Miljønyt - Danfoss Industri Service

Nr. 3 september 2005

Musi 

I dette nummer: 

Danfoss var størst i Natløbet s. 3 

Danfoss miljøseminar i Slovakiet s. 4 

Ny hjemmeside for Corporate s. 5 

Environment 

Da klappen gik ned i malebok- s. 6 

sen! : en solstrålehistorie fra Danfoss 

Glamsbjerg 

Det rummelige arbejdsmarked : 

hjælpemiddel ved beskæftigelse 

af døv medarbejder 

s. 7 

Rygeregler på arbejdspladsen : 

Debatmøde i Guderup 

s. 8 

MusiCure når du har brug for ro 

og afspænding 

s. 9 

Profilen: Georg Nissen, CF-V s. 10-11 

Aktivitetsuger i Advertising s. 12 

Skifteholdsarbejde kan øge risikoen 

for sukkersyge 

s. 12 

Motion beskytter mod kræft s. 13 

Nyt fra Motionscentrene s. 14-15 

Der er gået sport i sundhed på 

jobbet 

s. 15 

Fup eller fakta om træning s. 16-17 

Sundhedshjørnet s. 18 

Nyt om lovdatabasen s. 18 

Nye love siden sidst s. 19 

Nyt om sikkerhedskort s. 20-25 

2 

Miljønyt nr. 3 2005 

Redaktionsgruppen 

Lone Thordarson, redaktør, Informationsbutikken, 

tlf. 7488 4848 

May-Britt Tagmose, organisationskonsulent, 

Arbejdsmiljø og Psyko-Social 

Rådgivning, tlf. 7488 2559 

Nicole Møller, arbejdsmiljøsygeplejerske, 

Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning, 

tlf. 7488 3349 

Anne Breuning Stokholm, fysioterapeut, 

Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning, 

tlf. 7488 3902 

Bjarne Westerberg, miljøchef, Miljørådgivning, 

tlf. 7488 4717 

Henriette Falbe-Hansen, miljøkonsulent, 

Miljørådgivning, tlf. 7488 2566 

Kristian Skivild, sikkerhedsleder, Sikkerhedsorganisationen, 

tlf. 7488 5487 

Kontakt os gerne! 

Har du forslag til artikler eller ønsker du at 

bestille eller ændre dit abonnement: 

Kontakt redaktør Lone Thordarson, 

tlf. 7488 4848, e-mail: lth@danfoss.com 

eller et medlem af redaktionsgruppen 

Miljønyt på intranettet 

Dette og tidligere numre af Miljønyt kan ses 

på intranettet: http://cs.danfoss.net/icom/ 

CS-E/CS-EM/csemhomef.asp?Menu=Milj% 

F8nyt 

Om Miljønyt 

Miljønyt udgives af Danfoss Industri Service og distribueres til medarbejdere ved Danfoss A/S, Danfoss 

Drives A/S, Danfoss Industrial Refrigeration A/S, Danfoss Distribution Services A/S, Danfoss Solutions 

A/S, Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet, Danfoss Redan A/S, Danfoss Universe, Sauer- 

Danfoss ApS, Siemens Flow Instruments A/S, Devi A/S og Gemina-Termix Production A/S. 

Bladet består af artikler om sikkerhed, arbejdsmiljø, miljø og sundhed samt omtaler af litteratur, websider, 

nye love, bekendtgørelser, sikkerhedskort m.v. Bidragene til bladet leveres af medarbejdere , der 

selv skriver artikler om miljøforbedringer, undersøgelsesresultater og nye idéer eller som finder relevante 

artikler i fagblade, aviser, på Internettet o.s.v. Alle er meget velkomne til at indsende materiale eller 

forslag til historier og redaktionsgruppen hjælper gerne med at skrive artiklerne. 

Miljønyt udkommer 4 gange årligt og kan ses på websiden http://cs.danfoss.net/icom/CS-E/CS-EM/ 

csemhomef.asp?Menu=Milj%F8nyt . Desuden kan alle interesserede medarbejdere tegne gratis abonnement 

på Miljønyt i trykt eller elektronisk form.

3 

Danfoss var størst i natløbet 

af organisationskonsulent May-Britt Tagmose, IS-HO 

For første gang i år – nærmere betegnet 

den 19. august 2005- deltog Danfoss 

som et hold ved Natløbet i forbindelse 

med Kulturnatten i Sønderborg. 

Initiativet til Natløbet er taget af Sundhedsudvalget 

og Arbejdsmiljørådgivningen 

for at sætte fokus på motion og 

samvær med kolleger. Danfoss havde i 

alt 225 tilmeldte deltagere, som hver 

fik en Danfoss-T-shirt og tilmeldingsgebyret 

til løbet betalt af Danfoss. 

For at få nogle af medarbejderne til at 

overvinde barrieren om ikke at være i 

form til at kunne løbe eller gå de 5,8 km 

havde Sundhedsudvalget i samarbejde 

med løbeentusiaster og Motionscentret i 

Nordborg lavet fortræningsaktiviteter, 

som kunne få medarbejderne i bedre 

form. Bl.a. kunne man løbetræne i Sønderborg, 

i Gråsten og i Nordborg. Dette 

initiativ blev desværre ikke brugt af medarbejderne. 

Deltagere i natløbet fordelt på afdelinger og køn 

klasse I alt nr Ap BD CF DD DE DH GB GH HE IC IP IS IT MP RA RC Sa 

Damer 83 1 2 2 17 3 5 4 1 3 17 5 2 20 1 

Herrer 142 2 11 10 31 9 4 1 3 2 4 1 35 5 2 3 19 


Til gengæld blev Natløbet en succes. Vi 

fik pokal for største deltagende hold. En 

dejlig opmuntring at starte på. Sammen 

med ca. 1.300 andre motionsentusiaster 

fik vi en god løbeoplevelse i den 

smukke sommernat. 

Næste år bør vi dog have et fælles mødested, 

så vi sammen kan starte som et 

stort hold og så vi kan evaluere løbet 

efterfølgende og dermed få en endnu 

bedre oplevelse. 

