blaagaard seminarium 2006 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Studieordning årgang 2006. Ændret november 09 

Studieordning for læreruddannelsen 

BLAAGAARD SEMINARIUM 2006 

UDDANNELSENS FORMÅL OG TILRETTELÆGGELSE .......................................................................... 3 

UNDERVISNINGENS ORGANISERING ........................................................................................................... 6 

DELTAGELSESBESTEMMELSER..................................................................................................................... 7 

INDHOLD OG EKSAMENSBESTEMMELSER I DE ENKELTE STUDIEELEMENTER .................... 9 

IKRAFTTRÆDEN.................................................................................................................................................. 10 

UDDANNELSENS STRUKTUR .......................................................................................................................... 11 

FORDELINGSNØGLE MED STUDENTER ÅRSVÆRK ............................................................................. 12 

DE PÆDAGOGISKE FAG ................................................................................................................................... 13 

ALMEN DIDAKTIK .............................................................................................................................................. 14 

PSYKOLOGI ........................................................................................................................................................... 16 

PÆDAGOGIK ......................................................................................................................................................... 18 

SKOLEN I SAMFUNDET ..................................................................................................................................... 20 

BILLEDKUNST....................................................................................................................................................... 22 

BIOLOGI .................................................................................................................................................................. 25 

DANSK ...................................................................................................................................................................... 27 

DANSK SOM ANDETSPROG ............................................................................................................................. 31 

ENGELSK ................................................................................................................................................................. 34 

FYSIK/KEMI ........................................................................................................................................................... 37 

GEOGRAFI .............................................................................................................................................................. 40 

HISTORIE ................................................................................................................................................................ 43 

HJEMKUNDSKAB ................................................................................................................................................. 46 

HÅNDARBEJDE ..................................................................................................................................................... 49 

IDRÆT ...................................................................................................................................................................... 51 

KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING ......................................................................................... 54 

KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION ....................................................................................................... 56 

MATEMATIK ......................................................................................................................................................... 59 

MUSIK ....................................................................................................................................................................... 62 

1


NATUR/TEKNIK .................................................................................................................................................... 66 

PRAKTIK ................................................................................................................................................................. 69 

SAMFUNDSFAG ..................................................................................................................................................... 73 

TYSK ......................................................................................................................................................................... 76 

KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN I DE FØRSTE ÅR I SKOLEN ................ 79 

KURSUS MED HENBLIK PÅ UNDERVISNING AF BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ....................... 81 

KURSUS I DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE............................................................................... 82 

KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER VÆLGER MATEMATIK, MEN 

IKKE DANSK .......................................................................................................................................................... 83 

KURSUS I INFORMATIONSSØGNING ........................................................................................................... 85 

SVØMMELÆRERUDDANNELSE .................................................................................................................... 86 

BACHELOROPGAVE ........................................................................................................................................... 87 

EKSAMENSBESTEMMELSER .......................................................................................................................... 88 

2


I medfør af §20 i Bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen har seminariet fastlagt følgende 

studieordning: 

Uddannelsens formål og tilrettelæggelse 

Læreruddannelsens formål er 

• at den studerende tilegner sig faglig og pædagogisk indsigt og praktiske forudsætninger for at virke som 

lærer i folkeskolen og for at forestå anden undervisning og formidling, 

• at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og 

at planlægge, udføre og vurdere undervisning, 

• at den studerendes personlige udvikling fremmes gennem selvstændigt arbejde med stoffet, gennem 

samarbejde og gennem medansvar for sin uddannelse, og 

• at den studerendes engagement og glæde ved at arbejde med børn og voksne under uddannelse styrkes. 

Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). I uddannelsen 

indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger. Uddannelsens 

længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et 

årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 

ECTS-point. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. 

Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. 

Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med den angivne andel af et årsværk: 

1) Kristendomskundskab/livsoplysning med 0,20 årsværk, svarende til 12 ECTS-point. 

2) Liniefaget dansk eller liniefaget matematik med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 

3) 3 liniefag á 0,55 årsværk, i alt 1,65 årsværk, svarende til 99 ECTS-point. 

4) En større selvstændig opgave i tilknytning til et af liniefagene (bacheloropgave) med 0,15 årsværk, svarende til 

9 ECTS-point. 

5) De pædagogiske fag: Almen didaktik (12 ECTS-point), psykologi (12 ECTS-point), pædagogik (12 ECTSpoint) 

og skolen i samfundet (6 ECTS-point) med 0,70 årsværk, svarende til 42 ECTS-point. 

6) Praktik med 0,60 årsværk, svarende til 36 ECTS-point. 

Som liniefag udbydes: 

Humanistiske fag: Dansk, Dansk som andetsprog, Engelsk, Historie, Kristendomskundskab/religion, 

Samfundsfag og Tysk. 

Naturvidenskabelige fag: Biologi, Fysik/kemi, Geografi, Matematik og Natur/teknik. 

Praktisk-musiske fag: Billedkunst, Hjemkundskab, Håndarbejde, Idræt og Musik. 

Den studerende skal vælge Dansk eller Matematik. Vælges begge fag skal der kun vælges yderligere to liniefag. 

Liniefag skal vælges således at mindst to af ovennævnt faggrupper er repræsenterede. 

Professionsrettet uddannelse med ansvar for egen læring 

I læreruddannelsen på Blaagaard lægges der vægt på, at der er tale om en professionsrettet uddannelse med 

ansvar for egen læring. Uddannelsen er således baseret på tre principper 

• Undervisningsfaglighed 

• Ansvar for egen læring 

• Professionsorientering 

Undervisningsfaglighed. I overensstemmelse med uddannelsesbekendtgørelsen er sigtet med uddannelsen 

undervisning. Derfor skal de enkelte fag studeres med særlig fokus på, at den studerende bliver i stand til at 

udvælge og tilrettelægge undervisningsstof, så det bliver optimalt for den enkelte elevs læring, såvel enkeltfagligt 

som tværfagligt. I snæver tilknytning hertil skal studiet af fagene sikre, at den studerende bliver i stand til at 

vurdere og medtænke betingelser for læring, såvel hos den enkelte elev som i nærmiljø og samfund. 

Den enkelte studerende skal via uddannelsen blive i stand til at arbejde på et dokumenteret og aktuelt 

vidensgrundlag og dermed støttes i forhold til den generelle undervisningsfaglighed. Målet med 

3


uddannelsesaktiviteterne er, at den studerende udvikler et fagdidaktisk samt fagligt og pædagogisk beredskab 

der gør, at vedkommendes praksis bygger på de aktuelle og bedst underbyggede begrundelser for det 

professionelle arbejde. 

Ansvar for egen læring. Den enkelte studerende skal støttes til at kunne tage ansvar for egen læring, såvel ved 

individuelle studieprocesser som i samarbejdet med seminariets lærere og medstuderende. 

Undervisning og vejledning tilrettelægges med henblik på, at den studerende er ansvarlig for sin egen læreproces 

samt medansvarlig for medstuderendes læringsmiljø. 

Den studerende skal tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, udvælge, 

analysere, systematisere og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med 

uddannelsens formål og erhvervssigte. I undervisningen skal der lægges vægt på, at den studerende alene og i 

samarbejde med andre tilegner sig forudsætninger for at koordinere sine erfaringer fra forskellige fag. I perioder 

skal der derfor arbejdes med emner, temaer eller projekter, hvori flere af den studerendes fag indgår. 

Den studerende skal tilegne sig viden om og gøre erfaring med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, 

herunder tværfaglige arbejdsformer og projektarbejdsformer, bl.a. således som de kommer til udtryk i skolens 

undervisning. Den studerende skal endvidere arbejde med forskellige evalueringsformer. 

Den studerende skal i sine liniefag opnå en fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde undervisningen i 

forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den 

enkelte elevs behov, forudsætninger, udviklingsmuligheder og -betingelser. Denne indsigt skal endvidere 

kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse af undervisningsmaterialer 

og andre hjælpemidler. Der lægges vægt på at denne indsigt opnås i et nært samspil med de 

pædagogiske fag, linjefag og praktikken. Uddannelsen i liniefag bygger på gymnasialt B-niveau eller andre dertil 

svarende kvalifikationer. 

Professionsorientering. Uddannelsens sigte er at kvalificere til undervisning af børn og unge. Alle dele af 

uddannelsen er derfor rettet mod at gøre den studerende i stand til at forberede, gennemføre og evaluere 

undervisning i samarbejde med elever, kolleger og skoleledelse samt forældre. Den studerende skal kunne 

involvere sig som person og samtidigt kunne skelne mellem forskellige roller f.eks. som underviser, kollega, 

medarbejder og privatperson. 

Studieenheder 

De studerende inddeles i studieenheder på ca. 50 studerende, der danner rammen om undervisningen i de fleste 

fag i de første fire semestre samt i enkelte fag til og med 6.semester. Hvert fag tildeles et antal lærertimer til 

aktiviteter i studieenheden. 

De tildelte arbejdstimer kan bruges til undervisning, vejledning, tilstedeværelse og i forbindelse med de 

studerendes praktikophold. Beslutning om timernes anvendelse træffes i samarbejde mellem lærer og 

studerende. 

Studieenhederne kan undervises samlet, de kan vælge at underopdele sig i delperioder eller indgå i samarbejde 

med andre studieenheder. Hver enhed inddeles i studiegrupper på 5-6 studerende, hvoraf der dannes 2 

praktikgrupper. Studiegrupperne kan ændres efter projektet i 1. semester, idet praktikgrupperne dog først kan 

ændres efter praktikken på 2. semester. 

Praktik 

Faget praktik er et undervisningsfag på linie med uddannelsens øvrige fag og er i forlængelse heraf en integreret 

og sammenhængende del af studiet. For at kunne tilegne sig den grundlæggende faglige og pædagogiske viden 

og erfaring indgår praktiklærere sammen med seminariets lærere i liniefag og i de pædagogiske fag i et 

forpligtende samarbejde. 

Praktikken indeholder dels en praksisdel, der omfatter undervisning med børn og deltagelse i øvrige 

læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere, og dels en undervisningsdel ved praktikstedets 

lærere. Den studerende skal have praktik i alle de valgte liniefag. Praktikken finder sted i folkeskolen og så vidt 

muligt i andre skoleformer. 

Der arbejdes med en progression gennem i alt 24 praktikuger fordelt over de 8 semestre, således at der sigtes 

mod udvikling af en praktisk kompetence. I 1-2.semester er sigtet at kunne forestå og gennemføre undervisning i 

forskellige pædagogiske rum: I klasselokalet og i faglokalet, at kunne planlægge og evaluere i samarbejde med 

elever samt kunne samtale med både elever og forældre. I 3-5 semester er sigtet at opnå didaktisk kompetence, 

4


dvs. kunne planlægge og evaluere undervisning i samarbejde med kolleger i relation til skolens rammer: 

Folkeskoleloven, fagenes formål og CKF, lokale læseplaner samt skolebestyrelsernes arbejde med principper på 

den enkelte skole. Det pædagogiske rum vil her være lærerteamet, fagudvalg samt pædagogisk råd. I 6-8 

semester er sigtet at opnå en kritisk kompetence, dvs. konstruktion og brug af et pædagogisk og didaktisk 

begrebsapparat – egen praksisteori – hvor det pædagogiske rum typisk er skoleudvikling på den enkelte skole. 

Alle praktikperioderne har som overordnet tema "undervisning i skolens fag og tværgående emner og 

problemstillinger." Herudover er der for hvert praktikår et supplerende tema 

1.år: Skolens opgave og virksomhed 

2.år: Undervisning og læreropgaver 

3.år: Samarbejdet i skolen 

4.år: Læreridentitet og professionalisme 

Hver studerende udarbejder i alle perioderne en praktiklogbog med bl.a. praksisfortællinger, episodebeskrivelser 

eller redegørelser for undervisningsforløb som danner grundlag for refleksion, vejledning og undervisning med 

praktiklærere og seminarielærere. 

Godkendelserne af brug af praktiklogbøger udgør grundlaget for deltagelse i bedømmelsespraktikken. 

Projektet og SIS er forpligtet på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 1. semester blandt andet via 

refleksioner over praksisfortællinger om undervisning udarbejdet af de studerende. 

Liniefag I er forpligtet på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 2. semester bl.a. via refleksioner over 

praksisfortællinger om undervisning, læring og opdragelse i fag udarbejdet af de studerende. 

Liniefag 2 er forpligtet på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 3. semester bl.a. via refleksioner over 

episodebeskrivelser udarbejdet af de studerende. 

Fagene pædagogik og psykologi er forpligtiget på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 3. og 4.semester 

bl.a. via analyse og diskussion af de studerendes episodebeskrivelser af lærerens rolle i forhold til 

samarbejdsopgaver, sociale opgaver eller konflikthåndtering samt børn med særlige behov. For psykologis 

vedkommende kan dette ske i forbindelse med caseopgaven. 

Liniefag III og IV samt faget almen didaktik er forpligtiget på at inddrage erfaringer fra praktiklogbogen i 5., 6. og 

7.semester, bl.a. via analyser og diskussioner af de planlagte, gennemførte og evaluerede undervisningsforløb. 

Studiehåndbog 

I Studiehåndbogen på seminariets hjemmeside kan man læse om, hvordan læreruddannelsen er tilrettelagt på 

Blaagaard Seminarium. 

Studiehåndbogen rummer bl.a. værktøjer til støtte for de studiefaglige samtaler, udmøntningen af 

deltagelseskravene i studieordningen m.v. 

Ud over en række fællesafsnit der dækker hele uddannelsen rummer studiehåndbogen afsnit om de enkelte fag: 

såvel undervisning som eksamensvejledning. Disse afsnit udformes og vedligeholdes af de enkeltes fags 

fagudvalg. 

Studieintroduktion 

I studieintroduktionen indgår en Introtur og et Introkursus 

Ved studiestarten deltager de studerende i en introtur, planlagt af en tutorgruppe sammensat af ældre 

studerende, og i et introkursus. 

I introkurset arbejder studerende, tutorer og lærerteam sammen om at afklare forventninger og krav til et 

professionsrettet studium. 

I introkursets første del arbejdes der med: 

• Læreruddannelsen på Blaagaard med fokus på bl.a. studieordningen, studiehåndbog, 

uddannelsestænkning (herunder studiegrupper), deltagelsesbestemmelser og arbejdsformer. 

• De studiesociale og studiefaglige forhold på Blaagaard. 

I introkursets anden del arbejdes der med: 

• Hvad det vil sige at være studerende. 

• Hvad man kan gøre for at få mest muligt ud af sit studie. 

• Hvordan arbejdet i studiegrupperne kan forbedres. 

5


Undervisningens organisering 

De studerende skal lære at sammentænke og praktisere faglige og pædagogiske teorier og færdigheder. Med 

henblik herpå skabes der rammer for et samarbejde mellem lærerne i liniefagene, lærerne i de pædagogiske fag, 

praktiklærerne og de studerende. 

Derfor organiseres den samlede undervisning på Blaagaard Seminarium således at der skelnes mellem: 

• Undervisningsuger, hvor lærere og studerende arbejder i et fast grundskema organiseret med lektioner på 

45 minutter 

• Tematiske kursusuger, hvor udvalgte lærerteam og studerende arbejder med særligt tilrettelagte 

kursusforløb: Undervisning af børn i de første år i skolen, Undervisning af børn med særlige behov og 

Kursus i det praktisk-musiske fagområde. Kurserne afvikles i særligt aftalte skemaer, hvor de aftalte 

aktiviteter afvikles indenfor tidsrummet mellem klokken 8.00 og 16.05. 

• Tematiske projektuger, hvor udvalgte lærerteam og studerende arbejder med særligt tilrettelagte tværfaglige 

og problemorienterede projektforløb: Lærer i folkeskolen (1.årgang), Undervisning i tværgående emner og 

problemstillinger (2. årgang), Undervisningsdifferentiering og evaluering (3. årgang) og Bachelorprojektet (4. 

årgang). Projekterne afvikles i særligt tilrettelagte skemaer, hvor de aftalte aktiviteter afvikles indenfor 

tidsrummet mellem klokken 8.00 og 16.05 

• Tværfagsuger, hvor enheder og liniefags lærere og studerende arbejder med særligt tilrettelagte forløb for 

enkelte fag eller for aftalte kombinationer af fag. Tværfagsugerne afvikles i særligt tilrettelagte skemaer, hvor 

de aftalte aktiviteter afvikles indenfor tidsrummet mellem klokken 8.00 og 16.05 

• Praktikuger 

• Faglige fordybelsesuger, hvor enheder og liniefagsholds lærere og studerende efter aftale kan tage på 

fælles studieture og ekskursioner eller organisere andre former for faglig fordybelse. 

Tematiske kurser 

Alle studerende tilbydes 

• et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde 

• et kursus der tager sigte på undervisning af børn i de første år i skolen 

• et kursus der tager sigte på undervisning af børn med særlige behov. 

• Endvidere tilbydes studerende, der ikke vælger dansk, et kursus i skrivning og retorik. 

Alle studerende tilbydes, mod betaling, kursus i det pædagogiske it-kørekort. 

Alle studerende skal i løbet af uddannelsens 1. semester deltage i et Skolekom-kursus. 

Seminariet kan tilbyde andre kurser, der retter sig mod læreres professionsområde. Det er en betingelse for at 

opnå kursusbevis, at den studerende opfylder deltagelseskravene i de enkelte kurser. 

Tematiske projektuger 

Undervisningspraksis i folkeskolen (1. årgang) 

På uddannelsens første år udbydes projektet "Undervisningspraksis i folkeskolen". 

Projektet udbydes af et særligt projektlærerteam bestående af enhedens undervisere i fagene Skolen i 

Samfundet, Psykologi, Liniefag 1 samt evt. andre fag repræsenteret på enheden. 

Målet med projektet er, at den studerende opnår: 

• fortrolighed med undervisningspraksis og på baggrund af praktikerfaringerne en dybere praktisk og 

teoretisk forståelse af denne. 

• viden om og forståelse for indsamling, bearbejdning og analyse af empirisk materiale fra og om 

undervisningen i praktikken. Der fokuseres særligt på observationer, beskrivelser af og fortællinger om 

egen og andres undervisningspraksis. 

• erfaring med udarbejdelse af problemformuleringer . 

• erfaring med og viden om metodiske overvejelser ang. belysning af undervisning. 

Projektforløbet omfatter fire faser: 1) problemafgrænsning, 2) erhvervelse af viden og praksiserfaringer, 3) 

analyse og praksisrefleksion samt 4) rapportering. Som en del af projektet afvikles der et særligt 

informationssøgekursus. 

Forløbet afsluttes med udarbejdelsen og fremlæggelsen af en skriftlig opgave (lavet enkeltvis eller i grupper), 

hvor det empiriske materiale diskuteres og analyseres ud fra et metodisk og fagligt perspektiv. 

6


Opgaven skal have et omfang af 12-15 sider. 

Opgaven skal godkendes af projektlærerteamet . Der lægges både vægt på opgavens faglige indhold og på det 

skriftlige udtryk. 

Udarbejdelsen samt fremlæggelsen af opgaven er en del af deltagelsespligten. Der er mødepligt til forløbet, 

herunder informationssøgekursus, og til samtlige fremlæggelser. 

Undervisning i tværgående emner og problemstillinger ( 2. årgang) 

På uddannelsens andet år udbydes det tematiske projekt: Undervisning i tværgående emner og problemstillinger. 

Projektet udbydes at et særligt lærerteam. Der kan være planlagt aktiviteter indenfor de enkelte enheder og på 

tværs af enhederne 

Temaet ”Undervisning i tværgående emner og problemstillinger” tager sit primære udgangspunkt i 

folkeskolelovens §5 og §13. Der lægges vægt på følgende indhold: 

• Forskellige forståelser af projektarbejde og problembaseret læring 

• Forskellige forståelser af sammenhænge mellem fagområder, erkendelses- og arbejdsformer 

• Forskellige forståelser af sammenhænge mellem læringsprocesser og læringsresultater 

Projektet afsluttes med fremlæggelse af produkt, omfangsmæssigt svarende til en kort skriftligt oplæg, udarbejdet 

af en mindre projektgruppe. Produktet kan være IKT-baseret. 

Fremlæggelsen afsluttes med en intern evaluering, hvor lærere og medstuderende evaluerer både produkt og 

proces. 

Der er mødepligt til forløbet og til samtlige fremlæggelser. 

Undervisningsdifferentiering og evaluering (3. årgang) 

På tredje år af uddannelsen udarbejdes, individuelt eller i grupper på maksimalt fire personer, et skriftligt fagligdidaktisk 

studieprodukt i Almen Didaktik og liniefag 3 eller 4. Der afholdes en temauge som start på forløbet. 

Studieproduktet skal sigte mod lærerens undervisningsopgaver i det valgte liniefag og have særlig fokus på 

mulighederne for undervisningsdifferentiering og/eller evaluering. Der tages udgangspunkt i Folkeskoleloven §13. 

Studieproduktet skal inddrage praksis, og der skal demonstreres viden om og forståelse for de metodiske 

spørgsmål relateret til indsamling og anvendelse af empiri. 

Ved udarbejdelsen af produktet skal der anvendes faglig, didaktisk og pædagogisk viden, og man skal 

demonstrere evner til at opsøge ny viden, kritisk-analytiske evner, evner til at træffe selvstændige valg og evner til 

at kunne strukturere og afgrænse sit arbejde i forhold til det valgte tema. 

Studieproduktet skal godkendes og kommenteres af lærerne i Almen Didaktik og det valgte liniefag, og der 

lægges vægt på både opgavens faglige indhold og på det skriftlige udtryk. 

Opgaven skal have et omfang af 12-15 sider.. 

Udarbejdelsen af opgaven er en del af deltagelsespligten. 

Bachelorprojektet (4. årgang). 

På uddannelsens fjerde år udbydes det tematiske projekt: Bachelorprojektet. 

Projektet udbydes af et særligt lærerteam. 

Den grundlæggende ramme for planlægning og gennemførelse af projektet er såvel den samlede årgang som 

særligt dannede grupper formeret af de deltagende studerende. 

Temaet for Bachelorprojektet tager sit primære udgangspunkt i læreruddannelseslovens §7. Der lægges vægt 

på følgende indhold: 

• Forskellige forståelser af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode 

• Forskellige forståelser af lærerprofessionen 

I forbindelse med afvikling af projektet indgår også starten af det særlige vejledningsforløb der er knyttet til den 

enkelte studerendes selvstændige bachelorprojekt. 

Deltagelsesbestemmelser 

Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen. Dette omfatter deltagelse i planlægning, gennemførelse og 

evaluering af det enkelte undervisningsforløb, og det indebærer, at den studerende påtager sig opgaver i 

forbindelse med undervisningen. Der skal tillige føres en studiejournal. 

I perioder kan deltagelsespligten defineres som mødepligt. Dette fremgår af studieordningen for de enkelte fag og 

forløb eller aftales mellem studerende og lærer. Ved mødepligt må fraværet ikke overstige 20%. 

7


I praktik er der altid 100% mødepligt. 

Deltagelsespligten indebærer, at den studerende skal deltage i: 

• Alle praktikperioder med for- og efterbehandling 

• Særligt angivne undervisningsforløb. Herunder de tværfaglige projekt- og temaforløb. Der er mødepligt til de 

tværfaglige projekter på første og anden årgang. 

• Fremlæggelser fra projektarbejder, tema- eller emnearbejder 

• 2 studiefaglige samtaler 

Deltagelsespligten indebærer endvidere, at den studerende skal: 

• Udforme nærmere angivne studieprodukter som anført under de enkelte fag og forløb. 

De enkelte elementer skal løbende godkendes. Godkendelsen er betinget af, om den studerende har overholdt 

krav om: 

a) afleveringstidspunkt 

b) udformning 

c) indholdsmæssig relevans 

d) pædagogisk/fagligt niveau 

Studerende, der undlader at opfylde et deltagelseskrav inden for det enkelte semester, skal indhente det 

forsømte. Rektor fastsætter regelsæt herfor. Man kan ikke indstilles til eksamen, medmindre deltagelseskravene 

er opfyldt. 

Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde et deltagelseskrav, kan af 

rektor – efter skriftligt varsel – pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. 

Studieprodukter i uddannelsen 

Et studieprodukt defineres i læreruddannelsen på Blaagaard Seminarium som et produkt udarbejdet af en eller 

flere studerende til et fag eller et forløb. Et produkt er obligatorisk, såfremt det fremgår af studieordningsteksten 

om det pågældende fag eller forløb. Enten ved brug af betegnelsen ”obligatorisk” eller ved at produktet skal 

godkendes og/eller danner grundlag for eksamenssamtalen. 

Der opereres med fem typer af studieprodukter: 

• Kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der indeholder en udvidet disposition vedr. et emne af en sådan bredde, at 

dette kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt. 

• Skriftlig opgave (10-15 sider) (kan også benævnes fagrapport eller – såfremt den indeholder fagligpædagogiske 

refleksioner med udgangspunkt i forberedelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb – 

didaktik-/praktikrapport) 

• IKT-baseret produkt (omfangskrav svarende til skriftlig opgave eller kort skriftligt oplæg) 

• Anden type studieprodukt (omfangskrav svarende til skriftlig opgave eller kort skriftligt oplæg). 

• BA-opgave (20-30 sider) 

Sideangivelser omfatter normalsider á 2600 typeenheder incl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller mm. samt 

bilag. 

Inden arbejdet med et studieprodukt i et fag eller et forløb påbegyndes, skal læreren/lærerne skriftligt beskrive 

kravene til omfang og indhold samt angive godkendelseskriterier udover de i studieordningen fastsatte generelle 

krav. Beskrivelserne placeres i holdets elektroniske konference. 

Alle studieprodukter evalueres af de relevante lærere. Skriftligt og/eller mundtligt. 

Ved alle skriftlige produkter indgår den skriftlige udtryksfærdighed som en del af bedømmelsesgrundlaget. For 

skriftlige produkter der alene skal godkendes, kan mangelfuld stave- og formuleringsevne medføre, at en opgave 

ikke godkendes. 

Opgaver der udgør en særlig del af grundlaget for eksaminationen afleveres på et af rektor fastsat tidspunkt. 

Emnet for sådanne opgaver godkendes i henhold til fagets bestemmelser. 

Øvrige studieprodukter afleveres på et tidspunkt fastsat af læreren efter drøftelse med studerende, som dog skal 

overholde følgende, medmindre andet er anført under det enkelte fag: 

8


Kristendomskundskab-livsoplysning og Skolen i Samfundet kan have krav om studieprodukt til eksamen på 2. 

semester. 

Liniefag 1 kan have krav om studieprodukter på 1., 3., 5. og 6. semester. 

Liniefag 2 kan have krav om studieprodukter på 1., 3. og 4. semester. 

Liniefag 3 og 4 kan have krav om studieprodukter på 5., 7. og 8. semester. 

Pædagogik kan have krav om studieprodukter på 2. og 4. semester. 

Psykologi kan have krav om studieprodukter på 3. og 4. semester. 

Almen didaktik kan have krav om studieprodukter på 6. og 7. semester. 

Alle studieprodukter skal senest afleveres ved afslutningen af det semester, hvor opgaven er stillet, hvorefter de 

godkendes af læreren i henhold til fagets krav. 

Alle studieprodukter i et fag skal være godkendt senest 1/12 eller 1/5 i eksamenssemesteret for dette fag, for at 

man kan blive indstillet til eksamen i faget. 

Studiejournal 

Studiejournalen omfatter 

a) et skriftligt oplæg til hver af de to studiefaglige samtaler, 

b) en praktiklogbog der føres for hver praktikperiode samt 

c) et antal studieprodukter, der i det enkelte fags bestemmelser er angivet som betingelse for indstilling til 

eksamen. 

Studiejournalens enkelte elementer skal godkendes af henholdsvis studielærer, praktiklærere samt faglærere. De 

studiefaglige samtaler tilrettelægges i studieenheden og gennemføres af samme lærer for den enkelte 

studerende. 

Studieophold i udlandet 

Studieophold i uddannelsen er muligt enten i form af ekskursioner arrangeret af den enkelte studieenhed eller 

direkte med tilknytning til en udenlandsk uddannelsesinstitution, som seminariet indgår aftale med. Studieophold 

kan angå fagforløb i et eller flere fag. 

Dispensations- og klagebestemmelser 

Rektor kan fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem 

uddannelse eller på anden måde – f.eks. via studieophold i udlandet - har opnået tilsvarende kvalifikationer. 

Rektor kan endvidere tilrettelægge særlige studieforløb eller fritage en studerende for en del af uddannelsen, når 

det ved lægeerklæring dokumenteres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke fuldt ud kan opfylde 

deltagelseskravene. Rektor kan i enkelte tilfælde dispensere for regler i denne studieordning, som alene er 

fastsat af seminariet. Dispensation kan kun ske efter skriftlig ansøgning. 

