Studieordning 09/10 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Studieordning 2012-2013 Blaagaard/KDAS 

Gældende for årgang 2009 og årgang 2010 

INDHOLD 

1. Generelle forhold .......................................................................................................................................... 4 

1.1. Gyldighed ................................................................................................................................................ 4 

1.2. Uddannelsestænkning og mål for læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS ............................................ 4 

1.3. Lovgrundlag ............................................................................................................................................ 6 

1.4. Fagene og ressourcefordeling ................................................................................................................ 6 

1.5. Rammer og vilkår for organisering af undervisning og samarbejdet ml. studerende og undervisere, 

administration, studievejledning og ledelse ............................................................................................... 11 

1.6. Adgangskrav til linjefagene ................................................................................................................... 14 

1.7. Valg af linjefag ...................................................................................................................................... 16 

1.8. International linje ................................................................................................................................. 17 

1.9. Praktikbestemmelser ............................................................................................................................ 18 

1.10. Evaluering og dokumentation ............................................................................................................ 18 

1.11. Studietid og deltagelseskrav ............................................................................................................... 20 

1.12. Orlov ................................................................................................................................................... 23 

1.13. Udlandsophold, meritregler samt overførsel fra andre uddannelsesinstitutioner ............................ 24 

1.14. Mentor ................................................................................................................................................ 25 

1.15. Studieprodukter ................................................................................................................................. 25 

1.16. It i uddannelsen .................................................................................................................................. 26 

1.17. Projekter/sær-forløb i uddannelsen .................................................................................................. 27 

2. Fagtekster .................................................................................................................................................... 33 

Praktik ....................................................................................................... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab ................................................................................ 33 

1

De pædagogiske fag .................................................................................................................................... 40 

Almen didaktik ............................................................................................................................................. 41 

Psykologi ...................................................................................................................................................... 43 

Pædagogik ................................................................................................................................................... 45 

Dansk ........................................................................................................................................................... 47 

Dansk – fællesforløb .................................................................................................................................... 47 

Dansk – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin ...................................................................... 49 

Dansk – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ................................................................................ 50 

Matematik ................................................................................................................................................... 51 

Matematik – fællesforløb rettet mod mellemtrinnet ................................................................................. 51 

Matematik – aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin .............................................................. 54 

Matematik – aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin ........................................................................ 56 

Grundforløb Natur/teknik ........................................................................................................................... 58 

Natur/teknik ................................................................................................................................................ 62 

Engelsk ......................................................................................................................................................... 64 

Historie, 72 ECTS/1,2 årsværk ..................................................................................................................... 69 

Historie, 36 ECTS/0,6 årsværk ..................................................................................................................... 76 

Idræt, 72 ECTS/1,2 årsværk ......................................................................................................................... 78 

Idræt, 36 ECTS/0,6 årsværk ......................................................................................................................... 81 

Billedkunst ................................................................................................................................................... 83 

Biologi .......................................................................................................................................................... 85 

Dansk som andetsprog ................................................................................................................................ 89 

Fysik/kemi .................................................................................................................................................... 93 

Geografi ....................................................................................................................................................... 95 

Hjemkundskab ............................................................................................................................................. 99 

Kristendomskundskab/religion ................................................................................................................. 104 

2

Materiel design .......................................................................................................................................... 105 

Musik ......................................................................................................................................................... 110 

Samfundsfag .............................................................................................................................................. 115 

Specialpædagogik ...................................................................................................................................... 117 

Tysk ............................................................................................................................................................ 119 

Læreruddannelsens professionsbachelorprojekt ...................................................................................... 122 

Kursus i færdselslære, inklusive førstehjælp ............................................................................................. 124 

Kursus i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab .............................................................. 125 

Kursus i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering ............................................................. 127 

Det praktisk-musiske fagområde ............................................................................................................... 128 

Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk ...................................... 129 

3. Bilag: Eksamens- og prøvebestemmelser .................................................................................................. 131 

1. Eksamen ................................................................................................................................................. 131 

2. Afløsning ................................................................................................................................................ 138 

3 Klager ...................................................................................................................................................... 138 

4. Lydoptagelser af egen mundtlig prøve .................................................................................................. 140 

5. Anvendelse af it ved skriftlige prøver. ................................................................................................... 140 

6. Uregelmæssigheder under prøver ........................................................................................................ 141 

3

1. GENERELLE FORHOLD 

1.1. GYLDIGHED 

Denne studieordning er gældende for alle studerende på Blaagaard/KDAS, der følger uddannelsen efter 

2006-loven, dvs. årgang 2007 og senere. 

I det omfang overgangsbestemmelser i forhold til tidligere studieordninger er påkrævet, angives disse eksplicit. 

Fagteksterne gælder både for ordinære lærerstuderende for meritlæreruddannelsen og for enkeltfagsstuderende. 

1.2. UDDANNELSESTÆNKNING OG MÅL FOR LÆRERUDDANNELSEN PÅ BLAAGAARD/KDAS 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS har som formål at understøtte læreprocesser hos de studerende, 

således at de erhverver de nødvendige kompetencer og kvalifikationer til såvel arbejde i lærerprofessionen 

og andre formidlingsprofessioner som til videre- og efteruddannelse. 

Uddannelsen er professionsrettet og skal give de studerende de praktiske og teoretiske forudsætninger for 

selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagindhold og 

i overensstemmelse med uddannelsens formål, således at de studerende rustes til løbende at udvikle egen 

praksis. 

Koblingen mellem den fag- og teoribaserede undervisning og professionsfeltet er omdrejningspunktet i 

uddannelsen. Målet er den fagligt-pædagogisk reflekterende praktiker, som løbende undersøger og reflekterer 

over egen og andres praksis med henblik på stadig udvikling af sin professionsudøvelse. 

Den studerende skal i sine linjefag opnå en faglig og fagdidaktisk indsigt, der kvalificerer til at begrunde 

undervisningen i forhold til 

folkeskolens formål, 

skolefagets eget formål, 

væsentlige træk i samfundsudviklingen, 

den enkelte elevs behov, forudsætninger, udviklingsmuligheder og –betingelser. 

Denne indsigt skal kvalificere den studerende til at opstille kriterier for vurdering, fremstilling og anvendelse 

af egne undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Det skal endvidere kvalificere den studerende til 

at vurdere og anvende andres undervisningsmaterialer og andre hjælpemidler. Dette sker i et nært samspil 

med de pædagogiske fag og praktikken. 

Der er løbende fokus på at bidrage til den enkelte studerendes personlige udvikling og udvikling af interessen 

for og evnen til at medvirke i et demokratisk samfund. 

Undervisningen på Blaagaard/KDAS bygger på forståelsen af, at den enkelte studerende skal møde og afprøve 

mange forskellige undervisnings- og arbejdsformer indenfor de enkelte fag og forløb. Blaagaard/KDAS 

er en øvelsesplads for læreprocesser, hvor studenterdeltagelse i udviklingen og afprøvningen 

af undervisnings-, samværs-, arbejds- og læringsformer er en vigtig del af læreruddannelsen. 

4

Den enkelte studerende skal via uddannelsen udvikle sin evne til løbende at undersøge, dokumentere, analysere 

og reflektere over egen og andres læreprocesser Det sker bl.a. med udgangspunkt i den studerendes 

individuelle digitale portfolio/dokumentsamling og via konkrete undersøgelser af og i professionsfeltet. 

I de enkelte fag arbejdes der med forskellige evalueringsmetoder, således at den studerende opnår kompetence 

til at arbejde bevidst med evaluering som en naturlig del af undervisningen. 

I alle fag arbejdes der med den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. 

I alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, 

herunder læseindlæring og læsetræning. 

I alle fællesfag (de pædagogiske fag og kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab) arbejdes der 

med klasseledelse og emner, der vedrører skole-hjem-samarbejdet. 

Den studerende skal erfare, at der sker videns- og færdighedsmæssige fremskridt gennem uddannelsens 

fire år. Det betyder, at undervisning og praktik bevæger sig mod en stadigt stigende kompleksitet med hensyn 

til de krav, der stilles til de studerendes viden, kunnen og præstationer. 

Uddannelsens progression er forankret i praktikken og arbejdet frem mod professionsbacheloropgaven. 

Praktikkens indholdsområder samt professionsundersøgelse og -refleksion er dermed omdrejningspunktet 

for progressionen i alle uddannelsens fag. 

Der indgår skriftlighed i alle fag, og alle fag er forpligtet på at arbejde med at udvikle de studerendes skriftlige 

kompetencer indenfor forskellige genrer og med forskellige formål og målgrupper og som redskab til 

udvikling af egen erkendelse. 

I linjefagene på første og andet år af studiet indgår samarbejde med undervisere fra de pædagogiske fag 

("0,2-samarbejdet"). Fokus er professionsorientering og kobling til praksis via arbejde med: 

planlægning af undervisning samt analyse og evaluering af undervisningsmetoder og læring 

progression, differentiering, elevinddragelse og evaluering af undervisning 

klasserumsledelse samt skole-hjem-samarbejde 

praktikforberedelse og -efterbehandling 

kvalificering af fagdidaktikken og dennes forhold til indholdet i de pædagogiske fag 

Alle fag arbejder med nedenstående syv indholdselementer jf. progressionsbeskrivelsen for faget praktik: 

Lærerens opgave og ansvar 

Elevforudsætninger 

Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø 

Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 

Evaluering af elevernes læring 

Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner 

Beskrivelse, analyse og vurdering 

Alle fag arbejder med nedenstående fire indholdselementer jf. bestemmelserne for arbejdet frem mod 

professionsbachelorprojektet: 

Undersøgelser og analyser af lærerfaglige funktioner, herunder planlægning, gennemførelse og 

evaluering af egne undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis 

5

Udvikling af kompetence til at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, 

herunder såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret viden. 

Udvikling af kompetence til at anvende forskellige tilgange til at beskrive, analysere, vurdere og 

formidle lærerfaglige funktioner 

Udvikling af kompetence til at anvende og sammentænke faglig og pædagogisk viden under anvendelse 

af systematisk argumentation og videnskabelig metode. 

I alle fag kan kortere forløb (4-6 uger) i undervisningen foregå på engelsk. I sprogfagene foregår størsteparten af 

undervisningen på det relevante sprog. På international linje foregår al undervisning på 1. år på engelsk. 

1.3. LOVGRUNDLAG 

Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS er tilrettelagt på grundlag af følgende love og bekendtgørelser: 

Lov nr. 579 af 9/6/2006: Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen 

BEK nr. 408 af 11/05/2009: Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i 

folkeskolen (Læreruddannelsesbekendtgørelsen) 

BEK nr. 96 af 20/02/2008: Bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved visse videregående 

uddannelser (Undervisningsministeriets adgangsbekendtgørelse) 

BEK nr. 766 af 26/06/2007: Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 

(Eksamensbekendtgørelsen) 

BEK nr. 262 af 20/03/2007: Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 

BEK nr. 1236 af 18/12/2000: Bekendtgørelse om studerendes råd ved seminarier, der uddanner lærere 

til folkeskolen, pædagoger, ernærings- og husholdningsøkonomer og håndarbejdslærere 

BEK nr. 718 af 21/07/2000: Bekendtgørelse om uddannelse af svømmelærere (Svømmelærerprøven) 

1.4. FAGENE OG RESSOURCEFORDELING 

Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). I uddannelsen 

indgår der praktik i et omfang svarende til 36 ECTS-point. Praktikken tilrettelægges over 24 uger for 

dag-uddannelsen og 20 uger for aften-uddannelsen. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, 

der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes 

arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. 

Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som folkeskolelærer. Betegnelsen på engelsk er 

Bachelor of Education. 

Uddannelsen omfatter følgende fag mv., som indgår med de angivne ECTS-point og årsværksvægt: 

Fag ECTS-point Årsværk 

De pædagogiske fag 33 0,55 

Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab 17 0,28 

Linjefag 144 2,4 

Professionsbachelorprojekt 10 0,17 

6

Praktik 36 0,6 

Tværprofessionelt element – sammensat af elementer 

fra de øvrige fag 

8 0,13 

1. ÅR 

1. linjefag inkl. 0,2samarbejde 

Fag/aktivitet ECTSpoint 

DAG: 

Dansk fællesforløb 

Matematik fællesforløb 

Grundforløb, natur/teknik 

Engelsk, 1. år 

Idræt, 1. år 

AFTEN: 

Dansk fællesforløb 


Naturfagsforløb, 1. år (natur/teknik, 

fysik/kemi, biologi 

eller geografi) 

7 

Årsværk Undervisningstimetal* 

36 0,6 240 6 

KLM 17 0,183 112 2,5 

Praktik DAG: 1+4 uger, AFTEN: 4 uger 7,5 0,12 

Særlige forløb Praktiks-musisk kursusMetode- 

og videnskabsteori 

Kursus i skrivning og retorik 

Eksamen 

/prøve/bedømmelse 

Linjefag 

KLM 

Praktik 

Mødepligt/deltagelsespligt Mødepligt til al undervisning 

på 1. årg. 

Deltagelsespligt i øvrigt i hht 

fagenes studieordning 

I alt 60,5 1,00 352 

Vejledningstimetal**

2. ÅR 

1. linjefag inkl. 0,2samarbejde 

Fag/aktivitet ECTSpoint 

DAG: 

Dansk specialisering 

Matematik specialisering 

Naturfag, natur/teknik 

Engelsk, 2. år 

Idræt, 2. år 

AFTEN: 

Dansk specialisering 


Naturfagsforløb, 2. år (natur/teknik, 

fysik/kemi, biologi 

eller geografi) 

8 

Årsværk Undervisningstimetal* 

36 0,6 240 6 

Psykologi 11 0,18 73 2 

Almen didaktik 

t.o.m. årg. 2009. 


(Fra årg. 2010 placeres AD 

på 3. årg.) 

5,5 0,09 37 1 

Praktik DAG: 5 uger, AFTEN: 4 uger 6 0,1 

Særlige forløb Tværprofessionelt forløb 8 0,13 

Metode- og videnskabsteori 

Sundheds- og seksualundervisning 

og familiekundskab 

Eksamen 

Linjefag 

/prøve/bedømmelse Psykologi 

Praktik 

Mødepligt/deltagelsespligt Deltagelsespligt i hht fagenes 

studieordning 

I alt t.o.m. årg. 2009 58,5 

+ 8 

1,11 350 

I alt fra årg. 2010 53 + 

8 

1,02 313 


3. ÅR 

2. linjefag: 

enten et ét-årigt 

linjefag (0,6 årsværk) 

eller 1. år af et toårigt 

linjefag (1,2 

årsværk) 

Fag/aktivitet ECTS 

- 

point 

To-årigt linjefag (1,2 årsværk): 

Engelsk 

Ét- eller toårige linjefag (DAG: 1,2 årsværk, 

AFTEN: 0,6 årsværk) 

Historie 

Idræt 

Ét-årige linjefag (0,6 årsværk) 

billedkunst 

biologi 

dansk som andet sprog 

nyt: fysik/kemi 

geografi 

hjemkundskab 

kristendomskundskab/religion 

materiel design 

musik 

nyt: natur/teknik 

samfundsfag 

specialpædagogik 

tysk 

9 

Årsværk 

Undervisningstimetal* 

36 0,6 240 6 

Pædagogik 11 0,183 73 2 


t.o.m. årg. 2009. 

5,5 0,0915 37 1 


(Fra årg. 2010 placeres 

AD på 3. årg.) 

11 0,183 73 2 

Praktik DAG: 7 uger, AFTEN: 5 uger 10,5 0,18 

Særlige forløb Metode- og videnskabsteori 

Færdselslære, inkl. førstehjælp 

Eksamen 

Linjefag 

/prøve/bedømmelse Psykologi 

Praktik 

Møde- 

Deltagelsespligt i hht fagenes stupligt/deltagelsespligtdieordning 

I alt t.o.m. årg. 2009 63 1,05 350 

I alt fra årg. 2010 68,5 1,13 386 


4. ÅR 

2. eller 3. linjefag: 

enten et ét-årigt 

linjefag (0,6 årsværk) 

eller 2. år af et toårigt 

linjefag (1,2 

årsværk) 

Fag/aktivitet ECTS 

- 

point 

To-årigt linjefag (1,2 årsværk): 

Engelsk 

Ét- eller toårige linjefag (DAG: 1,2 årsværk, 

AFTEN: 0,6 årsværk) 

Historie 

Idræt 

Ét-årige linjefag (0,6 årsværk) 

billedkunst 

biologi 

dansk som andet sprog 

nyt: fysik/kemi 

geografi 

hjemkundskab 

kristendomskundskab/religion 

materiel design 

musik 

nyt: natur/teknik 

samfundsfag 

specialpædagogik 

tysk 

Samlet studiebelastning: 240 ECTS samt 8 ECTS for tværprofessionelt modul. 

* Undervisningstimetal angiver antal lektioner á 45 min. typisk på hold. 

** Vejledningstimer angiver det antal vejledningstimer á 45 min, den studerende kan forvente at møde 

alene eller i grupper. 

I tilfælde af holdstørrelser under 14 vil undervisningstimetallet blive justeret i nedadgående retning. 

10 

Årsværk 

Undervisningstimetal* 

36 0,6 240 6 

Bachelorprojekt 10 0,17 6 

Særlige forløb Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering 

Praktik DAG: 3+4 uger, AFTEN: 3+4 uger 12 0,2 

Eksamen 

Linjefag 

/prøve/bedømmelse Bachelorprojekt 

Møde- 

Deltagelsespligt i hht fagenes stupligt/deltagelsespligtdieordning 

I alt 58 0,97 240 


Læreruddannelsen på Blaagaard/KDAS bygger på forståelsen af, at den studerende arbejder fuldtids på 

studiet. Udover nedenstående timetal, som den studerende mindst kan forvente at møde, forventes den 

enkelte studerende selvstændigt at arbejde med studiets indholdselementer i form af forberedelse til og 

efterbehandling af undervisning, skriftlig arbejde, studiegruppearbejde, selvstudie m.v. 

1.5. RAMMER OG VILKÅR FOR ORGANISERING AF UNDERVISNING OG SAMARBEJDET ML. 

STUDERENDE OG UNDERVISERE, ADMINISTRATION, STUDIEVEJLEDNING OG LEDELSE 

Rammer for og information om studieaktiviteterne er organiseret jf. nedenstående: 

Årsplanen 

Årsplanen er en overordnet oversigt over uddannelsesaktiviteterne på uddannelsen som helhed for et helt studieår: 

august til juli. Planen er inddelt i uger for hver årgang og angiver hvornår der er undervisning, praktik, særlige 

uddannelsesaktiviteter, ferie, eksamen m.m. Årsplanen findes på Portalen. 

Undervisningsplaner 

Undervisningsplanerne er en udmøntning af studieordningens bestemmelser. Undervisningsplaner er de konkrete 

oversigter over undervisningen i det enkelte fag på det enkelte hold. Hver plan består minimum af en målbeskrivelse 

for det konkrete forløb, angivelse af tilknytning til studieordningens bestemmelser, tidspunkt for undervisningen, 

overskrift/tema pr. undervisningsgang samt litteraturangivelse. Såfremt der er knyttet studieordningsfastsatte 

obligatoriske studieprodukter til undervisningen skal dette fremgå af planen. 

Underviseren fremlægger ved semesterets begyndelse et forslag til undervisningsplan for de studerende. På 

baggrund af diskussion heraf aftales det, hvilke indholdsmæssige områder og mål der arbejdes med, samt hvilke 

undervisnings- og arbejdsformer der skal bringes i anvendelse i forbindelse med undervisningsforløbene. Som 

følge af denne aftale er den studerende selv ansvarlig for at studere de områder af fagets centrale kundskabs- og 

færdighedsområder, som ikke dækkes af undervisningen. 

Undervisningsplanen skal være tilgængelig for de studerende senest 3 uger efter semesterstart i første semester 

af faget og senest ved semesterstart i de øvrige semestre af faget. Planen kan justeres i løbet af det enkelte semester 

efter aftale mellem underviser og studerende. Planen offentliggøres på holdets konference i Studiezonen og 

opdateres løbende ved evt. ændringer. 

Den endelige, samlede undervisningsplan for holdet skal være aftalt senest den 15.3. i eksamenssemestret. Undervisningsplanen 

kan udgøre eksamensredegørelsen eller danne grundlag herfor. Eksamensredegørelsen afleveres 

til studiekontoret. 

11

Skema 

Der udarbejdes et skema pr. hold, og dette offentliggøres på Portalen. Skemaet er et brutto-skema, som angiver 

mulige positioner for undervisningen pr. fag. Den konkrete placering af undervisningen aftales mellem studerende 

og underviser. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at placere aktiviteter udenfor skemapositionerne. 

Herunder vejledning og studieture/ekskursioner. 

Skema for hhv. efterårs- og forårssemestre er ikke nødvendigvis identiske. 

Kommunikation mellem studerende og undervisere/administration 

Kommunikationen mellem studerende og undervisere/administration sker på flere måder men er koncentreret 

om Studiezonen. 

Den studerende får ved optagelse på uddannelsen brugernavn og password til Portalen. Herunder en personlig, 

studiefaglig e-mail. 

Det påhviler den studerende at overholdende gældende regler om ophavsret samt persondataloven i sin brug af 

digitale medier og elektronisk kommunikation. 

Anvendelse af Portal og studiezone er en integreret del af studiet, og den studerende forventes løbende 

at holde sig informeret heri. 

Afsendelse, læsning og besvarelse af e-mail er en del af undervisningen på Blaagaard/KDAS, hvorfor 

den enkelte studerende er forpligtet på sin mail alle hverdage. Officielle meddelelser fra undervisere 

og administration til enkeltstuderende sendes til denne mailadresse. 

Henvendelser til underviser via e-mail indgår i dennes ressourceforbrug til det konkrete hold, hvorfor 

tid brugt til læsning og besvarelse af e-mail indregnes i den samlede timepulje til undervisning/vejledning. 

Ressourceforbruget hertil aftales i forbindelse med planlægningen af undervisningen 

i øvrigt. 

Spørgsmål om litteratur, undervisningens tilrettelæggelse m.v. bør, medmindre andet er aftalt, som 

hovedregel ske i den almindelige undervisning og ikke via e-mail. 

Bemærk at mail sendt til modtageren efter kl. 15:00 regnes som modtaget den efterfølgende dag. 

Som hovedregel forventes alle medarbejdere at reagere på e-mail i løbet af 2 arbejdsdage. Reaktion 

kan være besked om, at mail er modtaget, og at besvarelse følger på nærmere angivet tidspunkt, 

eller det kan være egentligt svar på henvendelsen. 

Studieprodukter kan, medmindre der er lavet en konkret aftale herom, ikke afleveres via e-mail. Itbaserede 

produkter afleveres på det relevante medie – cd-rom, dvd osv. 

Den enkelte underviser og det enkelte hold aftaler, hvor store tekstmængder der må sendes via email 

som oplæg til vejledning. Laves der ikke nogen aftaler, er udgangspunktet, at skriftlige oplæg 

til vejledning af maksimalt én normalsides længde kan vedhæftes e-mail og forventes læst af underviser, 

såfremt dette oplæg er fremsendt senest 2 arbejdsdage før vejledningen. 

12

Flytning/omlægning/aflysning af undervisningsaktiviteter 

Annoncering af flytning/aflysning/omlægning skal under normale omstændigheder ske med mindst en uges 

varsel og som hovedregel efter drøftelse mellem de involverede undervisere og studerende. 

Aflysning grundet sygdom annonceres på Portalen. Aflysning grundet sygdom udløser ikke erstatningstimer, 

medmindre aflysningen er af større omfang, og det er aftalt med ledelsen. 

Holdinddeling 

Ved studiestart fordeles de studerende på hold. Det sker med udgangspunkt i de studerendes valg af linjefag. 

I tilrettelæggelsen af undervisningen kan holdene i nogle forløb grupperes i større forsamlinger på to eller 

flere hold, ligesom hele årgangen kan samles til fællesarrangementer. 

Lærerteam 

På 1. og 2. årgang, DAG, organiseres alle undervisere i team. Hvert team har ansvaret for at undervise 1-3 

hold studerende. Lærerteamet samarbejder om realisere den uddannelsestænkning, der er beskrevet i 

studieordningen, og det er lærerteamets opgave at koordinere og varetage undervisning og studiefaglige 

aktiviteter. 

På 3. årgang, DAG og på 1. og 2. årgang, AFTEN organiseres alle undervisere i samarbejdsgrupper. Samarbejdsgrupperne 

skal dels give mulighed for samarbejde på tværs af fagene, og dels koordinere undervisning 

og studiefaglige aktiviteter. 

Studiegrupper 

Underviserne inddeler, i dialog med de studerende, ved starten af hvert studieår de studerende i studiegrupper. 

Der afprøves forskellige gruppekonstellationer før mere stabile grupper dannes. Studiegruppernes 

sammensætning kan løbende justeres. 

Underviserne organiserer i første semester indholdet i studiegruppearbejdet og tilgodeser herunder, at der 

arbejdes med praktikken, studieprodukter og studiefagligheden generelt. Det tilstræbes, at studiegrupperne 

er et omdrejningspunkt for arbejdet i fagene samt den løbende refleksion over studiet samt egne og 

andres læreprocesser. 

Praktikgrupper 

De studerende inddeles ved studiestart i praktikgrupper, som benyttes til praktikken på første og andet år 

af studiet. Praktikgrupperne kan være identiske med studiegrupperne. 

13

1.6. ADGANGSKRAV TIL LINJEFAGENE 

For at få adgang til et linjefag skal den studerende have bestået faget på adgangsgivende B-niveau med 

mindst én karakter på 7 (7-trinsskalaen), eller på adgangsgivende A-niveau med mindst én karakter på 

2 (7-trinsskalaen). 

For at få adgang til linjefaget dansk skal den studerende have bestået faget dansk på adgangsgivende Aniveau 

med mindst én karakter på 7 (7-trinsskalaen). 

Særligt for billedkunst, hjemkundskab og materiel design i udvalgte adgangsgivende fag: 

B-niveau med mindst én karakter på 02 

C-niveau med mindst én karakter på 7 

Til linjefaget musik kræves endvidere dokumentation for erfaring med musikudøvelse. 

Hvis den studerende ikke opfylder ovenstående krav, kan en realkompetencevurdering medføre at institutionen 

skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer til at følge niveauet i undervisningen. 

En oversigt over de adgangsgivende fag fremgår af hjemmesiden for Blaagaard/KDAS samt af bekendtgørelsen 

om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af 11.5.09, bilag 5) 

Realkompetencevurdering er en vurdering af, om en studerende på trods af manglende opfyldelse af karakter- 

og/eller niveaukrav besidder de nødvendige kompetencer til at kunne optages på og gennemføre et 

linjefagsforløb. 

Studerende, der ikke opfylder de formelle adgangskrav til et linjefag, kan af professionshøjskolen gives adgang 

til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en realkompetencevurdering skønner, at den studerende 

har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Studerende, der 

ønsker en realkompetencevurdering, skal ansøge professionshøjskolen herom. Ansøgningen skal indeholde: 

en begrundet redegørelse for at ansøge om realkompetencevurdering 

en argumentation for, at egne kompetencer modsvarer de formelle kompetencekrav 

en redegørelse for, hvorledes egne kompetencer er opnået 

dokumentation for egne kompetencer 

Ansøgere kan indkaldes til en samtale i forbindelse med realkompetencevurderingen. Ansøgning om realkompetencevurdering 

for optagelse på 1. linjefag (obligatoriske linjefag) med tilknyttet specialiseringsdel 

skal sendes til studiekontoret umiddelbart efter optagelse, jf. den frist, som annonceres på uddannelsesinstitutionens 

hjemmeside. Frist for ansøgning til øvrige linjefag er efteråret på 2. studieår, nærmere tidsfrist 

annonceres via Portalen. Professionshøjskolen meddeler den studerende resultatet af realkompetencevurderingen 

skriftligt. 

14

I henhold til LBK nr. 1051 af 29.08.07 § 30 a. kan afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse 

med individuel kompetencevurdering efter § 7, stk. 2, og § 15 a, stk. 1, for så vidt angår den faglige vurdering, 

indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer 

m.v., jf. dog § 7, stk. 4. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 

uger efter, at denne har fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. 

Stk. 2. Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. 

Hvis institutionen fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en 

udtalelse og sagens akter. 

Stk. 3. Kvalifikationsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse. 

Stk. 4. Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. 

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager. 

Studerende, der ikke opfylder de generelle adgangskrav til et eller flere ønskede linjefag, har mulighed for 

at erhverve sig tilstrækkelige forudsætninger til at kunne optages på og gennemføre det eller de ønskede 

linjefag gennem gymnasial supplering. Forudsætningen er, at den studerende opfylder betingelserne i bekendtgørelse 

om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen): Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GSbekendtgørelsen) 

BEK nr. 459 af 10/06/2005. 

I ganske særlige tilfælde, og efter en konkret og individuel vurdering, kan institutionen give en studerende 

adgang til et eller flere linjefag uanset ovenstående bestemmelser. 

15

1.7. VALG AF LINJEFAG 

Den studerende skal vælge to eller tre linjefag på i alt 144 ECTS-point (2,4 årsværk). Læreruddannelsen 

Blaagaard/KDAS udbyder fagrækken bortset fra fransk, og opretter hold i det enkelte fag under forudsætning 

af tilstrækkeligt studentergrundlag. 