Det næste som Arbejdsmiljørådgivningen 

så har på programmet, er at kåre 

den hurtigste Danfoss-mand og den 

hurtigste Danfoss-kvinde, og så er der 

også en kåring af det største interne 

hold. Dette vil ske i de kommende uger. 

Yderligere oplysninger: May-Britt Tagmose, Arbejdsmiljø og Psyko-Social Rådgivning, 

tlf. 7488 2559, e-mail: May-Britt.Tagmose@danfoss.com

4 

Danfoss miljøseminar i Slovakiet 

Af Corporate Environmental Manager Flemming Lynge-Nielsen, CF-CSR 

I juni 2005 inviterede Koncernmiljøfunktionen 

alle Danfoss' miljøkoordinatorer 

fra hele verden til et miljøseminar, 

der blev afholdt i Beladice 

i Slovakiet som det 4. i rækken. 

Der deltog ikke mindre end 45 personer 

i seminaret fra 14 lande af de 

20, hvori Danfoss har produktion. 

Der afholdes et miljøseminar én gang 

årligt for at styrke den enkelte miljøkoordinators 

arbejde gennem udbredelse 

af "best practise", gennem adgang 

til et netværk af kolleger fra andre 

Danfoss fabrikker og gennem undervisning 

i emner af betydning for 

miljøarbejdet på Danfoss. 

På seminaret instrueres deltagerne i at 

indrapportere til miljødelen af årsregnskabet 

og det har vist sig at forbedre 

regnskabets kvalitet væsentligt. 

Tidligere seminarer har været afholdt i Danmark, Polen og Slovenien 


På mødet i år var der desuden indlæg 

om EU’s miljølovgivning, miljøstandarder, 

benchmarking og Danfoss' sociale 

ansvar. 

Der blev præsenteret et kemistyringsværktøj 

og et energi-sparesystem, som 

anvendes på fabrikken i Polen. Kompressorfabrikken 

i Frankrig introducerede 

et miljøledelsesværktøj, som er 

stærkt funderet i deres organisation fra 

bund til top og fjernvarmefabrikken fra 

Slovenien viste hvordan de anvender 

Business Excellence modellen til at 

strukturere miljø- og kvalitetsarbejdet. 

Seminaret har tradition for at slutte 

med overrækkelse af en pris for den 

bedste miljøhistorie. Danfoss Drives i 

Rockford, Illinois hjemtog prisen for en 

historie om udviklingen af en ny frekvensomformer 

med et stærkt reduceret 

materialeforbrug.

5 

Ny hjemmeside for Corporate Environment 

af Corporate Environmental Manager Flemming Lynge-Nielsen, CF-CSR 

Koncernmiljøfunktionen har oprettet en ny hjemmeside på Intranettet, som et 

forum for miljøkoordinatorer over hele verden. 

Hjemmesiden indeholder nyttige informationer om rapportering, best practise og 

Danfoss’ miljøarbejde samt navnelister og diskussionsfora for koordinatorerne. 

Yderligere oplysninger: Alle, også de, der ikke er miljøkoordinatorer, er velkomne 

til at bidrage med materiale eller gode idéer til hjemmesiden. Henvendelse 

kan ske til miljøkonsulent Gitte Buhrkall, L24 206, tlf. 7488 2176, e-mail: Gitte_Buhrkall@danfoss.com 

Yderligere oplysninger vedr. Corporate Environment: Flemming Lynge Nielsen, 

Corporate Environmental Manager, L24 206, tlf. 7488 7579, e-mail: 

FNI@danfoss.com 

Effektiv belysning i kontor– og erhvervsbyggeri 

Ny publikation fra Statens Byggeforskningsinstitut 

En ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut vurderer belysningsanlæggene i 9 

udvalgte kontorbygninger med storrumskontorer. Der er sat fokus på belysningskvalitet 

og energieffektivitet samt på anlæggenes tekniske og arkitektoniske kvalitet i 

samspil med kontorernes indretning. 

SBI 2005-06, 99 sider. 

Kan downloades på www.sbi.dk 

Miljønyt nr. 3 2005

6 

Da klappen gik ned i maleboksen! 

– en solstrålehistorie fra Danfoss Glamsbjerg 

af kvalitets– og miljøkoordinator Signe Benche, JIP 

I Danfoss Glamsbjergs malerværksted 

har man en maleboks, som skal 

sikre en forsvarlig luftgennemstrømning 

under udførelsen af malerarbejdet. 

Men operatøren syntes, 

at der var for lidt plads at arbejde 

på, så han havde slået klapperne ud 

til siden – dét var mere bekvemt og 

gav den ønskede ekstra plads. Men 

målinger af luften viste, at der var 

for lidt ventilation i maleboksen, når 

sideklapperne var slået ud. 

Lufthastigheden faldt, så det lovpligtige 

krav til lufthastigheden ikke kunne 

overholdes. Dette kunne kun overholdes, 

når sidestykkerne var klappet ind 

på plads – og der samtidig var tilstrækkelig 

erstatningsluft. Sidstnævnte var 

bragt i orden efter installering af et 

helt nyt varmeventilationsanlæg i vinteren 

2004-2005. 

De lokale BST-folk blev hidkaldt og 

kunne blot konstatere, at luftstrømmen 

var for lav og at det var nødvendigt 

at installere ny luftventilation. 

Faktisk krævede det en dobbelt så stor 

ventilator, hvis luftstrømmen skulle 

være tilfredsstillende. 

Men denne gang slap man for dyre 

investeringer til et større og dermed 

også mere energislugende ventilationsanlæg 

- samt dertil hørende fornyede 

miljøansøgninger! For operatøren 

fandt selv ved snilde og kreativ tankegang 

en løsning på, hvordan arbejdet 

kan udføres, selv om sideklapperne 

blev slået ind igen og selv om der så 

ikke var så meget plads i boksens åbning 

(ca. 2 x 2 meter). 

Operatør Svend Aage Christiansen løste selv problemet! 


Med en positiv indstilling og lidt ændringer 

i arbejdsgangen lykkedes det at 

indrette arbejdet på en god og rigtig 

måde. Nu virker ventilationen som den 

skal og den lever op til lovgivningen, 

endda uden at arbejdet blev mere besværligt 

– det er ganske enkelt blevet en 

bedre arbejdsplads. 