Klager over seminariets afgørelse indgives til rektor. Rektors afgørelse kan, når klagen vedrører retslige 

spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag en 

afgørelse er meddelt den pågældende. Eksamensklager behandles i henhold til særlige bestemmelser. 

Indhold og eksamensbestemmelser i de enkelte studieelementer 

Fagenes mål samt centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen 

fra undervisningsministeriet. Bekendtgørelsen gælder for alle lærerseminarier. Fagenes indhold og 

eksamensbestemmelser er fastsat lokalt på Blaagaard Statsseminarium og giver en nærmere præcisering af 

CKF. 

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) skal integreres, således at denne teknologis muligheder for at 

udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det forudsættes at den 

studerende behersker de grundlæggende teknikker, der knytter sig til anvendelsen af IKT. 

Der arbejdes i fag og forløb med IKT-baserede undervisningsforløb og IKT-baserede produkter og 

fremlæggelser. Et IKT-baseret forløb defineres som et forløb, hvor IKT både anvendes som præsentations- og 

kommunikationsmedie óg som en integreret del af selve undervisningens indholdsside. Et IKT-baseret produkt 

eller en IKT-baseret fremlæggelse defineres som et produkt/en fremlæggelse, hvor formidlingen er baseret på et 

eller flere IKT-medier óg udnytter disse mediers særlige kvaliteter og muligheder. 

9


I alle fag skal der udarbejdes et IKT-baseret studieprodukt og en IKT-baseret fremlæggelse, ligesom alle fag er 

forpligtet på at arbejde med, hvordan undervisning med IKT kan medvirke til opfyldelsen af fagets faglige, 

didaktiske og pædagogiske målsætninger. 

Den praktisk-musiske dimension indgår i alle fag og i tværgående emner og problemstillinger med hensyn til 

både indholds- og udtryks- og arbejdsformer. 

I alle fag indgår overvejelser over de særlige forhold for tosprogede elever. 

I alle liniefag skal indgå overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til børns mundtlige og skriftlige 

sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 

De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens 

organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 

Ved starten af semestret aftaler lærer og studerende en plan for undervisningens organisering, som 

offentliggøres i holdets konference. 

Den aftalte plan skal tilgodese såvel fælles bestemmelser omkring den samlede undervisningsplan som de 

fagspecifikke krav. I forbindelse med planlægningen aftales det, hvorledes lærerressourcer anvendes til 

undervisning, vejledning og tilstedeværelse. 

Det er lærerens ansvar at den aftalte plan er i overensstemmelse med studieordningens krav. Der er en række 

valgmuligheder i de fleste fag. Disse valg træffes i de enkelte undervisningsenheder. Evaluering indgår som en 

integreret del af alle undervisningsforløb. 

Ved fagets afslutning udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en redegørelse for 

eksamensgrundlaget, der viser, hvorledes mål, CKF og det lokalt fastsatte indhold - herunder 

fællesbestemmelser for fag - er opfyldt. Centrale kundskabs- og færdighedsområder, redegørelsen for 

eksamensgrundlaget samt eventuelle studieprodukter udgør grundlaget for eksaminationen i faget. Alle fag 

afsluttes med eksamen med ekstern censur. 

Kortere afgrænsede studieforløb kan, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis dokumenteres 

alene ved deltagelse i undervisning eller ved bedømmelse af et studieprodukt. Muligheder for sådan afløsning er 

angivet under de enkelte fags bestemmelser. 

Ved mundtlige prøver sker bedømmelsen på grundlag af den mundtlige præstation med mindre det direkte 

fremgår under fagets bestemmelser, at der sker bedømmelse af et evt. eksamensprodukt. 

Ikrafttræden 

Studieordningen træder i kraft den 1.august 2006 og har virkning for studerende, der begynder på uddannelsen 

den 1. august 2006 eller senere. 

Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 98 færdiggør deres uddannelse efter studieordning 

august 1998. 

Studerende, der er begyndt på uddannelsen i studieåret 99 færdiggør deres uddannelse efter studieordning 

august 98 med supplement august 99. 

Studerende der er påbegyndt på uddannelsen i studieåret 2000 og efterfølgende år færdiggør deres uddannelse 

efter studieordningen for den pågældende årgang med supplementer. 

10


UDDANNELSENS STRUKTUR 

Fag 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem 

Skolen i 

samfundet 

E 

Pædagogik E 

Didaktik E 

Psykologi E 

Praktik (uger) (2) (3) (4) (4) (7) (4) E 

Krist./livsoplysning 

E 

Dansk/ 

matematik 

E 

Liniefag II 

Liniefag III 

E 

Liniefag IV 

Bacheloropgave 

Kurser Første år P-M særlige 

Projekter Projekt Projekt Projekt Projekt 

11 

E 

E 

E


Fordelingsnøgle med studenter årsværk 

Fag Vægt 1.sem 2.sem 3.sem 4.sem 5.sem 6.sem 7.sem 8.sem 

Skolen i samf. 0,1 0,05 0,05 

Pædagogik 0.20 0,05 0,05 0,05 0,05 

Didaktik 0.20 0,07 0,06 0,07 

Psykologi 0.20 0,05 0,05 0,05 005 

Praktik 0.60 0,05 0,08 0,1 0,1 0,17 0,1 

Kr./Livsoplysn. 0,2 0,08 0,12 

Dansk/mat 0.70 0,08 0,08 0,11 0,14 0,15 0,14 

Liniefag 2 0.55 0,12 0,12 0,16 0,15 

Liniefag 3 0.55 0.14 0.07 0.16 0.18 

Liniefag 4 0.55 0.14 0.07 0.16 0.18 

BA-opgaven 0.15 0.15 

Total 4 0,48 0,55 0,47 0,49 0,5 0,51 0,49 0,51 

Frivillige kurser 

P-M kursus 0.03 0,03 

Første år 0.03 0,03 

Særlige behov 0.03 0,03 

Total 0,09 0,03 0,03 0,03 

På første semester afvikles projektet ”Lærer i folkeskolen”, på tredje semester ”Undervisning i tværgående emner 

og problemstillinger”, på sjette semester ”Undervisningsdifferentiering og evaluering” og på ottende semester 

”Bachelorprojektet”. 

Timerne kan – efter aftale mellem lærer og studerende – anvendes til undervisning på større eller mindre hold 

samt til vejledning. Til en undervisningslektion på 45 min anvendes 2,5 lærertime. Til en vejledningslektion på 45 

min anvendes 1,75 lærertime. Antallet af undervisningslektioner i de enkelte fag afhænger således af den valgte 

tilrettelæggelse. 

12


De pædagogiske fag 

Det pædagogiske fagområde omfatter fagene pædagogik, almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet. 

De pædagogiske fag skal i et samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag sætte de studerende i stand til at 

1) tage begrundet stilling til forhold vedrørende opdragelse, undervisning og uddannelse, herunder lærerens 

handlemuligheder i forhold til elever, forældre, kolleger, offentlige myndigheder og politiske aktører, 

2) planlægge, udføre og vurdere undervisning og andre læreropgaver i forhold til skiftende betingelser i familie, 

skole og samfund og 

3) forstå og varetage enkelte elevers og elevgruppers interesser i forhold til uddannelsessystemets og 

samfundets krav. 

De enkelte fag i det pædagogiske fagområde bidrager med særlige synsvinkler og perspektiver i uddannelsen: 

Almen didaktiks fokus er på den begrundede planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. 

Faget har i læreruddannelsen en tværfaglig forpligtelse, idet det inddrager indhold og perspektiver fra de øvrige 

pædagogiske fag, linjefagene og praktikken. 

Psykologis fokus er viden, begreber og teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil i 

forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og lærerens professionelle 

udvikling. 

Pædagogiks fokus er etiske, værdimæssige og analytiske perspektiver på opdragelse og undervisning. Faget 

sætter i særlig grad perspektiv på dannelsens vilkår og muligheder i historisk og nutidig belysning. Udvikling af 

den dannelsesteoretiske argumentation er central i faget. 

Skolen i samfundets fokus er at anskue lærerens og skolens virksomhed i lyset af de samfundsmæssige 

betingelser og den samfundsmæssige betydning - eller de funktioner og virkninger - denne virksomhed har. 

13


Almen didaktik 

Præambel 

Kernen i faget almen didaktik er professionel lærervirksomhed med henblik på at målsætte, planlægge, 

gennemføre og evaluere undervisning. 

Didaktiske teorier, modeller og forskningsresultater danner afsæt for kritiske og konstruktive analyser af 

praksisbeskrivelser og undervisning. 

Målet er, at den studerende tilegner sig 

1) teoretisk indsigt og praktisk kompetence til selvstændigt og i samarbejde med elever, forældre og kolleger at 

træffe og begrunde valg forbundet med målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 

og 

2) forudsætninger for at udvikle og anvende teoretisk indsigt, professionelt sprog og praktiske kompetencer med 

henblik på videreudvikling af undervisningen og skolen. 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

Skolen som institution og organisation – centrale og lokale rammer for undervisningen 

1) Skolens formål, fag og tværfaglighedsforståelse. 

2) Skolefagenes mål og indhold. 

3) Skolens organisering af elevers og læreres arbejde og samarbejde. 

4) Skolens samarbejde med eksterne parter. 

Eleverne i undervisningen 

1) Elevernes forudsætninger og potentialer i et differentieringsperspektiv, herunder forholdet mellem den enkelte 

elev og klassens fællesskab. 

2) Elevernes med - og selvbestemmelse på undervisningens mål, indhold og arbejdsformer. 

3) Samarbejdet og samvirket med forældrene. 

Undervisningens mål, indhold og arbejdsformer 

1) Forskellige fags erkendelses- og udtryksformer og potentialerne i tværfaglige emne- og projektarbejder. 

2) Målfastsættelse og kriterier for valg af indhold etc. 

3) Kriterier for valg af indhold i undervisningen og for valg af undervisnings- og arbejdsformer i forhold til forskelligt 

indhold og forskellige elever. 

4) Udformning af undervisningsplaner og kriterier for valg af undervisningsmidler og undervisningsmaterialer. 

5) Lærer-elevrelationer og samtaleformer i undervisningen. 

6) Læreren som vejleder og leder. 

Udvikling af undervisningen og elevernes udbytte af skolegangen 

1) Løbende intern evaluering med henblik på at fremme elevernes læring og undervisningens kvalificering. 

2) Begrundelser for og veje til at beskrive og vurdere elevernes udbytte af skolegangen i forhold til de formulerede 

formål og mål. 

3) Forudsætninger for udvikling af det kollegiale samarbejde og for skolens udvikling. 

4) Forudsætninger for at udvikle både uddannelses- og dannelsesperspektivet i skolens opgave. 

Samspillet med fagene 

Studiet i almen didaktik inddrager kundskabsområder og erfaringer fra de øvrige pædagogiske fag i 

læreruddannelsen, den studerendes linjefag og praktik, hvilket giver mulighed for at organisere dele af 

undervisningen som tværgående studieforløb. 

Almen didaktik inddrager og anvender erfaringer fra praktiklogbogen i 5., 6. og 7. semester. Udgangspunktet er 

de studerendes konkrete erfaringer og oplevelser samt analyser og diskussioner af de planlagte, gennemførte og 

evaluerede undervisningsforløb. 

Seminariet har fastlagt fagets indhold således: 

A. 5. semester: 

Folkeskolens opgave set i forhold til grundlæggende didaktiske teoridannelser 

Elevforudsætninger, differentiering og medbestemmelse 

Målformulering og evaluering 

14


B. 6. semester: 

Lærerroller herunder læreren som vejleder 

Lærerens samarbejdsrelationer, herunder samarbejde med forældre, elever og kolleger 

C. 7. semester: 

Fag, tværfaglighed og projektarbejde 

Udarbejdelse af undervisnings- og årsplaner 

D. Deltagelsesbestemmelser 

Følgende elementer skal være godkendt forud for indstilling til eksamen: 

Et studieprodukt i form af et kort skriftligt oplæg udarbejdet inden udgangen af 6. semester. Oplæggets tema 

afgøres af de enkelte undervisere og studerende, og oplægget udarbejdes i grupper af to til fire studerende. 

Oplægget fremlægges og evalueres på enheden. 

E. Evaluering 

Der evalueres løbende i et samarbejde mellem lærer og studerende. 

F. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. 

Grundlaget er: 

• en redegørelse for eksamensgrundlaget 

• et kort skriftligt oplæg af 3-5 sider, hvis emne er godkendt af fagets lærer og afleveret til en af rektor fastsat 

dato. Det korte skriftlige oplæg skal indeholde en begrundet undervisningsplan. Oplægget indgår ikke i 

bedømmelsesgrundlaget. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i et mundtligt oplæg udfra det korte skriftlige eksamensoplæg. 

Varighed: 30 min. incl. votering. 

Forberedelsestid: Der gives ikke forberedelsestid. 

Eksamen er individuel. 

15


Psykologi 

Præambel 

Psykologi i læreruddannelse har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børn og unges læring, udvikling 

og sociale samspil i forskellige sammenhænge. Faget sætter endvidere perspektiv på den studerendes og 

lærerens professionelle udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi. 

Målet er, at den studerende 

1) udvikler kompetencer til at iagttage og handle på grundlag af en psykologisk funderet forståelse af læreren 

som aktør på individniveau, på gruppeniveau, på organisationsniveau og på samfundsniveau, 

2) tilegner sig viden og forståelse for psykologiens centrale begreber og teoridannelser og 

3) tilegner sig forståelse for menneskets mangesidige livssammenhænge, virkelighedsopfattelser og 

udviklingsvilkår. 


1) Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 

2) Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 

3) Kundskab, læring, kompetence og mestring. 

4) Sociale relationer, interaktion og kommunikation. 

5) Socialisation og interkulturel psykologi. 

6) Læreren som procesleder med henblik på facilitering af forandrings-, udviklings- og læringsprocesser for 

grupper og individer. 

Samspil med uddannelsens øvrige fag 

Dele af undervisningen kan foregå i samarbejde med de øvrige pædagogiske fag og i andre tvær- eller 

parallelfaglige sammenhænge, hvor faget kan bidrage med sine særlige perspektiver på bl.a. udvikling, læring og 

kommunikation. 

Psykologi inddrager og anvender erfaringer fra praktiklogbogen i 3. og 4. semester. Udgangspunktet er de 

studerendes konkrete erfaringer og oplevelser samt analyser og diskussioner af de studerendes 

episodebeskrivelser af lærerens rolle i forhold til samarbejdsopgaver, sociale opgaver eller konflikthåntering samt 

børn med særlige behov. Dette kan bl.a. ske i forbindelse med caseopgaven. 


A. 1. Semester: Videnskabsteoretiske forudsætninger for kommunikative mønstre 

Metateoretiske forudsætninger for psykologiske anvendelsesområder i lærervirksomhed 

Sociale relationer, interaktion og kommunikation 

B. 2. Semester: Socialisation, dannelse og personlighed 

Personlighedsudvikling og socialisation 

Menneskets sociale, kognitive og emotionelle udvikling 

C. 3. semester: Undervisning og læring 

Kundskab, læring, kompetence og mestring 

Psykologisk uddannelsesforskning og forskningskritik 

Den studerende udarbejder en obligatorisk case-beskrivelse, der skal fremlægges og underkastes intern 

evaluering. 

D. 4. semester: Lærerprofession i teori og praksis 

Procesledelse, beslutningsprocesser og forandringsprocesser 

Facilitering, afklaringsprocesser, refleksionsprocesser og gruppeprocesser 

Interkulturel psykologi 

E. Deltagelsesbestemmelser 


• Case-beskrivelse . 

16


• Et kort skriftligt oplæg. Oplæggets tema og placering i studieforløbet afgøres af de enkelte undervisere og 

studerende, idet den dog skal være afsluttet ved udgangen af 3. semester. Oplægget udarbejdes i grupper 

af 2-4 studerende og fremlægges for holdet. I særlige tilfælde kan oplægget udarbejdes individuelt. Såfremt 

undervisningen i fagene psykologi og pædagogik har lagt op hertil, vil det være muligt at udarbejde det korte 

skriftlige oplæg som et fællesprodukt i disse fag. 

F. Evaluering 

På hvert semester evalueres formativt. Der tilstræbes en løbende fremadrettet evaluering. 

G. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er: 


• casebeskrivelsen 

• det korte skriftlige oplæg 

• et kort skriftligt eksamensoplæg af 3-5 sider, hvis emne er godkendt af fagets lærer og afleveret til en af 

rektor fastsat dato. Emnet i det korte skriftlige eksamensoplæg skal have en sådan bredde, at det kan 

sættes i forhold til fagets indhold, som det er beskrevet i fagmål og CKF. Oplægget indgår ikke i 


Eksaminationen tager udgangspunkt i et mundtligt oplæg fra den studerende baseret på det skriftlige 

eksamensoplæg. 

Varighed: ca. 30 min. incl. votering. 



17


Pædagogik 

Præambel 

Kernen i faget pædagogik er analyse og vurdering af undervisningens og opdragelsens grundspørgsmål 

vedrørende den enkelte elevs demokratiske dannelse i et socialt fællesskab. 

Målet er, at den studerende ud fra en personlig værdiforankret forståelse af opdragelses- og 

undervisningsopgavernes betydning tilegner sig begreber, argumenter, teorier og forskningsresultater med 

henblik på at kunne 

1) analysere, diskutere og begrunde personlig og professionel stillingtagen til principielle og konkrete spørgsmål i 

forbindelse med opdragelse og undervisning i samfund og skole, 

2) træffe beslutning om løsning af opdragelses- og undervisningsopgaver, bl.a. i forbindelse med værdi- og 

normkonflikter og 

3) samtale og samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse og andet personale om realiseringen af skolens 

opdragelses- og undervisningsformål. 


Pædagogisk-filosofiske indholdsområder 

1) Opdragelse og undervisning i idéhistorisk perspektiv. 

2) Pædagogik, menneske- og samfundssyn, dannelse og kvalificering. 

3) Den etiske dimension i forholdet mellem mennesker, herunder samtalens etik. 

Opdragelse og undervisning i institutionel sammenhæng 

1) Folkeskolens undervisning og opdragelse i historisk belysning, herunder enhedsskolens udvikling. 

2) Folkeskolens opgave, organisation og lovgrundlag. 

3) Alternative skoleformer. 

Læreropgaver i nutidens skole 

1) Lærerrolle og lærerpersonlighed. 

2) Lærerens ansvar, pligter og rettigheder i demokratisk sammenhæng. 

3) Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre om undervisning. 

4) Lærerens opgaver over for børn med anden kulturel baggrund. 

5) Lærerens socialpædagogiske forpligtelser og samarbejdsrelationer. 

Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde 

1) Forholdet mellem teori og praksis i pædagogisk arbejde. 

2) Teorier om udvikling og forandring i uddannelsessystemet. 

3) Pædagogiske udviklingsprojekter og skoleudvikling. 

4) Skole og undervisning i international belysning. 

Samspil med læreruddannelsens andre fag 

Undervisningen kan finde sted i et tværfagligt samarbejde med almen didaktik, psykologi og skolen i samfundet 

samt i varieret omfang med kristendomskundskab/livsoplysning og uddannelsens linjefag. 

Pædagogik inddrager og anvender erfaringer fra praktiklogbogen i 3. og 4. semester. Udgangspunktet er de 

studerendes konkrete erfaringer og oplevelser samt analyser og diskussioner af de studerendes 

episodebeskrivelser af lærerens rolle i forhold til samarbejdsopgaver, sociale opgaver eller konflikthåntering samt 

børn med særlige behov. 


A. 1. semester: Grundantagelser for undervisning og opdragelse 

Pædagogiske grundantagelser i undervisning og opdragelse 

Folkeskolens historiske udvikling, værdigrundlag og formål 

B. 2. semester: Socialisation, dannelse og personlighed 

Opdragelse, dannelse og socialisation 

Undervisnings- og læringsformer i folkeskole og friskole 

C. 3. semester: Undervisning og læring 

Faglighed, viden og kompetence 

18


Pædagogisk uddannelsesforskning og forskningskritik 

D. 4. semester: Lærerprofessionen i teori og praksis 

Lærerprofessionalisme 

Lærerens samarbejde med elever, kolleger og forældre 

Globalisering og interkulturel kompetence 

E. Deltagelsesbestemmelser. 


Et studieprodukt i form af et kort skriftligt oplæg udarbejdet inden udgangen af 3. semester. Oplæggets tema 

afgøres af de enkelte undervisere og studerende, og oplægget kan evt. udarbejdes i samarbejde med faget 

psykologi. Oplægget udarbejdes i grupper af to til fire studerende og fremlægges og evalueres på enheden. I 

særlige tilfælde kan opgaven udarbejdes individuelt. 

Studieordningen er tematisk fastlagt således, at der løbende er mulighed for samarbejde med faget psykologi og 

såfremt undervisningen i fagene pædagogik og psykologi har lagt op hertil, vil det være muligt at udarbejde det 

korte skriftlige oplæg til eksamen som et fællesprodukt i disse fag. 

F. Evaluering 

Der evalueres løbende i et samarbejde mellem lærer og studerende. 

G. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er: 


• det korte skriftlige oplæg 

• et kort skriftligt oplæg til eksamen af 3-5 sider, hvis emne er godkendt af fagets lærer og afleveret til en af 

rektor fastsat dato. Emnet i det korte skriftlige oplæg skal være af en sådan bredde, at det kan sættes i 

forhold til fagets indhold, som det er beskrevet i fagets mål og CKF’er. Oplægget indgår ikke i 


Eksaminationen tager udgangspunkt i et mundtligt oplæg fra den studerende baseret på det skriftlige 

eksamensoplæg. 

Varighed: 30 min. incl. votering. 


19


Skolen i samfundet 

Præambel 

Kernen i skolen i samfundet er identifikation, analyse, vurdering og diskussion af betingelserne og mulighederne 

for skolen og lærerarbejdet og de interesser der knyttes hertil fra skolens sociale og politiske omgivelser. 

Faget arbejder teoretisk og empirisk med en kombination af sociologiske, politologiske, historiske, pædagogiske 

og psykologiske perspektiver. 

Målet er, at den studerende introduceres til en læreruddannelse og det fremtidige arbejde som lærer ved at 

1) tilegne sig færdigheder i at anvende og perspektivere egne iagttagelser og erfaringer i forståelsen af 

lærerarbejdet som en pædagogisk virksomhed på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner 

og betingelser og 

2) blive i stand til at identificere, analysere, vurdere og diskutere væsentlige betingelser for og perspektiver i 

udøvelsen af lærerprofessionen på baggrund af skolens samfundsmæssige opgaver, funktioner og betingelser. 


Skolen som institution i samfundet 

1) Skolen som samfundsinstitution under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår set i lyset af de 

demokratiforestillinger, værdier, forventninger og interesser, som knytter sig til undervisning og opdragelse i det 

moderne samfund. 

2) Skolens og lærerens forpligtigelser, opgaver og ansvar i forhold til eleverne med deres forskellige sociale, 

etniske og kulturelle baggrunde og opvækstvilkår. 

3) Skolen i en national og global politisk kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 

Skolen som organisation 

1) Skolen i sin politisk-styrelsesmæssige kontekst såvel økonomisk-administrativt som indholdsmæssigt. 

2) Skolen som arbejdende organisation med dens roller, forskrifter og kollegiale relationer. 

3) Skolen og lærernes samspil med forældrene, andre pædagogiske institutioner, offentlige myndigheder og 

lokalsamfundet. 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i læreruddannelsen 

Faget peger frem mod og spiller sammen med arbejdet i de øvrige pædagogiske fag - psykologi, almen didaktik 

og pædagogik - samt kristendomskundskab/livsoplysning, linjefagene og praktik. 

Faget bidrager til udviklingen af fagdidaktikken i linjefagene. 


A. Indholdsområder 

Der arbejdes med fagets CKF under temaet læreren i skolen i det moderne samfund og der indgår: 

• skolens skiftende mål og vilkår som resultat af udvikling og sammenstød mellem forskellige værdier, 

interesser, kvalifikations- og kompetencekrav. 

• samfundets udvikling i en national og global kontekst og de skiftende krav som de kommer til udtryk i 

lærerarbejdet og i skolen. 

• skolens og lærerens opgaver, ansvar og udfordringer i forhold til rummelighed overfor eleverne. 

• læreropgaver i en opbrudskultur, herunder skole-hjem-relationen. 

• skolens organisatoriske, økonomiske og administrative rammer og selvforvaltningsmuligheder. 

Skolen i Samfundet har som element i det studieintroducerende forløb et medansvar for at der fokuseres på, at 

de studerende skal være lærere, og at der i uddannelsen arbejdes med aktive læringsprocesser og en empirisk 

dimension. 


udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. 

Der vil i undervisningsforløbene blive anvendt forskellige evalueringsmåder. Studerende inddrages i diskussionen 

af forslag til evalueringernes udformning og gennemførelse. Evalueringerne tager udgangspunkt i 

20


studieordningen samt udformningen af og gennemførelsen af de konkrete studieforløb. De studerendes 

studiedeltagelse og -aktivitet indgår i evalueringen. 

Skolen i Samfundet inddrager erfaringer fra praktiklogbogen i 1. semester via bl.a. refleksioner over de 

studerendes praksisfortællinger om undervisning. 

B. Deltagelsesbestemmelser 


• Opgaven fra temaprojektet ”Lærer i folkeskolen” 

• Emnet for det korte skriftlige oplæg til eksamen. Skal være godkendt senest den 1. april i 

eksamenssemesteret. Det korte skriftlige oplæg afleveres til en af Rektor fastsat dato. 

C. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg. Oplægget indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Varighed: 30 min incl. Votering. 



Faget skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester af uddannelsen. 

21


Billedkunst 

Præambel 

Kernen i faget billedkunst som læreruddannelsesfag er arbejdet med billeder som midler til oplevelse, erkendelse 

og dannelse. Billeder defineres bredt som visuelle, kommunikative udtryk. Centralt for undervisning i faget er 

tilegnelsen af undervisningskompetencer på baggrund af en integrering af fagets hovedområder. 


1) opnår indsigt og kompetence i at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en reflekteret 

undervisning i billedkunstfaget, 

2) tilegner sig praktiske færdigheder gennem eksperimenterende og undersøgende arbejde med billeder, samt 

indsigt i, hvordan form, indhold og funktion indgår i et samspil i dette arbejde, 

3) får erfaringer med og indsigt i billedarbejde som middel til oplevelse og erkendelse, 

4) tilegner sig teoretisk viden om billeder, kunst og anden visuel kultur i en kommunikativ, kulturel og historisk 

kontekst, 

5) tilegner sig viden om børn og unges billedfremstilling og brug af billeder, 

6) tilegner sig viden om billedpædagogik og fagets historie, og 

7) tilegner sig fagdidaktisk viden og kompetencer som forudsætning for at begrunde, tilrettelægge, gennemføre 

og evaluere undervisning i billedkunst, herunder deltagelse i tværfagligt samarbejde og kulturprojekter. 


Fagdidaktik 

Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 

Teorier om børn og unges billedbrug. Herunder børn og unges billedsproglige udvikling og socialisering til 

samfundets visuelle kulturformer. 

Billedpædagogiske teorier, aktuelt og historisk, herunder teori om æstetiske læreprocesser. 

Billedfremstilling 

Praktisk undersøgende og eksperimenterende billedarbejde inden for et alsidigt udvalg af udtryksformer og 

genrer. 

Erfaring med og refleksioner over, hvordan samspillet mellem form, indhold og funktion indgår i 

betydningsdannelsen, herunder valg og brug af medier, materialer og teknikker. 

Billedkundskab 

Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, fortolkning og sammenligning af billedudtryk, 

og som er redskaber i forbindelse med vejledning i, tematisering og evaluering af billedarbejde. 

Teorier og problemstillinger til belysning af billeder som sprog og kommunikation. 

Teorier og problemstillinger til belysning af kunst- og æstetiksyn. 

Strømninger i dansk og international kunst og andre visuelle kulturformer, herunder behandlingen af centrale 

temaer i forskellige billedkulturer. 

Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen 

Tværfagligt samarbejde tilstræbes i arbejdet med billedformer og visuel kultur, der integrerer andre fagområder, 

eller hvor samarbejde med andre fagområder kan kvalificere behandlingen af bestemte temaer. 

Faget bidrager med kundskaber om og færdigheder i at arbejde med billedudtryk, billedanalyse, formidling og 

brug af visuelle medier i andre faglige sammenhænge. 


De centralt fastsatte mål, kundskaber og færdigheder (CKF) bruges som ramme omkring arbejdet med faget. 

I undervisningen inddrages aktuelle fagdidaktiske forskningsresultater, skolebaseret erfaring og dokumentation 

vedrørende fagets undervisningspraksis og resultaterne heraf. 

