KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING - Klimamiddelfart.dk

ROKVARTERET VERSION 2.0 

KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING 

KVARTERET VED KONGEBROVEJ, MIDDELFART 

FORUNDERSØGELSE 

JANUAR 2013

Denne forundersøgelse er udarbejdet 

for Middelfart Spildevand og Middelfart 

kommune med støtte fra Realdania. 

Orbicon, SLA A/S samt Birgitte Hoffmann, 

Aalborg Universitet CPH, 

har stået for udarbejdelse af forundersøgelsen. 

2 | KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING, KVARTERET VED KONGEBROVEJ, MIDDELFART | FORUNDERSØGELSE JANUAR 2013 

SLA | ORBICON

SLA | ORBICON 

INDHOLD 

INTRODUKTION 

1.0 | Intro 5 

1.2 | Baggrund for klimatilpasningsprojektet: 

kloakkens problemer 7 

RAMMER FOR BYUDVIKING 

2.0 | Analyse af projektområdet 8 

2.1 | Kvaliteter og udfordringer i byrummet i dag 12 

2.2 | Vision for byudvikling 14 

2.3 | Aktører og ressourcer 18 

2.4 | Udfordringer 21 

2.5 | Særlige eksisterende kvaliteter 22 

2.6 | Gældende rammer og projekter på vej 24 

RAMMER FOR KLIMATILPASNING 

3.0 | De tre regnscenarier 26 

3.1 | Klimatilpasning af kloakken 28 

3.2 | Nedsivning af hverdagsregn 29 

3.3 | Fordampning 31 

3.4 | Afstrømning på terræn 32 

3.4.1 | Bestemmelse af afstrømningvolumenet 33 

3.4.2 | Bestemmelse af rendeprofiler 34 

3.4.3 | Forsinkelse af regnvand 35 

3.5 | Klimasikring af bygninger 36 

3.6 | Udledning af regnvand 37 

BAT/BAD KATALOG 

4.0 | BAT/BAD for kvarteret ved kongebrovej 40 

Afledning til kloak 41 

Nedsivning 42 

Fordampning 46 

Afledning i render 48 

Forsinkelse 54 

Klimasikring af bygninger 56 

Rensning 58 

3 OMRÅDER 

Område 1 62 

Strategi for klimatilpasning – trin for trin 63 

Pigekvarteret 64 

Boldbanerne og Postens Rende 67 

Område 2 70 


Villakvarteret ved A.C. Hansens vej 72 

Vester Kirkegård 74 

Område 3 77 


Adlerhusvej 80 

Skovgade 82 

Den historiske bykerne 84 

Brogade og havnen 86 

KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING, KVARTERET VED KONGEBROVEJ, MIDDELFART | FORUNDERSØGELSE JANUAR 2013 | 3

1.0 | INTRO 

En af fremtidens helt store samfundsmæssige 

udfordringer bliver at 

tilpasse vores byer til de klimaforandringer, 

som gradvist vil indtræffe 

over de kommende 100 år, og som 

vi allerede nu oplever effekten af. 

For kommuner og forsyningsselskaber 

er særligt tilpasning af byernes 

afløbssystemer meget vigtig. Klimaændringerne 

betyder nemlig, at vi 

fremover vil opleve endnu flere af de 

store regnskyl, som de seneste somre 

har skabt oversvømmelser i bl.a. 

Hoved stadsområdet, Aalborg, Odense 

og Aarhus. 

Behovet for klimatilpasning gælder 

også i Middelfart. Her har Middelfart 

Spildevand de seneste år investeret 

et tocifret millionbeløb i kapaci tetsudvidelser 

for byens kloaknet. Nu er 

turen kommet til at klimasikre afløbssystemet 

i kvarteret ved Kongebrovej. 

SLA | ORBICON 

Her har Middelfart Kommune og Middelfart 

Spildevand i fællesskab gjort 

op med vanetænkningen og i samarbejde 

med Realdania igangsat dette 

projekt for klimatilpasning af kloakken 

med udgangspunkt i lokal afledning af 

regnvand. 

Projektområdet omfatter området ved 

Kongebrovej, der strækker sig fra parcelhuskvartererne 

i Middelfarts vestlige 

udkant, over skov og ældre villakvarterer, 

og frem til havnen og dele af 

den gamle bykerne. 

Målet er på nationalt plan at vise nye 

veje for at integrere klimatilpasning 

med byudvikling. Lokalt er målsætningen, 

at der skal realiseres tre delprojekter, 

som vil tilføre nye rekreative 

kvaliteter til bydelen og samtidig gøre 

området ved Kongebrovej robust mod 

klimaforandringerne. 

1000 m 

Kongebro 

Skov 

500 m 

Øksenrade Skov 

Kvarteret ved 

Kongebrovej 

LILLEBÆLT 

LILLEBÆLT 

Middelfart Gl. Havn 

Algade 

Hovedgaden 

KulturØen 

Middelfart station 

MIDDELFART BY 


1:20.000 1 KM 


SLA | ORBICON

! 

! 

! 

! 

! 

1.2 | BAGGRUND FOR KLIMATILPASNINGSPROJEKT ! | KLOAKKENS PROBLEMER 

Kvarteret omkring Kongebrovej er 

fælleskloakeret. Det vil sige, at regnvand 

fra byens veje og tage ledes væk 

i samme kloakledning som spildevandet 

fra kvarterets boliger og institutioner. 

Denne kloakeringsform er 

forældet, men den eksisterer stadig i 

mange ældre byområder, fordi det er 

meget omkostningsfuldt at omlægge 

kloakker. 

Under almindelige vejrforhold sikrer 

kloakken en effektiv af dræning 

spil devand og regnvand i kvarteret. 

Men ved større regnmængder er fælleskloakken 

utilstrækkelig. 

Samlet set har fælleskloakken følgende 

ulemper: 

• Kælderoversvømmelser med forurenet 

vand ved kraftig regn 

• Udledning af forurenet vand til 

Lillebælt ved kraftig regn 

• Der bruges unødig energi på at 

pumpe og rense regnvand på 

rens ningsanlægget. 

KÆLDEROVERSVØMMELSER 

Den største ulempe er, at regnvand 

blandet med spildevand under store 

regnskyl kan presses fra kloakken 

di rekte ind i boligernes kældre. En 

kælderoversvømmelse har både personlige 

og sundhedsmæssige konsekvenser 

for husets beboere, og 

her udover er det også en stor samfundsøkonomisk 

belastning. 

Der er i årene 2004 til 2010 registreret 

SLA | ORBICON 

29 kælderoversvømmelser i kvarteret 

ved Kongebrovej. 

Fælleskloakken er anlagt svarende til 

områdets terræn. Regn og spildevand 

afledes fra de højest beliggende ! kvarterer 

i nordøst og ned mod området 

ved Brogade og Havnegade. Her samles 

oplandets hovedledninger i fle re 

knudepunkter. Det er særligt ved disse 

knudepunkter, at der sker kælder oversvømmelser. 

UDLEDNING AF FORURENET VAND 

TIL LILLEBÆLT 

Et andet problem er, at regnvandet 

forurenes, når det blandes med spil devand 

i kloakken. 

Fælleskloakken er ikke dimensione ret 

til kunne modtage alt regnvand un der 

et skybrud. Ved Lillebælt og Po stens 

Rende findes der derfor to så kaldte 

”overløbsbygværker”, der fun gerer 

som over tryksventiler på kloaksystemet. 

Når kloakken over belastes under 

et skybrud, stiger blandet regn og 

spildevand op i overløbs bygværkerne, 

og ledes direkte ud i Lillebælt og Postens 

Rende til skade for vandmiljøet. 

Overløbsbygværkerne sikrer, at der ikke 

sker så mange kælderoversvømmel ser 

i området. Der for kan overløbsbygværk 

erne ikke bare lukkes. Der findes 

ingen tal for, hvor tit der sker overløb 

til Lillebælt og Pos tens rende, men 

særligt til Lillebælt forventes det at 

ske ofte. 

! 

! 

! ! ! ! 

! 

RENSNING ! 

! AF REGNVAND 

Regnvand er næsten rent, når det 

falder, men blandes regnvandet med 

! 

spildevand i kloakken, skal det renses 

på ! rensningsanlægget, inden det 

må afledes til Lillebælt. Det betyder, 

at Middelfart Forsyning årligt må 

rense store mængder regnvand på 

rense anlægget, hvilket både fordyrer 

selska bets drift og er en belastning for 

miljøet. 

KONKLUSION 

Hvis ikke der gennemføres en klimatilpasning 

af afløbssystemet, vil alle 

problemstillinger forværres i takt med, 

at klimaet forventeligt forandres over 

de kommende 100 år. 

Løsningsrammen er derfor, at ovenstående 

problemstillinger skal håndte 

res ved at etablere anlæg for regnvandshåndtering 

i byens overflader, 

der supplerer det eksisterende kloaknet 

med ekstra kapacitet. Samtidig 

skal klimatilpasningsløsninger udformes 

på en måde, så de også bidrager 

til mere attraktive uderum i byen. 

! 

! 

! 

! 

! 

Kælderoversvømmelser 

Brøndopstuvning 

vsp > 1,5 m.u.t. 

vsp 0 -1,5 m.u.t. 

vsp over terræn 

Ledningsbelastning 

overbelastet 

delvist belastet 

ikke belastet 

Overløbsbygværk 

Kloaksystemet i området ved Kongebrovej, vist med strømningsretninger, kælderoversvømmelser, 

overløbsbygværker, samt belastningen af de enkelte ledninger 

og brønde. Kortet viser, at der er store problemer med det eksisterende afløbssystem. 

KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING, KVARTERET VED KONGEBROVEJ, MIDDELFART | FORUNDERSØGELSE JANUAR 2013 | 7 

! 

! 

! ! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! ! ! 

! ! 

! 

! ! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

! 

Kælderoversvømmelser 

Brøndopstuvning 

vsp > 1,5 m.u.t. 

vsp 0 -1,5 m.u.t. 

vsp over terræn 

Ledningsbelastning 

overbelastet 

delvist belastet 

ikke belastet 

Overløbsbygværk

2.0 | ANALYSE AF PROJEKTOMRÅDET 

Arealet inden for oplandet er på godt 

450.000 m 2 . Området har en højdeforskel 

på omkring 38 meter. Fra kote 40 

på Julievej til kote 2 på Havnegade. Et 

luftfoto af området ses på kortet nedenfor. 

Kongebrokvarteret strækker sig fra 

villakvartererne i Middelfarts ud kant, 

gennem den centrale by til den gam le 

by ved havnen. 

Analysen af kvarteret ved Kongebrovej 

bygger på flere forskellige perspektiver, 

herunder både fag lige vurderinger 

og input fra borgerprocesser og 

tværfaglige projektcamps. 


40 

30 

Julievej - kote 40 

LUFTFOTO TOPOGRAFI 

25 

Kortet er vejledende. © Copyright Cowi A/S & Middelfart Kommune. 

Dato: 10-04-2012 15:44:31 

Målforhold: 1:5000 

20 

20 

15 

Havnegade - kote 2 

10 

SLA | ORBICON

Kvarteret ved Kongebrovejen er et 

heterogent kvarter med forskellige bebyggelsestyper 

og historiske bymiljøer. 

Herved repræsenteres nogle væsentlige 

områdetyper, der genfindes i man 

ge danske provinsbyer. 

Kongebrokvarteret har desuden mange 

forskelligartede grønne og rekreative 

områder. 

Skoven, havnen og boldbanerne ved 

stadion har hver deres kvaliteter og 

lægger op til forskellige aktiviteter. 

De to kirkegårde og de grønne områder 

ved Grimmerhus, Adlerhus, Gigtsanatoriet 

og legepladsen er også gode 

udgangspunkter for grønne pusterum 

i området. 

SLA | ORBICON 

BEBYGGELSESTYPER 

Parcelhuskvarter i Middelfarts udkant 

Villakvarter i den centrale by 

Gamle bydel sammenbyggede huse 

Historiske bygninger 

Lavt etagebyggeri, Plejehjem 

Lavt etagebyggeri 

Rækkehuse og andre boliger 

Kongebroskoven 

Boldbaner 

Kirkegård 

GRØNNE/REKREATIVE AREALER 

Skov 

Havn 

Boldbaner 

Legeplads, og andre grønne arealer 

Kirkegård 

Grønne arealer ved Adlerhus, Gigtsanatoriet 

og Grimmerhus 

Kirkegård 

Kirkegård 

Middelfart Gl. Havn 


BEBYGGELSESTYPER I KONGEBROKVARTERET 

Villakvarter i den centrale by 

Parcelhuskvarter i Middelfarts udkant Gamle bydel sammenbyggede huse Lavt etagebyggeri, Plejehjem 

Lavt etagebyggeri 

Rækkehuse og andre boliger 

HISTORISKE BYGNINGER 

Adlerhus 

Det gamle porthus til Hindsgavl fra 1852. 

Grimmerhus 

Keramikmuseum, som blev blev bygget som herskabshus 

i 1857 


SLA | ORBICON

GRØNNE / REKREATIVE AREALER I KONGEBROKVARTERET 

Skov Havn Boldbaner 

Kirkegård Legeplads Grønne arealer ved Adlerhus 

SLA | ORBICON 


2.1 | KVALITETER OG UDFORDRINGER I BYRUMMET I DAG 

KVALITETER OG POTENTIALER I KONGEBROKVARTERET 

SKOV, VAND OG HISTORIE 

Middelfart er begavet med mange 

kvaliteter. Som en borger ved borgermødet 

i november 2012 beskrev det: 

“Det er bare Danmarks smukkeste by. 

Gammel bydel, skov og strand.” 

Kongebrokvarteret ligger ved Konge 

broskovens kant og netop nærheden 

til skoven er en af de særlige kvaliteter 

ved området. 

En anden kvalitet er den smukke 

beliggenhed lige ned til Lillebælt, 

og spørger man kvarterets indbyggere 

fremhæver mange netop disse 

to kvaliteter. Skov og havn bruges 

aktivt – fx til at gå ture, lufte hund, 

lege, løbe, fiske, kigge efter marsivn i 

bæltet, plukke ramsløg i skoven mm. 

En tredje væsentlig kvalitet ved kvarteret 

ved Kongebrovej er den gamle 

bydel og de historiske bygninger, som 

danner et hyggeligt købs stadmiljø 

samtidig med, at de giver stedet identitet 

og stemning. Endelig er nærheden 

til stationen og centrum med 

dets indkøbsmuligheder med til at 

gøre kvarteret attraktivt. 

DET KUPEREDE TERRÆN 

I forbindelse med klimatilpasning ligger 

der et stort potentiale i at udnytte 

de allerede eksisterende landskabstræk. 

Terrænnet er kuperet og falder 

mange steder mod eksisterende grønne 

områder eller mod vandet. 

NÆRHED TIL SKOVEN NÆRHED TIL VANDET DET HISTORISKE MILJØ 


SLA | ORBICON

UDFORDRINGER 

NATUR OG BY ADSKILT ! 

Kongebrokvarteret har rigtig mange 

kvaliteter – både kultur og naturoplevel 

ser. 

Området er dog karakteriseret ved en 

høj grad af befæstede flader i de offentlige 

uderum og en klar opdeling 

af sorte og grønne arealer – som man 

også finder i mange andre danske byer. 

I klimatilpasningsprojektet skal der 

arbejdes med at binde Kongebrokvarteret 

bedre sammen på tværs af 

de forskellige byrum – grønne og grå 

– sådan at der skabes et sammenhængende, 

varieret og oplevelsesrigt 

bymiljø. 

Borgerne i kvarteret ved Kongebrovej 

er rigtig glade for de naturoplevelser, 

som de bor tæt på i kraft af skov og 

hav – men kan lidt af kvaliteten ved 

det grønne og det blå ikke komme helt 

ind til byens gader og pladser? 

SLA | ORBICON 

Naturen i Kongebroskoven er en af kvarterets store attraktioner. Men det er ikke til at gætte at man er tæt på en skov, når man 

står på en parcelhusvej, der ligner alle andre parcelhuseveje. Kan der komme mere natur ind i byen? 

