Krigen der aldrig kom

metaller. 11 Problemet blev stadig mere akut i takt med, at USA i kølvandet på nederlaget i
Vietnam-krigen satsede på at reformere sine væbnede styrker og i den forbindelse bl.a. begyndte
at satse på en hel ny generation af højteknologiske våben. Moderniseringen af USAs væbnede
styrker blev i høj grad båret frem af den kendsgerning, at amerikanere i forvejen fra det civile
liv var vant til at arbejde med teknologi. I midten af firserne havde USA således 30 millioner
personlige computere eller PC'ere, mens det tilsvarende tal i Sovjetunionen kun var 50.000. 12
Den sovjetiske forsvarschef, marskal Nikolaj Ogarkov, indrømmede bemærkelsesværdig nok
disse svagheder overfor en amerikansk journalist under en off-the-record samtale i marts 1983,
hvor han bl.a. udtalte:
Numbers of troops and weapons mean little, he said. We cannot equal the quality of U.S. arms for a
generation or two. Modern military power is based upon technology, and technology is based upon
computers. In the U.S., he continued, small children - even before they begin school - play with
computers. Computers are everywhere in America. Here, we don't even have computers in every office
of the Defense Ministry. And for reasons you know well, we cannot make computers widely available
in our society. Then came his portentous punch line: We will never be able to catch up with you in
modern arms until we have an economic revolution. And the question is whether we can have an
economic revolution without a political revolution. 13
Den russiske forsvarsanalytiker Pavel Fengelhauer leverede i 2000 i et interview med en dansk
avis en ætsende kritik af den sovjetiske statsmilitarisme, som gik dybere end nogen i Vesten
havde anet:
I Vesten forstod I ikke, i hvilken grad alting her var lagt an på den uundgåelige krig mod
kapitalismen. Vores cigaretter med papmundstykke, papirosaerne havde samme diameter som en
kugle, så cigaretfabrikkerne nemt kunne omstilles til militær produktion. Vores byer, som alle tror
mangler byplanlægning, ser sådan ud, fordi de er bygget op med henblik på at overleve et atomangreb
fra Vesten. Man ser et hus og så pludselig en stor åben plads, før det næste hus. Det er ikke sjusk, det
er en korridor, der baner vej mellem ruinerne for redningskommandoer, der skal kunne bane sig vej
mellem ruinerne. Vores aluminiumproduktion var enorm, vi lavede gafler og knive af aluminium og
stoppede køleskabe og støvsugere til med det, fordi vi i tilfælde af krig, skulle have hele dette
produktionsapparat klar. Derfor er vores økonomi aldrig blevet vestlig. Det er stadig en krigsøkonomi.
Og vores mentalitet er også intakt. 14
Prisen for disse dybdegående krigsforberedelser var, at hensynet til det enkelte menneske og selv
hensynet til almindelig synd fornuft blev ignoreret. Det var systemets anden store svaghed. Det
kom mest tydelig til udtryk ved Tjernobyl-ulykken i 1986. Tjernobyl-atomkraftværket i
Ukraine var et civilt atomkraftværk, men var blevet bygget efter ”dual use”-princippet, så de
såkaldte RBMK-reaktorer hurtig kunne omstilles til militær produktion af plutonium.
Reaktoren var lavet på en måde, så en kran selv mens værket producerede energi kunne hente
brændselsstave af plutonium ud, der så kunne overdrages militæret til produktion af nye
kernevåben. Der fandtes et andet og mere sikkert atomkraftværk-design på tegnebrættet i
11 Hoffman side 208-209.
12 Carroll side 388.
13 Gelb.
14 Libak.
4