Moralen er: Når maleboksen blev anvendt, 

som den var designet til, var arbejdsmiljøet 

på alle måder det bedste – 

lad være med at ændre på indretningen 

af udstyret – tænk i stedet kreativt og få 

ændret arbejdet, så det som helhed bliver 

den bedst mulige løsning. 

Det siger loven: 

Ifølge arbejdsmiljøloven er krav til lufthastigheden 

i en maleboks mindst 0,5 m/s over hele arealet/boksåbningen 

på maleboksen og i operatørens 

åndedrætszone skal det være minimum 0,2 

m/s væk fra operatøren. 

Yderligere oplysninger: Signe Benche, 

kvalitets- og miljøkoordinator i Danfoss 

Glamsbjerg, tlf. 6372 0136, 

e-mail: SMB@danfoss.com

7 

Det rummelige arbejdsmarked 

- hjælpemiddel ved beskæftigelse af døv medarbejder 

af fysioterapeut Anne Breuning Stokholm, IS-HO 

For ca. 10 år siden fik Alice Hansen 

beskæftigelse som praktikant 

i det daværende Danfoss 

IN-instrumentering. Det var i 

forbindelse med projekt ”Døve i 

arbejde”, som blev formidlet via 

Castberggaard. Siden blev Alice 

fastansat. 

I dag er Alice beskæftiget i Siemens 

elektronikmontage, afd. 

286. For 3 år siden erhvervede afdelingen 

en videotelefon, VISION 

TECH – SEEYOU. 

Via videotelefon og døvetolk er 

det muligt for afdelingen at kommunikere 

med Alice. Telefonen 

anvendes fast 1 gang om dagen 

ved afdelingens morgenmøde. 

Den bruges naturligvis også i andre 

situationer. Eksempelvis ved 

et pludseligt opstået problem i 

produktionen kan afdelingen via 

telefonen komme i kontakt med 

en døvetolk. 

Kommunikation via telefon og 

døvetolk har erstattet skriftlige 

mødereferater til Alice. Samtidig 

er dialogen mellem Alice og kollegerne 

blevet mere nuanceret og 

har fået større værdi. 

Alice Hansen og Lone Gloy ved videotelefonen 


Yderligere oplysninger: Arbejdsleder 

Lone Gloy, Siemens Flow Instruments 

A/S, tlf. 7488 5923, e-mail: 

lone-stolberg.gloy@siemens.com

8 

Rygeregler på arbejdspladsen 

Debatmøde i Guderup 28. juni 2005 

af arbejdsmiljøsygeplejerske Nicole Møller, IS-HO 

Et spændende debatmøde, hvor 

medarbejdere fra offentlige og private 

virksomheder blev inviteret 

for at give deres personlige mening 

og bud på, hvordan rygepolitik, 

regler om røgfri miljø og passiv rygning 

på arbejdspladsen skal se ud. 

Mødet fandt sted på Als, i Guderup 

Hallen den 28. juni 2005. Jeg var 1 af 

de 27 % eks-rygere. Dem der aldrig 

havde røget udgjorde 34 %, mens 38 

% af deltagere var rygere. I alt var vi 71 

deltagere, lidt over halvdelen var offentligt 

ansatte, resten var privat ansatte. 

I slutningen af året vil resultaterne fra 

hele landet blive samlet op og danne 

grundlæg til regeringens konkrete lov 

forslag eller vejledninger. 

58 % af deltagere gik ind for en glidende 

overgang , med stramning af 

regler som i løbet af et par år kunne 

føre til rygeforbud. 

39 % syntes, at hvis det skulle være, så 

skulle det ske ”Her og nu”. 

77 % var positive for etablering af flere 

røgfrie miljøer i det danske samfund. 

Tendensen i Guderup var, at det er 

bedre med frivillige aftaler på den enkelte 

arbejdsplads end et direkte forbud 

eller skærpet lovgivning og at 

Samarbejdsudvalg skal fastlægge reglerne. 


Afstemningsresultatet i Guderup: 

71 deltagere: 

38,6 % rygere 

27,1 % eks-rygere 

34,3 % “har aldrig været ryger” 

77 % Ja til etablering af flere røgfrie miljøer i 

det danske samfund 

90 % Går ind for at man ikke udsættes for passiv 

rygning på sin arbejdsplads 

75 % Hensyn til ikke-rygernes sundhed (så de 

ikke udsættes for passiv rygning) 

59 % Ja, til at Folketinget skal pålægge arbejdspladsen 

at lave reglerne 

78 % Samarbejdsudvalget fastlægger reglerne 

72 % Bedst ved frivillige aftaler på de enkelte 

arbejdsplader, institutioner … 

28 % Rygning skal være forbudt i arbejdstiden 

33 % Forbudt inden døre 

24 % Rygning skal være begrænset til særlige 

rygerum 

10 % Rygning begrænset til enkeltmandskontorer 

og lignende 

4 % Ingen begrænsning for rygning 

54 % Borgere/patient skal undlade rygning, 

mens den ansatte er i hjemmet 

64 % Arbejdspladsens regler skal også gælde 

for kunder/klienter 

47 % Det er et problem, hvis rygere holder 

flere pauser end ikke-rygere kolleger 

41 % Synes ikke at det var et problem 

58 % Hvis totalt rygeforbud skal det ske ved 

gradvis stramning af reglerne (f.eks. over 1 – 2 

år) 

39 % Synes at det skulle ske ”Her og nu” 

78 % Ja, til at ansatte skal kunne afskediges 

ved gentagne brud på rygereglerne 

Afstemningsresultater findes på Indenrigs- 

og Sundhedsministeriet 

hjemmeside www.im.dk under Rygepolitik/skiltning 

og kan give inspiration 

til at komme i gang med rygeaftaler. 

Yderligere oplysninger: Arbejdsmiljøsygeplejerske Nicole Møller, 

tlf. 7488 3349, e-mail: nim@danfoss.com

9 

MusiCure 

- når du har brug for ro og afspænding 

af organisationskonsulent May-Britt Tagmose, IS-HO 

Musik har ofte den funktion, at 

den skaber glæde omkring sig, 

men nu viser det sig, at musikken 

også har en god effekt på 

hospitalspatienter, der er i narkose 

under operationer. 