Den studerende skal i løbet af studiet dermed vælge mellem en af nedenstående to måder at kombinere 

linjefag på: 

Et stort fag og to små fag = 3 fag 

(et fag på 72 ECTS-point og to fag på 36 ECTS-point) 

To store fag = 2 fag 

(to fag på 72 ECTS-point) 

Alle studerende har enten 72 ECTS-fagene dansk, matematik, naturfag, engelsk eller idræt som 

linjefag på uddannelsens to første år 

Linjefag på 72 ECTS-point (1,2 årsværk): Dansk, matematik, naturfag, engelsk, historie, idræt. (Fra 2010 

læses historie og idræt dog som 36 ECTS-point linjefag på aftenuddannelsen) 

Dansk og matematik aldersspecialiseres mod henholdsvis begynder- og mellemtrinnet og mellem- og sluttrinnet. 

Den studerende kan ikke vælge begge specialiseringer i dansk eller matematik. 

Studerende der vælger den internationale linje starter med linjefaget engelsk. 

Linjefag på 36 ECTS-point (0,6 årsværk): Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, geografi, hjemkundskab, 

kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Desuden 

læses historie og idræt som 36 ECTS-point linjefag på aftenuddannelsen. 

Valget af det første linjefag sker i forbindelse med, at den studerende bekræfter, at han/hun er interesseret 

i den tilbudte studieplads. Information om fagene til støtte for valget fås via institutionens hjemmeside, i 

forbindelse med informationsaftener (åbent hus) i halvåret før studiestart samt ved personlig henvendelse 

til institutionens studievejledning. Inden uddannelsens start fremsættes foreløbigt ønske om specialisering. 

På første år af studiet skal den studerende endeligt vælge den tilhørende specialiseringsdel. Dette valg foretages 

i slutningen i af 1. semester af uddannelsen. 

Den studerende skal vælge sit andet eller sit andet og tredje linjefag inden afslutningen af andet år af studiet. 

Dette valg foretages i slutningen af 3. semester af uddannelsen. 

16

1.8. INTERNATIONAL LINJE 

Den internationale linje har et særligt fokus på den internationale og globale dimension som en integreret 

del af undervisningen. 

Den internationale linje strækker sig over de første to studieår af læreruddannelsen, hvor de studerende 

har engelsk som linjefag. Herefter kan de studerende frit vælge hvilke(t) fag, de ønsker som 2. eller 2. og 3. 

linjefag. 

Nedenstående er en beskrivelse af det, der særligt gælder for den internationale linje. Fagenes CKF'er og 

studieordningen i øvrigt er også gældende for den internationale linje. 

På første årgang 

al undervisningen foregår på engelsk 

der vil være udenlandske studerende på holdet 

praktikken forgår på en skole med international profil 

På anden årgang 

'Globalization and professional change' som tværprofessionelt modul 

Studieophold i udlandet, evt. inkl. to ugers praktik 

Overordnet mål: 

Den internationale linje skal styrke de studerendes professionsrettede kompetencer til at arbejde med den 

internationale dimension, globalisering og verdensborgerskab. 

Kompetencemål: 

De studerende opbygger professionsrettede kompetencer så de kan: 

1. Forstå, reflektere over og agere i interkulturelle og internationale sammenhænge 

2. Forstå, reflektere over og agere på centrale globale udfordringer og verdensborgerskab 

3. Identificere, tilrettelægge, gennemføre, og evaluere internationale projekter og andre former for 

internationalt samarbejde 

4. Tilrettelægge undervisning med blik for interkulturelle udfordringer, der udspringer af elevgruppen 

5. Anvende engelsk bredt i professionelle sammenhænge 

17

1.9. PRAKTIKBESTEMMELSER 

Faget praktik er et af læreruddannelsens omdrejningspunkter, og det har derfor en grundlæggende betydning 

for uddannelsens professionsrettede karakter. Faget kobler dermed undervisningen i uddannelsens 

øvrige fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. 

Praktikken indeholder: 

En praksisdel, der omfatter undervisning af børn samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning 

af en eller flere praktiklærere. Praksisdelen forberedes og efterbehandles sammen med læreruddannelsens 

undervisere, særligt den enkelte praktikgruppes mentor. 

En undervisningsdel ved praktikstedets lærere. 

Praktikken omfatter i alt 24 uger (dog 20 uger på aftenuddannelsen) og finder sted i folkeskolen, frie grundskoler, 

efterskoler og så vidt muligt også i andre skoleformer. Dele af praktikfagets indholdselementer, fx 

skole-hjem-samarbejde, lærerteammøder m.v., kan placeres uden for de særlige praktikuger. Der er praktik 

mindst én gang hvert studieår, og den studerende skal have praktik i alle sine linjefag. 

De studerende er som hovedregel i praktik i grupper. Dog foregår skoleperiodepraktikken (3. år) individuelt. 

Hver studerende tilknyttes som udgangspunkt én praktikskole i de første to studieår. 

Se i øvrigt kap. 2 vedr. praktik. 

1.10. EVALUERING OG DOKUMENTATION 

Evaluering og dokumentation af proces og resultater er en vigtig del af arbejdet med stadig udvikling og 

kvalitetssikring. Målet er, at den studerende gennem uddannelsen støttes i sin studiefaglige udvikling og 

opbygger kompetence til stadigt mere selvstændigt at arbejde med dokumentation og evaluering af egen 

og andres læring, og til bevidst at arbejde med evaluering og dokumentation som en naturlig del af undervisningen. 

Evaluerings- og dokumentationskundskaber 

Gennem læreruddannelsen skal den studerende opnå viden om og forståelse for, hvilke evaluerings- og 

dokumentationsmetoder der anvendes hvornår og til hvad. Herunder kundskaber vedr. de nationale og 

internationale evalueringssystemer, som den danske folkeskole indgår i. 

Den studerende skal endvidere opnå viden om og forståelse for, hvilken faglig, pædagogisk, historisk og 

politisk sammenhæng evalueringstiltag og udviklingen heraf indgår i. 

Alle fag skal inddrage kritisk-analytiske overvejelser vedr. resultater og anbefalinger af nationale og internationale 

evalueringer og evalueringsmetoder af og til den danske folkeskole. 

18

Evaluerings og dokumentation 

Hovedformålet med systematisk evaluering af undervisning er udvikling af undervisning med henblik på 

øget læringsudbytte hos de studerende. Et underliggende mål er, at de studerende arbejder eksemplarisk 

med evaluering i forhold til fremtidig brug af evaluering i skolen. 

Evaluering af undervisning kan ske via en række forskellige evalueringsmetoder. Genstand for evalueringen 

er undervisningens indhold og form og de studerendes arbejdsindsats og læringsudbytte set i forhold til de 

mål, der er opsat for de pågældende forløb. Evalueringerne sker på initiativ af underviseren, og det konkrete 

indhold drøftes med de studerende. 

Evaluering kan ske løbende, men der gennemføres en evaluering ca. midtvejs i et studieår på alle hold, og 

konklusionen på evalueringen skal efterfølgende formidles på det enkelte holds konference og til ledelsen. 

Den studerendes læringsudbytte og udvikling bliver fulgt gennem en række forskellige evalueringsformer, 

f.eks. respons på studieprodukter, vejledningssamtaler enkeltvis og i grupper, fremlæggelser og respons fra 

medstuderende, portfolioforløb, systematisk individuel refleksion og samarbejdet med mentorer. 

Evaluering af undervisningsforløb 

Evaluering af undervisningsforløbene sker via en række forskellige evalueringsmetoder. Evalueringerne sker 

på initiativ af underviseren, og indholdet aftales med de studerende. 

På første år af studiet skal der i hvert fag som minimum anvendes en kvalitativ evalueringsmetode. 

På andet år af studiet skal der i hvert fag som minimum anvendes en kvantitativ evalueringsmetode 

i form af måling og/eller test. 

På tredje år af studiet skal der i hvert fag som minimum anvendes en kvalitativ evalueringsmetode i 

form af interview. 

På fjerde år af studiet skal der i hvert fag som minimum anvendes en kvantitativ evalueringsmetode 

knyttet til evalueringsteori. 

Den konkrete evalueringsmetode fastsættes af underviser og studerende i forbindelse med planlægningen 

af det enkelte undervisningsforløb. Ved afslutningen af hvert undervisningsforløb gennemfører alle fag en 

evaluering med fokus på målopfyldelse, jf. de mål der i fællesskab er opsat for det pågældende forløb. 

Evaluering af den studerende 

Evaluering af den studerendes proces og læring sker gennem 

respons på den studerendes studieprodukter, der findes enten i den studerendes elektroniske portfolio, 

eller på anden måde gøres tilgængelig for respons og vurdering 

vejledningssamtaler, enten enkeltvis eller i studiegrupper, med lærer, mentor eller praktiklærer 

respons fra medstuderende 

samtaler og processer i studiegrupper 

den studerendes refleksion over egen udvikling 

19

1.11. STUDIETID OG DELTAGELSESKRAV 

Normeret studietid 

Studiet er normeret til 4 års fuldtidsstudium. Dette svarer til 4 hele studenterårsværk og 240 ECTS-point. Hertil kommer 

8 ECTS for det tværprofessionelle forløb. 

Maksimal studietid 

Studiet skal være afsluttet senest seks år efter studiestart. 

Dog medregnes forsinkelser i studiet pga. fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption ikke. 

Efter seks års studium henvises den studerende til at færdiggøre sin uddannelse som studerende under åben uddannelse. 

I særlige tilfælde kan ledelsen dog give forlænget studietid ud over de 6 år som følge af militærtjeneste, sygeorlov 

eller særlige forhold. Dette sker kun efter skriftlig ansøgning modtaget senest den 15.3. 

Deltagelsespligt 

Deltagelsespligten omfatter dels den studerendes forpligtelser i forhold til krav i de enkelte fag og forløb, 

dels den studerendes generelle aktive deltagelse i studiet. 

Den studerende skal deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af de enkelte undervisningsforløb, 

påtage sig opgaver i forbindelse med undervisningen samt opfylde kravene til dokumentation via portfolio 

eller digital dokumentsamling. Dette er specificeret under de enkelte fag. 

De enkelte studieprodukter og deltagelseskrav i øvrigt skal løbende godkendes. Godkendelse af studieprodukter 

er betinget af, om den studerende har overholdt krav om: 

1. afleveringstidspunkt 

2. udformning 

3. indholdsmæssig relevans 

I tilknytning til den formelle godkendelse gives der en vurdering og evaluering af det fagligt-pædagogiske 

niveau. 

Mødepligt 

20

Der er mødepligt til alle studieaktiviteter på 1. årgang, herunder: 

Undervisning, såvel skemalagt som netbaseret 

Praktikperioder inkl. for- og efterbehandling 

Særligt angivne undervisningsforløb jf. bestemmelserne herom som beskrevet under de enkelte 

projekter, forløb, kurser og fag. 

Fremlæggelser fra projektarbejder, tema- eller emnearbejder 

Mentorsamtaler 

Mødepligt indebærer, at den studerende er til stede. Ved mere end 20 % fravær i et enkelt fag kan man 

ikke indstilles til eksamen. De studerendes fravær registreres løbende: 

15. oktober gøres fraværet op, og studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager 

brev om med en orientering om reglerne for fravær (jf. studieordning),en status for deres personlige 

fravær, samt tilbud om en samtale i studievejledningen. 

15. december gøres fraværet for efteråret op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere 

fag får en skriftlig advarsel. Studerende med mere end 30 % fravær indkaldes til samtale hos studievejledning. 

15. april gøres fravær for 1. år op. Studerende med mere end 20 % fravær i et eller flere fag modtager 

et brev med orientering om, at de ikke kan fortsætte på uddannelsen og må gå de forsømte fag 

om. Den studerende kan dog søges om, KLM læses sideløbende med øvrig undervisning på 2. årgang. 

Studerende med 20 % - 30 % fravær i et fag ved den endelige opgørelse kan dog søge om dispensation 

mødepligtskravet, og dermed tilladelse til at udforme en reparationsopgave for det manglende 

fremmøde. 

På de øvrige årgange kan der være mødepligt jf. bestemmelserne herom under det enkelte fag og forløb. I 

så tilfælde må fraværet ikke overstige 20 %. I praktikfaget er der altid 100 % mødepligt. 

Sanktioner i forhold til manglende opfyldelse af deltagelseskrav 

Studerende, der undlader at opfylde et deltagelseskrav inden for det enkelte semester, skal indhente det 

forsømte. Uddannelseschefen fastsætter regelsæt herfor med udgangspunkt i nedenstående: 

Bestemmelserne for mødepligt på 1. årgang skal være opfyldt (se ovenfor) 

Afleveringsfrister for studieprodukter fremgår af fagets studieplan. Det er en forudsætning for at få 

respons fra underviseren på ens studieprodukt, at det er afleveret til tiden. 

Hvis et obligatorisk studieprodukt ikke afleveres indenfor den på holdet aftalte afleveringsfrist, kan 

underviseren forlænge fristen med højst 14 dage. Er studieproduktet stadig ikke afleveret, gives der 

besked videre til ledelsen. Ledelsen fastsætter en ny frist for aflevering og rykker dernæst den studerende. 

Afleverer den studerende ikke til denne frist, bliver han/hun frameldt holdet og mister 

dermed muligheden for at blive indstillet til eksamen. 

Alle deltagelseskrav skal være opfyldt senest 22.4. for at den studerende er prøveberettiget. Seneste 

aflevering af studieprodukter er derfor 17.4. Hvis deltagelseskravene ikke er opfyldt ved et studieårs 

afslutning, kan den studerende ikke fortsætte på studiet, før disse er opfyldt. 

21

Hvis deltagelseskravene ikke er opfyldt ved et studieårs afslutning, kan den studerende ikke fortsætte 

på studiet, før disse er opfyldt. 

Hvis praktikken for det enkelte studieår ikke bedømmes som bestået, skal den studerende gå praktikken 

om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes 

en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke 

fortsætte på uddannelsen, medmindre der er ganske særlige grunde hertil. 

Hvis mødepligtskrav på 2., 3. og 4. år af uddannelsen ikke er opfyldt, skal den studerende udarbejde 

en reparationsopgave. For forløb med varighed på 3 uger eller derover en 20 siders opgave, for forløb 

af mindre end 3 ugers varighed en kort skriftlig opgave. 

Sikkerhedskursus i de naturvidenskabelige fag kan dog ikke erstattes af en reparationsopgave. 

Studerende, der gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde et deltagelseskrav, kan af 

uddannelseschefen – efter skriftligt varsel – pålægges at gå dele af uddannelsen om eller bortvises. 

Bortvisning fra studiet 

Ledelsen kan i særlige tilfælde bortvise en studerende i en periode og i gentagelsestilfælde eller meget 

grove tilfælde bortvise vedkommende helt. Det kan ske, hvis den studerende trods skriftlig advarsel har: 

Groft tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere 

Udgjort en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed pga. vedvarende sygdom, medicin- eller 

alkoholforbrug eller lignende, at den studerende ikke bør sendes i praktik 

Gjort sig skyldig i forhold, der er åbenbart uforenelige med, at den studerende fortsætter uddannelsen. 

Hertil kommer bortvisning begrundet i, at den studerende, efter skriftligt varsel, gentagne gange eller gennem 

længere tid har undladt at opfylde deltagelseskrav i uddannelsen. 

Dispensations- og klagebestemmelser 

Uddannelseschefen kan fritage en studerende for en del af uddannelsen, når det dokumenteres, at den 

studerende gennem uddannelse eller på anden måde – fx via studieophold i udlandet – har opnået tilsvarende 

kvalifikationer. 

Uddannelseschefen kan endvidere tilrettelægge særlige studieforløb eller fritage en studerende for en del 

af uddannelsen, når det ved lægeerklæring dokumenteres, at den studerende af helbredsmæssige grunde 

ikke fuldt ud kan opfylde deltagelseskravene. Uddannelseschefen kan i enkelte tilfælde dispensere for regler 

i denne studieordning, som alene er fastsat af institutionen selv. Dispensation kan kun ske efter skriftlig 

ansøgning til uddannelseschefen, og der vil i alle tilfælde blive anlagt en helhedsvurdering. Ansøgning skal 

tilgå institutionen senest den 15.4. 

22

Klage over institutionens afgørelser indgives til Uddannelseschefen. Uddannelseschefens afgørelse kan, når 

klagen vedrører retslige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage 

er to uger fra den dag, en afgørelse er meddelt den pågældende. Eksamensklager behandles i henhold til 

særlige bestemmelser jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 

1.12. ORLOV 

Den studerende kan søge orlov i op til 2 år i alt. Tidligste orlovsmulighed er efter at have afsluttet første 

studieår inkl. alle eksamener samt bestået praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår. 

Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode følger den studieordning, der hører til den 

årgang, studiet genoptages på. Institutionen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme 

linjefag, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. 

barselsperiode), kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens 

øvrige studerende, når de starter på et givet hold. 

Den studerende kan kun én gang bevilges lov til at gå et studieår om. 

23

1.13. UDLANDSOPHOLD, MERITREGLER SAMT OVERFØRSEL FRA ANDRE UDDANNELSESIN- 

STITUTIONER 

Udlandsophold 

Det er muligt at læse dele af lærerstudiet i udlandet. Dels via praktik i udlandet (den selvvalgte praktik), 

dels via egentlige studieophold. Studieophold i udlandet kan tidligst ske efter gennemførelse af første år af 

studiet. 

Meritering af udlandsophold sker på baggrund af konkrete uddannelsesaftaler/learning agreements, og 

varer typisk 1-4 måneder. 

Udgangspunktet er, at godkendte studieophold giver fuld merit i forhold til kravene i læreruddannelsen, og 

at studieophold ikke må medføre en forlængelse af den samlede studietid. 

Det kan undtagelsesvis være muligt at få merit for eksamen i fag i læreruddannelsen på baggrund af eksamen 

i udlandet. Det kræver altid en konkret ansøgning. 

Merit 

En studerende kan af uddannelseschefen blive fritaget for dele af læreruddannelsen med baggrund i anden 

uddannelse, eller når det dokumenteres, at den studerende på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 

Det sker på baggrund af ansøgning herom fra den studerende. Der kan kun gives merit for hele 

fag, for dansk og matematik dog kun for fagenes fællesdel. I praktikfaget kan der kun gives merit for den del 

af faget, som afvikles på en praktikskole. 

Klagemulighed til Kvalifikationsnævnet over afvisning af merit for fag og fagelementer 

Der er mulighed for at klage til Kvalifikationsnævnet over en afgørelse om merit for fag eller fagelementer. En 

klage skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men afsendes til den uddannelsesinstitution, som har truffet meritafgørelsen 

eller afgørelsen vedrørende anerkendelse af realkompetence, og den skal være fremme senest 4 uger efter, 

at have modtaget afgørelsen. 

Se også http://www.iu.dk/anerkendelse/kvalifikationsnaevnet 

Overflytning 

Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelsesinstitutioner/professionshøjskoler. 

Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. 

Overflyttere indtræder i studiet på lige vilkår med de øvrige studerende. Godkendte studieprodukter og 

opfyldte deltagelseskrav fra oprindelige studiested godskrives i forhold til deltagelseskrav i læreruddannelsen 

Blaagaard/KDAS. 

24

1.14. MENTOR 

Alle studerende tilknyttes gruppevis en mentor (underviser), som har særligt ansvar for at understøtte den 

løbende studiefaglige refleksion og personlig udvikling. 

Mentorordning 

Alle studerende tilknyttes gruppevis en mentor (en underviser), som har særligt ansvar for at understøtte 

den løbende praktikfaglige refleksion og lærerpersonlige udvikling. 

Mentor: 

er kontaktperson i samarbejdet med praktikskolen og praktiklærerne 

vejleder i forhold til planlægning og efterbehandling af praktikperioden 

deltager i velkomstdag og professionsmøde (på 1. og 2. årgang) samt deltager i trepartsamtaler(alle 

årgange) på praktikskolen 

indstiller de studerende til bedømmelse 

tager initiativ til drøftelse af de studerendes arbejde med og udvikling i forhold til praktikfagets indholdsområder 

1.15. STUDIEPRODUKTER 

Et studieprodukt defineres som et produkt udarbejdet af en eller flere studerende i et fag eller et forløb. Et 

produkt er obligatorisk, såfremt det fremgår af studieordningsteksten om det pågældende fag eller forløb, 

enten ved brug af betegnelsen ”obligatorisk” eller ved at produktet skal godkendes og/eller skal indgå i 

portfolioen eller danne grundlag for eksamen. 

Sideangivelser omfatter normalsider af 2600 typeenheder inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller 

mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst 

ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. 

Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal, men alt andet, også bilag der forventes 

at indgå i bedømmelsen, medregnes. Hvis bilag medfører overskridelse af det foreskrevne sidetal 

kan disse ikke forventes inddraget i bedømmelsen. 

Alle eksamensopgaver skal anvende institutionens standardforside. 

Der opereres med følgende typer af studieprodukter: 

Begrundet problemstilling (½-1 normalside = 1.300-2.600 anslag), der kan danne grundlag for eksamen 

(mundtlig/skriftlig). Kan udformes alene eller i grupper. 

Kort skriftligt oplæg/synopsis (3-5 normalsider = 7.800-13.000 anslag). 

Studieprodukt (3-5 normalsider = 7.800-13.000 anslag). Kan udarbejdes alene eller i grupper. 

Skriftlig opgave eller rapport (10-15 normalsider = 26.000-39.000 anslag) 

It-baseret produkt (omfangskrav svarende til skriftlig opgave eller kort skriftligt oplæg) 

25

Anden type studieprodukt (omfangskrav i indsats/kompleksitet svarende til skriftlig opgave eller 

kort skriftligt oplæg). 

BA-opgave (minimum 25 sider og maksimalt 35 normalsider = 65.000-91.000 anslag). Hertil kommer 

evt. bilag på maksimalt 10 normalsider (= 26.000 anslag). 

For eksamensopgaver der fremstilles i grupper gælder det, at det skal fremgå hvem der har skrevet hvilke 

afsnit. 

Hertil kommer reparationsopgaver i forbindelse med manglende opfyldelse af deltagelseskrav. 

Inden arbejdet med et studieprodukt i et fag eller et forløb påbegyndes, skal underviseren/underviserne 

skriftligt beskrive kravene til omfang og indhold samt angive godkendelseskriterier udover de i studieordningen 

fastsatte generelle krav. Beskrivelserne gøres elektronisk tilgængelige for de studerende. 

Alle studieprodukter evalueres af de relevante undervisere, skriftligt og/eller mundtligt. 

Ved alle skriftlige eksamensprodukter indgår den skriftlige udtryksfærdighed som en del af bedømmelsesgrundlaget, 

idet mangelfuld stave-, grammatik- og formuleringsevne kan medføre en ringere bedømmelse 

svarende til ét trin på karakterskalaen. 

For obligatoriske skriftlige produkter i studiet, der alene skal godkendes, kan mangelfuld stave-, grammatik- 

og formuleringsevne medføre, at en opgave ikke godkendes. 

1.16. IT I UDDANNELSEN 

Kundskaber og færdigheder på it-området er en vigtig del af den studie- og lærerkompetence, som den 

studerende skal opnå i læreruddannelsen. It er dels et kundskabs- og færdighedsområde af egen betydning, 

dels et pædagogisk værktøj der anvendes i forhold til læring vedr. det enkelte fags kundskabs- og færdighedsområder. 

Der arbejdes med begge dimensioner i alle fag. 

Målet er, at den studerende dels får viden om og forståelse for, hvad it kan bidrage med og hvordan it har 

betydning på samfunds- og skoleplanet, dels udvikler konkrete kompetencer til at anvende it som pædagogisk 

værktøj i lærerarbejdet. Herunder hvordan it kan og bør inddrages i planlægning, gennemførsel og 

evaluering af varieret og differentieret undervisning. 

It i undervisningen 

Alle fag arbejder med og understøtter it-fagligheden. Herunder inddragelse af digitale undervisningsmidler 

og formidlingsformer samt arbejde med de muligheder it giver for udvikling af erkendelsesformer og arbejdsmåder 

i det enkelte fag. I alle fag gennemføres undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring 

26

med og oplever it-baseret og it-understøttet undervisning. Omfang og form fremgår af studieordningsteksten 

for det enkelte fag. 

1.17. PROJEKTER/SÆR-FORLØB I UDDANNELSEN 

1.17.1. BIBLIOTEKSINTRODUKTION 

I studiets første semester gennemføres et introduktionsforløb til biblioteket. 

1.17.2. KURSUS I INFORMATIONSSØGNING 

På første årgang af studiet gennemføres et kursus i informationssøgning mhp. opnåelse af generel informationskompetence. 

1.17.3. PLUSFAG 

Første årgang tilbydes deltagelse i særlige PLUSfag med ekstra undervisning og aktiviteter indenfor særlige 

emner. Fuldført forløb udløser et professionsdiplom. 

1.17.4. LINJER 

På Blaagaard/KDAS kan du på 1. og 2. årgang kombinere din læreruddannelse med særlige linjer. For årgang 

2010 tilbydes disse linjer: 

Kreativ linje, linjefaget dansk med fokus på kreativitet og læring og eleverne i indskolingen. 

It-linje, linjefaget matematik med fokus på folkeskolens store elever, it og læring. 

Medie-linje, linjefaget dansk med fokus på folkeskolens store elever, medier og læring. 

Science-linje, linjefaget natur/teknik med fokus på science, læring og elever i indskolingen. 

Disse linjer modtager ekstra moduler i tillæg til den øvrige linjefagsundervisning. Der er mødepligt også til 

de ekstra moduler på 1. årgang. 

Endelig er det også muligt at følge den internationale linje, hvor der er særlig fokus på det internationale og 

globale de første to år af studiet. Her har du engelsk som første linjefag og skal på tre måneders studieophold 

i udlandet. 

27

1.17.5. DET TVÆRPROFESSIONELLE ELEMENT 

UCC udbyder et tværgående uddannelseselement under betegnelsen UCCs fælles tværprofessionelle element. 

Elementet er obligatorisk i alle professionsuddannelser i UCC og udløser 4,5 ECTS-point. 

UCCs fælles tværprofessionelle element er beskrevet i et særligt katalog, der omtaler en række væsentlige 

professionsudfordringer. Inden for hver professionsudfordring udbydes forskellige uddannelsesmoduler, 

der hver især omhandler en konkret, tværprofessionel problemstilling. Disse moduler kaldes tværmoduler. 

Den studerende skal, efter en nærmere fastlagt valgprocedure, vælge et tværmodul mellem alle tværmodulerne 

der udbydes inden for UCC. 

Formål og mål 

Formålet med UCCs fælles tværprofessionelle elementer at kvalificere den studerendes forudsætninger for 

samarbejde mellem professionerne ved, at studerende møder hinanden på tværs af uddannelserne og 

sammen studerer en afgrænset faglig problemstilling, der udfordrer det tværprofessionelle samarbejde. 

Det er målet, at den studerende: 

deltager med udgangspunkt i egen grunduddannelsesidentitet, 

indgår i tværgående samarbejdsgrupper 

bliver opmærksom på grænser og berøringsflader mellem egen og andre professioner, 

møder forskellige professionelle tilgange til det enkelte menneske, familien eller grupper af mennesker 

og til forskelle i livsopfattelser og livsvilkår, 

undersøger sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for tværprofessionel opgaveløsning, 

og 

kvalificerer og nytænker egen tværprofessionel indsats 

Organisering 

Hvert tværmodul udbydes i samarbejde mellem flere undervisere oftest fra forskellige uddannelser. Uddannelsesstedet 

har det faglige og praktiske ansvar for de tværmoduler der bliver udbudt på uddannelsesstedet. 

Placering 

UCCs fælles tværprofessionelle element er placeret på forskellige semestre i de forskellige uddannelsers 

samlede forløb: 

Uddannelse 

Fysioterapeut 3. semester (5. modul) 

Lærer 3.semester / 4. semester 

Psykomotorisk terapeut 3. semester(5. modul) 

Pædagog 4. semester 

28 

Placering i samlet uddannelsesforløb henholdsvis forårs semester 

og efterårs semester

Sygeplejerske 3. semester (5. modul) 

Tekstilformidler 6. semester / 3.semester 

Tegnsprogstolke Afventer 

UCCs fælles tværprofessionelle element og sammenhæng med uddannelsernes tværprofessionelle elementer/modul 

I de professionsuddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen indeholder regler om et tværprofessionelt 

element eller modul, udgør UCCs fælles tværprofessionelle element en væsentlig del af det tværprofessionelle 

element/modul. Det gælder uddannelserne til fysioterapeut, lærer, pædagog og sygeplejerske. 

Det fremgår af studieplanen for det enkelte uddannelsessted, hvordan UCCs fælles tværprofessionelle element 

kombineres med øvrige obligatoriske studieaktiviteter inden for det tværprofessionelle element/modul. 

I de uddannelser, hvor uddannelsesbekendtgørelsen ikke indeholder regler om et tværprofessionelt element 

eller modul, indgår UCCs fælles tværprofessionelle element som et selvstændigt element i uddannelserne. 

Det gælder uddannelserne til tegnsprogstolk og tekstilformidler. 

Varighed og deltagelse 

UCCs fælles tværprofessionelle element er af 3 ugers varighed (fuld studietid). I de tre uger indgår de studerendes 

arbejde med en afsluttende rapport. 

I uddannelserne til lærer og tekstilformidler skal den studerendes deltagelsespligt i UCCs fælles tværprofessionelle 

modul godkendes i lighed med den øvrige deltagelsespligt. For læreruddannelsen gælder desuden, 

at den studerendes gennemførelse af UCC fælles tværprofessionelle element godkendes i sammenhæng 

med den samlede godkendelse af det tværprofessionelle element efter nærmere regler i studieplanen. 

