, men den øgede sikk
Page 7 and 8: ug af bare 10 procent af NATO’s a
Page 9 and 10: han i en anden sammenhæng udtalte,
Page 11 and 12: være en speciel trussel. Ganske ri
Page 13: skulle kompensere for det problem v
Page 17 and 18: Almen Maskinbyggeri. Disse to hoved
Page 19 and 20: "Revolution in Military Affairs" (R
Page 21 and 22: stadigvæk fandtes i dag - netop vi

Krigen der aldrig kom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?