A. Billedkundskab 

I forbindelse med billedkundskab udarbejder de studerende individuelt eller i grupper en større opgave. 

Opgaven afleveres til et tidspunkt fastsat af læreren, dog senest ved afslutningen af det semester, hvor opgaven 

er stillet. 

Retningslinier for opgaven i billedkundskab: 

• Den studerende skal i starten af forløbet have godkendt et emne og en problemstilling. 

22


• Der gives vejledning med henblik på en problemformulering, som danner basis for en visualiseret og mundtlig 

fremlægning 

• Aflevering: 2 A4 sider som skal indeholde følgende: 

• En problemformulering 

• En redegørelse for valg af emne 

• Arbejdsmetoden 

• Litteraturliste 

• Opgaven kan løses individuelt eller i grupper. Læreren giver mundtlig evaluering. Der er mødepligt til 

fremlæggelserne af billedkundskabsopgaverne. 

B. Studietur 

Der afvikles en obligatorisk studietur af mindst tre dages varighed, som kan bruges til besøg på kunstudstillinger 

og undersøgelser af kulturelle forhold det pågældende sted. Til fastholdelse af indtryk kan bruges skitsetegninger, 

foto, video og andre registreringer. 

C. Børns billedsprog 

Forløbet om børns og unges billeder og deres billedsproglige udvikling afvikles som deltagelsespligtigt forløb med 

80% mødepligt, idet deltagelsespligten dog ikke kan overskride 20 lektioner. 

D. Fagdidaktik 

Som forberedelse til praktik arbejdes der med skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling samt 

teorier om børns og unges billedbrug og billedpraksis. Forud for arbejdet med tværfaglige opgaver belyses 

billedsproglig praksis i et læringsperspektiv. Billedanalyser og billedsamtaler går som en rød tråd gennem hele 

studiet, da det, at kunne sætte ord på og samtale om billedprocesser regnes for grundlæggende 

billedpædagogiske kompetencer. 

E. Evaluering 

Det aftales mellem lærer og studerende, hvornår og hvordan der evalueres. Evalueringen foregår med fokus på, 

hvad de studerende har lært og forbindes med den videre planlægning. 

F. Tværfagligt samarbejde 

I forbindelse med praktik arbejdes med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder m.h.t. begrundelse, 

tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning i Billedkunst i skolen. 

I 3. semester arbejdes med temaet: Undervisning i tværgående emner og problemstillinger i folkeskolen. 

I 5. og 6. semester arbejdes med temaet undervisningsdifferentiering og evaluering. Der udarbejdes et 

studieprodukt i et af liniefagene i samarbejde med Praktik og Almen Didaktik. Lærerne yder vejledning før, under 

og efter praktikken. 

I 5. og 7. semester inddrages de studerendes erfaringer fra praktiklogbogen via bl.a. analyser og diskussioner af 

de planlagte, gennemførte og evaluerede undervisningsforløb. 



G. Deltagelsesbestemmelser. 


1. En opgave i billedkundskab 

2. Obligatorisk studietur 

3. Deltagelse i forløb om børns billedsprog 

H. Eksamen 

Eksamen omfatter en udstilling og en mundtlig del. 

Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget og et kort skriftligt oplæg om et selvvalgt emne af central 

faglig karakter. 

Udstillingen skal indeholde et repræsentativt udvalg af den studerendes studieforløb. 

Udstillingen skal mindst omfatte to beskrevne studieforløb fra hver af billedkategorierne: Plane, elektroniske og 

rumlige billeder. 

23


Der skal i eksamenslokalet være adgang til den studerendes produktion, mens selve udstillingen skal indeholde 

et repræsentativt udvalg af den studerendes undersøgende og eksperimenterende studieforløb. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i præsentation af en udstilling samt en kort mundtlig redegørelse for et 

selvvalgt emne af central faglig karakter, der har udgangspunkt i det afleverede korte skriftlige oplæg. Oplægget 

indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Den studerende skal i sin mundtlige præstation demonstrere sin viden inden for billedfremstilling, billedkundskab 

og fagdidaktik. 

Varighed: ca. 45 min incl. votering. Der gives ikke forberedelsestid. 


Bedømmelse: Der gives én samlet karakter, der bygger på en helhedsvurdering. 

24


Biologi 

Præambel 

Kernen i faget biologi er indsigt i biologiske sammenhænge og menneskets samspil med naturen. Centralt står 

evnen til at arbejde praktisk og teoretisk med biologiske argumenter og modeller under inddragelse af 

samfundsmæssige og værdimæssige perspektiver. Sammenhæng mellem fagets hovedområder skabes ved at 

koble fagets teori tematisk sammen med naturundersøgelser og eksperimenter i laboratoriet. Fagdidaktikken 

indgår i alle fagets hovedområder og er selv et hovedområde. 

Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at undervise i biologi i folkeskolen. 

Den studerende skal derfor opnå indsigt og erfaring inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder 

og kunne sammenkæde fagets niveauer og områder i arbejdet med skolerelevante temaer. 

Den studerende skal desuden tilegne sig fagets karakteristiske metoder og arbejdsformer og kunne anvende 

disse i undervisningspraksis i skolen. 


Fagdidaktik 

1) Kriterier for stofvalg, principper for planlægning, forskellige undervisningsformer samt vurdering af elevernes 

læring og indflydelse i faget. 

2) Skolefagets udvikling, herunder mulighederne for anvendelse af fagets biologiske og etiske perspektiver på 

produktion og livsstil. 

3) Elevens arbejde med naturundersøgelser og eksperimenter i undervisningen. 

4) Analyse og vurdering af undervisningsmaterialer i faget, herunder IT. 

5) Fagets relationer til de naturvidenskabelige fag i skolen - og til skolens øvrige fag (herunder slutmål for faget 

natur/teknik). 

De levende organismer og deres biotoper 

1) Karakteristiske organismers bygning og tilpasninger til levestedet. 

2) Sammenhænge og dynamik i væsentlige danske og udenlandske økosystemer. 

3) Menneskeskabte påvirkninger af organismer og økosystemer. 

Sundhed og fysiologi i biologisk perspektiv 

1) Basale fysiologiske funktioner og cellulære processer hos mikroorganismer, planter, dyr og mennesker. 

2) Sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med levevilkår, livsstil og livskvalitet. 

Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi 

1) Basale genetiske begreber og sammenhænge. 

2) Centrale begreber og teorier om biologisk evolution. 

3) Dyrs adfærd sat i relation til evolution og tilpasning. 

Anvendelse af biologi i produktion og bioteknologi 

1) Anvendelse af bioteknikker på mikroorganismer, planter, dyr og mennesker samt konsekvenser heraf. 

2) Husdyrs adfærd og udnyttelse af husdyr i produktionen. 

3) Råvare- og fødevareproduktion anskuet i lyset af bæredygtighed og natursyn. 

4) Miljøproblemer med hovedvægt på lokale og globale perspektiver. 

Feltbiologi og eksperimentel biologi 

1) Arbejdsmetoder. 

2) Den studerendes eksperimenter og undersøgelsesresultater. 

3) Ekskursioner til biotoper og virksomheder. 

4) Undersøgelser i naturen med anvendelse af feltudstyr. 

5) Undersøgelser og eksperimenter i laboratoriet med anvendelse af laboratorieudstyr. 

6) Informations- og kommunikationsteknologi til indsamling og bearbejdning af data og anden information, til 

simulering og til visualisering. 

7) Adfærd i undervisningslaboratoriet og i naturen. 

Biologis bidrag til sammenhæng i uddannelsen 

Faget har nær sammenhæng med uddannelsens andre naturvidenskabelige fag med hensyn til naturforståelsen 

og bør endvidere spille sammen med en vifte af læreruddannelsens øvrige fag, f.eks. samfundsfag, historie, 

religion og dansk, sådan som det sker i skolen i relation til ”det grønne islæt”. Samspillet kan også etableres over 

pædagogiske begreber som handlekompetence inden for miljøundervisningen. 

25



A. Teoretiske studier 

I biologi arbejder vi med temaer, som studerende og holdets lærere vælger i fællesskab. 

Vi anvender forskellige undervisningsformer, som ekskursioner, feltarbejde, forelæsninger, oplæg og 

diskussioner, laboratoriearbejde og vejledning. 

Evaluering indgår som en integreret del af alle temaer. Vi anvender en bred vifte af evalueringsmetoder. 

IT-baseret undervisning indgår som en integreret del af studieforløbet i liniefaget biologi, 

hvor det forekommer relevant. 



B. Praktiske studier: 

En væsentlig del af liniefagsstudiet vil være studier i naturen og praktisk arbejde i laboratoriet. 

Den studerende undersøger og indsamler materiale fra en selvvalgt biotop (årsbiotop) igennem en sæson. 

Undersøgelsesresultaterne danner grundlag for biotopeksamen. 

I studiet indgår et obligatorisk internatkursus i feltbiologi af 3-5 dages varighed. 

C. Tværfagligt samarbejde 









D. Studieprodukter 

• Gennemført årsbiotop. 

• 2 aftalte produkter over gennemførte temaer (max 10 sider). 

Minimum et af studieprodukterne skal være ikt-baseret og mindst et af dem skal fremlægges som en ikt-baseret 

fremlæggelse. 

E. Deltagelsesbestemmelser: 

• To studieprodukter 

• Internatkursus i feltbiologi eller reparationsopgave herfor. 

Studieprodukterne skal være afleveret og godkendt i det semester, hvor opgaven hører til. 

F. Eksamen: 

Den studerende udarbejder to korte skriftligt oplæg, et feltbiologisk og et almenbiologisk, ud fra en af læreren 

godkendt opgaveformulering. 

Der foretages lodtrækning mellem de to oplæg, og resultatet af lodtrækningen meddeles de studerende tre dage 

for eksaminationen. 

Opgaveformuleringen skal være begrundet i fagets centrale kundskabs- og færdigheds områder, og 

repræsentere disse bredt. 

De korte skriftlige oplæg afleveres på en af rektor fastsat dato. 

I eksaminationen skal indgå et argumenteret undervisningsforløb biologiundervisning i folkeskolen. Der skal 

endvidere indgå redegørelse for det relevante faglige stof, samt præsenteres praktisk arbejde som en integreret 

del af det valgte undervisningsforløb. 

Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Varighed: ca. 45 minutter . 

Forberedelse: Der gives en forberedelse på tre dage. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

26


Dansk 

Præambel 

Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster på dansk. Centralt i faget står 

arbejdet med danskfagets didaktik og med de studerendes udvikling af indsigt og sikkerhed i egen brug af sprog 

og tekster. 

Mål 

Målet er 

1) at den studerende på baggrund af fagets centrale kundskaber og færdigheder bliver i stand til at 

begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret undervisning i skolefaget dansk 

2) at den studerende tilegner sig viden om fagets kerneområder og danner sig et overblik over fagets 

helhed og dele 

3) at den studerende bliver bevidst om faget dansk som identitetsskabende og kulturbærende fag 

4) at den studerende bliver i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere forløb, hvor faget dansk 

indgår i samarbejde med andre fag i folkeskolen 

5) at den studerende kan kommunikere hensigtsmæssigt, såvel mundtligt som skriftligt. 


Fagdidaktik er en integreret del af alle linjefagets øvrige kundskabs- og færdighedsområder. 

I arbejdet indgår 

1) skolefagets mål, indhold og arbejdsformer i en helhedspræget og differentieret danskundervisning 

2) skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling 

3) bestemmelser om faget i folkeskolen 

4) fagets forskellige vurderings- og evalueringsformer 

5) sammenhæng mellem fagdidaktiske og fagmetodiske refleksioner og refleksioner over tværfaglige forløb 

6) anvendelse af forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder projektarbejdsformer, 

7) progression tænkt ind i en differentieret undervisning 

8) analyse og produktion af undervisningsmaterialer til faget dansk, såvel trykte som elektroniske. 

Litteratur og medietekster 

Der arbejdes med danske, nordiske og oversatte tekster. 


1) ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne 

2) litteratur- og medieteori 

3) litteratur- og mediepædagogik 

4) litteratur og medieteksters æstetiske, etiske og historiske dimensioner 

5) tekst- og medieproduktion 

6) analyse og fortolkning af forskellige tekster ud fra bevidste valg af teori og metode 

7) anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi 

8) begrundelse af tekstvalg ud fra faglige mål 

9) forskellige undervisnings- og tolkningsmuligheder i en tekst 

10) øvelse i at tilrettelægge en undervisning, der fremmer elevernes læselyst og udvikler dem til kompetente 

tekstlæsere og mediebrugere. 

Sprog og kommunikation 

Der arbejdes med dansk sprog som modersmål og som andetsprog. 


1) sprogets opbygning, regler og normer 

2) forskellige sprogsyn og sproglig variation 

3) sprog som kommunikation, herunder sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler 

4) kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier 

5) børns sproglige udvikling, herunder tosprogethed 

6) det nordiske sprog- og kulturfællesskab 

7) mundtlige og skriftlige genrer 

8) retorik og vurdering af børns talesprog 

27


9) talt og skrevet nabosprog 

10) øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og kommunikationssituation 

11) fortælling og oplæsning 

12) analyse af sprog og sprogbrug, herunder børnetekster 

13) vejledning af elever, herunder tosprogede, i deres mundtlige og skriftsproglige udvikling 

14) vejledning af elever i formidling, fortælling og oplæsning 

15) vurdering af elevers mundtlige og skriftlige produkter. 

Læsning og skrivning 

Der arbejdes med de studerendes egen læsning og skrivning, med begynderundervisning i skolen og med den 

fortsatte læse- og skriveundervisning i skolen. 


1) teorier om læseproces, læseudvikling og læsemetoder 

2) samspil mellem skrive- og læseudvikling 

3) læse- og stavevanskeligheder 

4) den fortsatte læseudvikling, forskellige læseteknikker/-strategier og læseformål 

5) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder 

6) øvelse i at skrive de basale håndskriftformer på papir og tavle 

7) anvendelse af og undervisning i forskellige læsemåder og læsestrategier bestemt af formål, genre og medie 

8) overvejelser over, hvordan det enkelte barns skrive- og læseudvikling kan støttes 

9) analyse og vurdering af børneskrift og vejledning af børn i hensigtsmæssig håndskrivning 

10) at udarbejde hensigtsmæssigt layout i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster. 

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag 

Udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning, er en 

dimension i alle læreruddannelsens linjefag. Dette lægger op til et naturligt samarbejde. 

Skriftlig og mundtlig formidling indgår i alle læreruddannelsens fag, men det er i danskfaget, at der undervises 

eksplicit i formidling. Det er derfor oplagt, at danskfaget indgår i et samarbejde med fagene om kvalificering af de 

studerende på dette område. 

Derudover rummer faget en række æstetiske, etiske, historiske, kulturelle og sproglige dimensioner, der på 

forskellig vis skaber samarbejdsmuligheder med en række af læreruddannelsens øvrige fag. 

Seminariet har fastlagt fagets indhold således 

Undervisnings- og studieformer 

Indholdet i faget er en række studieforløb, der har karakter af studiemønstre, kurser eller evt. projekter. 

Undervisningen organiseres dels som holdundervisning, lejlighedsvis fælles for flere hold, dels i studiegrupper 

dels som selvstudier med tilknyttet vejledning. 

Studiemønstre er længerevarende studieforløb, hvori et emne studeres under en valgt synsvinkel. 

Ikt integreres i danskundervisningen, hvor det er danskfagligt relevant og praktisk gennemførligt. 



Fagdidaktik 

På baggrund af viden om faget som identitetsskabende og kulturbærende fag, der bygger på æstetisk, etisk og 

historisk forståelse, skal der arbejdes med at formulere og begrunde mål for undervisningen, indholdsvalg, 

læringsaktiviteter og arbejdsformer. 

Fagdidaktiske overvejelser inddrages overalt, hvor det skønnes relevant. 

Arbejdet omfatter 

• Refleksioner over, beslutninger om og planlægning af undervisning i faget, sigtende mod at virkeliggøre 

overordnede mål for folkeskolens samlede virke 

• Diskussioner om og fastlæggelse af fagets mål, kundskabs- og færdighedsområder og læseplaner, samt 

planlægning og evaluering af læreprocesserne inden for fagets rammer 

• Fagets rolle ved arbejdet med tværfaglige emner og problemstillinger 

28


• Analytisk og produktivt arbejde med undervisningsmaterialer til dansk, såvel trykte som elektroniske. 

Evaluering 

Undervejs i faget vil der blive anvendt flere forskellige evalueringsmetoder. Der evalueres på de anvendte 

undervisnings-/studieformer, og studieprodukter kan afsluttes med at den studerende selvstændigt eller i gruppe 

producerer et produkt som præsenteres for hold og lærer med efterfølgende evaluering fra lærer og/eller 

medstuderende. Holdets og lærernes respons og vejledning i forbindelse med præsentationen er en vigtig del af 

evalueringen. 

A. Sprog og kommunikation 

Sproganalyse og sprogproduktion 


• Sprogets system, sprogets brug og sprogets virkemidler 

• Mundtlighed og skriftlighed. I mundtligheden indgår orientering om stemmeorganernes bygning og funktion 

og om børns sproglige og talemæssige dysfunktioner 

• Sprognormer og sproglige variationer og argumentationsanalyse 

• Kommunikationsformer i trykte og elektroniske medier 

Sprogpædagogik og sprogundervisning 


• Børns sprogtilegnelse og sprogudvikling 

• Øvelse i at tale og skrive hensigtsmæssigt i forhold til målgruppe, genre og 

kommunikationssituation 

• Talesprogets karakteristika og mundtlighedens genrer, herunder fortælling, genfortælling, mundtlig formidling 

og oplæsning 

• Skriftsprogets stil, korrekthed og genrer med særlig vægt på skriveprocessens faser og læreren som 

sproglig vejleder 

• Tosprogethed og dansk som andetsprog/nabosprog. 

B. Litteratur og medietekster 

Tekstanalyse og tekstproduktion 


• Fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne 

• Litteratur: Litterære grundbegreber, litterære genrer, litterære metoder, litteraturhistorie samt børne- og 

ungdomslitteratur 

• Medier: Almen kommunikationsteori, medieteori og mediehistorie, forskellige medieformer og mediernes 

genrer og virkemidler 

• Tekstudvalget inden for litteratur og medier skal udvise genremæssig og tidsmæssig spredning samt omfatte 

norske og svenske tekster. 

Tekstpædagogik og tekstarbejde 


• Litteraturpædagogik: Forskellige fagsyn og litteraturpædagogiske skoler, forskellige læsemåder samt børns 

brug af tekster i og uden for skolen 

• Mediepædagogik: Medieanalyse og medieproduktion med henblik på udvikling af færdigheder i receptiv og 

produktiv mediebrug samt børns brug af medier i og uden for skolen. 

C. Læsning og skrivning 

Læsning 


• Læseprocesteorier, læseindlæringsmetoder, læseundervisning og samspillet mellem læse- og 

skriveudvikling 

• Den fortsatte læseundervisning, herunder forskellige læseformål og læsestrategier. 

29


Skrivningens teori og praksis 


• Håndskrift og håndskrivningsprocessen, vejledningsfunktionen, ergonomiske vilkår under skrivning, 

hensigtsmæssig layout i såvel håndskrevne som elektroniske tekster og skriftens historie 

• Udvikling af færdighed i at skrive trykbogstaver, grundskrift, lærerbrugsskrift og dekorativ skrift på papir og 

tavle samt i at benytte forberedende skriveøvelser på alle niveauer. 

D. Tværfagligt samarbejde 

I 2. semester inddrages erfaringer fra praktiklogbogen via bl.a. refleksioner over de studerendes 

praksisfortællinger om undervisning, læring og opdragelse i fag. 

Lærerne i faget yder vejledning før, under og efter praktikken på 2. semester. 

I 3. semester arbejdes med temaet: Undervisning i tværgående emner med problemstillinger i folkeskolen. 

I 3. semester inddrages de studerendes praktiklogbog i forbindelse med undervisningen i faget. 


Følgende elementer skal være godkendt forud for indstilling til eksamen 

• 3 studieprodukter udarbejdet i tilknytning til områderne: sprog, litteratur, medier og skrivning. Omfang 

svarende til korte skriftlige oplæg. Mindst et af produkterne skal være IKT-baseret. 

De 3 studieprodukter kan udarbejdes individuelt eller i grupper på indtil 4 studerende. Produkterne er 

placeret på 1., 2. og 3. studieår og afleveres til tidspunkter fastsat af læreren, dog senest ved afslutningen af 

det semester, hvor opgaven er stillet. 

• 1 studieprodukt i tilknytning til området retorik. 

Studieproduktet i retorik kan afløses via et særskilt kursus af 30 lektioner med mødepligt. 

• Emnet for det selvstuderede område. 

F. Et selvstuderet område 

Studerende vælger individuelt eller i grupper på indtil 3 personer et område inden for studieordningens rammer 

for nærmere studier og udarbejder i denne forbindelse et kort skriftligt oplæg. Emnet skal være godkendt af 

læreren senest 1. december i 5. semester. 

G. Eksamen 

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig del. 

Skriftlig eksamen 

Opgaverne ved den skriftlige eksamen stilles af Undervisningsministeriet. 

Mundtlig eksamen 

Grundlaget er eksamensredegørelsen og det selvstuderede område. 

Der prøves i det selvstuderede område med udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg af faglig og fagdidaktisk 

karakter på maksimalt 5 sider. Emnet for opgaven vælges af de studerende og godkendes af læreren. Den 

studerende foretager en uddybning, perspektivering og diskussion af studieområdet på grundlag af en disposition 

for eksamensforløbet. 


Varighed: 45 minutter. 

Bedømmelse: Der gives én karakter for den skriftlige prøve og én karakter for den mundtlige prøve. Det korte 

skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

30


Dansk som andetsprog 

Præambel 

Kernen i faget dansk som andetsprog i læreruddannelsen er sprog og kultur set i et andetsprogsperspektiv og 

fagets didaktik. 


1) på baggrund af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder bliver i stand til at tilrettelægge, gennemføre 

og evaluere undervisning af tosprogede elever, 

2) tilegner sig viden om tosprogethed, andensprogstilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive 

og analysere sprog, og 

3) får indsigt i kulturteorier og -begreber. 


Fagdidaktik 


1) fagets organisering i skolen, herunder dets begrundelse og historiske udvikling, 

2) faget dansk som andetsprogs mål, indhold og arbejdsformer i skolen, 

3) faget som en dimension i folkeskolens øvrige fag, 

4) sprogundervisningsteorier og –metoder, 

5) lærerens rolle som sproglig vejleder af tosprogede elever i deres mundtlige og skriftlige andetsprogsudvikling, 

6) fagets forskellige evaluerings- og vurderingsformer, 

7) analyse, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til tosprogede elever og 

8) anvendelse af forskellige undervisnings-, arbejds- og evalueringsformer. 

Andetsprogstilegnelse 


1) teorier om tilegnelse af andetsproget, herunder modersmålets betydning, 

2) progression i sprogtilegnelse, herunder strategier for ordforrådstilegnelse og lyttestrategier på andetsproget, 

3) mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed og kommunikationsstrategier, 

4) tosprogethed og tosproget udvikling; sprogblanding, kodeskift og lån og 

5) intersprog og intersprogsanalyse. 

Sprog og sprogbrug 


1) dansk sprog i et sammenlignende perspektiv, 

2) sprogbrug og sprognormer og 

3) beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 

Læsning og skrivning i et andetsprogsperspektiv 


1) alfabetisering på dansk som andetsprog, 

2) teori om den grundlæggende læse- skriveudvikling med vægt på læse- skriveudvikling på andetsproget og 

3) den fortsatte læse- og skriveudvikling. 

Sprog og kultur 


1) kulturteori og kulturopfattelser, herunder samspillet mellem sprog og kultur, 

2) sprog og identitetsdannelse i et flerkulturelt samfund, 

3) den flerkulturelle skole, 

4) interkulturel undervisning og 

5) tosprogethed som samfundsmæssigt fænomen, herunder sprog- og uddannelsesplanlægning. 

Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag 

Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I seminariefaget dansk som andetsprog 

er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et 

genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. 

Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter, som har berøringsflader 

med en del af læreruddannelsens øvrige fag. Her er også oplagte samarbejdsmuligheder. 

31



De studerende arbejder med centrale problemstillinger inden for fagets CKFer som studeres således, at der 

anlægges en helhedsbetragtning på sammenhængene mellem kultur- og samfundsforhold, sprog og identitet, 

sprogtilegnelse samt formidling. 

Tilegnelse af interkulturel kompetence vil være et omdrejningspunkt i faget. De studerende bevidstgøres om egne 

kulturelle selvforståelser for på reflekteret vis at kunne indgå i dialog med andre kulturer med henblik på 

varetagelse af undervisningen i den flerkulturelle folkeskole. 

Der inddrages viden om og refleksion over forhold inden for såvel det danske kulturområde som andre 

kulturområder samt perspektivering i forhold til folkeskolens øvrige fagrække. 

Der arbejdes med mindst 3 fælles temaforløb der integrerer centrale sproglige, kulturelle og samfundsmæssige 

problemstillinger inden for faget. 

Der udarbejdes 3 studieprodukter som knyttes til hhv. projektet om undervisningsdifferentiering og evaluering, de 

valgte temaer eller eventuelle ekskursioner. 

Produkterne udarbejdes i grupper af 2-4 studerende, dog kan et af produkterne udarbejdes individuelt. 



A. Sprog-, identitets-, kultur- og samfundsforhold 

De studerende indføres i sammenhængen mellem sprog og identitetsdannelse og introduceres for kulturteorier 

fra forskellige fagområder. De præsenteres for teorier om integration som samfunds- og uddannelsesmæssigt 

fænomen hvorved der fokuseres på centrale problemstillinger inden for den flerkulturelle skole. 

B. Sprog, sprogbrug, sprogtilegnelse og tosprogethed 

Under temaarbejdet inddrages beskrivelse af det danske sprogs niveauer: fonetik, morfologi, syntaks, semantik, 

pragmatik samt tekstlingvistik. Disse kommunikative kompetencer arbejdes der med dels i kursusform, dels som 

en integreret del af temaarbejderne. 

Det danske sprog karakteriseres i forhold til de største indvandrersprog gennem kontrastive analyser. 

Der vil ligeledes blive fokuseret på teorier om modersmålets betydning for tilegnelse af andetsproget samt 

intersprogets og andre kommunikationsstrategiers rolle i en tosproget udviklingsfase. 

Der arbejdes med den grundlæggende og den fortsatte læse- og skriveudvikling på andetsproget herunder 

læsning og skrivning på to sprog. 

C. Fagdidaktik, sprogpædagogik og indlæringsteorier 

Under temaarbejderne og i tilknytning til praksis arbejdes der med fagdidaktik, faget Dansk som andetsprogs 

begrundelse, indhold og historie samt fagets rolle i skolens øvrige fag. 

Der arbejdes med sprogindlæringsteorier, undervisningsmetoder og sprogstimuleringsaktiviteter herunder 

inddragelse af praktisk-musiske arbejdsformer. Der stiftes bekendtskab med undervisningsmaterialer og andre 

hjælpemidler herunder IKT. 

D. Evaluering 

Undervejs i faget vil der blive anvendt forskellige evalueringsmetoder. Der evalueres på de anvendte 

undervisnings- og studieformer, og studieprodukter kan afsluttes med at den studerende selvstændigt eller i 

gruppe producerer et produkt som præsenteres for hold og lærer med efterfølgende respons og vejledning fra 

lærer og medstuderende. 

E. Tværfagligt samarbejde 









32


F. Et selvstuderet område 

De studerende vælger et område for nærmere studier. Emnet skal være godkendt af læreren senest en uge efter 

aflevering af BA-opgaven i sidste semester. 

Der udarbejdes et skriftligt oplæg på 3-5 sider med en problemstilling inden for fagets studieordning. 

Oplægget udarbejdes individuelt eller i grupper på maksimalt 3 personer. 

Oplægget afleveres på en af rektor fastsat dato og danner grundlag for den mundtlige eksamen. 

G. Deltagelsesbestemmelser 

Deltagelsespligten opfyldes ved aflevering af 3 studieprodukter senest ved det relevante semesters afslutning. 

Aflevering af kort skriftligt oplæg om det selvstuderede område er en betingelse for at gå til mundtlig eksamen. 

H. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. 

Skriftlig prøve 

Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet som fastsætter tidspunktet for prøven. 

Mundtlig prøve 

Grundlaget er eksamensredegørelsen og det selvstuderede område. 

Der prøves i det selvstuderede område med udgangspunkt i det korte skriftligt oplæg. Den studerende foretager 

en uddybning, perspektivering og diskussion af studieområdet på grundlag af en disposition for 

eksamensforløbet. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 



Bedømmelse: Der gives én karakter for den skriftlige prøve og én karakter for den mundtlige prøve. 