Deltagelsespligten i UCCs fælles tværprofessionelle element bedømmes med bestået/ikke bestået 

I uddannelserne til fysioterapeut, pædagog, pyskomotorisk terapeut og sygeplejerske skal den studerende 

til prøve i det tværprofessionelle element/modul. Den studerendes gennemførelse af et af UCC tværmoduler 

indgår her i sammenhæng med prøven i uddannelsernes tværprofessionelle element/modul efter nærmere 

regler i uddannelsernes studieplaner. 

Prøven i UCCS fælles tværprofessionelle element bedømmes med bestået/Ikke bestået. 

Gennemførelse 

Den studerende gennemfører UCCs fælles tværprofessionelle element ved at få sin rapport bedømt bestået. 

29

Skriftlig rapport 

Den studerende skal aflevere en skriftlig rapport, der dokumenterer den studerendes faglige udbytte af 

tværmodulet. Aflevering foregår digitalt. 

Rapporten kan skrives alene eller i grupper på op til 4 studerende. I grupperapporter skal det af indholdsfortegnelse 

fremgå, hvilke dele den enkelte studerende er ansvarlig for. Antal anslag opgøres inklusiv mellemrum 

og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag: 

1 studerende, min. 12.000 og max. 19.200 anslag 




Emnet eller problemstillingen for rapporten vælges af den studerende og godkendes af tværmodulets undervisere. 

Bedømmelse 

Ved bedømmelsen af den skriftlige rapport lægges der vægt på, at den studerende gennem arbejdet med 

et afgrænset og godkendt emne eller en afgrænset og godkendt problemstilling kan dokumentere i væsentlig 

grad at have nået det anførte mål for UCCs fælles tværprofessionelle element. 

30

Undersøgelseskompetence 

Den studerende skal gennem studiet opnå kompetence til at undersøge, analysere og reflektere over egen 

og andres professionspraksis via indsamling, behandling og anvendelse af empiri fra professionsfeltet. 

Dette sker via: 

A. Fokus på undersøgelse af egen og andres praksis i forbindelse med praktikforløbene. 

B. Et projektforløb i videnskabelig metode og videnskabsteori hvert af de tre første studieår. 

Målet med projektforløbet er, at de studerende undervises i og træner anvendelsen af en konkret 

dataindsamlingsmetode i en professionssammenhæng samt udvikler kompetence til at analysere 

og tolke de indsamlede data. 

• Første år: fokus på videnskabelig metode generelt og specifikt på observationsmetode. 

• Andet år: fokus på udarbejdelse af undersøgelsesdesign og specifikt på forskellige former for målinger, 

herunder test og spørgeskemaer 

• Tredje år: fokus på formidling af resultater samt specifikt på kvalitative interview. 

Projektforløbet består af oplæg, forberedelse af konkret undersøgelse/empiriindsamling, analyse af 

indsamlede data, formidling af resultater. 

I forbindelse med projektforløbet skal der afleveres et obligatorisk produkt, svarende til et omfang 

på 3-5 normalsider. Produktet kan antage forskellige former og skal præsenteres i forbindelse med 

projektforløbet. Produktkravet beskrives nærmere i oplægget til forløbet. 

C. Fokus på konkrete undersøgelser i og af faget hvert studieår, med inddragelse og anvendelse af de 

undersøgelsesmetoder der arbejdes med i kurserne om videnskabelig metode og videnskabsteori 

det pågældende år. 

1.17.6. PRAKTISK-MUSISK KURSUS 

Kursus: På første år af studiet tilbydes de studerende et praktisk-musisk kursus. Projektforløb og produktkrav 

gøres tilgængelig på Portalen i god tid før kursets afholdelse. 

31

1.17.7. PROFESSIONSBACHELORPROJEKTET 

Professionsbachelorprojektet består af tre delelementer: 

Oplæg/kursustilbud vedr. undersøgelse i og af praksis, opgaveskrivning og rapportformalia. 

Faglig funderet undersøgelse og analyse af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. 

Udarbejdelse af bacheloropgaven. 

Indhold og krav er i øvrigt beskrevet i fagafsnittet om professionsbachelorprojektet. 

32

2. FAGTEKSTER 

PRAKTIK 

1. Bekendtgørelsen 

Fagets identitet 

Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har 

dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde 

på praktikskolen. 

Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der 

retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge 

egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. 

Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning 

for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. 

Link til mål og CKF i bekendtgørelsen: 

http://blaagaard-kdas.ucc.dk/ordinaerlaerer/fagogindhold/maal_ckf.html#id3876604 

Blaagaard/KDAS har valgt at tilrettelægge faget ud fra bekendtgørelsens bestemmelser som følger: 

2. Fagets profil 

I praktikken er undervisning og andre læreropgaver i skolen det direkte studieobjekt. De studerendes arbejde 

i praktikgruppen, med praktiklærer og mentor udvikler deres praktisk/pædagogiske og analytiske 

kompetence. Dette gælder både i forhold til lærerens arbejde i skolen og i forhold til at undersøge egen og 

andres måder at udføre læreropgaver på. Hensigten med faget er, at den studerende får erfaring med lærerarbejde 

i praksis og i et teoretisk perspektiv. 

Praktikken indeholder: 

Undervisning af elever samt deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere 

på en praktikskole. 

Forberedelse og efterbehandling af praksis i samarbejde med praktiklærere, læreruddannelsens 

undervisere, herunder især den enkelte praktikgruppes mentor. 

Praktikundervisning, hvor studerende undervises i praktikfaget, som gennemføres på praktikskolen. 

3. Fagets indhold og tilrettelæggelse 

Indhold og fokus 

Der er praktik på hvert studieår. Kompetencemålene for praktikfaget opfyldes gennem arbejdet med fagets 

7 indholdsområder. Beskrivelsen af indholdsområderne viser dels en variation i de temaer og de sammenhænge 

som den studerende beskæftiger sig med i løbet af de 4 studieår, dels en progression der peger 

frem mod at kunne varetage en lærers arbejde i folkeskolen. 

Progressionen sker i forhold til: 

krav om udvikling af kompetence til at handle, forstå, analysere og stadigt mere kvalificeret i forhold til 

kompleksiteten i lærerarbejde 

krav om øget selvstændighed i arbejdet med de læreropgaver, som den studerende varetager og indgår 

i på skolen 

33

Kompetencemålene for de 4 studieår er: 

Indholdsområde 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår 

1 

Lærerens opgave 

og ansvar 

2 

Elevforudsætninger 

3 

Ledelse og udvikling af 

klassens sociale liv og 

læringsmiljø 

4 

Planlægning, gennemførelse 

og evaluering 

af undervisning 

5 

Evaluering af 

elevernes læring 

6 

Samarbejde med elever, 

forældre, kolleger 

og andre ressourcepersoner 

7 

Beskrivelse, analyse, 

vurdering 

Vise opmærksomhed 

på lærerens 

opgaver og ansvar 

Kunne observere 

og vise forståelse 

for elevers forskelligeforudsætninger. 

Vise kendskab til 

ledelse af undervisning 

og lærerens 

betydning for udvikling 

af klassens 

sociale liv. 

Afprøve planlægning,gennemførelse 

og evaluering af 

korte undervisningsforløb. 


anvendte evalueringsformer 

på 

praktikskolen. 


skolens normer og 

retningslinjer for 

forældresamarbejde. 


forskellige metoder 

til observation, 

analyse og vurdering 

af praksis. 

Vise indsigt i lærerens 

betydning for 

undervisning og 

den enkelte elevs 

trivsel og udvikling. 

I den forbindelse at 

overveje, vælge og 

gennemføre feedback 

til elever. 

Tage hensyn til 

elevers forskellige 

forudsætninger i 

planlægning af 

undervisning. 

Vise forståelse for 

forskellige handlinger, 

der kan styrke 

klassens sociale liv 

og læringsmiljø. 

Forestå planlægning,gennemførelse 


varierede undervisningsforløb. 

Udarbejde undervisningsplaner 

i 

overensstemmelse 

med skolens og 

skolefagenes retningslinjer 

og bestemmelser. 

Kunne inddrage 

forskellige evalueringsredskaber, 

herunder test. 

Deltage i kollegasamarbejde 

og i 

planlægning af 

forældresamarbejde. 

Kunne anvende 



analyse og vurdering 

af praksis. 

34 

Deltage i samarbejde 

med kolleger 

og ressourcepersoner, 

der er knyttet 

til skolen. 

Kunne anvende 

forskellige handlemuligheder 

i forhold 

til elever med 

vanskeligheder. 

Bidrage til arbejdet 

med støtte og udvikling 

af klassens 

sociale liv og læringsmiljø,herunder 

konfliktløsning. 

Selvstændig planlægning,gennemførelse 

og evaluering 

af længerevarende,differentieredeundervisningsforløb 

i samarbejde 

med elever og 

klassens lærere. 

Kunne bidrage til 

lærerens arbejde 

med elevplaner. 

Deltage i skolens 

forældresamarbejde, 

og samarbejde 

med kolleger og 

tilknyttede ressourcepersoner. 

Kunne anvende og 

begrunde forskellige 

metoder til 

observation, analyse 

og vurdering af 

praksis. 

Selvstændigt arbejde 

med planer for 

undervisningsforløb 

samt indgå i 

arbejdet med årsplaner. 

Kunne intervenere 

og følge op i forhold 

til elever med 

indlæringsvanskeligheder. 

Arbejde selvstændigt 

med klassens 

sociale liv, herunder 

intervention og 

relationsstøtte. 

Selvstændigt ansvar 

for planlægning,gennemførelse 


længerevarende 

undervisningsforløb 

i relation til 

årsplanlægningen 

Kunne anvende 

forskellige evalueringsformerdifferentieret 

og formålsrettet. 

Selvstændigt tage 

ansvar for dele af 

forældresamarbejdet 

og deltage i 

skoleudvikling. 

Kunne anvende, 

begrunde og vurdere 



analyse og 

vurdering af egen 

praksis.

På læreruddannelsen arbejdes der indenfor de 7 indholdsområder med forskellige fokusområder gennem 

de 4 studieår. Af oversigten nedenfor fremgår det enkelte studieårs fokusområde. Inden praktikken er der 

fælles praktikundervisning med deltagelse af mentorer og praktikgrupper, hvor studieårets fokusområde er 

indholdet. 

Fokusområder Lærerrolle & 

1. årgang 2. årgang 3. årgang 4. årgang 

Klasseledelse 

Arbejds- og organisationsformer 

De studerende har i praktikken ansvar for: 

Elev, Forudsætninger 

& Evaluering 

praktiktimer, hvor de underviser og vejleder elever 

deltagelse i andre læreropgaver 

35 

Samarbejdet med 

forældre, kollegaer 

og andre ressourcepersoner 

Selvstændighed i 

og udvikling af 

lærerarbejde 

Mellem praktikperioderne samarbejder den studerende med praktikskolen fx via deltagelse i andre læreropgaver, 

besøg og observation i klasser. De studerende lærer i praktikken gennem observation, imitation, 

øvelse, eksperimenteren og udforskende handlen. 

De studerendes læring faciliteres via: 

vejledning af praktikgruppen ved en praktiklærer 

deltagelse i praktikundervisning på praktikskolen 

mentormøder og arbejdet i de øvrige fag 

I bearbejdningen af praktikerfaringer er analyse, argumentation, diskussion, refleksion og fremadrettet 

stillingtagen nøgleord. De studerende viser dette både skriftligt og mundtligt. 

I forbindelse med vejledning i praktikperioderne gennemføres på alle 4 studieår en trepartssamtale med 

deltagelse af praktikkens tre parter: studerende, deres praktiklærer og mentor. 

På 1. og 2. år gennemføres tillige et årligt professionsmøde. På professionsmøderne arbejder alle praktikgrupperne 

på skolen, praktiklærere og mentor med professionsrelevante emner/problemstillinger med 

udgangspunkt i praktikkens indholdsområder. 

Ansvar og læring 

De studerendes læring understøttes gennem brug af en individuel elektronisk praktikportfolio. Den anvendes 

gennem hele uddannelsen, og den afspejler progressionen i den studeredes lærerfaglige udvikling gennem 

studiet. Hensigten med praktikportfolioen er desuden at skabe sammenhæng mellem de enkelte praktikperioder. 

Hver studerende indsamler og arbejder med praktikrelevante dokumenter i sin elektroniske

portfolio. Disse dokumenter inddrages løbende i forbindelse med vejledning, mentormøder, professionsmøder, 

fagenes arbejde med praktik og andet samarbejde. Derfor giver den studerende i aftalte perioder 

sin mentor og praktiklærer adgang til sin portfolio. 

Dokumenterne kan dels være dokumenter, som man udarbejder i forbindelse med studiet = som "studerende", 

dels dokumenter, som er udarbejdet i forbindelse med lærerarbejdet = som "lærer i skolen" og de 

kan have form som skrevne tekster, billede og lyd, fx: 

praktikaftale, praktiklogbog observationer, videoklip, praksisfortællinger, episodebeskrivelser, fotoserier, 

lydoptagelser, oplæg til og notater fra vejledning 

undervisningsplaner, undervisningsmateriale, respons til elever, elevplaner, forældrebreve, teammødenotater, 

del af elevlogbog, elevportfolio, testresultater 

Tilrettelæggelse 

Praktikken omfatter 24 uger for dagstuderende og 20 uger for aftenstuderende i et mere komprimeret 

forløb. Praktikken er fordelt med perioder på alle 4 studieår: 

Studieår Uger dag Uger aften Særlige forhold Samarbejde med andre 

fag 

1.studieår 1 + 4 4 Samme skole på 

1. og 2. studieår 

36 

Linjefag og KLM og almen 

didaktik 

2.studieår 5 4 Linjefag eller specialiseringsfag, 

psykologi og 

almen didaktik 

3.studieår 3 + 4 3 + 4 Andre skoleformer 

og 4 

ugers alm. praktik 

4.studieår 7 5 Skoleperiodepraktik 

Fokusområder 

Lærerrolle & 

Klasseledelse 

Elev, Forudsætninger & 

Evaluering 

Linjefag, pædagogik Samarbejdet med forældre, 

kollegaer og 

andre ressourcepersoner 

Linjefag og BA Selvstændighed i og 

udvikling af lærerarbejde 

Praktikken foregår på folkeskoler, frie grundskoler og i andre skoleformer. Alle praktikperioder – med undtagelse 

af skoleperioden – gennemføres i praktikgrupper. Nogle praktikperioder kan gennemføres i udlandet 

som praktik i forbindelse med et aftalt studieophold (jf. §8, 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137397#K2).

Den studerende skal i løbet af uddannelsen have praktik i alle de valgte linjefag. 

For studerende med dansk eller matematik, gælder følgende: 

På 1. årgang placeres de på mellemtrinnet: 4., 5. eller 6. klassetrin. 

På 2. årgang placeres de alt efter specialisering i enten indskoling: 1., 2. og 3. klassetrin, eller i udskolingen: 

7., 8., 9. og 10. klassetrin. 

4. Deltagelseskrav 

Mødepligt 

Den studerende har mødepligt til alle aktiviteter, der vedrører faget praktik. Mødepligten omfatter: 

praktikinformationsmøder, mentormøder samt anden aftalt praktikvejledning på læreruddannelsesstedet. 

praktiktimer, vejledning, trepartssamtale, praktikundervisning, andre læreropgaver samt velkomstdage 

og professionsmøder på praktikskolen. 

Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for at få bedømt praktikken på den enkelte årgang. 

Læreransvar og tavshedspligt 

I praktikperioderne arbejder de studerende - i lighed med lærerne - med et tjenstligt og pædagogisk ansvar 

over for skolens ledelse. Den studerende har tavshedspligt over for private forhold, ligesom personer anonymiseres 

i alle produkter, herunder skriftlige og elektroniske arbejder. 

5. Eksamen 

Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik på hvert studieår. Den studerende indstilles af henholdsvis 

praktikskole og læreruddannelse til bestået/ikke bestået. 

Praktikskolen 

Praktikskolen indstiller til bedømmelse på baggrund af en helhedsvurdering af den studerendes ageren i 

praktikken i forhold til opfyldelse af de 7 kompetencemål det pågældende studieår. Den studerende skal 

som en del af praktikken arbejde med nedennævnte dokumenter: 

praktikaftalen. På 2., 3. og 4. studieår anvender studerende og praktiklærer afsluttende refleksioner 

og fremadrettede hensigter fra den forrige praktik. 

Oplæg til vejledning, notater fra og overvejelser efter vejledning, 

undervisningsplaner 

Arbejde med disse dokumenter er sammen med mødepligten en forudsætning for helhedsvurderingen af 

den studerendes ageren, og dermed for at den studerende kan indstilles til bedømmelse af praktikskolen. 

Læreruddannelsen 

Mentor indstiller den studerende til bestået/ikke bestået på baggrund af en vurdering af den studerendes 

praktikopgave. I oversigten nedenfor fremgår praktikopgavens fokusområde for de enkelte studieår. 

37

Studieår Fokus Eks på"studiedokumenter" Eks på"lærerdokumenter" 

1.studieår Lærerrolle & 

Klasseledelse 

2.studieår Elev, Forudsætninger & 

Evaluering 

3.studieår Samarbejdet med forældre, 

kollegaer og andre 

ressourcepersoner 

4.studieår Selvstændighed i og udvikling 

af lærerarbejde 

Praksisfortælling 

Episodebeskrivelse 

Observation 

Praktikaftale 

Praktiklogbog, 

Observationer fx videoklip, 

Praksisfortællinger 

Observation 


Fotoserier 


Praktikaftale 

Lydoptagelser 

Oplæg til og notater fra 

vejledning 

Praktikaftale, 

Videoklip, 

Praksisfortællinger 

Oplæg til og notater fra 

vejledning 

38 


Undervisningsmateriale 

Klasseregler 

Oplæg til og eksempler på 

elevlogbøger 

Test 

Respons til elev 


elevportfolioer 

Forældrebrev 

Undervisningsplaner, 

Elevplaner 

Teammødenotater 

Anonymiserede indstillinger 

til ressourcepersoner 


Undervisningsmateriale 


elevportfolioer, 

Respons til elever 

Forældrebrev 

Testresultater 

Teammødereferat 

Den studerende udarbejder en 3 – 5 siders opgave, der tager udgangspunkt i en analytisk bearbejdning af 1 

eller flere relevante dokumenter fra portfolioen, se eks ovenfor. Opgaven henter tema fra studieårets fokus, 

og i den analytiske bearbejdning inddrager den studerende så vidt muligt litteratur anvendt i fag i uddannelsen. 

Gennem analyse, diskussion samt kritisk og fremadrettet stillingtagen viser den studerende sin 

evne til selvstændig refleksion i forhold til egen og andres praksis i praktikperioden. 

Se mere generelt om eksamen i fællesafsnittet.

KRISTENDOMSKUNDSKAB/LIVSOPLYSNING/MEDBORGERSKAB 



Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- 

og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet 

synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med 

forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. 





Kristendomskundskab/ livsoplysning / medborgerskab (KLM) er et obligatorisk fællesfag placeret på 1. studieår, 

der fungerer som et studie- og professionsintroducerende fag. 

KLM er et alment lærerkvalificerende fag. Det retter sig ikke imod ét bestemt undervisningsfag i skolen, 

men giver et grundlag for at forholde sig til almene og aktuelle dannelses- og uddannelsesspørgsmål. Værdifilosofiske 

diskussioner af betydning for individ og fællesskab behandles i krydsfeltet mellem en religionsfaglig, 

idehistorisk og medborgerskabsrettet synsvinkel. Sigtet med faget er at kvalificere den studerende til 

at forholde sig fagligt nuanceret til Folkeskolens dannelsesopgave historisk og aktuelt. Faget belyser religioners 

og livsanskuelsers betydning for kulturel og individuel identitetsdannelse. Der inddrages såvel nationale 

som europæiske og globale perspektiver. 

3. Fagets indhold og tilrettelæggelse: 

På Blaagaard/KDAS arbejder vi i faget KLM med de udfordringer som udspringer af kulturelle vilkår og forandringer. 

Der arbejdes med analyse og fortolkning af tekster og andre kulturelle udtryk i religionsfagligt, 

idéhistorisk og samfundsmæssigt perspektiv samt med undersøgelse og diskussion af fagets centrale begreber. 

Undervisningen tilrettelægges med forskellige arbejdsformer bl.a. lærer og studenteroplæg, gruppe-og 

holddrøftelser samt skriftlige arbejder med tilknyttet vejledning. En del af undervisningen kan organiseres 

som fællesarrangementer for hele årgangen, ekskursioner og feltarbejde. 


Et individuelt skriftligt studieprodukt på 5 normalsider 

5. Eksamen 

Der foretages lodtrækning mellem 15-20 eksamensspørgsmål, som udarbejdes på baggrund af årets undervisning 

i et samarbejde mellem de studerende og holdets lærer(e). 

Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, som varer 30 minutter inkl. 

votering. Den studerende meddeles lodtrækningsresultatet 3 dage inden eksamen. Bedømmelsen sker 

efter 7-skalaen. 

39

DE PÆDAGOGISKE FAG 

De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. 

Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. 

Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af 

undervisning i skolen. 

Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. 

Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse 

og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. 

Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder 

i samarbejde om følgende fire temaer: 

Skole-hjemsamarbejde 

Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. 

Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og 

særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et 

samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. 

Elever med anden etnisk baggrund end dansk 

Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. 

Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig 

social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om 

social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. 

Klasserumsledelse 

Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske 

relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. 

Specialpædagogiske problemstillinger 

Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de 

særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål 

og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning 

samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger 

samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 

40

ALMEN DIDAKTIK 



Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. 

Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om 

at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den 

enkelte elev og gruppen af elever. 

Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv 

og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende 

og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. 

Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, 

samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. 





Almen didaktik omhandler undervisning og forholdet mellem formål, mål og midler. Formålet er at fremme 

den studerendes almen didaktiske kompetence til at planlægge gennemføre og evaluere undervisningen. 

Almen didaktikkens særlige fokus er forholdet mellem teoretisk viden om undervisning og praksisfeltets 

vidensformer, som ikke kan ekspliciteres entydigt i lærerprofessionen. Centralt står lærerens handlemuligheder 

i spændingsfeltet mellem idealer og vilkår. 


Fagets indhold 

Undervisning og læreprocesser – mellem idealer og vilkår 

Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisningspraksis og elevers læring. 

Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af elevkompetencer og potentialer. 

Planlægge, gennemføre og evaluere undervisning. 

Differentiering, elevmedbestemmelse og forskellige undervisningsformer. 

Forholdet mellem formål, mål og arbejdsmønstrer. 

Samspillet mellem teori og praksis og forholdet mellem idealer og vilkår. 

Skolens og undervisningens værdigrundlag. 

Elevmedbestemmelse og læreprocesser i demokratisk perspektiv. 

Elevplaner, læseplaner og undervisningsplanlægning. 

Forskning og empiriske undersøgelser. 

41

Faget indgår i et samarbejde med pædagogik og psykologi med undervisning i de fire temaer: 

Skole- og hjemsamarbejde 

Elever med anden etnisk baggrund end dansk 

Klasserumsledelse 

Specialpædagogiske problemstillinger. 

Fagets tilrettelæggelse 

Undervisningen skal skabe muligheder for eksperimenterende læringsmiljø hvor erfaringer fra praktik og 

”skoletilknytning” tillige med deres tidligere erfaringer med skole og undervisning bringes i anvendelse. 

Undervisningen skal tydeliggøre samspil mellem teori-praksisforhold og relatere til den praktiserende lærers 

forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb. 


Ved afslutning af forløbet skal de studerende have udarbejdet og fået godkendt to obligatoriske studieprodukter 

på 3-5 sider (maks. fem sider á 2600 anslag) der tager udgangspunkt i indholdsbestemmelserne. Et 

af de to studieprodukter skal være individuelt skriftligt produkt. 

5. Eksamen 

Eksamen består af enten en mundtlig prøve med ekstern censur eller en skriftlig prøve med intern censur. 

Hvis eksamen afvikles som mundtlig prøve 

Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) hvor der skal 

indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis og én del der tager udgangspunkt i et lodtrukket 

spørgsmål som den studerende trækker 1 uge før første eksamensdag for det enkelte hold. 

De to dele af eksamen skal – tidsmæssigt – vægtes ligeligt ved eksaminationen. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. 

Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering 

Hvis eksamen afvikles som intern skriftlig prøve 

Der trækkes lod mellem en række problemstillinger, der på forhånd er udarbejdet af læreren/faggruppen 

og som tilsammen dækker fagets mål og CKF. 

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider), som består af en undersøgelse af den 

lodtrukne problemstilling. I eksamensopgaven skal der indgå analyse af egen planlægning og undervisningspraksis. 

Tidsramme: 5 hverdage. 

Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

42

PSYKOLOGI 



Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, 

læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes 

egen udvikling op personlighed. 

Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor teorier om og kompetencer vedrørende læreprocesser, 

kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. 

Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne 

sig opnå indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge 

og for at perspektivere og konstruere handlemuligheder i forhold hertil. 





Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. 

Psykologi i læreruddannelsen tager afsæt i at forstå elevers, læreres, forældres relationer og forudsætninger 

for at udvikle læring. Såvel læringsudvikling der foregår uformelt som formelt i familien, institutioner og 

på samfundsniveau. Psykologi i læreruddannelsen stræber mod at opnå forskellige forståelser af episoder i 

skolepraksis og familiepraksis, der kan danne baggrund for udvikling af handlinger til fastholdelse og ændring 

af skolepraksis. 


Indholdsmæssigt bygger det faglige forløb op omkring tre temaer, der tager udgangspunkt i en professionsrettethed 

jvf. de centrale kundskabs- og færdighedsområder og udvikles i et samarbejde mellem studerende 

og undervisere: 

1. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 

2. Kommunikation, samarbejde og interkulturel kompetence. 

3. Læring, kundskab og kompetence. 

Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed indgår 

i de tre temaer. 

43

I arbejdet med de tre temaer bidrager psykologi med sit særlige perspektiv på skole-hjemsamarbejde, elever 

med anden etnisk baggrund end dansk, klasserumsledelse, specialpædagogiske problemstillinger og 

særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod 

overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 


For at kunne indstilles til eksamen skal den studerende have afleveret og fået godkendt et studieprodukt. 

Følgende deltagelseskrav skal være opfyldt for at den studerende kan indstilles til afsluttende eksamen: 

Studieprodukter 

I tilknytning til undervisningen indgår der et obligatorisk studieprodukt: 

Den studerende udarbejder en skriftlig opgave med inddragelse af empiri (5-8 normalsider) 

5. Eksamen 



Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) og et lodtrukket 

spørgsmål, som den studerende trækker 1 uge før holdets første eksamensdag. 



Eksaminationstid: 30 min. inkl. votering. 




Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider) 

Tidsramme: 5 dage. 



44

PÆDAGOGIK 



Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, 

opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, 

dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, 

social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. 





Faget pædagogik udgør et eksperimentarium for kritisk konstruktive læreprocesser i praksis og teori. Faget 

er ikke et undervisningsfag i skolen, men et fag, der 

inviterer til overvejelser om pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, i et spændingsfelt 

mellem undervisningsmæssige handlinger og betydninger af sådanne handlinger for opdragelse, socialisering 

og uddannelse. 


Indhold i undervisningen 

I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets mål og CKF i holdets studieplan. 

Ud fra bekendtgørelsens bestemmelser om indholdsområderne i pædagogik: ”Læreropgaven i aktuel og 

historisk belysning” samt ”udøvelsen af læreropgaven” kan der fx arbejdes med 3 temaer: 

1. Skolen som institution og organisation 

Skolens opgave og formål samt skolens historie under skiftende økonomiske, politiske og sociale vilkår; 

herunder også alternative skoleformer og deres værdigrundlag og pædagogiske forankring. Der drages 

paralleller til andre landes skolesystemer og internationale undersøgelser af skoleforhold. 

2. Dannelse, opdragelse og socialisation 

Teorier om dannelse, socialisation og opdragelse i lyset af moderne samfundsteorier i forhold folkeskolens 

dannelses- og uddannelsesopgave. Her analyseres desuden de uddannelsespolitiske holdninger og 

bagvedliggende værdier og intentioner. 

3. Lærerprofession og lærerkompetence 

Lærerens professionelle rolle med ansvar, pligter og rettigheder i samarbejdet med elever, forældre, 

kolleger og ledelse. Lærerens og skolens special- og socialpædagogiske opgaver samt opgaver over for 

45

ørn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. Her analyseres desuden pædagogiske dilemmaer 

og værdikonflikter i lærerens arbejde. 

Tilrettelæggelse af undervisningen 

Undervisningen afvikles med en variation af undervisnings- og arbejdsformer med henblik på en 

perspektivering af de bagvedliggende dannelsesovervejelser samt refleksioner over undervisnings- og arbejdsformer 

i praksis. 

Der anvendes forskellige evalueringsformer som udviklings- og arbejdsredskab i undervisningen. 


Ved afslutningen af undervisningen skal de(n) studerende have udarbejdet og fået godkendt et kort skriftligt 

oplæg, hvori, der indgår faglige problemstillinger (max 5 sider a 2600 anslag) i relation til fagets indholdsområder. 

Eksempel på en respons den studerende har givet til medstuderendes studieprodukter og/eller studiefaglige 

oplæg, (max 2 sider a 2600 anslag). 

5. Eksamen 



Eksamen har to dele, én del som tager udgangspunkt i et kortere skriftligt oplæg (3-5 sider) og et lodtrukkent 

spørgsmål, som den studerende trækker 1 uge før første eksamensdag for det enkelte hold. 







Den studerende udarbejder en skriftlig opgave (8- 10 normalsider) 

Tidsramme: 5 dage. 