Den smukke udsigt over Lillebælt er en af de helt store kvaliteter ved Middelfart. Men det er ikke alle steder, at bearbejdningen 

af havnen lever op til sceneriet. Hvor er byrumskvalitet, vandmiljø og beplantning på det store p-areal for foden af Brogade? 


2.2 | VISION FOR BYUDVIKLING 

Ved at håndtere vandet på terræn 

fremfor at udvide kloakken får vi 

meget igen. Rensning, magasinering, 

opsamling og transport af vand har 

forskellig funktion og udtryk, som skal 

kombineres og udformes, så der skabes 

mest mulig rekreativ merværdi. 

Vand og natur kobles, så afledningstracéer 

opleves som attaktive byrum. 

Klimatilpasningen skal udnyttes til at 

skabe et kvarter, der er grønnere, sjovere 

og sundere. 

Det kan for eksempel ske ved nye, 

grønnere udformede veje, hvor bilernes 

hastighed sænkes, og det derved 

bliver både tryggere og sjovere at 

færdes til fods eller på cykel. Dermed 

forbedres ikke bare de visuelle byrumskvaliteter, 

men der skabes også en 

sundere og mere miljømæssig bæredygtig 

by. På den sociale side kan nye 

samarbejder om anlæg og/eller drift 

af nye tiltag skabe nye fællesskaber 

og lokalt engagement. 

STATUS 

Natur og by er adskilt 

Der er mange befæstede arealer 


VISION 

Natur og by er integreret 

Bydelen er mere grøn, mere blå og mere rig på oplevelser 

SLA | ORBICON

6 MÅLSÆTNINGER 

VANDETS 

SYNLIGHED 

FRA GRÅ TIL GRØN 

MERE LEG 

OG AKTIVITETER 

NETVÆRK 

SYNERGI 

SLA | ORBICON 

Adgang til vandet Vand der flyder Vandleg Vandspejl Vandsport 

Diversitet Blågrøn by Sæsonvariation 

Eksoter Dyreliv 

Aktiv topografi Grøn og blå læring Legemuligheder 

Mere gang og cykling Sæsonvariation 

Grønne pauser Blå pauser Opholdsrum Byliv Variation 

Multifunktionalitet Bevægelsesfrihed Integreret ophold Uformelle møder Biotoper 

VANDETS SYNLIGHED – vand skal anvendes rekreativt 

og være en synlig del af byen. Der må godt 

være mange små steder, hvor vandet samler sig – 

også når det ikke regner. 

FRA GRÅ TIL GRØN – der skal skrues op for ‘hyggefrekvensen’ 

med så meget natur og så mange 

oplevelser som muligt, året rundt. 

MERE LEG OG AKTIVITETER – der skal skabes gode 

vilkår for aktive folk i alle aldre, fx i form af foreningsaktiviteter 

året rundt, nyt legested ved Postens 

Rende, og nyt samlings punkt ved Gl. Havn. 

Trafikdæmpende tiltag skal gøre det trygt at gå, 

cykle og lege i gaderne. 

NETVÆRK – der skal være endnu bedre adgang 

til skov og bælt, og ske videreudvikling af de nuværende 

‘Kløverstier’, der udpeger særlige ruter i 

Middelfart. Der skal bygges videre på kommunens 

målsætning om kvalitetsturisme: ‘et netværk af 

oplevelser fremfor enkeltstående attraktioner’. 

SYNERGI – vand fra private og offentlige arealer 

skal ikke nødvendigvis være adskilte, men spille 

sammen og komplementere hinanden, så der bliver 

skabt et åbent og tilgængeligt område. Der 

er mulighed for mere shared space, hvor grænsen 

mellem private og offentlige arealer udviskes. 


EKSEMPLER 

VILLAVEJ SOM EKSEMPEL 

I DAG 

• Regnvandshåndtering under jor den via kloak 

• Lige vejforløb 

• Befæstet 

• Minus variation 

• Minus opholdmuligheder 


BLÅ OG GRØN VEKSELVIRKNING MED VEJSTRUKTUREN 

• Regnvandshåndtering på overfladen 

• Regnbede og åbne kanaler 

• Rumlighed via beplantning 

• Fartsænkning 

• Varieret vejforløb 

• Opholdsmuligheder 

Karensvej 

Eksempel på regnbede i parcelhusvej 

SLA | ORBICON

GRØNT OMRÅDE SOM EKSEMPEL 

I DAG 

• Nedsivning og regnvandshåndtering under jorden 

via kloak 

• Ensformig beplantning græs 

• Minus variation og rumlighed 

• Minus opholdmuligheder 

SLA | ORBICON 

MINI BIOTOP 

• Regnvandshåndtering på overfladen 

• Midlertidig oversvømmelse og åbne kanaler 

• Terrænbearbejdning 

• Rumlighed via beplantning og terræn 

• Varierede aktiviteter 

• Opholdsmuligheder 

Legeplads i grønt fællesområde ved A. C. Hansens Allé 

Eksempel på frodigt grønt fællesområde med lavt plejeniveau 

og høj biodiversitet 


2.3| AKTØRER OG RESSOURCER 

Da projektet skal udvikle nye løsninger 

for håndtering af regnvand, der kobler 

klimatilpasning og byudvikling, er 

tværfaglighed og lokal forankring afgørende. 

Hvor traditionel regnvandshåndtering 

primært varetages af professionelle 

spildevandsfolk i kommune og i forsyning 

samt specialiserede virksomheder 

som fx kloakmestre, så involve 

rer dette projekt andre faggrupper 

sammen med borgere og brugere i området. 

Også lokale aktører som idrætsforeninger, 

museer og skoler kan være 

vigtige ressourcer for at etab lere, bruge 

og drive de nye løsninger til den klimarobuste 

by. 

TVÆRFAGLIGE TILGANGE 

Integrationen af klimatilpasning og 

byudvikling kræver nye samarbejder 

på tværs af faglige discipliner og etablerede 

roller. 

Når regnvandet skal håndteres lokalt 

og indgå i anlæg på overfladen som en 

del af de rekreative områder og trafikale 

systemer, så må flere faggrupper 

arbejde sammen. 

Samarbejdet involverer både gruppernes 

faglig viden og kompetencer, 

men også koblingen til de relevante 

opgaver og reguleringer, der er på 

hvert af disse områder. 

Samarbejde har betydning i planlægningen, 

hvor de forskellige faglige perspektiver 

bidrager med ideer og succeskriterier. 

Samtidig skal de udvikle 

synergi og kvalitet. Der er ofte mange 

barrierer, når man vil udvikle nye løsninger. 

Det er derfor vigtigt at arbejde 

tæt sammen helt fra starten. Samarbejde 

er også vigtigt for at sikre en god 

sammenhæng i finansiering og drift af 

løsningerne. 

I dette projekt er således flere faggrupper 

involveret udover spildevandsfolkene. 

Det er især landskabsarkitekter, 

byplanlæggere, natur og miljøfolk 

og vej og trafikplanlæggere, der har 

deltaget i denne indledende analyse. 

Museumsfolk, kommunikationsfolk, 

undervisere er eksempler på faggrupper, 

som også kan komme med faglige 

input og stå for væsentlige opgaver i 

implementering og drift. 

Særlige tre kommunale forvaltninger 

har deltaget sammen med Middelfart 

Spildevand: 

Plan og Bygningsafdelingen 

Vej og Trafikafdelingen 

Natur og Miljøafdelingen 


”Bymæssigt strækker området sig fra den åbne parcelhusbebyggelse ved Karensvej 

ned gennem byggeri fra 1930érne, og ned til den tætte/lave bebyggelse i den 

vestlige middelalderby frem til Lillebælt. Store dele af bebyggelsen er omfattet af 

en bevarende lokalplan, der sikrer bebyggelsen, men dette projekt giver mulighed 

for at skabe nyt liv mellem husene og beboerne i området. Dette kan sikre helt nye 

byplanmæssige muligheder og danne grundlag for erfaringer, der kan benyttes i 

resten af Middelfart og ved andre byområder. ” 

Plan og Bygningsafdelingen 

”På vejområdet vil projektet kunne sætte nye standarder for udnyttelse af vejareal 

på en mere spændende og menneskelig måde. Vi skal lære at håndtere vand på 

vejen i modsætning til tidligere, hvor opgaven altid har bestået i at få vandet væk 

fra vejen. Samtidig skal der findes løsninger på håndtering af salt og nye grønne 

områder ved vejen” 

Vej og Trafikafdelingen 

”Natur og Miljø står for udarbejdelse af Spildevandsplan og Klimatilpasningshandlingsplan 

og er samtidig myndighed på de miljø- og naturmæssige forhold i kommunen. 

Vi ser projektet som værende med til at anvise nye løsningsmuligheder, og 

som en besvarelse af de udfordringer, vi står overfor. Samtidig ser vi projektet som 

en mulighed for at være med til at påvirke lovgivningen i en retning, som gør det 

muligt at gennemføre nye løsninger. Indpasning af nye naturelementer i bymiljøet 

kan vi også se som et spændende tiltag. Recipienterne bliver en vigtig faktor og 

recipientkvalitet er derfor også en parameter, der kommer fokus på.” 

Natur og Miljøafdelingen 

”Middelfart Spildevand er som forsyning en vigtig spiller i arbejdet med klimatilpasning. 

Middelfart Spildevand arbejder sammen med Middelfart Kommune i arbejdet 

med en handlingsplan for klimatilpasning. En stor del af de løsninger, der skal tages 

i brug finansieres af Middelfart Spildevand, der også skal stå for driften af disse.” 

Middelfart Spildevand 

SLA | ORBICON | AALBORG UNIVERSITET CPH

LOKAL VIDEN, NYE RELATIONER OG 

SAMARBEJDER MED BORGERNE 

Den traditionelle håndtering af regnvand 

i kloakker og rensningsanlæg kan 

ses som en usynlig by i byen. Den er 

usynlig for borgerne, fordi rørene bogstavlig 

talt ligger under jorden, men 

også fordi hele systemet primært bliver 

varetaget af spildevandsfolk med 

en særlig ekspertise. Borgerne har i høj 

grad rollen som forbrugere, der betaler 

for denne service, og evt. klager, når 

der er problemer. 

Projektets ambitioner om at håndtere 

regnvandet lokalt og lade det bidrage 

til byens rekreative arealer, bringer 

regnvandet frem på byens overflade. 

Håndtering af regnvandet går på 

denne måde fra at være et teknisk 

problem, der skal løses af fagfolk, til 

at være et potentiale for nye rekreative 

og naturmæssige værdier i byen. 

Dermed bliver det også en sag, der involverer 

alle – på forskelige måder: 

– Borgernes viden og ideer om byen 

og deres liv i byen er vigtige bidrag til 

kortlægningen af byen, dens kvaliteter 

og udviklingen af disse gennem de nye 

løsninger. Borgerne har meget stor viden 

om det lokale område, som planlæggere 

ikke kan have. Og borgerne 

skal gives mulighed for at sætte sig 

ind i de nye løsninger og få inspiration 

til at bidrage til at udvikle deres by. 

SLA | ORBICON | AALBORG UNIVERSITET CPH 

– Borgerne skal bruge de nye anlæg i 

byen og tage medejerskab for at passe 

på dem. Det er vigtigt, at borgerne og 

brugerne har en viden om disse anlægs 

funktioner. Ved kraftig regn vil nogle 

af vejene fx fungere som afløb, mens 

der omvendt vil være fx bassiner, som 

er tørlagte i perioder med lidt regn. 

– De nye anlæg til håndtering af regnvand 

stiller krav om drift og vedligehold. 

I projektet er det en særlig 

opgave at inddrage borgerne i diskussioner 

af, hvordan dette kan løses. Der 

skal udvikles nye forretningsmodeller 

og fx kan grundejerforeninger få nye 

roller på lokale veje. 

– I dele af byen skal borgerne håndtere 

regnvandet på egen grund for at undgå, 

at det belaster kloakker og rensningsanlæg. 

Desuden skal det bidrage 

til at borgere, der bor i områder, hvor 

vandet strømmer til, undgår oversvømmelser. 

– I tilfælde af ekstremregn skal borgerne 

i dele af byen sikre deres huse mod 

oversvømmelse i kældrene. Det er desuden 

vigtigt, at borgere generelt har 

viden om, hvordan de skal forholde sig 

for at undgå og formindske skader på 

personer og værdier. 

– Hvis Middelfart skal løfte udfordringen 

med at styrke grøn vækst og skabe 

nye arbejdspladser på dette område, 

kan borgerne bidrage til denne ud 

vikling ved at efterspørge lokal arbejds 

kraft og nye løsninger i deres hus 

og ha ver. 

På den måde kræver den klimatilpassede 

by nye typer af relationer mellem 

borgerne og professionelle. Både 

borgere og professionelle skal således 

udvikle ny viden og indgå i nye samarbejder. 

Eksempler på det er Haveselskabet, 

som har et projekt om 

håndtering af regnvand i egne haver i 

området ved A.C. Hansens vej i samarbejde 

med kommunen. En indledende 

borgerworkshop (afholdt november 

2012) har bidraget til at inddrage lokal 

viden i denne forundersøgelse. 

I dele af byen skal borgerne håndtere regnvandet på egen grund for at undgå, at det 

belaster kloaker og rensningsanlæg 


DE MANGE AKTØRER 

Klimatilpasning er et potentiale for at 

udvikle byens kvaliteter. Det kræver 

samtidig nye løsninger på tværs af forskellige 

fagområde og en god forankring 

af de nye løsninger lokalt. Der er 

mange nye grupper, der skal involveres 

i den klimarobuste by, og de forskellige 

grupper har forskellige former for 

viden og andre ressourcer, der skal 

sættes i spil: 

AKTØRER I OMRÅDET 

Beboere 

Grundejerforeninger, ejerforeninger, 

almene boligselskaber 

Erhverv 

Plejehjem, Gigtsanatoriet 

Idrætsklubber/ anlæg 

Keramikmuseet og Middelfart 

Museum 

Havnen 

ANDRE AKTØRER 

Middelfart Spildevand 

Middelfart kommune 

Byggecentrum 

Turistkontoret/foreningen 

Middelfart TV 

Vestre Skole 

DN og andre lokale foreninger 


Grønne gader er blevet et fællesanliggende i Portland, Oregon. Her kan borgerne ‘adoptere’ et 

grønt regnbed for at undgå oversvømmelser ved skybrud. Kommunen sørger for at oplære de 

frivillige i at pleje regnbedene. 

SLA | ORBICON | AALBORG UNIVERSITET CPH

2.4| UDFORDRINGER 

Projektet er som nævnt i indledningen 

et udtryk for et paradigmeskift med 

mange fordele for natur, miljø og byens 

rekreative kvaliteter mv. Men der 

er naturligvis også udfordringer, når 

man vil skabe innovative løsninger: 

DEN SVÆRE INTEGRATION AF 

TRADITIONELLE OG NYE TILGANGE 

Innovative projekter opererer på 

’u ke ndt terræn’, hvor man så at sige 

skal na vigere og lære, mens man finder 

vej. Det er samtidig en udfordring ved 

paradigmeskift, at de nye perspektiver 

kræver en kritisk distance til tidligere 

normer om kvalitet, gyldig viden, eksisterende 

praksisser og reguleringer. 

Det er dog ikke projektets mål at 

smide ’barnet ud med badevandet’, 

men at søge at integrere potentialerne 

i de innovative overfladebaserede løsninger 

med kvaliteter i det traditionelle 

kloakbaserede tilgang. Det kræver 

både åbenhed og løbende refleksion. 

TVÆRFAGLIGHED 

Projektet kræver som tidligere nævnt 

en kobling af etablerede fagområder 

og forvaltningspraksisser. De forskellige 

faggrupper skal være åbne overfor 

andre perspektiver, og integrere de nye 

løsninger i deres faglige område. En 

hel særlig udfordring knytter sig til at 

integrere lokal (lægmands)viden med 

professionel faglig viden. 

