Miljønyt - Danfoss Industri Service

Nr. 3 september 2005

Musi
I dette nummer:
Danfoss var størst i Natløbet s. 3
Danfoss miljøseminar i Slovakiet s. 4
Ny hjemmeside for Corporate s. 5
Environment
Da klappen gik ned i malebok- s. 6
sen! : en solstrålehistorie fra Danfoss
Glamsbjerg
Det rummelige arbejdsmarked :
hjælpemiddel ved beskæftigelse
af døv medarbejder
s. 7
Rygeregler på arbejdspladsen :
Debatmøde i Guderup
s. 8
MusiCure når du har brug for ro
og afspænding
s. 9
Profilen: Georg Nissen, CF-V s. 10-11
Aktivitetsuger i Advertising s. 12
Skifteholdsarbejde kan øge risikoen
for sukkersyge
s. 12
Motion beskytter mod kræft s. 13
Nyt fra Motionscentrene s. 14-15
Der er gået sport i sundhed på
jobbet
s. 15
Fup eller fakta om træning s. 16-17
Sundhedshjørnet s. 18
Nyt om lovdatabasen s. 18
Nye love siden sidst s. 19
Nyt om sikkerhedskort s. 20-25
2
Miljønyt nr. 3 2005
Redaktionsgruppen
Lone Thordarson, redaktør, Informationsbutikken,
tlf. 7488 4848
May-Britt Tagmose, organisationskonsulent,
Arbejdsmiljø og Psyko-Social
Rådgivning, tlf. 7488 2559
Nicole Møller, arbejdsmiljøsygeplejerske,
Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning,
tlf. 7488 3349
Anne Breuning Stokholm, fysioterapeut,
Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning,
tlf. 7488 3902
Bjarne Westerberg, miljøchef, Miljørådgivning,
tlf. 7488 4717
Henriette Falbe-Hansen, miljøkonsulent,
Miljørådgivning, tlf. 7488 2566
Kristian Skivild, sikkerhedsleder, Sikkerhedsorganisationen,
tlf. 7488 5487
Kontakt os gerne!
Har du forslag til artikler eller ønsker du at
bestille eller ændre dit abonnement:
Kontakt redaktør Lone Thordarson,
tlf. 7488 4848, e-mail: lth@danfoss.com
eller et medlem af redaktionsgruppen
Miljønyt på intranettet
Dette og tidligere numre af Miljønyt kan ses
på intranettet: http://cs.danfoss.net/icom/
CS-E/CS-EM/csemhomef.asp?Menu=Milj%
F8nyt
Om Miljønyt
Miljønyt udgives af Danfoss Industri Service og distribueres til medarbejdere ved Danfoss A/S, Danfoss
Drives A/S, Danfoss Industrial Refrigeration A/S, Danfoss Distribution Services A/S, Danfoss Solutions
A/S, Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet, Danfoss Redan A/S, Danfoss Universe, Sauer-
Danfoss ApS, Siemens Flow Instruments A/S, Devi A/S og Gemina-Termix Production A/S.
Bladet består af artikler om sikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og sundhed samt omtaler af litteratur, websider,
nye love, bekendtgørelser, sikkerhedskort m.v. Bidragene til bladet leveres af medarbejdere , der
selv skriver artikler om miljøforbedringer, undersøgelsesresultater og nye idéer eller som finder relevante
artikler i fagblade, aviser, på Internettet o.s.v. Alle er meget velkomne til at indsende materiale eller
forslag til historier og redaktionsgruppen hjælper gerne med at skrive artiklerne.
Miljønyt udkommer 4 gange årligt og kan ses på websiden http://cs.danfoss.net/icom/CS-E/CS-EM/
csemhomef.asp?Menu=Milj%F8nyt . Desuden kan alle interesserede medarbejdere tegne gratis abonnement
på Miljønyt i trykt eller elektronisk form.

3
Danfoss var størst i natløbet
af organisationskonsulent May-Britt Tagmose, IS-HO
For første gang i år – nærmere betegnet
den 19. august 2005- deltog Danfoss
som et hold ved Natløbet i forbindelse
med Kulturnatten i Sønderborg.
Initiativet til Natløbet er taget af Sundhedsudvalget
og Arbejdsmiljørådgivningen
for at sætte fokus på motion og
samvær med kolleger. Danfoss havde i
alt 225 tilmeldte deltagere, som hver
fik en Danfoss-T-shirt og tilmeldingsgebyret
til løbet betalt af Danfoss.
For at få nogle af medarbejderne til at
overvinde barrieren om ikke at være i
form til at kunne løbe eller gå de 5,8 km
havde Sundhedsudvalget i samarbejde
med løbeentusiaster og Motionscentret i
Nordborg lavet fortræningsaktiviteter,
som kunne få medarbejderne i bedre
form. Bl.a. kunne man løbetræne i Sønderborg,
i Gråsten og i Nordborg. Dette
initiativ blev desværre ikke brugt af medarbejderne.
Deltagere i natløbet fordelt på afdelinger og køn
klasse I alt nr Ap BD CF DD DE DH GB GH HE IC IP IS IT MP RA RC Sa
Damer 83 1 2 2 17 3 5 4 1 3 17 5 2 20 1
Herrer 142 2 11 10 31 9 4 1 3 2 4 1 35 5 2 3 19
Miljønyt nr. 3 2005
Til gengæld blev Natløbet en succes. Vi
fik pokal for største deltagende hold. En
dejlig opmuntring at starte på. Sammen
med ca. 1.300 andre motionsentusiaster
fik vi en god løbeoplevelse i den
smukke sommernat.
Næste år bør vi dog have et fælles mødested,
så vi sammen kan starte som et
stort hold og så vi kan evaluere løbet
efterfølgende og dermed få en endnu
bedre oplevelse.
Det næste som Arbejdsmiljørådgivningen
så har på programmet, er at kåre
den hurtigste Danfoss-mand og den
hurtigste Danfoss-kvinde, og så er der
også en kåring af det største interne
hold. Dette vil ske i de kommende uger.
Yderligere oplysninger: May-Britt Tagmose, Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning,
tlf. 7488 2559, e-mail: May-Britt.Tagmose@danfoss.com