33


Engelsk 

Præambel 

Kernen i engelsk linjefag i læreruddannelsen udgøres af engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, 

forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. 


1) færdighed i at planlægge og evaluere sprogundervisning samt færdighed i at opstille kriterier for vurdering af 

arbejdsformer, aktiviteter og materialer, 

2) sikkerhed i at forstå talt og skrevet engelsk og i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt, 

3) viden og bevidsthed om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at analysere og beskrive sprog 

og 

4) viden om og indsigt i begrebet kulturforståelse og dennes betydning i undervisningssammenhænge, samt 

viden om kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande. 


Fagdidaktik 

1) Bestemmelser om faget i skolen; skolefagets begrundelse og historiske udvikling. 

2) Kriterier for planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisningen i folkeskolen, inklusive fokus 

på metoder, materialer, progression, undervisningsdifferentiering og lærerens rolle som sproglig vejleder. 

3) Kriterier for udvælgelse af indhold i undervisningen. 

4) Varierede aktivitetstyper, der sigter på at udvikle sprogfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 

5) Kriterier for vurdering og fremstilling af undervisningsmaterialer. 

6) Kriterier for valg af andre hjælpemidler til brug i undervisningen. 

7) Engelskfagets rolle i tværfaglige sammenhænge. 

Sprogfærdighed og sprogtilegnelse 

1) Kommunikationsstrategier i de fire grundlæggende færdigheder (lytte, læse, tale og skrive). 

2) Strategier for ordforrådstilegnelse. 

3) Teorier om sprogtilegnelse og heraf afledte metoder. 

Sprog og sprogbrug 

1) Analyse af et varieret tekstudvalg, herunder lyd og billede, med henblik på bevidstgørelse om stillag og 

tekstopbygning. 

2) Vurdering af læringsmæssige muligheder i forskellige genrer. 

3) Semantik, udtale, intonation, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik og pragmatik. 

4) Beskrivelse og analyse af elevsprog (intersprogsanalyse). 

5) Komparativ sprogbeskrivelse. 

Kultur- og samfundsforhold 

1) Andre kulturer set i relation til egen kultur; kulturforståelse og interkulturel kompetence. 

2) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende 

lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 

3) Engelsk som modersmål og som fremmedsprog, herunder engelsk som komminikationssprog i internationale 

sammenhænge (lingua franca). 

4) Kulturbegrebets forskellige facetter og disses forbindelser til andre fag. 

Samspil med andre fag i læreruddannelsen 

Forbindelsen mellem almen didaktik og fagdidaktikken tydeliggøres bl.a. i forbindelse med praktikken. Endvidere 

kan mange af engelskfagets forskellige aspekter indgå i forbindelse med nogle af læreruddannelsens øvrige fag; 

med disse fag arbejdes i perioder funktionelt tværgående. 


I uddannelsesforløbet integreres fagets indholdsområder således, at der i videst muligt omfang anlægges en 

helhedsbetragtning på fagdidaktik, sprogfærdighed og sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt kultur- og 

samfundsforhold. 

Planlægning, implementering og løbende evaluering af de enkelte holds studieforløb sker i samarbejde med de 

studerende. 

Det forventes i øvrigt, at de studerende arbejder kritisk med at udvikle deres egne sproglige kompetencer. 

34




A. Fagdidaktik 

I de enkelte studieforløb inddrages kontinuerligt forskellige arbejds- og præsentationsformer, der afspejler de 

undervisningsopgaver, de studerende forventes at kunne gennemføre i henhold til fagets bestemmelser i 

folkeskolen. 

Der arbejdes bl.a. med: 

• Sprogindlæringsteorier, undervisningsmetoder og tilhørende undervisningsmaterialer, herunder digitale 

materialer. 

• Tilrettelæggelse, implementering og evaluering af undervisningsforløb. 

• Analyse og didaktisk overvejelse af mundtligt og skriftligt elevsprog, herunder elevstile. 

• Sprogtilegnelsesstrategier, herunder lytte- og læsestrategier, og strategier til tilegnelse og udvikling af 

ordforråd. 

• Skolefagets historie og begrundelse 

• Engelsk i tværfaglig sammenhæng. 

Der skrives en kort, engelsksproget opgave, som behandler et område inden for fagdidaktikken. Opgaven skal 

godkendes af læreren. 

B. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug 

Udvikling af både receptive og produktive sprogfærdigheder inddrages løbende. Dette indebærer blandt andet 

arbejdet med forskellige indlærings- og kommunikationsstrategier og et praktisk kendskab til processkrivning. 

Der arbejdes med grammatik, ordforrådstilegnelse og fonetik, både i kursusform og integreret i den øvrige 

undervisning, herunder pædagogisk grammatik og metoder til undervisning i engelsk udtale og intonation. 

Der skrives en kort pædagogisk-grammatisk/sproglig opgave. Opgaven skrives på engelsk og godkendes af 

læreren. 

C. Kultur- og samfundsforhold 

Der arbejdes med tre fælles temaforløb, der belyser kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande eller 

lande, hvor det engelske sprog har en væsentlig position. Et bredt udvalg af tekstgenrer og andre medier 

inddrages. 

Formålet med arbejdet er, at de studerende udvikler en kulturforståelse og interkulturel kompetence, der også 

sætter dem i stand til at arbejde med kulturelle problemstillinger i folkeskolen. 

Der skrives en kort, engelsksproget opgave, som behandler et område inden for kultur- og samfundsforhold. 

Opgaven skal indeholde fagdidaktiske overvejelser og skal godkendes af læreren. 










E. Oplæg til mundtlig eksamen: Et selvstuderet område 

Der skrives, individuelt eller i grupper, et kort, engelsksproget oplæg om et emne med relevans til den 

studerendes kommende virke som engelsklærer i den danske folkeskole. Både teoretiske og praktiske 

fagdidaktiske overvejelser skal indgå. 

F. Deltagelsesbestemmelser og afløsning 


• en kort, skriftlig fagdidaktisk opgave 

35


• en kort, skriftlig pædagogisk-grammatisk opgave 

• en kort, skriftligt opgave med udgangspunkt i et af de tre fælles temaforløb 

• emnet for det selvstuderede område 

Fonetik kan afløses gennem deltagelse i et kursus af 12 lektioners varighed. 

Et af de tre produkter skal være IKT-baseret, og et af dem skal formidles til de øvrige studerende via en IKTbaseret 

præsentation. 

G. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. 

Grundlaget for den mundtlige eksamen er redegørelsen for eksamensgrundlaget samt det korte skriftlige oplæg 

fra det selvstuderede område. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 


Opgaverne stilles af Undervisningsministeriet, som også fastsætter tidspunktet for prøven. 


Eksaminationen tager udgangspunkt i oplægget fra det selvstuderede område samt en lodtrukken 

elevproduceret tekst, som kommenteres med henblik på grammatik/sproglig form og evt. didaktiske 

overvejelser.. 

Hele prøven foregår på engelsk. 


Forberedelsestid til sproglige/grammatiske del: 45 minutter. 

Hjælpemidler under forberedelsen: Alle hjælpemidler må anvendes. 


Bedømmelse: Der gives særskilt karakter efter 7-skalaen for den skriftlige og den mundtlige prøve. Ved 

bedømmelsen vægtes såvel sprogbrug som sproglig korrekthed og indhold, og hvad angår den mundtlige del, 

lægges der endvidere vægt på samspillet mellem fagdidaktisk teori og undervisningspraksis. 

36


Fysik/kemi 

Præambel 

Fysik/kemi i læreruddannelsen har som kerne at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, 

gennemføre og evaluere en varieret undervisning i faget fysik/kemi. Dette foregår bl.a. ved at udforske natur og 

teknologi i et vekselspil mellem teori og empiri. 

Målet er at den studerende 

1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i fysik/kemi i folkeskolen, 

2) opnår viden om og erfaring med forskellige arbejdsformer og fagdidaktiske problemstillinger, 

3) tilegner sig viden om og indsigt i grundlæggende faglige begreber og modeller for de mikro- og makroskopiske 

verdensbilleder, i stofkredsløb og i energistrømme, 

4) opnår indsigt i og forståelse af den rolle teknologi og videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi spiller i 

udviklingen af kultur og samfund og 

5) opnår viden om og erfaring med at udforske fænomener med et fysisk eller kemisk indhold. 


Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. Den studerende skal arbejde med 

1) centrale bestemmelser og vilkår for faget i skolen, 

2) begrundet planlægning af undervisning i faget, 

3) læringsmuligheder og læringsproblemer, der i særlig grad er forbundet med undervisning i faget, 

4) fagets muligheder i tværfaglige projekter, temauger og lignende, 

5) eksterne muligheder og samarbejdspartnere herunder virksomhedsbesøg, ekskursion og feltarbejde, 

6) evaluering af skoleklassens og den enkelte elevs arbejde, 

7) analyse og vurdering af undervisningsmidler og 

8) udvikling af fysik/kemi-undervisning. 

Inden for fagets hovedområder udvælges begreber, teorier, fænomener og problemstillinger med 

lærerprofessionen som det centrale omdrejningspunkt. 

Grundlæggende faglige begreber og teorier 

1) Stofs partikelnatur. 

2) Energi, energiomsætninger og energistrømme. 

3) Universets og solsystemets opbygning, dannelse og udvikling. 

Fysik og kemi i hverdag og samfund 

1) Samfundsmæssige problemstillinger, der kan undersøges med fysiske og kemiske begreber og metoder. 

2) Teknologianalyse med vægt på teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 

3) Naturfænomener og deres udforskning. 

Den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik, kemi og astronomi 

1) Væsentlige perioder i videnskabsfagenes historie. 

2) Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 

3) Væsentlige træk ved den teknologiske udvikling. 

4) Elementer af videnskabsfilosofi. 

Samspil med de øvrige fag 

Såvel de grundlæggende faglige begreber og teorier som de kulturelle, samfundsmæssige, filosofiske og 

historiske elementer kan indgå i en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag. 

Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger 

1) Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning i faget. 

2) Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. 


A. Overordnet om studiet. 

Studiet er teoretisk og praktisk/eksperimentelt. 

Målet med undervisningen er, at den studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og 

evaluere undervisning i fysik/kemi i folkeskolen i såvel systematiske som tematiske og/eller tværfaglige forløb. 

37


Fagets indholdsområder behandles med henblik på, at den studerende bliver i stand til, fagligt og pædagogisk, at 

beherske disse. 



B. Laboratoriekursus 

Tidligt i studiet gennemføres et laboratoriekursus, hvor risiko- og sikkerhedsmomenter behandles, og hvor den 

studerende opnår indledende apparatkendskab som basis for selvstændigt arbejde i laboratoriet. 

Af sikkerhedsmæssige grunde er der krav om aktiv deltagelse i kurset, hvor den studerende ud over 

eksperimentelt arbejde, skal føre laboratoriejournal. Forløbet afsluttes med mundtlig fremlæggelse. 

Fremlæggelsen danner grundlag for lærerens vurdering: godkendt/ikke godkendt. 

C. Studiets opbygning 

Gennem studiet arbejdes der indenfor følgende syv faglige hovedområder: 

• Atom og molekyle 

• Almen uorganisk kemi 

• Organisk kemi 

• Energibegrebet 

• Mekanik 

• Elektricitet og magnetisme 

• Astronomi 

Der arbejdes teoretisk og praktisk/eksperimentelt med de faglige hovedområder. Der arbejdes i 

overensstemmelse med de krav, der er fastsat i de ministerielle CKFér. I arbejdet med de faglige hovedområder 

indrages fagdidaktik, fysik og kemi i hverdag og samfund samt videnskabsfagenes historiske udvikling. 

D. De enkelte undervisningsforløb. 

Det konkrete indhold i det enkelte undervisningsforløb planlægges i samarbejde mellem studerende og lærer. 

Hvert undervisningsforløb afsluttes med en mundtlig eller skriftlig evaluering af forløbet. 

E. Studieprodukter. 

I tilknytning til undervisningsforløbene tilbydes den studerende at aflevere en kort skriftlig opgave inden for det 

behandlede område. Denne opgave, betegnet et memorandum, er en faglig, pædagogisk og fagdidaktisk 

beskrivelse af et undervisningsforløb i folkeskolen eller tilsvarende undervisningsområder. Memorandummet skal 

bl.a. indeholde en redegørelse for, hvilke elev- og demonstrationsforsøg den studerende vil benytte og 

hovedpunkterne i de overvejelser, der ligger til grund for de foretagne valg. De enkelte memoranda vil vægte 

forskellige fagdidaktiske aspekter således, at de fagdidaktiske elementer omtalt i CKFerne bliver behandlet i løbet 

af de to studieår. 

Memorandummet skal afleveres til det af læreren fastsatte tidspunkt, for at den studerende kan opretholde ret til 

vejledning og fremlæggelse samt respons fra holdet og læreren. 

Memoranda skrives individuelt eller i grupper. Den studerende har mulighed for at aflevere mindst ét 

memorandum pr. semester. 

Holdets og lærerens respons på memorandummet og fremlæggelsen heraf er kernen i den løbende evaluering af 

den studerende. 

I fagets sidste semester udarbejder den studerende, individuelt eller i gruppe, i alt fire forskellige 

eksamensmemoranda, som tilsammen dækker fagets formål og CKF, og som er godkendt af læreren som 

grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve. 

Omfanget af hvert eksamensmemorandum er i alt maksimalt 5 sider og hver studerende afleverer fire 

eksamensmemoranda til det af rektor fastsatte tidspunkt.” 

F. IKT 

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres, således at denne teknologis muligheder for at udvikle 

emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. 

IKT inddrages specifikt i faget bl.a under anvendelse af: 

• Styring vha. computer 

38


• Dataopsamling vha. computer 

• Behandling af måleresultater 

• Undervisningsprogrammer 

G. Tværfagligt samarbejde 









H. Deltagelsesbestemmelser 

Forudsætningerne for at den studerende kan indstille sig til eksamen er: 

• Godkendt laboratoriekursus 

• Afleveret fire eksamensmemoranda. 

I. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget for eksamen er redegørelsen for eksamensgrundlaget samt 

de fire eksamensmemorada. 

Forud for eksamen trækkes lod mellem den studerendes fire eksamensmemoranda. 

Resultatet meddeles den studerende dagen før eksamen. 

Det lodtrukne eksamensmemorandum danner udgangspunkt for den mundtlige prøve i faget, men 

bedømmelsen foretages alene på grundlag af den mundtlige prøve. I prøven inddrages både faglige og 

fagdidaktiske emner ligesom, der skal indgå praktisk/eksperimentelt arbejde. 

Eksaminationstid: 45 minutter. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

39


Geografi 

Præambel 

Geografis kerne er samspillet mellem mennesker og natur, som konkret kommer til udtryk i de problemstillinger, 

der knytter sig til menneskers levevilkår i forskellige regioner. Centralt i faget står globaliseringens indflydelse på 

kultur, natur og levevilkår samt dens påvirkning af relationerne mellem verdens stater og folk. 

Målet er, at den studerende bliver i stand til at 

1) inddrage og anvende geografisk viden i skolens hverdag - såvel i faget geografi som i tværfaglige 

sammenhænge, 

2) vurdere i hvilket omfang og hvordan fagets teorier, kilder, metoder og arbejdsformer, herunder IKT, kan 

bidrage til elevernes forståelse af den verden, de lever i, 

3) etablere rammer for og tilrettelægge elevernes læring i faget samt inddrage ekskursioner og feltarbejder i 

forskellige typer af regioner og 

4) tilegne sig viden om fagets kerneområder. 


Fagdidaktik 

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. De studerende skal arbejde med 

1) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til de gældende 

fagbeskrivelser og elevernes medindflydelse, 

2) skolefagets udvikling samt geografiske perspektiver på aktuelle begivenheder og problemstillinger af lokal, 

regional og global karakter, 

3) overvejelser over hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan udvikles, 

4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget, 

5) fagets relationer til de andre naturvidenskabelige fag samt læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt og 

6) kontinuitet og progression mellem indholdet i natur/teknik og geografi. 

Indsigt i fagets vidensområder og færdigheder opnås gennem vekselvirkning og samspil i arbejdet med 

1) fagets systematiske discipliner (rumlige fordelingsmønstre af betydning for samspillet mellem mennesker og 

natur), 

2) sammenhængende analyser af regioner på lokalt, regionalt og globalt niveau og 

3) problemstillinger, der knytter sig til menneskers levevilkår forskellige steder på jorden. 

Det naturgeografiske grundlag 

De studerende skal arbejde med naturgeografiske udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme, 

geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi, meteorologi, klimatologi og hydrologi. 

Denne teori skal kunne anvendes til 

1) analyser af mineraler, bjergarter, jordbund, vand, klima og energiråstoffer lokalt, regionalt og globalt og 

2) diskussion af årsager til og konsekvenser af forandringer i miljøet som resultat af naturlige og menneskeskabte 

processer, herunder klimaændringer, knaphed på rent vand og andre resurser, samt ødelæggelse af jordbunden. 

Det kulturgeografiske grundlag 

De studerende skal arbejde med befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den 

globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik. 

Denne teori skal kunne anvendes til 

1) analyser af jorden som et system af interaktive regioner, der udvikles i et samspil mellem mennesker og 

naturgeografiske forhold; forhold omhandlende opdelingen af stater og nationer og betydningen af overnationale 

organisationer skal integreres i forståelsen af dette samspil og 

2) diskussion af problemstillinger vedrørende fattigdom, undertrykkelse og menneskerettigheder, herunder 

forskellige demokratiopfattelsers betydning for levevilkår; betydningen af handel, investeringer og ulandsbistand 

som middel til at skabe udvikling; geopolitiske beslutningers betydning for levevilkårene. 

Samspillet mellem menneske og natur 

De studerende skal arbejde med sammenhænge mellem menneske- og natursyn og udnyttelsen af natur og 

kulturgrundlaget, herunder begreberne bæredygtighed og globalisering. 

Befolkningsudvikling, urbanisering og politisk/økonomisk geografi indgår i dette hovedområde. 

Disse stofområder i faget skal kunne anvendes i 

1) analyser af forholdet mellem mennesker, resurser, produktion og omgivelser i regioner med forskellig 

økonomisk, social og teknologisk udvikling og 

40


2) diskussion af problemstillinger i forhold til resursebetragtninger, miljøproblemer og afledte interessekonflikter 

lokalt, regionalt og globalt. 

Sammenhæng i faget, og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen 

De faglige pædagogiske værktøjer (som fx egne iagttagelser, undersøgelser, målemetoder, litteratur, billeder, 

statistik, kort, forskellige typer af atlas samt anvendelse og brug af geografiske informationssystemer GIS) samt 

feltarbejder, ekskursioner og studierejser i relation til såvel natur- som kulturgeografiske emner skal kunne indgå i 

en bredere sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor geografi kan bidrage med en rumlig 

synsvinkel og en perspektivering, der bygger bro mellem natur- og samfundsvidenskab. 


Geografi er et syntesefag, og det vil være undervisningens endelige mål at se de forskellige elementer i deres 

indbyrdes relationer som dele af en fælles helhed. Helhedsbeskrivelser kan tage udgangspunkt i en arealmæssig 

afgrænsning eller eksempelvis i aktuelle interessekonflikter. Der arbejdes med teorier og modeller, der kan 

trække perspektiver fra det lokale til det globale niveau. 



Der arbejdes med et antal forløb som dækker: 

A. Naturgeografi 

• Geologi 

• Geomorfologi- landskabsbeskrivelse 

• Meteorologi og klimatologi 

• Hydrologi - vandets kredsløb 

• Jordbundslære 

B. Kulturgeografi 

• Befolkningsgeografi 

• Bebyggelsesgeografi 

• Økonomisk geografi 

• Geopolitik/Politisk geografi 

C. Regionalgeografi 

Der arbejdes med et antal regioner. 

D. Arbejdsformer 

Undervisningen veksler mellem læreroplæg, oplæg fra studerende, vejledning og selvstændigt undersøgende 

arbejde fra den studerendes side. 

Der udarbejdes i hvert semester en skriftlig indholdsplan for et undervisningsforløb omfangsmæssigt svarende til 

et kort skriftlig oplæg. Indholdsplanerne skal integrere flere af fagets CKFér. Indholdsplanerne fremlægges og 

diskuteres med holdet. Et af disse skal være IKT-baseret, og minimum et af dem skal formidles til de øvrige 

studerende ved en IKT-baseret præsentation. 

Undervisningsforløbene afsluttes med evaluering. 

Der afholdes obligatoriske ekskursioner af samlet minimum 5 dages varighed. Med udgangspunkt i en eller flere 

af disse ekskursioner udarbejder ekskursionsdeltagerne i fællesskab et ekskursionsprodukt. 

I tilknytning til hvert af studiets 4 semestre udarbejder den studerende, som et led i evalueringen, en 

studieforløbsbeskrivelse. 



41









F. Selvstuderet område 

Et område efter eget valg. Emnet skal godkendes af læreren. Der udarbejdes på 4. eller 8. semester en skriftlig 

opgave af 10-15 siders omfang som afleveres til læreren på et nærmere fastlagt tidspunkt i 

eksamenssemesteret. 



• 4 indholdsplaner 

• Opgave om det selvstuderede emne 

• 1 ekskursionsrapport 

• 4 studieforløbsbeskrivelser 

• 5 dages ekskursioner 

G. Eksamen 

Eksamen omfatter en mundtlig prøve. 

Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. 

Lodtrækning foretages 24 timer før eksamen. 

Varighed: 45 min. 

Bedømmelse: Efter 7-trinsskalaen. 

42


Historie 

Præambel 

Historie handler om at undersøge, tolke og forklare kontinuitet og forandring i menneskers samfundsmæssige liv 

fordelt i tid og rum. Centralt i faget står arbejdet med historiedidaktik og med at udvikle indsigt i egen og andres 

brug af historien. 

Målet er, at den studerende har tilegnet sig 

1) faglige, didaktiske og formidlingsmæssige kompetencer i at undervise i skolefaget historie, 

2) viden om og evne til at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 

3) indsigt i sammenhængen mellem videnskabsfaget, linjefaget og skolefaget, 

4) færdighed i at formulere fagligt begrundede problemstillinger, 

5) færdighed i kritisk at analysere og i argumentere for tolkninger og vurderinger (af historiske problemstillinger), 

6) indsigt i væsentlige emner og temaer fordelt i tid og rum, 

7) indsigt i egen og andres kulturer og 

8) reflekteret forståelse af samspil mellem nutidsforståelse, fortidstolkning og fremtidsforventning. 


Historiedidaktik 

1) Formelle bestemmelser for skolefaget historie og eksempler på udmøntning i praksis. 

2) Skolefagets historie. 

3) Forskellige historiedidaktiske teorier, som fx demokratisk dannelse, narrativ erkendelse, historiebevidsthed, 

herunder 

a) indsigt i børns brug og forståelse af historie i og uden for skolen, 

b) opfattelse af tid og rum, 

c) sammenhængsforståelse og 

d) forståelse af at være historieskabte og historieskabende. 

4) Overvejelser og begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget, herunder 

a) vedkommende og væsentlige emner/temaer med problemstillinger, 

b) kritiske og problematiserende arbejdsformer, 

c) fagligt og tværfagligt projektarbejde, 

d) undervisningsmaterialer, 

e) IKT, 

f) historisk værkstedsarbejde/rekonstruktion, ekskursioner, studieture og brug af museer og historiecentre og 

g) fortælling, drama, film og billeder. 

Teorier og metoder 

1) Fagets teorier, begreber og metoder. 

a) Historiebevidsthed og dannelse. 

b) Problemformulering, materialekritisk analyse og syntesedannelse. 

c) Fagets udvikling og forskellige fagsyn. 

d) Teorier, begreber og metoder fra andre relevante videnskaber og fagområder. 

Emner og temaer 

1) Emner og temaer med problemstillinger fordelt i tid og rum, valgt eksemplarisk ud fra følgende kriterier: 

a) Tolkninger af forandring og kontinuitet. 

b) Aktualitet og distancering. 

c) Forskellige fagsyn og brug af historie. 

2) Ved valget af emner og temaer i linjefagsforløbet skal følgende aspekter samlet set være dækket: 

a) Forskellige synsvinkler, herunder politisk, økonomisk, social, kulturel og mentalitetshistorisk. 

b) Værdier og normer samt menneskerettigheder, herunder samspillet mellem menneske og natur. 

c) Det lokale, det nationale og det internationale. 

d) Individuelle og kollektive identiteter. 

e) Samspillet mellem den ”lille” og den ”store” historie. 

f) Forholdet mellem aktør og struktur. 

g) Kulturmøder. 

3) Køn og social placering (statifikation). 

4) Forskellige forsøg på at skabe sammenhæng i og overblik over historiske forløb. 

43


5) Mindst et emne/tema skal tage udgangspunkt i tværfaglige/professionsrettede problemstillinger. 

6) I alle emner/temaer skal historiedidaktiske aspekter integreres. 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen 

Historiefagets genstandsområde er socialt relevant menneskelig adfærd og sådanne ikke-menneskelige forhold 

som er relevante for menneskelig adfærd, derfor er historiefaget i sig selv tværfagligt. Faget indgår i en bredere 

sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag, hvor historie for den enkelte studerende kan bidrage med 

identitetsarbejde og dannelse samt med udvikling af historiebevidsthed og sammenhængsforståelse. 


A. Der arbejdes med en række forløb, som tilsammen dækker: 

• forskellige måder at arbejde med faget historie på, herunder periode, emne, tema. 

• forskellige tidsaldre, dog således at mindst et forløb føres frem til nutiden og inddrager samtidens samfund 

og problemstillinger. 

• forskellige geografiske områder, dog således at mindst et forløb omhandler Danmarks historie og at 

europæisk og ikke-europæisk historie indgår i det samlede forløb. 

• forskellige sider af historien, herunder økonomiske, politiske, sociale og kulturelle. 

De valgte områder skal give mulighed for at skabe sammenhæng og overblik. 

Undervisningen evalueres i samarbejde mellem studerende og lærere. 



B. Udvalgte områder inden for historieforskningens teori og metode 

Herunder kræves: 

• kendskab til forskellige historiesyn, teorier om historisk erkendelse og erfaringer med faglige metoder. 

• anvendelse af fagets hjælpemidler, herunder informationssøgning, -analyse og kritik. 

C. Historiedidaktik 

Omfatter historieformidling såvel inden for som uden for skolen og undersøger problemer inden for: 

• dannelsen og udviklingen af børns historiebevidsthed. 

• analyse af undervisningsmaterialer og af historisk formidling i massemedier. 

.Gennem hele forløbet arbejdes der løbende med fagdidaktik. Det omfatter fagdidaktiske overvejelser og 

begrundelser for valg af indhold, arbejds- og formidlingsformer i skolefaget. 










E. Studieprodukter 

Inden for den fælles undervisning udarbejder de studerende forskellige produkter. Tre af produkterne er 

obligatoriske. 

Produkterne udarbejdes i grupper á 2-4 studerende, dog kan et af produkterne udarbejdes individuelt. 

Studieprodukterne afleveres senest ved afslutningen af semesteret. 

Mindst to gang i forløbet planlægges ekskursioner. 

F. Deltagelsesbestemmelser 


44


• 3 studieprodukter. Disse studieprodukter kan have karakter af formidlingsprodukter med tilhørende didaktiske 

overvejelser (3-5 sider) eller skriftlige opgaver (10-15 sider). Studieprodukterne svarer omfangsmæssigt til hhv. 

korte skriftlige oplæg eller en skriftlig opgave. 

Produkterne afleveres senest ved afslutningen af 1., 3. og 4. semester (liniefag 2) eller 5., 7. og 8. semester 

(liniefag 3 eller 4). 

Produkterne skal tilsammen omfatte historiefaglige og historiedidaktiske overvejelser. Et af 

studieprodukterne skal være IKT-baseret, og minimum et af dem skal være formidlet til de øvrige studerende 

ved en IKT-baseret præsentation. Mindst et af de øvrige studieprodukter skal have praktisk-musisk karakter. 

Studieprodukterne danner grundlag for en evaluering af den studerendes arbejde. 

• Den enkelte studerende skal, udover fremlæggelse af de obligatoriske produkter, afholde minimum ét fagligt 

og/eller fagdidaktisk oplæg. I evalueringen af oplægget fokuseres der på såvel den faglige og fagdidaktiske 

præstation som på kvaliteten af den mundtlige formidling. Evalueringen har alene til formål at støtte den 

enkelte studerendes videre læringsforløb. 

G. Eksamen 

Eksamen er mundtlig. 

Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget omfattende den læste fælleslitteratur samt den i forbindelse 

med de afleverede produkter angivne litteratur. 