SLA | ORBICON | AALBORG UNIVERSITET CPH 

NYE ROLLER OG RELATIONER 

Da der ikke er tradition for at involvere 

borgerne i håndtering af regnvand, 

skal projektet også udvikle nye løsninger 

på dette område. Det gælder 

nye metoder til at involvere borgerne 

og styrke samarbejdsrelationerne til 

de forskellige fagfolk i kommune og 

forsyning. Dette kræver nye kompetencer 

blandt de professionelle til at 

facilitere samarbejde med borgere og 

brugere og styrke dialogen mellem 

mange forskelige perspektiver. 

NYE FORRETNINGS 

OG DRIFTSMO DELLER 

De nye løsninger kræver nye forretningsmodeller, 

der håndterer finansiering 

og drift. Det er en særlig udfordring 

at finde løsninger på dette 

område efter selskabsgørelsen af 

forsyningerne, som stiller særlige 

ram mer op for deres engagement. 

Be ta lingsreglerne for forsyningen og 

kom munens mulighed for at investere 

og drifte klimatilpasningsløsninger er 

under revision og forhåbentlig på vej til 

at bakke op om projektets ambitioner. 

NYE BYELEMENTER 

Projektets vision om nye løsninger 

betyder udvikling af nye løsninger 

og måder, som vand og natur indgår 

i byen på. Der vil være årstidsvariationer, 

og der vil være veje med vand 

på ved kraftig regn, og render, som 

står tomme, når det ikke regner. Der 

vil være nye byelementer som regnbede 

og høje kanter. Det er afgørende, 

at borger og brugere har viden om 

disse elementer og deres funktion og 

tager medejerskab og passer på disse 

anlæg, selv om de opfører sig lidt anderledes, 

end vi er vant til. 

Frivillige sørger for pleje af regnbedene I Portlands ‘Green Streets.’ Kommunen er 

stadig ansvarlige for den overordnede drift og pleje, og for at bedene fungerer, men 

de frivillige hjælper til med opsamling af affald, fjernelse af nedfaldne blade samt 

eventuel ukrudtsfjernelse og vanding. 


2.5 | SÆRLIGE EKSISTERENDE KVALITETER 

Der er identificeret en række særlige 

kvaliteter i byrummet, som skal bibeholdes 

i de nye klimatilpasningsprojekter. 

De fremgår i oversigtsform her. 

ALLÉEN PÅ ADLERHUSVEJ 

Alléen på Adlerhusvej er en vigtig del af Middelfarts 

selvforståelse. Det er en rest af den 

pompøse vej fra Middelfart til Hindsgavl Slot. 

Træerne på alléen øst for Adlerhus er ved at dø, 

er derfor nødt til at blive fældet. 

Alléen som byrumskvalitet skal bevares, men 

kan nytænkes i en reetablering som en klimatilpasset 

allé. 


GL. HAVN 

Gl. Havn har i dag en størrelse som gør, at der er 

stor fleksibilitet i brug til større og mindre begivenheder. 

Denne mulighed betragtes som en byrumskvalitet 

og ønskes bevaret. 

Adlerhusvej P-areal på Gammel Havn ved Brogade A.C. Hansens Allé 

Kongebrovej 

Vesterløkke Allé 

A.C. Hansens Allé 

TRAFIKAFVIKLING 

Kongebrovej, A.C. Hansens Allé og Vesterløkke 

Allé udgør primære trafikårer igennem kvarteret 

og denne funktion skal bevares. 

Blandt borgerne er der dog et stort ønske om at 

hastigheden på A.C. Hansens Allé bliver dæmpet. 

SLA | ORBICON

FISKETORVET 

Fisketorvet ligger i Middelfarts historiske hjerte 

og er sandsynligvis byens oprindelige mødested. 

I 1957 blev “Marsvinebrønden” opstillet som et 

mindesmærke for byens marsvinejægere og deres 

historiske laug. Det er et springvand i en 

brønd med kobberreliefer hele vejen rundt, som 

viser motiver fra marsvinsfangsten. 

Fisketorvets funktion som torv samt Marsvinebrønden 

skal bevares. 

Marsvinebrønden på Fisketorvet Brostensbelægning i Gl. Vestergade 

SLA | ORBICON 

Gl. Vestergade 

Buggesgade 

Brogade 

DEN HISTORISKE KERNE 

Brostensbelægning i Brogade, Gl. Vestergade 

og Buggesgade. Området kan godt nytænkes i 

forhold til klimatilpasning og vandhåndtering, 

men udtrykket med brosten ønskes bevaret. 

Brogade er den middelalderlige vej fra færge og 

skibsbroen op i byen og videre ind over Fyn. 

BORGERNES MENING 

I november 2012 blev der afholdt en åben borgerworkshop 

for hele kvarterets borgere. Her blev 

der orienteret om projektet og borgerne blev 

involveret i form at kortlægge deres nuværende 

brug af området samt at diskutere idéer til nye 

muligheder ved klimatilpasningen. 

Resultaterne af workshoppen er sammenfattet 

i bilag F. 

Tit gåture her, specielt da hunden var med. Om 

vinteren er terrænet dog noget vådt. 

Kvaliteten ved vores bydel er, at den ligger 

tæt ved havn, skov og centrum af byen. Vi 

bor på Birke allé. 

Turen langs vandet fra Gl. Havn til Kongebrogården 

er helt ”eventyrlig” på alle tider 

af året. Stien er altid i god stand – dejligt. 

Skoven her kunne udlægges til urørt område og man 

kan endda få penge for dette ”kunstgreb”. Herved undgås 

store maskiners færden og dybe hjulspor undgås. 

Skovvejene er med årene blevet mere ufremkommelige 

p.g.a. store maskiners kørsel her. 

På A.C. Hansens allé og Adlerhusvej køres der for 

stærkt og her er vi generelt utrygge i trakken! 

Vi er glade for de legepladser der er. Der må gerne 

komme ere. 

Vi er glade for de muligheder 

skoven giver for motion, men det 

kunne godt suppleres med udendørs 

tnessredskaber – når man nu alligevel 

er der ude. 

Legepladser for 

voksne. 

Vi skal have et 

havnebad 

Kan de mange o. 

arealer bruges til jordvarmeanlæg? 

Ved det 

på den korte bane ikke 

har noget med vand at 

gøre :-) 

Kvaliteter 

De ellers charmerende kvarterer her bliver stærkt udfordret af tilyttere, som 

på en gang er fascineret af kvarteret lette og luige kvalitet, og samtidig har 

ambitioner om at have et stort hus at indrette sig i. De kender dårligt nok 

kvarteret før de forelsker sig i ideen om et hus her plus en stor tilbygning. Da 

det også virker som om lokalplanerne kun i ringe omfang forhindrer denne 

ret omfattende ekstra bebyggelse, og kommunen ikke hr vist særlig stor vilje 

til at sætte bevarelsen af kvarteret over andre hensyn (måske hensynet til at få 

attraktive skatteydere til byen?) – er kvarteret i fare for at blive overbebygget. 

Hensynet til det eksisterende indebærer også at undgå mere tung bebyggelse 

– både i relation til miljøplanerne og til bybevarelsen generelt. Interesserede 

købere burde adviseres om, at man i store træk bør holde sig indenfor rammerne 

af eksisterende bebyggelse. 

Crosst el. lign. 

Legeplads 

Vandreservoir 

under buebanen 

I det markerede skovom- Bussesgade – Dårlig vejbelægning der Adlerhus vej er beliggende i et utroråde 

er der meget fugtigt. er vigtige og positivt. 

står altid store pytter. 

lig godt område tæt på skov, strand 

Vandhuller med tus- 

og by. Adlerhus vej er bebygget med 

ser mv. Området kunne hurtigkørende trak. Her kan jeres Generelt: Gode initiativer m/ GRØNNE villaer af muremestertypen, i den 

udnyttes rekreativt med planer være med til at dæmpe trak områder. 

nedre del er det fortrinsvis i den side 

”natursti” med oplevelse ken. 

Bl.a. P-området neden for Brogade : med ulige nr. der er bebygget og 

af små dyr-/insekter i 

kan det ændres til GRØNT område? modsat i den øvre del. 

deres rette element. 

rekreative arealer på oentlige 

(Rekreativt mm.) 

Den har en utrolig smuk allé af kas- 

arealer (vandskulpturerer. Torvet Og hvor kan der så laves P-hus? 

tanjetræer – men de er desværre ved 

f.eks. der er meget kedeligt og uegnet 

at uddø – dels pga. trak igennem 

til ophold og rekreation. 

Kirkegårdsstien: Folk går tur – MUDRET tiderne. 

Forslag: LAV RENDE! 

adgang til Bæltet? Gerne i Forbin 

Der vil være rig mulighed for at gøre 

delse med havnefronten. 

Meget vand løber ned fra Kongebrovej Adlerhus vej attraktiv med opsam- 

til parken. Området bliver MEGET vådt/ ling af regnvand aedningskanal. 

sumpet. 

Kastanjetræer langs Adlerhusvej bevares. Den nederste 

Forslag: DRÆN – der leder vandet ned i Der er fortiden en grø i den nedre 

del af alléen har meget elendige træer eerhånden. 

Postens Rende! 

del, men vejens beskaenhed før at 

vandet løber i modsat side og videre 

Hele området vil blive gravet op pga. mu- ned til Behrendsvej. 

seumsudvidelse. Landskabsarkitekterne 

(WAD) vil blive orienteret om denne Udfordringen er at begrænse trak- 

aen. 

ken. 

Den gamle bydel med smedegade/ De næste to år vil der ligeledes være 

Knorregade og Kirken er unik og bør en øget trak, idet motorvejsudvi- 

bevares – evt forskønnes lidt. 

delsen gør at trakken vil ledes ned 

igennem bydelen. 

Meget rekreativt område, nu meget 

dårligt drænet fra skoven. Oprydning 

og oprensning mangler. 

Området har gennem tiden givet utallige 

gode timer med leg. 

Trakændring ved kørsel Kongebrovej 

om A.C. Hansens Allé har givet alt for 

høj hastighed på A. C. Hansens Allé. 

Fordele: 

Tæt ved banegård og indkøb. 

Gode steder at gå ture. 

Godt sammenhold og netværk i området med vejforening. Folk hjælper hi- 

1. 

nanden – A. C. Hansens Allé, Egevej, Langedamsvej, Vesterløkke Allé. 

- Gl. Vestergade – vandsidens kajplads bør anvendes til an 

det end P-plads og boligbyggerier, men f.eks. den (ulæseligt) 

God legeplads. 

fest, Visens skib og lign. – helst formål hele året. 

- Gl. Vestergade stillegade problem med parkering på begge Udfordring: 

Hurtig trak. 

Charme og sjæl i de gamle gader og gamle velbevarede huse. 

sider af gaden. 

- Hvad med parkering i skranten ved ”Vendepladsen”. 

Tung trak fra Kongebrovej 

som kører gennem A. C. 

2. 

Hansens Allé. 

Kvarterets atmosfære. Kvarterets i forvejen meget grønne islæt med nær 

- Regnvand fra tage med vandet: Hvorhen – Hvordan? 

Forslag: 

til skoven. Kort afstand til bæltet og bymidten – indkøb o.s.v. 

Forslag: Åbne rør til havnen, aedning til Lillebælt, eller evt. Chikane som kan optage UDFORDRING – nedbremsning af biltrak hastigheden i kvarteret. 

opsamling. 

vand og dæmpe farten på 

Kort afstand ud byen til videregående trakårer, kollektiv trak (bus, 

- Udadgående hældning af Kajgaden (mod havnebassin) så trak på A. C. Hansens Allé. 

tog). 

undgås sump langs stenmuren. 

- Adskillelse af overadevand/tagvand og spildevand??? 

Indretning af rekreative aktivitetsrum i skoven. 

Gode gåture i kvarteret som sådant. 

Udsigt 

Miljø 

Tæt ved skov og vand 

Problemer 

Parkeringsproblemer 

Kloakken i Brogade udfor 2A og 3 stinker 

Rotter i gl. Vestergade 

Problemer med tung trak i Brogade 


evaring af grej. 

2.6 | GÆLDENDE RAMMER OG PROJEKTER PÅ VEJ 

Der er seks forskellige aktuelle planer, 

der kan have indflydelse på klimatilpasnings 

projektet. 

Dette gælder både gældende kommunal 

planlægning og konkrete projekter, 

der er på vej til at blive udført. 

Planer fremgår i oversigtsform her, 

men findes også vedlagt som bilag. 

Små bådskure, 3,0m x 5,0m til opbevaring af grej. 

Reference til cirkulær bænk ved enden af 

molen. Træ med skibslak, gedigent skibstømmerhåndværk. 

GL. HAVN UDVIKLINGSPLAN 

Udviklingsplanen for Gl. Havn skal i spil og inkluderes 

i klimatilpasningsplanen. Heri ligger en idé 

om at markere det gamle færgeleje (Gammel 

Bro) for enden af Brogade. Der er stadig plads til 

nytænkning i forbindelse med projektet. Det er 

også et ønske, at der fastholdes en åben flade, 

der kan bruges til festivaller o.l. (Bilag A) 

Rustike over ader, som beton støbt på stedet, harmonerer 

nt med de gamle eksisterende brosten. 

Belysning i et nøgternt design med en afskærmet 

lyskilde, der ikke forstyrrer skibstra kken. 

Lyspunktshøjden skal ikke være højere end 3,8m. 

Bænkene på Gl. Havn skal have et robust og massivt 

udtryk. De skal være mobile og kun kunne yttes med 

teknisk assistance. 


Ved det grønne anlæg 

anvendes samme bænk 

som ved havnefranteo 

1:500 

BEVARENDE LOKALPLAN 

Lokalplan nr. 23.16 for “Bevaring i Middelfarts 

gamle bydel og i Vesterløkken” dækker et stort 

område af det centrale Middelfart, herunder en 

stor del af kvarteret ved Kongebrovej. 

Lokalplanen dækker store områder af kvarteret 

ved Kongebrovej og skal følges ifm. klimatilpasningsprojektet. 

De fleste bestemmelser vedrører 

GAMMEL HAVN, MIDDELFART 

Forslag B 

dog bygningsmæssige forhold med kun nogle 

Udarbejdet for Middelfart Kommune af LAND+ 

December 2010 enkelt forhold om hegn, stakit, beplantning mv. 

som kan berøre uderum. (Bilag B) 

Det grønne anlæg set fra syd-øst. Buede stier med beplantning af græsser 

GAMMEL HAVN, MIDDELFART 

Forslag B 

Udarbejdet for Middelfart Kommune af LAND+ 

December 2010 

SKOVPLAN FOR KONGEBROSKOVEN 

Kongebroskoven skal fastholdes som fredskov/ 

naturskov med minimal drift. Der er i skovpalnen 

åbenhed for ny struktur ved fældning af 

gamle træer, og beplantning af ny skov, med 

henblik på CO 2 reduktion 

(Bilag D: Forslag til Middelfart Kommunes 

samlede skovstrategi og –plan for bæredygtig 

skovdrift. Marts 2011) 

Forslag til Middelfart Kommunes samlede 

skovstrategi og –plan for bæredygtig skovdrift 

Marts 2011 

SLA | ORBICON

GRIMMERHUS 

Keramikmuseet Grimmershus udvides med et 

prospekt REDEGØRELSE på ca. 40 mio. i 2013 til det dobbelte 

areal. Dette kan give flere fodgængere fra og 

eller ændre på mur- og nagelfast inventar, såsom paneler, fl iser 

og kakkelovne. Lokalplanen er i overensstemmelse med dette. 

til bymidten. (Bilag E) 

Ny bebyggelse 

De bærende kvaliteter i projektet er, at sikre harmoni i det 

samlede færdige bygningsanlæg samt at sikre, at nybyggeriet 

har naturlig sammenhæng til og ikke virker dominerende i forhold 

til de eksisterende fredede bygninger. Projektets grundlæggende 

idéer er således udmøntet i specifi kke lokalplanbestemmelser 

omkring bebyggelsens disponering, placering og 

udformning. 