46

DANSK 



Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet 

med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til 

at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og 

elever med dansk som andetsprog. 

Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, 

fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv. 



Læreruddannelsens danskfag udvikler dansklærere til folkeskolen via teori og arbejdsformer der kobler sig 

til praksis. Der arbejdes mod at integrere fagets indholdsområder så de fremstår som en funktionel helhed. 

Fællesdelen og specialiseringsdelen organiseres som et samlet forløb. 

DANSK – FÆLLESFORLØB 


I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. 

Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på 

undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske 

emner. 





Den studerende skal introduceres for og opøve kompetence i at planlægge, gennemføre og evaluere sin 

undervisning, samt vurdere egen og andres planlægning, gennemførelse og evaluering. Der arbejdes med 

den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På 

47

fællesdelen er der især fokus på skolens mellemtrin (4. – 6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske 

emner. 

Fagets undervisning kan foregå som undervisningsforløb, som kurser, ekskursioner eller som studieture. 


Minimum tre studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. 

Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for fællesdelen. 

Studieture/ekskursion 

En studietur/ekskursion kan være deltagelsespligtig. Hvis en studerende ikke deltager, må vedkommende 

afløse sin deltagelsespligt ved en opgave stillet af læreren. 

4. Intern prøve 

En individuel skriftlig ugeopgave (5 dage). 

Omfang: 7-10 normalsider af 2600 anslag. Den studerendes egen skriftlige udtryksfærdighed indgår i bedømmelsen. 

48

DANSK – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN 


I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige 

kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen 

i 1.-6. klasse. 







den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt. På 

specialiseringsdelen er der fokus på begynder- og mellemtrin. 



Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. 

Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for specialiseringsdelen. 




4. Eksamen 

Skriftlig prøve 

Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven. 

Mundtlig prøve 

Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg (3-5 normalsider) omhandlende et selvvalgt emne inden 

for fagets CKF. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere, og det korte skriftlige oplæg afleveres på 

en fastsat dato af eksamenskontoret. Det korte skriftlige oplæg tæller med i bedømmelsen. 

Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, og én del der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Lodtrækningsspørgsmålene 

offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). Tilsammen 

dækker spørgsmålene fagets CKF. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne samt korte 

skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

49

DANSK – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN 


I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige 

kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen 

i 4.-9. klasse. 







den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier såvel mundtligt som skriftligt 

På specialiseringsdelen er der fokus på mellem- og sluttrin. 



Minimum fire studieprodukter skal godkendes af underviseren. Mindst et skal være skriftligt og individuelt. 

Tilsammen skal studieprodukterne dække CKF’erne for specialiseringsdelen. 




4. Eksamen 

Skriftlig prøve 


Mundtlig prøve 


for fagets CKF. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere, og det korte skriftlige oplæg afleveres på 

en fastsat dato af eksamenskontoret. Det korte skriftlige oplæg tæller med i bedømmelsen. 

Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg, og én del der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. Lodtrækningsspørgsmålene 

offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). Tilsammen 

dækker spørgsmålene fagets CKF. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Den studerendes mundtlige formuleringsevne samt korte 

skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen. Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. 

50

MATEMATIK 



Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, 

matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. 

Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som 

undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger 

i en højteknologisk og globaliseret verden. 



Faget matematik på BK er karakteriseret ved et solidt fagligt niveau i både det matematiske indhold og i 

fagdidaktikken. De to opfattes som uadskillelige dele, som er lige centrale i undervisningen. Faget giver 

således den studerende mulighed for at erhverve matematikfagligt baggrundsstof med udgangspunkt i 

skolepraksis som forudsætning for lærerens virke, og det giver fagdidaktisk dokumentation for lærerens 

valg af planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af matematikundervisningen. BK’s tætte tilknytning til 

praktikskolerne tillader et samarbejde med mulighed for afprøvninger, undersøgelser og vekselvirkning 

sammen med erfarne lærere og mentor fra læreruddannelsen. 

MATEMATIK – FÆLLESFORLØB RETTET MOD MELLEMTRINNET 






Indholdet i undervisningen følger fagets CKF. Der bliver lagt særlig vægt på både faglig og fagdidaktisk basisviden 

med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis med særligt fokus på mellemtrinnet. 

I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets bidrag til børns mundtlige og 

skriftlige udtryksfærdighed. Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter 

tal, algebra og funktioner, geometri, sandsynlighedsregning og statistik. 

51

Praktikken er omdrejningspunkt for det samspil med de pædagogiske fag, som forbereder den studerende 

til praktikken og analyserer og evaluerer praktikforløbet. En væsentlig del af det integrerende element lægges 

umiddelbart før og efter praktikforløbet, hvor der tages udgangspunkt i indholdsbestemmelserne for 

praktikken og matematikkens fagdidaktik. Fokus er observation af især lærerfunktioner, elevforhold og 

læringsmiljø samt arbejdet med planlægning, analyse og evaluering af korte undervisningssekvenser. 

I organiseringen af undervisningen indgår en vifte af arbejdsformer af relevans for lærerjobbet og for tilegnelsen 

af linjefagets CKF; situationsafhængigt kan der f.eks. være anvendelse af: 

holdundervisning 

individuelt arbejde 

selvstændigt gennemført gruppearbejde med efterfølgende rapportering 

gruppearbejde til specifik problemløsning 

studiegruppearbejde til udarbejdelse af periodeopgaver inkluderende skolepraktiske, fagdidaktiske 

og matematikfaglige aspekter 

eksperiment- og undersøgelsesarbejde 

forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller –indhold 

ekskursion 

tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter 

It indgår som et naturligt hjælpemiddel, såvel fagligt som præsentations -og formidlingsmæssigt – samt 

som genstand for fagdidaktisk studium. 

Evaluering indgår i fagets didaktik: Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte 

og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber; her kan inkluderes nationale test. Med vægt 

på valg af kvalitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, og dels i forbindelse med evaluering 

af delforløb i linjefaget. I evalueringen af undervisningsforløb anvendes mindst én gang en kvalitativ 

evalueringsmetode. 

Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 


Der er mødepligt til undervisningen. 

Ved afslutningen af linjefagsforløbet skal den studerende have opnået godkendelse af: 

besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede 

studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det matematikfaglige, 

det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne skal være et 

individuelt skriftligt produkt. 

besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets lærere 

ved studieårets start 

en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1-2 sider) 

4. Intern prøve i form af en 4 timers skriftlig prøve. Individuel besvarelse. 

Eksaminanden medbringer en computer, der som minimum skal 

kunne læse og give mulighed for at viderebearbejde Excel 2003-filer 

52

have et geometriprogram installeret 

have et graftegneprogram installeret 

kunne læse html-filer 

kunne læse fra cd´er og afspille dvd´er 

kunne køre små DOS-programmer 

have øvrige i undervisningen anvendte programmer installeret 

kunne læse pdf-filer og gemme tekst som pdf-fil. 

Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder 

brug af internet, ikke tilladt under prøven. 


Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. 

53

MATEMATIK – ALDERSSPECIALISERING MOD BEGYNDER- OG MELLEMTRIN 


Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin. 





Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt 

særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis 

med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets 

bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. 

Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal og algebra, funktioner, 

geometri samt sandsynlighedsregning og statistik. 




praktikken og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø 

eller samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb, 

der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder. 










forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller – indhold 

ekskursion 

tværfaglig inddragelse af praktiskmusiske aktiviteter 

54

It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram, 

som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium. 

Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 

Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber 

med specifik relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt 

på valg af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering 

af delforløb i linjefaget. 

Den enkelte studerende skal evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige oplæg eller produkter. 



• besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede 

studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det 

matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område. Mindst én af studieopgaverne 

skal være et individuelt skriftligt produkt. 

• besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets 

lærere ved studieårets start 

• en skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet 

(1-2 sider) 

4. Eksamen 

Skriftlig prøve: 

Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en 

varighed af 6 timer. 










Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder 


Mundtlig prøve: 

Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets 

CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen. 

Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og 

fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

55

MATEMATIK – ALDERSSPECIALISERING MOD MELLEM- OG SLUTTRIN 


Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- 

og sluttrin. 





Indholdet i undervisningen følger fagets CKF, som bygger videre på fællesforløbets indhold. Der bliver lagt 

særlig vægt på det faglige og fagdidaktiske stof med inddragelse af it, videnskabelig metode samt skolepraksis 

med særligt fokus på mellem- og sluttrin. I tilknytning til det fagdidaktiske indhold medtages matematikfagets 

bidrag til børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. 

Arbejdet med de faglige hovedområder og den tilknyttede stofdidaktik omfatter tal, algebra, funktioner, 

geometri samt sandsynlighedsregning og statistik. 




praktikken og matematikkens fagdidaktik. Fokus er test og spørgeskemaundersøgelse af læring, læringsmiljø 

eller samarbejde i forskellige fora samt arbejdet med planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb, 

der tilgodeser variation i pædagogiske og faglige metoder. 










forelæsning til oplæg, overblik eller opsamling vedr. studieaktivitet eller – indhold 

studenteroplæg 

ekskursion 

It indgår som fagligt værktøj ved brug af bl.a. regneark, dynamisk geometriprogram og graftegneprogram, 

som præsentations- og formidlingsmedium samt som genstand for fagdidaktisk studium. 

56

Evaluering indgår i fagets didaktik: Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 

Arbejdet med evaluering på fællesdelen udvides med fordybelse i brugen af evalueringsredskaber 

med specifik relevans for alderstrinnet, herunder nationale test samt afsluttende prøver i skolen. Med vægt 

på valg af kvantitative evalueringsmetoder sker afprøvning dels i praktikken, dels i forbindelse med evaluering 

af delforløb i linjefaget. 

Den enkelte studerende skal mundtligt og skriftligt evaluere eksempler på egne og andres studiefaglige 

oplæg eller produkter. 



• besvarelse af en større studieopgave (5-10 normalsider) eller besvarelser af to lærerdefinerede 

studieopgaver, (3-5 normalsider). Studieopgaverne skal samlet indeholde stof fra det 

matematikfaglige, det fagdidaktiske og det skolepraktiske område 

• besvarelser af yderligere lærerstillede opgaver/produkter, hvis antal er fastlagt af holdets 

lærere ved studieårets start 

• En skriftlig refleksion over egen faglig og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet (1- 

2 sider) 

4. Eksamen 


Opgaverne til prøven stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven, der har en 

varighed af 6 timer. 










Alle i undervisningen anvendte hjælpemidler, må anvendes. Dog er enhver form for kommunikation, herunder 



Prøven tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål udformet af læreren og som til sammen dækker fagets 

CKF. Resultatet af lodtrækningen forelægges den studerende 1 døgn før eksamen. 

Den studerende skal ud fra spørgsmålet inddrage såvel det matematikfaglige stof som de skolefaglige og 

fagdidaktiske aspekter. En udvidet disposition på max 1 side kan medbringes. 

Eksaminationstid inkl. votering: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

57

GRUNDFORLØB NATUR/TEKNIK 

2.1.1. Forløbets identitet 

Fællesforløbet omhandler dels naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og skolen, fagenes indbyrdes 

sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet dels samspillet med andre af skolens fag. Det omfatter bl.a. 

eksemplariske erkendelses- og arbejdsformer i naturfagene samt undervisnings-former, der skal fremme 

progression i elevernes faglige læring og udvikle deres praktiske færdigheder, kreativitet og lyst til at stille 

spørgsmål og lave undersøgelser. 

Fællesforløbets stofområder er natur, teknik, livsbetingelser og levevilkår samt videnskabsteoretiske og 

historiske tilgange. 

Der indgår almene læringspsykologiske og didaktiske elementer i fællesforløbet som forudsætning for planlægning, 

tilrettelæggelse og gennemførelse af den konkrete undervisning med henblik på at afdække forskellige 

perspektiver på børns naturfaglige læring på forskellige alders- og udviklings-trin, herunder andetsprogsperspektivet. 

2.1.2. Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til 

a) at formidle naturfagenes rolle i det samlede skolebillede, 

b) at udvikle elevernes naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning og ansvarlighed over for miljøet, 

praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde, 

c) at målsætte, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle naturfagsundervisning med udgangspunkt 

i den enkelte elevs forudsætninger og på baggrund af viden om progression samt om 

børns og unges interesse for naturfag, 

d) at forestå en almendannende naturfagsundervisning på baggrund af et fagsyn, der er forank-ret i eksemplariske 

naturfaglige erkendeformer, arbejdsmåder og tankegange, 

e) at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og na-tur og perspektivere 

i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål, 

f) at kunne samarbejde med lærere i naturfagene og andre fagområder om anvendelse af fag-didaktiske 

kundskaber og færdigheder i samspil med almen didaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier 

med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig 

analytisk og reflekterende til praksis, 

g) at kombinere viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling 

i sin undervisning, 

h) at forstå anvendelser af naturfaglig viden og tilhørende praktiske/eksperimenterende meto-der og 

i) at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pæda-gogiske og 

psykologiske teorier med henblik på at håndtere naturfaglig undervisning og andre læreropgaver i 

en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til prak-sis. 

58

2.1.3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

2.1.3.1. Fagdidaktiske elementer 

Indholdet er: 

Kundskaber og færdigheder med relevans for undervisning i naturfag vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, 

børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejds-former, materialer, 

lærebøger og fysiske rammer. 

Samt viden om: 

a) Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling. 

b) Evaluering af undervisning og læreprocesser. 

c) Børns udvikling på forskellige alderstrin. 

d) Iagttagelse og beskrivelse af relationer såvel mellem elever som mellem lærer-elever. 

e) Planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse, og evaluering af undervisning, hvis mål er elevens naturfaglige 

almendannelse og de udviklingsmuligheder, der ligger i naturfagene gennem hele skoleforløbet. 

f) Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmel-ser om 

ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp. 

g) Naturfagenes begrundelse som skolefag og begrundelser for naturfaglig-teknologisk dannelse. 

h) Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagene herunder børns og unges 

interesse for naturfagene. 

i) Opstilling af kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler. 

j) Afdækning, vurdering og karakterisering af elevers faglige udbytte af undervisningen i na-turfagene i 

lyset af deres udviklingstrin, fagets progression og muligheder for undervis-ningsdifferentiering. 

k) Dialog som baggrund for at udvikle elevernes naturfaglige begreber og sammenhængsfor-ståelse i et 

præcist fagsprog. 

l) Børns evne til at arbejde naturfagligt ved at opstille hypoteser, ræsonnere, udforske og kon-kludere. 

m) Naturfaglig viden, arbejdsmåder og tankegange i formelle og uformelle læringsmiljøer. 

n) Elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog hverdagsforestillinger, herunder specielt problemstillinger 

vedrørende tosprogede børn. 

2.1.3.2. Faglige elementer 

Indholdet er viden om: 

a) Arbejdsmåder, tankegange, fagsyn og kernefaglighed inden for de forskellige naturfag. 

b) Centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idégrundlag. 

23. august 2012

c) Forskellige natursyn og interessekonflikter, for eksempel begrundet i forskellige æstetiske og etiske 

holdninger til naturen. 

d) Naturfagenes grundfortællinger/paradigmer, herunder modeller for universets udvikling, evolutionsteorien 

og fra kontinentaldrift til pladetektonik. 

e) Forestillinger om og modeller for stoffers opbygning, egenskaber og omdannelser. 

f) Energiformer og –forsyning. 

g) Fænomener i den nære og fjerne omverden, herunder vejr, klima, magnetisme, elektricitet, lys, lyd og 

astronomi. 

h) Ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og 

samfundsudviklingen. 

i) Eksempler på levende organismers livsbetingelser, livsytringer og samspil i naturen. 

j) Udviklingsprocesser og kredsløb i naturen. 

k) It som redskab i naturfagsundervisning, herunder dataopsamling og simulering. 

Læreruddannelsen har fastlagt fagets indhold således: 

Naturteknik grundforløbet planlægges og gennemføres med henblik på senere gennemførelse af linjefaget 

natur/teknik, og er således det første element i et toårigt forløb. 

D. Temaer i undervisningen 

I undervisningen arbejdes der med de anførte indholds- og fagområder, idet studerende og undervisere ud 

fra det eksemplariske princip udvælger de emner og problemstillinger, som undervisningen konkret bygges 

op om. 

Indholdsmæssigt bygges forløbet op omkring temaer, f.eks. naturundersøgelser, energi, teknologi, miljø, 

sundhed, bæredygtighed, levevilkår, Jorden og livets udvikling og fagdidaktiske temaer. 

E. Særlige fokusområder 

Linjefagsforløbet opbygges af temaer der alle indeholder et studieprodukt. Studieprodukterne godkendes og 

vurderes løbende, og danner basis for den internt bedømte eksamen. 

Praksisinddragelse: 

Grundforløbet og linjefagsforløbet søges afviklet i et toårigt samarbejde med en eller flere skoleklasser og 

disse klassers lærere. Der vi endvidere indgå andre former for tilknytning til de studerendes kommende 

praksis. 

Undervisnings- og arbejdsformer: Gennem grundforløbet anvendes en række forskellige undervisnings- og 

arbejdsformer, som udvælges med udgangspunkt i relation til undervisning i naturfagene på seminarie- og 

skoleniveau. Herunder kan nævnes: 

23. august 2012

Praktisk/undersøgende arbejde 

Ekskursioner 

Projektarbejde 

Selvstudium 

Klasseundervisning 

Gruppearbejde 

Workshops og andre udviklingsprægede læringsfællesskaber 

Løbende praktikerfaringer med skoleelever 

F. Deltagelseskrav: 

Portfolio: Ved afslutningen af grundforløbet skal den studerende fremstille en præsentationsportfolio indeholdende 

mindst 6 evaluerede studieprodukter hvoraf mindst et omhandler konkrete praksiserfaringer med 

børn. De 6 produkter skal tage udgangspunkt i de temaer der er arbejdet med igennem året. Mindst 1 af 

produkterne skal omhandle praksiserfaringer med børn og mindst 2 af produkterne skal indeholde overvejelser 

i relation til brug af undersøgende og praktisk arbejde i natur/teknik undervisningen. 

Mødepligt: Der er mødepligt til undervisningen. 

G. Eksamen 

Grundforløb - Intern prøve 

Betingelse for indstilling til intern prøve er 4 godkendte studieprodukter. 

Der lodtrækkes individuelt mellem produkterne. Der gives tre dages forberedelse til en mundtlig eksamination 

af en perspektivering af produktet, på baggrund af spørgsmål stillet af eksaminator ved lodtrækningens 

offentliggørelse. 

Eksaminationstid: 20 minutter. 


23. august 2012

NATUR/TEKNIK 



Linjefaget natur/teknik integrerer fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning 

for en kreativ og engagerende undervisning i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste 

klassetrin. Den faglige sammenhæng i linjefaget natur/teknik kommer til udtryk gennem en eksemplarisk og 

tematisk undervisning. Faget omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil 

med naturen i den nære og den fjerne omverden. Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og 

undersøgende arbejde. 

Skolefaget natur/teknik er en bred naturfaglig indgang til naturfaglige arbejdsmåder og viden om natur, teknik, 

livsbetingelser og levevilkår. Faget danner basis for elevernes videre arbejde med skolefagene biologi, 

fysik/kemi og geografi i skolens ældste klasser. 





Eleverne har natur/teknik fra 1-6. klasse, og faget er dermed skolens største naturfag. Udgangspunktet for 

Natur/teknik undervisningen er i høj grad elevernes egne oplevelser, undersøgelser og eksperimenter. Dette 

afspejles i læreruddannelsens undervisning. Her stiller vi spørgsmål og undersøger vores omverden gennem 

teoretiske og praktiske undersøgelser i naturen og i laboratoriet. Vi tager på ekskursioner f.eks. til naturområder, 

museer, oplevelsescentre, virksomheder og landbrug. Vi arbejder med at koble teorien til dine personlige 

undervisningserfaringer. Dette sker bl.a. gennem løbende undervisningsforløb med børn via naturfagsafdelingens 

samarbejdsrelationer til udvalgte folkeskoler og andre undervisningsmiljøer. 


Natur/teknik kan læses som et 0,6 fag uden naturfagligt grundforløb. 

I undervisningen arbejdes der med fagets CKFer. 

Der arbejdes bl.a. med følgende naturfaglige hovedområder: 

a) Sundhed, livsstil og levevilkår. 

b) Energi og miljø - teknologi i produktion og hverdag. 

c) Jorden og Livets udvikling – fra stjernestøv til biologisk mangfoldighed. 

d) Naturundersøgelser. 

Inden for alle hovedområder arbejdes der bl.a. med inddragelse af de studerendes praktikerfaringer og med 

fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget, herunder planlægning, gennemførelse og evaluering 

af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen inddrages brug af fagtekster, børns begrebsudvikling 

og læreprocesser samt forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget. 

23. august 2012

I relation til hovedområderne arbejdes der mere udførligt med et antal undervisningsmæssige områder, 

f.eks. naturfag og børn med særlige behov, naturen som læringsrum, praktisk og undersøgende arbejde og 

naturfagssamarbejde omkring indskoling og overgang til de naturvidenskabelige fag i udskolingen. 

Inden for hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med 

henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 

Foruden arbejdet med hovedområderne gennemføres et obligatorisk sikkerheds- og laboratoriekursus. 


Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt 4 studieprodukter som 

tilsammen dækker fagets CKF. Produkterne udarbejdes i løbet af Natur/teknik-forløbet. Et af produkterne er 

et individuelt skriftligt produkt. 

Et obligatorisk godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus med mødepligt på 10 lektioner. 

5. Den mundtlig og praktisk eksamen 

Betingelse for indstilling til eksamen er 4 godkendte studieprodukter udarbejdet i løbet af Natur/teknikforløbet 

og godkendt sikkerheds- og laboratoriekursus. 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 4 begrundede problemstillinger med 

udgangspunkt i deres studieprodukter (½-1 normalside) som samlet dækker fagets CKF. Valget skal begrundes, 

og emne, problemformulering samt disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne på 

en af institutionens nærmere fastsat dato. I hver problemstilling skal indgå faglige og fagdidaktiske overvejelser 

og praktiske aktiviteter. 

Mundtlig og praktisk eksamen 

Der foretages lodtrækning mellem de fire begrundede problemstillinger. Den studerende får oplyst resultatet 

af lodtrækningen 3 døgn før eksaminationen. Den begrundede problemstilling danner udgangspunkt for 

den mundtlige og praktiske eksamen, men indgår ikke i bedømmelsen. 

Den studerende skal i forbindelse med eksamen gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget. 

Ved eksamen vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. 

Eksaminationstid: 45 min. inkl. votering 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. 

23. august 2012

ENGELSK 

1. Fagets identitet 

Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og 

sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets 

didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. 

Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget 

en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i 

engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber 

og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder. 

Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder 

a) beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse 

i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat, 

b) sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere 

sprog, 

c) viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng 

og 

d) viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. 

Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, 

som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status. 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

Fagdidaktik 

Indholdet er: 

a) Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer. 

b) Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder. 

c) Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis. 

d) Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation 

for faget og selvstændig læring. 

e) Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om 

forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse. 

23. august 2012

f) Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden 

om ordforrådstilegnelse. 

g) Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og 

analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger 

på nationalt og internationalt plan. 

h) Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om 

bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn. 

i) Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde. 

j) Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget. 

Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence 

Indholdet er: 

a) Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse. 

b) Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på 

bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning. 

c) Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede 

tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 

d) Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt 

sprog. 

e) Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for 

deltagelse i den nationale og internationale faglige debat. 

f) Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden 

for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. 

Litteratur, kultur og samfund 

Indholdet er: 

a) Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske 

tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov. 

b) Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende 

lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 

c) Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde. 

d) Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer. 

e) Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder 

og it-færdigheder. 

23. august 2012

f) Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder. 

g) Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, 

studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter. 


Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den 

interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: 

a) Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. 

b) Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. 

c) Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende 

verden. 

d) Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng. 

2. Indholdsbestemmelser 

Engelsk læses over 2 studieår. Indholdsmæssigt arbejdes der indenfor fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder, 

som organiseres i (minimum 4) studiemønstre af varierende længde. 

Studiemønstrene tilrettelægges i samarbejde mellem underviserne og de studerende og udformes i studieplaner. 

Planlægningen tager udgangspunkt i følgende indholdsområder: 

Rammer for engelskundervisningen 

Tekstkompetence 

Kultur og interkulturel kompetence 

Sproglige systemer – f.eks. grammatik, fonetik, pragmatik 

Beskrivelse, analyse og evaluering af sprog 

Sprogtilegnelsesteorier 

Tilgange og metoder inden for engelskundervisning 

Planlægning, gennemførelse og evaluering af engelskundervisning 

Engelskundervisning på specifikke alderstrin og niveauer 

Materialer og medier 

Aktuelle temaer og problemstillinger fra den faglige debat 

Flere af ovennævnte indholdsområder omfatter arbejdet med børns produktive og receptive færdigheder. 

I alle områder indgår arbejdet med udviklingen af den studerendes egen sproglige kompetence til personlig 

og professionel brug. 

Studiemønstrene sammensættes således, at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan 

tilegne sig fagets kernekompetencer i et professionsrettet perspektiv. Inden for det enkelte studiemønster 

23. august 2012

arbejdes både praktisk og teoretisk med det faglige såvel som det fagdidaktiske indhold, og der inddrages 

nationale såvel som internationale forsknings- og udviklingsprojekter, hvor det er relevant. 

Undervisningen foregår som hovedregel på engelsk. 

Progressionen i engelskstudiet er knyttet til praktikkens indholdsområder og kompetencemål på de enkelte 

årgange, ligesom der, med udgangspunkt i den studerendes portfolio, arbejdes med områder fra praktikken 

af relevans i forhold til den enkeltes/det enkelte holds behov og erfaringer. 

3. Undervisnings- og arbejdsformer samt it 

Der arbejdes teoretisk og praktisk med en række forskellige undervisnings- og arbejdsformer samt aktivitetstyper, 

som er relevante for faget engelsk. Der indgår desuden mere udadrettede aktiviteter som skolekontakter, 

ekskursioner og evt. studierejser. Studieophold af kortere eller længere varighed i engelsktalende 

lande, udlandspraktik og deltagelse i internationale undervisningsprogrammer/-projekter anbefales. 

IT er et væsentligt redskab i forbindelse med alle fagets indholdsområder. IT-genrer i engelsk omfatter således 

tekstbehandling, præsentationsprogrammer samt forskellige former for netbaseret kommunikation 

(f.eks. Web 2.0) og anvendelse af elektroniske kilder. I mindst et forløb arbejdes der med at give de studerende 

erfaring med IT-baseret og IT–understøttet undervisning. 

4. Evaluering 

Det individuelle såvel som det fælles arbejde i studiemønstrene og i forbindelse med praktikken evalueres 

løbende, og der arbejdes både i teori og praksis med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer, der 

har relevans for engelskfaget. Der inddrages endvidere både nationale og internationale evalueringer og 

evalueringsmetoder, ligesom folkeskolens gældende prøver og tests indgår i arbejdet. 

På 3. årgang sker mindst en af evalueringerne via kvalitativt interview, og på 4. årgang sker mindst en af evalueringerne 

ved anvendelse af en kvantitativ evalueringsmetode. I engelsk på international linie (1. og 2. 

årgang) arbejdes der med henholdsvis kvalitative og kvantitative evalueringsformer. 

I forbindelse med hvert studiemønster udarbejder den studerende - selvstændigt eller i samarbejde med 

andre - et obligatorisk skriftligt og/eller mundtligt produkt, som indgår i den individuelle arbejdsportfolio. 

Produkternes karakter og omfang bestemmes af de enkelte studiemønstre, og skal endvidere samlet opfylde 

minimumskravene til præsentationsportfolioen, som anført nedenfor. 

23. august 2012


Ved liniefagsforløbets afslutning sammensætter den studerende på baggrund af sin arbejdsportfolio en præsentationsportfolio, 

der teoretisk såvel som praktisk dokumenterer den studerendes faglige og fagdidaktiske 

udvikling og kompetencer i relation til de overordnede mål for faget. 

Præsentationsportfolien skal som minimum indeholde: 

De obligatoriske produkter i forbindelse med studiemønstrene, minimum 4 

Eksempler på refleksion over egen faglige og fagdidaktiske udvikling gennem liniefagsforløbet 

Eksempler på respons på medstuderendes studieprodukter og studiefaglige oplæg 

Dokumentation for kendskab til og arbejde med mindst tre forskellige udvalgte IT-genrer 

Samlet skal produkterne opfylde følgende krav: 

Mindst ét skal være baseret på en konkret undersøgelse af praksis med anvendelse af studieårets 

dataindsamlingsmetode (1.år: observation, 2.år: test og spørgeskema, 3.år: kvalitativ metode, 

4.år: selvvalgt metode). 

Mindst ét skal have omfang som en skriftlig opgave af 8-10 sider 

Mindst ét skal være IT-baseret 

Mindst ét skal være udarbejdet individuelt 

Herudover kan der udvælges andre produkter fra arbejdsportfolioen, som belyser den studerendes specielle 

interessefelter inden for faget. 

6. Eksamen 

Den interne prøve 

Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål: 

• Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. 

• Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. 

• Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende 

verden. 

• Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i 

undervisningssammenhæng. 

Den interne prøve har en mundtlig og en skriftlig del. Besvarelsen er individuel. 


Afsluttende eksamen 

Den mundtlige prøve 

Den studerende udarbejder fire begrundede problemstillinger (1/2 – 1 normalside), som tilsammen dækker 

fagets mål og CKF og er godkendt af underviseren/underviserne i faget. Ved lodtrækning 3 dage før den 

mundtlige eksamen udvælges én af de fire problemstillinger. 

