Ti tons brandbil bliver til 183 klodser - Lego

hjemme hOs...
Maden er japansk, men ægteparret
har indrettet sig med lædersofa
og et dansk spisebord og stole af
lyst træ.
EIJI MIzUTANI
JApAn
TeksT og foTo Kent dahl
man mødes af en fristende sød
aroma, når man nærmer sig Eiji
Mizutanis lejlighed i udkanten
af Tokyo. I skarp kontrast til det
moderne lejlighedskompleks er
en ældre vejrbidt mand i færd
med at riste søde kartofler over en improviseret grill
i et åbent skur.
Et sjældent syn i Japans moderne metropol.
”Men der var masser af kartoffelsælgere med trækvogne,
da jeg var dreng,” fortæller 59-årige Mizutani,
der blev født i Osaka fem år efter 2. verdenskrigs
afslutning.
Til gengæld var der ikke meget legetøj. For Mizutani
og hans kammerater var de mest populære adspredelser
traditionelle snurretoppe, glaskugler og kortspil.
”Mangel på legetøj er nok grunden til, at jeg har været
fascineret af det hele mit liv,” siger Mizutani, mens
hans kone, Kumiko, serverer grøn te og kager lavet af
ris og røde bønner.
Mens maden er japansk, har ægteparret indrettet
sig moderne med en lædersofa samt et dansk spisebord
og stole af lyst træ. Væggene er dekoreret
med blandt andet malerier af Kumiko, hvis hobby er
kunstmaling.
”Jeg havde en drøm om at starte min egen legetøjsbutik
som dreng,” fortæller Mizutani.
”Da jeg var i tyverne, søgte jeg job hos en legetøjsdistributør
i Osaka. Efter fem år kendte jeg legetøjsbranchen
ud og ind, og så startede jeg en legetøjsbutik
med min kone.”
”Det var en dejlig tid, fordi vi dagligt havde kontakt
med børn,” fortæller ægteparret, som ikke selv har
børn.
Konkurrence fra nye, store discountbutikker tvang
dem til at lukke nogle år senere, og Mizutani søgte
job hos en stor japansk legetøjsfabrikant. Men firmaet
måtte rationalisere kraftigt for fem år siden. Mizutani
var en del af topledelsen, og derfor valgte han at træde
tilbage. Hurtigt blev han kontaktet af LEGO Japan,
som bad ham om at blive salgsdirektør.
”Jeg forventede at skulle arbejde under et amerikansk
inspireret ledelsessystem, hvor der dirigeres
fra toppen og nedefter,” røber Mizutani og fortsætter:
”Men i LEGO Koncernen spørger produktionsfolkene
om råd hos sælgerne. Derefter udarbejder vi sammen
salgsbudgetter. Det er en god samarbejdsform.”
Mizutani røber også, at han ikke taler engelsk. En
mangel han selv var opmærksom på under jobinterviewet.
Men hans kolleger lovede at hjælpe ham, og
de har holdt ord.
Normal pensionsalder i LEGO Japan er 60 år med
mulighed for at forlænge i nogle år. På nuværende
tidspunkt er intet besluttet, og Mizutani overvejer sin
fremtid. Det kunne være frivilligt arbejde, som involverer
legetøj og børn.
”Jeg er født i en generation, hvor arbejde er hobby”,
tilstår han. ”Jeg kan lide at gøre folk glade, hvilket er
målet for en god sælger,” tilføjer han.
Ud over legetøj har Mizutani dog en anden passion.
Som ung besøgte han en væddeløbsbane og blev
betaget af heste.
”Jeg er ikke gambler. Det spændende er at studere
hestene og gætte deres stærke og svage sider,” forklarer
han.
Siden har han besøgt alle Japans væddeløbsbaner
sammen med sin kone, der deler hans interesse for
heste. Kumiko var dog overrasket over at tilbringe
deres bryllupsrejse på et stutteri.
”Halvfems lande har hestevæddeløb. Det kunne være
spændende at besøge nogle af dem i fremtiden,”
siger Mizutani drømmende.
LEGO Annual Magazine 2010 19