4
Danfoss miljøseminar i Slovakiet
Af Corporate Environmental Manager Flemming Lynge-Nielsen, CF-CSR
I juni 2005 inviterede Koncernmiljøfunktionen
alle Danfoss' miljøkoordinatorer
fra hele verden til et miljøseminar,
der blev afholdt i Beladice
i Slovakiet som det 4. i rækken.
Der deltog ikke mindre end 45 personer
i seminaret fra 14 lande af de
20, hvori Danfoss har produktion.
Der afholdes et miljøseminar én gang
årligt for at styrke den enkelte miljøkoordinators
arbejde gennem udbredelse
af "best practise", gennem adgang
til et netværk af kolleger fra andre
Danfoss fabrikker og gennem undervisning
i emner af betydning for
miljøarbejdet på Danfoss.
På seminaret instrueres deltagerne i at
indrapportere til miljødelen af årsregnskabet
og det har vist sig at forbedre
regnskabets kvalitet væsentligt.
Tidligere seminarer har været afholdt i Danmark, Polen og Slovenien
Miljønyt nr. 3 2005
På mødet i år var der desuden indlæg
om EU’s miljølovgivning, miljøstandarder,
benchmarking og Danfoss' sociale
ansvar.
Der blev præsenteret et kemistyringsværktøj
og et energi-sparesystem, som
anvendes på fabrikken i Polen. Kompressorfabrikken
i Frankrig introducerede
et miljøledelsesværktøj, som er
stærkt funderet i deres organisation fra
bund til top og fjernvarmefabrikken fra
Slovenien viste hvordan de anvender
Business Excellence modellen til at
strukturere miljø- og kvalitetsarbejdet.
Seminaret har tradition for at slutte
med overrækkelse af en pris for den
bedste miljøhistorie. Danfoss Drives i
Rockford, Illinois hjemtog prisen for en
historie om udviklingen af en ny frekvensomformer
med et stærkt reduceret
materialeforbrug.

5
Ny hjemmeside for Corporate Environment
af Corporate Environmental Manager Flemming Lynge-Nielsen, CF-CSR
Koncernmiljøfunktionen har oprettet en ny hjemmeside på Intranettet, som et
forum for miljøkoordinatorer over hele verden.
Hjemmesiden indeholder nyttige informationer om rapportering, best practise og
Danfoss’ miljøarbejde samt navnelister og diskussionsfora for koordinatorerne.
Yderligere oplysninger: Alle, også de, der ikke er miljøkoordinatorer, er velkomne
til at bidrage med materiale eller gode idéer til hjemmesiden. Henvendelse
kan ske til miljøkonsulent Gitte Buhrkall, L24 206, tlf. 7488 2176, e-mail: Gitte_Buhrkall@danfoss.com
Yderligere oplysninger vedr. Corporate Environment: Flemming Lynge Nielsen,
Corporate Environmental Manager, L24 206, tlf. 7488 7579, e-mail:
FNI@danfoss.com
Effektiv belysning i kontor– og erhvervsbyggeri
Ny publikation fra Statens Byggeforskningsinstitut
En ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut vurderer belysningsanlæggene i 9
udvalgte kontorbygninger med storrumskontorer. Der er sat fokus på belysningskvalitet
og energieffektivitet samt på anlæggenes tekniske og arkitektoniske kvalitet i
samspil med kontorernes indretning.
SBI 2005-06, 99 sider.
Kan downloades på www.sbi.dk
Miljønyt nr. 3 2005

6
Da klappen gik ned i maleboksen!
– en solstrålehistorie fra Danfoss Glamsbjerg
af kvalitets– og miljøkoordinator Signe Benche, JIP
I Danfoss Glamsbjergs malerværksted
har man en maleboks, som skal
sikre en forsvarlig luftgennemstrømning
under udførelsen af malerarbejdet.
Men operatøren syntes,
at der var for lidt plads at arbejde
på, så han havde slået klapperne ud
til siden – dét var mere bekvemt og
gav den ønskede ekstra plads. Men
målinger af luften viste, at der var
for lidt ventilation i maleboksen, når
sideklapperne var slået ud.
Lufthastigheden faldt, så det lovpligtige
krav til lufthastigheden ikke kunne
overholdes. Dette kunne kun overholdes,
når sidestykkerne var klappet ind
på plads – og der samtidig var tilstrækkelig
erstatningsluft. Sidstnævnte var
bragt i orden efter installering af et
helt nyt varmeventilationsanlæg i vinteren
2004-2005.
De lokale BST-folk blev hidkaldt og
kunne blot konstatere, at luftstrømmen
var for lav og at det var nødvendigt
at installere ny luftventilation.
Faktisk krævede det en dobbelt så stor
ventilator, hvis luftstrømmen skulle
være tilfredsstillende.
Men denne gang slap man for dyre
investeringer til et større og dermed
også mere energislugende ventilationsanlæg
- samt dertil hørende fornyede
miljøansøgninger! For operatøren
fandt selv ved snilde og kreativ tankegang
en løsning på, hvordan arbejdet
kan udføres, selv om sideklapperne
blev slået ind igen og selv om der så
ikke var så meget plads i boksens åbning
(ca. 2 x 2 meter).
Operatør Svend Aage Christiansen løste selv problemet!
Miljønyt nr. 3 2005
Med en positiv indstilling og lidt ændringer
i arbejdsgangen lykkedes det at
indrette arbejdet på en god og rigtig
måde. Nu virker ventilationen som den
skal og den lever op til lovgivningen,
endda uden at arbejdet blev mere besværligt
– det er ganske enkelt blevet en
bedre arbejdsplads.
Moralen er: Når maleboksen blev anvendt,
som den var designet til, var arbejdsmiljøet
på alle måder det bedste –
lad være med at ændre på indretningen
af udstyret – tænk i stedet kreativt og få
ændret arbejdet, så det som helhed bliver
den bedst mulige løsning.
Det siger loven:
Ifølge arbejdsmiljøloven er krav til lufthastigheden
i en maleboks mindst 0,5 m/s over hele arealet/boksåbningen
på maleboksen og i operatørens
åndedrætszone skal det være minimum 0,2
m/s væk fra operatøren.
Yderligere oplysninger: Signe Benche,
kvalitets- og miljøkoordinator i Danfoss
Glamsbjerg, tlf. 6372 0136,
e-mail: SMB@danfoss.com