Eksaminationen omhandler et emne indenfor fællesstoffet. Emnet vælges ved lodtrækning blandt de 

obligatoriske studieprodukter og eksamenssamtalen tager udgangspunkt i det inden for emnet udarbejdede 

produkt. Studieproduktet indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Samtalen udvikler sig fra et mundtligt oplæg af 

den studerende. 

Eksaminationen kan omfatte alle elementer af faget historie og historieundervisning. 



Forberedelsestid: Der kan gives forberedelsestid. 

Bedømmelse: Der gives én karakter. 

45


Hjemkundskab 

Præambel 

Kernen i hjemkundskabsfaget er kundskaber, færdigheder og værdier med udgangspunkt i hjemmets område 

samt hjemkundskabsfagets didaktik. Centralt i faget er menneskers handlemuligheder i forhold til 

problemstillinger knyttet til virksomhed i hjemmet og til hjemmets samspil med natur, kultur og samfund med 

henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. 


1) tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen og 

for at forestå anden undervisning og formidling med relation til dette fagområde, 

2) kan begrunde, planlægge, udføre og evaluere undervisning og formidling i hjemkundskab, som tager hensyn til 

bestemmelser for folkeskolen og for faget, samt til samfundsudviklingen og til elevernes behov og 

forudsætninger, 

3) opnår kritisk og refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger knyttet til faget historisk 

og aktuelt og med henblik på fremtidsmuligheder og 

4) overvejer problemstillinger vedrørende fagområdets betydning for det gode liv/sundhed og livskvalitet og for 

opdragelse til demokratiske værdier og udvikler sig fagligt, pædagogisk og menneskeligt g ennem arbejdet med 

hjemkundskabsfaget. 

Centrale kundskabs - og færdighedsområder 

Fagdidaktik 

Fagdidaktikken indgår i alle fagets hovedområder. 

De studerende skal arbejde med 

1) almen- og fagdidaktiske teorier, som vedrører begrundelser for undervisning i faget, såvel historisk som aktuelt 

og med henblik på fremtidsmuligheder, 

2) kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser i relation til 

bestemmelser for folkeskolen og for faget og til hensynet til den enkelte elevs behov, forudsætninger og 

udviklingsmuligheder, 

3) skolefagets udvikling i et historisk, pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 

4) analyse og vurdering af undervisningsmaterialer til faget og 

5) fagets relationer til de øvrige praktisk- musiske fag, samt til læreruddannelsens og folkeskolens fag i øvrigt. 

Fagets hovedområder 

Hjemkundskabs kernefaglighed rummer kerneområder såvel som perspektiver, som skal behandles hver for sig 

og i samspil med hinanden, idet d idaktiske overvejelser inddrages. 

Kerneområder 

Fødevarer, ernæring, madlavning, måltider, kost, hygiejne og forbrug. 

Perspektiver 

Sundhed og livskvalitet, æstetisk og skabende virksomhed, ressourcer og miljø, teknologiske og 

samfundsmæssige aspekter, sociale, kulturelle og historiske aspekter, etiske spørgsmål og overvejelser, 

handlemuligheder i skole, hjem og samfund. 

Fagets teori og metode 

I faget indgår følgende faglige grundstrukturer, som behandles enkeltvis og i samspil med hinanden: 

Håndværk - æstetik - videnskab. 

Indsigt i hjemkundskabs kerneområder og perspektiver opnås gennem en varieret brug af fagets faglige 

grundstrukturer samt følgende metoder og arbejdsformer: 

1) Praktisk og håndværksmæssig virksomhed. 

2) Æstetiske teorier og læreprocesser. 

3) Naturvidenskabelige teorier, forklaringer og metoder, herunder samspil med sundhed og ressourcer og miljø. 

4) Humanistiske teorier og metoder, herunder samspil med historiske samfundsmæssige og kulturelle processer. 

5) Samfundsfaglige og sociologiske teorier og metoder, herunder samspil med sociale forhold og 

samfundsmæssige vilkår samt med sundhed og med ressourcer og miljø. 

6) Etiske spørgsmål og betydning for sundhed og livskvalitet for den enkelte og andre. 

Sammenhæng i faget og fagets bidrag til sammenhæng i uddannelsen 

46


Hjemkundskabsfaget er af tværfaglig karakter og har overlapningsområder til de fleste af folkeskolens og 

læreruddannelsens fag. 

Områderne sundhed og livskvalitet og handlemuligheder i skole, hjem og samfund er overordnede for arbejdet 

med faget. 

Faget kan bidrage med hjemmets, husholdningens og forbrugerens synsvinkel i tværfaglige samarbejder, og det 

kan tilbyde en perspektivering, som bygger bro mellem forskellige erkendeformer af såvel videnskabelig som 

æstetisk karakter. 


A. Undervisnings- og arbejdsformer 

Undervisningen tilrettelægges som en stadig vekslen mellem praksis og teori. Undervisningen lægger op til at de 

studerende arbejder selvstændigt og udfolder sig eksperimenterende og skabende i deres tilegnelse af faglige, 

pædagogiske og praktiske forudsætninger for at undervise i hjemkundskab i folkeskolen. Ved at deltage aktivt i 

planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og vurdering af undervisningen opnår de studerende kritisk og 

refleksiv indsigt i faglige, pædagogiske og didaktiske problemstillinger. Dette angående faget historisk og aktuelt 

og med henblik på fremtidsmuligheder. Viden og erfaring fra den studerendes hverdagsliv og fra ekskursioner til 

virksomheder, offentlige institutioner, museer m.v. inddrages i undervisningen. IKT indgår i undervisningen 

gennem arbejdet med og vurderingen af undervisningsprogrammer og programmer, der omfatter kostberegning, 

kost og ernæring, sundhed og livsstil. Endvidere inddrages digitale billeder, og billedprogrammer anvendes i 

forhold til udvikling og vurdering af fagets praktiske processer og fagets æstetiske udtryksmuligheder. 

Anvendelsen og relevansen af IKT i undervisningen analyseres og vurderes i forhold til faglige og fagdidaktiske 

problemstillinger. Under arbejdet med faget afholdes to studietur af flere dages varighed hvor den ene skal være 

tværfaglig. Studieturene er obligatoriske. 

Evaluering og evalueringsmetoder integreres i faget. Der vil igennem linjefagsforløbet blive anvendt flere 

forskellige evalueringsmetoder. De studerende inddrages i fastlæggelse af evalueringernes udformning og 

gennemførelse, og der evalueres på såvel indhold, form og udbytte af undervisningen som indsats fra studenter- 

og lærerside. Der tages i evalueringerne udgangspunkt i studieordning samt de målsætninger for de enkelte 

forløb og produkter, som studerende og underviser har aftalt. 



B. Opgaver 

I første og tredje semester af faget gennemfører den studerende individuelt eller i grupper på højst tre studerende 

et projekt, hvis emne og udtryksform vælges i samråd med læreren. I projekterne analyserer og vurderer den 

studerende faglige og fagdidaktiske emner og problemstillinger. Hvert projekt skal afleveres og godkendes inden 

semesterets afslutning. Projekterne fremlægges på holdet, og der er mødepligt til fremlæggelserne. Et af 

studieprodukterne skal være IKT-baseret, og minimum et af dem skal være formidlet til de øvrige studerende ved 

en IKT-baseret præsentation. Efter aftale på holdet kan der indlægges endnu et projekt på fagets 2. semester 

(afløsningsopgave). 

Efter hvert semester afleveres en individuelt udarbejdet logbog med refleksioner over de temaer, der arbejdes 

med i den daglig undervisning. Logbogen skal både fungere som individuelt redskab for faglig, pædagogisk og 

personlig udvikling samt dokumentation for at have opfyldt den gældende deltagelsespligt. 

De studerende skal deltager aktivt i planlægning af mindst et undervisningsforløb i køkkenet per semester, og i 

den forbindelse er der krav om at inddrage hjemkundskabsfagets didaktik. Det vil sige principper for planlægning 

og evaluering af læreprocesser i relation til bestemmelser i faghæftet. I forbindelse med den teoretiske 

fagdidaktiske undervisning skal de studerende vurdere og analysere undervisningsmateriale i faget, som de 

fremlægger for holdet 








47





Deltagelse i eksamen forudsætter, at der senest 1. februar i eksamenssemesteret er godkendt 

• logbog som dokumentation for studieaktivitet 

• 2 projektopgaver 

• To obligatoriske studieture eller afløsningsopgaver herfor. 

De(n) studerende vælger individuelt eller i grupper et problemfelt, der skal godkendes af læreren i begyndelsen af 

eksamenssemesteret. De(n) studerende udarbejder en skriftlig opgave over en godkendt problemstilling. 

Opgaven skal forholde sig selvstændigt undersøgende, analyserende og vurderende til den valgte problemstilling 

og inddrage teoretiske, praktiske, pædagogiske og didaktiske synsvinkler. Emnet og problemformuleringen skal 

godkendes af læreren senest den 15. marts i eksamenssemestret . 

På baggrund af opgaven udarbejdes et kort skriftligt oplæg, et 3-5 siders resumé, der afleveres på en af Rektor 

fastsat dato og siden danner grundlag for den mundtlige eksamen. 

E. Eksamen: 

Eksamen er individuel og består af en praktisk og en mundtlig del på baggrund af det korte skriftlige oplæg om 

det selvvalgte emne. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Til eksaminationen 

præsenteres og fremstilles nogle produkter, som har sammenhæng med og belyser problemstillinger i den 

skriftlige opgave. Der eksamineres i faglige og fagdidaktiske aspekter indenfor fagets CKFér. Eksamen varer 45 

min pr. studerende incl. votering og foregår under overværelse af censor og eksaminator. Der gives én karakter, 

der bygger på en helhedsvurdering af det praktiske arbejde og den mundtlige præstation. 

Den praktiske prøve: 

Ved den praktiske prøve skal fremvises en eller flere af fagets virksomhedsformer. Den praktiske del tager 

udgangspunkt i det skriftlige oplæg og foregår under overværelse af censor og eksaminator. Den praktiske prøve 

varer 15 minutter pr. studerende, hvor den studerende formidler sin praksis. Hertil kommer 45 min. 

forberedelsestid med adgang til køkkenfaciliteter. 

Den teoretiske prøve: 

Den teoretiske del tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg og den gennemførte praksis. 

Der eksamineres i faglige og fagdidaktiske aspekter indenfor fagets CKFér. 

Hver studerende har 30 min. til den teoretiske prøve. 

48


Håndarbejde 

Præambel 

Kernen i faget håndarbejde i læreruddannelsen er forståelse og fremstilling af den materielle kultur i form af 

tekstiler og igennem tekstile arbejdsformer. Designbegrebet samler fagets håndværksmæssige, æstetiske og 

kulturelle dimensioner. 

Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en 

varieret undervisning i håndarbejde. 

Den studerende må derfor opnå viden og erfaring med hensyn til materialer, redskaber og teknikker, indsigt og 

øvelse i æstetiske erkende- og udtryksformer samt forudsætninger for at reflektere over tekstile produkters og 

processers forhold til natur, kultur og samfund. 

Den studerende må desuden udvikle en analyserende, eksperimenterende og problemløsende tilgang til tekstile 

designprocesser og produkter inden for såvel den håndværksmæssige som den æstetiske og kulturelle 

dimension i faget. 


Fagdidaktik 

1) Skolefagets begrundelse, mål, indhold og historiske udvikling. 

2) Læring gennem oplevelsesmæssig, udtryksmæssig, håndværksmæssig, analytisk og kommunikativ 

virksomhed. 

3) Begrundelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af undervisningsningsforløb i forskellige pædagogiske 

sammenhænge. 

4) Visuel kommunikation og faglig formidling af håndværksmæssige, skabende og analytiske processer. 

Håndværksmæssig virksomhed 

1) Tekstile materialers oprindelse, fremstilling og egenskaber set i et globalt og bæredygtigt perspektiv. 

2) Fra fiber til form. 

3) Fra flade til rumlig form. 

4) Forholdet mellem materialer, redskaber og teknikker. 

Skabende virksomhed 

1) Farve, form, funktion, komposition, redskaber og teknikker med henblik på æstetiske erfarings- og 

produktionsformer. 

2) Eksperimenter, udvikling og fornyelse inden for tekstile processer og produkter. 

3) Tekstile designprocessser – problemløsning og kommunikation. 

Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 

1) Tidligere tiders og andre kulturers tekstiltraditioner. 

2) Kulturelle, økonomiske og økologiske forudsætninger for menneskers udformning og anvendelse af tekstiler. 

3) Tekstilers rolle som nonverbalt kommunikationsmiddel med henblik på forståelse og formidling af symboler, 

livsstil, hverdagskultur og kulturmøder. 

Håndarbejdes bidrag til sammenhæng i uddannelsen 

Faget bidrager til sammenhæng og samspil i uddannelsen på flere niveauer: 

1) Anvendelsen af forskellige læreformer, herunder mesterlæreprincipper (kognitiv mesterlære, situeret læring). 

2) Anskuelsen af design- og fremstillingsprocesser som problemløsning. 

3) Spændvidden i forståelsen af kulturel betydningsdannelse. 

Faget kan således etablere meningsfulde relationer til ikke blot andre praktiske og æstetiske fag, men også til 

naturfagene, samfundsfagene og de øvrige kulturfag. 


A. Indholdsområder og arbejdsform 

Med udgangspunkt i tekstile designprocesser arbejdes inden for beklædning og brugstekstiler, billeder og 

skulpturer samt rum og scenografi. 

Arbejdsformerne knyttes til virksomhedsformerne: 

Oplevelsesmæssig-, håndværksmæssig-, udtryksmæssig-, kommunikativ-, og analytisk virksomhed. 

49


I studieforløbet skal den studerende arbejde selvstændigt med at udvikle praktiske færdigheder og teoretisk 

indsigt inden for fagets Centrale kundskabs- og færdighedsområder: 

• Fagdidaktik 

• Håndværksmæssig virksomhed 

• Skabende virksomhed 

• Samfundsmæssig og kulturel virksomhed 

I samarbejde med de studerende planlægges indholdsområderne. 

Der arbejdes eksperimenterende og undersøgende inden for genstandsområderne i såvel nye som traditionelle 

discipliner og teknikker 

Hvert område afsluttes med et eller flere produkter med efterfølgende evaluering. 

Der vil blive anvendt forskellige evalueringsmetoder, og de studerende inddrages i fastlæggelsen af 

evalueringernes udformning og gennemførelse. 

I tilknytning til et eller flere af forløbene arbejdes der dels med fagets historie, udvikling og berettigelse, dels 

fagdidaktisk med fagets lærebøger til folkeskolen, stofprioritering, arbejdsmetoder, formidling, dannelsessyn, 

undervisningsformer og –planlægning. Hovedfokus i den fagdidaktiske diskussion er fagets bidrag til udviklingen 

af elevens handlekompetance og alsidige personlige udvikling. 



B. Tværfagligt samarbejde 









C. Studietur 

Under arbejdet med faget afholdes en studietur af flere dages varighed, som typisk indeholder en direkte 

konfrontation med tidens aktuelle håndarbejde samt praktisk arbejde med dette. 


Følgende skal være godkendt for at blive indstillet til eksamen: 

• Studietur eller reparationsopgave 

• En IKT-baseret præsentation. 

E. Eksamen 

Grundlaget for eksamen er redegørelsen for eksamensgrundlaget samt studieturen. 

Projekt, projektbeskrivelse, samt det skriftlige undervisningsforløb afleveres på et af Rektor fastsat tidspunkt. 

Eksamen er tredelt og omfatter: 

1) En udstilling repræsenterende, hvad der er arbejdet med under studiet. 

2) Et selvvalgt, lærergodkendt projekt med visuelt formidlet dokumentation for eksperimenter og afprøvninger 

samt tilhørende logbog. 

3) Skriftlig redegørelse for et undervisningsforløb, hvori teori og praksis forbindes. Det korte skriftlige oplæg (den 

skriftlige redegørelse) indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Varighed: ca. 45 min. pr. studerende inklusiv votering. 



Bedømmelse: Der gives en samlet karakter, der bygger på en helhedsvurdering. 

50


Idræt 

Præambel 

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem det kropslige, det kulturelle og det didaktiske, belyst gennem fagets 

videnskabelige dimensioner, natur- og sundhedsvidenskabelig og humanistisk-samfundsvidenskabelig. 

Idrætsfagets kerne i læreruddannelsen er undervisning i, om og gennem bevægelse. 


1) alsidige idrætslige færdigheder og kropslige kompetencer samt indsigt i egne og andres reaktioner og 

handlemuligheder, 

2) viden om og forståelse af biologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske aktivitet og 

udvikling, 

3) viden om og færdighed i at anvende og perspektivere egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i 

forståelsen af lærerarbejdet i pædagogisk og didaktisk sammenhæng og 

4) viden om og færdighed i at analysere og vurdere idrættens funktioner i et livslangt perspektiv set i historiske, 

kulturelle og sundheds- og samfundssammenhænge. 


Fagdidaktik 

1) Teoretisk og praktisk kompetence i selvstændigt at kunne træffe og begrunde valg i forbindelse med 

planlægning, gennemførelse og evaluering af idrætsundervisning. 

2) Didaktisk kompetence til udvikling af idrætsundervisning og læreprocesser i idræt. 

3) Vurdering af idrætsundervisning ved hjælp af forskellige perspektiver som det legende, det 

konkurrencemæssige, det udtryksmæssige, det eksperimenterende, det sundhedsmæssige og det 

miljømæssige. 

4) Kompetence i at kunne integrere kropslige arbejds– og udtryksformer i andre fag, herunder muligheder i 

tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 

Alsidige idrætslige færdigheder i praksis og teori 

1) Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder samt kropslige kompetencer. 

2) Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og 

sociale udvikling. 

3) Refleksion og perspektivering udfra oplevelser med egen krop. 

4) Udtryk og erkendelse gennem kroppen. 

Praksis- og teorirelationer 

1) Ved kobling mellem praksis og teori sammentænkes de oplevelses-, færdigheds-, og kundskabsmæssige 

dimensioner. 

2) Viden og erkendelse skabes i vekselvirkning mellem praksis- og teoriperspektiver. 

Idrættens traditioner, kulturer og værdier 

1) Erkendelse af kropsudfoldelsens relation til livsstil, levevilkår og forholdet mellem natur og kultur. 

2) Vurdering og anvendelse af idrættens etiske og æstetiske værdier. 

3) Kendskab til idrættens historie og traditioner. 

Sammenhæng til læreruddannelsens øvrige fag 

1) Udvikling af kropslige arbejds- og udtryksformer til brug i tværfaglige sammenhænge og projektarbejde. 

2) Forstå betydningen af de oplevelser, der er kropsligt forankret i arbejdet med læreprocesser. 

3) Refleksion over kropssprogets betydning i lærerarbejdet. 


A. Samspil praksis – teori. 

Idræt er et kropsligt fag, hvor samspillet mellem praksis og teori vægtes højt. For at kunne undervise i idræt 

kræves grundlæggende kropslige færdigheder og bevægelseserfaringer, samt viden og forståelse af 

sammenhæng mellem biologisk og humanistisk idrætsteori og pædagogisk og didaktisk kompetence ind en for et 

bredt spektrum af fagets basisområder. Der kræves endvidere personlige færdigheder og indsigt i traditionelle og 

nyere idrætsaktiviteter. 

51


Basis indholdsområderne vælges og perspektiveres i forhold til børns og unges fysiske, psykiske og sociale 

udvikling. Fagets sikkerhedsmæssige aspekter, etiske og æstetiske værdier tilegnes i en fælles studieproces 

med handling, refleksion, kommunikation og undervisning. 

Et alsidigt udbud af fritidsidrættens discipliner og aktiviteter tilegnes og perspektiveres i forhold til fagets 

kropskulturelle og samfundsmæssige betydning og til samspillet mellem levevilkår, livsstil og sundhed. 

De studerendes idrætserfaringer og potentialer inddrages i undervisningen. 

Indholdsområderne tilrettelægges så den studerende kan konkretisere og dokumentere forudsætninger for at 

kunne planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning, der er i overensstemmelse med mål og krav til 

idrætsundervisningen i folkeskolen. 

Evaluering er en integreret del af undervisningen, og lærerne tilrettelægger i samarbejde med de studerende 

hvordan og hvornår, der evalueres. 

Ligeledes integreres fagdidaktiske emner og problemstillinger kontinuerligt i undervisningen i et samarbejde 

mellem lærere og studerende. I undervisningen inddrages aktuelle fagdidaktiske forskningsresultater, 

skolebaseret erfaring og dokumentation vedrørende fagets undervisningspraksis og resultaterne heraf. 

B. Basisområder 

Studiets første halvdel omhandler følgende basisområder, der er obligatoriske og forudsætter aktiv deltagelse. 

Der er mødepligt i et omfang af 60 % pr. område. I alle områderne inddrages aspekter omkring idræt i 

indskolingen. 

Hvert område har et omfang af 15 – 25 lektioner. 

• Boldbasis, grundlæggende færdigheder og indsigt i boldspil og boldlege. 

• Kropsbasis, grundlæggende færdigheder og indsigt i motoriske og gymnastiske aktiviteter og lege. 

• Opvarmning og grundlæggende kropstræning. 

• Musik, bevægelse og udtryk. 

C. Udbudsforløb 

Studiets anden del tager udgangspunkt i tematiske udbud, der dækker fagets centrale kundskabs- og 

færdighedsområder, indhold, struktur og form. Planlægningen sker i et samspil mellem lærerne og studerende. 

D. Kurser 

Området natur – udeliv er et obligatorisk kursus af en varighed af 4–5 dages ophold i naturen. 

Svømmelæreruddannelse tilbydes alle liniefagsstuderende. 










F. Studieprodukter 

I tilknytning til et af undervisningens områder og den studerendes egne oplevelser og erfaringer indgår to 

studieprodukter: 

• Et studieprodukt med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori – herunder teoriens anvendelse. Produktet 

udarbejdes og afleveres i fagets 1., 3. eller 4. semester. 

• Et studieprodukt i pædagogiske og didaktiske problemstillinger. Produktet udarbejdes og afleveres i fagets 

1., 3. eller 4. semester. 

Et af studieprodukterne skal være IKT-baseret, og et af produkterne skal formidles til holdet via en IKT-baseret 

fremlæggelse. 

52


De skriftlige studieprodukter har et omfang af 5 – 7 sider (incl. eventuelle bilag). 


Følgende skal være godkendt forud for indstilling til eksamen: 

• Basisområder 

• 2 studieprodukter 

• Gennemført kursus i natur–udeliv 

• Emnet for det korte skriftlige eksamensoplæg. 

H. Afløsning 

Området atletik kan efter aftale på de enkelte hold afløses ved gennemført kursus inden for rammen af 20 – 25 

lektioner med 80% mødepligt. 

I. Eksamen 

Eksamen består af en praktisk og mundtlig del. 

Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget. 

Som udgangspunkt for eksamen udarbejder den studerende et kort skriftligt oplæg for en valgt og alsidig praksis, 

eksemplarisk i forhold til idrætsundervisning i faget. Oplæggets emne vælges af den studerende og godkendes af 

læreren. 

1. Den praktiske del. 

Praksis skal vise samspil mellem praksis–teori og den enkelte studerendes alsidige idrætslige færdigheder og kropslige 

kompetence indenfor CKF–områderne: grundlæggende kropstræning, musik, bevægelse og 

kropsudtryk, boldbasis og boldspil samt redskabsaktiviteter og redskabsgymnastik og atletik, hvis dette område ikke er afløst 

ved kursus. 

Den praktiske del skal være i overensstemmelse med den valgte problemstilling og begrundelserne, som er 

beskrevet i det korte skriftlige oplæg. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

2. Den mundtlige del. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og den viste praksis. 

Eksaminationen skal tydeliggøre sammenhæng mellem problemstilling, praksis og teori, og omfatte begrundelser, analyser 

og vurderinger ud fra fagets CKF. 

Varighed: ca. 45 min incl. votering. 


Gruppeeksamen: Der gives mulighed for gruppeeksamen i den praktiske del. 

Eksaminationstid i idræt individuelt og gruppevis fordeler sig således: 

Individuel eksamen: Praksisdel 15 min., mundtlig del 30 min 

Gruppe af 2 studerende: Praksisdel 30 min., mundtlig del 30 min. pr. studerende. 

Gruppe af 3 studerende: Praksisdel 45 min., mundtlig del 30 min. pr. studerende. 

Gruppe af 4 studerende: Praksisdel 60 min., mundtlig del 30 min. pr. studerende 

Bedømmelse: Der gives en samlet karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den enkelte studerende. 

53


Kristendomskundskab/livsoplysning 

Præambel 

Kernen i faget kristendomskundskab/livsoplysning er arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål i et 

religionsfagligt og idéhistorisk perspektiv. Sammenhængen i faget fremkommer ved, at der på tværs af fagets 

centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes med forskellige menneskesyns betydning for etik, dannelse 

og den pædagogiske praksis i skolen. 

Målet er, at den studerende kvalificeres til at indgå i skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål ved at 

tilegne sig 

1) viden om kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i dansk og europæisk 

kultur, 

2) viden om andre religioner, som spiller en væsentlig rolle i Europa, 

3) færdigheder i at vurdere kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og 

modernitet samt i mødet med andre kulturer og 

4) grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål. 

Kristendomskundskab/Livsoplysning og folkeskolens formål 

Faget kristendomskundskab/livsoplysning sigter imod at sætte den kommende lærer i stand til at løse en række 

almene opgaver i skolen, jf. om folkeskolens formål i § 1 i Folkeskoleloven. 

1) Arbejdet med den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, der bl.a. omfatter den åndelige og den sociale 

udvikling, herunder den religiøse og den etiske. 

2) Arbejdet med at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem forståelse for andre kulturer, herunder 

kristendommen og de kulturer, som indvandrergrupper er præget af, hvilket indbefatter islam. 

3) Arbejdet med at forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med 

frihed og folkestyre i en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står som en vigtig opgave i 

kristendomskundskab/livsoplysning at udlægge disse kernebegreber og deres værdipræmisser i en idéhistorisk 

kontekst. 


Kristendommen 

1) Kristendommens baggrund og grundbegreber. 

2) Kristendommens væsentlige fremtrædelsesformer i fortid og nutid med vægt på danske forhold. 

3) Kristendommens kulturelle betydning i historisk og nutidigt perspektiv. 

Hovedlinier og knudepunkter i europæisk idéhistorie 

1) Den europæiske humanistiske tradition. 

2) Oplysning, sekularisering og sekulære livsanskuelser. 

3) Menneskerettighedsidéer. 

Ikke-kristne religioner 

1) Grundlæggende træk i ikke-kristne religioner, der har vundet udbredelse i Europa, herunder islam. 

2) Mødet mellem den af kristendommen og sekulariseringen prægede europæiske kultur og andre kulturer. 

3) Kulturmødet i skolen. 

Etiske og eksistentielle spørgsmål 

1) Eksistentielle spørgsmål, der rejser sig af menneskets forhold til sig selv og dets omverden. 

2) Forskellige opfattelser af etikkens begrundelse og indhold. 

3) Etiske og eksistentielle spørgsmål i tilknytning til skole- og lærervirksomhed. 

Samspil 

Faget giver grundlag for arbejdet med de pædagogiske fag på flere måder. Dels ved at give et idéhistorisk og 

begrebsligt grundlag for arbejdet med pædagogisk idéhistorie og etik og sætte dannelsesbegrebet ind i en 

bredere kulturhistorisk sammenhæng, der inddrager kristendommen og den påvirkning, der historisk set er 

udgået fra kristendommen. Dels ved at give nogle historisk-samfundsmæssige perspektiver på den kultur, som 

skolen er en del af, og som der kan trækkes på i faget skolen i samfundet. Endelig giver faget et grundlag for at 

forholde sig til de alment pædagogiske problemer, der knytter sig til arbejdet med elever med forskellig religiøs og 

kulturel baggrund. 


54


A. Undervisningen i faget 

Underviser og studerende aftaler i fællesskab, i hvilken rækkefølge man vil arbejde med fagets CKFér. Fx 

kronologisk eller tematisk. I undervisningen inddrages aktuelle fagdidaktiske forskningsresultater, skolebaseret 

erfaring og dokumentation vedrørende fagets undervisningspraksis og resultaterne heraf. 

B. Evaluering 

Efter 1. semester evalueres faget. Der lægges særligt vægt på evalueringen af undervisningsformerne. 

C. Deltagelsesbestemmelser 

Følgende skal være godkendt forud for indstilling til eksamen: 

• Problemstillingen for det korte skriftlige oplæg til eksamen skal godkendes af underviseren senest d.1./2. i 

eksamenssemesteret. 

D. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget, samt et kort skriftligt 

oplæg. Det korte skriftlige oplæg skal indeholde en problemformulering, en udvidet disposition, hvor man i 

punktform angiver, hvilke områder man vil behandle, en afsluttende perspektivering, samt en litteraturliste, 

såfremt man har anvendt litteratur udover den litteratur, der er angivet i redegørelsen over eksamensgrundlaget. 

Oplæggets indfaldsvinkel skal sættes i forhold til fællesstoffet, herunder mål og CKF. Eksaminationen, der er 

tænkt som en samtale, tager udgangspunkt i det skriftlige oplæg. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i 


Varighed: 30 min inkl. votering. 

Forberedelsestid: Der gives ingen forberedelsestid. 


Faget skal være bestået senest ved udgangen af 4. semester af uddannelsen. 

55


Kristendomskundskab/religion 

Præambel 

Kernen i faget er religioner og sekulære livsanskuelser og deres fremtrædelsesformer i historie og nutid, anskuet i 

et fagdidaktisk perspektiv. 

Målet er at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i og med faget i skolen ved at 

1) tilegne sig forudsætninger for at anvende fagets indhold, metoder samt undervisnings- og arbejdsformer i 

undervisningen i faget og i samarbejde med andre fag, 

2) udvikle færdighed i at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for 

skolens elever og 

3) udvikle evne til at analysere, vurdere og diskutere udsagn og holdninger med religiøst og filosofisk grundlag 

med henblik på at drøfte og begrunde religionsundervisningens dannelsesopgave i skolen. 


Fagdidaktik 

De forskellige fagdidaktiske indholdsområder angiver dimensioner og aspekter af fagdidaktikken, der behandles i 

sammenhæng med fagets øvrige hovedområder. 

1) Religionsundervisningens forskellige tilgange, herunder narrativ, eksistentiel og fænomenologisk 

religionsundervisning. 

2) Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i 

tværfaglige sammenhænge. Kriterier for valg af indhold og anvendelse af forskellige arbejdsformer, herunder 

praktisk-musiske, samt undervisningsmidler, herunder IKT. 

3) Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske 

og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle 

identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 

4) Begrundelser for skolefaget og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i 

folkeskolen. 

5) Samspillet mellem fagdidaktiske og almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske spørgsmål. Fagets bidrag 

til skolens dannelsesopgave, kultur og samfund. 

Faglige metoder 

Religionsfaglige metoder, herunder metoder til analyse og fortolkning af tekster og andet kildemateriale og til 

sammenligning af forskellige religioner og livsanskuelser. 

Kristendommens baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker 

1) Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og 

internationalt perspektiv. 

2) Kristendommens forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 

3) Nutidige formuleringer af og udtryk for kristendom. 

Andre religioner (fortrinsvis nutidige, levende og praktiserede verdensreligioner) 

1) Religionernes baggrund, tilblivelse og forskellige hovedtanker. 

2) Religionernes og deres hovedretningers kulturelle og idehistoriske betydning i dansk, europæisk og 

internationalt perspektiv. 

3) Religionernes forskellige udtryk i fx livsformer, ritualer, symboler og kunst. 

4) Nutidige formuleringer af og udtryk for religionerne. 

Filosofi, religionsfilosofi og etik 

1) Filosofiske og etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet 

til medmennesket, til samfundet eller naturen. 

2) Filosofi, herunder livsfilosofi og filosofi med børn, de forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og 

begrænsninger. 

3) Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Religionsfilosofi, herunder forskellige 

opfattelser af religion og forskellige opfattelser af forholdet mellem religion og modernitet. 

Aktuelle religiøse strømninger og andre livsanskuelser 

1) Forskellige aktuelle strømninger af religiøs og livsanskuelsesmæssig karakter: indhold, baggrund og 

udbredelse. 

2) Religiøse strømningers og andre livsanskuelsers udtryk og betydning i dansk, europæisk og internationalt 

perspektiv. 

56


Samspil med andre fag 

Faget har mulighed for at indgå i samspil med de fleste fag i læreruddannelse både tematisk og metodisk - det 

gælder både humanistiske, naturvidenskabelige og praktisk-musiske fag. 

Faget spiller sammen med de pædagogiske fag, hvad angår filosofi, idehistorie og etik, og kan give et væsentligt 

bidrag til drøftelse af dannelsesaspektet og etiske spørgsmål i alle skolefagene. 


A. Fagdidaktik. 

Der kan arbejdes med fagdidaktikken både som selvstændigt emne og som led i behandlingen af faglige emner 

med henblik på at belyse det faglige stof fagdidaktisk. Som selvstændigt emne omfatter fagdidaktikken fagets 

plads i dansk skolehistorie, aktuelle bestemmelser om faget og dets indhold, den fagdidaktiske debat før og nu, 

fagets bidrag til skolens almendannende opgave, forskellige didaktiske metoder, faget i samspil med elevernes 

kulturelle og sociale verdener, muligheder for tværfagligt samarbejde og andre former for samarbejde. Ved 

behandlingen af faglige emner tilgodeser fagdidaktikken tilrettelæggelse af undervisning, forskellige 

undervisningsformer, vurdering og udarbejdelse af undervisningsmateriale, stofprioritering, evaluering og 

evalueringsmetoder samt brug af IKT. Generelt set er der fokus på fagets bidrag til såvel skolens almendannende 

opgave som elevernes forståelse for religiøse, filosofiske og etiske problemstillinger. 



B. Religionsfagets metoder. 

Der arbejdes med fagets forskellige metoder til fortolkning og analyse af tekster og andet materiale. Der 

inddrages komparative metoder med henblik på sammenligning af religionerne, deres baggrund, muligheder og 

begrænsninger. De studerende får indsigt i hermeneutiske problemstillinger vedrørende forståelse, fortolkning og 

formidling. Metodespørgsmål kan behandles særskilt eller indgå i arbejdet med de faglige emner. 

C. Kristendommen religions- og teologihistorisk belyst. 

Udvalgte kristendomsopfattelser og epoker i kristendommens historie behandles. Der ses på kristendommens 

kulturelle og samfundsmæssige betydning i dansk, europæisk og global sammenhæng før og nu, grundtræk i 

den kristne forestillingsverden, kristendommens forskellige udtryksformer, herunder ritualer, billedkunst og 

arkitektur. 

D. Udvalgte verdensreligioner før og nu. 

Der arbejdes med et par udvalgte verdensreligioner, deres baggrund og tilblivelse, forskellige 

fremtrædelsesformer og kulturelle og samfundsmæssige betydning i dansk, europæisk og global sammenhæng. 

Grundlæggende tanker og forestillinger, forskellige udtryksformer, herunder ritualer, billedkunst og arkitektur, 

behandles. 

E. Filosofi og etik. 

Der arbejdes med filosofiens og etikkens historie, udvalgte filosofiske og etiske anskuelser, filosofiske og etiske 

problemstillinger, aktuelle spørgsmål vedrørende det enkelte menneske, fællesskabet og naturen, livsfilosofiske 

spørgsmål, filosofi med børn, religionsfilosofiske problemer og religionskritiske positioner, spørgsmål om 

religionens plads i det sekulariserede og moderne samfund, spørgsmål vedrørende forholdet mellem religiøst og 

ikke-religiøst sprog. 

F. Religiøse strømninger og sekulære livsanskuelser i nutiden. 

Aktuelle religiøse bevægelser og ikke-religiøse livsanskuelser introduceres med henblik på at undersøge deres 

baggrund og udtryksformer samt deres kulturelle og sociale betydning i dansk, europæisk og global 

sammenhæng. 

G. Studieprodukter og evaluering. 

Den fælles undervisning omfatter 6-8 studieforløb. 2 forløb afsluttes med et produkt, der opsummerer og 

perspektiverer forløbet. Det ene studieprodukt skal have et fagdidaktisk indhold. Mindst et af de to 

studieprodukter skal være IKT-baseret, og mindst et af dem skal formidles til de øvrige studerende via en IKT- 

57


baseret præsentation. Studieprodukterne udarbejdes og afleveres i 1. og 3. semester (liniefag 2) eller i 5. og 7. 

semester (liniefag 3 eller 4). 

Med studieprodukter tilgodeses den løbende evaluering, der også sker derved, at de enkelte studieforløb 

afsluttes med en evaluering. Med udgangspunkt i fagets CKF’er og seminariets studieordning evalueres på 

indhold, form og udbytte og på indsats fra studenter- og lærerside. 

H. Tværfagligt samarbejde. 








udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Internettet anvendes som et middel til 

indhentning af informationer, der fremviser forskellige synsvinkler på samme emne. Informationerne og en 

kildekritisk vurdering inddrages i undervisningen. 

I. Deltagelsesbestemmelser. 


• 2 studieprodukter udarbejdet inden for holdets arbejde med emnerne A-F. 

J. Eksamen. 

Eksamen består af en mundtlig prøve. Den studerende afleverer 4 begrundede problemstillinger af en halv til en 

hel A4-side (1300-2600 anslag). De 4 problemstillinger skal tilsammen befinde sig inden for følgende temaer: 

Fagdidaktik, kristendommen religions- og teologihistorisk belyst, udvalgte verdensreligioner før og nu, filosofi og 

etik, religiøse strømninger og sekulære livsanskuelser i nutiden. Der skal indgå fagdidaktiske overvejelser i alle 

fire begrundede problemstillinger. Ved lodtrækning udvælges én af de fire problemstillinger, som den studerende 

udarbejder et kort skriftligt oplæg (á max 5 sider af 2600 anslag) om. Oplægget afleveres en uge efter, at den 

studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Eksamen tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg 

med mulighed for inddragelse af hele fagets CKFér. 

Eksaminationstid: 45 min. inklusiv votering 

Forberedelsestid: en uge. 

Hjælpemidler efter eget valg. 

Bedømmelse: Efter 7-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

58


Matematik 

Præambel. 

Centralt i matematikfaget i læreruddannelsen står samspillet mellem en række matematiske kompetencer og 

fagets didaktik. 


1) tilegner sig faglige og fagdidaktiske kompetencer til at kunne begrunde, planlægge, gennemføre, reflektere 

over og udvikle matematikundervisning, 

2) udvikler sine matematiske kompetencer, så der opnås dybde og sammenhæng i folkeskolefagets stofområder 

og 

3) danner sig et begrundet personligt syn på matematik, matematiklæring og matematikundervisning. 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder. 

Begrebet kompetencer bruges i det følgende som fællesbetegnelse for kundskaber og færdigheder aktiveret i 

hensigtsmæssig handling. De nævnte kompetencer ses som seminariefagets kernefaglighed. Kompetencerne 

udvikles gennem arbejde inden for følgende stofområder: tal og regningsarter, algebra, geometri, funktioner, 

sandsynlighedsregning, statistik samt diskret matematik. Der er under hver af kompetencerne angivet eksempler 

på muligt valg af indhold. 

Matematikdidaktiske kompetencer 

1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 

2) Forskellige former for matematikundervisning på baggrund af forskellige syn på matematik og læring. 

3) Fastsættelse af mål, valg af indhold, planlægning, udførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb - 

så vidt muligt i samspil med pædagogiske fag og praktik. 

4) Valg af og udarbejdelse af undervisningsmateriale. 

5) Tilrettelæggelse af læringsmiljøer med særligt henblik på undervisningsdifferentiering og forskellige former for 

formativ evaluering. 

Matematisk tankegangs- og ræsonnementskompetence 

Forholdet mellem fænomenologisk matematik og abstrakt, deduktiv matematik: Erfaring, hypotese, eksperiment, 

modeksempel; definition, aksiom, sætning, bevis. 

Erfaringer med længere, eksperimentelle og deduktive forløb. 

Problembehandlings- og modelleringskompetence 

1) Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, fx: specialisering og 

generalisering, analyse og syntese, skift af repræsentationsform og brug af relevante hjælpemidler, herunder IT. 

2) Modelafgrænsning, strukturering, matematisering, oversættelsesprocessen mellem matematik og virkelighed, 

modelkritik. 

3) Aktiv modellering fx i forbindelse med andre linjefag eller med ”menneskets samspil med naturen”. 

4) Modellering, herunder simulering, af situationer med usikkerhed og tilfældighed. 

5) Tegning som modellering af rummet. 

Repræsentationskompetence-, symbol- og formalismekompetence samt kommunikationskompetence 

1) Forbindelsen mellem modersmålet (mundtlige/skriftlige udtryk) og konkrete, grafiske, elektroniske og 

symbolske repræsentationer af centrale begreber og sammenhænge i folkeskolens matematikundervisning. 

2) Valg af hensigtsmæssig repræsentationsform i forhold til modtageren og konteksten. 

3) Den særlige rolle symbolsproget og den effektive symbolbehandling spiller i matematikken. 

4) Udvalgte problemstillinger i forbindelse med symbolbrug i folkeskolen, fx: regnealgoritmer, regningsarternes 

hierarki, introduktion af variabel- og funktionsbegrebet. 

5) Faglig og pædagogisk hensigtsmæssig brug af IT og lommeregnere. 

Samspil med andre fag. 

Faget har mulighed for at indgå i et samspil med mange af læreruddannelsens andre fag. Ikke mindst de 

naturvidenskabelige fag er afhængige af matematikkens sprog og metoder som værktøj i det faglige arbejde. 

Man kan først udvikle modelleringskompetencen i matematikfaget, hvis der arbejdes med problemstillinger og 

emner uden for matematikkens eget univers. 

Derudover rummer faget en række didaktiske, pædagogiske, æstetiske og historiske dimensioner, der skaber 

samarbejdsmuligheder med de fleste af læreruddannelsens øvrige fag. 

59



A. Fundamentale emner, aspekter og perspektiver. 

• matematiks særkende. 

• matematisk logik og mængdelære. 

• deduktion: bevis, sætning definition og teoriopbygning. 

• matematisk problemløsning. 

• matematisering og matematisk model. 

• matematik som filosofisk fag (erkendelsesteori), naturvidenskabeligt fag og redskab i teknologiske fag. 

• matematik i historisk kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. 

En del af dette indhold integreres i de øvrige indholdspunkter. 

B. Udvalgte emner fra skolens matematikundervisning. 

Emnerne vælges inden for fællesmængden af skolefagets fire centrale kundskabs- og færdighedsområder og 

indholdspunkterne A, C, D, E og F og omsættes og udmøntes i eksempler på læringsaktiviteter i skolen. I 

forbindelse med undervisningen arbejdes der med matematikundervisning i og undervisningsmaterialer til 

indskoling, mellemtrin og udskoling. 

C. Tal og algebra. 

• karakterisering af talstrukturerne og opbygningen heraf. 

• talteori. 

• ligningsløsning. 

• funktionslære. 

D. Geometri. 

• deduktiv euklidisk geometri. 

• rumfang og overfladeareal af polyedre og omdrejningslegemer. 

• analytisk geometri. 

• retvinklet (parallel) projektion og centralprojektion. 

E. Sandsynlighedsregning. 

• Kombinatorik. 

• Elementær sandsynlighedsregning. 

• Stokastiske variable. 

• Hypergeometrisk -, binomal- og normalfordeling. 

F. Anvendelsesområder. 

• Estimation og test. 

• Algoritmer med henblik på løsning med EDB af udvalgte simulerings-, beregnings- og optimeringsproblemer. 

G. Fagdidaktik. 

Emner og litteratur om matematikundervisning vælges i fællesskab af lærer og studerende inden for felterne 

begrundelse, mål herunder kompetencer, midler, læring, evaluering og udvikling. 



H. Fagligt pædagogisk arbejdsopgave med et selvvalgt emne fra skolens matematikundervisning. 

Emnet for arbejdsopgaven skal vælges individuelt. Emnet og en udbygget disposition for arbejdet hermed skal 

godkendes af læreren senest den 1. februar i 6. semester. Arbejdet med emnet skal være selvstændigt og føre til 

en fagligt pædagogisk udmøntning i matematikundervisning og didaktisk reflekteret stillingtagen. 

Omfangsmæssigt svarer arbejdsopgaven til ca. én uges arbejde pr. studerende. 

Et kortfattet resumé af arbejdet med emnet, maksimalt 5 sider, kan afleveres sammen med den godkendte 

disposition herfor på en af rektor fastsat dato og udgør grundlaget for denne del af den mundtlige eksamination. 

I. Tværfagligt samarbejde. 

60


I 2. semester inddrages erfaringer fra praktiklogbogen via bl.a. refleksioner over de studerendes 

praksisfortællinger om undervisning, læring og opdragelse i fag. 

Lærerne i faget yder vejledning før, under og efter praktikken på 2. semester. 

I 3. semester arbejdes med temaet: Undervisning i tværgående emner med problemstillinger i folkeskolen. 

I 3. semester inddrages de studerendes praktiklogbog i forbindelse med undervisningen i faget. 

De studerendes praktikforberedelse, -udøvelse og –erfaring med matematikundervisning inddrages i 

undervisningen. 

Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres under indholdspunkterne A-G. 

J. Evaluering. 

Evaluering indgår som en integreret del af alle undervisningsforløb, og undervisningens indretning tages jævnligt 

op til drøftelse. 

I fjerde semester tilbydes de studerende evaluering af deres faglige og fagdidaktiske kompetencer ved en skriftlig 

test. 

K. Deltagelsesbestemmelser. 


• Et produkt, omfangsmæssigt svarende til en kort skriftlig opgave, inden for et eller flere af punkterne A, B, C, 

D, E eller F. Emne og produkt skal godkendes af læreren i faget. Produkterne skal i form og/eller indhold 

være IKT-baserede. Produktet skal udarbejdes, afleveres og fremlægges i 1., 3. eller 5. semester, og det 

kan udarbejdes individuelt eller i grupper af 2-3 studerende. 

• Fagligt pædagogisk arbejdsopgave med et selvvalgt emne fra skolens matematikundervisning. 

L. Eksamen. 

Eksamen omfatter en skriftlig og en mundtlig prøve. 

Grundlaget for den mundtlige eksamen er redegørelsen for eksamensgrundlaget for spørgsmålene til 

lodtrækning samt disposition og evt. resumé for arbejdet med det selvvalgte fagligt pædagogiske emne. 

Den skriftlige prøve. 

Den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. 

Den mundtlige prøve. 

Grundlaget for eksaminationen er 

1. Et lodtrukket spørgsmål blandt en gruppe af spørgsmål stillet inden for indholdspunkterne B, C, D, E eller F. 

2. Disposition for og evt. resumé af arbejdet med selvvalgt fagligt pædagogiske emne, indholdspunkt H.. Dette 

korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 


Forberedelsestid: ca. 45 min. 

Hjælpemidler under forberedelsen: Noter og trykte hjælpemidler efter eget valg må anvendes. 

Spørgsmålene til lodtrækning, punkt 1, offentliggøres senest en måned før den måned, eksamen afholdes, og er 

formulerede som emnetitler. 

Er emne og disposition for punkt 2 valgt og godkendt af/for 2-4 studerende, er der mulighed for gruppeeksamen 

for disse studerende. 

Bedømmelse: Der gives særskilt karakter for den skriftlige og for den mundtlige prøve. 

61


Musik 

Præambel 

Kernen i musikfaget i læreruddannelsen er musikforståelse, musikudøvelse, musikalsk skaben, musikledelse og 

musikfagets didaktik. Centralt står de studerendes udvikling af musikalske færdigheder og forståelse af musik 

som undervisningsfag. 

Målet er, at den studerende tilegner sig praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og 

musikdidaktiske forudsætninger for at virke som musiklærer i folkeskolen og for at forestå anden 

musikundervisning og formidling, samt forudsætninger for at kunne medvirke til fortsat faglig-pædagogisk 

udvikling af musik som undervisningsfag og som skolefag. 


Fagdidaktik 

Undervisningen i fagdidaktik omfatter analyse af og refleksion over den tænkning og teori, som ligger bag 

musikpædagogisk virksomhed, og som har konsekvenser for aktiviteter, handlinger, prioriteringer og valg i 

forbindelse med gennemførelse og udvikling af musikundervisning. 

Undervisningen behandler 

1) skolefagets indhold og udvikling samt aktuelle bestemmelser for faget i skolen, 

2) teorier om musikalitet og om børns musikalske udvikling samt musik som dannelsesfag og begrundelser for 

faget i skolen set i alment dannende sammenhæng, 

3) musikpædagogiske idéer og strømninger samt pædagogiske syn på fagets æstetiske og kulturbærende sider, 

4) formidling af aktuel musikpædagogisk forskning, 

5) kriterier for valg af indhold og arbejdsformer i skolens musikundervisning og 

6) planlægning, gennemførelse og evaluering af musikundervisning samt analytisk, reflekterende og praktisk 

produktivt arbejde med undervisningsmaterialer i musik. 

Egne musikalske udtryksfærdigheder 

Individuel undervisning i sang med stemmedannelse, brugsklaver og hovedinstrument som grundlag for at 

arbejde med børns musikalske udvikling. 

Musikforståelse 

Hørelære og musikteori samt analyse og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt 

og historisk fænomen indenfor forskellige genrer, tider og kulturer før og efter år 1900. 

Musikudøvelse 

Sammenspil, en- og flerstemmig sang og aktiviteter inden for musik og bevægelse. 

Musikalsk skaben 

Skabende musikalsk arbejde med satsarbejde, improvisation og komposition. 

Musikledelse 

Instruktion, ledelse og understøttelse af vokale og instrumentale musikaktiviteter. 

Fagets samspil med de øvrige fag i uddannelsen 

Musik rummer dimensioner af historisk, sproglig, naturvidenskabelig, kropslig, kunstnerisk-æstetisk og kulturel 

art, som giver muligheder for funktionelt tværgående samarbejde med alle uddannelsens fag. Praktikforløb 

planlægges, gennemføres og evalueres som en integreret del af undervisningen i linjefaget. 


A. Sang med stemmedannelse 

Der arbejdes med stemmedannelse, herunder 

• vokalmusikalske udfoldelser, 

• stemmen som et musikalsk udtryks- og kommunikationsmiddel, 

• stemmetekniske forhold med henblik på beherskelse af de med den sanglige proces forbundne 

hovedfunktioner: åndedræt, fonation, resonans og artikulation, samt vejledning af børn til en hensigtsmæssig, 

hygiejnisk stemmebrug i tale og sang. 

B. Korsang 

Der arbejdes med deltagelse i og ledelse af korsang, herunder 

• sammensang, enstemmig og flerstemmig, korsang som et musikalsk udtryks- og 

62


kommunikationsmiddel, 

• sammensangsteknikker, 

• direktionsteknik og korledelse. 

C. Sammenspil 

Der arbejdes med deltagelse i og ledelse af sammenspil med anvendelse af skolerelevante instrumenter, 

herunder 

• sammenspil som et musikalsk udtryks- og kommunikationsmiddel, 

• sammenspilsteknikker, direktionsteknikker og ledelse af sammenspil. 

D. Klaverspil: (Hovedinstrument/ Brugsklaver) 

Der arbejdes med klaveret som musiklærerens vigtigste værktøj, herunder 

• indstudering af en korsats 

• klaverspil til fællessamlinger 

• akkompagnement til sange i musiktimer. 

Som Hovedinstrument skal sikres kendskab til: 

• elementært skala- og treklangsspil 

• den lettere klaverlitteratur. 

Som Brugsklaver skal sikres kendskab til og beherskelse af: 

• becifringsspil som det knytter sig til den danske sangskat 

• den spillemåde og den særlige akkordverden, der knytter sig til rytmiske genrer som f.eks. rock, funk og salsa 

• transponering af akkorder til lettere satser (børne-sange) 

• elementært partiturspil (tostemmigt). 

E. Musikhistorie og musikalsk analyse 

Der arbejdes med musikalsk analyse set i et historisk perspektiv som grundlag for den til enhver tid nye musik, 

herunder 

• en række satser fra de forskellige historiske perioder 

• musikvidenskabelig metode i forhold til et ukendt musikværks form, tonalitet mm. 

F. Hørelære 

Der arbejdes med, 

• elementær musiklære, 

• nodelæsning, (partiturlæsning m.v.), 

• prima vista sang, 

• intonations- og koncentrationsøvelser og opøvelse af musikalsk hukommelse, 

øvelse i at læse, udføre og notere rytmer og melodier. 

• harmonisk analyse af kendte melodiforløb, 

• nedskrivning af kendte melodiforløb. 

G. Musik og bevægelse 

Der arbejdes med, 

• rytmik som en syntese af musik, drama og bevægelse 

• sanglege/danse med fast og fri koreografi. 

H. Fagdidaktik 

Der arbejdes med folkeskolelærerens indsigt i musikfagets selvforståelse sat i relation til kunstfaget og 

videnskabsfaget musik og til musik som kompetence. Der fokuseres især på didaktiske forhold ved undervisning 

af børn. 



I. Almen musiklære 

Der arbejdes med musikteori, herunder instrumentkendskab, notationsformer, intervallære, tonearter, 

kontrapunkt, becifring. 

63


J. Skabende musikalsk arbejde 

Der arbejdes med kompositionstekniske elementer, herunder 

• melodik og stemmeføring, 

• satsteknik, 

• akkordlære, 

• instrumentation, 

• stilkriterier. 

K. Tværfagligt samarbejde 









L. Deltagelsesbestemmelser og afløsning 


1. Med udgangspunkt i musikhistorie og musikalsk analyse udarbejdes et IKT-baseret 

individuelt/gruppeprodukt (punkt E). Emne og omfang skal godkendes. 

2. Musik og bevægelse (punkt G), obligatorisk kursus af 15 lektioners varighed. 

3. En liste over et repertoire på 40 selvvalgte børnesange, danske sange, salmer, viser og udenlandske sange. 

4. 5 arrangementsopgaver inden for det skolerelevante repertoire (punkt I), hvoraf en af opgaverne kan være 

en SMA-opgave (punkt J)(Skabende Musikalsk Arbejde). 

De skriftlige produkter skal afleveres i 1., 3. eller 4. semester (liniefag 2) eller i 5., 7. eller 8. semester (liniefag 3 

eller 4). 

M. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig samt en praktisk del. 

1. Mundtlig prøve 

Den studerende udarbejder på baggrund af arbejdet i faget et kort skriftligt fagdidaktisk oplæg, hvis 

problemstilling er godkendt af læreren i faget. 

Den studerende redegør til eksamen for problemstillingen og dokumenterer gennem demonstration, diskussion 

og perspektivering sine metodiske kundskaber og færdigheder samt fagdidaktisk refleksion. Det af den 

studerende udfærdigede IKT-produkt (Musikhistorie og Musikalsk analyse) kan inddrages i eksaminationen, men 

produktet indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Det korte skriftlige oplæg danner udgangspunkt for den mundtlige prøve men indgår ikke i bedømmelsen. 

Den mundtlige prøve er individuel og varer 30 min. incl. votering. 

2. Praktisk prøve 

2 uger før den praktiske prøve meddeles den studerende, hvilke 5 satser/arrangementer og hvilke 5 

morgensange, der anvendes som lodtrækningsgrundlag for prøven. 

Dagen før prøven trækkes der lod mellem de 5 satser/arrangementer og de 5 morgensange. I alt 10. Resultatet 

af lodtrækningen afgør, om den studerende skal til prøve efter model A eller model B. 

A. Musikledelse – efter partitur udarbejdet af den studerende. 

Ved fremførelsen præsenterer den studerende satsen med sang og instrumentledsagelse. Instrumentvalg efter 

eget ønske. Efter præsentationen, indstuderes satsen med sammenspilsgruppen. 

Den studerende skal indenfor egen sats demonstrere egne færdigheder på henholdsvis klaver, guitar, elbas, 

percussion/trommer. 

64


B. Ledelse af ”Morgensang”. 

Eksaminationen foregår som følger: 

Den studerende præsenterer den lodtrukne titel, som 

• Gennemspilles på klaver (minimum: melodi m/enkelttonebas) 

• Gennemsynges (minimum: med akkord-akkompagnement) 

• Indstuderes med en given målgruppe 

Den studerende akkompagnerer titlen til målgruppens sang 

Den studerende dirigerer ét vers af titlen til målgruppen sang 

Eksaminationstid (samlet): 45 min. 

Bedømmelse: Der gives èn samlet karakter efter 7-skalaen 

65


Natur/teknik 

Præambel 

Natur/teknik har som fag sin kerne i brede naturfaglige og naturfagsdidaktiske spørgsmål/temaer, samt i 

bevidstheden om naturfaglig almendannelse. Centralt i faget står natur, livsbetingelser, levevilkår og teknik, og 

samspillet herimellem. Natur/teknik bygger på elementer fra både biologi, fysik/kemi, geografi og teknik. 


