Om brug og angivelse af kilder - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Om brug og angivelse af kilder 

af Skrivecenter BK, 1. udgave januar 2012 

[enkelte rettelser oktober 2012] 

Når man skriver en opgave på en videregående uddannelse, benytter man sig af andres viden og materiale; 

det vil sige begreber, teorier, formuleringer, empirisk materiale og/eller argumenter. Det er slet og ret et 

kendetegn for opgaveskrivning at man bygger på og inddrager tekster andre har skrevet, når man 

producerer ny tekst og dermed ny viden. 

Det er derfor også et kendetegn ved opgaver skrevet på videregående uddannelser, at man åbent og 

eksplicit angiver hvilke kilder man anvender. Det gør man for at kreditere forfatterne af de inddragne 

tekster, for at henvise nøjagtigt til de steder man har hentet det anvendte materiale fra så en læser har 

mulighed for at tjekke kilderne – og for at vise en læser og bedømmer hvilket udvalg af kilder man bygger 

sin opgave med. Udvalget af kilder indgår i en bedømmers vurdering af en opgave. Litteraturlisten fortæller 

nemlig ofte mere om opgaven end titlen, og en læser får her information om rammerne for opgaven, om 

hvor mange kilder der er inddraget, hvor aktuel litteraturen er, om skribenten har orienteret sig ud over de 

mest anvendte og oplagte grundbøger, og om hvilke faglige perspektiver kilderne muliggør. 

Det er således vigtigt at det i opgaven tydeligt fremgår: 

at der anvendes kilder 

præcist hvilke kilder der anvendes, så det er muligt for læseren at finde kilden og evt. verificere de 

oplysninger der formidles i opgaven 

hvilke kilder der anvendes, så andre forfatteres faglige arbejder anerkendes 

hvad der er opgaveskriverens egne bidrag i opgaven, og hvad vedkommende har fra andre 

Hvis man undlader at henvise til de kilder man anvender, kan man blive anklaget for plagiat, altså for at 

stjæle andres ord og dermed andres viden uden at kreditere dem for det. Plagiat er en alvorlig sag. Det kan 

betyde at en opgave bliver afvist, eller at man bliver bortvist fra eksamen. 

En webtutorial om plagiering findes her: http://stopplagiat.nu/ 

Webstedet er blevet til i et samarbejde mellem bl.a. Syddansk Universitet, Københavns Universitet og 

Aarhus Universitet. 

I denne vejledning findes oplysninger om hvordan man citerer, henviser og opstiller en reference i en 

litteraturliste. 

Vejledningen bygger på i høj grad på Eriksons Riktig kildebruk (2010) samt Høgskolen i Hedmarks APAstandard; 

Referanser, henvisninger og sitater: Eksempelsamling (2011) der begge tager udgangspunkt i 

APA-standarden. 

Et citat er en ordret gengivelse af noget der er sagt eller skrevet et andet sted. 

En henvisning er en oplysning i den løbende tekst om hvilken kilde der er blevet anvendt. 

En reference er den bibliografiske redegørelse for kilden i litteraturlisten. 

1

At citere 

Et citat er et udsnit af noget der er sagt eller skrevet et andet sted. Når man citerer, skal man gengive en 

given kilde ordret – det vil sige at også stavefejl skal medtages. 

Citaterne i en opgave skal være få og velvalgte. Desuden skal citaterne bruges til noget; de skal altså 

kommenteres, vurderes eller analyseres. 

Et citat kan fungere som eksempel, illustration eller dokumentation af noget. 

Det skal være helt tydeligt for en læser hvornår et citat begynder og slutter. Dette markeres på følgende 

måde: 

Kort citat 

Korte citater skal stå i citationstegntegn, og henvisningen i teksten skal indeholde forfatterens efternavn, 

årstal for og sidetal i den kilde citatet stammer fra. Parentesen med henvisningen skal sættes mellem 

afsluttende citationstegn og punktum. 

Kort citat 

”Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage eller 

undersøge”, skriver Cato R. P. Bjørndal (2003:34). 


undersøge” (Bjørndal 2003:34). 