7
Det rummelige arbejdsmarked
- hjælpemiddel ved beskæftigelse af døv medarbejder
af fysioterapeut Anne Breuning Stokholm, IS-HO
For ca. 10 år siden fik Alice Hansen
beskæftigelse som praktikant
i det daværende Danfoss
IN-instrumentering. Det var i
forbindelse med projekt ”Døve i
arbejde”, som blev formidlet via
Castberggaard. Siden blev Alice
fastansat.
I dag er Alice beskæftiget i Siemens
elektronikmontage, afd.
286. For 3 år siden erhvervede afdelingen
en videotelefon, VISION
TECH – SEEYOU.
Via videotelefon og døvetolk er
det muligt for afdelingen at kommunikere
med Alice. Telefonen
anvendes fast 1 gang om dagen
ved afdelingens morgenmøde.
Den bruges naturligvis også i andre
situationer. Eksempelvis ved
et pludseligt opstået problem i
produktionen kan afdelingen via
telefonen komme i kontakt med
en døvetolk.
Kommunikation via telefon og
døvetolk har erstattet skriftlige
mødereferater til Alice. Samtidig
er dialogen mellem Alice og kollegerne
blevet mere nuanceret og
har fået større værdi.
Alice Hansen og Lone Gloy ved videotelefonen
Miljønyt nr. 3 2005
Yderligere oplysninger: Arbejdsleder
Lone Gloy, Siemens Flow Instruments
A/S, tlf. 7488 5923, e-mail:
lone-stolberg.gloy@siemens.com

8
Rygeregler på arbejdspladsen
Debatmøde i Guderup 28. juni 2005
af arbejdsmiljøsygeplejerske Nicole Møller, IS-HO
Et spændende debatmøde, hvor
medarbejdere fra offentlige og private
virksomheder blev inviteret
for at give deres personlige mening
og bud på, hvordan rygepolitik,
regler om røgfri miljø og passiv rygning
på arbejdspladsen skal se ud.
Mødet fandt sted på Als, i Guderup
Hallen den 28. juni 2005. Jeg var 1 af
de 27 % eks-rygere. Dem der aldrig
havde røget udgjorde 34 %, mens 38
% af deltagere var rygere. I alt var vi 71
deltagere, lidt over halvdelen var offentligt
ansatte, resten var privat ansatte.
I slutningen af året vil resultaterne fra
hele landet blive samlet op og danne
grundlæg til regeringens konkrete lov
forslag eller vejledninger.
58 % af deltagere gik ind for en glidende
overgang , med stramning af
regler som i løbet af et par år kunne
føre til rygeforbud.
39 % syntes, at hvis det skulle være, så
skulle det ske ”Her og nu”.
77 % var positive for etablering af flere
røgfrie miljøer i det danske samfund.
Tendensen i Guderup var, at det er
bedre med frivillige aftaler på den enkelte
arbejdsplads end et direkte forbud
eller skærpet lovgivning og at
Samarbejdsudvalg skal fastlægge reglerne.
Miljønyt nr. 3 2005
Afstemningsresultatet i Guderup:
71 deltagere:
38,6 % rygere
27,1 % eks-rygere
34,3 % “har aldrig været ryger”
77 % Ja til etablering af flere røgfrie miljøer i
det danske samfund
90 % Går ind for at man ikke udsættes for passiv
rygning på sin arbejdsplads
75 % Hensyn til ikke-rygernes sundhed (så de
ikke udsættes for passiv rygning)
59 % Ja, til at Folketinget skal pålægge arbejdspladsen
at lave reglerne
78 % Samarbejdsudvalget fastlægger reglerne
72 % Bedst ved frivillige aftaler på de enkelte
arbejdsplader, institutioner …
28 % Rygning skal være forbudt i arbejdstiden
33 % Forbudt inden døre
24 % Rygning skal være begrænset til særlige
rygerum
10 % Rygning begrænset til enkeltmandskontorer
og lignende
4 % Ingen begrænsning for rygning
54 % Borgere/patient skal undlade rygning,
mens den ansatte er i hjemmet
64 % Arbejdspladsens regler skal også gælde
for kunder/klienter
47 % Det er et problem, hvis rygere holder
flere pauser end ikke-rygere kolleger
41 % Synes ikke at det var et problem
58 % Hvis totalt rygeforbud skal det ske ved
gradvis stramning af reglerne (f.eks. over 1 – 2
år)
39 % Synes at det skulle ske ”Her og nu”
78 % Ja, til at ansatte skal kunne afskediges
ved gentagne brud på rygereglerne
Afstemningsresultater findes på Indenrigs-
og Sundhedsministeriet
hjemmeside www.im.dk under Rygepolitik/skiltning
og kan give inspiration
til at komme i gang med rygeaftaler.
Yderligere oplysninger: Arbejdsmiljøsygeplejerske Nicole Møller,
tlf. 7488 3349, e-mail: nim@danfoss.com