Lars Heslet, der er overlæge på 

Rigshospitalet har, i samarbejde 

med flere læger, sygeplejersker, 

psykologer og med en enkelt komponist, 

udviklet konceptet Musica 

Humana, der både har til hensigt 

at skabe et godt hospitalsmiljø, 

velbehag hos narkosepatienter og 

samtidig reducere stress og angst 

før og efter operationen. 

Trygge rammer 

Niels Eje har kombineret musikken til 

projektet, som nu kan købes på CD, 

og har fået navnet MusiCure. Musikken 

er baseret på såkaldte 'trygge' 

lyde, der har til hensigt at vække 

genkendelse og tryghed hos patienterne. 

Det kan eksempelvis være havets 

brusen eller moderens hjertebanken. 

Undersøgelserne omkring 

projektet viser, at musikken både virker 

fysisk beroligende og mentalt 

stimulerende - både under hospitalsopholdet, 

men også i hjemlige omgivelser, 

hvor musikken skulle have 

samme effekt. 


Bruges på kursus i Meditation som 

Stressforebyggelse 

På Danfoss har Kurt Kørner og May- 

Britt Tagmose de sidste 2 år undervist 

på kurset Meditation som Stressforebyggelse. 

På disse kurser bruger vi 

MusiCure CDérne. Medarbejderne 

har taget godt imod musikken, som 

de føler hjælper dem til at stresse af, 

komme i ro og få mange af tankerne 

om arbejdet på afstand. CD’erne kan 

købes på apoteket og koster ca. 200 

kr. pr. CD. 

Yderligere oplysninger: Organisationskonsulent May-Britt Tagmose, tlf. 7488 

2559, e-mail: May-britt.Tagmose@danfoss.com

10 

Profilen: Georg Nissen, CF-V 

af redaktør Lone Thordarson, IS-OPA 

”Jeg er ikke en ildsjæl, men jeg mener, 

at arbejdsmiljøproblemer bør 

tages alvorligt”, siger Georg Nissen. 

Baggrund 

Georg Nissen er uddannet fysiker 

med en cand. scient-grad fra Tyskland. 

Inden han kom til Danfoss, gik 

turen forbi Hewlett-Packard i Tyskland, 

et dansk patentbureau og et par 

år som selvstændig med patentrådgivning. 

I juni 1991 kom han til Danfoss 

som chef for patentafdelingen 

og siden september 2004 har han været 

forretningsudviklingskonsulent i 

Danfoss Ventures. 

Sikkerhedsarbejde i Corporate 

Functions 

I juni 2003 blev Georg Nissen ledelsesrepræsentant 

i de 3 sikkerhedsgrupper, 

som udgør CF’s sikkerhedsorganisation. 

”Der var lidt stille omkring 

sikkerhedsarbejdet på det tidspunkt 

– det kørte på lavt blus”, fortæller 

Georg. ”Miljøcertificeringen var 

overstået og gledet lidt ud. Jeg kom 

på § 9-kursus – havde ikke tid til det, 

men man skulle jo!”, indrømmer han 

med et glimt i øjet. 

OSHA-arbejdsmiljøcertificering 

Den første store opgave var at få CF 

arbejdsmiljøcertificeret i 2004. Det er 

en vidt forgrenet organisation bestående 

af CF, EC, GH og MP – i alt ca. 

180 medarbejdere. Heldigvis fandt 

man en god allieret i Danfoss IT, som 

skulle igennem samme proces og 

Georg fremhæver især samarbejdet 

med Henning Wind fra Danfoss IT 

som en stor hjælp. ”De var længere 


fremme, de var gode at diskutere med 

og gode til at systematisere arbejdet”. 

Renovering af i A-bygningen 

Renoveringen af A-bygningen medførte 

nye arbejdsmiljømæssige problemer, 

som sikkerhedsorganisationen 

skulle løse. Der opstod bl.a. trækproblemer 

på grund af byggefejl. Desuden 

betød de ændrede lysforhold, at 

mange følte sig generet af den øgede 

lysmængde og genskæret af sollys på 

vinduesbænkene. Trækproblemerne 

blev løst, da byggefejlene blev rettet 

og lysproblemerne kom frem i forbindelse 

med arbejdspladsvurderinger og 

ledelsesrundgange – og der blev bevilget 

indkøb af gardiner og rullegardiner. 

Der følges desuden op med en 

planlagt rundspørge til alle berørte 

medarbejdere. 

Holdningen til sikkerhedsrundgange 

har ændret sig. ”Der stod ikke så megen 

respekt om det tidligere, der er

11 

Profilen: Georg Nissen, CF-V ...fortsat 

kommet mere respekt efterhånden – 

især blandt de menige medarbejdere. 

De oplever, at de bliver mødt med 

krav og samtidig kan de mærke, at det 

nytter noget”, mener Georg. 

Det psykiske arbejdsmiljø 

Det næste fokusområde for sikkerhedsarbejdet 

i CF bliver det psykiske 

arbejdsmiljø – og der er lang vej at gå, 

konstaterer Georg: ”Vi mangler et fælles 

begrebsapparat på det ledelsesmæssige 

plan. Det kræver en uddannelsesindsats, 

og her bliver sikkerhedsorganisationen 

prøveklud. Derefter 

bliver lederne indbudt til et seminar, 

hvor chefpsykolog Kurt Kørner vil 

fremlægge de hårde fakta og afklare 

spørgsmål om myter og forudindtagede 

meninger. Efter dette seminar skal 

ledergruppen beslutte, hvad der videre 

skal ske. 

Kender selv til stress 

Stress er for tiden det største problem 

i det psykiske arbejdsmiljø og Georg 

Nissen har selv oplevet det. I 2004 

blev han ramt af stress, men et jobskifte 

samt god støtte fra Danfoss’ psykosociale 

rådgivning hjalp ham. ”Det virker!”, 

konstaterer han. 

Holdningsændring 

”Skærmarbejde er kommet for at blive”, 

fastslår Georg med en lettere omskrivning 

af Groucho Marx’ citat. 