Langt citat (længere end 40 ord/3 linjer): 

Længere citater skal stå med marginindryk, linjeskift før og efter, citationstegn og evt. med mindre 

skriftstørrelse eller linjeafstand. Parentesen med henvisningen skal placeres efter det afsluttende punktum: 

Langt citat 

Cato Bjørndal skriver at: 

Udeladelser 

”Hvad indebærer det at observere? Begrebet stammer oprindeligt fra latin og betyder at iagttage 

eller undersøge. Det er naturligvis noget alle mennesker gør i deres hverdag. I faglige 

sammenhænge er det imidlertid almindeligt at opfatte begrebet noget mere snævert. Inden for 

pædagogik er det for eksempel almindeligt at forstå observation som opmærksom iagttagelse – det 

vil sige, at man på en koncentreret måde forsøger at observere noget, der har pædagogisk 

betydning. For læreren er observation altså en professionel færdighed, tilknyttet vedkommendes 

arbejdsopgaver – man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring.” 

(2003:34) 

2

Hvis du udelader dele af en citeret sætning eller tekstdele mellem to citerede sætninger, markeres det med 

punktummer. 

Hvis du udelader dele af en citeret sætning, markeres det med tre punktum. 

Udeladelse af dele af en sætning 

Bjørndal skriver: ”For læreren er observation altså en professionel færdighed … man observerer for at 

kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring” (2003:34). 

Hvis du udelader dele mellem to citerede sætninger, markeres det med fire punktummer. 

Udeladelse af dele mellem to sætninger 

Bjørndal skriver (2003:34): ”Inden for pædagogik er det for eksempel almindeligt at forstå observation 

som opmærksom iagttagelse …. For læreren er observation altså en professionel færdighed, tilknyttet 

vedkommendes arbejdsopgaver – man observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette 

for læring.” 

Tilføjelser 

Hvis du af hensyn til forståelsen har brug for at tilføje ekstra ord til et citat, markeres dette med skarpe 

klammer. 

Tilføjelse 

”*Læreren+ observerer for at kunne lægge forholdene bedst muligt til rette for læring” (Bjørndal 

2003:34). 

Fremhævelser 

Hvis du ønsker at fremhæve noget i citatet fx for at understrege din pointe, kan du markere en del af citatet 

med kursiv efterfulgt af [min kursivering]. 

Fremhævelse 


undersøge” *min kursivering] (Bjørndal 2003:34). 

Flere henvisninger til samme kilde 

3

Når der i teksten er flere henvisninger til samme kilde og ingen henvisninger til andre kilder i mellem disse, 

kan man henvise med ibid. 

Ibid. er en forkortelse af latin, ibidem, som betyder det samme sted. 

Flere henvisninger til samme kilde 

I følge Bjørndal (2003:34) kan observation defineres som iagttagelse eller undersøgelse. Bjørndal 

forstår observation er en professionel færdighed knyttet til lærerens arbejdsopgaver (ibid.). 

APA-standarden 

Denne vejledning er som anført en bearbejdning af APA-standarden. Du kan henvise til kilder og opstille 

litteraturlister på flere måder. Det vigtigste er imidlertid at du anfører alle nødvendige oplysninger, og at du 

er konsekvent gennem hele din opgave. 

I APA-standardens systematik samles alle kilder som referencer i en litteraturliste sidst i opgaven. 

I den løbende opgavetekst anføres henvisningerne i parenteser, fx (forfatter, år, side eller kapitel). 

Eventuelt kan forfatternavnet flettes ind i den løbende tekst (se også eksemplerne ovenfor her). Hvis man 

gør det, udelades forfatternavnet fra parentesen. 

Henvisningerne i den løbende tekst skal være i fuldstændig overensstemmelse med referencerne i 

litteraturlisten, sådan at alle henvisninger findes som referencer i litteraturlisten, og at alle referencer i 

litteraturlisten matcher en henvisning i den løbende tekst. 

En henvisning kan henvise til kilden i sin helhed med oplysninger om forfatter og år (altså fx en hel artikel 

eller en hel bog), eller den kan henvise til dele af kilden med oplysninger om forfatter, år og side eller 

kapitel. 