Eksamen består af en samtale på engelsk med udgangspunkt i den lodtrukne problemstilling. Prøvetid: 45 

minutter inkl. votering. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen på basis af den mundtlige præstation. 

Den skriftlige prøve 


23. august 2012

HISTORIE, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK 



Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket 

gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber 

og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. 

Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og 

forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i 

deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og 

mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der 

passer til elevernes forudsætninger. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetence til 

a) med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og vurdere professionsfaglige 

problemstillinger og handlemuligheder, 

b) at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser 

og elevernes forskellige forudsætninger, 

c) at formulere sig om planer for undervisning og læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes 

livsverden, 

d) at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau og lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt 

samspil med det øvrige stof, 

e) ud fra skolefagets indhold og sigte og elevernes niveau og historiekultur at vælge og bruge hensigtsmæssige 

metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling, 

f) at tilrettelægge undervisning og læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner 

og problemstillinger, 

g) at være i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering, 

h) at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 

i) at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at 

frembringe og bruge historie på, 

23. august 2012

j) at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, 

herunder it’s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge, 

k) at formulere fagligt begrundede problemstillinger og 

l) at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i og at reflektere over professionsrelevante 

sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag. 


Indholdet er: 

a) Viden om og indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. 

b) Indsigt i teorier om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres 

forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og 

deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende. 

c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte med brug af relevant teori. 

d) Strategier for klasseledelse. 

e) Tilrettelæggelse og evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler og fremgangsmåder i arbejdet 

med emner/temaer og med problemstillinger. 

f) Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og 

som redskaber til formidling. 

g) Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, 

fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, 

udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre. 

h) Bestemmelser for skolefaget historie og deres udmøntning i praksis og skolefagets historie i samspil 

med samtidens forventninger til fagets kundskabs- og dannelsesmæssige opgaver. 

i) Forskellige syn på skolefagets indhold, stoforganisering og form. 

j) Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, 

herunder komparative studier og udveksling. 

k) Sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for 

skolefaget. 

l) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag. 

m) Samspil mellem brug af historie i og uden for skolen. 

n) Historiefaglig viden om emner/temaer eksemplarisk fordelt i tid og rum. 

23. august 2012

o) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale teorier, metoder og begreber fra videnskabsfaget. 

p) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiebevidsthed og forudsætninger for at se 

deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv. 

q) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger. 

r) Indsigt i brug af kilde- og materialekritik samt forudsætninger for at opstille synteser. 

s) Viden om linjefagets udvikling og videnskabsteoretiske placering, herunder forskellige opfattelser af historie. 

t) Kendskab til fagets samspil med andre fag og videnskaber. 

u) Faglige forudsætninger for reflekteret at vælge eksemplariske emner/temaer. 

v) Indsigt i lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer fra alle tidsepoker. 

w) Indsigt i forskellige tidsregninger og principper for periodisering. 

x) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering. 

y) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation. 

z) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og skiftende fællesskabers rolle i historien. 


Faget tilrettelægges med en første- og en anden del, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den 

interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: 

a) Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder. 

b) Beskrivelse af faglige mål og faglig progression. 

c) Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder. 

d) Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse 


Undervisningen tilrettelægges dels som fælles forløb dels som individuelle studier. Dele af de fælles forløb 

kan afholdes som kortere kurser. 

De fælles forløb planlægges i et samarbejde mellem lærerne og de studerende. Alle forløb afsluttes med 

fremlæggelse og evaluering. 

23. august 2012

Temaer i undervisningen. 

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår/organiseres i perioder, emner og temaer tilrettelagt 

i samarbejde med de studerende. De udformes således, at de studerende selvstændigt og i samarbejde 

med andre kan tilegne sig fagets kernekompetencer i et professionsorienteret perspektiv. 

Historiske perioder, emner og temaer 

Historiedidaktik 

Historieforskningens teori og metode 

I tilknytning til praksisfeltet og i samarbejde med undervisere fra de pædagogiske fag arbejdes der med: 

23. august 2012 

1. Udvikling af børns mundtlige og sproglige færdigheder. 

2. Lærerens opgaver og ansvar 

3. Klassens sociale liv og læringsmiljø 

Endvidere knyttes overvejelser over planlægning af undervisning, analyse og evaluering af undervisningsmetoder 

og læring, progression, differentiering, elevforudsætninger, elevinddragelse og evaluering af undervisning 

til praksisfeltet. 

3. Undervisnings- og arbejdsformer: 

Gennem linjefagsforløbet anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer efter aftale med holdet. 

Studieprodukterne skal tilsammen omfatte historiefaglige og historiedidaktiske overvejelser. Mindst to af 

produkterne skal inddrage praktisk-musiske arbejdsformer. Mindst ét skal være IT-baseret. Mindst én fremlæggelse 

skal baseres på et it - medie. Mindst et skal være baseret på en konkret undersøgelse af praksis 

med anvendelse af studieårets dataindsamlingsmetode (3. år = kvalitative interview, 4. år = selvvalgt metode) 

Mindst to gange i forløbet arrangeres ekskursioner. 

I et eller flere forløb arbejdes der med, hvordan faget kan bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige 

udtryksfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 

I mindst et forløb arbejder der med at give de studerende erfaring og oplevelse med it-baseret og – 

understøttet undervisning. 

På 3. år arbejdes der med: 

Historiske perioder, emner og temaer . 

I forlængelse af hvert af de 3 fællesforløb udarbejder den studerende alene eller i grupper afslutningsvis 

et studieprodukt. 

Historiedidaktik 

Målene for progressionen i undervisningen i historiefaget belyses ved inddragelsen af fagdidaktiske 

teorier og modeller samt ved ind inddragelsen af de studerendes egen praksiserfaringer fra praktikken.

Historieforskningens teori og metodeHistorieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen 

i sammenhæng med de valgte fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller 

forelæsningsrækker. 

Akademisk arbejdsform og videnskabelig metode. 

I forlængelse af semesterundervisningen og de studerendes semesterprodukter arbejdes der løbende 

med den studerendes tilegnelse af videnskabelige metode og 

akademisk arbejdsform gennem inddragelse af forskellige forklaringstyper på den historisk udvikling, 

kildekritik og udviklingen af et undersøgelsesdesign for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning. 

Forberedelse og efterbehandling af praktikken og inddragelse af skolepraksis. 

På 3. år af studiet arbejdes der med beskrivelse af faglige mål og progression gennem inddragelse af eksempler 

fra de studerendes egen praksis. Der arbejdes der med vidensgrundlag og forskellige forklaringstyper, 

ligesom den studerende udarbejder et forslag til en undersøgelse af historieundervisning, undersøger et 

konkret forløb i historie og evaluerer det. 

På 4. År af studiet arbejdes der med: 

Historiske perioder, emner og temaer. 

I forlængelse af de valgte fællesforløb udarbejder den studerende alene eller i grupper afslutningsvis et studieprodukt. 

Historiedidaktik. 

Omfatter historieformidlingen såvel inden for som udenfor skolen og undersøger problemer inden 

for: 

Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed. 

Analyse af undervisningsmaterialer og af historisk formidling i massemedierne. 

Der arbejdes endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie 

ved hjælp af observation, analyse og vurdering af, hvordan man som lærer systematisk argumenterer 

for sine handlinger på baggrund af analyser af egen og andres praksis. 

Historieforskningens teori og metode. 

Historieforskningens teori og metode integreres i semesterundervisningen i sammenhæng med de 

valgt fællesforløb eller afholdes som kortere kursusforløb eller forelæsningsrække. 

Akademisk arbejdsform og videnskabelig metode. 

I mindst 1 af de valgte emner indgår historiefagets teori og metode med henblik på, at den studerende 

opnår kompetence i at foretage en analyse af et konkret forløb i folkeskolens historieundervisning 

og evaluere det. 

Som en del af arbejdet med portfolio arbejdes der med, hvordan man giver historiefaglig og fagdidaktisk 

kritik og respons på studieprodukter og studiefaglige oplæg. Resultater fra udviklings- og 

forskningsprojekter inddrages i videst mulige omfang i litteraturgrundlaget for og i selve undervisningen. 

På 4. årgang arbejdes der med systematisk argumentation for lærerhandlinger i form af en fagdidaktisk 

analyse af et undervisningsforløb i praksisfeltet. 

23. august 2012

4. Evaluering 

Der arbejdes med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. 

Der inddrages endvidere både nationale og internationale evalueringer og evalueringsmetoder, ligesom folkeskolens 

gældende prøver og tests indgår i arbejdet. 

På tredje år sker mindst en af evalueringerne via kvalitative interview, og på fjerde år ved anvendelse af en 

kvantitativ evalueringsmetode. 

På 4. År af studiet tilrettelægges undervisningen således, at de studerende – individuelt eller i grupper – forberedes 

på analyse, vurdering og udfærdigelse af prøvespørgsmål og prøveformer i historiefaget. 

På 4. år af studiet arbejdes der med konkrete undersøgelser af undervisningen i faget historie ved hjælp af 

observation, analyse og vurdering af egen praksis, og der sættes særlig fokus på, hvordan man som lærer kan 

og skal udvikle sig på baggrund af analyser af egen og andres praksis. 


Efter 3. år: 

I forlængelse af de fælles forløb på 3 år udarbejdes min. 3 studieprodukter. Et af produkterne skal 

Være en 10-15 siders skriftlig opgave. 

Fremlægges ved hjælp af It. 

Være fagdidaktisk og baseret på en konkret undersøgelse af praksis, i forbindelse med linjefagspraktikken, 

med anvendelse af studieårets dataindsamlingsmetode. Produktet skal indeholde refleksion 

over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af historie i skolen. 

Ud over studieprodukterne skal den studerende i løbet af 3 årg have lavet et kvalitativt interview og en 

fremstillingsanalyse af en bredt anlagt historisk fremstilling. 

Mødepligt ved fremlæggelser. 

Efter 4. År: 

Den studerendes portfolio skal omfatte: 

1. Redegørelse for de fælles forløb, således som de er udtrykt i holdets undervisningsplan. Hvis den 

studerende har fulgt samme hold gennem hele forløbet er en angivelse af lærernes initialer og holdets 

betegnelse tilstrækkelig. 

2. Redegørelse for den studerendes individuelle bidrag til undervisningen: Emneafgrænsing, problemstilling, 

metode og litteraturliste til de 4 produkter, som knytter sig til undervisningen på 4. Studieår. 

3. Den skriftlige opgave, som er udarbejdet på 3. Studieår. 

4. En præsentation (normalt formidlet gennem power – point), som knytter sig til et af holdets emner/temaer 

5. Dokumentation for gennemført ekskursion 

6. Opgave om praktikken i historiefaget i skolen. 

7. Analyse af en bredt anlagt historisk fremstilling. 

23. august 2012

8. Oversigt over den studerendes formidlinger af individuelt arbejde 

9. Den studerendes dokumentation for anvendelse af it i studieforløbet 

10. dokumentation af refleksion over egen faglige og fagdidaktisk udvikling gennem linjefagsforløbet - 

kan være skriftlig, video, lyd m.v. 

11. dokumentation for kendskab til og arbejde med minimum tre it-genrer - kan indgå i de obligatoriske 

opgaver. 

12. et undervisningsmateriale til brug i historie i folkeskolen udarbejdet af den studerende, selvstændigt 

eller i samarbejde med andre. Kan indgå i en af de obligatoriske opgaver. 

13. Den studerendes refleksion over evalueringsformer 

14. De 4 studieprodukter, som danner grundlaget for lodtrækningen til den afsluttende prøve. 

Flere krav kan indfries i samme produkt. Læreren/lærerne godkender at indholdet af den samlede portfolio 

dækker til kravene i studieordningen. 

6. Eksamen 

Den interne prøve efter første år af linjefaget 

Ugeopgave for alle studerende på årgangen. Individuel besvarelse. 

Tidsramme: 5 dage 

Opgavebesvarelsen svarer til 5-10 normalsider. Den studerendes skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. 

Den interne prøve tager ifølge bekendtgørelsen udgangspunkt i følgende mål: 

a) Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder. 

b) Beskrivelse af faglige mål og faglig progression. 

c) Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder. 

d) Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse. 


Afsluttende eksamen: 

Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (3- 

5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat 

dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den 

studerende 45 min. før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 

23. august 2012

HISTORIE, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK 



Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket 

gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber 

og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. 

Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i 

en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at 

bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. 

Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, 

gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes 

forudsætninger. 





Eleverne har historie fra 3. til 9. klasse i skolen, og historie er dermed et af folkeskolens mellemstore fag. Vi 

lægger vægt på, at de studerende arbejder med at planlægge, gennemføre, analysere og evaluere historieundervisning 

for alle de nævnte klassetrin. Vi arbejder med historiefaget så de studerende udvikler deres 

egen faglige og fagdidaktiske viden ved at eksperimentere med formidlings- og undervisningsformer; og 

samtidig reflekterer over teoretiske og dannelsesmæssige perspektiver i historie som undervisningsfag. Undervisningen 

i historie er organiseret i emner og temaer, der tager udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- 

og færdighedsområder, og er tilrettelagt så de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre 

kan udvikle deres egen historiske bevidsthed i et professionsorienteret perspektiv. 


Undervisningen er struktureret i minimum fire forløb, der planlægges i samarbejde mellem holdets lærere og 

de studerende. Der anvendes forskellige undervisnings- og arbejdsformer, som afspejler variationen i fagets 

tilrettelæggelse og gennemførelse i folkeskolen. I mindst et forløb lægges vægt på æstetiske læreprocesser 

og praktisk musiske udtryksformer. 

I løbet af linjefagsforløbet skal de studerende arbejde fagligt og målrettet med: 

A) Historiske perioder, emner og temaer 

Vi arbejder med både dansk og ikke-dansk historie, med ældre og nyere historie. 

B) Historiedidaktik og historieformidling 

23. august 2012

Historieformidlingen både indenfor og udenfor skolen. Vi inddrager fagdidaktiske teorier og modeller 

samt de studerendes egne praksiserfaringer med fokus på 

23. august 2012 

Dannelsen og udviklingen af børns historiske bevidsthed 

Analyse af undervisningsmaterialer 

Historisk formidling fx i massemedier og bøger 

Historiebrug 

Vi arbejder endvidere med teoretiske indfaldsvinkler til undersøgelser af undervisningen i faget historie 

ved hjælp af observation, analyse og vurdering af egen og andres praksis. 

C) Historieforskningens teori og metode 

Vi integrerer historieforskningens teori og metode i undervisningen eller afholder kortere kursusforløb 

eller forelæsningsrækker. Heri indgår forskellige forklaringstyper på den historiske udvikling, kildeanalyse 

og udviklingen af et undersøgelsesdesign for indsamling af empiri og analyse af historieundervisning. 

D) Evaluering 

Vi arbejder med såvel teoretiske som praktiske studier af evalueringsværktøjer i historieundervisningen. 



Godkendt minimum 4 obligatoriske studieprodukter. 

Deltaget i fremlæggelser/formidling, mindst 2 af de fælles forløb afsluttes med en fælles formidling 

af studieprodukterne. Ved planlagte formidlinger er der mødepligt. 

I forbindelse med linjefagspraktikken at have udarbejdet en opgave på 5–8 sider, der indeholder 

fagdidaktiske overvejelser over tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisningen af 

historie i skolen 

Have skrevet en fremstillingsanalyse 

Have deltaget i obligatorisk(e) ekskursion(er) 

Følgende krav skal samlet dækkes gennem studieprodukterne: 

En individuel skriftlig opgave på 8–12 normalsider 

De øvrige produkter er på 3-5 sider og skal 

a. inddrage praktisk-musiske arbejdsformer 

b. inddrage pædagogisk-didaktiske overvejelser 

c. indeholde en analyse af et eller flere billedmedier 

5. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i fagets CKF og et af de fire korte skriftlige oplæg (3- 

5 sider). De korte skriftlige oplæg tager afsæt i studieprodukterne og afleveres på en af institutionens fastsat 

dato. Der foretages en lodtrækningen mellem de fire korte skriftlig oplæg, lodtrækningen meddeles den 

studerende 24 timer før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 

.

IDRÆT, 72 ECTS/1,2 ÅRSVÆRK 



Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. 

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst 

ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. 

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. 



Nedenstående studieordningstekst gælder for årgang 2009. For årgang 2008 gælder studieordningen på 

dette link: http://blaagaard-kdas.ucc.dk/public/dokumenter/Afdelinger/blaagaardkdas/Studieordninger/endelig%20jan2011/BK%2C%20Studieordning%202010%20final%20040111.pdf 



Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af 

kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence. 

Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige 

færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence 

inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle 

forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. I den sammenhæng 

arbejdes der med skoletilknytning under forskellige former. 

Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og - 

aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk. 


Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx: 

Basisfag og didaktik 

Sundhed og træning 

Motorik, leg , udvikling og læring 

Natur- og udeliv 

Specialisering 

Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik 

Boldspil, kommunikation og team 

Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik 

23. august 2012

Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb: 

I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der 7-10 ekskursionsdage indeholdende: 

Natur-og udelivstur med minimum 2 overnatninger 

Orienteringsidræt og friluftsaktiviteter 

Valgfrit tema 

Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt 

Afløsningsområde(r): 

Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort 

skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling. 


For at kunne indstilles til den interne prøve efter første år skal den studerende have afleveret og fået godkendt 

studieprodukter, som knytter sig til første år på linjefaget idræt. 



I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 3 obligatoriske studieprodukter på det første 

år og 2 på det andet år af faget. 

Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: 

Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave 

Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser 

Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed 

Kurser 

Gennemført kursus i natur- og udeliv 

Gennemført kursus i orienteringsidræt 

5. Eksamen 

Intern prøve efter første år af linjefaget 

Individuel ugeopgave (5 dage) bestående af en skriftlig opgave samt en videooptagelse. 

Den skriftlige del af opgavebesvarelsen må max. svare til fem normalsider af 2600 anslag. Den studerendes 

skriftlige sprogfærdighed indgår i bedømmelsen. 

Videooptagelsen skal dokumentere den studerendes alsidige kropslige og idrætsfaglige færdigheder, og må 

maksimalt udgøre 10 min. 

Prøven tager udgangspunkt i bekendtgørelsens mål for den interne prøve. 


Afsluttende eksamen 

Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere. 

Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter. 

23. august 2012

Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles 

lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen. 

Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder. 

Praktisk og mundtlig prøve 

Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper. 

Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i 

det lodtrukne eksamensemne. 

Samlet eksaminationstid: 50 min pr. studerende. 

Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7skalaen. 

Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

23. august 2012

IDRÆT, 36 ECTS/0,6 ÅRSVÆRK 



Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. 

Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst 

ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. 

Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. 


http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Videre/PDF10/100319_Idraet.ashx 



Med udgangspunkt i praksis- og/eller teoriområder organiseres studieforløb med henblik på udvikling af 

kropslig, idrætslig og didaktisk handlekompetence. 

Samspillet mellem praksis og teori er centralt, og der lægges i studiet vægt på både grundlæggende kropslige 

færdigheder, viden om humanfysiologisk og humanistisk idrætsteori samt pædagogisk og didaktisk kompetence 

inden for et bredt idrætsfelt. Studiet tilrettelægges med henblik på, at den studerende kan udvikle 

forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere idrætsundervisning i folkeskolen. 

Undervisningen organiseres i praktisk-teoretiske moduler med udgangspunkt i alsidige idrætsdiscipliner og - 

aktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter, herunder boldspil, redskabsgymnastik og dans og udtryk. 


Faget er organiseret i praktisk-teoretiske moduler, som fx: 

Basisfag og didaktik 

Sundhed og træning 

Motorik, leg , udvikling og læring 

Natur- og udeliv 

Krop i bevægelse, herunder redskabsgymnastik og atletik 

Boldspil, kommunikation og team 

Æstetisk idrætspraksis; herunder dans og udtryk og redskabsgymnastik 

Obligatoriske kurser i det to-årige linjefagsforløb: 

I løbet af det to-årige linjefagsforløb er der på dagstudiet 5-7 ekskursionsdage med minimum 2 overnatninger. 

På det et-årige linjefagsforløb er der 3-5 ekskursionsdage med minimum 1 overnatning. 

Her ud over kan dele af studiet tilrettelægges med mødepligt. 

23. august 2012

Afløsningsområde(r): 

Atletik er et afløsningsområde, hvor den studerende bedømmes bestået/ikke bestået ud fra et kort 

skriftligt oplæg, praktiske færdigheder samt en mundtlig fremstilling. 




I tilknytning til undervisningen skal der afleveres og godkendes 4 obligatoriske studieprodukter. 

Følgende krav skal dækkes gennem studieprodukterne, set som helhed: 

Et studieprodukt skal være en skriftlig, individuel opgave 

Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i pædagogiske og didaktiske overvejelser 

Et studieprodukt skal tage udgangspunkt i humanfysiologisk idrætsteori og sundhed 

Kurser 

Gennemført kursus i natur- og udeliv 

5. Eksamen 

Eksamen tager udgangspunkt i en lodtrækning mellem fire eksamensemner udarbejdet af fagets lærere. 

Emnerne er udarbejdet på baggrund af fagets studieprodukter. 

Lodtrækningselementet danner udgangspunkt for den mundtlige eksamen, og den studerende meddeles 

lodtrækningsresultatet 24 timer inden eksamen. 

Desuden forberedes et alsidigt program af praktiske idrætsfærdigheder. 

Praktisk og mundtlig prøve 

Praktisk del. Den studerende viser det forberedte program individuelt eller i grupper. 

Mundtlig del. Den mundtlige del af eksaminationen tager udgangspunkt i såvel den viste idrætspraksis som i 

det lodtrukne eksamensemne. 

Samlet eksaminationstid: 50 min pr. studerende. 

Bedømmelse: Samlet vurdering af den viste praksis og den mundtlige præstation med bedømmelse efter 7skalaen. 

Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

23. august 2012

BILLEDKUNST 



I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet 

med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og -medier. Billedmæssige kvalifikationer 

og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og 

sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes 

grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget 

sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og 

forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning 

i skolen generelt. 





Billedkunstfaget har fokus på at uddanne billedkunstlærere med brede visuelle kompetencer, dvs.: 

kendskab til væsentlige områder af den visuelle verden, dvs. billeder og visuelle fænomener indenfor 

børns- og unges visuelle kultur, medier, arkitektur, kunst og dagligdagens visuelle kultur. 

evnen til at kunne se, bruge og reflektere over det man ser og anvende forskellige blik 

evnen til at omsætte og integrere de faglige visuelle kompetencer til en undervisningsmæssig praksis 

Disse kompetencer udvikles gennem: 

Undersøgelser af den visuelle kultur 

Praktisk billedarbejde 

Faglige studier og drøftelser 

Fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser 

Et varieret udbud af arbejds- og studieformer 


Studiet indeholder: 

1. en række tematiske forløb, som er udvalgt med henblik på at arbejde med et eksemplarisk udvalg af 

kulturens billeder og visuelle fænomener. Temaerne bearbejdes gennem: 

a) indsamling og undersøgelser af billeder og visuelle fænomener 

b) praktisk billedarbejde 

c) faglige studier og drøftelser af relevant visuelt materiale: kultur, kontekst, billedkategorier, genrer, 

stil, æstetik, modaliteter mm 

d) brug af relevante metoder, arbejds- og studieformer knyttet til indsamling, undersøgelse, produktion 

og reception af visuelt materiale i relation til temaet 

e) fagdidaktiske og billedpædagogiske studier og drøftelser 

23. august 2012

2. Et studieprodukt i form af en fordybelsesopgave, som den studerende udarbejder selvstændigt. Fordybelsesopgaven 

består af en praktisk produktiv og teoretisk undersøgelse af et visuelt fænomen. Der kan 

enten være tale om en billedmæssig kategori/genre eller en billedmæssig/visuel problemstilling. Den 

praktisk produktive del af undersøgelsen udmøntes i en dækkende billedfremstilling og den teoretiske 

del i form af en skriftlig opgave på 5-10 normalsider. Den teoretiske og den praktisk produktive del skal 

gensidigt belyse hinanden. 

3. En studietur á 4-5 dages varighed. Studieturen skal indeholde såvel praktisk produktiv som teoretisk og 

receptiv virksomhed 


Fordybelsesopgaven og deltagelse i studieturen er obligatoriske elementer. 

Er den studerende forhindret i at deltage i studieturen, gennemfører den studerende et forløb, der i omfang 

og indhold svarer til studieturens. Forløbet aftales med og godkendes af læreren. 

5. Eksamen 

Eksamen består af to dele: 

1. A. En udstilling af de arbejder, der er produceret i studietiden, herunder arbejder i relation til den valgte 

fordybelse. Udstillingen dokumenterer bredden i samt omfanget og kvaliteten af den studerendes arbejde, 

jf. kravene i CKF. 

B. I forbindelse med udstillingen gennemgår den studerende et udvalg af sine arbejdermed henblik på at 

demonstrere billedkundskab og visuel kompetence, dvs. de tematiske, kulturelle, billedmæssige/ visuelle 

problemstillinger, der knytter sig til arbejderne. 

2. En samtale ud fra det lodtrukne spørgsmål. De lodtrukne spørgsmål tager afsæt i undervisningens forløb 

og temaer. I de lodtrukne spørgsmål indgår faglige og fagdidaktiske problemstillinger. 

Spørgsmålene udarbejdes af fagets lærere. 

Lodtrækningen foretages 24 timer inden eksamen 

Der gives én eksamenskarakter, der bygger på en samlet vurdering. 

Samlet eksaminationstid: 45 min. inkl. votering 


23. august 2012

BIOLOGI 



Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og 

deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i 

skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om 

miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold 

omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi. 

Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i 

faget. 

Mål 

Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi. 

Den studerende skal tilegne sig kompetence til 

a) at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser 

og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med 

biologiske emner og problemstillinger, 

b) at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse 

og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde, 

c) at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene, 

d) at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen 

og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin, 

e) at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på 

at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen 

og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen, 

f) at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning 

i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger, 

g) at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historiskerkendelsesmæssigt 

samt i forhold til samfundsudviklingen, 

h) at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression 

i forhold til elever med forskellige forudsætninger, 

i) at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder itbaserede, 

j) at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer 

og 

k) at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som 

fagdidaktisk værktøj og medie. 

23. august 2012


Fagdidaktik 

Indholdet er: 

a) Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget. 

b) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter. 

c) Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb. 

d) Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til 

elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger. 

e) Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede. 

f) Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling. 

g) Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget. 

h) Analyse af forskellige fagsyn. 

i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre 

naturfag. 

j) Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag. 

k) Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer 

og etiske problemstillinger. 

l) Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder 

og udviklingsperspektiver. 

Faglige teorier, begreber og arbejdsformer 

Indholdet er: 

a) De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, 

teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig 

udvikling. 

b) Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære 

processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og 

livskvalitet. 

c) Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk 

evolution, basale genetiske forhold samt adfærd. 

d) Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning. 

I arbejdet med ovenstående områder inddrages: 

a) Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, 

vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner 

i naturen og til virksomheder. 

b) Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver. 

c) It som fagdidaktisk værktøj og medie. 

23. august 2012


Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder organiseres i 4 hovedområder. 

Inden for alle 4 hovedområder arbejdes med fagdidaktiske problemstillinger i tilknytning til skolefaget herunder 

planlægning, gennemførelse og evaluering af eksemplariske undervisningsforløb. I undervisningen 

inddrages brug af fagtekster, elevers begrebsudvikling, spørgsmål- og dialog med elever, brug af alternative 

læringsmiljøer, praktisk arbejde, forskellen mellem hverdags- og fagsprog i skolefaget, samt fagets muligheder 

for at bidrage til udviklingen af børns sprogfærdigheder. 

De 4 hovedområder er: 

1. Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i 

forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. 

2. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier. 

3. Biologiens anvendelse, f. eks. i fødevareproduktion og bioteknologi. 

4. Arbejde med naturlokaliteter, og i tilknytning hertil eksempler på miljøproblemer, naturforvaltning 

og bæredygtig udvikling. 

Den studerende udarbejder mindst 4 obligatoriske studieprodukter, hvoraf1udarbejdes på baggrund af den 

studerendes selvstændige undersøgelser af naturlokaliteter. Arbejdet med naturlokaliteterne skal belyse 

dyre- og plantelivet i forhold til de naturgivne og menneskeskabte påvirkninger, og det skal inddrage et udviklingsperspektiv. 

Derudover udarbejdes mindst 2 mindre arbejdsprodukter. 

De øvrige studieprodukter skal sammen med arbejdsprodukterne dække de 3 øvrige hovedområder. 


Ekskursioner, feltarbejde og laboratoriearbejde er væsentlige elementer i undervisningen, og arbejdet med 

det faglige og fagdidaktiske stof tilrettelægges i en vekselvirkning mellem læreroplæg, studenteroplæg, 

gruppe- og parsamarbejde, selvstændigt studiearbejde og fremlæggelser. 

It indgår i studiet ved brug af præsentations- og formidlingsværktøjer, produktion af animationer, gennem 

arbejde med og vurdering af faglige programmer og film, dataopsamling, informationssøgning og brug af 

post- og konferencesystemer til kommunikation. 

Under studieforløbet afholdes et antal ekskursioner, fx til naturområder, naturskoler, museer, oplevelsescentre, 

virksomheder og landbrug. 

Sikkerhedsmæssige forhold vedrørende laboratoriearbejde indgår i undervisningen. 

4. Evaluering 

Generelle forhold vedrørende evaluering er en integreret del af undervisningen 

Evaluering i skolen 

I løbet af linjefagsforløbet arbejdes der bl.a. med de evaluerings- og dokumentationsformer som anvendes i 

skolefaget herunder de nationale test samt internationale undersøgelser vedrørende naturfag. 

