KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING - Klimamiddelfart.dk

Recommendations

Info

3.4 | AFSTRØMNING PÅ TERRÆN Den regnmængde, som afkobles fra kloakken, men ikke håndteres ved nedsivning eller tilbageholdes til fordampning, må afstrømme på terræn gennem byens landskab. For at give et billede af, hvordan vandet vil strømme gennem byen/området, er der udarbejdet en analyse af vandets strømningsveje i terrænet. Analysen er gennemført med udgangspunkt i flere forudsætninger. Blandt andet er jordbunden regnet som impermeabel (ingen nedsivning eller tilbageholdelse i vegetation), effekten af det eksisterende afløbssystem er ikke er indregnet, og små forhindringer som kantsten mv., som ikke findes i højdemodellen, er der heller ikke taget højde for. Terrænanalysen er således ingen hydraulisk model, men den tegner et overordnet billede af, hvordan regnvandet vil afstrømme i området. Med baggrund i analysen kan kvarteret ved Kongebrovej opdeles i tre hovedoplande med hver sit ”samlingspunkt”/ udløb for vandet, der strømmer på terræn. De tre projektområder er afgrænset inden for hvert hovedopland. Desuden findes en række små oplande langs havnen, samt en enkelt ved banegraven. De små oplande er ikke vist i på kortet. Ved løsninger, hvor et areal afkobles fælleskloakken, skal overfladeaf strømningen fra arealet ”styres” frem til enten Postens Rende eller Lillebælt. Regnvandet må ikke kunne løbe til kloakken på sin vej mod recipienterne. Da hverken nedsivning eller fordampning kan stå alene som løsning, må alle arealer, som afkobles fra fælleskloakken, have forbindelse til Postens Rende eller Lillebælt via en rende. For hvert af de tre oplande er den overordnede rendestruktur af terrænforholdene givet. I opland 1 skal der etableres en grøft fra toppen af Postens Rende, der går rundt om stadion til boldbanen, hvor den kan modtage regnafstrømningen fra Pigekvarteret, samt drænvand fra boldbanerne og klubhuset. I opland 2 skal der etableres en rende fra Lillebælt ved træskibsværftet og op over kirkegården til Kongebrovej, hvor den kan modtage regnafstrømning fra A. C. Hansens Allékvarteret. I opland 3 skal der etableres en rende fra Lillebælt, og op gennem Brogade, Knorregade og Skovgade til Adlerhus Allé. Det overordnede rendesystem skal også fungere som en sikring mod ekstremregn. Når regnen bliver så voldsom, at den eksisterende fælleskloak ikke kan følge med, og regnvandet begynder at afstrømme fra haver og andre ubefæstede arealer, skal den overordnede rendestruktur styre vandet ned til Lillebælt og Postens Rende uden at bygninger og infrastrukturer skades undervejs. 32 | KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING, KVARTERET VED KONGEBROVEJ, MIDDELFART | FORUNDERSØGELSE JANUAR 2013 1 2 De tre hovedoplande og regnafstrømningen på terræn 3 oplande afstrømning 1 meters kurver SLA | ORBICON