Ifølge APA-standarden anvendes fodnoter udelukkende til at give tillægsoplysninger der ikke er en naturlig 

del af den løbende tekst, eller for at henvise til kilder som det ikke er muligt for læseren at finde, 

eksempelvis private e-mail eller telefonsamtaler. 

Eksempelsamling 

Nedenfor findes eksempler på henvisninger til kilder i løbende tekst og de samme kilder som reference i 

litteraturliste. 

Vi – Skrivecenter BK – har valgt en bred palet af eksempler der giver svar på de spørgsmål der ifølge vores 

erfaring ofte bliver stillet, fx Hvordan henviser jeg til kilde i kilde, altså noget nogen har sagt i en bog nogle 

andre har skrevet? Svaret findes under overskriften Sekundær reference. 

Både i opstilling og i udvalg holder vi os tæt til den norske APA-standard; Referanser, henvisninger og 

sitater: Eksempelsamling (2011) fra Høgskolebiblioteket på Høgskolen i Hedmark, et dokument man 

umiddelbart kan finde på nettet. 

Den norske eksempelsamling er dog langt, langt mere omfattende end vores, så der er gode chancer for dér 

at finde svar på spørgsmål der ikke besvares i nedenstående miniudgave, fx angående henvisninger og 

referencer for kategorierne radio- og fjernsynsudsendelser; musik og noder; opgaver, afhandlinger og 

4

apporter; personlig kommunikation og uddelte handouts; computerspil og film; antologier - men også hvis 

du har spørgsmål som: forfattere med dobbelt efternavn, kilde uden angivet forfatter eller uden angivet år. 

Begynd derfor her, men tjek http://www.hihm.no/Hovedsiden/Bibliotek (tryk på linket Studiehjelp i venstre 

side af skærmbilledet) hvis du har yderligere spørgsmål. Bemærk dog! at vores henvisning i løbende tekst 

adskiller sig fra nordmændenes. 

Eksempler: 

Bøger 

Bog med én forfatter 

Bog med flere forfattere end én 

Bog med redaktør 

Bog med undertitel 

Bogværk i flere bind 

Kompendium 

Bog med flere udgaver 

Artikler 

Tidsskriftartikler med én forfatter 

Tidsskriftartikel med flere forfattere 

Avisartikler 

Generelt 

Sekundær reference 

Upubliceret materiale 

Opslagsværker 

Ordbog 

Leksikon 

Offentlig kilde uden personlig forfatter 

Web 

5 

6 

6 

6 

6 

7 

7 

8 

8 

8 

9 

9 

9 

10 

10 

10 

Personlig kommunikation 11 

Henvisning i eller udenfor parentes 11 

BØGER 

Bog med én forfatter 

I løbende tekst (henvisning) I litteraturlisten (reference) 

”At finde det rette indhold til din tekst handler ikke 

kun om at finde, men også at finde på” (Lund 

2007:55). 

Lund (2007: 55) hævder at … 

Står forfatternavnet i teksten, undlades det i parentesen. 

Lund, A. K. (2007). Skriv så! En effektiv vej til bedre 

tekster. Frederiksberg: Samfundslitteratur 

5

Bog med flere forfattere end én 


”På samme måde som en teoretisering kan åbne for 

forklaringer, kan den lukke og indsnævre 

forklaringsrummet” (Wahlgren & Aarkrog 2004:90). 

Ved 2 forfattere opgives altid begge navne adskilt med & 

Ved 3-5 forfattere opgives alle i første henvisning (adskilt med 

komma indtil sidste der adskilles med & - derefter første 

forfatter + et al) 

Ved 6 eller flere forfatter opgives altid kun første forfatter + et 

al 

Wahlgren, B. & Aarkrog, V. (2004). Teori i praksis. 

København: Hans Reitzels Forlag 

Bog med redaktør 

a) Henvisning til hele bogen 

b) Henvisning til kapitel i bogen 

I løbende teksten (henvisning) I litteraturlisten (reference) 

Der gives herigennem indblik i en ganske bred 

forståelse af retorikkens emne og formål (Jørgensen 

& Villadsen 2009). 