23. august 2012

Evaluering af undervisningsforløb 

Evaluering af linjefagets undervisningsforløb sker via en række forskellige evalueringsmetoder. Genstand for 

evalueringen er undervisningens indhold og form i forhold til de mål, som er sat op for undervisningen. Evalueringerne 

sker på initiativ af underviseren, og form og metode aftales med de studerende. Resultatet formidles 

og drøftes med de studerende. Konkrete udviklingstiltag baseret på evalueringen offentligøres på 

konferencen. 

Evaluering af den studerende 

Evaluering af den studerendes proces og læring sker bl.a. gennem respons på den studerendes fremlæggelser, 

arbejds- og studieprodukter, vejledningssamtaler, observationer og samtaler omkring praktisk arbejde i 

felten og laboratoriet, udarbejdelse og besvarelse af faglige spørgsmål samt observationer af konkret undervisning 

med elever. 


Deltagelsespligten er opfyldt, når den studerende har afleveret og fået godkendt mindst 4 obligatoriske studieprodukter. 

To af studieprodukterne skal udarbejdes individuelt. 

Godkendelse af studieprodukterne er betinget af, om den studerende har overholdt krav om afleveringstidspunkt, 

udformning, fagligt niveau og indholdsmæssig relevans. Som udgangspunkt gives der ikke respons på 

studieprodukter, som ikke afleveres rettidigt. 

6. Eksamensbestemmelser 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere 2 korte skriftlige oplæg som bygger på 

studieprodukterne. Et oplæg skal omhandle en undersøgelse af en naturlokalitet. Valget skal begrundes, og 

emne og disposition for eksamensoplæggene skal godkendes af lærerne. I hvert oplæg skal indgå faglige og 

fagdidaktiske overvejelser og mindst 2 praktiske aktiviteter. 

Mundtlig og praktisk prøve 

Eksamen består af to delprøver. 

1. Der foretages lodtrækning mellem de to korte skriftlige eksamensoplæg. Den studerende får oplyst 

resultatet af lodtrækningen 3 dage før eksaminationen. Det korte skriftlige eksamensoplæg danner 

udgangspunkt for den mundtlige og praktiske prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. Den studerende 

skal i forbindelse med prøven gøre rede for og demonstrere praktisk arbejde i faget, f.eks. eksperimenter, 

undersøgelser og fremlæggelse af primærmateriale. 

2. Der foretages lodtrækning mellem mindst 10 på forhånd kendte spørgsmål. Denne lodtrækning sker 

under eksaminationen. Spørgsmålene er udarbejdet i løbet af studieåret i samarbejde med de studerende. 

Til sammen med de to korte skriftlige oplæg dækker spørgsmålene fagets CKF. 

Ved prøven vurderes den studerendes faglige, fagdidaktiske og praktiske viden og færdigheder. 

Eksaminationstid: 45 min. 


23. august 2012

DANSK SOM ANDETSPROG 



Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede 

og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, 

gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse 

af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring 

andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til 

a) at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af 

forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog, 

b) at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et 

større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne 

overveje og beskrive faglige mål og faglig progression, 

c) at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder 

vurdere elevernes forudsætninger og behov, 

d) at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte lev eller 

grupper af elever og 

e) at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som 

andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning. 


Indholdet er: 

a) Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes 

sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater. 

b) Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer 

i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf. 

c) Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere 

sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder. 

d) Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede 

elevers faglige udvikling. 

23. august 2012 

89

e) Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt 

klasserum. 

Sprog og sprogbrug 

Indholdet er: 

a) Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn. 

b) Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv. 

c) Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering. 

d) Kontrastiv analyse og sprogtypologi. 

e) Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser. 

f) Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv. 

g) Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum. 

Andetsprogstilegnelse og tosprogethed 

Indholdet er: 

a) Andetsprogstilegnelse. 

b) Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog. 

c) Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse. 

d) Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen. 

e) Sproglig bevidsthed. 

f) Sproglig evaluering. 

Andetsprogspædagogik 

Indholdet er: 

a) Andetsprogspædagogiske arbejdsformer. 

b) Sprog- og kulturpædagogik. 

c) Læse- og skriveudvikling på andetsproget. 

d) Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier. 

e) Lytteforståelse og lyttestrategier. 

f) Udvikling af tosprogede elevers ordforråd. 

g) Udtale og udtaleundervisning. 

23. august 2012 

90

h) Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv. 

i) It-baserede arbejds- og kommunikationsformer. 

2. Indholdbestemmelser 

Undervisningen bygges op om følgende indholdsområder: 

Sprog og sprogbrug 

Andetsprogstilegnelse og tosprogethed 

Andetsprogspædagogik, kultur og identitet 

I forbindelse med praktikken arbejdes der med planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisningsforløb. 

Dette arbejde sker med udgangspunkt i de studeredes portfolio, hvis indhold aftales forud for praktikken. 

På 3. årgang er der især fokus på undervisning i skriftlighed og de særlige udfordringer de tosprogede elever 

møder her. Der arbejdes i den forbindelse med observation, analyse og vurdering af praksis med begrundet 

valg af metode. 

På 4. årgang er der især fokus på differentieret og målrettet anvendelse af forskellige evalueringsformer. Der 

arbejdes desuden med observation, analyse og vurdering med henblik på handling og udvikling. 

I faget arbejdes der løbende med inddragelse af skolepraksis, herunder fagets muligheder for at bidrage til 

udviklingen af elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer. 


I undervisningen benyttes varierede undervisnings- og arbejdsformer. Blandt andet benyttes lærer- og studenteroplæg, 

forskellige former for par- og gruppearbejde og rollespil. 

I faget gennemføres et undervisningsforløb, hvor den studerende får erfaring med og oplever IT-baseret og – 

understøttet undervisning. 

Der arbejdes med følgende IT-kategorier: 

Tekstbehandling (tekst, grafik, layout m.v.) 

Billede og lyd (digital billed- og lydbehandling) 

Elektroniske sprogtestmaterialer 

4. Evaluering 

Evalueringskompetence 

Der arbejdes med evaluerings- og dokumentationsformer, som anvendes i folkeskolen i forbindelse med dsaundervisningen, 

således at den studerende opnår færdighed i at anvende disse. 

Der arbejdes med evaluering af gennemførte aktiviteter i forbindelse med praktik. 

Resultater og anbefalinger fra nationale og internationale evalueringer inddrages ligeledes i undervisningen. 

23. august 2012 

91

Der arbejdes med konkrete evaluerings- og testmetoder, der har relevans for dsa-faget. 

Evaluering af undervisningsforløb på Blaagaard/KDAS 

For studerende på tredje år arbejdes der mindst én gang med kvalitativt interview som evalueringsform. 

For studerende på fjerde år arbejdes der mindst én gang med en kvantitativ evalueringsform (fx måling eller 

test). 


Skriftlig opgave (8-10 sider) 

It-baseret opgave, skriftlig eller mundtlig. 

Undersøgelse af praksis hvor studieårets dataindsamlingsmetode anvendes (på 3. år kvalitativt interview, 

på 4. år selvvalgt metode) 

Mindst en af opgaverne skal udarbejdes individuelt. 

Portfolio, der indeholder følgende: 

To opgaver der tilsammen dækker omfangs- og indholdskravene til de obligatoriske studieprodukter 

Et dokument fra forberedelsen af praktikken, fx en undervisningsplan eller en beskrivelse af elevforudsætninger 

for den/de tosprogede elever man har arbejdet med 

Et dokument fra den studerendes evaluering eller efterbehandling af praktikken, fx et refleksionsnotat, 

et evalueringsresultat eller en praksisfortælling 

Fire lærergodkendte begrundede problemstillinger, der dækker væsentlige ckf-områder for faget 

6. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. 





for fagets CKF’ere. Oplæggets emne godkendes af fagets undervisere og afleveres på en fastsat dato. 

Den mundtlige prøve har to dele, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg og én del der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. 

Spørgsmålene formuleres af holdets undervisere og offentliggøres ved eksamensperiodens start. 

Bedømmelse: karakter efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 


23. august 2012 

92

FYSIK/KEMI 



Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. 

Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet 

med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på 

selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til 

undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen 

af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse 

fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. 





To naturvidenskabelige fag mødes og danner på Blaagaard/KDAS ét fag: undervisningsfaget fysik/kemi. 

Fysik/kemi er et teoretisk og praktisk/eksperimentelt fag, som, i nær tilknytning til studiet af fagdidaktik, 

knyttes til faget fysik/kemi i folkeskolen. 

Gennem studiet arbejdes med forskellige arbejdsformer med henblik på at udvikle: 

et solidt fagligt fundament 

forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i faget i folkeskolen. 

et praktisk laboratoriemæssig håndelag og viden om sikkerhedsmæssige forhold. 


Indhold: 

I faget arbejdes med følgende indholdsområder: 

fysik og kemi i hverdagen 

forskning, teknologi og samfund 

fysiske og kemiske begrebsområder 

aktuelle problemstillinger i fysik/kemiundervisningen 

træk af videnskabsfagenes historie samt træk af de videnskabsteoretiske hovedretninger 

læringsteorier og metoder 

planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i fysik/kemi- 

23. august 2012 

93

Tilrettelæggelse: 

Der arbejdes med forskellige undervisnings- og arbejdsformer, herunder: 

• arbejde med IT-genrer i faget 

• eksperimentelt arbejde 

• projektarbejde 

• forskellige former for praksistilknytning 

Obligatoriske kurser 

Tidligt i forløbet afholdes et laboratoriekursus med hovedsigte på laboratoriesikkerhed og lovkrav. Kursets 

omfang er ca. 10 lektioner. 

Kurset afsluttes med en intern vurdering: bestået/ikke bestået. 

Et bestået kursus er en forudsætning for den studerendes selvstændige laboratoriearbejde. 


Studieprodukter: 

For at kunne indstilles til eksamen, skal den studerende som minimum have afleveret og fået godkendt: 

• journal fra laboratoriekursus. 

• to skriftlige opgaver - memoranda - af et omfang på 10 - 15 normalsider, hvoraf mindst ét skal være 

individuelt udarbejdet. 

• et mindre studieprodukt (3 - 5 normalsider). 

5. Eksamen 

Den studerende skal, for at kunne indstille sig til eksamen, aflevere fire korte skriftlige eksamensoplæg (3-5 

normalsider). Emnerne for oplæggene skal udvælges bredt blandt fagets ckf’er, og skal godkendes af fagets 

lærere. 

Hvert eksamensoplæg skal indeholde en skitse til et undervisningsforløb i fysik/kemi i folkeskolen, og indeholde 

skitser til praktisk/eksperimentelt arbejde samt fagdidaktiske overvejelser. 

Der foretages lodtrækning mellem de fire korte eksamensoplæg, og resultatet af denne lodtrækning oplyses 

den studerende ét døgn inden prøven. 

Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det lodtrukne oplæg, og i forbindelse med eksaminationen 

skal der demonstreres praktisk/eksperimentelt arbejde. 

Bedømmelsen foretages alene på baggrund af den mundtlige prøve, hvor den studerendes faglige, fagdidaktiske 

og praktiske viden og færdigheder vurderes. 

Samlet eksaminationstid incl. vurdering er 45 minutter. 

Bedømmelse efter 7-skalaen. 

23. august 2012 

94

GEOGRAFI 



Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske 

processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i 

folkeskolen. 

Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer 

til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige 

regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. 

Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 

a) planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi, 

b) inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning 

i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger, 

c) anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik 

på undervisning i skolefaget, 

d) begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger, 

e) skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser 

om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt, 

f) medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, 

der fremmer elevernes læring og 

g) planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, 

statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og 

laboratoriearbejde. 


Fagdidaktik 

Indholdet er: 

a) Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering 

af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer. 

23. august 2012 

95

) Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af 

elevernes omverdenskendskab og -forståelse. 

c) Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som 

feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring. 

d) Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme 

læseplaner. 

e) Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning 

i faget. 

f) Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget. 

Faglige teorier, begreber og arbejdsformer 

Indholdet er: 

a) Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer 

og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen. 

b) Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre 

som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold. 

c) Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i 

forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer. 

d) Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer 

mellem verdens stater og folkeslag. 

e) Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål 

og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv. 

f) Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og 

vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde. 

g) It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget. 

2. Indholdsbestemmelser: 

Geografi er et syntesefag, og det vil være undervisningens endelige mål at se de forskellige elementer i deres 

indbyrdes relationer som dele af en fælles helhed. Helhedsbeskrivelser kan tage udgangspunkt i en arealmæssig 

afgrænsning eller eksempelvis i aktuelle interessekonflikter. Der arbejdes med teorier og modeller, 

der kan trække perspektiver fra det lokale til det globale niveau. 

Arbejdet med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder organiseres i tre hovedområder: 

23. august 2012 

96

A: Naturgrundlaget, der omfatter naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, deres processer 

og udbredelsesområder som resultat af stof- og energistrømme i naturen, eksempelvis: geologi, geomorfologi, 

kartografi, meteorologi og klimatologi, jordbundsgeografi og hydrologi. Centralt er ikke alene 

disciplinernes vidensindhold, men også disses samspil lokalt, regionalt og globalt. En erkendelse, der er den 

væsentligste forudsætning for arbejdet med 

B: Kulturgrundlaget, der omfatter kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, deres processer 

og udbredelsesmønstre som resultat af demografiske, produktionsmæssige, økonomiske og politiske 

forhold. 

C: Samspillet mellem menneske og natur, der omfatter analyse af udvalgte repræsentative regioner og problemstillinger, 

hvor forståelsen af samvirket mellem menneskets brug af naturgrundlaget og kulturgrundlagets 

udvikling, giver mulighed for erkendelse af levevilkår, miljø og udviklingsproblemer, som de fremstår i 

forskellige regioner. 

Globaliseringens indvirken på A, B og C er afgørende vigtig og den har stor indflydelse på relationerne mellem 

verdens stater og folkeslag – arbejdet hermed tager udgangspunkt i aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser 

i et dynamisk perspektiv. 

Indenfor hovedområderne vælges i samarbejde med de studerende en række temaer, som bearbejdes med 

henblik på inddragelse af centrale fagbegreber og fagdidaktiske overvejelser. 


udtryksfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 

Den studerende udarbejder studieprodukter inden for hvert af de tre hovedområder. 

Ét af studieprodukterne er en skriftlig opgave (10-15 sider), som inddrager den studerendes praktikerfaringer 

og praktikevaluering på baggrund af den studerendes portfolio. 


Der arbejdes i faget med forskellige undervisnings- og arbejdsformer som er relevante for geografi i skolen. 

Arbejdet med det faglige og fagdidaktiske stof tilrettelægges i en vekselvirkning mellem læreroplæg, studenteroplæg, 

gruppe- og par-samarbejde, projektarbejde, felt- og laboratoriearbejde, selvstændigt studiearbejde 

og fremlæggelser. 

It indgår i studiet i form af præsentations- og formidlingsværktøjer, gennem arbejde med og vurdering af 

faglige programmer og værktøjer, dataopsamling, informationssøgning og brug af post- og konferencesystemer 

til kommunikation. I mindst et forløb arbejder der med at give de studerende erfaring og oplevelse 

med it-baseret og –understøttet undervisning. 

Under studieforløbet afholdes obligatoriske ekskursioner af samlet 5 dages varighed. 

23. august 2012 

97

4. Evaluering 

Generelle forhold vedrørende evaluering er en integreret del af undervisningen herunder de studerendes 

praktikforløb. Der arbejdes bl.a. med de evaluerings- og dokumentationsformer som anvendes i skolefaget 

så som nationale og internationale undersøgelser, evaluering og portfoliodokumentation. 

I evaluering af undervisningsforløb arbejdes på tredje år mindst en gang med kvalitativt interview som evalueringsform, 

på fjerde år mindst en gang med kvantitativ evalueringsform. 


Følgende elementer skal være godkendt forud for eksamen. Deltagelseskravet er opfyldt, når den studerende 

har afleveret og/eller fået godkendt: 

2 studieprodukter der tilsammen opfylder følgende krav: 

ét skal være baseret på en konkret undersøgelse af praksis med inddragelse af studieårets dataindsamlingsmetode, 

dvs. på 3. studieår kvalitative interview, på 4. studieår selvvalgt metode 

ét skal udarbejdes individuelt 

ét skal være it-baseret 

ét er en skriftlig opgave på 10-15 sider, som inddrager den studerendes praktikerfaringer herunder 

evaluering. 

5 dages ekskursioner. Deltager den studerende ikke i de af læreren udmeldte ekskursioner, skal den 

studerende selv tilrettelægge, gennemføre og dokumentere tilsvarende ekskursioner. Aftales konkret 

med den pågældende lærer. 

1 ekskursionsrapport af 3-5 sider. 

6. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres med udgangspunkt i de 

behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKF’ere. Lodtrækningen meddeles den studerende 24 

timer før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. 

Bedømmelse: Karakter efter 7 – skalaen 

23. august 2012 

98

HJEMKUNDSKAB 



Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til 

mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og 

livskvalitet for den enkelte og for andre. 

Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, 

evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, 

hvor fagets elementer indgår. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og -metodik, således 

at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og evaluering af undervisning i 

faget i folkeskolen. 

Den studerende skal opnå kompetence i 

a) at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af 

teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen læring med henblik på at opnå en fagdannet 

identitet, 

b) at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning, gennemførelse og 

evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger, 

c) at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser om faget i forhold til 

eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se faget i et større perspektiv, både et historisk 

og et udviklingsperspektiv, 

d) at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og forældre samt i arbejdet 

med sundhed i skolen og 

e) at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og udfolde den i relation 

til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. 


Fagdidaktik 

23. august 2012 

99

Indholdet er: 

a) Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag, praktisk fag, æstetisk og 

humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag. 

b) Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og klasseledelse. 

c) Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser for faget i folkeskolen 

herunder dialog med elever og forældre. 

d) Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk, kommunikativ, håndværksmæssig, 

oplevelsesmæssig og udtryksmæssig virksomhed. 

e) Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever med forskellige forudsætninger. 

f) Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værktøjs- og itredskaber. 

g) Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som aktuelt og i et fremtidsperspektiv. 

h) Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen. 

i) Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i hjemkundskab. 

Fagområder i linjefaget 

Indholdet er: 

a) Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber. 

b) Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af aktuel viden om ernæring, 

fødevarer, hygiejne og forbrug. 

c) Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn. 

d) Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. 

e) Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug, samspil 

med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser. 

f) Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider. 

g) Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og samfund. 

h) Fagets metoder og virksomhedsformer. 

i) Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige, naturvidenskabelige, humanistiske, 

samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis. 

23. august 2012 

100


Linjefaget hjemkundskab har et både almendannende og uddannende sigte, som tilgodeses ved at betragte 

sundhed og livskvalitet samt handlemuligheder i skole, hverdagsliv og samfund som overordnede synsvinkler 

på problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. Således vægtes det positive og brede 

sundhedsbegreb, æstetiske læreprocesser og didaktiske refleksioner som grundlag for professionskompetencen 

i hjemkundskab. 

Der arbejdes indenfor de centrale kundskabs- og færdighedsområder, idet der indgår lokale, nationale og 

globale synsvinkler, og idet der indenfor det enkelte tema arbejdes således, at teori og metode, aktuel empiri 

samt didaktik og formidling indgår. 

Der arbejdes bl.a. indenfor følgende temaer: 

Mad, måltider, forbrug og identitet 

Samspil imellem mikrobiologi, hygiejne og fødevarer 

Historiske og kulturelle aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug 

Eksperimenter med fødevarer og madlavning 

Madlavningens grundmetoder og fødevarers fysisk-kemiske egenskaber 

Æstetiske aspekter vedrørende mad, måltider og husholdning 

Miljøspørgsmål i forhold til husholdning og forbrug 

Problemstillinger knyttet til fødevareproduktion og -kvalitet 

Kost, ernæring og sundhed 

Samspil mellem sundhed, forbrug, hverdagsliv og samfund 

Hjemkundskab i skole og samfund før, nu og i fremtiden 

I de enkelte temaer arbejdes målrettet med fagets virksomhedsformer (arbejds- og erkendeformer). Valg af 

virksomhedsformer begrundes i forhold til undervisningens mål og indhold og har til hensigt at udvikle de 

studerendes professionskompetence, herunder kreativ kompetence. 

I forbindelse med mindst et af indholdsområderne arbejdes der med, hvordan linjefaget hjemkundskab kan 

bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige udtryksfærdighed. 

I forbindelse med praktikken arbejdes der med undervisningsplanlægning, undervisnings-materialer og refleksion 

over praktikerfaringer, hvilket sker med udgangspunkt i de studerendes portfolio. 

Fagets samspil med praktikken 

Linjefagsundervisningen finder sted i samspil med praktikfagets CKF’er for den pågældende årgang. 

Gennem undervisningen skal udviklingen af såvel den faglige og didaktiske, som den personlige kompetence 

tilgodeses med henblik på, at den studerende skal kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning 

i folkeskolen. 

I forbindelse med praktikkens gennemførelse udarbejder den studerende en praktikopgave (se under deltagelsesbestemmelser). 

23. august 2012 


I planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen inddrages samtlige praktikfagets CKF’er. 

3. Undervisnings- og arbejdsformer samt IT 

Undervisningen organiseres i temaer, som veksler imellem kursusprægede forløb, studieforløb med vejledning, 

ekskursioner, forelæsninger/oplæg fra såvel lærere som studerende, projektforløb, praktisk arbejde, 

laboratorie-eksperimenter og samarbejde om praktikforløb. 

De enkelte studieforløb organiseres i et samspil imellem teoretisk, praktisk og eksperimenterende arbejde 

med inddragelse af fagets virksomhedsformer og fagdidaktiske overvejelser. 

IT indgår i studiet eksempelvis gennem arbejdet med kostberegningsprogrammer, informationssøgning, undervisningsmaterialer 

m.v. Se i øvrigt studieordningens fællesafsnit. 

Internationale emner inddrages hvor det er relevant i forbindelse med fagets CKF og i forbindelse med studenterudveksling. 

De særlige forhold, der gør sig gældende vedr. tosprogede, tages op i relation til didaktiske 

overvejelser. 

4. Evaluering 

Der evalueres undervejs i studiet, og mindst en af evalueringerne skal følge årgangens metode. 

Studieproduktet, som udarbejdes i forbindelse med praktikken, skal dokumentere gennemført evaluering af 

aktiviteter. 


Der udarbejdes i alt i linjefaget 4 studieprodukter: 

1 skriftlig opgave 3-5 normalsider 

1 skriftlig opgave à 10-15 normalsider 

1 praktikopgave på 5-10 normalsider 

1 fagligt projekt 5-10 normalsider afsluttet som en undervisning for holdet 

Der gennemføres 2 kurser med mødepligt i praktiske elementer i linjefaget. Inden udgangen af det første 

semester skal den studerende, i tilknytning til kurserne, aflevere de 2 skriftlige opgaver (á henholdsvis 3-5 og 

10-15 sider), hvori den studerende redegør for og reflekterer over kursernes faglige og fagdidaktiske indhold. 

Derudover skal den studerende gennemføre ét fagligt projekt, og i tilknytning til den studerendes praktik i 

hjemkundskab udarbejde én opgave. Projekt og praktikopgave skal begrunde, analysere, vurdere og dokumentere 

forskellige didaktiske og faglige problemstillinger. 

Den studerende fordyber sig i arbejdet med projektet og udarbejder på baggrund heraf en elektronisk præsentation, 

som fremlægges på holdet. Det faglige projekts emne og udtryksformer vælges af den studerende 

og godkendes af læreren. Projektet kan inddrage et eller flere andre linjefag. 

23. august 2012 


I enten projekt eller praktikopgave skal studieproduktet omfatte resultaterne af en konkret undersøgelse af 

praksis. 

Mindst et af studieprodukterne skal udarbejdes individuelt. 

6. Eksamen 

Den studerende skal for at kunne indstille sig til prøven individuelt eller i gruppe have udarbejdet 4 studieprodukter, 

der tilsammen dækker fagets mål og 18 CKF’er. Studieprodukterne skal være godkendt af læreren 

i faget. 

Læreren udarbejder en række spørgsmål som grundlag for lodtrækning til den mundtlige prøve. Disse 

spørgsmål offentliggøres ved eksamensperiodens start (se studieordningens fællesdel). 

Det skriftlige oplæg: 

Den studerende udarbejder et kort skriftlig oplæg på 3-5 normalsider i et selvvalgt emne inden for fagets 

CKF’er. I det korte skriftlige oplæg skal der indgå en overordnet analyse af problemstillingen. Oplægget danner 

udgangspunkt for såvel den praktiske som den mundtlige prøve, der begge udføres individuelt. Det 

skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. 

Den praktiske prøve: 

I bedømmelsen lægges der vægt på, at den studerende viser: 

Håndværksmæssige færdigheder 

Organisering og planlægning af en arbejdsproces indenfor en fastsat tidsramme 

Faglig og didaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde 

Faglige begrundelser for de trufne valg 

Den mundtlige prøve: 

Den mundtlige prøve er delt i to, én del som tager udgangspunkt i det korte skriftlige oplæg – og én del, der 

tager udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål, som den studerende bliver bekendt med i umiddelbar forbindelse 

med eksamen. 

Eksamen former sig som en samtale, der kan inddrage alle fagets CKF’er. 

Samlet eksaminationstid incl. votering: 45 minutter pr. studerende. 


Der gives én karakter, som bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve. 

23. august 2012 


KRISTENDOMSKUNDSKAB/RELIGION 



Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til 

det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger. 

Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, 

anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. 





Faget arbejder med religion og filosofi i et religionsdidaktisk perspektiv. Faget skal kvalificere de studerende 

til at arbejde med folkeskolefagets indholdsområder gennem inddragelse af forskning inden for teologi, religionsvidenskab, 

filosofi og religionspædagogik. Forskellige religionsfaglige og religionspædagogiske metoder 

indgår i behandlingen af det faglige stof. 


Faget tilrettelægges som 4-6 tematiske forløb som udfoldelse af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. 

I undervisningen veksles der mellem læreroplæg, gruppearbejde, studenterfremlæggelser, feltarbejde, 

selvstændige studier og opgaveskrivning. Ekskursioner og studieture indgår i det faglige arbejde. 


Forudsætningen for at kunne indstille sig til eksamen er, at den studerende har afleveret et individuelt studieprodukt 

på 5-10 sider og desuden har varetaget mindst en lektions holdundervisning. Kravene til studieprodukter 

fremgår af holdets studieplan. 

5. Eksamen 

Eksamen består af to dele, én del som tager udgangspunkt i et kort skriftligt oplæg (3-5 sider à 2600 anslag) i 

et af den studerende selvvalgt emne inden for fagets CKF’er, og én del som tager udgangspunkt i et lodtrukket 

spørgsmål, som den studerende trækker 24 timer inden eksamen. 

Spørgsmålene, der indgår i lodtrækningen, offentliggøres ved eksamensperiodens start. De to dele af eksamen 

vægtes tidsmæssigt ligeligt, og der gives én karakter som samlet vurdering. 

Eksaminationstiden er 45 min. inklusiv vortering. Bedømmelsen sker efter 7-skalaen. Det korte skriftlige oplæg 

indgår i bedømmelsen. 

23. august 2012 


MATERIEL DESIGN 



Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig 

virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. 

Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere 

en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at 

a) varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design, 

b) udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende 

designprocesser og produkter, 

c) kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer, 

d) strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder, 

e) skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres 

fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 

f) formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning 

og læring, 

g) evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer, 

h) overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående 

emner og problemstillinger og 

i) være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering. 


Indholdet er: 

a) Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser. 

b) Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning. 

c) Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse. 

d) Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser. 

e) Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter. 

23. august 2012 


f) Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt 

materiel design. 

g) Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer. 

h) Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design. 

i) Vurdering af materialer, værktøj og redskaber. 

j) Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke 

som lærer. 

k) Fagenes betydning i samfundet. 

l) Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed. 

m) Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer. 

n) Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen. 

o) Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- 

og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget. 

p) Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling. 

q) Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster. 

r) Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen. 

s) Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske 

læreprocesser som grundlag for materiel design. 

t) Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv. 

u) Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle 

materielle kulturer. 

v) Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. 

w) Maskinsikkerhed i skolens faglokaler. 

x) Udvikling af materiel design som skolefag. 

2. Indholdsbestemmelser. 

Fagets indholdsområder, beskrevet i de centrale kundskabs og færdighedsområder, ses i en tæt indbyrdes 

sammenhæng og integreres i et helhedssyn på formsprog og materiel kultur, tilegnelse og formidling. Udvikling 

af formsproglig bevidsthed, der tager afsæt i såvel materielle kulturudtryk, samt forberedelse til lærervirksomhed 

i fagene materiel design, sløjd og håndarbejde er fagets kerne. Den studerende motiveres til 

innovativ og kreativ tænkning og handling, der kan udvikle undervisningen i folkeskolen. 

23. august 2012 


Linjefaget materiel design omfatter tre deltagelsespligtige studieopgaver, der udarbejdes og afleveres i det 

semester, hvor de er stillet. 

A. Håndværk og design 

Introduktionsforløb til fagets værksteder, herunder information om materialer, redskaber, samt obligatorisk 

kursus i maskinsikkerhed (varighed ca. 20 t.). Den studerende skal arbejde med og dokumentere en designproces. 

Der tages udgangspunkt i en fælles opgaveformulering, og der arbejdes med grundlæggende håndværksmæssige 

områder indenfor fagets rammer. Der skal inddrages teori om formsprog og æstetiske virkemidler. 