1) viden om, hvordan arbejdet med natur/teknik i skolen kan bidrage til, at børn udvikler naturfaglig erkendelse, 

lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, samt 

opnår handlekompetence, 

2) viden om, hvordan elever gennem oplevelser, erfaringer og undersøgelser i omverdenen udvikler tanker, 

sprog og begreber, 

3) bred faglig og punktvis dybdegående indsigt i naturfaglige og tekniske fænomener og sammenhænge med 

særlig relevans for skolefaget natur/teknik, herunder menneskets samspil med naturen, 

4) fortrolighed med naturfaglige undersøgelsesmetoder og betragtningsmåder samt praktiske og 

eksperimenterende arbejdsformer og 

5) evnen til at sætte delelementerne fra de centrale kundskabs- og færdighedsområder i relation til det at 

undervise i skolefaget natur/teknik . 


Fagdidaktik 

1) Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. Bestemmelser om faget i folkeskolen. 

2) Skolefaget natur/teknik i det samlede skolebillede og overvejelser om progression i faget, herunder 

sammenhænge med de øvrige naturfag. 

3) Forholde sig til naturfaglige begreber og konkrete og tankemæssige modeller i relation til planlægning og 

gennemførsel af undervisning. 

4) Kriterier for stofudvælgelse, samt principper for planlægning, gennemførsel og evaluering af læreprocesser, 

der tilgodeser naturfaglig almendannelse og de udviklingsmuligheder, som ligger i faget natur/teknik. 

5) Undervisningsmidler, herunder informations- og kommunikationsteknologi som et fagligt/pædagogisk værktøj. 

Arbejdsmåder og tankegange 

I faget arbejder de studerende med at 

1) iagttage, undersøge, læse, tænke samt foretage praktisk og eksperimentelt arbejde i laboratoriet og i den 

omgivende natur, 

2) gennemføre ekskursioner og feltarbejde samt bygge enkle apparater og 

3) foretage en risikovurdering i forbindelse med undervisningen og kunne handle fornuftigt i forbindelse med 

uheld. 

Emner/temaer 

1) Materialer, stoffer, fænomener og apparater fra hverdagen. 

2) Dyr, planter og mikroorganismer, deres livsbetingelser, levesteder og tilpasninger, samt eksempler på biotoper 

og biodiversitet. 

3) Kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 

4) Centrale sammenhænge i naturen - som f.eks. energistrømme og stofkredsløb. 

5) Den atomare og molekylære verden, solsystemet og verdensrummet. 

6) Teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling, herunder verdensbilleder. 

7) Regionale og globale mønstre - f.eks. klimazoner og plantebælter, landskaber og fordeling af land og hav, 

samt eksempler på forskellige typer af regioner i vor egen og andre verdensdele. 

8) Ressourceudnyttelse, teknik, produktion og miljøproblemer i nære og fjerne samfund - samt relationen til 

begrebet bæredygtighed; forskellige natursyn og interessemodsætninger i forhold til naturanvendelse. 

9) Samfundet og den enkeltes brug af teknik. 

10) Naturvidenskabelige arbejdsmetoder og modeller som redskab til produktion af viden og udvikling af 

erkendelse. 

Samspil 

66


Gennem natur/tekniks naturvidenskabelige grundspørgsmål bliver udgangspunktet for faget hovedsageligt 

tværfagligt. Natur/tekniks fokus på emner/temaer frem for fag giver en indre sammenhæng, som både knytter de 

enkelte elementer af faget sammen og muliggør samarbejde med læreruddannelsens øvrige fag. 


Undervisningen er organiseret i temaer. I undervisningen inddrages aktuelle fagdidaktiske forskningsresultater, 

skolebaseret erfaring og dokumentation vedrørende fagets undervisningspraksis og resultaterne heraf. 

A. Laboratoriekursus 

Tidligt i studiet gennemføres et laboratoriekursus, hvor risiko og sikkerhedsmomenter behandles, og hvor den 

studerende opnår indledende apparatkendskab som basis for selvstændigt arbejde i laboratoriet. 

Af sikkerhedsmæssige grunde er der krav om aktiv deltagelse i kurset, hvor den studerende ud over 

eksperimentelt arbejde også skal føre laboratoriejournal. Forløbet afsluttes med mundtlig fremlæggelse. 

Fremlæggelsen danner grundlag for lærerens vurdering: godkendt/ikke godkendt. 

B. Temaarbejde 

Igennem studiets fire semestre arbejdes der med et antal temaer, hvis overordnede indhold fastlægges i 

samarbejde mellem det enkelte holds lærere og studerende. Temaerne tager udgangspunkt i udvalgte områder 

fra de af undervisningsministeriet fastlagte centrale kundskabs- og færdighedsområder for liniefaget natur/teknik 

ved seminarierne, idet det dog lokalt er bestemt at: 

• Mindst et af temaerne skal tage udgangspunkt i feltarbejde som arbejdsmetode og læringsfelt. 

• Mindst et af temaerne skal tage udgangspunkt i et konkret undervisningsforløb i natur/teknik gennemført i 

folkeskolen – f.eks. i forbindelse med en praktik 

Arbejdet med temaerne veksler mellem læreroplæg, oplæg fra studerende, vejledning og selvstændigt 

undersøgende arbejde fra den studerendes side. 

Hvert tema kan afsluttes med at den studerende selvstændigt eller i gruppe producerer et produkt med 

efterfølgende evaluering enten med lærerne eller med medstuderende. Holdets og lærernes respons og 

vejledning i forbindelse med arbejdet og præsentationen er en vigtig del af evalueringen, der er af såvel intern 

som ekstern karakter. Ved planlægningen vægtes det ,at der i liniefagsstudiet anvendes en bred vifte af produkt - 

og evalueringsformer. 

Produkterne samles i en portefolio i løbet af liniefaget. Mindst et af produkterne skal være ikt-baseret og mindst et 

skal formidles ved en ikt-baseret fremlæggelse. 










D. Ekskursionstilrettelæggelse 

De studerende på holdet skal under vejledning planlægge, gennemføre og evaluere en ekskursion af 2-3 dages 

varighed. 


For at kunne indstilles til eksamen, skal den studerende på acceptabel vis have gennemført: 

• Studieforløbsbeskrivelser, der udfærdiges efter hvert semester 

• Laboratoriekursus. 

• Ekskursion af 2-3 dages varighed eller reparationsprodukt herfor. 

• Deltaget i fremlæggelser 

67


• Have levet op til de i afsnittet ”tværgående emner” beskrevne krav. 

F. Eksamen 

Der lodtrækkes mellem 4 eksamensoplæg (korte skriftlige oplæg) der afleveres til en af Rektor fastsat dato. 

Resultatet af lodtrækningen oplyses til den studerende tre dage før eksamen 

De fire eksamensoplæg udfærdiges på baggrund af linjefagsforløbets studieprodukter. Problemstillingerne til 

eksamensoplæggene skal godkendes af læreren. De fire oplæg skal tilsammen dække fagets mål og CKF. 

I en eksamensbesvarelse skal indgå et undervisningsforløb i Natur-teknik i folkeskolen samt eksempler på 

praktisk/eksperimentelt arbejde. 

Det korte skriftlige oplæg danner udgangspunkt for den mundtlige prøve, men bedømmelsen foretages alene på 

grundlag af den mundtlige prøve. I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. 

Eksaminationstid: 45 minutter 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

68


Praktik 

Præambel 

Praktik er et undervisningsfag i læreruddannelsen. 

Praktikkens centrale elementer er øvelse, refleksion og samarbejde i et professionsperspektiv. 

Praktik er en integreret del af læreruddannelsen med en gennemgående og sammenbindende funktion. 

Målet er, at den studerende alene og i samarbejde med andre udvikler kompetencer til at 

1) målsætte, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, 

2) reflektere over og begrunde undervisning og 

3) varetage almene læreropgaver og indgå i skolens daglige virksomhed. 


1) Valg af indhold og undervisnings- og arbejdsformer i fag og tværfaglige forløb. 

2) Differentiering af undervisnings- og læringsformer under hensyntagen til elevforudsætninger, rammer og mål. 

3) Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler. 

4) Samarbejde med elever om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb. 

5) Evaluering af undervisning og elevens læring. 

6) Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning og socialt samspil. 

7) Læreren som klasselærer. 

8) Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering. 

9) Samarbejdet om børn med særlige behov. 

10) Deltagelse i skolens kollega- og skole-hjem samarbejde. 

11) Skolens demokrati og elevmedbestemmelse i praksis. 

12) Kommunikation af lærererfaringer. 

Samspil 

Praktik er en integreret del af læreruddannelsen og har en gennemgående og sammenbindende funktion. 

Linjefag, pædagogiske fag og praktik forbindes gennem vejledning og udvikler i fællesskab de faglige, didaktiske 

og praktisk-metodiske kompetencer, der kendetegner lærerprofessionen. 

Praktikken på Blaagaard Seminarium 

På Blaagaard Seminarium er øvelse, udforskning, refleksion, samarbejde og perspektivering praktikkens centrale 

element gennem hele uddannelsen. 


A. Første studieår 

Skolens opgave og virksomhed 

Praktikken skal give den studerende en grundlæggende indsigt i skolens og lærerens opgaver i forhold til børn, 

kultur og samfund, og give den studerende forudsætninger for refleksioner over egne erfaringer med og 

holdninger til undervisning, læring og opdragelse. 

Indholdselementer: 

• Skolens demokrati og medbestemmelse i skolen 

• Lærerens rolle i skolen 

• Undervisningens gennemførelse 

• Relationer mellem lærer og elever 

• Skolestart og indskoling 

• Lærerens opgaver og funktioner som klasselærer, herunder etablering af skole-hjem samarbejde 

• Den praktisk-musiske dimension 

På 1. semester benævnes praktikken Professionspraktikken. 

Vejledning: De studerendes lærere i projektet yder vejledning i forhold til denne praktik. Erfaringer fra 

praktiklogbogen inddrages i projektet/undervisningen i SIS. 

69


På 2. semester benævnes praktikken Fagpraktik. 

Vejledning: De studerendes lærere i Dansk/Matematik yder vejledning i forhold til denne praktik. Erfaringer fra 

praktiklogbogen inddrages i undervisningen i Dansk/Matematik og i øvrige liniefag. 

B. Andet studieår. 

Undervisning og læreropgaver 

Praktikken skal give den studerende indsigt i almen- og fagdidaktiske problemstillinger i skolens undervisning og 

udvikle den studerendes kompetence i at planlægge, begrunde, gennemføre og vurdere undervisning i 

samarbejde med medstuderende, praktiklærere og seminarielærere. 


• Valg af undervisningsformer i forhold til fag og tværfaglige forløb 

• Valg af arbejdsformer i forhold til faglige, tværfaglige eller projektorganiserede forløb 

• Samarbejde med elever og kollegaer om målsætning og tilrettelæggelse af undervisningsforløb 

• Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af såvel undervisning som socialt samspil i klasserummet 

• Lærerens sociale opgaver og konflikthåndtering 

• Samarbejdet om børn med særlige behov 

På 3. semester benævnes praktikken Praktik i tværfag. 

Vejledning: De studerendes lærere i linjefag I og II samt Pædagogik og Psykologi yder vejledning i forhold til 

denne praktik. Erfaringer fra praktiklogbogen inddrages i undervisningen i linjefag I og i Pædagogik samt 

Psykologi. 

På 4. semester foregår praktikken i andre skoleformer i ind- og udland og på folkeskoler. Praktikken benævnes 

Selvvalgt praktik. 

Vejledning: De studerendes lærere i fagene Pædagogik og Psykologi yder vejledning i forhold til denne praktik. 

Erfaringer fra praktiklogbogen inddrages i undervisningen i Pædagogik og Psykologi. 

C. Tredje studieår (Skoleperioden). 

Samarbejdet i skolen 

I skoleperioden skal den studerende tilegne sig viden om praktikskolens hele virksomhed og deltage aktivt både 

selvstændigt og i samarbejde med andre i alle opgaver indenfor skolens daglige praksis. 

Den studerende knytter sig til et lærerteam og forestår selvstændigt undervisning i en eller flere klasser i 

samarbejde med lærerteamet og med vejledning af en eller flere praktiklærere. 


• Elevmedbestemmelse i praksis 

• Differentiering af undervisnings- og læringsformer i forhold til elevforudsætninger, rammer og mål 

• Valg, fremstilling og anvendelse af undervisningsmidler 

• Evaluering af undervisning og elevers læring 

• Kommunikation af lærererfaringer 

På 3. årgang benævnes praktikken Skoleperioden. 

Vejledning: De studerendes lærere i linjefag III-IV yder vejledning i forhold til denne praktik. Erfaringer fra 

praktiklogbogen inddrages i undervisningen i linjefag III-IV og i Almen Didaktik. 

D. Fjerde studieår. 

Læreridentitet og lærerprofessionalisme 

I bedømmelsespraktikken sættes fokus på de studerendes pædagogiske og faglige kvalifikationer til selvstændigt 

og i samarbejde med andre at forestå og begrunde lærervirksomhed. Praktikken skal styrke den enkelte 

studerendes selvstændige læreridentitet og videreudvikle et reflekteret didaktisk og kommunikativt 

handleberedskab. 

70



• Lærerprofessionalitet 

• Teamsamarbejde 

• Timeløse fag og udskolingsopgaver 

• Skolens forsøgs- og udviklingsarbejde 

På 4. årgang benævnes praktikken Bedømmelsespraktik. 

Vejledning: De studerendes lærere i Almen Didaktik og i linjefag III-IV yder vejledning før, under og efter 

praktikken og inddrager erfaringer fra praktiklogbogen. 

E. Organisering 

Praktikken indeholder en praksisdel (praktiktimer med undervisning, andre læreropgaver og vejledning) og en 

teoridel (praktikundervisning), hvor praktiklærere m.fl. underviser. 

Praksisdelen udgør 24 uger og finder sted på folkeskoler og i andre skoleformer. Skoleperioden gennemføres på 

en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole efter aftale med praktikledelsen. 

Praktikkens 24 uger fordeler sig således: 

1. studieår 5 uger 




Praktikundervisningen, der er for alle studerende på en praktikskole, placeres dels parallelt med praktikken på 

skolen og dels integreret i undervisningen på seminariet. Praktikundervisningens indhold fastsættes af 

praktikskolerne med udgangspunkt i studieordningens indholdselementer. 

Principper for tildeling af skoler: 

1. studieår: Der tildeles en af studieenhedens fast tilknyttede praktikskoler. 

2. studieår: Der fortsættes om muligt på samme skole i 3. Semester. På 4. Semester vælger de studerende selv 

praktiksted. 

3. studieår: (Skoleperioden) Der tildeles praktikplads på en af seminariets tilknyttede folkeskoler, frie grundskoler 

eller efterskoler. 

4. studieår: (Bedømmelsespraktikken) Der tildeles praktikplads på en af seminariets tilknyttede praktikskoler. De 

studerende må ikke komme i praktik på samme skole som i skoleperioden. 

F. Praktiklogbog 

Den studerende udarbejder en praktiklogbog for hver praktikperiode. Den danner grundlag for samtale og 

vejledning med praktiklærerne. Logbogen eller dele heraf kan være fælles for praktikgruppen. Erfaringer fra 

logbogen inddrages i undervisningen på seminariet, også i forbindelse med evaluering og efterbehandling. 

G. Ansvar og tavshedspligt 

I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar over 

for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold ligesom personer anonymiseres i 

alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 

H. Deltagelsesbestemmelser 

Følgende elementer skal være godkendt forud for indstilling til bedømmelsespraktik: 

Den studerendes brug af praktiklogbogen skal godkendes af praktiklæreren efter hver periode. 

Efter hver praktikperiode - undtagen bedømmelsespraktikken - udtaler praktikstedet sig om den studerendes 

egnethed til undervisning af børn (§18-vejledningen). 

Tid til andre læreropgaver, herunder deltagelse i lærerteammøder, forældremøder, elevsamtaler, tilsynsopgaver 

m.v. indgår i den studerendes praktik. 

Der er mødepligt til praktiktimer, vejledning, andre læreropgaver og praktikundervisning. 

71


I. Bedømmelse 

Faget Praktik afsluttes for hver enkelt studerende med en skriftlig udtalelse (bedømmelsesblanketten), der 

munder ud i bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 

Studerende, der får bedømmelsen Ikke-bestået kan tilbydes fornyet praktik efter særlig aftale med Rektor. 

72


Samfundsfag 

Præambel 

I faget foretages beskrivelser, analyser og vurderinger af samfundsmæssige fænomener, herunder konflikter, 

samarbejde og social integration på baggrund af samspillet mellem økonomiske, politiske og sociale strukturer og 

forskellige aktørers værdi- og interessebaserede handling. 


1) grundlag for kritisk at kunne beskrive, analysere og vurdere samfundsforhold, samfundskonflikter og 

samfundsforandringer og tage begrundet stilling til dem og 

2) forudsætninger for - under anvendelse af faglig og pædagogisk viden - at kunne målsætte, planlægge, 

gennemføre og evaluere undervisning i samfundsfag i folkeskolen og andre områder inden for 

uddannelsessystemet. 


Fagdidaktik 

På baggrund af den studerendes kvalifikationer fra andre fag i læreruddannelsen arbejdes i fagdidaktikken med 

1) samfundsfags begrundelse, indhold og historiske udvikling, herunder bestemmelser om faget i folkeskolen, 

2) samfundsfags formål belyst gennem forskellige demokratibegreber, -teorier og dannelsessyn, 

3) samspillet mellem samfundsfaglige problemstillinger og pædagogiske synsvinkler, 

4) kriterier for udvælgelse af forskellige typer stof og undervisningsmaterialer samt brug af informations- og 

kommunikationsteknologi, 

5) principielle metodiske problemstillinger ved undervisning i og anden formidling af samfundsforhold, 

samfundskonflikter og samfundsforandringer og 

6) planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser, institutions- og 

virksomhedsbesøg. 

Samfundsfaglig teori og metode 

1) Samfundsfilosofi, herunder forskellige forståelsesrammer for modernitet, senmodernitet og postmodernitet. 

2) Teorier, begreber og metoder fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 

3) Videnskabsteoretiske indfaldsvikler til studiet af samfund. 

4) Kvantitativ og kvalitativ metode. 

Faglige stofområder 

1) Sociale grupperinger, socialt samspil og kultur. 

a) Individ og fællesskab. 

b) Levevilkår, sociale klasser og livsformer. 

c) Kultur, normer og værdier. 

d) Modernitetsbegrebet og andre sociale forståelsesrammer. 

e) Uddannelse og kommunikation. 

2) Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. 

a) Politisk socialisering og politisk deltagelse. 

b) Statsbegrebet, politiske regimer og politiske institutioner. 

c) Politiske ideologier. 

d) Menneskerettigheder. 

e) Sekundær værdifordeling. 

f) Velfærdsstater og velfærdssamfund. 

3) Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. 

a) Global, national og personlig økonomi. 

b) Produktion og forbrug. 

c) Primær værdifordeling. 

d) Teknologisk udvikling. 

e) Arbejdsmarkedsforhold. 

f) Økonomisk politik. 

4) Internationale forhold i globalt perspektiv. 

a) Internationale aktører. 

b) Sikkerhedspolitiske problemer. 

c) Danmarks og Europas placering i verden. 

73


d) Global udvikling og uligheder. 

e) Globalisering og glokalisering. 

5) Samfund og naturgrundlag. 

a) Ressourcer, energi og energiforbrug. 

b) Produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. 

c) Forskellige natursyn. 

d) Bæredygtig udvikling. 

Samspil med uddannelsens øvrige fag 

Faget har teoretiske, filosofiske og metodiske berøringsflader til Skolen i samfundet, pædagogik, psykologi samt 

en række liniefag. Det kan tillige spille en særlig perspektiverende rolle i tværfaglige sammenhænge, herunder i 

forbindelse med projektforløb, ved at bidrage med kontekst for andre fags problemstillinger. 


Væsentlige samfundsforhold behandles på en sådan måde, at teori og metode, aktuel empiri og didaktik samt 

formidling alle indgår i flere forløb. I tilknytning til et eller flere af forløbene arbejdes der dels med fagets historie, 

udvikling og berettigelse, dels fagdidaktisk med fagets lærebøger til folkeskolen, stofprioritering, arbejdsmetoder, 

formidling, dannelsessyn, undervisningsformer og –planlægning. Hovedfokus i den fagdidaktiske diskussion er 

fagets bidrag til udviklingen af elevens politisk-demokratiske dannelse og sociologiske fantasi. I undervisningen 

inddrages aktuelle fagdidaktiske forskningsresultater, skolebaseret erfaring og dokumentation vedrørende fagets 

undervisningspraksis og resultaterne heraf. 

Evaluering og evalueringsmetoder integreres i faget. Der vil igennem linjefagsforløbet blive anvendt flere 

forskellige evalueringsmetoder. De studerende inddrages i fastlæggelse af evalueringernes udformning og 

gennemførelse, og der evalueres på såvel indhold, form og udbytte af undervisningen som indsats fra studenter- 

og lærerside. Der tages i evalueringerne udgangspunkt i studieordning samt de målsætninger for de enkelte 

forløb og produkter, som studerende og underviser har aftalt. 

Der arbejdes projektorienteret med temaer fra: 

A. Det danske samfund 

Politiske institutioner, interesser og processer. Politisk integration og politisk konflikt, herunder demokrati som 

styreform og som deltagelsesform. Politisk socialisering og meningsdannelse. Velfærdsstat og velfærdssamfund. 

Forskellige politiske systemer. 

B. Det internationale samfund 

Danmarks og Europas udvikling og placering i det internationale samfund, regionale konflikter og 

sikkerhedsproblemer, international handel, økonomi og miljøbevidsthed. Internationale aktører, institutioner og 

organisationer, herunder EU. 

C. Individ og samfund 

Sociale grupperinger og deres samspil, socialiseringsprocesser, modernitet og postmodernitet, sociokulturelle 

forskelle knyttet til køn, alder, uddannelse og arbejde, etnicitet og religion. Familie, hverdagsliv og forbrug. 

Demokratisk dannelse. 

D. Produktion, økonomi, vækst og miljøproblemer 

Set i forhold til politiske og økonomiske processer nationalt og internationalt. Arbejdslivets organisering og 

arbejdsmiljøet, produktions- og forbrugsmønstres økonomi- og miljøeffekter. National og international regulering 

af miljøpåvirkninger og ressourceanvendelse, herunder begrebet bæredygtig udvikling. 

E. Tværfaglig samarbejde 







74




F. Studieprodukter 

Et hold vælger - i samråd med læreren - i løbet af studietiden mindst to projektforløb, i hvilket forskellige 

arbejdsformer indgår. Herunder foretages mindst to ekskursioner. 

Som led i projektforløbet på 3. eller 7. semester af uddannelsen udarbejdes en skriftlig opgaven, en rapport på 

10-15 sider. 

Som led i projektforløbet på 1. eller 4. semester (hvis faget tages som liniefag 2) eller 5. eller 8. semester (hvis 

faget tages som liniefag 3 eller 4) udarbejdes et IKT-baseret produkt, der omfangsmæssigt svarer til en skriftlig 

opgave. 

De to studieprodukter skal godkendes af læreren, og begge produkter skal fremlægges for og diskuteres med 

linieholdet. Mindst en af fremlæggelserne skal være IKT-baseret. 

Udover de to studieprodukter vælger den enkelte studerende - alene eller sammen med højst 3 andre - et 

selvvalgt emne, der udarbejdes som et kort skriftlig oplæg til eksamen. Læreren skal godkende emnevalg og 

problemformulering. Opgaven afleveres til en af rektor fastsat dato. 



• Have været ansvarlig for minimum 2 faglige og/eller fagdidaktiske oplæg på linieholdet. 

• Have fremlagt og diskuteret de faglige produkter for og med linieholdet. 

• Alle studieprodukter skal være afleveret rettidigt og være godkendt i det semester, hvor de hører til. 

• Problemformulering og emne for det skriftlige oplæg skal være godkendt, og selve opgaven skal være 

afleveret rettidigt. 

H. Eksamen 

Eksamen består af en mundtlig prøve. 

Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget samt oplægget om det selvvalgte emne. 

Eksaminationen tager udgangspunkt i: 

De fællesbehandlede temaer udfra lodtrukne spørgsmål, som tager udgangspunkt i eksamensgrundlaget. 

Prøven er individuel. 

Det særlige studerende emne med udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg. Prøven foregår individuelt. Det korte 

skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 


Forberedelsestid: Der kan gives forberedelsestid. 

Hjælpemidler under forberedelsen: Noter og trykte hjælpemidler efter eget valg må anvendes. 

Bedømmelse: Der gives én samlet karakter, der bygger på en helhedsvurdering. 

75


Tysk 

Præambel 

Forberedelse til lærervirksomhed i tysk som fremmedsprog er fagets kerne. 

Stofområder er sprog og kultur, sprogbrug, sprogtilegnelse og formidling, som integreres til et helhedssyn. 

Stofområder behandles overordnet i et fagdidaktisk perspektiv med en dannelses- og en professionsrettet 

indfaldsvinkel. 

Målet er at den studerende tilegner sig 

1) kvalifikationer til at undervise i tysk som fremmedsprog, 

2) færdigheder i at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin, 

3) viden om, hvordan tysk som fremmedsprog kan indgå i forskellige tværfaglige projekter og 

læringsdimensioner, 

4) kombinerede færdigheder mht. at lytte, tale, læse og skrive, 

5) viden om sprog og sprogbrug, samt sprogtilegnelsesteorier og 

6) socio- og interkulturel viden og forståelse gennem mødet med tysksprogede kulturer. 


Fagdidaktik 

De studerende arbejder med 

1) undervisningsplanlægning, undervisningsmetoder, undervisningsmedier, progression og evalueringsformer og 

2) læringsbetingelser og -forudsætninger. 

Kombinerede kommunikative færdigheder 

De studerende opnår personlige færdigheder i at bruge tysk hensigtsmæssigt, når de læser, lytter, taler og 

skriver. 

Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse 

De studerende arbejder med 

1) viden om sprogets form og funktion, 

2) indsigt i sprogbrugsregler, 

3) viden om tekstgrammatik og pædagogiske grammatikker samt 

4) indsigt i sprogtilegnelsesmodeller. 

Kulturformidling 


1) væsentlige sider af kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande i et historisk perspektiv med 

hovedvægten på Tyskland, 

2) viden om litteraturens rolle i forbindelsen med kulturformidling og 

3) viden om kulturmøders betydning for fremmed og egen forståelse. 

Fagets samspil med de øvrige fag i læreruddannelsen 

I samspil med de pædagogisk-psykologiske fag kan tysk indgå i tværfaglige projekter, der behandler formidlings- 

og læringsdimensioner. 

I samspil med de andre sprogfag kan tysk samarbejde om sprogdidaktiske problemstillinger, i samspil med de 

praktisk-musiske fag om den praktisk-musiske dimension. Den kulturformidlende dimension giver muligheder for 

at arbejde tværfagligt ud fra forskellige faglige indfaldsvinkler. 


Linjefagets forskellige indholdsområder, som de er beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, 

integreres i et helhedssyn på sprog og kultur, tilegnelse og formidling. 



A. Sprogfærdighed og sprogtilegnelse, kultur- og samfundsforhold 

Studiemønstre 

Studiet omfatter mindst 3 fælles studiemønstre i form af tematiske forløb inden for kultur- og samfundsforhold i 

Tyskland eller tysksprogede områder. Temaerne for studiemønstrene vælges i samarbejde mellem studerende 

og lærer. 

76


Studieopgaver 

Med henblik på faglig fordybelse udarbejdes der henholdsvis i 1. og i 3. semester af faget individuelt eller som 

gruppearbejde to mindre skriftlige opgaver på tysk, samt i tilknytning hertil en fremlæggelse for holdet af cirka ½ 

times varighed pr. studerende. Der er mødepligt til de gensidige fremlæggelser. Fremlæggelserne kan have 

varierede former, men en af fremlæggelserne skal være IKT-baseret. 

Den ene opgave skal tage sit udgangspunkt i et af de valgte studiemønstre, og begge opgaver skal indeholde en 

fagdidaktisk perspektivering af det omhandlede emne. Den ene af opgaverne skal være IKT-baseret. Det er en 

betingelse for indstilling til eksamen, at opgaverne er godkendt. 

Studierejse 

Det tilstræbes at gennemføre en studierejse i løbet af linjefagsstudiet. Planlægning af rejsen varetages af de 

studerende. 

B. Sprog og sprogbrug 

Under temaarbejdet og alt andet arbejde i faget inddrages udviklingen af de studerendes receptive og produktive 

sprogfærdigheder samt sproglige bevidsthed. Der arbejdes både receptivt og produktivt med en bred vifte af 

teksttyper, både mht. stil, genre og medie. 

Som led i sprogfærdighedstilegnelsen forventes det, at den studerende kontinuerligt producerer mindre skriftlige 

tekster. 

Der arbejdes med fonetik i kursusform og med grammatik både i kursusform og integreret i den øvrige 

undervisning. I forbindelse hermed vægtes pædagogisk grammatik. 

