Undersøgelse af biologiske halveringstider ... - AquaCircle

ikke bruges til at behandle sygdom forårsaget af F. psychrophilum. Se anneks 6 for detaljer.
Yersinia ruckeri
Ingen isolater blev fundet resistente overfor sulfadiazin/trimethoprim eller oxolinsyre
(Anneks 6)
Aeromonas salmonicida
Der er i projektperioden kun isoleret og identificeret 3 A. salmonicida-stammer, to fra
tilsyneladende raske fisk og én fra udløbsvand fra dambrug A. Ingen af disse udviste
resistens overfor sulfadiazin/trimethoprim eller oxolinsyre.
8.2.2. Diskussion, resistensundersøgelse i dambrug
Bakteriers følsomhed overfor antibiotika er et spørgsmål om bakteriecellernes opbygning
og fysiologi. Nogle bakteriearter vil være naturligt resistente mod et antibiotikum,
dvs. have en medfødt evne til at overleve i omgivelser, der bliver udsat for det pågældende
stof. Der findes også forskellige former for erhvervet resistens, som f.eks. kan
opstå ved spredning af antibiotikaresistensgener imellem bakterierne. Denne overførbare
form for resistens kan udvikle sig til et problem, hvis sygdomsfremkaldende bakterier
helt eller delvis mister følsomheden overfor de stoffer, der bruges til at bekæmpe sygdommen
med. Derfor undersøgte vi forskellige grupper af bakterier, både miljøbakterier
og bakterier, der er kendte for at være sygdomsfremkaldende hos fisk.
Den naturlige resistens kan både være lokaliseret kromosomalt (og kan dermed ikke
overføres til andre arter, medmindre generne sidder i et transposom) og være lokaliseret
på overførbare plasmider – og dermed have potentialet for overførsel til andre bakteriearter
i det samme miljø.
Fremkomst af resistens i ellers følsomme bakterie-arter vil kunne være en følge af mutationer,
som det ses ved resistens overfor quinoloner (eks. oxolinsyre). Resistens kan også
være et resultat af overførsel af resistensgener fra andre bakterier i det pågældende
miljø. Disse forhold gør sig selvfølgelig også gældende for bakterier i det akvatiske miljø.
Der er dog stadig et par vigtige forhold, som man må gøre sig klart, før man kan tale om
risiko for mennesker. Det er meget vigtigt at forstå, at de bakterier, som findes i det akvatiske
miljø (og i fisk) i Danmark, er bakterier som er tilpasset lave temperaturer, og
kun i meget sjældne tilfælde kan være patogene for mennesker - mange af dem overlever
slet ikke ved 37 grader. Derfor kan der som udgangspunkt kun være en "risiko" for
mennesker, efter at bakterierne fra det akvatiske miljø har overført deres resistens til
potentielt humanpatogene bakterier, og det kræver at de to "grupper" af bakterier har
haft fysisk kontakt.
Det skal også understreges, at bakterier, som modtager et resistensgen ikke er mere sygdomsfremkaldende
end tilsvarende følsomme bakterier - de kan bare være sværere at
behandle.
91