”Arbejdspladserne skal være indrettet 

til skærmarbejde og disse forhold er 

efterhånden ok. Men det er vigtigt at 

holde pauser, lave strækøvelser, hæve 

eller sænke skrivebordet engang imellem. 

Og der skal en kulturel påvirkning 

til, for man holder ikke disse pauser.” 


CF har planlagt 6 seancer med fysioterapeut 

Anne Stokholm og én af 

dem er allerede afholdt. Medarbejderne 

får stillet nogle redskaber til 

rådighed i en periode og så er det op 

til lederne at understøtte den udvikling, 

der er sat i gang. 

Yderligere oplysninger: Chefkonsulent 

Georg Nissen, tlf. 7488 2793, 

e-mail: GEN@danfoss.com 

Hvem skal være den 

næste profil? 

Vi tegner en profil af de 

ildsjæle, som arbejder 

for forbedringer af sikkerhed, 

arbejdsmiljø og 

miljø til glæde for os 

alle. Hvem skal være 

næste profil? 

Send dit forslag til Miljønyt, e-mail: 

lth@danfoss.com eller ring tlf. 

7488 4848 

Fortæl om en bog! 

Kan DU anbefale en god håndbog eller 

har du haft stor glæde af en bog om 

f.eks. personlig udvikling eller helse? 

Miljønyt modtager gerne anmeldelser af 

gode fagbøger inden for sikkerhed, arbejdsmiljø, 

miljø og sundhed. Skriv lidt 

om bogen og hvad du synes om den. 

Send dit indlæg til lth@danfoss.com

12 

Aktivitetsuger i Advertising 

af kvalitetsansvarlig Ejnar Feddersen, Advertising 

Advertising har som led i årets miljømål 

valgt at igangsætte en vifte 

af aktiviteter med centrum i 2 aktivitetsuger 

i foråret og efteråret. 

Miljønyt følger de planlagte aktiviteter. 

Som nævnt i sidste nr. 

af Miljønyt gennemførte 

Advertising den første 

aktivitetsuge i uge 

21. En af aktiviteterne 

gik ud på at forsyne 

medarbejderne med 

skridttællere. 

Advertising gentager successen i uge 

38. 

Yderligere oplysninger: 

Ejnar Feddersen, tlf. 7488 2928, 

e-mail: ejnar@danfoss.com 


Resultatet af skridttællingen: 

I alt 22 personer deltog i den daglige 

måling af skridt på arbejde. 

De 5 personer der gik mest var: 

John med 45.980 skridt 

Per gik 41.587 skridt 

Glenn gik 35.648 skridt (4 dage) 

Casper gik 35.483 skridt 

Bjarne gik 34.495 skridt 

Alle 22 personer gik tilsammen 

483.272 skridt på arbejde i uge 21. 

11 personer deltog i målingen af 

skridt i fritiden og gik tilsammen 

288.595 skridt. 

Der blev i alt gået 771.867 skridt af de 

deltagende personer i uge 21. 

"Vinderen" modtog en lille "præmie" 

fra Casper. 

Skifteholdsarbejde kan øge risikoen for sukkersyge 

En japansk undersøgelse af 2.860 skifteholdsarbejdere sandsynliggør, at skifteholdsarbejde 

øger risikoen for at udvikle sukkersyge. Risikoen afhænger dog af skifteholdssystemet. 

I 8 år fulgte undersøgelsen skifteholdsarbejderne på en metalvarefabrik. 

Blandt de 2860 arbejdere var der 87 nye tilfælde af sukkersyge. Den aldersjusterede 

incidensrate var højest for to-skift-arbejderne og lavest for kontorarbejderne. 

Sammenlignet med dem, der havde manuelt arbejde på dagtid, var den relative risiko 

for at få diabetes højere for to-skift-arbejderne end for tre-skift-arbejderne. 

Sammenlignet med kontorarbejderne var der en relativ høj risiko for to-skiftarbejderne, 

men ikke for tre-skift-arbejderne eller dagarbejderne med manuelt arbejde. 

Læs mere: www.ami.dk

13 

Motion beskytter mod kræft 

af Helle Falborg, Kræftens Bekæmpelse 

Fysisk aktivitet beskytter mod 

kræft. Det er den videnskabelig dokumentation 

for. Men vi må vente 

lidt endnu, før der kan svares entydigt 

på, hvorfor muskelarbejde og 

sved på panden mindsker risikoen. 

De gode grunde til at tage cyklen på 

arbejde eller gå en rask tur hver dag 

hober sig op. Hjertesygdomme, sukkersyge, 

og nu også kræft er blandt de 

sygdomme, som mange kunne undgå 

med en mere aktiv livsstil. 

De seneste år er der også kommet sikre 

videnskabelige beviser for, at fysisk 

aktivitet forebygger flere kræftformer, 

især de to store kræftsygdomme tarmkræft 

og brystkræft. 

Der er ingen tvivl om, at fysisk aktivitet 

virker. Vi er stadig ikke helt klar over, 

præcist hvor meget risikoen for kræftsygdomme 

nedsættes, men vi ved tilstrækkeligt 

til at anbefale, at man får 

rørt sig. Og ud over den sundhedsfremmende 

effekt, øger fysisk aktivitet 

jo også livskvaliteten både generelt og 

i forbindelse med kræftbehandling, 

siger Hans Storm, chef for Kræftens 

Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. 

Det skønnes, at 5-6 pct. af alle kræfttilfælde 

i år 2000 kunne være undgået, 

hvis ingen danskere var overvægtige 

og hvis alle var fysisk aktive. 

Nyt forskningsområde 

Fysisk aktivitets indflydelse på kræftudvikling 

er et forholdsvis nyt forskningsområde.... 

Det er kun de seneste 

20 år, man overhovedet har talt om, at 

fysisk aktivitet har sammenhæng med 

kræftudvikling, mens det kun er de seneste 

10 år, der er kommet gang i undersøgelserne 

på området, oplyser 

Ph.d. Christine Friedenreich. 


Hvis man er fysisk aktiv 30 min. om 

dagen, har man en nedsat risiko på 

ca. 30 pct. for at få hjertesygdom. 