C. Fagdidaktik, sprogpædagogik og indlæringsteorier 

Stofområderne søges integreret i et helhedssyn og behandles med et overordnet professionsrettet perspektiv. 

Fagdidaktisk teori, metode samt formidling indgår alle i flere forløb. Der arbejdes blandt andet med: 

- teoretisk sprogdidaktik og aktuel sprogpædagogisk debat 

- studier af undervisningsmaterialer samt kritisk vurdering af disse og fagets læseplaner 

- sprogtilegnelses- og kommunikationsstrategier 

- afprøvning af forskellige arbejds- og præsentationsformer 

- skolefagets historie, fagidentitet og begrundelse 

Evaluering og evalueringsmetoder integreres i faget. 









udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Det vil fx sige kommunikation samt 

informations- og tekstsøgning via internettet, brug af digitale ordbøger samt IKT-baserede præsentationsformer. 

E. Et selvstuderet område 

Som grundlag for mundtlig eksamen udarbejdes et kort skriftligt oplæg (3-5 sider) på tysk om et selvvalgt emne. 

Oplægget udarbejdes individuelt eller som gruppearbejde. Emnet skal godkendes af læreren senest 1. marts i 

eksamenssemesteret, og oplægget skal afleveres på en af rektor fastsat dato. Det korte skriftlige oplæg danner 

grundlag for mundtlig præsentation og diskussion ved eksamen. 

F. Deltagelsesbestemmelser og afløsning 


• 2 studieprodukter som beskrevet under pkt. A 

• Kort skriftligt oplæg om selvstuderet emne 

• Fonetik kan afløses gennem deltagelse i et kursus af 8 timers varighed. 

77


G. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig prøve. 


Den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet. Den studerende prøves i tekstforståelse og skriftlig 

sprogfærdighed ved en opgave stillet med udgangspunkt i et tekstmateriale der udleveres 24 timer før den 

egentlige eksamen. Til løsning af opgaven gives der 6 timer. 

Der må medbringes noter og hjælpemidler efter eget valg, men ingen form for ekstern kontakt er tilladt. 


Grundlaget er redegørelsen for eksamensgrundlaget samt den korte skriftlige opgave om selvvalgt emne. 

Prøven består af to dele: 

• En mundtlig præsentation af det selvvalgte emne. Denne del gennemføres på tysk. Det korte skriftlige oplæg 

indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

• Et lodtrukket spørgsmål inden for CKF’s sprog og sprogbrug med udgangspunkt i en elevstil. Denne del 

gennemføres på dansk. 

Varighed: ca. 45 min. 

Forberedelsestid: ca. 45 min. 

Hjælpemidler: Der må medbringes noter og hjælpemidler efter eget valg, men ingen form for ekstern kontakt er 

tilladt. 


Der gives to karakterer, en for den skriftlige prøve og en for den mundtlige. 

78


Kursus med henblik på undervisning af børn i de første år i skolen 

Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige 

forudsætninger for at varetage lærerens opgaver i de første år i skolen. 


1. Mindre børns vilkår og udvikling, leg og læring samt personlighedsdannelse. 

2. Praktiske og æstetiske læreprocessers betydning for børns udvikling 

3. Om børns sprog og begrebsdannelse ved skolestarten, herunder betydningen af opvækst under forskellige 

kulturelle og sproglige betingelser. 

4. Læseprocesser og læseindlæring. 

5. Skolestarten, differentiering af undervisningen samt fag- og lærersamarbejde. 

6. Lærerens og skolens samarbejde med hjemmet, og samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og 

skolefritidsordningens personale om samordning af indsatsen i skolestarten. 

Seminariet har fastlagt kursets indhold således: 

Kurset er en integreret del af projektforløbet ”Lærer i folkeskolen” på første årgang. 

A. Organisering og tilrettelæggelse af skolestarten 

Der arbejdes herunder med: 

• Daginstitutionens indhold og arbejdsmåder med de ældste børn 

• Børnehaveklassens indhold og form 

• Samordning af børns skolestart 

• Pædagogers og læreres opgaver og ansvarsområder i og omkring skolestarten 

B. De 5-9 åriges udvikling og forudsætninger 

ved skolestarten 

Der arbejdes herunder med 

• Sprog og begrebsdannelse under forskellige kulturelle og sproglige betingelser 

• Leg og læring 

• Praktiske og æstetiske læringsformer 

C. Begynderundervisningens mål, indhold, 

metoder og materialer 


• Læsning, læseindlæring og læseundervisning. 

• Matematisk begrebsdannelse og matematikundervisning. 

• Praktisk og skabende virksomhed. 

• Analyse og valg af undervisningsmaterialer til brug i begynderundervisningen. 

• Fremstilling af egne undervisningsmaterialer - herunder brug af IKT 

• Undervisningsdifferentiering i begynderundervisningen. 

• Undervisningsformer i de yngste klasser. 

• Fagsamarbejde i de første år i skolen. 

• Evalueringens funktion, indhold og form. 

• Samvær i klassen, disciplin samt konflikter og konfliktløsning. 

D. Særlige opgaver vedrørende yngre børn, som har problemer i skolesammenhænge 


• Pædagogiske og faglige forhold vedrørende elever med særlige undervisningsbehov. 

• De socialpædagogisk betonede opgaver og lærerens rolle ved løsning af disse. 

E. Samarbejdsopgaver i forbindelse med varetagelse af undervisning i de første skoleår 


• Samarbejdet mellem de læreruddannede og de pædagoguddannede kollegaer. 

• Samarbejdet med forældrene. 

79


• Samarbejde i lærerteams. 

Godkendelse af kursusforløb er betinget af fremmøde til kurset. 

80


Kursus med henblik på undervisning af børn med særlige behov 

Målet er, at den studerende på baggrund af sin viden fra de pædagogiske fag og liniefagene tilegner sig særlige 

forudsætninger for at varetage undervisning og andre pædagogiske aktiviteter, der imødekommer de særlige 

behov, børn kan have eller kan erhverve, og at forebygge og afhjælpe vanskeligheder, som udspringer af disse 

behov. 


1. Normer og normdannelse. 

2. Kulturelle og sociale forholds betydning for børns udvikling, herunder opvækst under forskellige kulturelle og 

sproglige betingelser. 

3. Betydningen af problemer i forbindelse med børns fysiske, intellektuelle og emotionelle og sproglige udvikling. 

4. Læringsmuligheder og -problemer i skolen og disses sammenhæng med barnets livsforhold. 

5. Anvendelse af varierede undervisnings- og arbejdsformer og andre former for 

undervisningsdifferentiering, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. 

5. Lærerens samarbejde med elever, forældre, kolleger, ledelse samt pædagogisk-psykologisk rådgivning og 

myndigheder uden for skolen. 

Seminariet har fastlagt kursets indhold således 

Der arbejdes ud fra følgende fire indholdsdimensioner: 

A. En normativ dimension 

Den studerende skal have viden om og kunne vurdere samfundets holdning til elever hvis udvikling kræver særlig 

hensyntagen og støtte. Desuden om normers opståen og betydning for elevens selvforståelse og 

kompetenceudvikling. 

B. En kulturel, social og udviklingspsykologisk dimension 

Den studerende skal have viden om hvordan livsvilkår og kulturelle forskelle påvirker børns udviklings og 

læringsparathed. Den studerende skal have forståelse for sammenhængen mellem emotionelle, sproglige, 

intellektuelle og fysiske problemer og deres betydning for barnets udvikling. 

C. En læringsdimension 

Den studerende skal have indsigt i sammenhængen mellem undervisning og specifikke læringsvanskeligheder 

og erhverve sig forudsætninger for at arbejde med undervisningsdifferentiering i relation til børn med særlige 

behov. Den studerende skal have kendskab til pædagogisk-psykologisk diagnosticering. 

Den studerende skal endvidere have kendskab til folkeskolens specialundervisning og anden socialpædagogisk 

indsats. 

D. En samarbejds- og kommunikationsdimension 

Den studerende skal erhverve sig forudsætninger for at samarbejde med elever, forældre og skolens interne og 

eksterne samarbejdspartnere, således at arbejdet med vanskeligt stillede børn sker i et helhedsorienteret 

perspektiv. Den studerende skal have mulighed for at arbejde oplevelsesorienteret med samtalesituationer, med 

egne erkendte og ikke-erkendte reaktionsmåder og med forskellige problemløsningsstrategier. 


81


Kursus i det praktisk-musiske fagområde 

Målet er, at den studerende gennem eksempler fra et eller flere af de praktisk-musiske fag: 

Tilegner sig erfaring med og viden om det praktiske og musiske som læringsdimension. 

Opnår forståelse af praktisk og musisk virksomhed som grundlag for oplevelse, erkendelse og udvikling. 


1. Grundlæggende praktiske og udtryksmæssige færdigheder. 

2. Skabende virksomhed og kropslig udfoldelse. 

3. Relationer mellem viden og sansebaserede indtryk. 

4. Tværgående emner og problemstillinger. 

5. Anvendelse af nonverbale udtryksformer med sigte på undervisning. 


A. Fase 1: Øvelse 

På kurset skal den studerende tilegne sig færdigheder indenfor et praksisområde der hører hjemme under et eller 

flere af følgende fag: billedkunst, håndarbejde, idræt og musik . 

Refleksion 

Den studerende skal som en del af sine forsøg på bemestring af den pågældende praksis reflektere over 

læreprocesserne indenfor det praktisk musiske område. 

B. Fase 2. Projekt: Menneske og Rum 

Den studerende skal formulere et lille afgrænset projekt indenfor ét af praksisområderne. Alle projekter skal 

belyse forholdet mellem menneske og rum. 

Projektet skal bygge på et samarbejde mellem flere praksisområder. 

C. Afsluttende præsentation 

Den studerende udarbejder et notat på én side om projektets idé og om kernepunkterne i sit arbejde. 

Hver studerende skal give en mundtlig redegørelse for ide, midler, proces og perspektiver som grundlag for 

feedback fra kursets øvrige deltagere. 


82


Kursus i skrivning og retorik for studerende, der vælger matematik, men 

ikke dansk 

Præambel 

Kernen i kurset er udvikling af almene professionsrettede kompetencer inden for skrivning og retorik, som 

grundlag for al lærervirksomhed. 

Skrivning 

Målet er 

1) at den studerende tilegner sig basale skrivefærdigheder og kan anvende disse i den daglige kommunikation 

og undervisning samt 

2) at den studerende bliver i stand til at vejlede børn i skrivning og medvirke i tværfaglige forløb i folkeskolen, hvor 

skrivning indgår. 


De studerende skal tilegne sig viden om 

1) skriftens kulturhistorie, 

2) håndskrift og håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder, og 

3) ergonomiske forhold ved håndskrivning og computerskrivning. 

De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 

1) at skrive de basale håndskriftformer, herunder tal og tegn, 

2) at udarbejde hensigtsmæssigt lay-out i håndskrevne såvel som computerskrevne tekster og 

3) at kunne analysere og vurdere børneskrift og vejlede barnet i hensigtsmæssig håndskrivning og 

computerskrivning. 

Retorik 

Målet er 

1) at den studerende opnår viden om retorik og færdighed i mundtlig formidling, og 

2) tilegner sig forudsætninger for at vurdere børns talesprog. 

De centrale kundskabs- og færdighedsområder 

De studerende skal tilegne sig viden om 

1) retorikkens og mundtlighedens genrer og argumentationsanalyse, 

2) samspillet mellem tale og kropssprog, 

3) stemme og stemmevanskeligheder samt 

4) børns sproglige og talemæssige dysfunktioner. 

De studerende skal tilegne sig professionsrettede færdigheder i 

1) at læse op og fortælle i en tolkende og stilrigtig fremførelse, 

2) at fremlægge mundtlige oplæg og 

3) at observere børns talesprog med henblik på visitering. 


A. Skrivning 

Der arbejdes med 

• Skrivningens teori: vejledningsfunktionen. 

• Grundlæggende viden om håndskrivningsprocessen og ergonomiske vilkår under skrivning. 

• Skrivningens praksis: færdighed i at skrive forskellige typer skrift og i at skrive på computer. 

B. Retorik 

Der arbejdes med: 

• Talesprogets karakteristika og mundtlighedens genrer, herunder fortælling, genfortælling, mundtlig 

formidling, argumentation og oplæsning. 

• Øvelser i stemmebrug og orientering om stemmeorganernes opbygning og funktion samt sproglige og 

talemæssige dysfunktioner. 

83


Udstedelse af kursusbevis er betinget af fremmøde til kurset. 

84


Kursus i informationssøgning 

Kurset i informationssøgning har til formål at styrke den studerendes informationskompetence og derved gøre 

den studerende til en selvhjulpen bruger af biblioteker og Internettet. 

Vægten lægges på de søgeteknikker, der er en forudsætning for at den studerende bliver i stand til selvstændigt 

at indsamle og udvælge information. 

Kurset afholdes i forbindelse med projektet ”Undervisningspraksis i folkeskolen” på 1. årgang. Der er mødepligt til 

kurset. 

Undervisning består af en teori- og en praksisdel. 

I teoridelen undervises i: 

• generelle søgeteknik 

• søgning i materialerne på Biblioteket, Blaagaard Seminarium 

• søgning materialer på offentlige biblioteker 

• søgning på Internettet 

• informationssøgning som en del af en projektopgave 

• litteraturlister 

• litteraturhenvisninger 

I praksisdelen søger den studerende efter materialer i: 

• kataloger, som Blaagaard-basen og Bibliotek.dk 

• fuldteksdatabaser, primært Infomedia. 

Varighed: 

3-4 lektioner 

85


Svømmelæreruddannelse 

Placering og omfang: 

Kurset placeres i forbindelse med liniefagsforløbet i idræt og tilbydes kun til disse studerende. 

Kurset har et omfang på 0,1 studenterårsværk, svarende til 6 point i Europlan Kredit Transfer system (ECTSpoint). 

Praktik 

Praktikken gennemføres som en integreret del af studieforløbet. 

Mål: 


• Selvstændigt og i et forpligtende samarbejde kan planlægge, gennemføre og evaluere svømmeundervisning. 

• Kan reflektere over og begrunde egen undervisning fagligt og pædagogisk. 

Indhold: 

• Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af svømmeundervisning i et sammenhængende fagligt forløb 

på baggrund af centrale og lokale bestemmelser. 

• Differentiere undervisnings- og læringsformer ud fra elevforudsætninger, mål og fysiske rammer. 

• Skriftlig og mundtlig kommunikation af egne lærererfaringer. 

• Kendskab til regler, forskrifter og faremomenter i forbindelse med svømmeundervisning. 

Tilrettelæggelse: 

Svømmeholdets lærer organiserer og står for gennemførelsen af praktikken i svømmehallen. Praktikken 

gennemføres med børneklasser så vidt muligt fra Enghavegård Skole. 

Bedømmelse: 

Den studerendes undervisningsfærdighed bedømmes af læreren på grundlag af arbejdet i børneundervisningen 

og en i forbindelse hermed udarbejdet skriftlig opgave. 

Meritoverførsel (§ 3 stk. 2) 

Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem 

uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 

Deltagelsespligt (§ 3 stk. 3) 

Deltagelsespligten opfyldes som mødepligt, og fravær må i såvel praktikken som i den øvrige undervisning ikke 

overstige 20%. 

Omfanget af uddannelsens studieområder (§ 4) 

I svømmelæreruddannelsen på Blaagaard Seminarium anvendes ca. 25 % af lektionstallet til børneundervisning. 

De resterende 75% fordeles på de 4 studieområder jf. § 4 på følgende måde: 

§ 4, stk. 1 Basis med 20% 

§ 4, stk. 2 Svømmearter med 30% 

§ 4, stk. 3 Teori med 10% 

§ 4, stk. 4 Sikkerhed med 15% 

Der afholdes intern prøve i praktiske færdigheder. 

Prøven, der normalt aflægges inden for ét semester, bedømmes af læreren. 

Den skriftlige opgave (§ 5 stk. 1) 

Den skriftlige opgave skal: 

• være fagligt, idrætsdidaktisk og –pædagogisk begrundet 

• indeholde dagbog/logbog for alle børnepraktiktimer 

• indeholde refleksioner over den samlede undervisningsperiode 

Opgaven udarbejdes i undervisningsgrupperne og må være på 10-15 A4-sider incl. dagbog/logbog. 

Opgaven afleveres til en af svømmeholdets lærer fastsat tid. Den bedømmes af en intern censor med 

bedømmelsen bestået/ikke bestået og medgår ved den samlede bedømmelse af den studerendes 

undervisningsfærdighed. 

Der udstedes bevis for gennemført uddannelse. 

86


Bacheloropgave 

Den studerende udarbejder i tilknytning til et af sine linjefag en større selvstændig faglig-pædagogisk opgave i et 

selvvalgt emne – bacheloropgaven. 

Emnet for opgaven skal være relevant for uddannelsens formål og sigte mod lærernes arbejde. Ved besvarelsen 

af opgaven skal den studerende demonstrere evne til at kunne anvende faglig og pædagogisk viden under brug 

af akademisk arbejdsmåde og videnskabelig metode. 

Seminariet har fastlagt indholdet således: 

Skolefaglighed i samspillet mellem det valgte liniefag og de pædagogiske fag. 

Inden udgangen af 7. semester anmoder den studerende om to vejledere. Vejlederne skal vælges således at de 

repræsenterer den pædagogiske faggruppe og det valgte liniefags faggruppe. 

Godkendelse af emne og problemformulering 

Emne samt problemformulering skal godkendes af begge vejledere på en af Rektor fastsat dato. 

Krav til opgaven 

Den studerende skal arbejde ud fra selvvalgt videnskabelig metode, og gennem opgaven demonstrere 

færdighed i at indsamle, udvælge, analysere, systematisere, og formidle viden, og færdighed i at drage 

handlingsrettede konklusioner. Opgavens omfang skal være 20-30 sider. 

Bedømmelsen 

Den større selvstændige opgave, bacheloropgaven, bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en af 

lærerne i liniefaget, af en af lærerne i de pædagogiske fag og af en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 

Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. 

Som grundlag for bedømmelsen af opgaven indgår en vurdering af både det faglige indhold og den skriftlige 

fremstilling. 

Prøvens varighed: 45 min 

87


Eksamensbestemmelser 

1.1 Indledning 

1.1.1 For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen har Lærerseminariernes 

Rektorforsamling udarbejdet fælles retningslinier. Disse fælles retningslinier er indholdet i 

nedenstående bestemmelser og regler. 

1.2 Regelgrundlag: 

1.2.1. Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i “ Bekendtgørelse om 

uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen” af 12. marts 2007 

(‘uddannelsesbekendtgørelsen’). Eksamen og prøver er beskrevet i kap. 6, § 44-51. 

Læreruddannelsen er desuden omfattet af ”Bekendtgørelse nr. 356 om prøver og eksamen i 

erhvervsrettede uddannelser” af 19. maj 2005 (‘eksamensbekendtgørelsen’). 

Endvidere gælder “ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse” af 20. marts 

2007 (‘karakterbekendtgørelsen’). 

Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i ‘eksamensbekendtgørelsen’ kap. 6. 

1.3 Eksamensterminer 

1.3.1 Skriftlige prøver afholdes i slutningen af maj og begyndelsen af juni. Tidspunkterne fastsættes 

af Undervisningsministeriet. 

1.3.2 De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 15. maj til 30. juni og i januar 

måned. 

Prøver for enkelte studerende kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin. 

1.3.3 Omprøver kan afholdes i august og januar, jf. pkt. 1.5.5 

1.4 Indstilling og framelding til prøver 

1.4.1 En studerendes tilmelding til et semester er ensbetydende med indstilling til eksamen i de fag, 

hvori der i henhold til studieordningen afholdes prøve ved semesterets slutning. 

1.4.2 Den studerendes indstillingsfrist er identisk med frameldingsfrist til prøven, og tæller som ét ud 

af de tre mulige prøveforsøg, uanset om den studerende går til prøve eller ej. Seminariet kan 

dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold (Eks.bek. § 5 stk. 3). 

1.4.3 Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, 

deltage i prøve i de fag, som afsluttes efter 2. Semester. Disse fag skal være bestået senest 

ved udgangen af 4. semester. 

1.5 Genindstilling til prøver 

1.5.1 Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende 

genindstille sig til prøve i faget. 

1.5.2 Hvis en studerende ved en prøve i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller 

bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. 

1.5.3 Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til en 4. og 5. 

indstilling kan kun gives, hvis rektor finder det begrundet usædvanlige forhold (Eks.bek. § 6 stk. 

4). 

1.5.4 Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. 

1.5.5 Den studerende har dog ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende 

tilfælde: 

1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller 

bedømmelsen bestået i en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden 

88


udgangen af 2. semester. 

2) hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen. 

1.5.6 Prøverne i henhold til pkt. 1.4.3 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter 

studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 

1.6 Sygeeksamen 

1.6.1 For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af 

sygdom eller graviditet, afholdes der sygeeksamen. 

1.6.2 Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret 

inden prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den 

pågældende eksamensindstilling. Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. 

1.6.3 Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det 

er praktisk muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen § 7 stk. 1. 

1.7 Deltagelse i prøver 

1.7.1 I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager 

udgangspunkt i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget 

af, at den studerende har afleveret sådanne på et tidspunkt, der nærmere fastsættes i 

studieordningen. 

1.8 Prøveformer 

1.8.1 Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisningsministeriet. 

1.8.2 Mundtlig prøve med baggrund i materiale – kaldet opgaver - følger bestemmelser fastlagt i 

seminariets studieordning inden for følgende rammer: 

Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider á 2600 anslag. 

Opgaverne kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på eksamen eller i 

løbet af undervisningen i faget. 

Der skal i henhold til bestemmelser eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte 

studerende skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. Hvis opgaverne er tilvejebragt i løbet af 

undervisningen, skal der i forbindelse med eksamen trækkes lod mellem disse. Hvis opgaverne 

udarbejdes ved afslutningen af undervisningen med sigte på prøven, skal der som led i prøven for 

den enkelte studerende trækkes lod mellem mindst 4 opgaver. 

Det skal fremgå af prøvebestemmelserne i det enkelte fag, hvorledes opgaven indgår i 

bedømmelsen. 

1.8.3 Det skal af studieordningens prøvebestemmelser i det enkelte fag fremgå, hvordan de temaer, der 

danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem, kan danne udgangspunkt for en 

prøve, hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og 

centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bekendtgørelsens § 49, stk. 1. 

1.8.4 Efter seminariets nærmere bestemmelser udarbejder ved afslutningen af undervisningen det enkelte 

fags underviser(e) en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er 

dels en dokumentation i forhold til seminariets kvalitetssikring af uddannelsen dels en nyttig 

information til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets CKFbestemmelser. 

1.8.5 Ved fag, hvor prøven er en kombination af en praktisk og en mundtlig prøve fastlægger seminariet 

administrativt, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges. 

89


1.8.6 Ved afslutningen af fællesforløbet i de obligatoriske linjefag og ved afslutningen af førstedelen af 

linjefagene engelsk, historie og idræt tilrettelægger seminariet en intern mundtlig eller skriftlig 

individuel delprøve, hvor den studerende får bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået. 

1.9 Prøver på grundlag af et gruppeprodukt 

1.9.1 I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle 

prøver, medmindre der foreligger en speciel tilladelse fra Undervisningsministeriet. 

1.9.2 Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel 

prøve eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, medmindre produktet indgår i 

bedømmelsesgrundlaget. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til stede i 

eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. 

1.9.3 Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på max. 3 studerende, med mindre andet er anført i 

fagets studieordning. 

1.10 Sameksamen 

1.10.1 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag 

afholdes på grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for 

sig. 

1.10.2 Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af 

studieordningen. 

1.10.3 Ansøgning om sameksamen skal med indstilling fra de pågældende lærere foreligge til rektors 

godkendelse senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen. 

1.10.4 Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan 

ske en bedømmelse af den studerende i begge fag. 

1.11 Bacheloropgaven. 

1.11.1 Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket 

censor og efter seminariets nærmere bestemmelse af én eller begge den studerendes 

vejledere. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på 

eksaminandens formulerings- og staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2. 

Der gives en samlet karakter for opgaven (inkl. formulerings- og staveevne) og den mundtlige 

præstation ved prøven. 

1.11.2. Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 sider. 

En side defineres som en normalside á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst 

udgøre 10 normalsider. 

En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises – jævnfør 

uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 4. 

1.12 Censorer 

1.12.1 Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt 

censorerne i censorkorpset og i overensstemmelse med aftalen mellem Censorformandskabet 

og Lærerseminariernes Rektorforsamling. 

1.12.2 Seminariet sender det materiale, som er valgt ved lodtrækning, eller som der skal trækkes lod 

imellem til censor. 

1.12.3 Eventuelle forhandlinger om materiale, der skal trækkes lod imellem, foregår direkte mellem 

censor og eksaminator. 

1.12.4 Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og seminariet. 

90


1.12.5 For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og 

eksamensbekendtgørelsen. 

1.12.6 For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter 

nedenstående oversigter (pkt. 1.13.2). 

1.12.7 For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på 

hjemseminariet, indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres 

som antallet af censortimer efter nedenstående bestemmelser (pkt. 1.13.2) multipliceret med 2,15, medens 

øvrige censortimer og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = 1. 

1.13 Eksaminations- og bedømmelsestider 

1.13.1 Skriftlige prøver: 

Centralt stillede eksterne prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. 

uddannelsesbekendtgørelsens § 15, stk. 2. 

Interne prøver: Varighed fastsættes lokalt. 

1.13.2 

Mundtlige og praktiske prøver: 

Obl. linjefag fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. 

Linjefag 1,2 årsværk, 1. del.: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. 

Linjefag – eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter. 

Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter. 

Fællesfag: Prøven varer 30 minutter. 

Den angivne tid pr. eksaminand omfatter også tid til votering. 

I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter 

godkendelse af rektor. 

1.13.3 Til bedømmelse af besvarelserne i de skriftlige prøver ved den afsluttende prøve i dansk, 

matematik, engelsk, tysk og fransk gives der 60 min. 

1.13.4 Til at læse bacheloropgaven gives der 60 min. pr. opgave. 

1.13.5 I fagene musik og idræt hvor der er mulighed for gruppeeksamen i den praktiske del af 

eksaminationen er eksaminationstiden som følger: 

1 studerende 2 studerende 3 studerende 3 studerende 

Praksisdel 15 min. 30 min. 45 min. 60 min. 

Teoridel/ 

individuel del 

30 min. 30 min. pr. 

studerende 

30 min. pr. 

studerende 

30 min. pr. 

studerende 

1.14 Afholdelse af eksamen 

1.14.1 Rektor forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante bekendtgørelser 

og tilsvarende overordnede bestemmelser. 

1.14.2 Rektor sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at gøre sig 

bekendt med seminariets bestemmelser for prøvernes afholdelse. 

1.14.3 I god tid før prøven gives de studerende orientering om prøvebestemmelser m.v. 

(eksamensbekendtgørelsens § 4). Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse 

bestemmelser. 

2 Afløsning 

91


2.1 I henhold til fagbeskrivelserne (se den faglige del af studieordningen) kan der i de enkelte fag 

udarbejdes afløsningsopgaver (skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele 

af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver 

faglærerens godkendelse. 

2.2 Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved 

deltagelse i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til rektor. 

2.3 Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag. 

3 Klager 

3.1 Klagerreglerne vedr. eksterne prøver er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen kap. 10 og 11, § 44 – 

55. 

3.2 Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse er beskrevet i bekendtgørelsen om udddannelse til 

professsionsbachelor som lærer i § 64, stk. 2. 

4 Lydoptagelser af egen mundtlig prøve 

4.1 Af bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at ” 

foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve”. 

4.2 Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke 

offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for, at 

udstyret fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende på 

eksamensforløbet, og ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt. 

5 Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver. 

5.1 Anvendelse af EDB ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive 

meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. 

5.2 Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle 

restriktioner er meddelt ved opslag fra seminariet med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst 

én uge. 

5.3. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. 

Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til § 19 i Bek. nr. 356 af 19. maj 2005 

om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 

5.4 Den studerendes navn, studienummer, fag og seminarium skal påføres hvert ark i den skriftlige 

besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer. 

5.5 Seminariet påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige 

prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være 

indstillet på at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden. 

5.6 Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige 

sikkerhedsmæssige lagringer af tekst, data mv. 

5.7 Ved brug af EDB ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, 

92


skærm og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter 

angivet i det enkelte seminariums eksamensbestemmelser. 

5.8 Det enkelte seminarium udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, 

herunder udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål 

angående tyveri og anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og – 

procedurer, teknisk eller EDB-kyndig assistance ved opstilling og under prøvens afvikling. 

5.9 Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere 

resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i 

løbet af uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som 

kildemateriale 

93

blaagaard seminarium 2006 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?