Hvis udsagnet gælder hele bogen, henvises til bogens 

redaktør/er. 

„Omkring år 1900 var retorik som begreb og som 

fag nede i en bølgedal” (Kock 2009:63). 

Stammer udsagnet fra et bestemt kapitel i bogen, henvises til 

forfatteren af dette kapitel. 

Jørgensen, C. & Villadsen, L. (red.) (2009). 

Retorik; teori og praksis. Frederiksberg: 

Samfundslitteratur 

Her henvises til hele bogen. 

Kock, C. (2009). Retorikken i nyere tid. I: Jørgensen, 

C. & Villadsen, L. (red.) Retorik; teori og praksis 

(s.63-83). Frederiksberg: Samfundslitteratur 

Kapitelforfatter og kapiteltitel angives først. Derefter et I: før 

angivelse af redaktør/er samt bogtitel i kursiv – efterfulgt af 

kapitlets sidetal i parentes. 

Her henvises til et kapitel i bogen 

Bog med undertitel 


Normerne for troværdighed bestemmer hvad der 

opfattes som god skrivestil og god etik (Becker 

Jensen 2005:92). 

Becker Jensen, L. (2005). Fra Patos til logos; 

videnskabsretorik for begyndere. Frederiksberg: 

Roskilde Universitetsforlag 

6

Bogværk i flere bind 


Ole Togeby skelner mellem sprogbrugsfunktion, 

udsagnsfunktion og meddelelsesfunktion (1993). 

Henvisning til hele værket 

„Disse krydsbevægelser er den såkaldte 

hermeneutiske cirkel: Helheden kan man kun danne 

sig en opfattelse af ved at opfatte delene, men 

delene kan faktisk kun opfattes i lyset af helheden“ 

(Togeby 1993:159). 

Togeby, O. (1993). Praxt; Pragmatisk tekstteori. 

(Bind 1-2). Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 

Reference til hele værket 

Togeby, O. (1993). Praxt; Pragmatisk tekstteori. 

Bind 1. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 

Reference til ét bind uden egen titel 

Kompendium (tekstsamling i forbindelse med undervisningsforløb) 


Vi elsker alle sammen gåder, skriver Kock og 

Tandrup (2007) indledende i deres bidrag om tips 

og tricks når det drejer sig om formidling. 

Kock, C. & Tandrup, B. (2007). Formidlende genrer. I 

Skriftlige genrers retorik, et kompendium. Retorik, 

overbygning (red. Kock, C.) (2009). København: 

Københavns Universitet, Institut for Medier, 

Erkendelse og Formidling 

Bog med flere udgaver 


”Etos er appel i kraft af personlighedstræk eller 

karaktertegning” (Jørgensen & Onsberg 2008:70). 

Jørgensen, C. & Onsberg, M. (2008). Praktisk 

argumentation (3. udgave). København: Nyt Teknisk 

Forlag 

Ved reference til 1. udgave anføres kun årstal, mens der ved 

senere udgaver også skal anføres nummer på udgaven. 

NB: Der er forskel på udgave og oplag. Udgave betyder at 

teksten er ændret siden sidste udgave, oplag betyder at det 

samme er trykt igen. Oplag skal ikke anføres i referencen. 

7

ARTIKLER 

Tidsskriftartikel med én forfatter 


Fra trykt tidsskrift: 

”Siden årtusindskiftet er det kognitive tilegnelsessyn 

i stigende grad blevet udfordret af og suppleret med 

teorier, der ser sprogtilegnelse som en social praksis 

…” (Holmen 2011:49). 

Fra elektronisk tidsskrift/tidsskrift i elektronisk form: 

”For white ’Christian’ parents from non-observant 

families, school was sometimes the only context for 

religious learning (Arweck & Nesbitt:2011).” 


Holmen, A. (2011). At tage udgangspunkt i det 

kendte – om brug af modersmålet ved tilegnelse af 

et nyt sprog. Sprogforum 17 (51), 47-55. 

Tidsskriftets titel + årgang i kursiv. Hæftenummer i parentes. 

Sidetal for hele artiklen anføres. 