Man opnår samme grad af beskyttelse 

over for nogle former for kræft. 

Dobbelt så meget fysisk aktivitet giver 

dobbelt så god beskyttelse. 

Citat af Bente Klarlund Pedersen, 

professor dr.med. og leder af et nyt 

grundforskningsfondscenter på 

Rigshospitalet 

30 minutter om dagen 

Fysisk aktivitet er en af mange faktorer, 

der påvirker risikoen for at få 

kræft. Derfor er det ingen garanti mod 

kræft for den enkelte person at dyrke 

motion. Men når man ser på folkesundheden 

rent statistisk, er der ingen 

tvivl om, at det betyder noget at øge 

den fysiske aktivitet. Indtil videre lyder 

anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen 

og Kræftens Bekæmpelse: 

Voksne skal være fysisk aktive mindst 

30 minutter* om dagen (Pulsen skal 

stige, og der kommer sved på panden) 

Børn skal være fysisk aktive mindst en 

time om dagen. 

* Rådet om de 30 minutter holder 

som et minimumsråd 

Uddrag af artikel fra Helse nr. 6 

2005 s. 60-61. 

Se også www.helse.dk

14 

Nyt fra Motionscentrene : Kolding 

af Rikke Lauritzen, Kolding 

Weekendtur til Silkeborg 

Vores årlige weekendarrangement er netop 

overstået i weekenden 3.-4. september. I år har 

folk fået frit valg over, hvad de havde lyst til at 

lave. Der var som udgangspunkt samling ved 

Silkeborg Vandrehjem, hvor der også var spisning 

og overnatning fra lørdag til søndag. Derudover 

kunne deltagerne selv vælge, om de 

ville cykle eller gå en tur i området. Der var også 

nogle, som tog stave med og gik stavgang. 

Søndag var der endnu en gang mulighed for at 

motionere lidt, inden snuden skulle vendes 

hjemad. Vi nød området til fulde i det gode 

vejr. 

Aktiviteter i Motionscentret 

På motionssiden, har vi startet 2 hold med boxercise 

op igen efter ferien og der vil inden for 

nær fremtid også komme gang i spinningholdene 

igen samt som noget nyt et gymnastikhold 

med gymballs (de store træningsbolde), 

hvor tilslutningen allerede er så stor, at der bliver 

talt om at lave 2 hold. 

Der bliver også arbejdet på at få et rygestopkursus 

samt et Weightwatchershold i gang 

igen. Mandag i den kommende uge er der informationsmøde 

med tilmelding og så håber vi 

på, at vi kan starte det 10. rygestopkursus og 

det 5. Weightwatchers virksomhedshold op. 

Yderligere oplysninger: Rikke Lauritsen, 

tlf. 7635 6568, 

e-mail: rla@danfoss.com 


15 

Nyt fra Motionscentrene : Nordborg 

af centerleder Anita Solander, Nordborg 

Vind 3 måneders gratis træning! 

Danfoss Træningscenter forsøger til 

stadighed at udvikle og optimere 

centret med henblik på, at du får 

størst udbytte af centret og din træning. 

Vi ønsker at undersøge, hvor tilfreds 

du er med de aktiviteter/tilbud der 

udbydes og hvad du mener om faciliteterne 

i centret. 

Er du medlem af træningscentret, så 

udfyld venligst et spørgeskema som 

kan afhentes i Træningscentret. 

Aflever det senest d. 1/10-05 - så deltager 

du i lodtrækningen om 3 måneders 

gratis træning. 

Yderligere oplysninger: Centerleder 

Anita Solander, tlf. 7488 2323, email: 

motionscenter@danfoss.com 

Interessen for sundhedsordninger 

stiger på danske arbejdspladser, og 

ledernes opbakning øger antallet af 

medarbejdere, der deltager 

Motion og sundhed for ledere og medarbejdere 

vinder frem herhjemme. Ifølge 

Dansk Firmaindrætsforbund i Nyborg 

tilbyder flere og flere virksomheder 

medarbejderne motions– og sundhedsordninger 

på arbejdspladsen. 


PROGRAM FRA UGE 32 

Mandag 

14,45 – 15,45 Bodytoning Anita 

18,00 – 19,00 Sund ryg, nakke, skuldre Lasse 

18,30 – 19,30 BB – Outdoor but Indoor Jørgen 

Tirsdag 

14,45 – 15,30 Pilates Anita 

16,00 – 17,15 Aerobic Anita 

16,00 – 17,00 BB – Begynder/Niveau 1 Henrik 

17,15 – 18,30 Step Anita 

Onsdag 

10,00 – 11,00 Stavgang/Powerwalking Anita 

14,45 – 15,45 Aerobic/Bodytoning Anita 

16,30 – 18,00 BB – Niveau 2 Stig 

Torsdag 

14,30 – 15,30 BB – Begynder Carsten 

15,45 – 16,30 Pilates Anita 

16,30 – 17,30 Sund ryg, nakke , skuldre Lasse 

17,45 – 19,00 Bodytoning Anita 

Fredag 

16,00 – 17,00 BB – Begynder/Niveau 1 Henrik 

Ret til ændringer i programmet forbeholdes 

Husk tilmelding via internettet 

www.dantrim-aps.dk/ 

eller Touchskærmen. 

Der er gået sport i sundhed på jobbet 

af Anders Mørkbak Bruun, Magasinet Lederne 

Uddrag af artikel i Magasinet Lederne, nr. 5 maj 2005 

Sundhedsordninger betaler sig 

En undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation 

fra 2003 viste, at det kan 

betale sig for virksomheder at tage sig 

kærligt af medarbejdernes sundhed. 

Har ledelsen besluttet at tilbyde mulighed 

for motion, sygeforsikring og 

jævnlige helbredsundersøgelser, er 

der en sygedag mindre om året pr. 

medarbejder.

16 

Fup eller fakta om træning 

af Morten Zacho, Center for Muskelforskning 

Afprøv din viden om træning og få 

en forklaring på, hvorfor det forholder 

sig, som det gør 

Styrketræning kan forbedre konditionen? 