Forslag til indpasning af nybyggeri, parkering mv. 

SLA | ORBICON 

18 


Parkering 

Kongebrovej 

Vestre 

kirkegård 

Lillebælt 

kirkesti sti til kulturøen 

Alle 

FODBOLDBANEN 

I 2013 udvides Stadion med et nyt omklædnings 

og klubhus. (Bilag C) 

O M - O G T I L B Y G N I N G T I L M I D D E L F A R T S T A D I O N 

EKSIS. BYGN. 

MIDDELFART STADION 

NY. TILBYGN. 

BILLET. 

(flyttet) 

HAVESELSKABETS PROJEKTER 

Haveselskabet laver i samarbejde med Niras og 

Middelfart kommune et borgerdrevet LARprojekt 

i området ved A.C. Hansens Allé. (Bilag G) 

Projektet består af: 

1. Afledning af tagvand fra fra villaerne på vestsiden 

af Egevej til regnbede i egen have med 

overløb til Postens Rende 

2. Løsninger for håndtering af hverdagsregn 

ved villaerne rundet om legepladsen (villaerne 

inden for firkanten Egevej, Langedamsvej, A. C. 

N 

Hansens Allé og Vesterlykke Allé). Denne løsning 

baseres bl.a. på et fælles anlæg til regnvandshåndtering, 

samt mulighed for overløb til de omkringliggende 

veje ved kraftig regn. 


Situationsplan 1:500

3.0 | DE TRE REGNSCENARIER 

I dette projekt er regnvandshåndte ring 

en bærende parameter i udvikling af 

nye byrumsdesigns. Der skal udvikles 

løsninger, hvor strømmende og stillestående 

regnvand bliver et centralt 

element i oplevelsen af byrummet. 

Byrumsløsningerne skal fungere i 

både tørvejr og regnvejr, men også 

væ re robuste i forhold til at håndtere 

de sjældne skybrud. Vekslende vandvolumener 

i forskellige vejr situationer 

bliver derfor en styrende form givnings 

parameter. 

For at håndtere regnafstrømning som 

en designparameter opstilles tre regnscenarier: 

• Hverdagsregn T(0,2) 

• Kraftig regn T(2) 

• Ekstremregn T(100) 

Disse regnscenarier skal bruges operativt 

i udviklingen og vurdering af 

designløsninger. 

De tre regnscenarier er defineret som 

”hverdagsregn”, ”kraftig regn” og ”ekstremregn”. 

Regnscenarierne er defineret 

ud fra en model og er beregnet 

som middelintensitet på en regn af 10 

minutters varighed. 

Figuren til højre illustrerer de tre scenarier 

ved at vise forholdet mellem 

andelen af årsnedbør og regnens 

intensitet. Det kan bemærkes, at 

frekvensen for ekstremregn t(2), 

når klimafaktoren på 1,3 inkluderes, 

næsten svarer over ens med til 

frekvensen for DMI’ definition af skybrud. 

Regnintensitet 


Ekstremregn maks. 

Ekstremregn min. 

Kraftig regn 

Hverdagsregn 

T(100) (1 regn pr. 100. år) 

43,3 µm/s 

343 l/s pr. ha 

T(20) (1 regn pr. 20. år) 

30,35 µm/s 


T(2) (1 regn pr. 2. år) 

16,67,03 µm/s 


T(0,2) (5 regne pr. år) 

7,03 µm/s 

70 l/s pr. ha 

Hverdagsregn 95% 

Andel i årsnedbøren 

Servicemål for fælleskloak / 

nedsivning på ubefæstede arealer 

T(10) (1 regn pr. 10. år) 

25,7 µm/s 


Løsningsinterval 

for håndtering af 

ekstremregn 

Kraftig regn 4-5% 

Ekstremregn

HVERDAGSREGN 

Hverdagsregn udgør 95 % af årsnedbøren. 

Afløbsteknisk er denne regn 

defineret ved gentagelsesintervallet 

t≤0,2. Kort fortalt vil det sige, at det 

kun 5 gange om året vil regne mere 

end, hvad vi betragter som hverdagsregn 

– statistisk set. Afstrømningen 

fra en hverdagsregn er beregnet til at 

maksimalt at være 7 l/s pr. 1000 m 2 

befæstet areal. 

Hverdagsregn skal indpasses i byrummet 

på en sådan måde, at den ikke 

må blive til gene for byens funktioner. 

Ideelt set skal indpasningen bidrage 

som et rekreativt element. 

Ved hverdagsregn afstrømmer regnvand 

langs kantstenen, men det skal 

muligt at krydse vejen tørskoet. 

SLA | ORBICON 

KRAFTIG REGN 

Kraftig regn udgør 45% af årsnedbøren. 

Afløbsteknisk er denne regn defineret 

ved gentagelsesintervallet fra 

t>0,2 til t=2. Kort fortalt vil det sige, 

at der kun vil falde 45 regnbyger om 

året i denne kategori – igen statistisk 

set. Afstrømningen fra en kraftig regn 

er beregnet til maksimalt at være 17 l/s 

pr. 1000 m 2 . 

Den kraftige regn er sjælden, men dog 

alligevel så hyppig, at den ikke må lukke 

byens funktioner. 

Ved kraftig regn må der ikke strømme 

mere vand på kørerbanen, end det skal 

være muligt at krydse gaden i gummistøvler, 

og at trafikken kan afvikles 

– dog med en evt. nedsat hastighed. 

EKSTREMREGN 

Ekstremregn udgør under 1% af 

årsnedbøren. Afløbsteknisk er denne 

regn defineret ved gentagelsesintervallet 

fra t>2 til t=100. Det vil sige, at 

der statistisk kun vil falde én ekstremregn 

hvert 2. år. Afstrømningen fra en 

ekstremregn er beregnet til maksimalt 

at være 43 l/s pr. 1000 m 2 . Denne 

maks. afstrømning giver dog et meget 

skævt billede af, hvad en ekstremregn 

reelt er. Afstrømningsvolumenet for 

ekstremregn spænder nemlig meget 

bredt. Over hundrede år vil der eksempelvis 

kun opleves én T(100) regn med 

en afstrømning på 43 l/s pr. 1000 m 2 , 

mens der vil opleves halvtreds T(2)regne, 

hvor afstrømningen er 17 l/s pr. 

1000 m 2 . 

Ved de meget sjældne ekstremregne 

betyder fremkommelighed overordnet 

set ikke noget. Her handler det om at 

sikre bygninger mod oversvømmelse 

og beskytte borger mod kontakt med 

spildevand. 

Overordnet set er visionen at klimasikre 

mod en t(100) regn, men i nogle 

byrum kan dette være et urea listisk 

mål. Til håndtering af ekstremregn er 

derfor opstillet et interval, som alle 

løsninger skal ligge inden for. Som 

minimum skal designløsningerne 

kunne håndtere en ekstremregn på 

t(20) svarende til 30 l/s pr. 1000 m 2 , 

men i videst muligt omfang skal 

designløsninger udformes til en T(100) 

regn. Ekstremregnsløsninger skal derfor 

ligge i intervallet mellem Ekstremregn 

min. og Ekstremregn maks. 


3.1 | KLIMATILPASNING AF KLOAKKEN 

Den eksisterende kloak i kvarteret ved 

Kongebrovej har for lille kapacitet i 

forhold til omfanget af de tilsluttede 

arealer. 

At kloakken er for lille skal ses i det 

perspektiv, at klimaforandringerne 

har medført, at der i dag ”produceres” 

mere regnvand pr. m 2 befæstet overflade 

i byen. Samt at andelen af m 2 

befæstet overflade i området er øget, 

siden kloakken blev anlagt. Eksempelvis 

er der sket en fortætning i form af 

nyt byggeri, nye parkeringspladser og 

nye veje. 

Traditionelt løses denne problemstilling 

ved metoden ”udbygning”. Det vil 

sige, at kloakkens kapacitet øges ved 

udbygning af kloakken med flere rør 

eller en opdimensionering af de eksisterende 

ledninger. 

I dette projekt er der valgt en alternativ 

metode, nemlig ”afkobling”. Her er 

konceptet at afkoble så store arealer, 

at kloakkens kapacitet igen bliver 

tilstrækkelig for de resterende tilsluttede 

arealer. 

Kvarteret ved Kongebrovej er beregnet 

vha. en hydraulisk model, som viser 

hvor store befæstede arealer, der skal 

afkobles fælleskloakken for de enkelte 

projektområder. 

Der er udpeget tre hovedoplande som 

grundlag for projekter: 

1) Pigekvarteret, Stadion og Postens 

Rende. 

2) A. C. Hansens Allékvarteret, Vester 

Kirkegård og træskibsværftet. 

3) Adlerhusvej, Knorregade, og Brogade. 

Ved afkobling af regnvand fra fælleskloakken, 

opnås der udover en reduktion 

af risikoen for kælderoversvømmelser 

også en række store miljømæssige 

og økonomiske forbedringer. Alt 

det vand, der ikke ledes i kloakken, 

vil nemlig fremover hverken belaste 

driften på Middelfart Rensningsanlæg 

eller forurene vandmiljøet gennem 

overløbs bygværkerne til Lillebælt og 

Postens Rende. På den måde er der et 

stort potentiale ved metoden ”afkobling” 

frem for ”udbygning”. 

Udfordringen ved afkobling er imidlertid, 

at det regnvand, der fremover ikke 

ledes i kloakken, skal håndteres på 

terræn i byens landskab. Her gælder 

tre overordnede koncepter, der må anvendes 

i kombination: 

1) Nedsivning af regnvand til grundvandsdannelse. 

2) Fordampning af regnvand til atmosfæren. 

3) Afledning af regnvand i render til 

Lillebælt eller det lokale vandløb Postens 

Rende. 

I de følgende afsnit opstilles en løsningramme 

for brug af disse tre koncepter. 


1 

Der er udpeget tre hovedoplande som grundlag 

for projekter: 1) Pigekvarteret, Stadion og 

Postens Rende 2) A. C. Hansens Allé-kvarteret, 

Vester Kirkegård og træskibsværftet. 

3) Forløbet omkring Adlerhusvej, Skovgade, 

Knorregade, og Brogade. 

1 

2 

2 

3 

3 

Oplande 

Projektområder 

SLA | ORBICON

3.2 | NEDSIVNING AF HVERDAGSREGN 

Nedsivning er en simpel metode til 

afkobling af regnvand fra kloakken. 

Nedsivningsanlæg kan have mange 

udformninger fx regnbede, faskiner, 

trug, græsarmeringer mv. Der er 

mange fordele ved nedsivning, eksempelvis 

sker der i et regnbed både 

rensning, forsinkelse og fordampning 

af vandet, og der skabes potentiale 

for nye grønne elementer i byrummet. 

Grønne elementer sikrer et svalt 

mikroklima om sommeren, dæmper 

trafikstøj, giver læ og reducerer 

mængden af støvpartikler i luften. 

Potentialet og effekten af nedsivning 

er imidlertid stærkt betinget af de helt 

lokale jordbundsforhold og afstanden 

til det terrænnære grundvandsspejl. 

I området ved Kongebrovej består 

jordbunden primært af moræneler, 

som kun er delvist egnet til nedsivning 

af regnvand. På den baggrund er 

det vurderet, at kun hverdagsregn 

realistisk kan nedsives. Det betyder, 

at nedsivningsanlæg skal etableres 

i kombination med andre løsninger, 

der kan håndtere kraftig regn og ekstremregn. 

Sådan en løsning kan være 

en kantstensopsamling i kørebanen, 

der kan lede regnvandet ned til Lillebælt, 

når nedsivningsanlægget ’løber 

SLA | ORBICON 

over’. Ved denne kombination opnås 

det, at kørebanen ikke skal lede vand 

under hverdagsregn, men blot kan 

fungere som en billig fleksibel aflednings 

rende under kraftig regn, som 

forekommer sjældnere. Der kan må 

dog kun afledes regnvand til kørerbaner, 

der også er afkoblet fra fælleskloakken, 

da nedsivningsanlægget ellers 

vil få en meget begrænset klimatilpasningseffekt. 

Jordbundens faktiske nedsivningsevne, 

og afstanden til det sekundære 

grundvandsspejl er ikke afdækket 

for projektområdet. I konkurrencens 

ramme er jordens nedsivningsevne 

fastlagt til 5*10 6 m/s, og afstanden 

til det sekundære grundvandsspejl 

forudsættes at være tilstrækkelig. 

Disse to forhold er vurderet rimelige 

som forudsætninger, fordi der på de 

historiske kort for området ikke er vist 

drængrøfter. Samtidig resulterer et 

kuperet terræn generelt i stor afstand 

til grundvandsspejlet (lavningerne undtaget), 

og til slut fordi der arbejdes 

med en høj klimafaktor (1,3) ved dimensioneringen, 

og særligt fordi nedsivningsløsningerne 

ikke må stå alene, 

men altid skal planlægges i samspil 

med en overløbsmulighed. 

Først i forbindelse med en senere projektering, 

gennemføres lokale prøveboringer. 

Hvis disse forundersøgelser 

viser, at nedsivning ikke er en 

mulighed lokalt, kan et regnbed alligevel 

etableres. Dog i en version hvor 

det nedsiver til dræn. Drænet bliver 

selvfølgelig et fordyrende og mindre 

elegant indgreb, men det vil medføre 

gode robuste løsninger med masser 

af byrumskvalitet. Hvordan drænet i 

praksis kan føres op på terræn eller til 

en recipient, kan først vurderes som en 

del af projekteringen. 

Råjord 

filtermuld 

infiltration 

Regnbed med filtermuld og nedsivning 

Råjord 

filtermuld 

drænledning 

Regnbed med filtermuld, dræn og evt. begrænset nedsivning. 


I tre områder må der dog ikke ske nedsivning 

uden dræn: 

1) I den gamle bykerne må nedsivning 

kun ske til dræn, fordi det terrænnære 

grundvandspejl her forventes at være 

højere end i den øvrige del af oplandet, 

og fordi lokale ændringer i grundvandsspejlet 

kan skade funderingen i 

de gamle huse. 

2) Et areal ved træskibsværftet har 

tidligere været anvendt som tjæreplads, 

og er derfor kortlagt som 

forurenet. Her må der derfor ikke ske 

nedsivning af regnvand. 

3) Stadionområdet udgør en lokal 

lavning i terrænet. Her står grundvandsspejlet 

højt, og området drænes 

allerede i dag. 

Regnvand forurenes, når det rammer 

byens overflader. Regnvand, der lander 

på tage og opholdsarealer, forurenes i 

mindre grad, men særligt vand som 

falder på vejarealer, forurenes med 

olierester og tungmetaller fra bremsebelægninger 

og dæk. Her er et ekstra 

potentiale ved nedsivning. Forureningen 

kan nemlig effektivt tilbageholdes 

i nedsivningsanlæg ved brug af en filtermuld. 

Der er i kvarteret ved Kongebrovej 

ingen drikkevandsinteresser og 

ingen arealer med særligt forurenende 

aktiviteter (produktionspladser eller 

motorveje), derfor kan det tillades, 

at regnvand fra alle arealtyper i kvarteret 

må nedsives. Dog undtages vand 

fra tage af zink, kobber og lign. samt 

fra den forurenede tjæreplads ved 

træskibsværftet, hvor der ikke må ske 

nedsivning af regnvand. 

Traditionelle faskiner har ringe renseeffekt, 

derfor må faskiner kun anvendes 

til tagvand. 

Et regnbed med en dybde på 20 cm, 

skal have er areal på 6,5 m 2 for hver 

100 m 2 tilsluttet overflade, for at 

håndtere en hverdagsregn. En plastikfaskine 

med en højde og bredde på 

90 cm, skal ha ve en længde på 2,2 m 

for at håndte re regnvand fra et areal 

på 100 m 2 . 