Den studerende skal desuden udarbejde et undervisningsforløb hvor egne erfaringer fra designprocessen 

inddrages. Undervisningsforløbet skal tage udgangspunkt i en godkendt problemstilling, og skal indeholde 

fagdidaktiske og metodiske overvejelser, ligesom didaktiske refleksioner med afsæt i de praktiske erfaringer 

indgår. 

Den studerende udarbejder en digital portfolio, der dokumenterer designprocessen og indeholder overvejelser 

over brug af redskaber, teknikker, materialer samt form, farve og funktion. I relation til fremstillingen af 

det praktiske produkt udarbejdes et udkast til et undervisningsforløb, der retter sig mod udvikling af elevers 

forståelse af design og innovation. 

Studieopgaven, der samlet består af et produkt, en designproces og udkast til et undervisningsforløb, afleveres 

i den studerendes digitale portfolio. (3-5 normalsider) 

B. Designprocesser 

I forløbet tages afsæt i et tema, hvor forskellige faglige delområder indenfor materiel design inddrages, med 

henblik på at den studerende udvikler egne håndværksmæssige færdigheder. 

Viden om idéudvikling, kreativitet og innovation er i fokus og relevant teori inddrages. Kendskab til forskellige 

former for designprocesser opnås ved arbejdet med eksperimenterende, analyserende, undersøgende og 

problemløsende arbejdsprocesser. 

I tilknytning til dette skal den studerende udarbejde et undervisningsforløb med fokus på skabende processer, 

der indeholder didaktiske og metodiske overvejelser. Der skal indgå et undervisningsmateriale baseret 

på IT- medier i forløbet. 

Studieopgaven, der samlet består af en dokumenteret designproces og et eller flere produkter, et undervisningsforløb 

og et undervisningsmateriale, afleveres i den studerendes digitale portfolio. ( 5-7 normalsider) 

C. Design og kultur 

Den studerende skal i en designproces arbejde med en godkendt problemstilling og et godkendt håndværksmæssigt 

område inden for fagets rammer. I en analyse skal den studerende inddrage teori om form- 

23. august 2012 


sprog og æstetiske virkemidler. Projektet/opgaven skal inddrage refleksioner vedrørende betydningen af 

design og håndværk i et samfundsmæssigt perspektiv, og vedrørende den materielle kultur som fysisk, æstetisk 

og værdimæssig ramme for menneskers liv. Genstandsfeltet er design fra hverdagsliv til kunst. Viden om 

forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet. 

Studieopgaven, bestående af analyse, produkt og designproces skal indgå i en udstilling, hvor den visuelle 

kommunikation er vægtet. Studieopgave afleveres i den studerendes digitale portfolio, evt. dokumenteret 

via video eller fotos (10 sider). 

I forbindelse med praktikken arbejdes der med undervisningsplanlægning, undervisningsmaterialer og refleksion 

over praktikerfaringer, hvilket sker med udgangspunkt i de studerendes portfolioer. 

I forbindelse med mindst et forløb arbejdes der med, hvordan materiel design kan bidrage til udviklingen af 

børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 

3. Undervisnings- og arbejdsformer samt IT 

Undervisningen tilrettelægges i temaer i samarbejde med de studerende, og veksler mellem kursusprægede 

og projektorienterede forløb. Oplæg, forestået af lærere eller studerende, gruppeopgaver og individuelt 

studiearbejde indgår i studiet, ligesom ekskursioner, museumsbesøg eller værkstedsbesøg, hvor det er aktuelt. 

Alle studieopgaver fremlægges på holdet, og der er mødepligt til præsentationerne. 

Der indgår forskellige præsentationsformer i studieopgaverne, såsom skriftlig opgave, PowerPoint, video, 

udstilling mm. 

IT inddrages løbende i designprocessen, som redskab og dokumentation, som kommunikationsmiddel og ved 

fremlæggelse og præsentation af studieprodukter og fremstilling af undervisningsmateriale. 

I mindst et forløb arbejder der med at give de studerende erfaring og oplevelse med it-baseret og – understøttet 

undervisning. 

4. Evaluering 

Arbejdet med de faglige områder afsluttes med en evaluering af forløbets indhold, struktur og gennemførelse. 

Den studerende udarbejder løbende en portfolio, der materielt og digitalt dokumenterer udvikling af 

kvalifikationer og kompetence gennem forløbene i forhold til fagets mål. Portfolien danner desuden grundlag 

for refleksion over egen læring, samt didaktiske og professionsrettede overvejelser. 

På tredje år af studiet anvendes mindst én gang kvalitative interview som evalueringsmetode og på fjerde år 

mindst én gang en kvantitativ evalueringsmetode. 

Den studerende får, individuelt eller i gruppe respons på alle obligatoriske studieprodukter. 

Resultater fra aktuelle forsknings- og udviklingsarbejder inddrages, ligesom resultater og anbefalinger fra 

nationale og internationale evalueringer vedr. den danske folkeskole inddrages i undervisningen. 

23. august 2012 



For at kunne blive indstillet til eksamen skal den studerendes portfolio indeholde: 

Studieopgave A: Håndværk og design. Skriftlig del 3-5 sider. 

Studieopgave B: Designprocesser. Skriftlig del 5-7 sider. 

Studieopgave C: Design og kultur. Skriftlig del 10 sider. 

Mindst et af produkterne skal være baseret på konkret undersøgelse af praksis med inddragelse af studieårets 

dataindsamlingsmetode, dvs. på 3. studieår kvalitative interview, på 4. studieår selvvalgt metode 

Mindst et studieprodukt udarbejdes individuelt 

Mindst et studieprodukt skal være it-baseret 

Mindst et studieprodukt skal have omfang af en skriftlig opgave, 10-15 sider 

Der er deltagelsespligt til holdets præsentationer, enten ved tilstedeværelse eller netbaseret fremlæggelse 

og respons. Alle tre opgaver og deltagelse skal være godkendt af underviseren, for at den studerende kan 

indstille sig til prøven. 

6. Eksamen 

Prøven i materiel design består af en mundtlig eksamen med udgangspunkt i en udstilling og det korte skriftlige 

oplæg samt et lodtrukkent prøvespørgsmål. 

Udstillingen tager udgangspunkt i et af læreren godkendt tema eller problemstilling og skal dokumentere 

en gennemarbejdet designproces. Den studerende afleverer et kort skriftligt oplæg, der relaterer 

sig til det individuelle designprojekt og -proces. 

Det lodtrukne prøvespørgsmål tager udgangspunkt i fagets ckf’ere og bliver offentliggjort for de studerende 

1 uge inden første eksamensdag for holdet. 

Samlet eksaminationstid: 45 min. Bedømmelse: Efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse 

af udstillingen, det korte skriftlige oplæg og præstationen ved den mundtlige prøve. 

23. august 2012 

109

MUSIK 



Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og 

evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder 

med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling 

og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen. 

Mål 

Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og 

kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, 

hvilket indebærer, 

a) at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske 

kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge, 

b) at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og pædagogisk 

overblik, indlevelse og myndighed, 

c) at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesidige og levende 

forhold til musik som igangsætter og vejleder, 

d) at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsskabende og 

kulturbærende fag, 

e) at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpædagogiske teorier 

og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og 

f) at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk udvikling af 

musik som undervisningsfag. 


Fagdidaktik 

Indholdet er: 

a) Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold. 

b) Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression. 

c) Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske læreprocesser og 

børns musikalske udvikling. 

d) Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb. 

e) Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter, instruktion 

og vejledning. 

23. august 2012 

110

f) Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning. 

g) Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfagets begrundelser, 

formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde 

i musikundervisning. 

Musikforståelse 

Indholdet er: 

a) Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra bevidste 

valg af teori og metode. 

b) Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen 

inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer 

samt musik og medier. 

Musikudøvelse 

Indholdet er: 

a) Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for musik 

og bevægelse. 

b) Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i at 

betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder. 

c) Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire. 

d) Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik 

samt ledelse af børnekor. 

Musikalsk skaben 

Indholdet er: 

a) Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musikalsk 

materiale til undervisningsbrug. 

b) Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik. 

c) Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer. 

d) Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj. 

Personlige musikalske færdigheder 

Indholdet er: 

a) Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gennem 

individuel undervisning. 

b) Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder. 

23. august 2012 

111

c) Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning. 

d) Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter. 

e) Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning. 

f) Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument. 

g) Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musikalske 

udvikling. 


Som introduktion til liniefaget musik etableres et forberedende kursus for fagets tilmeldte studerende. Kurset 

begynder et halvt år før fagets normale begyndelsestidspunkt. Det har et begrænset timetalsmæssigt 

omfang og indgår i linjefagets samlede ressource. 

Kursets indhold omfatter grundlæggende musikalske aktiviteter indenfor områderne sang, brugsklaver, hørelære 

og sammenspil. 

Undervisningen i linjefaget musik består dels af holdundervisning, dels af undervisning i mindre grupper 

og/eller som individuel undervisning. 


sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 

I holdundervisningen arbejdes der indenfor følgende områder: 

Fagdidaktik med fokusering på tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af musikundervisning i 

folkeskolen. 

Musikforståelse, herunder hørelære og elementær teori, musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie. 

Musikudøvelse, herunder musik og bevægelse, sammenspil, musikledelse og korsang. 

Musikalsk skaben, herunder satsarbejde, arrangement og enkel komposition. 

Musik og IT, herunder kendskab til programmer inden for hørelære, notation og lydbehandling. 

Korsang, herunder kendskab til stemmeopvarmningsteknik, indstuderingsteknik og direktion. 

Gennemføres med mødepligt over 2 semestre. 

I den individuelle eller gruppeundervisningen arbejdes der indenfor følgende områder: 

Personlige musikalske færdigheder i sang, brugsklaver og klaver som hovedinstrument. 

23. august 2012 

112

Fagets samspil med praktikken 

Musikfagets samspil med praktikken vil fokusere på planlægning, gennemførelse, og evaluering af 

undervisningsforløb, musikfagets mulighed for at støtte og udvikle klassens sociale liv, musikfagets 

betydning i forhold til børn med særlige vanskeligheder samt differentieret og formålsrettet anvendelse 

af evaluering på alle niveauer. Progressionen i faget sker desuden med udgangspunkt i praktikkens 

syv hovedområder, og erfaringer fra praksis anvendes i faget bl.a. via inddragelse af de studerendes 

portfolioer. 


Undervisnings- og arbejdsformer udspringer af musikfagets overordnede organisering i holdundervisning, 

værksteds- og gruppeundervisning samt individuel undervisning. Der arbejdes i faget med forskellige undervisnings- 

og arbejdsformer af relevans for musikundervisningen i folkeskolen. . I mindst et forløb arbejder 

der med at give de studerende erfaring og oplevelse med it-baseret og –understøttet undervisning. 

Der gennemføres undervisningsforløb med relevante programmer inden for følgende it-genrer: 

Notation, hørelære, lydbehandling, præsentation samt tekstbehandling. 

4. Evaluering 

Der arbejdes med forskellige evalueringsformer i musikfaget, herunder evaluering i forhold til håndværksmæssige 

og kunstneriske udtryksformer. Resultater og anbefalinger af nationale og internationale evalueringer 

og evalueringsmetoder inddrages i undervisningen. 

Endvidere indgår evalueringsformer som indholdsområde i fagdidaktik. 

I evaluering af undervisningsforløb arbejdes på tredje år mindst en gang med kvalitativt interview som evalueringsform, 

på fjerde år mindst en gang med kvantitativ evalueringsform. 


Indstilling til eksamen forudsætter, at følgende deltagelsespligtige krav er opfyldt, at de foreligger som godkendte 

studieprodukter og er indeholdt i den studerendes portefolio. 

Fagdidaktik: 

På baggrund af en lodtrækning mellem en række fagdidaktiske problemstillinger udarbejder den 

studerende et kort skriftligt oplæg (max. 5 normalsider), der danner udgangspunkt for den mundtlige 

prøve ved eksamen. 

Hørelære og elementær musikteori: 

Godkendt besvarelse af hørelæreopgave (musikalsk forløb med notation melodi, bas og becifring). 

Opgaven udarbejdes ved intern afløsning i eksamenssemesteret af faget, og der gives 1 time med instrument 

til rådighed. 

Satsarbejde og arrangement: 

Godkendt besvarelse af 3 forskelligartede satser. 

Musiklytning, musikalsk analyse og musikhistorie: 

En skriftlig faglig-pædagogisk opgave på baggrund af et godkendt emne. Opgaven løses som gruppearbejde 

med 2-4 personer i gruppen og fremlægges for holdet med anvendelse af digitalt præsentationsmedie. 

Der er mødepligt ved fremlæggelserne. 

23. august 2012 

113

Sammenspil og musikledelse: 

Musikholdet vælger i fællesskab et repertoire på 10 musikledelsessatser. 

Sang: 

Et alsidigt skolesangsrepertoire på 50 sange, skal godkendes. 

Brugsklaver: 

Et stilistisk alsidigt repertoire på 15 sange, skal godkendes. 

Korsang: 

Gennemføres med mødepligt, skal godkendes. 

Aftenstuderende kan evt. opnå dispensation herfor. 

6. Eksamen 

Praktisk musikalsk prøve 

Den ved lodtrækning udtrukne sats meddeles den studerende 24 timer før eksamen. Musikledelse (15 minutters 

eksamination): 

Præsentation af den valgte sats med sang og klaverledsagelse. 

Indstudering af sats med holdet. 

Musikledelse 

Den studerende skal i løbet af holdets musikledelseseksamen demonstrere egne færdigheder inden for et 

skolerelevant sammenspilsinstrumentarium. 

Personlige musikalske færdigheder (15 minutters eksamination): 

Sang, med fremførelse af én af de 50 sange (udtrukket ved lodtrækning). 

Brugsklaver, med fremførelse af én af de 15 sange (udtrukket ved lodtrækning). 

Opgaven løses på 2 måder: Som akkompagnementsklaver og som klaversats. 

Selvvalgt vokalkomposition 

Selvvalgt instrumentalkomposition. 

Mundtlig prøve (20 minutters eksamination): 

Den studerende udarbejder et kortere skriftligt oplæg (3-5 normalsider) i et selvvalgt emne indenfor 

fagets CKF’er, der afleveres på en af institutionen fastsat dato. Den studerende redegør for oplægget 

og dokumenterer gennem demonstration, diskussion og perspektivering sine metodiske kundskaber 

og færdigheder samt fagdidaktisk refleksion. Oplægget indgår i bedømmelsen. 

Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen ved den praktiske og mundtlige del og det 

korte skriftlige oplæg. 


23. august 2012 

114

SAMFUNDSFAG 



Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger 

under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner 

politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori. 

De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de 

i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, 

planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning. 





Samfundsfag har fire discipliner: sociologi, økonomi, politologi og international politik. I samfundsfag på 

Blaagaard/KDAS arbejder vi på tværs af disciplinerne, således at et tema/emne inddrager elementer fra 

mindst to af fagets discipliner. Tilsvarende arbejder vi i alle forløb med fagets didaktik med fokus på formidling 

af samfundsfag i skolen samt teori om samfundsfagsdidaktik. Demokratisk dannelse og sociologisk fantasi 

er centrale faglige og fagdidaktiske begreber i samfundsfag. Vi har løbende fokus på at studerende øver sig 

i at formidle samfundsfag og reflekterer over faget både fagligt og fagdidaktisk. 

Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder er grundlaget for undervisningen, der tilrettelægges således, 

at de studerende selvstændigt og i samarbejde med andre kan udvikle deres samfundsfaglige bevidsthed 

i et professionsorienteret perspektiv. 


I samfundsfag skal den studerende finde og anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle skoleelevers 

innovative kompetencer – fx at tænke kreativt, give indsigt i det samfund, de er en del af, og understøtte 

at skoleelever får lyst til at deltage aktivt i samfundet. 

I faget arbejder vi løbende med at inddrage skolepraksis. 

Arbejdet med hvert fagligt område afsluttes med en evaluering af såvel den studerendes udbytte og proces 

som af selve undervisningsforløbets indhold, struktur og gennemførsel. 

Den studerende får, individuelt eller i gruppe, respons på alle obligatoriske, og rettidig afleverede, studieprodukter. 


Den studerende afleverer minimum fire studieprodukter, der omfatter: 

23. august 2012 

115

Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til undervisningen i ét af semestrene, oplægget indeholder 

o En faglig præsentation af den valgte del af semestrets tema/temaer 

o Fagdidaktiske overvejelser med udgangspunkt i af semestrets tema/temaer 

Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), der knytter sig til praktikken og indeholder: 

o Overvejelser med udgangspunk i praktikkens 7 hovedområder 

o Undersøgelse af praksis 

o Evaluerings- og dokumentationsformer 

En anmeldelse af et aktuelt samfundsfagligt værk i form af et kort skriftligt oplæg (3-5 sider), hvor 

titlen på det samfundsfaglige værk skal være godkendt af holdets lærere. Værkets emne skal have 

relevans for samfundsfag i folkeskolen. 

Et kort skriftligt oplæg (3-5 sider) om mindst to lærebogsmaterialer, hvor fokus er godkendt af holdets 

lærere, oplægget indeholder: 

o En analyse og sammenligning af lærebogsmaterialerne 

o Et prøveoplæg med prøvespørgsmål og prøvemateriale 

Mindst et af studieprodukterne skal være udarbejdet individuelt, mindst et af studieprodukterne skal bygge 

på en undersøgelse af praksis. Mindst et af studieprodukterne skal inddrage teori om samfundsfaglig didaktik. 

Deltagelsespligten er opfyldt, når holdets lærere har godkendt studieprodukterne. 

5. Eksamen 

Eksamen er en mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmålene formuleres med 

udgangspunkt i de behandlede temaer, den læste litteratur og fagets CKFere, lodtrækningen meddeles den 

studerende 24 timer før eksamen. 

Varighed: 45 minutter. 

Bedømmelse: Karakter efter 7- skalaen. 

23. august 2012 

116

SPECIALPÆDAGOGIK 



Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere 

undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger 




2. Fagets Profil 

Faget specialpædagogik giver mulighed for at tilegne sig viden og kundskaber om børn, unge og voksne med 

særlige behov i et individuelt såvel som i et socialt og samfundsmæssigt perspektiv. 

Faget anlægger som udgangspunkt et relations- og udviklingsperspektiv i forståelse af barnet, dets tilhørsforhold 

og adfærd og forstår det enkelte barns vanskeligheder i den kontekst, disse opstår i. 

Faget sigter på udvikling af en reflekteret praksis og med det dobbelte sigte at gøre det muligt både at tilegne 

sig indsigt i specialpædagogiske teoridannelser som grundlag for forståelsen af mennesker med særlige 

behov og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. 

Specialpædagogisk virksomhed tager udgangspunkt i en anerkendelse af den mangfoldighed, der kendetegner 

eleverne i et klasserum, og understreger skolens forpligtelse til at skabe et inkluderende undervisnings- 

og læringsmiljø samt fællesskab, som gør det muligt for den enkelte elev til at udvikle sig både fagligt og 

socialt i samspil med andre elever. 


I et samarbejde mellem studerende og undervisere udmøntes fagets profil, mål og CKF i holdets studieplan. 

Der arbejdes med 3 overordnede indholdsområder. 

De tre indholdsområder er: 

A. Et samfunds- og skoleperspektiv 

Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogik: 

Specialundervisningens lovgrundlag og organisering 

Specialundervisningen som en del af skolens opgaveløsning og af skolens kultur 

Specialpædagogikkens historie og idegrundlag – herunder forholdet mellem almen- og specialundervisning 

Specialpædagogisk forskning og udvikling – herunder etik og videnskabsteori 

23. august 2012 

117

B. Et didaktisk perspektiv 

Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af specialpædagogik: 

Forskellige typer af indlæringsvanskeligheder og funktionshæmninger, som baggrund for forskellige 

forudsætninger for læring. Særligt læse-, skrive- og matematikvanskeligheder. 

Iagttagelse og analyse af elevens forudsætninger og potentialer for læring. 

Undervisningsdifferentiering, elevplaner og metoder til løbende evaluering af elevens udvikling. 

Hjælpemidler i specialundervisningen – herunder IT og andre særligt tilrettelagte undervisningsmidler 

og materialer. 

Børns og unges udviklingsmuligheder. 

Kortlægning af elevens alsidige forudsætninger til brug for løbende evaluering samt dokumentation 

af elevens faglige, personlige og sociale udviklingsforudsætninger. 

C. Et interventions- og samarbejdsperspektiv 

Proces- og relations kompetence af betydning for specialpædagogik: 

Forskellige former for og forståelse af problemadfærd. Kortlægning af og indsats i forhold til problemadfærd 

– herunder konflikthåndtering og mobning. 

Klassemiljø, samspil og trivsel – herunder det specialpædagogiske opmærksomhedsfelt i et inkluderende 

perspektiv. 

Klasseledelse i form af rammesætning (didaktisk ledelse), procesledelse (relations ledelse) og gensidighed 

(etisk ledelse) – herunder iagttagelse og fortolkning af klassens aktører. 

Pædagogiske vejledningsformer i forhold til elever, lærere, pædagoger og forældre. 

Samarbejde, forebyggelse og netværksarbejde – herunder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og videns 

centre. 

Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger. 


Den studerende skal aflevere fire studieprodukter, der tilsammen dækker fagets mål og CKF. Studieprodukterne, 

der er individuelle og skriftlige, godkendes af fagets lærer(-e) og den studerende udarbejder ved afslutningen 

af hvert forløb en problemstilling i tilknytning til studieproduktet (omfang: 3-5 sider). De fire studieprodukter 

udarbejdes inden for områderne A., B. og C. Mindst ét af de fire studieprodukter, omhandler 

elever med særlige behov inden for skolefagene dansk eller matematik. Studieprodukterne danner udgangspunkt 

for lodtrækningen i faget. 

5. Eksamen 

Mundtlig prøve med ekstern censur. 

Der trækkes lod mellem de fire studieprodukters godkendte problemstillinger. Den udtrukne problemstilling 

sendes til censor. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende 3 dage inden eksamen. 

Eksaminationstid: 45 minutter inkl. Votering. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-trinsskala. 

23. august 2012 

118

TYSK 



Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser 

inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres 

sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes 

sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at 

sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark. 





Tyskfaget arbejder med fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) ud fra et helhedssyn på 

sprog, kultur, sprogtilegnelse og formidling. Linjefagsuddannelsen tilrettelægges ud fra et kommunikativt 

sprogsyn, funktionelt tilegnelsessyn og et dynamisk kultursyn. Der skabes ramme for et samspil mellem udvikling 

af den studeredes egen kommunikative kompetence, kulturelle kompetence og fagdidaktiske bevidsthed 

med henblik på undervisning i tysk som fremmedsprog i folkeskolen. 

I linjefagsforløbet arbejdes med en varieret vifte af eksemplariske undervisnings- og arbejdsformer som har 

relevans for undervisningen i folkeskolen. 

It indgår som præsentations-, formidlings-, lærings- samt kommunikationsværktøj, så de studerende både 

får kendskab til relevante it-værktøjer og inddrages i fagdidaktiske overvejelser omkring anvendelse heraf. 


I samarbejde mellem undervisere og studerende organiseres studiet i form af tematiske forløb som er 

forankrede i fagets CKFer. 

De tematiske forløb tilrettelægges inden for følgende rammer: 

Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence (fx introduktion til sprogtilegnelse, intersprog, 

tilegnelse af ordforråd, receptive og produktive færdigheder, kommunikationsstrategier, grammatik, 

sproglig vejledning) 

Fremmedsprogsundervisning (fx Fælles Mål, metoder i fremmedsprogsundervisningen, læringsstrategier, 

æstetiske læreprocesser, integration af medier i tyskundervisningen, planlægning af undervisning, 

læremidler, forberedelse og evaluering af praktik) 

Kommunikation og Kultur (fx film, musik, litteratur, Landeskunde, interkulturel kompetence, internationale 

projekter, tilrettelæggelse og gennemførelse af en studietur til et tysksproget land) 

23. august 2012 

119

Temaer samt arbejds- og undervisningsformer udvælges under hensyn til centrale fagdidaktiske perspektiver 

og problemstillinger i folkeskolens tyskundervisning. 

I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande. 

Den studerendes frivillige studieophold og/eller udlandspraktik i forbindelse med linjefagsforløbet planlægges 

i samarbejde med underviserne, partnerinstitutionen og den studerende. 


Linjefaget omfatter fire obligatoriske studieprodukter. 

Et studieprodukt kan bestå af flere elementer og skal dokumentere den studerendes egen sproglige og 

DaF-faglige udvikling samt refleksion over undervisningens temaer. 

Studieprodukter i linjefaget tysk udarbejdes i et fagdidaktisk perspektiv og inden for flg. områder: 

Sprog, sprogtilegnelse og kommunikativ kompetence 

Fremmedsprogsundervisning 

Kommunikation og Kultur 

Mindst ét studieprodukt skal være udarbejdet individuelt. 

Afleveringsfrister vil fremgå af semesterplanen og skal overholdes for godkendelse til eksamen. 

I studieforløbet indgår planlægning og gennemførelse af en studierejse til et af de tysksprogede lande. 

Ved studieophold i udlandet aftales merit for studieprodukter inden afrejsen. 

Ud over studieprodukter skal den studerende producere et kort skriftligt oplæg til mundtlig eksamen. Krav til 

eksamensoplægget beskrives under eksamensbestemmelserne. 

Parallelforløb 

Studerende kan aflægge dele af deres studier i Tysk og Praktik på Pädagogische Hochschule Freiburg eller 

Universität Postdam / Department Lehrerbildung i Tyskland. Opholdet vil være af 4 måneders varighed fra 

oktober-januar. 

Studieprodukter fra studie- og praktikopholdet i Freiburg eller Potsdam indgår i eksamensgrundlaget i faget 

og erstatter nedenstående obligatoriske studieprodukter: 

1. Hele studieproduktet tilknyttet fagområdet: Sprogtilegnelse, sprog og kommunikativ kompetence 

2. Praktikportfolio 

Derudover erstattes en del af studieprodukt tilknyttet fagområdet: Kultur og Kommunikation med en tysksproget 

blog, som de studerende forpligter sig at skrive i løbet af studieopholdet. Krav til bloggen og kriterier 

for godkendelsen beskrives af linjefagslæreren på samme betingelser som fagets øvrige studieprodukter. 

23. august 2012 

120

5. Eksamen 

Eksamen består af en skriftlig og en mundtlig del. 


Prøven stilles af Undervisningsministeriet. 


1. Mundtlig prøve med baggrund i elevproduceret tekst. 

Umiddelbart før eksamen trækkes lod om en elevtekst. Den studerende kommenterer hele elevteksten 

som sproglig vejleder - samt korrigerer en mindre del. Denne del af prøven foregår på dansk. 

2. Samtale med udgangspunkt i kort skriftligt oplæg udarbejdet på baggrund af den lodtrukne problemformulering. 

Den studerende udarbejder et kort skriftligt oplæg på 3-5 normalsider på baggrund af lodtrækning 

mellem fire selvstændigt udarbejdede, godkendte problemformuleringer, der dækker fagets CKFere. 

Lodtrækning foretages 4 uger før aflevering af det korte skriftlige oplæg. 

Det korte skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. 

Denne del af prøven foregår på tysk. 

Ved vurderingen lægges der vægt på at den studerende demonstrerer indsigt i sprog, sprogtilegnelse og 

fagdidaktik. Endvidere vægtes den studerendes kommunikative kompetence. 

Bedømmelse: Karakter efter 7-skalaen. Der gives én karakter som en samlet bedømmelse af præstationen. 

23. august 2012 

121

LÆRERUDDANNELSENS PROFESSIONSBACHELORPROJEKT 


Link til Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bek. nr . 408 af 

11/05/2009, Bilag 6: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124492#B6 

Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse 

med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den 

lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som 

den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Lærerbachelorprojektet 

skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt 

inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 

1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 

1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til 

a) at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, 

der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant 

teoretisk og praktisk indsigt, 

b) at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektivi i 

analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, 

c) at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende 

aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, 

d) at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer 

og viden fra praktikken og anden praksis, 

e) at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og 

f) at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i 

et udviklingsperspektiv. 

1.2. Lærerfaglig formidlingskompetence til 

a) at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter 

mundtligt og skriftligt og 

b) at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse 

af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende 

videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 

2. Gennem studiet arbejder den studerende med 

a) forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver 

i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og 

modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, 

b) at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge 

og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, 

c) at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, 

d) beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis 

i skolen, 

23. august 2012 

122

e) demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk 

argumentation og videnskabelig metode, 

f) det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og 

g) mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. 

2. Indholdsbestemmelser og deltagelseskrav 

Profil og indhold 

Professionsbachelorprojektet retter sig mod lærerprofessionen og fokuserer på lærerfaglighed i samspillet 

mellem det valgte linjefag og de pædagogiske fag. 

Den studerende forberedes igennem uddannelsesforløbet på professionsbachelorprojektet: 

i særlige undersøgelseskompetenceforløb, som er placeret både på 1., 2. og 3. årgang 

i løsning af opgaver, som knytter sig til de enkelte fag 

via tilbud i skrivecenteret , som understøtter de studerendes skriveproces og giver dem redskaber 

til at skrive BA-projektopgaven. 

Deltagelseskrav 

I 7. semester vælger den studerende det linjefag, som projektet knyttes til, og anmoder om to vejledere. 

Vejlederne skal repræsentere den pædagogiske faggruppe og det valgte linjefags faggruppe. 

Godkendelse af emne og problemformulering 

Projektets emne samt problemformulering skal godkendes af begge vejledere på en dato fastsat af studielederen. 