9
MusiCure
- når du har brug for ro og afspænding
af organisationskonsulent May-Britt Tagmose, IS-HO
Musik har ofte den funktion, at
den skaber glæde omkring sig,
men nu viser det sig, at musikken
også har en god effekt på
hospitalspatienter, der er i narkose
under operationer.
Lars Heslet, der er overlæge på
Rigshospitalet har, i samarbejde
med flere læger, sygeplejersker,
psykologer og med en enkelt komponist,
udviklet konceptet Musica
Humana, der både har til hensigt
at skabe et godt hospitalsmiljø,
velbehag hos narkosepatienter og
samtidig reducere stress og angst
før og efter operationen.
Trygge rammer
Niels Eje har kombineret musikken til
projektet, som nu kan købes på CD,
og har fået navnet MusiCure. Musikken
er baseret på såkaldte 'trygge'
lyde, der har til hensigt at vække
genkendelse og tryghed hos patienterne.
Det kan eksempelvis være havets
brusen eller moderens hjertebanken.
Undersøgelserne omkring
projektet viser, at musikken både virker
fysisk beroligende og mentalt
stimulerende - både under hospitalsopholdet,
men også i hjemlige omgivelser,
hvor musikken skulle have
samme effekt.
Miljønyt nr. 3 2005
Bruges på kursus i Meditation som
Stressforebyggelse
På Danfoss har Kurt Kørner og May-
Britt Tagmose de sidste 2 år undervist
på kurset Meditation som Stressforebyggelse.
På disse kurser bruger vi
MusiCure CDérne. Medarbejderne
har taget godt imod musikken, som
de føler hjælper dem til at stresse af,
komme i ro og få mange af tankerne
om arbejdet på afstand. CD’erne kan
købes på apoteket og koster ca. 200
kr. pr. CD.
Yderligere oplysninger: Organisationskonsulent May-Britt Tagmose, tlf. 7488
2559, e-mail: May-britt.Tagmose@danfoss.com

10
Profilen: Georg Nissen, CF-V
af redaktør Lone Thordarson, IS-OPA
”Jeg er ikke en ildsjæl, men jeg mener,
at arbejdsmiljøproblemer bør
tages alvorligt”, siger Georg Nissen.
Baggrund
Georg Nissen er uddannet fysiker
med en cand. scient-grad fra Tyskland.
Inden han kom til Danfoss, gik
turen forbi Hewlett-Packard i Tyskland,
et dansk patentbureau og et par
år som selvstændig med patentrådgivning.
I juni 1991 kom han til Danfoss
som chef for patentafdelingen
og siden september 2004 har han været
forretningsudviklingskonsulent i
Danfoss Ventures.
Sikkerhedsarbejde i Corporate
Functions
I juni 2003 blev Georg Nissen ledelsesrepræsentant
i de 3 sikkerhedsgrupper,
som udgør CF’s sikkerhedsorganisation.
”Der var lidt stille omkring
sikkerhedsarbejdet på det tidspunkt
– det kørte på lavt blus”, fortæller
Georg. ”Miljøcertificeringen var
overstået og gledet lidt ud. Jeg kom
på § 9-kursus – havde ikke tid til det,
men man skulle jo!”, indrømmer han
med et glimt i øjet.
OSHA-arbejdsmiljøcertificering
Den første store opgave var at få CF
arbejdsmiljøcertificeret i 2004. Det er
en vidt forgrenet organisation bestående
af CF, EC, GH og MP – i alt ca.
180 medarbejdere. Heldigvis fandt
man en god allieret i Danfoss IT, som
skulle igennem samme proces og
Georg fremhæver især samarbejdet
med Henning Wind fra Danfoss IT
som en stor hjælp. ”De var længere
Miljønyt nr. 3 2005
fremme, de var gode at diskutere med
og gode til at systematisere arbejdet”.
Renovering af i A-bygningen
Renoveringen af A-bygningen medførte
nye arbejdsmiljømæssige problemer,
som sikkerhedsorganisationen
skulle løse. Der opstod bl.a. trækproblemer
på grund af byggefejl. Desuden
betød de ændrede lysforhold, at
mange følte sig generet af den øgede
lysmængde og genskæret af sollys på
vinduesbænkene. Trækproblemerne
blev løst, da byggefejlene blev rettet
og lysproblemerne kom frem i forbindelse
med arbejdspladsvurderinger og
ledelsesrundgange – og der blev bevilget
indkøb af gardiner og rullegardiner.
Der følges desuden op med en
planlagt rundspørge til alle berørte
medarbejdere.
Holdningen til sikkerhedsrundgange
har ændret sig. ”Der stod ikke så megen
respekt om det tidligere, der er

11
Profilen: Georg Nissen, CF-V ...fortsat
kommet mere respekt efterhånden –
især blandt de menige medarbejdere.
De oplever, at de bliver mødt med
krav og samtidig kan de mærke, at det
nytter noget”, mener Georg.
Det psykiske arbejdsmiljø
Det næste fokusområde for sikkerhedsarbejdet
i CF bliver det psykiske
arbejdsmiljø – og der er lang vej at gå,
konstaterer Georg: ”Vi mangler et fælles
begrebsapparat på det ledelsesmæssige
plan. Det kræver en uddannelsesindsats,
og her bliver sikkerhedsorganisationen
prøveklud. Derefter
bliver lederne indbudt til et seminar,
hvor chefpsykolog Kurt Kørner vil
fremlægge de hårde fakta og afklare
spørgsmål om myter og forudindtagede
meninger. Efter dette seminar skal
ledergruppen beslutte, hvad der videre
skal ske.
Kender selv til stress
Stress er for tiden det største problem
i det psykiske arbejdsmiljø og Georg
Nissen har selv oplevet det. I 2004
blev han ramt af stress, men et jobskifte
samt god støtte fra Danfoss’ psykosociale
rådgivning hjalp ham. ”Det virker!”,
konstaterer han.
Holdningsændring
”Skærmarbejde er kommet for at blive”,
fastslår Georg med en lettere omskrivning
af Groucho Marx’ citat.
”Arbejdspladserne skal være indrettet
til skærmarbejde og disse forhold er
efterhånden ok. Men det er vigtigt at
holde pauser, lave strækøvelser, hæve
eller sænke skrivebordet engang imellem.
Og der skal en kulturel påvirkning
til, for man holder ikke disse pauser.”
Miljønyt nr. 3 2005
CF har planlagt 6 seancer med fysioterapeut
Anne Stokholm og én af
dem er allerede afholdt. Medarbejderne
får stillet nogle redskaber til
rådighed i en periode og så er det op
til lederne at understøtte den udvikling,
der er sat i gang.
Yderligere oplysninger: Chefkonsulent
Georg Nissen, tlf. 7488 2793,
e-mail: GEN@danfoss.com
Hvem skal være den
næste profil?
Vi tegner en profil af de
ildsjæle, som arbejder
for forbedringer af sikkerhed,
arbejdsmiljø og
miljø til glæde for os
alle. Hvem skal være
næste profil?
Send dit forslag til Miljønyt, e-mail:
lth@danfoss.com eller ring tlf.
7488 4848
Fortæl om en bog!
Kan DU anbefale en god håndbog eller
har du haft stor glæde af en bog om
f.eks. personlig udvikling eller helse?
Miljønyt modtager gerne anmeldelser af
gode fagbøger inden for sikkerhed, arbejdsmiljø,
miljø og sundhed. Skriv lidt
om bogen og hvad du synes om den.
Send dit indlæg til lth@danfoss.com