På hjemmesiden LAR i Danmark: 

http://www.laridanmark.dk/dimensioneringaflaranlaeg/31582 

findes 

et regneark, der giver mulighed for at 

beregne en lang række specifikke nedsivningsløsninger 

fx dybe regnbede, 

faskiner, grøfter mv. Det er vigtigt, at 

årsnedbøren indtastes til 650 mm, og 

at der regnes med en klimafaktor på 

1,3. På hjemmesiden findes også vejledning 

til regnearket. 


Områder hvor nedsivning kun må etableres med dræn. 

Forurenet jord 

Højt grundvandsspejl 

og allerede drænet 

Historisk byområde / 

Højt grundvandsspejl 

SLA | ORBICON

3.3 | FORDAMPNING 

Fordampning har allerede været 

nævnt som en positiv sideeffekt ved 

regnbede. Som tommelfingerregel 

forventes fordampningen fra grønne 

tage græsplæner, beplantninger og 

lign., at være ca. 50 % af årsnedbøren. 

Under en regnbyge er fordampningen 

dog i praksis er lig nul. Overordnet er 

potentialet ved fordampning derfor 

først og fremmest, at det sikrer et 

svalt mikroklima i byen. 

SLA | ORBICON 


3.4 | AFSTRØMNING PÅ TERRÆN 

Den regnmængde, som afkobles fra 

kloakken, men ikke håndteres ved 

nedsivning eller tilbageholdes til fordampning, 

må afstrømme på terræn 

gennem byens landskab. 

For at give et billede af, hvordan vandet 

vil strømme gennem byen/området, 

er der udarbejdet en analyse af 

vandets strømningsveje i terrænet. 

Analysen er gennemført med udgangspunkt 

i flere forudsætninger. Blandt 

andet er jordbunden regnet som impermeabel 

(ingen nedsivning eller 

tilbageholdelse i vegetation), effekten 

af det eksisterende afløbssystem er 

ikke er indregnet, og små forhindringer 

som kantsten mv., som ikke findes i 

højdemodellen, er der heller ikke taget 

højde for. 

Terrænanalysen er således ingen hydraulisk 

model, men den tegner et 

overordnet billede af, hvordan regnvandet 

vil afstrømme i området. Med 

baggrund i analysen kan kvarteret ved 

Kongebrovej opdeles i tre hovedoplande 

med hver sit ”samlingspunkt”/ 

udløb for vandet, der strømmer på terræn. 

De tre projektområder er afgrænset 

inden for hvert hovedopland. Desuden 

findes en række små oplande langs 

havnen, samt en enkelt ved banegraven. 

De små oplande er ikke vist i 

på kortet. 

Ved løsninger, hvor et areal afkobles 

fælleskloakken, skal overfladeaf 

strømningen fra arealet ”styres” frem 

til enten Postens Rende eller Lillebælt. 

Regnvandet må ikke kunne løbe til kloakken 

på sin vej mod recipienterne. Da 

hverken nedsivning eller fordampning 

kan stå alene som løsning, må alle arealer, 

som afkobles fra fælleskloakken, 

have forbindelse til Postens Rende eller 

Lillebælt via en rende. 

For hvert af de tre oplande er den 

overordnede rendestruktur af terrænforholdene 

givet. I opland 1 skal 

der etableres en grøft fra toppen af 

Postens Rende, der går rundt om 

stadion til boldbanen, hvor den kan 

modtage regnafstrømningen fra Pigekvarteret, 

samt drænvand fra boldbanerne 

og klubhuset. I opland 2 skal der 

etableres en rende fra Lillebælt ved 

træskibsværftet og op over kirkegården 

til Kongebrovej, hvor den kan 

modtage regnafstrømning fra A. C. 

Hansens Allékvarteret. I opland 3 skal 

der etableres en rende fra Lillebælt, og 

op gennem Brogade, Knorregade og 

Skovgade til Adlerhus Allé. 

Det overordnede rendesystem skal 

også fungere som en sikring mod ekstremregn. 

Når regnen bliver så voldsom, 

at den eksisterende fælleskloak 

ikke kan følge med, og regnvandet 

begynder at afstrømme fra haver og 

andre ubefæstede arealer, skal den 

overordnede rendestruktur styre vandet 

ned til Lillebælt og Postens Rende 

uden at bygninger og infrastrukturer 

skades undervejs. 


1 2 

De tre hovedoplande og regnafstrømningen på terræn 

3 

oplande 

afstrømning 

1 meters kurver 

SLA | ORBICON

3.4.1 | BESTEMMELSE AF AFSTRØMNINGVOLUMENET 

Den faktiske afstrømning (vandmængden) 

i en rende kan bestemmes 

i forhold til et konkret opland og de tre 

regnscenarier. 

Det beregnede afstrømningsvolumen 

skal overordnet anvendes til at 

tegne et billede af de forskellige kapacitetsbehov, 

der vil være for regnvandshåndtering 

rundt om i kvarteret. 

Dette vil give anledning til forskellige 

problemstillinger og potentialer for 

udform ning af de enkelte designløsninger. 

Det er ikke meningen, at afstrømningen 

skal beregnes detaljeret 

for samtlige designløsninger i konkurrenceområderne. 

I nedenstående eksempel vises princip 

perne for, hvordan afstrømnings volu 

menet fra oplandet til Lange damsvej 

og A. C. Hansens Allé be stem mes. I eksemplet 

gennemregnes afstrømningen 

under hverdags regn, kraftig regn 

og ekstremregn. 

For at beregne afstrømningen til en 

rende, må rendens opland analyseres. 

Oplandsarealet skal opdeles i tre arealtyper: 

Arealtype 1) Afkoblede arealer 

der afleder på overfladen direkte til 

renden. Arealtype 2) Afkoblede arealer 

der afleder til nedsivningsanlæg med 

overløb til renden. Arealtype 3) Øvrige 

arealer der afleder til kloakken, eller 

som er ubefæstede. 

HVERDAGSREGN 

Ved hverdagsregn kan afstrømnin 

SLA | ORBICON 

Eksempel på opland 

gen simpelt bestemmes. Her er det 

kun areal erne med direkte tilkobling 

til rendesystemet, der bidrager til afstrømning 

i renden (arealtype 1). Nedbøren 

fra de øvrige arealer nedsiver eller 

afledes via den eksisterende kloak. 

Hverdagsregn [l/s/ha] × arealtype 1 

[ha] = afstrømningsvolumen [l/s] 

70 [l/s/ha] × 0,38 [ha] = 27 [l/s] 

KRAFTIG REGN 

Til kraftig regn skal afstrømningen 

bestemmes ved en mere kompleks beregning. 

Her begynder områdets nedsivningsanlæg 

nemlig også at bidrage 

til afstrømningen via overløb. 

Derfor må afstrømningen ved kraftig 

regn beregnes i tre trin: Først beregnes 

afstrømningen fra arealtype 1. 

Hernæst beregnes afstrømningen 

fra arealtype 2. For arealtype 2 defineres 

afstrømningen som [kraftig 

regn hverdagsregn], på den måde 

medregnes effekten fra nedsivningsanlæggene. 

Til sidst summeres de to 

afstrømningsvolumener. 

Kraftig regn [l/s/ha] × arealtype 1 [ha] 

= afstrømningsvolumen 1 [l/s] 

167 [l/s/ha] × 0,38 [ha] = 63 [l/s] 

(Kraftig regn – Hverdagsregn) [l/s/ha] 

× arealtype 2 [ha] = afstrømningsvolumen 

2 [l/s] 

(167 – 70) [l/s/ha] × 0,0,418 [ha] = 41 

[l/s] 

(Afstrømningsvolumen 1 + Afstrømningsvolumen 

2 ) [l/s] = Afstrømningsvolumentotal 

(63 + 41) [l/s] = 104 [l/s] 

EKSTREMREGN 

Under ekstremregn begynder de 

ubefæstede og kloakerede arealer at 

bidrage til afstrømningen. Kapaciteten 

i den eksisterende fælleskloak vil nemlig 

ved en t(10) regn blive overskredet. 

Ved cirka samme regn vil jordbunden 

på de ubefæstede arealer være vandmættet, 

og alle små lavninger i haverne 

vil være vandfyldte. Derfor kan 

bidraget til afstrømning fra både de 

befæstede kloakerede arealer og de 

ubefæstede arealer regnes under ét. 

Bidraget regnes som [Ekstremregn – 

T(10) regn]. Fordi ekstremregnen er 

defineret ved et maks. / min. interval, 

må beregningen udføres to gange i fire 

trin, her vises kun beregningen for ekstremregn 

min.: 

Ekstremregn min [l/s/ha] × arealtype 1 

[ha] = afstrømningsvolumen 1 [l/s] 

304 [l/s/ha] × 0,38 [ha] = 116 [l/s] 

(Ekstremregn min – Hverdagsregn) 

[l/s/ha] × arealtype 2 [ha] = afstrømningsvolumen 

2 [l/s] 

(304 – 70) [l/s/ha] × 0 ,418 [ha] = 97 

[l/s] 

(Ekstremregn min – T(10) regn) [l/s/ 

ha] × arealtype 3 [ha] = afstrømningsvolumen 

3 [l/s] 

(304 – 257) [l/s/ha] × 2, 542 [ha] = 119 

[l/s] 

(Afstrømningsvolumen 1 + Afstrømningsvolumen 

2 + Afstrømningsvolumen 

3 ) [l/s] = Afstrømningsvolumentotal 

[l/s] 

116 + 97 + 119 [l/s] = 332 [l/s] 

Samme beregning er gennemført med 

ekstremregn maks. her er afstrømningsvolumenet 

bestemt til 764 l/s. 

Det vil sige, at renden skal kunne aflede 

mellem 332 og 764 l/s og helst 

tættest muligt på de 764 l/s for at 

sikre kvarteret v/ Langedamsvej og A. 

C. Hansens Allé mod ekstremregn. 

Som nævnt i indledningen, er det 

ikke meningen alle designløsninger 

skal gennemregnes minutiøst. Men 

som dette eksempel viser, er der stor 

forskel på at håndtere en hverdagsregn 

på 28 l/s, eller en ekstremregn 

på op mod 764 l/s. Derfor er det afgørende 

for designløsningerne, at 

regnafstrøm ningens proportioner kan 

beregnes. 

I bilag H findes et regneark, hvor det er 

muligt at bestemme afstrømningsvolumenet 

for et opland, blot ved indtastning 

af størrelsen af de tre arealtyper. 


3.4.2 | BESTEMMELSE AF RENDEPROFILER 

I dette afsnit gennemgås, hvordan 

rendeprofilet til et afstrømningsvolumen, 

afstrømningskapaciteten, dimensioneres. 

Kapaciteten for en regnvandsrende afhænger 

af fire parametre: 

1) Rendens hældning 

2) Rendens overflade 

3) Rendens tværsnitsareal 

4) Rendens ”våde perimeter ” dvs. omkreds. 

Rendens kapacitet øges, jo mere den 

hælder, jo glattere et materiale den er 

udført i, jo større tværsnittet er, og jo 

kortere den våde perimeter er i forhold 

til tværsnittet. 

Med udgangspunkt i eksemplerne fra 

forrige afsnit er det på tegningen til 

højre vist, hvordan forskellige regnvandsafstrømninger 

kan håndteres på 

den eksisterende køre bane. 

Kapaciteten for en given rende kan 

også beregnes simpelt i regneark, som 

findes i bilag H 

Regnearket til beregning af afstrømningskapaciteten 

kan kun anvendes til 

trapez og rektangulært formede render. 

I den viste figur er alle eksempler 

regnet som rektangler. Derefter er det 

vurderet, hvordan vandet vil udfylde 

det faktiske profil. 

Det er igen ikke meningen, at hver enkelt 

rende detailprojekteres, men det 

skal sikres, at rendesystemet reelt kan 

etableres gennem byen med den nødvendige 

kapacitet. 

Heldigvis forholder det sig således, 

at den hyppigt forekommende hverdagsregn 

er meget lille og kun kræver 

en beskeden rende. Mens den meget 

sjældne ekstremregn optager hele 

kørebaneprofilet. Figuren viser at ekstremregnsafstrømningen 

ved Langedamsvej 

kan håndteres i vejprofilet. 

Eksisterende vejprofil: Hældning 2,8% 

Rende til hverdagsregn 


Dimension: 0,06 x 0,4 m 

Kapacitet: 28,5 l/s / beregnet behov: 27 l/s 

Rende til kraftig regn Dimension: 0,017 x 7,5 m 

Kapacitet: 77,5 l/s / beregnet behov: (104 l/s - 27 l/s) = 77 l/s 

Rende til ekstremregn 

min. 

Rende til ekstremregn 

maks. 


Kapacitet: 307 l/s / beregnet behov: (333 l/s - 27 l/s) = 306 l/s 


Kapacitet: 737 l/s / beregnet behov: (764 l/s - 27 l/s) = 737 l/s 

Eksisterende kørebane som rende. Med 

udgangspunkt i eksemplerne fra forrige 

afsnit, er det her vist, hvordan forskellige 

regnvandsafstrømninger kan 

håndteres på den eksisterende kørebane. 

SLA | ORBICON

3.4.3 | FORSINKELSE AF REGNVAND 

Hvis der i et gaderum er problemer 

med at håndtere eksempelvis stor 

afstrømning fra hverdagsregnen, kan 

forsinkelse af regnafstrømningen 

være et oplagt virkemiddel. Princippet 

ved forsinkelse går ud på, at 

regn vand ledes ind i et bassin med 

en stor indløbshastighed og ud med 

en lille udløbshastighed. Når det regner 

fyldes bassinet langsomt op, og 

når regnen stopper tømmes bassinet 

lang somt igen. 

Forsinkelsesbassiner kan etableres 

som alt fra små lokale løsninger til 

store centrale anlæg. Der er forskel på, 

hvor kraftig regn et forsinkelsesbassin 

kan håndtere. Et forsinkelsesbassin, 

der skal håndtere en hverdagsregn, er 

langt mindre end et forsinkelsesbassin 

til en ekstremregn. 

SLA | ORBICON 

Det er relativt komplekst at regne 

på forsinkelsesbassiner i hånden, 

men med spildevandskomiteens regneark 

”Regional CDS Ver_3.1.xls”, er 

det simpelt at regne på forskellige 

oplandsstørrelser, regnscenarier og 

udledningshastigheder. 

Regnearket kan hentes på: 

http://ida.dk/netvaerk/fagtekniskenetvaerk/energimiljooguland/spildevandskomiteen/Sider/spildevandskomiteen. 

aspx 

Det er vigtigt at årsnedbøren indtastes 

til 650 mm, og at der regnes med en 

klimafaktor på 1,3. 

udløb 

filtermuld 

Regnbed med forsinkelse 

infiltration 


3.5 | KLIMASIKRING AF BYGNINGER 

En betydelig del af klimatilpasningen 

kan gennemføres ved at ændre byens 

overflader og derved bestemme regnvandets 

strømning på terræn med 

kantsten og vejbump. Men i nogle 

gade rum kan det vise sig, at regnvandet 

fylder så meget, at det er nødvendigt 

at overveje at klimasikre på bygningsniveau. 

Dette kan være aktuelt i 

den gamle bydel, hvor regnvandet fra 

et stort opland skal ledes igennem. 

Klimasikring af bygninger kan ske ved 

hævning af lyskasser og etablering af 

høje kanter på kældernedgange, der 

kan forhindre ekstremregnen i at løbe 

ned i kældrene. 

vej 

SNIT AF GADERUM MED fortov 

REGNAFSTRØMNING OP AF 

BYGNINGSSOKLERNE. 

I nogle gaderum kan det vise sig, at 

regn vandsafstrømning ved ekstremregn 

fylder så meget, at regnen kommer 

op til bygningssoklerne. I sådan 

en situation er lyskasser, kældre mv. 

meget udsatte, og det er nødvendigt 

at overveje at klimasikre på bygningsniveau. 

lyskasse 


kælder 

HUSE I DEN HISTORISKE BYDEL 

Pas på husene i den gamle historiske 

bydel, hvor et særligt profil sørger for 

ventilering af hulrum under trægulv, og 

hvor der er mange udsatte lyskasser. 

