Undersøgelse af biologiske halveringstider ... - AquaCircle

Modeldambrug
Modeldambrugskonceptet (Pedersen et al., 2003; BEK 1 ) er ikke afprøvet i praksis i fuldt
omfang, og der kan af den grund p.t. ikke uddrages konklusioner vedrørende de veterinære
forhold. Imidlertid er der en række indicier fra tilsvarende recirkulerede produktionsanlæg
i mindre målestok, der viser at de stabile produktionsvilkår giver anledning til
færre sygdomsudbrud. Modeldambrug er ensbetydende med betydelig recirkulation og
en meget længere opholdstid (recirkulation og plantelaguner) samt brug af dræn- og boringsvand.
Det forventes ligeledes at de forbedrede vandrensningsforanstaltninger (bio-
og rislefiltre) og iltningsanordninger vil sikre opretholdelse af god vandkvalitet – og
dermed bedre vækstbetingelser. Jævnfør de relativt høje omsætningsrater for formaldehyd
i bio- og rislefiltre, er det forventeligt at den relative udledning fra modeldambrug
til recipienten reduceres betydeligt.
Imidlertid er der en række uafklarede forhold som vil kunne få stor betydning for medicin
og hjælpestofforbruget. Det gælder eksempelvis parasitbelastningen (smittetryk) i
intensivt recirkuleringsanlæg, behandlingspraksis i meget store enheder, samt en række
praktiske forhold ved alt-ind - alt-ud procedurer i forbindelse med daglig drift. Ligeledes
kan en betydelig produktionsforøgelse give anledning til et samlet merforbrug.
Økologisk akvakulturbrug
Siden 2001 har der været igangsat et pilotprojekt med det formål at redegøre for de
praktiske forhold ved at opdrætte ørreder efter et økologisk regelsæt. I marts 2004 trådte
bekendtgørelsen om økologisk akvakulturbrug 2 i kraft, hvori der blandt andet findes en
decideret positiv liste over hjælpestoffer og medicin. Det betyder at dambrugere der
vælger at omlægge deres opdræt til økologisk drift, ikke må benytte bl.a. formalin, kloramin-T
og blåsten men salt, som ifølge bekendtgørelsen er et tilladt hjælpestof. Økologiske
ørreder må ligeledes maksimalt behandles en gang, hvoraf tilladte lægemidler omfatter
oxolinsyre, sulfadiazin, florfenicol, og amoxicilin. Såfremt denne alternative produktionsform
finder indpas på dambrug der kan efterleve ovennævnte samt en lang
række øvrige krav, kan det få en positivt afsmittende effekt på de konventionelle dambrug.
Alternative hjælpestoffer
For at et hjælpestof skal have en desinficerende effekt, kræver det i sagens natur at det
er toksisk over for en given mikrobe (målorganisme). Et effektivt hjælpestof skal have
denne effekt ved koncentrationer, der ikke hæmmer opdrætsfisken. Uanset hvilket hjælpestof
man vælger som substitut, vil det være toksisk, og derfor i realiteten udgøre en
potentiel miljørisiko, hvorfor stoffet vil være underlagt vandkvalitetskrav, når det ledes
ud fra dambrug. Hjælpestoffer som er let nedbrydelige, og som samtidigt spaltes til
harmløse metaboliter som O2, CO2 og H2O er at foretrække rent miljømæssigt. Følgende
desinfektionsmidler/metoder vil til en vis grad, teoretisk, kunne erstatte formalin,
kloramin-T og blåsten.
Ozon (O3) synes at være en oplagt kandidat til erstatning af visse hjælpestoffer. Ozon er
et potent oxidationsmiddel, som har en række åbenlyse fordele, men som desværre også
er vanskelig at håndtere rent produktionsmæssigt (Weinberg et al., 1993). Mulige områder
for anvendelse af ozon kunne være til for- og efterbehandling af produktionsvand.
1 Bekendtgørelse nr. 923 af 8. november, 2002, samt nr. 328 af 15. marts 2004
2 Bekendtgørelse nr. 114 af 23. februar 2004
117