12
Aktivitetsuger i Advertising
af kvalitetsansvarlig Ejnar Feddersen, Advertising
Advertising har som led i årets miljømål
valgt at igangsætte en vifte
af aktiviteter med centrum i 2 aktivitetsuger
i foråret og efteråret.
Miljønyt følger de planlagte aktiviteter.
Som nævnt i sidste nr.
af Miljønyt gennemførte
Advertising den første
aktivitetsuge i uge
21. En af aktiviteterne
gik ud på at forsyne
medarbejderne med
skridttællere.
Advertising gentager successen i uge
38.
Yderligere oplysninger:
Ejnar Feddersen, tlf. 7488 2928,
e-mail: ejnar@danfoss.com
Miljønyt nr. 3 2005
Resultatet af skridttællingen:
I alt 22 personer deltog i den daglige
måling af skridt på arbejde.
De 5 personer der gik mest var:
John med 45.980 skridt
Per gik 41.587 skridt
Glenn gik 35.648 skridt (4 dage)
Casper gik 35.483 skridt
Bjarne gik 34.495 skridt
Alle 22 personer gik tilsammen
483.272 skridt på arbejde i uge 21.
11 personer deltog i målingen af
skridt i fritiden og gik tilsammen
288.595 skridt.
Der blev i alt gået 771.867 skridt af de
deltagende personer i uge 21.
"Vinderen" modtog en lille "præmie"
fra Casper.
Skifteholdsarbejde kan øge risikoen for sukkersyge
En japansk undersøgelse af 2.860 skifteholdsarbejdere sandsynliggør, at skifteholdsarbejde
øger risikoen for at udvikle sukkersyge. Risikoen afhænger dog af skifteholdssystemet.
I 8 år fulgte undersøgelsen skifteholdsarbejderne på en metalvarefabrik.
Blandt de 2860 arbejdere var der 87 nye tilfælde af sukkersyge. Den aldersjusterede
incidensrate var højest for to-skift-arbejderne og lavest for kontorarbejderne.
Sammenlignet med dem, der havde manuelt arbejde på dagtid, var den relative risiko
for at få diabetes højere for to-skift-arbejderne end for tre-skift-arbejderne.
Sammenlignet med kontorarbejderne var der en relativ høj risiko for to-skiftarbejderne,
men ikke for tre-skift-arbejderne eller dagarbejderne med manuelt arbejde.
Læs mere: www.ami.dk

13
Motion beskytter mod kræft
af Helle Falborg, Kræftens Bekæmpelse
Fysisk aktivitet beskytter mod
kræft. Det er den videnskabelig dokumentation
for. Men vi må vente
lidt endnu, før der kan svares entydigt
på, hvorfor muskelarbejde og
sved på panden mindsker risikoen.
De gode grunde til at tage cyklen på
arbejde eller gå en rask tur hver dag
hober sig op. Hjertesygdomme, sukkersyge,
og nu også kræft er blandt de
sygdomme, som mange kunne undgå
med en mere aktiv livsstil.
De seneste år er der også kommet sikre
videnskabelige beviser for, at fysisk
aktivitet forebygger flere kræftformer,
især de to store kræftsygdomme tarmkræft
og brystkræft.
Der er ingen tvivl om, at fysisk aktivitet
virker. Vi er stadig ikke helt klar over,
præcist hvor meget risikoen for kræftsygdomme
nedsættes, men vi ved tilstrækkeligt
til at anbefale, at man får
rørt sig. Og ud over den sundhedsfremmende
effekt, øger fysisk aktivitet
jo også livskvaliteten både generelt og
i forbindelse med kræftbehandling,
siger Hans Storm, chef for Kræftens
Bekæmpelses forebyggelsesafdeling.
Det skønnes, at 5-6 pct. af alle kræfttilfælde
i år 2000 kunne være undgået,
hvis ingen danskere var overvægtige
og hvis alle var fysisk aktive.
Nyt forskningsområde
Fysisk aktivitets indflydelse på kræftudvikling
er et forholdsvis nyt forskningsområde....
Det er kun de seneste
20 år, man overhovedet har talt om, at
fysisk aktivitet har sammenhæng med
kræftudvikling, mens det kun er de seneste
10 år, der er kommet gang i undersøgelserne
på området, oplyser
Ph.d. Christine Friedenreich.
Miljønyt nr. 3 2005
Hvis man er fysisk aktiv 30 min. om
dagen, har man en nedsat risiko på
ca. 30 pct. for at få hjertesygdom.
Man opnår samme grad af beskyttelse
over for nogle former for kræft.
Dobbelt så meget fysisk aktivitet giver
dobbelt så god beskyttelse.
Citat af Bente Klarlund Pedersen,
professor dr.med. og leder af et nyt
grundforskningsfondscenter på
Rigshospitalet
30 minutter om dagen
Fysisk aktivitet er en af mange faktorer,
der påvirker risikoen for at få
kræft. Derfor er det ingen garanti mod
kræft for den enkelte person at dyrke
motion. Men når man ser på folkesundheden
rent statistisk, er der ingen
tvivl om, at det betyder noget at øge
den fysiske aktivitet. Indtil videre lyder
anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen
og Kræftens Bekæmpelse:
Voksne skal være fysisk aktive mindst
30 minutter* om dagen (Pulsen skal
stige, og der kommer sved på panden)
Børn skal være fysisk aktive mindst en
time om dagen.
* Rådet om de 30 minutter holder
som et minimumsråd
Uddrag af artikel fra Helse nr. 6
2005 s. 60-61.
Se også www.helse.dk