SLA | ORBICON

R 

3.6 | UDLEDNING AF Rensning REGNVAND 

ved infiltration 

RKlimasikring 

Klimasikring af bygning af bygning 

Regnvand, som ikke nedsiver eller 

for damper, skal udledes via render til 

Lillebælt eller Postens Rende. Middelfart 

Kom mune lyskasse stiller lyskasse som miljømyndighed 

krav til denne udledning. kælder kælder 

UDLEDNING TIL POSTENS RENDE 

Til Postens Rende gælder det, at regnvand 

skal renses inden udledning, 

samt at udledningshastigheden ikke 

må overstige 3 l/s pr. ha tilsluttet opland, 

og gerne være lavere. Kun ved 

ekstremregn kan det accepteres, at 

udledningshastigheden overskrides. 

Rensning af regnvand til Postens 

Rende kan forgå efter to metoder. 

1) Nedsivning gennem filtermuld til 

dræn, eller 2) ved bundfældning i et 

vådt regnvandsbassin. 

UDLEDNING TIL LILLEBÆLT 

For udledning til Lillebælt gælder mildere 

rensekrav til regnvandet, fordi 

Lillebælt er mindre sårbar. Ved de to 

planlagte udløb til havnen er minimumskravet, 

at der etableres et sandfang 

med olieudskiller ved hvert udløb. 

SLA | ORBICON 

S S Rensning ved infiltration 

T TRensning 

Rensning ved bundfældning ved bundfældning i vådt i vådt 

bassin bassin 

U 

indløb indløb 

filtermuld filtermuld 

dræn dræn 

NEDSIVNING GENNEM 

FILTERMULD TIL DRÆN 

Regnvandet ledes ind i et bassin, som 

opstuver regnvandet efter forsinkelsesprincippet, 

mens det langsomt 

infiltrerer ned gennem en bund af filtermuld 

(dette kaldes et infiltrationsbassin). 

Under filtermulden ligger drænrør, 

som leder det rensede vand ud i Postens 

Rende. 

Filtermulden tilbageholder effektivt 

regnvandets forurenende stoffer. Det 

er muligt at placere en vandbremse på 

drænet, som sikrer at afledningen ikke 

sker for hurtigt. 

indløb indløb 

permanent permanent vandspejl vandspejl 

sediment sediment 

udløb udløb 

BUNDFÆLDNING I ET VÅDT 

REGNVANDSBASSIN 

Regnvandet ledes ind i et vådt regnvandsbassin, 

hvilket betyder, at der 

altid er vand i bassinet. 

Det permanente vandvolumen skal 

være på ca. 250 m 3 pr. ha tilsluttet areal, 

og bassinet anbefales at være ca. 

0,8 – 1 m dybt. 

Det permanente vandvolumen betyder, 

at vandet har en opholdstid i bassinet 

på mindst 72 timer. Den lange 

opholdstid sikrer, at forurenende stoffer 

i vandet bundfældes. 

Ved udløbet fra bassinet placeres en 

afløbsbremse, som sikrer at afledningen 

ikke sker for hurtigt. 

Olieudskiller og sandfang 

sandfang 

olieudskiller 

SANDFANG MED OLIEUDSKILLER 

Regnvandet ledes gennem en 

sand fangsbrønd og her efter ind i 

en olie udskillerbrønd. 

Olieudskilleren skal have kapacitet 

til at håndtere en hverdagsregn. 

Men det kan accepteres, at kraftig 

regn og ekstremregn løber uden om 

olieudskilleren. 


kælder

BAT/BAD-katalog 

best available technology | best available design 

eksemplificeret i kvarteret ved Kongebrovej 

SLA | ORBICON 


4.0 | BAT/BAD FOR KVARTERET VED KONGEBROVEJ 

BAT/BAD er en sammentrækning af 

de to begreber ”Best Available Technology” 

og ”Best Available Design”. I 

dette afsnit opstilles på katalogform 

de virkemidler, som kan anvendes til 

håndtering af regnvandet i kvarteret 

ved Kongebrovej. 

For hvert enkelt virkemiddel er der opstillet 

en beskrivelse, fordele, ulemper, 

anlægskrav, drift, regnscenarier samt 

eksempler og design guidelines. Kataloget 

giver således et godt overblik 

over de virkemidler, der kan anvendes 

i en given problemstilling. 

Mange virkemidler kan med fordel 

kombineres. I BAT/BAD kataloget vises 

nogle af de grundlæggende kombinationer, 

men reelt er der langt flere. 

Ved udviklingen af designløsninger er 

det derfor helt oplagt at arbejde med 

kombination af forskellige virkemidler. 

VIRKEMIDLER 

Afledning til kloak 

• Afledning til fælleskloak 

• Afledning til regnvandskloak 

Nedsivning 

• Nedsivning i regnbed 

• Nedsivning i regnbed med dræn 

• Permeabel belægning 

• Nedsivning i faskine 

Fordampning 

• Grønt tag 

Afledning i render 

• Kantstensopsamling 

• Traditionel rendesten 

• Midterende 

• Linjedræn 

• Grøn rende/grøft 

• Kørebanetracé 

Forsinkelse 

• Forsinkelse i lavning/bassin 

• Regnbed med forsinkelse 

Klimasikring af bygninger 

• Klimasikring af bygninger 

Rensning 

• Infiltration i filtermuld 

• Bundfældning i vådt bassin 

• Olieudskiller / Sandfang 


SLA | ORBICON

A 

E 

VIRKEMIDDEL 

Afledning til fælleskloak 

FORDELE 

B Afledning til regnvandskloak 

ULEMPER 

C Nedsivning i regnbed 

SÆRLIGE FORHOLD BEREGNINGSEKSEMPEL 

D Afledning til regnbed med dræn 

A) AFLEDNING TIL FÆLLESKLOAK • Fælleskloakken er allerede eta • Under ekstremregn er fælles KRAV TIL ANLÆGGET 

 

bleretkloakkens 

kapacitet utilstræk Fælleskloakkens kapacitet må ikke 

• Giver til daglig en effektiv 

kelig. Noget regnvand skal der overskrides oftere en hvert 10. år 

dræning af byen. 

for afkobles fra fælleskloakken. T(10) regn. 

Al afledning af regnvand i området 

sker i dag ved afledning til fælleskloakken. 


B) AFLEDNING TIL REGNVANDS 

KLOAK 

græsarmering 

En regnvandskloak kan etableres 

H som Traditionel alternativ rendesten til en regnvandsrende 

på terræn. V-formet 

F 

AFLEDNING TIL KLOAK 

SLA | ORBICON 

fælleskloak 

Permeabel belægning 

permeabel underopbygning 

regnvandskloak 

infiltration 

Nedsivning til faskine 

fælleskloak 

F 



fælleskloak 

C Nedsivning i regnbed 

• Regnvandskloakken optager ikke 

plads på terræn. 

J 

faskine 

sandfangsbrønd 

filtermuld 

infiltration 

Råjord 

Midterrende 

infiltration 

faskine 

Råjord 

filtermuld 

Grønt tag 

infiltration 

D Afledning til regnbed fordampning med dræn 

• Regnvandskloakken er dyr at 

etablere 

• Kan ikke håndtere store ekstremregn 

• Det kræver et stort terrænspring 

at få filtermuld regnvandet tilbage 

på terræn 

drænledning afledning 

fordampning 

rendesten 

midterrende 

Regnscenarier, hver prik repræsenterer henhv. normalregn, kraftig regn og ekstremregn. 

faskine Udfyldt cirkel viser at virkemidlet er egnet til pågældende scenarie, svag farve angiver delvist 

faskine 

egnet, ikke udfyldt/hvid cirkel angiver ikke egnet 

SIGNATURFORKLARING 


infiltration 

G 

Grønt tag 

afledning 

G 

DRIFT 

filtermuld 

Rensning af sandfangsbrønde drænledning 

KRAV TIL ANLÆGGET 

Der må ikke kunne ske overløb fra 

regnvandskloakken til fælleskloakken. 

DRIFT 

Rensning af sandfangsbrønde. 

K Liniedræn 

L Kantstensdræn 

H 

Opsamling i kantstensvand 

H 



g 

VIRKEMIDDEL FORDELE ULEMPER SÆRLIGE FORHOLD BEREGNINGSEKSEMPEL 

C) NEDSIVNING I REGNBED 

• Renser og forsinker regnvandet • Regnvandsnedsivning kan kun KRAV TIL ANLÆGGET 

Et regnbed, der er 6,5 m 

lokalt 

anvendes i forhold til hverdags Regnbedet skal kunne håndtere 

• Godt for grundvandsdannelsen 

regn 

en 0,2 årsregn T(0,2). Der må ikke 

• Bidrager med fordampning af 

kunne ske overløb fra regnbedet til 

regn vand 

fælleskloakken. 

• Forbedrer byens mikroklima, 

øger biodiversitet og giver na 

DRIFT 

turoplevelser 

Pleje af beplantningen (fx slåning/ 

lugning/beskæring) – indsamling af 

Regnbedet er en beplantet lavning i 

jorden, hvor regnvandet kan nedsive 

til grundvandsdannelse. 

affald, evt. rensning af sandfang. 

2 stort og 20 

cm dybt, kan håndtere regnvand fra 

et areal på 100 m2 C Nedsivning i regnbed 

D Afledning til regnbed med dræn 

. 

filtermuld 

filtermuld 

drænledning 

Råjord 

infiltration 

G 

NEDSIVNING 

Grønt tag 


D Afledning til regnbed fordampning med dræn 

D) NEDSIVNING I REGNBED MED • Renser og forsinker regnvandet 

DRÆN 

lokalt 

• Kan anvendes, hvor nedsivningsforholdene 

er dårlige, eller 

hvor grundvandet kræver særlig 

filtermuld 

beskyttelse. 

drænledning afledning • Bidrager med fordampning af 

regn vand. 


Regnbedet anlægges med et un 

øger biodiversitet og giver na 

K derlæggende Liniedræn dræn, der tranporterer 

regnvandet til nedsivning eller afledning 

et andet sted. 

L turoplevelser 

Kantstensdræn 

H Opsamling i kantstensvand 

H 

• Regnvandsnedsivning kan kun 

anvendes i forhold til hverdagsregn. 



Regnbedet skal kunne håndtere en 

hverdagsregn T(0,2). Der må ikke 

kunne ske overløb fra regnbedet til 

fælleskloakken. 

DRIFT 

Pleje af beplantningen (fx slåning/ 

lugning/beskæring) – indsamling af 

affald, evt. oprensning af sandfang. 

Et regnbed der er 6,5 m 2 stort og 20 

cm dybt, kan håndtere regnvand fra 

et areal på 100 m 2 . 

SLA | ORBICON

EKSEMPLER OG DESIGN GUIDELINES 

C) NEDSIVNING I REGNBED 

D) NEDSIVNING I REGNBED MED DRÆN 

Regnbedet kan have stor værdi i byrummene, 

hvis de tænkes ind på en 

god måde. 

Regnbedets lavning bør integreres i 

det overordnede landskabsdesign, så 

det ikke fremstår som et teknisk fremmedelement, 

fx som en ‘skål’ på et ellers 

fladt område. 

Beplantningen skal naturligvis sammensættes 

af planter, som kan klare 

det specielle miljø med skiftende våde 

og tørre forhold. Her kan man med 

fordel vælge robuste, vilde planter fra 

den lokale flora og dermed få naturoplevelser 

ind i byen sammen med en 

høj biodiversitet og et lavt plejeniveau. 

SLA | ORBICON 

Dårlig integration af regnbed Velintegreret regnbed i befæstet område Velintegreret regnbed i bevæget terræn 

(under udførelse) 

Lokale planter er godt for dyrelivet 

Hvis regnbedet ligger i et grønt område, 

bør det indgå i samspil med et i 

øvrigt bevæget terræn. 

Hvis regnbedet er et forsænket bed 

i fast belægning, bør lavning og beplantning 

indrettes, så fokus er på 

den frodige beplantning, der står op af 

belægningen – og ikke på lavningen. 

For at få mere synligt vand i byrummene 

kan man kombinere et regnbed 

med et vådt bassin, sådan at man 

sørger for en tæt bund i et lille område 

af regnbedet, så der vil være et mindre 

permanent vandspejl i bedet. 


fælleskloak 


midterrende 

fælleskloak 

filtermuld 


Råjord 

E 

VIRKEMIDDEL 

Permeabel belægning 

FORDELE 

F Nedsivning til faskine 

ULEMPER 

G Grønt tag 

SÆRLIGE FORHOLD 


BEREGNINGSEKSEMPEL 

E) PERMEABEL BELÆGNING 

• Permeable overflader bidrager • Permeable overflader bidrager KRAV TIL ANLÆGGET 

 


C Nedsivning kun til regnafstrømningen i regnbed under 

ekstremregn. 

Dkun 

Afledning regnafstrømningen til regnbed fordampning med under dræn 

ekstremregn. 

 

græsarmering 


• Muligt at integrere nedsiv ning 

i et areal, der også bruges til 

faskine 

trafikafvikling (pplads, faskine sti, 

• Nogle permeable overflader 

skal jævnligt renses for at perma 

biliteten opretholdes. 

DRIFT 

Evt. rensning eller slåning (græsarme 

ring). 

infiltration 

Permeable regnvandskloak belægning er befæstesandfangs- 

vej etc.) – derfor meget pladsbrøndbesparende 

filtermuldløsning. 

infiltration 

filtermuld 

drænledning afledning 

de overflader, som er vand gen nem 

fælleskloak 

træn ge lige. Fx græs ar me ring, flisebelægninger 

med brede fuger eller 

Råjord 

infiltration 

H permeabel Traditionel asfalt. rendesten 

V-formet 

J Midterrende 

K Liniedræn 


F 

J 

NEDSIVNING 


F) NEDSIVNING I FASKINE 


Midterrende 

faskine 

infiltration 

midterrende 

rendesten 

faskine 

En faskine er et hulrum under jorden, 

hvorfra regnvandet kan nedsive. 

G Grønt tag 

• Faskinen optager ikke plads på 

overfladen. 

fordampning 

afledning 

K Liniedræn 


infiltration 


• Faskinen tilbageholder ikke 

forurenede stoffer i samme 

grad som et regnbed. 

filtermuld 

drænledning 


Skal etableres med sandfangsbrønd, 

må ikke anvendes til vejvand. 

DRIFT 

Rensning af sandfangsbrønde. 

En faskine med en højde og bredde 

på 90 cm, og en længde på 2,2 m, 

kan håndtere regnvand fra et areal 

på 100 m 2 . 

SLA | ORBICON


E) PERMEABEL BELÆGNING 

Permeabel belægning kan have mange 

forskellige udtryk, fx: 

drænasfalt, der ligner almindelig asfalt, 

men har en åben porestruktur, der 

gør den permeabel og samtidig reducerer 

trafikstøj 

permeable belægningssten, der i høj 

grad ligner andre belægningsten, men 

har en grovere overflade 

græsarmering lavet på forskellige 

måder, fx med græsarmeringssten i 

beton eller græsarmeringsnet i plastic 

eller stål etc. 

grusbelægning 

F) NEDSIVNING I FASKINE 

Eftersom faskinen er en usynlig løsning, 

der ligger under jorden, bidrager 

faskinen i sig selv ikke til byrumskvalitet. 

En faskine kan dog let kombineres 

med håndtering på overfladen fx i 

åbne render eller regnbede. 

SLA | ORBICON 

Generelt kan man sige, at permeabel 

belægning i sig selv ikke bidrager 

særligt til byrumskvalitet, eftersom 

som den opleves på samme måde som 

ikkepermeable belægninger. 

Undtagelsen herfra er drænasfalts 

støjreducerende virkning og græsarmering. 

Græsarmering er velegnet til 

områder med lille trafik belastning, fx 

parkeringspladser, der kun bruges i begrænset 

omfang. Her kan det grønne 

udtryk være en stor kvalitet. Hvis 

trafikbelastningen er for stor, bliver 

græsset slidt ned. 

Eksempel på en faskine opbygget af 

store sten. Vandet magasineres i hulrummene 

mellem stenen. 