Både-og 

Hos almindelige raske mennesker bliver konditionen 

(den maksimale iltoptagelse) ikke 

påvirket af traditionel styrketræning. Hvis 

man er i dårlig form og udfører store øvelser 

med korte pauser, kan der være en beskeden 

effekt på konditionen. Der findes imidlertid 

enkelte studier på ældre mennesker (ca. 70 

år), der har vist, at helt normal styrketræning 

kan have en markant effekt på både gangudholdenhed 

og maksimal iltoptagelse. 

Tung styrketræning hæmmer væksten 

hos børn og unge? Forkert 

Der er ingen dokumentation i litteraturen for 

denne påstand. Dertil er der ikke nogen plausibel 

fysiologisk hypotese for, hvorfor dette 

skulle være tilfældet. Man har haft en tilsvarende 

opfattelse af elitegymnastiks effekt på 

pigers vækst, men da man undersøgte det, 

viste det sig, at de piger, der sluttede med lav 

højde, også havde været lave til at begynde 

med. 

Tung styrketræning gør musklerne 

langsomme? Forkert 

Ikke, hvis det bliver gjort på en måde, så der 

fokuseres på eksplosivitet. Tung styrketræning 

har en markant effekt på nervesystemets 

evne til at aktivere musklerne massivt og 

pludseligt. Eksempelvis er de fleste vægtløftere 

også hurtige sprintere—på de første meter. 

Styrketræning i maskiner kan ikke 

overføres til funktionelle bevægelser? 

Forkert 

I de tilfælde, hvor manglen på muskelmasse 

udgør en begrænsning for funktionen, kan 

styrketræning i maskiner være et yderst effektivt 

middel til at genoprette netop denne 

komponent i den samlede svækkelse. Ofte 

endda bedre end traditionelle funktionsøvelser, 

da det med disse kan være svært at få en 

tilstrækkelig belastning, så det fører til vækst i 

den enkelte muskel. 


Kvinder har lige så stærke ben som 

mænd? Rigtigt 

Hvis man sammenligner en kvinde og en mand 

med samme vægt, vil manden have en lavere 

fedtprocent og en større samlet muskelmasse, 

men til gengæld vil kvinden have en større del 

af sin samlede muskulatur lokaliseret i underkroppen. 

Hvis man matcher en mand og en 

kvinde ud fra deres fedtfri vægt, så vil kvinden 

faktisk have de stærkeste ben. Bundlinjen er, at 

ved samme muskulære tværsnitsareal, er der 

ingen forskel på kvinders og mænds muskulatur. 

Udspænding øger ikke bevægeligheden? 

Forkert 

Selvom forsøg har vist, at den kortsigtede effekt 

af smidighedstræning primært ligger i en neural 

adaption, så ved man fra dyreforsøg, at udspænding 

også fører til reelle strukturelle forandringer. 

Når man kigger på de ændringer, der 

kan optræde hos idrætsfolk, der påbegynder 

smidighedstræning, er det også svært at forestille 

sig, at hele forbedringen kun skulle ligge i 

en ændret neural stræktolerance. 

Et lavt kondital er ensbetydende 

med, at man ikke træner nok? Forkert 

Nogle mennesker er fra naturens side udstyret 

med et meget lavt kondital. Hvis man tilmed er 

udstyret med en lav trænérbarhed, så kan man 

motionere fornuftigt og alligevel ligge under 

middel. Det skal naturligvis ikke afholde nogen 

fra at konditionstræne, da sundhedseffekten vil 

være der uanset ændringerne i konditallet. 

Tricepsøvelser hjælper på mormorflapper? 

Forkert 

Hvis man vil af med det flagrende løse væv, 

som især ældre (!) kvinder døjer med, så vil løsningen 

være et generelt vægttab for hele kroppen. 

Tricepsøvelser vil naturligvis medvirke til 

at forme den underliggende muskulatur, så det 

løse væv får et bedre fundament, men ingen 

mængde af tricepsøvelser vil være i stand til 

målrettet at fjerne det overliggende fedt. 

Punktslankning virker stadig ikke.

17 

Fup eller fakta om træning ...fortsat 

Man skal træne i mindst 20 minutter 

for at forbrænde fedt? Forkert 

Allerede efter få minutters træning vil der være 

gang i fedtforbrændingen. Myten er nok 

opstået, fordi frigivelsen af fedt fra underhuden 

fra resten af kroppen først for alvor aktiveres 

efter ca. 20 minutter. 

Der skal gå 48 timer mellem træningsseancerne 

i styrketræning? 

Både og 

Hvis fokus er på muskelvækst, er der meget, 

der tyder på, at det er en fordel at give restitutionsprocesserne 

”fred” i mindst 48 timer. Om 

den optimale restitution er 48 timer eller længere, 

kan man ikke præcist sige. Dette vil også 

afhænge af personens træningstilstand og 

intensiteten i træningen. Hvis fokus derimod 

er på sundhedsforbedringer og eventuelt en 

generel funktionstilpasning hos en utrænet 

eller skadet person, så kan træning hver dag 

også være hensigtmæssigt—såfremt intensiteten 

afpasset derefter. 

Styrketræning kan øge knoglemineralindholdet? 

Rigtigt 

Unge mennesker, der har lavet styrketræning 

går ind i voksenalderen med en større knogletæthed 

end andre. Ældre, der begynder at 

styrketræning, kan også øge deres knogletæthed. 

Man skal dog være opmærksom på, at 

øgningen ikke er af et omfang, så normal 

knogletæthed kan genskabes, hvis først der er 

tale om knogleskørhed. Den væsentligste effekt 

af styrketræningen ligger i en styrkelse af 

muskulaturen, så risikoen for traumatiske belastninger 

på knogler og led reduceres. 

Kilde: Artikel i Fysioterapeuten nr. 12 juni 2005 


Når man træner, skal man drikke 

mere end tørsten dikterer? Både og 

I nogle tilfælde er dette rigtigt. Ved svedprovokerende 

træning af mere end 1 1/2 times varighed 

er rådet relevant, og specielt ældre 

mennesker har en særlig risiko for at underdrikke. 

Derudover er drikkeanbefalingen blevet 

overført på en masse situationer, hvor det 

ike er relevant, og hvor man står sig bedre ved 

at lade kroppens naturlige tørstregulering styre 

indtaget. Forceret indtag af vand kan endda 

have en negativ effekt på præstationsevnen. 