Fra elektronisk tidsskrift/tidsskrift i elektronisk form: 

Arweck, E. & Nesbitt, E. (2011). Religious education 

in the experience of young people from mixed-faith 

families. British Journal of Religious Education 33 (1), 

31-35. Lokaliseret på 

http://web.ebscohost.com/ehost/pdfviewer/pdfvie 

wer?sid=ea003953-6518-4411-9e3e- 

34c22f0b8f69%40sessionmgr12&vid=6&hid=15 

Tidsskriftartikel med flere forfattere 



”I skolen er sprog lig med skolefag. For eleverne er 

den sproglige virkelighed imidlertid ofte en anden 

end den, der afspejles i skoleskemaet” (Holst- 

Pedersen & Jakobsen:13). 

Ved op til fem forfattere: Skriv alle forfattere i første henvisning 

– i senere henvisninger kun første forfatter efterfulgt af et al., 

årstal og sidetal) 

Mere end fem forfattere: Skriv første forfatters efternavn 

efterfulgt af et al., årstal og sidetal) 


Holst-Pedersen, J. v. & Jakobsen, K.S. (2011). Flere 

sprog i spil i skolen – om en integreret sprogpolitik. 

Sprogforum 17 (51), 12-19. 

Avisartikler 


Fra trykt avis: 

”Intelligens er noget man fødes med, og 

menneskeheden er blevet genetisk dummere siden 

1850” (Frank 2011). 

Fra trykt avis: 

Frank, L. (2011, 23. december). Den mest 

vidunderlige ting. Weekendavisen, Ideer, s.1. 

8

Fra elektronisk avis: 

„In regelmäßigen Abständen rufen Banker, Gelehrte 

und Europa-Politiker das Ende der Krise aus. Das ist 

furchtbar naiv!“ (Münchau 2011). 

GENERELT 

Fra elektronisk avis: 

Münchau, W. (2011, 29. december). Die Spur des 

Geldes: Wir leben in einer Blase der Euphorie. 

Spiegel Online. Lokaliseret på 

http://www.spiegel.de/ 

Lokaliseringsdato skal kun angives hvis websiden kan forandre 

sig over tid, fx wiki. 

Sekundær reference (kilde refereret/citeret i anden kilde) 


Uden citat 

Buchanan et.al. anfører her at du skal være 

opmærksom på tre forhold (refereret i Andersen 

2002). 

Med citat 

”Mange af de bedste sociologiske 

forskningsprojekter har til formål at afsløre 

samfundsmæssige processer og magtforhold, og 

megen kritisk sociologi beskæftiger sig med at 

afdække myndigheders eller elitepersoners magt” 

(citeret i Andersen 2002:337). 

OBS: Anfør ikke den originale kilde, men den kilde der faktisk 

bliver anvendt – altså den sekundære kilde 

Andersen, I. (2002). Den skinbarlige virkelighed; 

vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne. 

Frederiksberg: Samfundslitteratur 

Upubliceret materiale 


Upublicerede forelæsningsnotater henvises ikke, idet kilden ikke 

er genfindbare for andre. Brug evt. fodnote for 

tillægsoplysninger. 

OPSLAGSVÆRKER 

Ordbog 


At fise den af betyder at dase (Politikens 

Synonymordbog:2006). 

Politikens Synonymordbog (2006) (14. udgave). 

København: Politikens Forlagshus 

9

Ved kilde uden navngivet forfatter sættes titlen på 

forfatterpladsen 

Leksikon 


Aktionsmusikken søger kombination med andre 

kunstformer og udtryk gennem flere medier på 

samme tid (Kirkegaard:2005). 

OFFENTLIG KILDE UDEN PERSONLIG FORFATTER 

Offentlig kilde uden personlig forfatter 

Kirkegaard, A. (2005). Aktionsmusik. I Musikleksikon 

(s.753). [København]: Gads Forlag 

Er publikationsstedet usikkert, sættes det i skarp parentes. 


I undervisningsvejledningen anføres det indledende 

at undervisningen i matematik er et komplekst 

samspil mellem didaktiske overvejelser om det 

faglige indhold på den ene side og så praktiskpædagogiske 

overvejelser om planlægning, 

gennemførelse og evaluering på den anden 

(Undervisningsministeriet 2009:32). 