Eksempel på en faskine opbygget af 

plastkassetter. 

Eksempel på ‘wadi’, en grønt rende med 

faskine under. Entschede, Holland. 

Eksempel på en vellykket grøn parkeringsplads, 

hvor der parkeres på 

armeret græs. Jagtvej i København. 


G 

Råjord 

filtermuld 

FORDAMPNING 

infiltration 

filtermuld 

VIRKEMIDDEL 

Grønt tag 

FORDELE 


ULEMPER SÆRLIGE FORHOLD BEREGNINGSEKSEMPEL 

G) GRØNT TAG 

• Fordamper ca. 50% af årsned • Kan ikke stå alene som løsning. KRAV TIL ANLÆGGET 

 

fordampning 

• 

børen 

Reducerer støj og støv i byen 

Har en yderst begrænset effekt 

under ekstremregn. 

 

• Har en forsinkelseseffekt på • Tagfladen må højst hælde 30 DRIFT 

hverdagsregn og kraftig regn. 

grader. 

Pleje af beplantning afhængig af 

type 

afledning 

K 

Grønne tage er oftest opbygget af 

tynde plantemåtter, der er lagt oven 

på et tagpaptag. 

Liniedræn 


drænledning 


SLA | ORBICON


G) GRØNT TAG 

Ofte inddeles grønne tage i tre typer: 

ekstensive, semiintensive og intensive. 

Ekstensive grønne tage består af små 

planter som sedum, mosser, urter og 

græsser, og de er billige at lave. De har 

en lav vægt, og det er den type grønt 

tag, der er lettest at implementere, 

hvis der er tale om ombygning. 

OPTIMER REKREATIV VÆRDI 

Ved nybyggeri og særligt hvor der er 

mulighed for at udnytte taget som et 

opholdsområde, bør man sigte efter et 

semiintensivt eller intensivt tag. Her 

er der mulighed for mere mangfoldig 

beplantning med også store stauder, 

buske og træer. Dermed bliver taget 

et mere attraktivt sted at opholde sig, 

det kan tilbageholde mere regnvand 

og understøtte mere natur. 

SLA | ORBICON 

OPTIMER NATUREN 

Med den rette sammensætning af 

materialer og planter kan det grønne 

tag blive et selvregulerende økosystem 

med en stor diversitet af dyr og 

planter. 

Husk at anvende: 

• Forskellige substrattyper 

• Varierende tykkelser af vækstlag 

og varierende drænforhold 

• Både lyse og skyggefulde områder 

Det skaber en mosaik af forskellige 

mikrohabitater, der øger potentialet 

for kolonisation af diverse planter og 

dyr. 

Eksempel på meget intensivt grønt tag 

– taget på en parkeringskælder er blevet 

til grønt byrum. 

SEB Bank hovedsæde i København 

Eksempel på ekstensivt grønt tag 

Traditionel opbygning 

med vandingsanlæg 

Traditionel opbygning 

uden vandingsanlæg 

System med vækstmedium 

og vandreservoir 

Mos-sedum 

60-100 kg/m² 

6-10 cm 

45-50 kg/m² 

4-4,5 cm 

Sedum, urter og græs 

som tåler tørke 

100-300 kg/m² 

10-20 cm 

130 kg/m² 

11-12 cm 

Plænegræs 

og stauder 

100-200 kg/m² 

10-20 cm 

630 kg/m² 

40 cm 

340 kg/m² 

28 cm 

Mindre buske og bunddækkere Større buske og mindre træer Større træer 

150-400 kg/m² 

15-30 cm 

1000 kg/m² 

60 cm 

450 kg/m² 

37 cm 

Krav til opbygning af vækstlag på taget ved forskellige typer af beplantning. 

1270 kg/m² 

80 cm 

850 kg/m² 

62 cm 

1600 kg/m² 

100 cm 

1170 kg/m² 

82 cm 


400-600 cm 

800-1000 cm

L 

H 

filtermuld 

drænledning 

fælleskloak 

AFLEDNING I RENDER 


H) KANTSTENSOPSAMLING 

• Fylder ikke noget på vejen. • Har en begrænset volumenkapacitet 

400 – 800 m2 H Opsamling i kantstensvand 

E Permeabel belægning 

F Nedsivning til faskine 

G Grønt tag 

KRAV HTIL 

ANLÆGGET Opsamling i kantstensvand 

opland. 

græsarmering 


På traditionelle veje opsamles regnvandet 

i en rende, infiltration der dannes mellem 

kantstenen og vejens taghældning. 


I) Traditionel TRADITIONEL rendesten VFORMET 

RENDESTEN 

V-formet 

rendesten 

Inden kloakeringen af byerne i 

1800’tallet var der dybe rendestene 

i alle gader. Rendestene er traditionelt 

Vformede, men kan også 

anlægges med flad bund. 

J 



faskine 

infiltration 

fælleskloak 

• Midterrende Stor kapacitet, dog afhængigt 

af udformningen 

• Vformede rendestene er selvrensende. 

midterrende 

faskine 

filtermuld 


Råjord 

infiltration 

fordampning 

afledning 

DRIFT 

Fejning 

K• Kan Liniedræn være svær at indpasse i KRAV L TIL ANLÆGGET 


forhold til vejens øvrige brug. Skal kunne håndtere hverdagsregn. 

DRIFT 

Fejning 

filtermuld 

drænledning 

En Vformet rendesten med bredde 

50 cm og dybden 20 cm kan håndtere 

en hverdagsregn fra ca. 1,3 ha 

(90 l/s) ved hældningen 2%. 

SLA | ORBICON


H) KANTSTENSOPSAMLING 

Eksempel på almindelig vej, hvor der 

dannes en rende langs kantstenen. 

Normalt fører renden regnvandet hen 

til nedløbsriste og videre til kloak - men 

i princippet kan man bruge den samme 

løsning uden nedløbsristene, hvis vandet 

ledes til nedsivning eller recipient 

(vandløb, sø eller hav) i stedet. 

I) TRADITIONEL VFORMET RENDESTEN 

Åbne regnvandsrender som en del af 

gadebilledet har som sin væsentligste 

kvalitet, at det gør vandet synligt 

i byen. Dermed er der tydelig forskel 

på regnvejr og tørvejr, og naturen er 

rykket lidt tættere på byen. 

Den gammeldags dybe Vformede 

rendesten er effektiv, men er sjældet 

optimal, fordi den er pladskrævende 

og kan give udfordringer med 

tilgængelighed. Med fordel kan man 

lave en mere flade rende. 

Ved at have render i hver side af vejen 

bliver trafikformerne mere adskilte 

end, hvis renden er i midten (se J) Midterrende) 

SLA | ORBICON 

Brede og dybe v-formede rendesten i 

en historisk bevaret gade i København 

(Absalonsagde) 

Ved at give renden en særlig udformning 

henleder man opmærksomheden 

på, at den rent faktisk er et særligt 

sted, hvor vandet flyder, når det regner. 

Eksempel fra Paris. 

Flade render i kanten af vejen i Gl. Vestergade, Middelfart 


n 

GJ 


Råjord 

filtermuld 

faskine 

VIRKEMIDDEL Grønt Midterrende tag 

KFORDELE H Liniedræn Opsamling i kantstensvand 

ULEMPER L Kantstensdræn 

SÆRLIGE FORHOLD BEREGNINGSEKSEMPEL 

J) MIDTERRENDE I VEJENS TRACÉ 

fordampning 

Vejen udformes med fald afledning ind mod 

vejmidten, hvor en flad åben rende 

er placeret. 

K) LINJEDRÆN 

infiltration 

infiltration 


midterrende 

faskine 

Et linjedræn er en overdækket rende, 

som anlægges lige under terræn. 

Fra linjedræn kræves kun et lille terrænspring 

for få regnafstrømningen 

op på terræn igen (modsat en regnvandskloak). 

filtermuld 

afledning 

• Ikke til gene for cyklister 

• Kan let indpasse i vejen, hvis 

den skal omlægges. 

K Liniedræn 


drænledning 

• Optager ikke plads på overfladen 

• Kræver et begrænset gravearbejde 

• Høj kapacitet for hverdagsregn. 

• Må ikke være dybere end, at den 

ikke bliver til gene for trafikken. 

• Oprensning af blade og snavs 

kan være omkostningsfuld. 



Skal kunne håndtere hverdagsregn. 

DRIFT 

Fejning 


 

DRIFT 

Rensning for snavs og blade 

 

Et linjedræn med profilet 20 x 40 cm, 

kan håndtere hverdagsregn fra ca. 2 

ha befæstet opland (150 l/s), ved et 

fald på 2 %. 

SLA | ORBICON


J) MIDTERRENDE I VEJENS TRACÉ 

Åbne regnvandsrender som en del af 

gadebilledet har som sin væsentligste 

kvalitet, at det gør vandet synligt 

i byen. Dermed er der tydelig forskel 


rykket lidt tættere på byen. 

Særligt midterrenden er interessant, 

da den med fordel kan kombineres 

med en shared spaceudformning 

af gade. I shared space afvikles alle 

trafikformer på samme flade med det 

formål bedre forhold for forgængere 

og cyklister og bedre betingelser for 

byliv og ophold. 

K) LINJEDRÆN 

Linjedræn har ikke kvaliteten ved det 

synlige vand, men til gengæld er løsningen 

ikke pladskrævende og dermed 

let at indpasse. 

Linjedræn kan integreres i byrumsdesignet 

på flere måde og kan være alt 

fra en meget diskret, næsten usynlig 

løsning til et markant del af designet. 

SLA | ORBICON 

Midterrenden er oplagt at kombinere 

med afstrømning af ekstremregn i hele 

vej tracéet (se virkemiddel M) Kørebanetracé) 

Midterrenden kan også med fordel indgå 

i en shared space gade. 

Linjedræn med ekstremt smalt indløb 

(ca. 1 cm) er en meget diskret løsning. 

Knorregade. 

Midterrende fint integreret i vejens 

klinke belægning. Monnikenhuizen, 

Arn hem, Holland 

Specialdesignet linjedræn bliver en 

vigtig del af byrummet. 

Frederiksberg nye bymidte, København 

Forskudte render skaber et anderledes udtryk og en smuk variation i gadebilledet. 

Via Giuseppe Mazzini, Verona, Italien 

Linjedræn med særlig udformning viser, 

hvor vandet opsamles og genbruges. 

Nykredit hovedsæde, København 


al 

løb 

lder 


N VIRKEMIDDEL V-grøft 

OFORDELE 

Ekstremregn i kørebanetrace 

ULEMPER P Regnbed med forsinkelse SÆRLIGE FORHOLD BEREGNINGSEKSEMPEL 

L) GRØN GRØFT/TRUG/RENDE 

V-grøft 

Regnvand kan afledes i grønne 

rendestrukturer, der kan variere i 

størrelse fra små vejtrug til store 

grøfter. 

R 

O 

Klimasikring af bygning 

M) 

Ekstremregn 

KØREBANETRACÉ 

i kørebanetrace 

kørebanetrace lyskasse 

kælder 

En kørebane med kantsten kan anvendes 

som en kanal til ekstremregn, 

hvis alle nedløb til fælleskloakken 

afskæres. 

• Billig at etablere 

• Kan kombineres med nedsivningsløsninger 

• Bidrager med fordampning af 

regn vand 

kørebanetrace 


øger biodiversitet og giver naturoplevelser 


• Svær at indpasse i tætte byrum KRAV TIL ANLÆGGET 

 

udløb 

filtermuld 

infiltration 

DRIFT 

Pleje af beplantning, opsamling af 

affald, evt. oprensning for sediment 

S Rensning ved infiltration 

• 

P 

Rendetracéet 

Regnbed med 

er 

forsinkelse 

allerede eta • 

T Rensning ved bundfældning i vådt 

Vejen bassin skal afskæres helt fra KRAV TIL ANLÆGGET 

bleret. 

fælleskloakken ved denne løs Det skal sikres, at vejen ikke leder 

indløb 

ning (alle nedløbsriste lukkes). 

indløb 

ekstremregn mod uhensigtsmæssige 

steder. 

filtermuld 

filtermuld 

infiltration 



bassin 

indløb 

filtermuld 

dræn 

indløb 

udløb 

permanent vandspejl 

sediment 

dræn 

udløb 


sediment 

udløb 

DRIFT 

normal drift på vej 

En grøft med et vprofil, der er 60 cm 

bredt og 30 cm dybt, kan håndtere 

hverdagsregn fra ca. 3 ha befæstet 

opland eller kraftig regn fra ca. 1 ha, 

og ekstremregn fra ca. 0,5 ha (200 

l/s), ved et fald på 2 %. 

Et vejprofil med bredden 8 m og 12 

cm høje kantsten kan håndtere ekstremregn 

fra ca. 6 ha (2000 l/s), ved 

et fald på 2 % 

SLA | ORBICON


L) GRØN GRØFT/TRUG/RENDE 

Grønne rendeløsninger hvad end det 

er brede trug, dybe grøfter eller smalle 

render har som deres store kvalitet, 

at de er med til at gøre byerne grønnere. 

Desuden kan der – til forskel fra render 

i fast belægning – ske nedsivning og 

fordampning af en mindre del af regnvandet. 

Ofte bliver trug udført som et lidt kedeligt 

lineært forløb med en helt ensartet 

kotering af en græsplæne. 

Den grønne rende kan blive et langt 

mere spændende element i byen, hvis 

den udformes som et slynget, varieret 

forløb gennem et bevæget terræn 

med en alsidig og forskelligartet 

beplantning. 

Pladsforholdene stiller naturligvis begrænsninger, 

men de grønne grøfter 

bør tænkes så variede som forholdene 

tillader. Sten, beplantning og snoninger 

kan desuden være med til at 

forsinke vandet undervejs. 

SLA | ORBICON 

Eksempel på en noget ensartet og kedelig 

udformning af et grønt trug. 

Eksempel på hvordan et grønt trug 

(t.h.) kan spille sammen med andre 

bevægelser i terrænet. 

Eksempel på fint sammenspil mellem 

grøft og beplantning. Entschede, Holland. 

Eksempel på en grøn rende med et 

meget varieret forløb. Her i Almindingerne 

i Køge Kyst (planlagt) samles regnvandet 

i et grønt trug, der på samme 

måde som en å, der snor sig, bliver meandrerende 

og filtrede og skaber variede 

opholdssteder med læ undervejs. 


FORSINKELSE 

kanal 

O) REGNBED MED FORSINKELSE 

Et regnbed kan anlægges med højere 

kanter og et udløb til terræn. Derved 

kan regnbedet både nedsive hverdagsregn 

og forsinke kraftig regn. 


bassin 

V-grøft 

• Afstrømningen på terræn reduceres 

under kraftig regn. 


kørebanetrace filtermuld 


N) FORSINKELSE I LAVNING/ 

BASSIN 

• Regnafstrømningen på terræn 

reduceres under kraftig regn. 

• Er pladskrævende til store oplande. 


Et forsinkelsesbassin med et volu 

Skal evt. sikres med gelænder, hvis men på 170 m 

tømmetiden er lang, og bassinet lig 

En lavning i terrænet eller et bassin 

kan anvendes til forsinkelse af 

regn vand metoden kaldes også 

‘tørt bassin’ . Når bassinets indløbshastig 

hed overstiger udløbs hastigheden 

fyldes bassinet. 

ger i tæt bebyggelse. 

DRIFT 

Afhænger af udformning. 

3 Q Forsinkelse i lavning/bassin 

R Klimasikring af bygning 



bassin 

og et indløb på 170 

l/s (svarende til 1 ha opland under 

Indløb 

udløb 

Bassin 

U Olieudskiller og sandfang 

P Regnbed med forsinkelse 

lyskasse 

kælder 

indløb 

filtermuld 

dræn 

indløb 


sediment 

kraftig regn) kan reduceres til et 

udløb 10 l/s. 

udløb 

indløb 

udløb 

sandfang 

filtermuld 

olieudskiller 

infiltration 


sediment 

udløb 

udløb 

infiltration 

• Regnbedet skal være dybere. KRAV TIL ANLÆGGET 

I regnbedet skal der etableres et 

droslet udløb. Regnbedet må ikke 

blot bygges større. 