14
Nyt fra Motionscentrene : Kolding
af Rikke Lauritzen, Kolding
Weekendtur til Silkeborg
Vores årlige weekendarrangement er netop
overstået i weekenden 3.-4. september. I år har
folk fået frit valg over, hvad de havde lyst til at
lave. Der var som udgangspunkt samling ved
Silkeborg Vandrehjem, hvor der også var spisning
og overnatning fra lørdag til søndag. Derudover
kunne deltagerne selv vælge, om de
ville cykle eller gå en tur i området. Der var også
nogle, som tog stave med og gik stavgang.
Søndag var der endnu en gang mulighed for at
motionere lidt, inden snuden skulle vendes
hjemad. Vi nød området til fulde i det gode
vejr.
Aktiviteter i Motionscentret
På motionssiden, har vi startet 2 hold med boxercise
op igen efter ferien og der vil inden for
nær fremtid også komme gang i spinningholdene
igen samt som noget nyt et gymnastikhold
med gymballs (de store træningsbolde),
hvor tilslutningen allerede er så stor, at der bliver
talt om at lave 2 hold.
Der bliver også arbejdet på at få et rygestopkursus
samt et Weightwatchershold i gang
igen. Mandag i den kommende uge er der informationsmøde
med tilmelding og så håber vi
på, at vi kan starte det 10. rygestopkursus og
det 5. Weightwatchers virksomhedshold op.
Yderligere oplysninger: Rikke Lauritsen,
tlf. 7635 6568,
e-mail: rla@danfoss.com
Miljønyt nr. 3 2005

15
Nyt fra Motionscentrene : Nordborg
af centerleder Anita Solander, Nordborg
Vind 3 måneders gratis træning!
Danfoss Træningscenter forsøger til
stadighed at udvikle og optimere
centret med henblik på, at du får
størst udbytte af centret og din træning.
Vi ønsker at undersøge, hvor tilfreds
du er med de aktiviteter/tilbud der
udbydes og hvad du mener om faciliteterne
i centret.
Er du medlem af træningscentret, så
udfyld venligst et spørgeskema som
kan afhentes i Træningscentret.
Aflever det senest d. 1/10-05 - så deltager
du i lodtrækningen om 3 måneders
gratis træning.
Yderligere oplysninger: Centerleder
Anita Solander, tlf. 7488 2323, email:
motionscenter@danfoss.com
Interessen for sundhedsordninger
stiger på danske arbejdspladser, og
ledernes opbakning øger antallet af
medarbejdere, der deltager
Motion og sundhed for ledere og medarbejdere
vinder frem herhjemme. Ifølge
Dansk Firmaindrætsforbund i Nyborg
tilbyder flere og flere virksomheder
medarbejderne motions– og sundhedsordninger
på arbejdspladsen.
Miljønyt nr. 3 2005
PROGRAM FRA UGE 32
Mandag
14,45 – 15,45 Bodytoning Anita
18,00 – 19,00 Sund ryg, nakke, skuldre Lasse
18,30 – 19,30 BB – Outdoor but Indoor Jørgen
Tirsdag
14,45 – 15,30 Pilates Anita
16,00 – 17,15 Aerobic Anita
16,00 – 17,00 BB – Begynder/Niveau 1 Henrik
17,15 – 18,30 Step Anita
Onsdag
10,00 – 11,00 Stavgang/Powerwalking Anita
14,45 – 15,45 Aerobic/Bodytoning Anita
16,30 – 18,00 BB – Niveau 2 Stig
Torsdag
14,30 – 15,30 BB – Begynder Carsten
15,45 – 16,30 Pilates Anita
16,30 – 17,30 Sund ryg, nakke , skuldre Lasse
17,45 – 19,00 Bodytoning Anita
Fredag
16,00 – 17,00 BB – Begynder/Niveau 1 Henrik
Ret til ændringer i programmet forbeholdes
Husk tilmelding via internettet
www.dantrim-aps.dk/
eller Touchskærmen.
Der er gået sport i sundhed på jobbet
af Anders Mørkbak Bruun, Magasinet Lederne
Uddrag af artikel i Magasinet Lederne, nr. 5 maj 2005
Sundhedsordninger betaler sig
En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation
fra 2003 viste, at det kan
betale sig for virksomheder at tage sig
kærligt af medarbejdernes sundhed.
Har ledelsen besluttet at tilbyde mulighed
for motion, sygeforsikring og
jævnlige helbredsundersøgelser, er
der en sygedag mindre om året pr.
medarbejder.

