Undersøgelse af biologiske halveringstider ... - AquaCircle

I en nyere undersøgelser efterprøves en fortyndingsmodel med kloramin-T, og det diskuteres
i hvilket omfang kloramin-T nedbrydes i forhold til konservative stoffer (Gaikowski
et al., 2004).
Aitckenson et al (2000; 2001) angiver størrelsesordener for tilbageholdelse af kloramin-
T ved brug af aktive kulfiltre, som teoretisk vil kunne tilbageholde betydelige mængder
af kloramin-T. Hvorvidt metoden er praktisk realiserbar i almindelig dambrugspraksis,
er imidlertid ikke åbenlys, men kan være en potentiel renseforanstaltning hvis der opereres
med meget begrænsede vandmængder.
4.7 Perspektiver for nedbringelse af kloramin-T udledning fra
dambrug
Betydende reduktionsfaktorer
Som skitseret i Figur 1 (kapitel 1), påvirkes den miljømæssige skæbne af et givent stof
af en række faktorer. Visse faktorers indflydelse er direkte relateret til det pågældende
stof, mens andre er almengyldige.
Denne undersøgelse har, fra laboratorie- og feltforsøg, dokumenteret af kloramin-T kan
reduceres. Reduktionen foregår i vand og sediment, og forekommer således i damme,
bagkanal og bundfældning, samt i biologisk filter. Reduktion er knyttet til oxidation af
organisk materiale, redoxprocesser med uorganiske forbindelser og til kloramin-T overfladeaffinitet
i form af adsorption.
Modelkørsler med PoolSim (kapitel 7) har ligeledes synliggjort hvilke reduktionsfaktorer
der påvirker udledningsmønsteret. Her gælder det som en grov tommelfingerregel, at
der er ligefrem proportionalitet mellem maksimal udledning og
• reduktion af vandudledning fra en behandlet dam
• doseringsmængde (doseringsvolumen og koncentration)
• tilgængeligt overfladeareal
• øget opholdstid eventuel ved recirkulering eller ved plantelaguner
• doseringsvarigheden
• mængden af organisk stof
Ovenstående giver anledning til nogle anbefalinger, der, hvis praktisk muligt, vil reducere
såvel det samlede forbrug som størrelsesordenen af den maksimale udledte stofkoncentration.
De angivne forhold kan få en synergistisk effekt, idet en øget opholdstid
vil medføre en øget intern omsætning grundet abiotiske og biotiske processer.
Kloramin-T benyttes overvejende til vandbehandling hos yngel og sættefisk, hvorved
volumen af de behandlede damme er mindre.
Anbefalinger
Tilbageholdelsesbassin
Såfremt kloramin-T dosering foregår i små mængder, kan det være en mulighed at lede
det behandlede vand over i et reservoir. Reservoiret skal være lukket og/eller have en
lav afstrømning, og fungerer på den måde som et tilbageholdelsesbassin. I opholdsperioden
vil kloramin-T nedbrydes p.g.a. lys og reaktion med organisk materiale.
47