3.4.1 | BESTEMMELSE AF AFSTRØMNINGVOLUMENET Den faktiske afstrømning (vandmængden) i en rende kan bestemmes i forhold til et konkret opland og de tre regnscenarier. Det beregnede afstrømningsvolumen skal overordnet anvendes til at tegne et billede af de forskellige kapacitetsbehov, der vil være for regnvandshåndtering rundt om i kvarteret. Dette vil give anledning til forskellige problemstillinger og potentialer for udform ning af de enkelte designløsninger. Det er ikke meningen, at afstrømningen skal beregnes detaljeret for samtlige designløsninger i konkurrenceområderne. I nedenstående eksempel vises princip perne for, hvordan afstrømnings volu menet fra oplandet til Lange damsvej og A. C. Hansens Allé be stem mes. I eksemplet gennemregnes afstrømningen under hverdags regn, kraftig regn og ekstremregn. For at beregne afstrømningen til en rende, må rendens opland analyseres. Oplandsarealet skal opdeles i tre arealtyper: Arealtype 1) Afkoblede arealer der afleder på overfladen direkte til renden. Arealtype 2) Afkoblede arealer der afleder til nedsivningsanlæg med overløb til renden. Arealtype 3) Øvrige arealer der afleder til kloakken, eller som er ubefæstede. HVERDAGSREGN Ved hverdagsregn kan afstrømnin SLA | ORBICON Eksempel på opland gen simpelt bestemmes. Her er det kun areal erne med direkte tilkobling til rendesystemet, der bidrager til afstrømning i renden (arealtype 1). Nedbøren fra de øvrige arealer nedsiver eller afledes via den eksisterende kloak. Hverdagsregn [l/s/ha] × arealtype 1 [ha] = afstrømningsvolumen [l/s] 70 [l/s/ha] × 0,38 [ha] = 27 [l/s] KRAFTIG REGN Til kraftig regn skal afstrømningen bestemmes ved en mere kompleks beregning. Her begynder områdets nedsivningsanlæg nemlig også at bidrage til afstrømningen via overløb. Derfor må afstrømningen ved kraftig regn beregnes i tre trin: Først beregnes afstrømningen fra arealtype 1. Hernæst beregnes afstrømningen fra arealtype 2. For arealtype 2 defineres afstrømningen som [kraftig regn hverdagsregn], på den måde medregnes effekten fra nedsivningsanlæggene. Til sidst summeres de to afstrømningsvolumener. Kraftig regn [l/s/ha] × arealtype 1 [ha] = afstrømningsvolumen 1 [l/s] 167 [l/s/ha] × 0,38 [ha] = 63 [l/s] (Kraftig regn – Hverdagsregn) [l/s/ha] × arealtype 2 [ha] = afstrømningsvolumen 2 [l/s] (167 – 70) [l/s/ha] × 0,0,418 [ha] = 41 [l/s] (Afstrømningsvolumen 1 + Afstrømningsvolumen 2 ) [l/s] = Afstrømningsvolumentotal (63 + 41) [l/s] = 104 [l/s] EKSTREMREGN Under ekstremregn begynder de ubefæstede og kloakerede arealer at bidrage til afstrømningen. Kapaciteten i den eksisterende fælleskloak vil nemlig ved en t(10) regn blive overskredet. Ved cirka samme regn vil jordbunden på de ubefæstede arealer være vandmættet, og alle små lavninger i haverne vil være vandfyldte. Derfor kan bidraget til afstrømning fra både de befæstede kloakerede arealer og de ubefæstede arealer regnes under ét. Bidraget regnes som [Ekstremregn – T(10) regn]. Fordi ekstremregnen er defineret ved et maks. / min. interval, må beregningen udføres to gange i fire trin, her vises kun beregningen for ekstremregn min.: Ekstremregn min [l/s/ha] × arealtype 1 [ha] = afstrømningsvolumen 1 [l/s] 304 [l/s/ha] × 0,38 [ha] = 116 [l/s] (Ekstremregn min – Hverdagsregn) [l/s/ha] × arealtype 2 [ha] = afstrømningsvolumen 2 [l/s] (304 – 70) [l/s/ha] × 0 ,418 [ha] = 97 [l/s] (Ekstremregn min – T(10) regn) [l/s/ ha] × arealtype 3 [ha] = afstrømningsvolumen 3 [l/s] (304 – 257) [l/s/ha] × 2, 542 [ha] = 119 [l/s] (Afstrømningsvolumen 1 + Afstrømningsvolumen 2 + Afstrømningsvolumen 3 ) [l/s] = Afstrømningsvolumentotal [l/s] 116 + 97 + 119 [l/s] = 332 [l/s] Samme beregning er gennemført med ekstremregn maks. her er afstrømningsvolumenet bestemt til 764 l/s. Det vil sige, at renden skal kunne aflede mellem 332 og 764 l/s og helst tættest muligt på de 764 l/s for at sikre kvarteret v/ Langedamsvej og A. C. Hansens Allé mod ekstremregn. Som nævnt i indledningen, er det ikke meningen alle designløsninger skal gennemregnes minutiøst. Men som dette eksempel viser, er der stor forskel på at håndtere en hverdagsregn på 28 l/s, eller en ekstremregn på op mod 764 l/s. Derfor er det afgørende for designløsningerne, at regnafstrøm ningens proportioner kan beregnes. I bilag H findes et regneark, hvor det er muligt at bestemme afstrømningsvolumenet for et opland, blot ved indtastning af størrelsen af de tre arealtyper. KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING, KVARTERET VED KONGEBROVEJ, MIDDELFART | FORUNDERSØGELSE JANUAR 2013 | 33
Page 1 and 2: ROKVARTERET VERSION 2.0 KLIMATILPAS
Page 3: SLA | ORBICON INDHOLD INTRODUKTION
Page 6 and 7: 1:20.000 1 KM 6 | KLIMATILPASNING O
Page 8 and 9: 2.0 | ANALYSE AF PROJEKTOMRÅDET Ar
Page 10 and 11: BEBYGGELSESTYPER I KONGEBROKVARTERE
Page 12 and 13: 2.1 | KVALITETER OG UDFORDRINGER I
Page 14 and 15: 2.2 | VISION FOR BYUDVIKLING Ved at
Page 16 and 17: EKSEMPLER VILLAVEJ SOM EKSEMPEL I D
Page 18 and 19: 2.3| AKTØRER OG RESSOURCER Da proj
Page 20 and 21: DE MANGE AKTØRER Klimatilpasning e
Page 22 and 23: 2.5 | SÆRLIGE EKSISTERENDE KVALITE
Page 24 and 25: evaring af grej. 2.6 | GÆLDENDE RA
Page 26 and 27: 3.0 | DE TRE REGNSCENARIER I dette
Page 28 and 29: 3.1 | KLIMATILPASNING AF KLOAKKEN D
Page 30 and 31: I tre områder må der dog ikke ske
Page 34 and 35: 3.4.2 | BESTEMMELSE AF RENDEPROFILE
Page 36 and 37: 3.5 | KLIMASIKRING AF BYGNINGER En
Page 39 and 40: BAT/BAD-katalog best available tech
Page 41 and 42: A E VIRKEMIDDEL Afledning til fæll
Page 43 and 44: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES C) N
Page 45 and 46: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES E) P
Page 47 and 48: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES G) G
Page 49 and 50: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES H) K
Page 51 and 52: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES J) M
Page 53 and 54: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES L) G
Page 55 and 56: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES O) F
Page 57 and 58: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES Q) K
Page 59 and 60: EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES R) R
Page 61 and 62: 3 områder udvalgte delprojekter i
Page 63 and 64: STRATEGI FOR KLIMATILPASNING - TRIN
Page 65 and 66: EKSEMPEL: KLIMATILPASNING AF KARENS
Page 67 and 68: BOLDBANERNE OG POSTENS RENDE Områd
Page 69 and 70: EKSEMPEL: NYE REKREATIVE MULIGHEDER
Page 73 and 74: EKSEMPEL: KLIMATILPASNING AF A.C. H
Page 75: EKSEMPEL: STI MED AFLEDNING AF REGN
Page 80 and 81: ADLERHUSVEJ Adlerhusvej er en impon
Page 82 and 83:
SKOVGADE Skovgade ligger i forlæng
Page 84 and 85:
DEN HISTORISKE BYKERNE Den historis
Page 86 and 87:
BROGADE OG HAVNEN Brogade i Middelf
show all

KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING - Klimamiddelfart.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?