Godkendelse af en foreløbig problemformulering er en forudsætning for at gå til eksamen. 

Krav til opgaven 

Den studerende arbejder under brug af videnskabelig metode, og gennem opgaven demonstrerer den studerende 

færdighed i at indsamle, udvælge, analysere, systematisere, og formidle viden samt færdighed i at 

drage konklusioner. 

Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. En normalside defineres ved 2600 

anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag herudover 

må højst udgøre 10 normalsider. 

En opgave, der går ud over de anførte normalsidetal kan afvises - jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens § 

10, stk. 4. 

3. Eksamen 

Eksamen er underlagt eksamensbekendtgørelsen. 

Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og to eksaminatorer, 

vejlederen fra linjefaget og vejlederen fra de pædagogiske fag. 

Ved bedømmelsen af opgaven lægges der ud over det faglige indhold vægt på eksaminandens formuleringsog 

staveevne, jævnfør eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2 

Der gives en samlet karakter for opgaven på baggrund af det faglige indhold, den skriftlige fremstilling og 

den mundtlige præstation. 


23. august 2012 

123

KURSUS I FÆRDSELSLÆRE, INKLUSIVE FØRSTEHJÆLP 

A. Kursets identitet 

Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning 

set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af 

ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg. 

B. Mål 

Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, 

a) der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre, 

b) der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og 

c) som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld 

samt hjælp og omsorg. 

C. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 

Indholdet er: 

a) Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. 

b) Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken. 

c) Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag. 

d) Sikker trafikal adfærd. 

e) Samspil, regler og risici. 

f) Ansvarlighed i trafikken. 

g) Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad 

eleverne kan overskue og magte. 

h) Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage. 

i) Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v. 

j) Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje. 

23. august 2012 

124

KURSUS I SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 


Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning 

i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning 

B. Mål 

Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske 

områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at 

a) tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes 

forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier, 

b) arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge, 

c) tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge 

og 

d) være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab. 


Indholdet er: 

a) Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange. 

b) Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder. 

c) Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer. 

d) Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse 

af elevmedbestemmelse og handlekompetence. 

e) Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen. 

f) Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet 

og familieliv. 

g) Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, 

samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme. 

h) Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver. 

23. august 2012 

125

i) Familiekundskab, herunder samlivsformer. 

j) Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer 

i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller. 

k) Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention. 

l) Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt 

i skolen som arbejdsplads. 

m) Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum. 

23. august 2012 

126

KURSUS I UDDANNELSES-, ERHVERVS- OG ARBEJDSMARKEDSORIENTERING 

A. Mål 

Den studerende udvikler kompetence til: 

a) At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- 

og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. 

b) At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning 

i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for 

udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse. 

B. Centrale kundskaber og færdigheder 

Indholdet er: 

a) Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion. 

b) Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. 

c) Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere 

og ulønnet arbejde. 

d) Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, 

nationalt og globalt. 

e) Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede 

verden. 

f) Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet. 

g) Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder. 

h) Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor 

eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering. 

i) Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår. 

j) Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle. 

k) Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet. 

l) Kundskaber om levevilkår og livsformer. 

23. august 2012 

127

DET PRAKTISK-MUSISKE FAGOMRÅDE 


De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig 

tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. 

Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige 

læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet 

med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. 

B. Mål 

Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder 

kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig 

tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende 

skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge 

med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. 

C. Centrale kundskaber og færdighedsområder 

Indholdet er: 

a) Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse. 

b) Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring 

og erkendelse. 

c) Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring. 

23. august 2012 

128

KURSUS I SKRIVNING OG RETORIK FOR STUDERENDE, DER IKKE HAR VALGT LINJEFAG I DANSK 


Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte: 

a) Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og 

talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. 

b) Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen 

lærervirksomhed. 

Skrivning 

B. Mål 

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed 

og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin. 


Indholdet er: 

a) Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder. 

b) Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning. 

c) Kundskab om skriftens kulturhistorie. 

d) Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen. 

e) Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder 

børn med forskellige læringsforudsætninger. 

f) Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir. 

g) Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold 

til forskellige genrer. 

23. august 2012 

129

Retorik 

B. Mål 

Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og 

på vurdering og udvikling af børns talesprog. 


Indholdet er: 

a) Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder. 

b) Samspillet mellem tale og kropssprog. 

c) Retorikkens mundtlige genrer. 

d) Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen. 

e) Børns talesproglige dysfunktioner. 

f) Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug. 

g) Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og 

fastholde elevernes opmærksomhed. 

h) Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov. 

23. august 2012 

130

3. BILAG: EKSAMENS- OG PRØVEBESTEMMELSER 

1. EKSAMEN 

1.1 Indledning 

1.1.1 For at sikre ensartethed og retssikkerhed ved afholdelse af lærereksamen følges nedenstående fælles 

retningslinjer. 

1.1.2 Regelgrundlag: 

Lærereksamen afholdes i overensstemmelse med beskrivelsen i “ Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor 

som lærer i folkeskolen” af 11.5 2009 (‘uddannelsesbekendtgørelsen’). Eksamen og prøver 

er beskrevet i kap. 6, § 44-51. 

Læreruddannelsen er desuden omfattet af ”Bekendtgørelse nr. 782 om prøver og eksamen i erhvervsrettede 

uddannelser” af 19. august 2009 (‘eksamensbekendtgørelsen’). 

Endvidere gælder “ Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse” af 20. marts 2007 (‘karakterbekendtgørelsen’). 

Regler vedrørende censorernes virksomhed er fastsat i ‘eksamensbekendtgørelsen’ kap. 6. 

1.2 Interne prøver 

1.2.1 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 45 afholdes der interne prøver 

1) ved afslutning af et fællesforløb i linjefagene dansk og matematik, og 

2) ved afslutning af førstedelen af 1,2 linjefagene engelsk, historie og idræt. 

1.2.2 Ved intern prøve jf. 1.2.1. medvirker kun fagets undervisere. 

1.2.3 Ved intern prøve efter 1.2.1 gives bedømmelsen bestået eller ikke bestået. 

1.2.4 De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik afsluttes efter Undervisningsministeriets 

bestemmelse med en intern eller ekstern prøve. Professionshøjskolen UCCs ledelse bestemmer, 

hvilke(t) pædagogisk(e) fag der udtrækkes til ekstern prøve og hvilke(t) der udtrækkes til intern prøve. 

1.2.5 Ved bedømmelsen af de interne prøver efter 1.2.4 gives karakter efter 7-trinsskalaen, jævnfør karakterbekendtgørelsen. 

1.3 Eksamensterminer 

1.3.1 Skriftlige prøver afholdes i maj og juni. Tidspunkterne fastsættes af Undervisningsministeriet. 

23. august 2012 

131

1.3.2 De mundtlige prøver med ekstern censur afholdes i perioden 1. maj til 30. juni og i januar måned. 

Prøver for enkelte studerende kan afholdes udenfor den normale eksamenstermin. 

1.3.3 Omprøver kan afholdes i august, jf. pkt. 1.5.5 

1.4 Indstilling og framelding til prøver 

1.4.1 En studerendes tilmelding til et semester er ensbetydende med indstilling til eksamen i de fag, hvori 

der i henhold til studieordningen afholdes prøve ved semesterets slutning (Eks.bek. §5 stk. 1). 

Hvis prøven ikke bestås, er den studerende automatisk tilmeldt næste ordinære prøve i faget (Eks.bek. §6 

stk. 2). 

1.4.2 Med mindre andet er fastsat i studieordningen er fristen for framelding fra eksamen det samme tidspunkt 

som fristen for tilmelding til eksamen. Hvis framelding ikke sker rettidigt tæller det som ét ud af de tre 

mulige prøveforsøg. Institutionen kan dog dispensere herfra, når der foreligger usædvanlige forhold 

(Eks.bek. § 5 stk. 3). 

1.4.3 Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende, for at gå videre i studiet, deltage 

i de prøver, som i henhold til studieordningen er placeret ved afslutningen af 2. semester. 

1.5 Genindstilling til prøver 

1.5.1 Hvis en studerende efter indstilling ikke har gennemført prøven i et fag, skal den studerende genindstille 

sig til prøve i faget. 

1.5.2 Hvis en studerende ved en prøve (intern og ekstern) i et fag ikke har opnået mindst karakteren 02 eller 

bedømmelsen bestået skal den studerende genindstille sig til prøve i faget. 

1.5.3 Den studerende kan højst indstille sig tre gange til en prøve. Dispensation til yderligere indstillinger 

kan kun gives, hvis institutionens leder finder det begrundet i usædvanlige forhold (Eks.bek. § 6 stk. 4). 

Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. 

1.5.4 Genindstilling skal normalt ske i den næste eksamenstermin. Genindstillere går til eksamen på grundlag 

af samme studieordning og redegørelse for eksamensgrundlaget som ved første indstilling. Den studerende 

skal aflevere redegørelse fra første indstilling sammen med sin genindstilling. 

1.5.5 Den studerende har ret til at genindstille sig til en omprøve i august måned i følgende tilfælde: 

1) hvis den studerende efter 1. studieår ikke har opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen bestået i 

en eller flere af de prøver, hvori undervisningen afsluttes inden udgangen af 2. semester. 

2) hvis den studerende kun mangler at bestå en enkelt prøve for at afslutte uddannelsen. 

1.5.6 Prøverne i henhold til pkt. 1.4.3 skal være bestået inden udgangen af 4. semester efter studiestart, for 

at den studerende kan fortsætte uddannelsen. 

23. august 2012 

132

1.6 Sygeeksamen 

1.6.1 For en studerende, der ikke har været i stand til at deltage i en planlagt prøve på grund af sygdom eller 

graviditet, afholdes der sygeeksamen. 

1.6.2 Sygdom/graviditet skal dokumenteres ved lægeattest, som skal være afleveret på studiekontoret inden 

prøvens påbegyndelse eller umiddelbart derefter. I så fald annulleres den pågældende eksamensindstilling. 

Udgifterne til lægeattest afholdes af den studerende. 

1.6.3 Sygeeksamen afholdes normalt i august, men kan afholdes i samme eksamenstermin, hvis det er praktisk 

muligt, jf. eksamensbekendtgørelsen § 7 stk. 1. 

1.7 Deltagelse i prøver 

1.7.1 I fag, hvor det af studieordningen fremgår, at den mundtlige prøve eller dele deraf tager udgangspunkt 

i skriftlige opgaver, skriftlige oplæg eller lignende, er deltagelse i prøven betinget af, at den studerende 

har afleveret sådanne på det af institutionen udmeldte tidspunkt. 

1.7.2 Ved aflevering af skriftlige opgaver, oplæg eller lignende, skal eksaminanden forsyne materialet med en 

forside med følgende oplysninger: fag, opgavetitel, den studerendes navn, studienr, antal anslag i opgaven. 

Desuden skal den studerende med sin underskrift bekræfte, at materialet er udfærdiget uden uretmæssig 

hjælp. 

1.7.3 Den studerende skal medbringe gyldigt identifikationskort til alle prøver (Ek.bek. §4). 

1.8 Prøveformer 

1.8.1 Centralt stillede skriftlige prøver følger bestemmelser og procedurer angivet af Undervisningsministeriet. 

1.8.2 Mundtlig prøve med udgangspunkt i lodtrukne spørgsmål. Spørgsmål fordeles til eksaminanderne på 

baggrund af lodtrækning. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. 

1.8.3 Mundtlig prøve med baggrund i materiale - kaldet opgaver - følger bestemmelser fastlagt i institutionens 

studieordning inden for følgende rammer: 

Opgaver, der danner baggrund for eksamen, må højst have et omfang på 5 sider á 2600 anslag. Forside, indholdsfortegnelse 

og litteraturliste medregnes ikke i sideantal. Eventuelle bilag kan ikke forventes læst af eksaminator 

og censor. 

Opgaverne kan være produceret ved afslutningen af undervisningen med sigte på eksamen eller i løbet af 

undervisningen i faget. 

23. august 2012 

133

Der skal i henhold til bestemmelserne i eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning, hvor den enkelte studerende 

skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. Hvis opgaverne er tilvejebragt i løbet af undervisningen, 

skal der i forbindelse med eksamen trækkes lod mellem disse. Hvis opgaverne udarbejdes ved afslutningen 

af undervisningen med sigte på prøven, skal der som led i prøven for den enkelte studerende trækkes lod 

mellem mindst 4 opgaver. 

Lodtrækningsspørgsmålene offentliggøres 15. april (sommereksamen) og 15. juni (syge- og reeksamen). 

Tilsammen skal spørgsmålene dække det enkelte fags CKF. 

1.8.4 Kombinationsprøve med såvel praktisk som mundtlig del med én samlet bedømmelse i fagene idræt, 

hjemkundskab og musik følger bestemmelser fastlagt i institutionens studieordning inden for følgende rammer: 

Der skal i henhold til bestemmelserne eksamensbekendtgørelsen indgå lodtrækning i den mundtlige eksamen, 

hvor den enkelte studerende skal trække lod mellem mindst 4 opgaver. Såfremt den praktiske del af 

prøven udgør mere end halvdelen af bedømmelsesgrundlaget, er der ikke krav om lodtrækning. 

Institutionen fastlægger administrativt, hvorledes den praktiske del af prøven tilrettelægges. 

Se i øvrigt eksaminationstider under 1.14.5. 

1.8.5 Institutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, 

til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med andet modersmål end 

dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille eksaminander med andre i prøvesituationen. 

Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau (Ek.bek. 

§18). 

Ansøgning om særlige prøvevilkår skal ske skriftligt til institutionens leder senest tre uger før prøvens afholdelse. 

1.8.6 Det skal fremgå af studieordningens prøvebestemmelser i det enkelte fag, hvordan de temaer, der 

danner baggrund for prøven, og den studerendes behandling af dem, kan danne udgangspunkt for en prøve, 

hvor eksaminator og censor kan inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- 

og færdighedsområder. 

1.8.7 Efter institutionens nærmere bestemmelser udarbejder det enkelte fags underviser(e) ved afslutningen 

af undervisningen en oversigt over anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale. Oversigten er 

dels en dokumentation i forhold til institutionens kvalitetssikring af uddannelsen, dels en nyttig information 

til censor om det materiale, som har været inddraget i behandlingen af fagets CKF-bestemmelser. 

1.8.8 Prøverne aflægges på dansk. Hvis undervisningen i et fag har været meddelt på et fremmedsprog, aflægges 

prøven på dette sprog. Såfremt prøvens formål er at dokumentere færdigheder i dansk kan prøven 

ikke aflægges på et fremmedsprog (Ek.bek. §17). 

23. august 2012 

134

1.9 Prøver på grundlag af et gruppeprodukt 

1.9.1 I henhold til eksamensbekendtgørelsens § 10 stk. 2 tilrettelægges prøverne som individuelle prøver, 

medmindre der foreligger en speciel tilladelse fra Undervisningsministeriet. 

1.9.2 Med henvisning til eksamensbekendtgørelsens § 13 kan den studerende ved en individuel prøve eksamineres 

på grundlag af et gruppefremstillet produkt. De øvrige medlemmer af gruppen må ikke være til 

stede i eksamenslokalet, før de selv er blevet eksamineret. Såfremt det gruppefremstillede produkt indgår i 

bedømmelsesgrundlaget, skal det fremgå, hvem der har udarbejdet hvilke dele af produktet. 

1.9.3 Gruppeprodukter kan udarbejdes i grupper på max. 4 studerende, med mindre andet er anført i fagets 

studieordning. 

1.10 Sameksamen 

1.10.1 I henhold til uddannelsesbekendtgørelsens § 49, stk. 4 kan sameksamen mellem to fag afholdes på 

grundlag af et integreret studieforløb, idet bedømmelsen foretages for hvert fag for sig, medmindre der er 

givet ministeriel dispensation til andet. 

Eksaminationstiden ved sameksamen er summen af eksaminationstiden for de involverede fag. 

1.10.2 Betingelser og frister for godkendelse af emner og aflevering af arbejdsresultat fremgår af studieordningen. 

1.10.3 Ansøgning om sameksamen skal, med indstilling fra de involverede undervisere, foreligge til godkendelse 

hos institutionens leder senest samtidig med den studerendes tilmelding til eksamen. 

1.10.4 Ved en sameksamen mellem to fag skal prøven gennemføres på en sådan måde, at der kan ske en 

bedømmelse af den studerende i begge fag. 

1.11 Bacheloropgaven. 

1.11.1 Bacheloropgaven bedømmes ved en individuel mundtlig prøve af en ministerielt beskikket censor og 

efter institutionens nærmere bestemmelse af én eller begge den studerendes vejledere. Ved bedømmelsen 

skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formuleringsog staveevne, jævnfør 

eksamensbekendtgørelsen § 37 stk. 2. 

Der gives en samlet karakter for opgaven (inkl. formuleringsog staveevne) og den mundtlige præstation ved 

prøven. 

1.11.2. Bacheloropgaven har et omfang på mindst 25 og højst 35 normalsider. 

En normalside defineres ved 2600 anslag. Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste medregnes ikke i 

sideantal. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. 

En opgave, der går ud over de anførte sidetal kan afvises – jævnfør uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 

23. august 2012 

135

4. 

1.12 Bedømmelse 

1.12.1 Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af eksaminandens præstation. Ved karaktergivning 

anvendes 7-skalaen jf. karakterbekendtgørelsen. 

1.12.2 Censor og eksaminator udfylder ved eksamens afslutning en karakterliste. Hvis et prøveforløb ikke er 

gennemført skrives ”eksamen afbrudt” ud for eksaminandens navn. Hvis eksaminanden udebliver fra prøven 

skrives ”ej mødt”. 

Eksamenslisten dateres og underskrives af såvel censor som eksaminator og afleveres til institutionens administration 

ved prøvens afslutning. 

1.12.3. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen og opbevare 

disse notater i mindst 1 år (Ek.bek. §25). Notaterne anvendes ved udtalelse i evt. klagesager. 

1.12.4 Den enkelte studerende bedømmes i faget praktik (bestået/ikke-bestået) efter hvert studieår. Institutionens 

leder foretager bedømmelsen efter indstilling fra praktikskole og fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens 

undervisere. 

Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder 

om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere. 

Det er en forudsætning for indstilling til bedømmelse, at den studerende har opfyldt praktikfagets deltagelseskrav. 

1.12.5 Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester have opnået bedømmelsen godkendt for 

praktikken på første studieår. 

1.12.6 Manglende godkendelse af en praktik medfører, at den studerende skal gå praktikken om på samme 

eller, hvis den studerende ønsker det, på en anden praktikskole. Bedømmes en praktikperiode, som den 

studerende har gået om, fortsat ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, medmindre 

ganske særlige grunde gør sig gældende. 

1.13 Censorer 

1.13.1 Censorformandskabet fordeler efter samråd med institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne 

i censorkorpset. 

1.13.2 Institutionen sender det materiale, som er valgt ved lodtrækning, eller som der skal trækkes lod imellem, 

til censor. 

23. august 2012 

136

1.13.3 Eventuelle forhandlinger om materiale, der skal trækkes lod imellem, foregår direkte mellem censor 

og eksaminator. 

1.13.4 Aftale om tidspunktet for første eksamination træffes mellem censor og institutionen. 

1.13.5 For censors medvirken ved prøverne gælder bestemmelserne i censorbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen. 

1.13.6 For beskikkede censorer, som aflønnes efter censorcirkulæret, opgøres antallet af censortimer efter 

nedenstående oversigter (pkt. 1.14.2). 

1.13.7 For beskikkede censorer, for hvem censur indgår i deres arbejdstidsopgørelse på hjeminstitutionen, 

indregnes censur således, at arbejdstiden ved eksamensbordet ved mundtlig eksamen opgøres som antallet 

af censortimer efter nedenstående bestemmelser (pkt. 1.14) multipliceret med omregningsfaktor 2,15. Læsning 

af korte skriftlige oplæg til eksamen er en del af forberedelse til eksamen jævnfør omregningsfaktoren. 

Øvrige censortimer og rejsetid indgår i arbejdstiden i forholdet 1 = 1. 

1.14 Eksaminations- og bedømmelsestider 

1.14.1 Skriftlige prøver: 

Centralt stillede eksterne prøver: Varigheden fastsættes af Undervisningsministeriet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 

§ 15, stk. 2. 

Interne prøver: Varighed fastsættes lokalt og fremgår af studieordningen. 

1.14.2 Mundtlige og praktiske prøver: 

Obl. linjefag fællesforløb: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. 

Linjefag 1,2 årsværk, 1. del.: En intern mundtlig prøve varer 30 minutter. 

Linjefag – eksterne prøver: Prøven varer 45 minutter. 

Bacheloropgaven: Prøven varer 45 minutter. 

Fællesfag: Prøven varer 30 minutter. 

Den angivne tid er pr. eksaminand og omfatter også tid til votering. 

I enkelte linjefag kan der indgå en praktisk prøve, der kræver en speciel organisering efter godkendelse af 

Institutionens lederen. 

23. august 2012 

137

1.14.3 Til bedømmelse af besvarelserne i de skriftlige prøver ved den afsluttende prøve i dansk, matematik, 

dansk som andetsprog, engelsk, tysk og fransk gives der 60 min. 

1.14.4 Bacheloreksamen honoreres efter lokal aftale 

1.14.5 I fagene musik og idræt hvor der er mulighed for gruppeeksamen i den praktiske del af eksaminationen 

er eksaminationstiden som følger: 

23. august 2012 

1 studerende 2 studerende 3 studerende 4 studerende 

Praksisdel 15 min. 30 min. 45 min. 60 min. 

Teoridel/individuel 

del 

1.15 Afholdelse af eksamen 

30 min. 30 min. pr. studerende 

138 

30 min. pr. studerende 

30. min. pr. studerende 

1.15.1 Institutionens leder forestår prøvernes afholdelse i overensstemmelse med reglerne i de relevante 

bekendtgørelser og tilsvarende overordnede bestemmelser. 

1.15.2 Institutionens leder sørger for, at de studerende forud for hver eksamenstermin får mulighed for at 

gøre sig bekendt med institutionens bestemmelser for prøvernes afholdelse. De skal som minimum være 

tilgængelige på institutionens hjemmeside. Det er de studerendes eget ansvar at gøre sig bekendt med disse 

bestemmelser. 

2. AFLØSNING 

2.1 I henhold til fagbeskrivelserne i studieordningen kan der i de enkelte fag udarbejdes afløsningsopgaver 

(skriftlige eller praktiske) for dele af fagets indhold. Endvidere kan dele af et fag afløses ved obligatorisk deltagelse 

i bestemte laboratorieøvelser o. lign. Afløsning kræver faglærerens godkendelse, og kriterierne herfor 

skal fremgå af fagets studieordningstekst. 

2.2 Hvis indhold og arbejdsformer i øvrigt begrunder det, kan elementer/emner i fagene afløses ved deltagelse 

i undervisningen. Ansøgning herom stiles i hvert enkelt tilfælde til Institutionens leder. 

2.3 Afløsning kan højst omfatte 15 % af et fag. 

3 KLAGER

3.1 Klagerreglerne vedr. eksterne prøver er beskrevet i eksamensbekendtgørelsen kap. 10 og 11, § 44 – 

55. (indføj også §69 om klage over praktikbedømmelse) 

3.2 Klagereglerne vedrørende praktikbedømmelse er beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor 

som lærer i § 64, stk. 2. 

3.3 Alle klager skal indgives skriftligt til institutionen og indeholde en begrundelse for klagen. Klagen skal 

indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen 

kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 

Til brug for klagesagen skal eksaminanden have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med 

skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 

3.4 Klagen kan vedrøre: 

Eksaminationsgrundlaget, herunder spørgsmål, opgaver og lignende samt deres forhold til uddannelsens 

mål og krav. 

Prøveforløbet 

Bedømmelsen. 

3.5 Institutionen forelægger straks klagen for de oprindelige bedømmere (eksaminator og censor) og beder 

om en skriftlig udtalelse, som normalt skal foreligge inden 2 uger. Udtalelsen fra bedømmerne skal danne 

grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Klageren skal herefter have lejlighed til 

at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. 

Når opgaverne er stillet af Undervisningsministeriet videresender institutionen straks klager, der drejer sig 

om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. 

3.5 Afgørelse af klager træffes af institutionen. Afgørelsen træffes på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse 

og klagerens kommentarer til udtalelsen. 

Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager 

over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. 

3.6 Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 

en ny bedømmelse (ombedømmelse), 

tilbud om ny prøve (omprøve) eller 

at klageren ikke får medhold i klagen. 

Kun når bedømmerne er enige om det, kan institutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. 

Institutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. 

3.7 Omprøve eller ombedømmelse skal finde sted snarest muligt. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, 

mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Accepteres tilbud om omprøve som resultat 

af klagen, og bevis er udstedt, skal institutionen inddrage beviset, indtil prøven er gennemført, og evt. 

udstede et nyt. 

3.8 Afgørelsen af klagen kan af klageren indbringes for et ankenævn, jf. eksamensbekendtgørelsens § 49‐54. 

Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Anken skal indgives senest 2 

23. august 2012 

139

uger efter, at klageren er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, 

hvor usædvanlige forhold begrunder det. 

3.9 Klager over faget praktik følger samme regler for øvrige prøver, dog kan klage vedr. retlige spørgsmål 

indbringes for ministeriet. 

4. LYDOPTAGELSER AF EGEN MUNDTLIG PRØVE 

4.1 Af bekendtgørelse nr. 356 af 19/05/2005 § 13, stk. 5 fremgår det, at den studerende har ret til at ” 

foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve”. 

4.2 Denne lydoptagelse er til privat brug og må af hensyn til de øvrige deltagere i eksaminationen ikke 

offentliggøres. Den studerende foretager lydoptagelsen på eget udstyr og er selv ansvarlig for, at udstyret 

fungerer, og at optagelsen kan foregå på en måde, så den ikke virker forstyrrende på eksamensforløbet, og 

ikke forhindrer, at prøven kan starte rettidigt. 

4.3 Lydoptagelse skal meddeles institutionen jf. tidsfrist udarbejdet af institutionen og fastsat i studieordning, 

således at institutionen har mulighed for at lave egen optagelse. 

4.4 Når der foretages lydoptagelse, skal eksaminator ved starten af prøven nævne, hvilken prøve der er tale 

om og datoen for optagelsen. 

4.5 Hvis lydoptagelsen anvendes i forbindelse med en klage, vil institutionen normalt inddrage institutionens 

lydoptagelse. En lydoptagelse, der ikke er kendt af studieadministrationen i henhold til 4.3, er ugyldig og kan 

derfor ikke anvendes i en klagesag. 

5. ANVENDELSE AF IT VED SKRIFTLIGE PRØVER. 

5.1 Anvendelse af it ved skriftlige prøver er tilladt. En eventuel restriktion i forhold hertil vil blive meddelt 

ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. 

5.2 Alle programmer, opslagsværker, data mv. er tilladte på maskinerne medmindre eventuelle restriktioner 

er meddelt ved opslag fra institutionen med et varsel inden den skriftlige prøve på mindst én uge. 

5.3. Det er under prøvens afvikling ikke tilladt at kommunikere elektronisk i og uden for eksamenslokalet. 

Overtrædelser heraf behandles efter bestemmelserne i henhold til § 19 i Bek. nr. 782 af 19. august 2009 om 

prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 

5.4 Den studerendes navn, studienummer, fag og institutionens navn skal påføres hvert ark i den skriftlige 

besvarelse, der i øvrigt skal være forsynet med sidenummer. 

5.5 Institutionen påtager sig intet ansvar for tekniske fejl, strømsvigt o.l. I tilfælde af afbrud i den skriftlige 

prøve som følge heraf kan der ikke ske forlængelse af prøvetiden, og den studerende må være indstillet på 

at fortsætte besvarelsen ved at skrive i hånden. 

23. august 2012 

140

5.6 Det er den studerendes eget ansvar under afviklingen af prøven at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige 

lagringer af tekst, data mv. 

5.7 Ved brug af it ved skriftlige prøver skal den studerende påregne selv at stille computer, printer, skærm 

og tastatur til rådighed. Udstyret opstilles inden prøvens afholdelse efter nærmere forskrifter angivet i den 

enkelte institutions eksamensbestemmelser. 

5.8 Institutionen udarbejder nærmere forskrifter for regelsæt og praktiske fremgangsmåder, herunder 

udarbejdelse af et aftalepapir og en eventuel ansøgningsprocedure, forsikringsspørgsmål angående tyveri og 

anden skade på udstyr, opstillingstidspunkt, udskrivningsmuligheder og –procedurer, teknisk eller it-kyndig 

assistance ved opstilling og under prøvens afvikling. 

5.9 Til bedømmelse ved den skriftlige prøve må den studerende til bedømmelse udelukkende aflevere 

resultater, der er produceret under prøven. Tekster mv. produceret under forberedelsestiden eller i løbet af 

uddannelsen af den studerende selv eller i samarbejde med andre skal angives som kildemateriale. 

6. UREGELMÆSSIGHEDER UNDER PRØVER 

6.1 En eksaminand der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse 

af en opgave eller benytter ikke-tilladte hjælpemidler, bortvises fra prøven jf. eks.bek. §19. 

6.2. Hvis en formodning, om at en studerende har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde 

for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, bliver bekræftet, og handlingen har 

fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven. 

6.3. Under skærpede omstændigheder kan institutionen bortvise den studerende i en kortere eller længere 

periode. Dette følges af en skriftlig advarsel om, at en gentagelse kan medføre varig bortvisning. 

6.4. Ved aflevering af skriftlig besvarelse skal eksaminanden med sin underskrift bekræfte, at opgaven er 

udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 

23. august 2012 

141

Studieordning 09/10 - Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?