16
Fup eller fakta om træning
af Morten Zacho, Center for Muskelforskning
Afprøv din viden om træning og få
en forklaring på, hvorfor det forholder
sig, som det gør
Styrketræning kan forbedre konditionen?
Både-og
Hos almindelige raske mennesker bliver konditionen
(den maksimale iltoptagelse) ikke
påvirket af traditionel styrketræning. Hvis
man er i dårlig form og udfører store øvelser
med korte pauser, kan der være en beskeden
effekt på konditionen. Der findes imidlertid
enkelte studier på ældre mennesker (ca. 70
år), der har vist, at helt normal styrketræning
kan have en markant effekt på både gangudholdenhed
og maksimal iltoptagelse.
Tung styrketræning hæmmer væksten
hos børn og unge? Forkert
Der er ingen dokumentation i litteraturen for
denne påstand. Dertil er der ikke nogen plausibel
fysiologisk hypotese for, hvorfor dette
skulle være tilfældet. Man har haft en tilsvarende
opfattelse af elitegymnastiks effekt på
pigers vækst, men da man undersøgte det,
viste det sig, at de piger, der sluttede med lav
højde, også havde været lave til at begynde
med.
Tung styrketræning gør musklerne
langsomme? Forkert
Ikke, hvis det bliver gjort på en måde, så der
fokuseres på eksplosivitet. Tung styrketræning
har en markant effekt på nervesystemets
evne til at aktivere musklerne massivt og
pludseligt. Eksempelvis er de fleste vægtløftere
også hurtige sprintere—på de første meter.
Styrketræning i maskiner kan ikke
overføres til funktionelle bevægelser?
Forkert
I de tilfælde, hvor manglen på muskelmasse
udgør en begrænsning for funktionen, kan
styrketræning i maskiner være et yderst effektivt
middel til at genoprette netop denne
komponent i den samlede svækkelse. Ofte
endda bedre end traditionelle funktionsøvelser,
da det med disse kan være svært at få en
tilstrækkelig belastning, så det fører til vækst i
den enkelte muskel.
Miljønyt nr. 3 2005
Kvinder har lige så stærke ben som
mænd? Rigtigt
Hvis man sammenligner en kvinde og en mand
med samme vægt, vil manden have en lavere
fedtprocent og en større samlet muskelmasse,
men til gengæld vil kvinden have en større del
af sin samlede muskulatur lokaliseret i underkroppen.
Hvis man matcher en mand og en
kvinde ud fra deres fedtfri vægt, så vil kvinden
faktisk have de stærkeste ben. Bundlinjen er, at
ved samme muskulære tværsnitsareal, er der
ingen forskel på kvinders og mænds muskulatur.
Udspænding øger ikke bevægeligheden?
Forkert
Selvom forsøg har vist, at den kortsigtede effekt
af smidighedstræning primært ligger i en neural
adaption, så ved man fra dyreforsøg, at udspænding
også fører til reelle strukturelle forandringer.
Når man kigger på de ændringer, der
kan optræde hos idrætsfolk, der påbegynder
smidighedstræning, er det også svært at forestille
sig, at hele forbedringen kun skulle ligge i
en ændret neural stræktolerance.
Et lavt kondital er ensbetydende
med, at man ikke træner nok? Forkert
Nogle mennesker er fra naturens side udstyret
med et meget lavt kondital. Hvis man tilmed er
udstyret med en lav trænérbarhed, så kan man
motionere fornuftigt og alligevel ligge under
middel. Det skal naturligvis ikke afholde nogen
fra at konditionstræne, da sundhedseffekten vil
være der uanset ændringerne i konditallet.
Tricepsøvelser hjælper på mormorflapper?
Forkert
Hvis man vil af med det flagrende løse væv,
som især ældre (!) kvinder døjer med, så vil løsningen
være et generelt vægttab for hele kroppen.
Tricepsøvelser vil naturligvis medvirke til
at forme den underliggende muskulatur, så det
løse væv får et bedre fundament, men ingen
mængde af tricepsøvelser vil være i stand til
målrettet at fjerne det overliggende fedt.
Punktslankning virker stadig ikke.

17
Fup eller fakta om træning ...fortsat
Man skal træne i mindst 20 minutter
for at forbrænde fedt? Forkert
Allerede efter få minutters træning vil der være
gang i fedtforbrændingen. Myten er nok
opstået, fordi frigivelsen af fedt fra underhuden
fra resten af kroppen først for alvor aktiveres
efter ca. 20 minutter.
Der skal gå 48 timer mellem træningsseancerne
i styrketræning?
Både og
Hvis fokus er på muskelvækst, er der meget,
der tyder på, at det er en fordel at give restitutionsprocesserne
”fred” i mindst 48 timer. Om
den optimale restitution er 48 timer eller længere,
kan man ikke præcist sige. Dette vil også
afhænge af personens træningstilstand og
intensiteten i træningen. Hvis fokus derimod
er på sundhedsforbedringer og eventuelt en
generel funktionstilpasning hos en utrænet
eller skadet person, så kan træning hver dag
også være hensigtmæssigt—såfremt intensiteten
afpasset derefter.
Styrketræning kan øge knoglemineralindholdet?
Rigtigt
Unge mennesker, der har lavet styrketræning
går ind i voksenalderen med en større knogletæthed
end andre. Ældre, der begynder at
styrketræning, kan også øge deres knogletæthed.
Man skal dog være opmærksom på, at
øgningen ikke er af et omfang, så normal
knogletæthed kan genskabes, hvis først der er
tale om knogleskørhed. Den væsentligste effekt
af styrketræningen ligger i en styrkelse af
muskulaturen, så risikoen for traumatiske belastninger
på knogler og led reduceres.
Kilde: Artikel i Fysioterapeuten nr. 12 juni 2005
Miljønyt nr. 3 2005
Når man træner, skal man drikke
mere end tørsten dikterer? Både og
I nogle tilfælde er dette rigtigt. Ved svedprovokerende
træning af mere end 1 1/2 times varighed
er rådet relevant, og specielt ældre
mennesker har en særlig risiko for at underdrikke.
Derudover er drikkeanbefalingen blevet
overført på en masse situationer, hvor det
ike er relevant, og hvor man står sig bedre ved
at lade kroppens naturlige tørstregulering styre
indtaget. Forceret indtag af vand kan endda
have en negativ effekt på præstationsevnen.
Hvis man for eksempel skal løbe et maraton, er
det en god ide at sørge for, at man er i væskebalance
i dagene inden, men overdrevent indtag
af vand kan faktisk bevirke en relativ dehydrering.
Dels får man udvasket salte fra
kroppen, og dels er nyrerne ret effektive til at
udskille ekstra vand inden for få timer. Dvs.
man kan ikke ”oplagre” vand i kroppen til brug
for dagen efter. Tværtimod kan man risikere, at
nyrerne overdriver reguleringen og udskiller
mere vand, end der er indtaget.
Man taber sig mest ved at træne i
fedtforbrændingszonen? Forkert
Selv om der er et intensitetsområde (ca. mellem
60 og 75 pct.), hvor man forbrænder flere
gram fedt pr. minut under træningen end ved
at både højere og lavere intensitet, så er det
ike det, der er afgørende for, hvor meget man
taber sig. Fakturer som samlet kalorieforbrug,
formforbedring, efterfølgende fedtforbrænding
og påvirkning af hvilestofskiftet er også
vigtige—og blandt disse er det samlede kalorieforbrug
den ubetinget vigtigste faktor. Man
kan opnå et stort samlet kalorieforbrug både
ved meget langvarig aktivitet på lav intensitet
eller ved intens intervaltræning i kortere tid.