WEB 

Fra trykt kilde: 

Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål 2009 - 

Matematik, faghæfte 12. København: 

Undervisningsministeriet 

Fra digital kilde: 

Undervisningsministeriet (2009). Fælles Mål 2009 - 

Matematik, faghæfte 12. Lokaliseret på 

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikati 

oner/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009- 

Matematik/Undervisningsvejledning-for-fagetmatematik/Indledning 

Lokaliseringsdato skal kun angives hvis websiden kan forandre 

sig over tid, fx wiki. 

Webside, wiki, blog 


I 1995 rundede Roskilde Festival de 100.000 

deltagende – inklusiv frivillige (Roskilde 

Festival:2012). 

Brug kun i undtagelsestilfælde information fra wikier – der er 

Roskilde Festival (2012). Lokaliseret 27.oktober 

2012 på Wikipedia: 

http://da.wikipedia.org/wiki/Roskilde_Festival 

Når forfatternavnet mangler, sættes artikeltitlen på 

10

ingen garanti for informationens korrekthed. forfatterpladsen. 

PERSONLIG KOMMUNIKATION 

Lokaliseringsdato skal angives hvis websiden kan forandre sig 

over tid, fx netop wiki. 

Mail, brev, telefonsamtale 


Elise Wettergreen, dansklærer på Himmelev 

Efterskole, siger at træningen har medført langt 

mindre sygefravær blandt både elever og personale 

(personlig kommunikation, 29. november 2011). 

Henvis udelukkende i teksten, ikke i fodnote eller som reference 

i litteraturliste 

HENVISNING I ELLER UDEN FOR PARENTES 

Personlig kommunikation kan ikke anføres som reference fordi 

andre ikke kan genfinde kilden. 

Sørg for at samtalepartner bekræfter at udtalelsen er korrekt 

gengivet. 

Du kan når du henviser, vælge om du vil have navnet i eller udenfor parentesen. Det to måder at henvise på 

signalerer dog to forskellige ting. Der bliver et stærkere fokus på hvad den citerede eller refererede 

forfatter mener hvis navnet ikke er i parentes. I eksemplet til højre nedenfor er der således en tendens til at 

eksemplet handler om hvad Lund mener. Hvis navnet sættes i parentes (se eksemplet til venstre), er fokus i 

højere grad på indholdet, og henvisningens funktion er snarere at give indholdet tyngde ved - eksempelvis - 

at henvise til en velanset forsker. (Erikson 2010:71) 

Henvisning i eller udenfor parentes 

Henvisning i parentes Henvisning udenfor parentes 

Der gives herigennem indblik i en ganske bred Lund (2007: 55) hævder at det i forbindelse med 

forståelse af retorikkens emne og formål (Jørgensen skrivning både handler om at finde det rette 

& Villadsen 2009). 

indhold til teksten OG om at finde på. 

11

Litteratur 

American Psychological Association (2009). Publication Manual of the American Psychological Association, 

Sixth Edition. New York: American Psychological Association 

Dysthe, O., Hertzberg, F. & Hoel, T.L. (2001). Skrive for at lære – faglig skrivning i de videregående 

uddannelser. Århus: Klim 

Erikson, M.G. (2010). Riktig kildebrug. Kunsten å referere og sitere. Oslo: Gyldendal Akademisk 

Flyum, K. H. og Hertzberg, F. (red.) (2011). Skriv i alle fag! Argumentasjon og kildebruk i videregående skole. 

Oslo: Universitetsforlaget 

Høgskolen i Hedmark (2011). APA-standard. Referencer, henvisninger og sitater: Eksempelsamling (udgave 

november). Lokaliseret på 

http://www.hihm.no/content/download/35280/395874/file/APA%202011.11.10.pdf 

Rienecker, L. og Jørgensen, P.S. (2010). Den gode opgave. Håndbog i opgaveskrivning på videregående 

uddannelser (3. udgave). Frederiksberg: Samfundslitteratur 

12

Om brug og angivelse af kilder - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?