Hvis man for eksempel skal løbe et maraton, er 

det en god ide at sørge for, at man er i væskebalance 

i dagene inden, men overdrevent indtag 

af vand kan faktisk bevirke en relativ dehydrering. 

Dels får man udvasket salte fra 

kroppen, og dels er nyrerne ret effektive til at 

udskille ekstra vand inden for få timer. Dvs. 

man kan ikke ”oplagre” vand i kroppen til brug 

for dagen efter. Tværtimod kan man risikere, at 

nyrerne overdriver reguleringen og udskiller 

mere vand, end der er indtaget. 

Man taber sig mest ved at træne i 

fedtforbrændingszonen? Forkert 

Selv om der er et intensitetsområde (ca. mellem 

60 og 75 pct.), hvor man forbrænder flere 

gram fedt pr. minut under træningen end ved 

at både højere og lavere intensitet, så er det 

ike det, der er afgørende for, hvor meget man 

taber sig. Fakturer som samlet kalorieforbrug, 

formforbedring, efterfølgende fedtforbrænding 

og påvirkning af hvilestofskiftet er også 

vigtige—og blandt disse er det samlede kalorieforbrug 

den ubetinget vigtigste faktor. Man 

kan opnå et stort samlet kalorieforbrug både 

ved meget langvarig aktivitet på lav intensitet 

eller ved intens intervaltræning i kortere tid.

18 

Sundhedshjørnet 

Forebyggelse af lungekræft i arbejdsmiljøet 

Mere end 10% af lungekræfttilfælde hos mænd, bl.a. blikkenslagere 

og svejsere, kunne have været forebygget i arbejdsmiljøet. 

Det viser rapporten ”Kræft og kræftfremkaldende stoffer 

i arbejdsmiljøet”, som Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) offentliggjorde 

den 15. juni 2005. 

Rapporten er på 16 sider og kan downloades på www.ami.dk 

Blink før øjet klør 

Når du sidder foran computerskærmen, kan dine øjne klø og 

blive irriterede. Det er fordi du blinker mindre og derfor udtørrer 

øjet. Luftforurening og lav luftfugtighed gør det værre, 

men du kan selv mindske generne. Det kan du læse om i 

et nyt faktaark fra Arbejdsmarkedsinstituttet (AMI). 

Sådan undgår du irriterede øjne: 

Hold ofte mikro-pauser: Se væk fra computerskærmen, så slapper øjet mere af 

Lav løbende bevidste øjenblink-øvelser 

Placer din skærm lavt, det mindsker fordampning fra tårefilmen, der beskytter øjet 

Luft ud jævnligt 

Undgå for høj rumtemperatur 

Kilde: www.ami.dk 

Nyt om lovdatabasen 

Under Environment på intranettet 

finder man lovdatabasen som alle 

med adgang til intranettet kan åbne. 

Her finder man gældende lovstof på 

hhv. miljø- (ydre miljø) og arbejdsmiljøområdet. 

Desuden finder man lister over gældende 

lovstof relevant for de forskellige 

afdelinger eller divisioner. 

Databasen opdateres månedligt af 

Miljørådgivningen og de enkelte divisioner 

opdaterer derefter deres individuelle 

lister af lovstof som er relevant 

for dem ud fra Miljørådgivningens 

”brutto liste”. De findes i databasen 

under ”samlet oversigt” og er 

tilgængelige for alle. 


Lovdatabasen er netop blevet fornyet, 

således at den er opdelt i to lister: 

En for Arbejdsmiljø og en for Ydre 

miljø, hvilket giver et bedre overblik i 

de i alt nu 432 dokumenter. 

Desuden indgår der som noget nyt et 

redskab til Divisionerne, som giver 

dem mulighed for at dokumentere 

deres regelmæssige evalueringer af, 

om de lever op til gældende lovkrav, 

(nyt punkt i ISO 14001). Dette gøres 

under menuen: Evaluering. 

Yderligere oplysninger: Miljøkonsulent 

Henriette Falbe-Hansen, Industri 

Service, Miljørådgivning, tlf. 

7488 2566, e-mail: hfh@danfoss.com

19 

Nye love siden sidst 

Betegnelse Nummer Indhold/Titel Udgivelsesdato 

Arbejsmiljø: 

Vejl. f.0.7. 

Vejl. f.0.6. 

Bkg. 673 

Bkg. 674 

Bkg. 682 

Forebyggelse af ulykkesrisici 

ved intern færdsel på virksomheder 

Forebyggelse af ulykkesrisici 

ved hjælp af orden og ryddelighed 

Om førercertifikater til kraner og 

gaffeltrucks m.v. 

Om udpegning af bemyndigede 

organer m.v. 

Om beskyttelse mod udsættelse 

for vibrationer i forbindelse med 

arbejdet 


01-05-2005 

01-06-2005 

30-06-2005 

30-06-2005 

30-06-2005 

Vejl. C.2.2. Asbest 01-07-2005 

Ydre miljø: 

Bkg. 415 

Lov 385 

Bkg. 432 

Bkg. 461 

Bkg. 476 

Bkg. 622 

Bkg. 621 

Om aktiv formidling af miljøoplysninger 

Om ændring af lov om miljøbeskyttelse 

Om ændring af bekendtgørelse 

om bekæmpelsesmidler 


om bekæmpelsesmidler 


om affald 


om godkendelse af listevirksomhed 

Om begrænsning af emission 

fra motorer og turbiner 

13-05-2005 

25-05-2005 

29-05-2005 

13-06-2005 

15-06-2005 

23-06-2005 

23-06-2005 

Bkg. 565 

Om ændring af lov om miljø og 

genteknologi 

24-06-2005 

Bkg. 633 Olietankbekendtgørelsen 27-06-2005 

Bkg. 664 

Om håndtering af affald af elektrisk 

og elektronisk udstyr 

27-06-2005

20 

Nyt om sikkerhedskort 


21 

Nyt om sikkerhedskort ...fortsat 


22 



23 



24 



25

Miljønyt - Danfoss Industri Service

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?