18
Sundhedshjørnet
Forebyggelse af lungekræft i arbejdsmiljøet
Mere end 10% af lungekræfttilfælde hos mænd, bl.a. blikkenslagere
og svejsere, kunne have været forebygget i arbejdsmiljøet.
Det viser rapporten ”Kræft og kræftfremkaldende stoffer
i arbejdsmiljøet”, som Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) offentliggjorde
den 15. juni 2005.
Rapporten er på 16 sider og kan downloades på www.ami.dk
Blink før øjet klør
Når du sidder foran computerskærmen, kan dine øjne klø og
blive irriterede. Det er fordi du blinker mindre og derfor udtørrer
øjet. Luftforurening og lav luftfugtighed gør det værre,
men du kan selv mindske generne. Det kan du læse om i
et nyt faktaark fra Arbejdsmarkedsinstituttet (AMI).
Sådan undgår du irriterede øjne:
Hold ofte mikro-pauser: Se væk fra computerskærmen, så slapper øjet mere af
Lav løbende bevidste øjenblink-øvelser
Placer din skærm lavt, det mindsker fordampning fra tårefilmen, der beskytter øjet
Luft ud jævnligt
Undgå for høj rumtemperatur
Kilde: www.ami.dk
Nyt om lovdatabasen
Under Environment på intranettet
finder man lovdatabasen som alle
med adgang til intranettet kan åbne.
Her finder man gældende lovstof på
hhv. miljø- (ydre miljø) og arbejdsmiljøområdet.
Desuden finder man lister over gældende
lovstof relevant for de forskellige
afdelinger eller divisioner.
Databasen opdateres månedligt af
Miljørådgivningen og de enkelte divisioner
opdaterer derefter deres individuelle
lister af lovstof som er relevant
for dem ud fra Miljørådgivningens
”brutto liste”. De findes i databasen
under ”samlet oversigt” og er
tilgængelige for alle.
Miljønyt nr. 3 2005
Lovdatabasen er netop blevet fornyet,
således at den er opdelt i to lister:
En for Arbejdsmiljø og en for Ydre
miljø, hvilket giver et bedre overblik i
de i alt nu 432 dokumenter.
Desuden indgår der som noget nyt et
redskab til Divisionerne, som giver
dem mulighed for at dokumentere
deres regelmæssige evalueringer af,
om de lever op til gældende lovkrav,
(nyt punkt i ISO 14001). Dette gøres
under menuen: Evaluering.
Yderligere oplysninger: Miljøkonsulent
Henriette Falbe-Hansen, Industri
Service, Miljørådgivning, tlf.
7488 2566, e-mail: hfh@danfoss.com

19
Nye love siden sidst
Betegnelse Nummer Indhold/Titel Udgivelsesdato
Arbejsmiljø:
Vejl. f.0.7.
Vejl. f.0.6.
Bkg. 673
Bkg. 674
Bkg. 682
Forebyggelse af ulykkesrisici
ved intern færdsel på virksomheder
Forebyggelse af ulykkesrisici
ved hjælp af orden og ryddelighed
Om førercertifikater til kraner og
gaffeltrucks m.v.
Om udpegning af bemyndigede
organer m.v.
Om beskyttelse mod udsættelse
for vibrationer i forbindelse med
arbejdet
Miljønyt nr. 3 2005
01-05-2005
01-06-2005
30-06-2005
30-06-2005
30-06-2005
Vejl. C.2.2. Asbest 01-07-2005
Ydre miljø:
Bkg. 415
Lov 385
Bkg. 432
Bkg. 461
Bkg. 476
Bkg. 622
Bkg. 621
Om aktiv formidling af miljøoplysninger
Om ændring af lov om miljøbeskyttelse
Om ændring af bekendtgørelse
om bekæmpelsesmidler
Om ændring af bekendtgørelse
om bekæmpelsesmidler
Om ændring af bekendtgørelse
om affald
Om ændring af bekendtgørelse
om godkendelse af listevirksomhed
Om begrænsning af emission
fra motorer og turbiner
13-05-2005
25-05-2005
29-05-2005
13-06-2005
15-06-2005
23-06-2005
23-06-2005
Bkg. 565
Om ændring af lov om miljø og
genteknologi
24-06-2005
Bkg. 633 Olietankbekendtgørelsen 27-06-2005
Bkg. 664
Om håndtering af affald af elektrisk
og elektronisk udstyr
27-06-2005

20
Nyt om sikkerhedskort
Miljønyt nr. 3 2005

21
Nyt om sikkerhedskort ...fortsat
Miljønyt nr. 3 2005

22
Nyt om sikkerhedskort ...fortsat
Miljønyt nr. 3 2005

23
Nyt om sikkerhedskort ...fortsat
Miljønyt nr. 3 2005

24
Nyt om sikkerhedskort ...fortsat
Miljønyt nr. 3 2005

25
Nyt om sikkerhedskort ...fortsat
Miljønyt nr. 3 2005