DRIFT 

Pleje af beplantning, opsamling af 

affald, evt. oprensning af sandfang. 

I et regnbed, der er 6,5 m 2 stort og 

40 cm dybt og håndterer regnvand 

fra et areal på 100 m 2 , kan overløbet 

under kraftig regn drosles fra 1,7 l/s 

til 0,1 l/. 

SLA | ORBICON


O) FORSINKELSE I LAVNING/ BASSIN 

Lavtliggende områder kan bruges til 

at opstuve og dermed forsinke regnvand. 

Her gælder det igen om at få løsningerne 

godt integreret i det øvrige 

byrumsdesign eller terræn. 

LAVNINGER I GRØNNE OMRÅDER 

Typisk etableres et åbent, tørt bassin 

som et græsklædt jordbassin. Bunden 

af bassinet kan være græsklædt eller 

dækket af grus/mindre sten. 

Ved en græsklædt bund vil bassinet 

fremstå som en del af det omgivende 

P) REGNBED MED FORSINKELSE 

Se også beskrivelsen under C og D om 

regnbede generelt 

Regnbede med forsinkelse kan være 

en stor kvalitet i byen. Når regnbedet 

designes til opstuvning af regnvand, 

bliver vandet i højere grad synligt i 

byen. Dermed er der tydelig forskel 


rykket lidt tættere på byen. Kraftige 

regnskyl bliver en særlig begivenhed, 

der kan aflæses tydeligt. 

SLA | ORBICON 

terræn, når det er tørt. Men der er 

risiko for, at græsset ikke vil trives pga. 

de hyppige oversvømmelser. Dette kan 

modvirkes ved i stedet af sammensætte 

en beplantning af forskellige 

robuste urter og græsser, der kan klare 

de skiftende våde og tørre forhold. 

Grus og sten i bunden betyder umiddelbart 

mindre vedligeholdelse, men 

også at bassinet fremstår tydeligere i 

landskabet, og det er ofte svært at integrere 

på en vellykket måde. 

Eksempel på regnbed med frodigt, vildt 

udseende beplantning og høj vandstand. 

Det synlige vand er både en 

kvalitet i byen og giver mulighed for 

anden flora og fauna end de mere tørre 

områder. 

LAVNINGER I FAST BELÆGNING 

Forsinkelsesområder kan også være 

områder med fast belægning. Typiske 

eksempler herpå er nedsænkede 

skatebaner eller små amfiteatre, men 

det kunne også bare være en let skålformet 

byplads. 

Lavningen skal ikke ‘bare’ være en lokal 

lavning, men en integreret del af landskabet 

hvad enten det er i grønt område 

eller fast belægning. 

Eksempel på sænket bed, der både fungerer, 

når det er tørt, og når der er vådt. 

Vandbedet opstuver vandet, så det forsinkes 

i forhold til udledning i kloak 


nal 

dløb 

V-grøft 

KLIMASIKRING AF BYGNINGER 

R Klimasikring af bygning 



VIRKEMIDDEL FORDELE ULEMPERbassin SÆRLIGE FORHOLD BEREGNINGSEKSEMPEL 

P) KLIMASIKRING AF BYGNINGER 

lyskasse 

kælder 

Hvis der er risiko for ekstremregn på 

terræn, skal kældernedgange, ventilationer 

og lyskasser sikres med 

hø je kanter. 

• Robust sikring mod bygnings 

indløb oversvømmelse fra terræn. 

filtermuld 

filtermuld 

• Kan skæmme bygningen. 

• Kan indløb give problemer med tilgængelighed 


dræn 

infiltration 


sediment 


 

udløb 

DRIFT 

 

 

SLA | ORBICON


Q) KLIMASIKRING AF BYGNINGER 

Eksempel på hvordan en kælderindgang 

i Middelfarts historiske bykerne 

kan klimasikres. 

Kanten rundt om trappen hæves hele 

vejen rundt, så det kommer ét trin op, 

før man går ned ad trappen. 

SLA | ORBICON 


er 

RENSNING 

kørebanetrace filtermuld 


Q) RENSNING VED INFILTRATION • Høj renseeffektivitet 

• Er pladskrævende. KRAV TIL ANLÆGGET 

Til rensning af vand fra 1000 m 

GENNEM FILTERMULD 

• Kan let indpasses i beplantede 

områder, og kan dermed 

 

bidrage med fordampning af 

DRIFT 

regn vand samt forbedre byens 

mikroklima, øge biodiversitet 

og give naturoplevelser. 

Oprensning for at modvirke tilstopning 

Regnvandet ledes ind i et bassin, 

hvor bunden er opbygget af filtermuld 

med underlæggende dræn. Når 

regnvandet er løbet gennem filtermulden 

og ledes ud i drænet, er det 

renset. 

2 opland, 

skal der anlægges ca. 50 m2 S Rensning ved infiltration 


bassin 

P Regnbed med forsinkelse 

indløb 

indløb 

infiltrationsbassin med en dybde på 

1 m. 

filtermuld 

udløb 

dræn 

udløb 


sediment 

filtermuld 

infiltration 


R) RENSNING VED BUNDFÆLDNING 

bassin 

I VÅDT BASSIN. 

indløb 


sediment 

udløb 

Regnvandet ledes ind i et bassin 

med permanent vandvolumen. Her 

sedimenterer (bundfælles) miljøfremmede 

stoffer og grovpartikulært 

materiale. 

infiltration 

• Høj renseeffektivitet 

• Høj rekreativ værdi og naturværdi 

pga. det permanente 

vandspejl 


• Er pladskrævende KRAV TIL ANLÆGGET 

 

DRIFT 

Oprensning af sediment for at opretholde 

renseeffektiviteten. 

Der skal anlægges ca. 250 m 3 permanent 

vandvolumen pr. ha tilsluttet 

areal. (kun type 1 arealer) 

SLA | ORBICON


R) RENSNING VED INFILTRATION GENNEM FILTERMULD 

Filtermulden bør beplantes med en 

frodig og sammensat vegetation, så 

anlægget vil se ud ligesom et regnbed. 

Se derfor også afsnit C, D og O vedr. 

udforming af regnbede. 

S) RENSNING VED BUNDFÆLDNING I VÅDT BASSIN 

Våde bassiner som en del af gadebilledet 

har som sin væsentligste kvalitet, 

at det gør vandet synligt i byen. 

Selvom våde regnvandsbassiner som 

udgangspunkt er tekniske anlæg, kan 

de med fordel gives en landskabelig 

bearbejdning som en lavvandet sø. 

Derved kan det både berige naturen 

og indgå som et rekreativt element for 

borgere. 

Med sit permanente vandspejl er 

tilføjelsen af et vådt bassin en stor ny 

kvalitet i byen. 

SLA | ORBICON 

For at borgerne kan få glæde af bassinet 

er det meget vigtigt, at brinker og 

skrænter under vandet laves så tilpas 

flade, at man ikke behøver at indhegne 

bassinet af sikkerhedsgrunde. 

Bassinet bør have naturpræg og et lavt 

plejeniveau. For at understøtte naturpræget 

og skabe grundlag for veletablereret 

beplantning langs brinkerne, 

bør brinkernes fald være mellem 1:10 

og 1:5. 

Der bør tilstræbes en stor variation i 

vanddybder, skrænter og terrassering 

for at give variation i flora og fauna og 

dermed mulighed for forskellige oplevelser. 

Eksempel på et regnbed med meget 

mangfoldig beplantning af græsser, 

bu ske og høje træer. Beplantningen 

bidrager med stor kvalitet til byrummet, 

eftersom den tilbyder mange forskellige 

indtryk og oplevelser i form af 

skiftende farver, dufte og teksturer i 

takt med årstidernes skiften. 

Eksempel på vådt regnvandsbassin. 

Bassinet kantes af en gabionsmur til 

den ene side, og en varierende ‘naturlig’ 

kant mod en skrånende plæne til den 

anden side. Høje græsser og siv i vandkanten 

giver sammen med åkanderne 

stedet et naturligt og frodigt udtryk. 

Monnikenhuizen, Arnhem, Holland. 


U 

udløb 

RENSNING 

Indløb 


S) Olieudskiller RENSNING og MED sandfang SANDFANG OG • Ikke pladskrævende 

• Regnvandet renses ikke for den KRAV TIL ANLÆGGET 

OLIEUDSKILLER 

• Kan etableres under terræn 

finpartikulærere forurening 

som fx tung metaller mv. 

DRIFT 

Oprensning af sandfang og oliefang 

sandfang 

Bassin 

olieudskiller 

Regnvandet ledes gennem en sandfangsbrønd 

og herefter ind i en olieudskillerbrønd. 

lyskasse 

filtermuld 


kælder 

indløb 

dræn 

indløb 


sediment 

udløb 

SLA | ORBICON

3 områder 

udvalgte delprojekter i kvarteret ved Kongebrovej

OMRÅDE 1 

INTRODUKTION 

OMRÅDET 

Område 1 ligger i kanten af kvarteret 

ved Kongebrovej og består af boliger 

og rekreative området. Det kan groft 

inddeles i tre underområder: 

A. ‘Pigekvarteret’ 

Et nyere parcelhuskvarteer 

B. Boldbanerne 

Stadion og øvebaner 

C. Postens Rende 

Rende med begrænset vandmængde, 

beliggende i Kongebroskoven 

OVERORDNET STRATEGI 

Strategien består i at udnytte terrænnets 

naturlige fald til at aflede regnvand 

til Postens Rende, som transporterer 

vandet videre til Lillebælt. 

I parcelhusområderne afkobles alle 

boliger for hverdagsregn. Det betyder, 

at al hverdagsregn, der falder på 

hustage og befæstede områder som 

fx terrasser skal håndteres lokalt på 

matriklen fx i form af regnbede i haven. 

Ved kraftig regn og ekstremregn 

er der overløb til tilstødende områder. 

Alle veje afkobles vejene også fra 

fælleskloakken, så alt regnvand, der 

falder på vejene, håndteres på overfladen 

enten i render eller i regnbede 

langs med vejene. 

Fra parcelhusområderne ledes vandet 

videre til regnbede og åbne grønne 

render langs boldbanerne. 

Renderne fører vandet hen til en skovsø, 

som sørger for at rense vandet, 

inden det til sidst ledes ud i Postens 

Rende. 

Afstrømning af regnvand 


Opland 

Projektområde 

OMRÅDET 

A. B. 

C. 

Opland 



SLA | ORBICON

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING – TRIN FOR TRIN 

h 

A) Boliger syd for Julievej 

j 

Alle boliger udtræder ved nedsivning 

g 

af hverdagsregn. Overløb af kraftig 

regn og ekstremregn sker til Julievej. 

B) Julievej vest 

Alle nedløbsbrønde i Julievej lukkes, 

og regnvand ledes i en rende b langs 

vejsiden ned til boldbanen opland (J). 

Der skal etableres rende eller avejbump 

på tværs af vejen. Ekstremregn håndteres 

på ved overløb til opland (D). Der 

sker tilløb fra opland (A) 

C) Boliger Adlerhusvej sydøst 



regn og ekstremregn sker til vejkrydset 

opland (D). 

D) Vejkryds 

Vejkrydset består af en mindre del af 

Adlerhusvej og Julievej. Fra vejkrydset 

ledes hverdagsregn, kraftig regn og 

ekstremregn via render ned til boldbanen 

(J). Vejkrydset modtager kraftig 

regn fra opland (C) og ekstremregn fra 

(B) 

E) Pplads stadion 

I kanten af Ppladens anlægges regnbede. 

Overløb sker til Stadion (J) 

F) G) H) I) Karensvej 

Alle boliger udtræder for nedsivning 

af hverdagsregn. Der etableres regnbede 

i vejene for vejvand. Overløb af 

kraftig regn og ekstremregn sker til 

SLA | ORBICON 

f 

i 

Boldbanen (J). Overløbsrenden kan 

etableres som en rende eller evt. rør 

gennem de nederste haver i bunden af 

stikvejene. 

J) Stadion 

Stadion modtager regnvand fra de 

omkringliggende områder (B) (D) (E) 

(F) e(G) 

(H) (I), samt fra banedræn under 

banerne. Banedrænenes afstrømningsbidrag 

d regnes som bidraget fra 

det halve af banearealet. c Det tilstrømmende 

regnvand samles ved en dyb 

grøft i kanten af træningsbanen, som 

leder rundt om stadion til Postens 

Rende (K), Grøften kan evt. etableres 

som rør med tilstrækkelig kapacitet til 

en kraftig regn. 

K) Rensning og forsinkelse 

Ved toppen af Postens Rende ligger 

et næsten plant plateau. Her 

implementeres et kombineret rensnings 

og forsinkelsesanlæg. Anlægget 

udformes som et permanent vådt 

bassin med udsivning gennem siderne 

til dræn. Forsinkelsevolumenet 

er dimensioneret efter T(2) hændelse 

for de tilsluttede befæstede oplande. 

Opstuvnings effekten i de lokale regnbede 

regnes ikke med som forsinkelsesvolumen. 

Derfor vil anlægget i 

praksis kunne gå i overløb sjældnere 

end ved T(2)hændelser. 

k 

STRATEGI 

Afkobling af hverdagsregn på private 

matrikler, fx i regnbede 

Afledning i rende i vejen 

Magasinering og nedsivning i regnbede 

Afledning enten i linjedræn eller rør 

gennem private haver 

Afledning i grøft 

Rensning og forsinkelse i vådt bassin/skovsø 

Afledning af regnvand i naturligt vandløb 

(Postens Rende) 

a 

b 

f 

g 

h 

e 

i 

d 

c 


j 

k 

Afkob 

matri 

Afledn 

Maga 

Afledn 

genne 

Afledn 

Rensn 

Afledn 

(Poste

PIGEKVARTERET 

Pigekvarteret er et nyere parcelhuskvarter 

i Middelfarts udkant, bestående 

af enfamiliehuse på typisk 

en til to etager. 

Kvarteret indbefatter egentlig hele 

området med Kirstensvej, Karolinevej, 

Karensvej og Julievej. Det er dog kun 

Karensvej og en del af Julievej, der er 

med i projektområdet for klimatilpasningsprojektet. 

Det er det højestbeliggende område i 

projektområdet med Julievej beliggende 

cirka i kote 40. 

Området støder op til Kongebroskoven 

samt fodboldbanerne. 

De private haver er grønne og frodige, 

men alle fællesarealerne i form af veje 

og stier er befæstede og noget overdimensionerede 

– nærmest ‘asfaltørkener’. 

Vejene er dimensioneret, så der uden 

problemer kan afvikles store trafikmængder 

– trafik i et omfang, der slet 

ikke findes i området. 

Derfor kan Karensvej med fordel omlægges 

således, at der kommer mere 

grønt og min dre belægning. Samtidigt 

bliver hastigheden på bil trafikken 

dæmpet, og der bliver skabt bedre 

vilkår for gang, cykling og leg. 

De private haver har desuden en så stor 

størrelse, at der kan laves lokale løsninger 

for nedsivning af eget tagvand 

på egen grund (hverdagsregn). 

Området har et markant terrænfald 

ned mod boldbanerne, hvorefter det 

falder i retning af Postens Rende og 

havet. Således er det oplagt at udnytte 

Posten Rende som recipient og 

naturlig rende. 

Her er det en udfordring, at vandet 

skal ledes gennem de private haver, 

der ligger for enden af indkørselsvejen, 

tæt ved skrænten ned til boldbanerne. 

Kan dette ske på overfladen i haverne, 

eller skal man vælge at lægge rør for at 

forstyrre haverne mindst muligt? 

Julievej 

Pigekvarteret 


sti 

Karensvej 

indkørselsvej 

Karensvej 

stejl skrænt 

Oplande 


Projektområder 

stadion 

1. 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: KLIMATILPASNING AF KARENSVEJ MED GRØNNE REGNBEDE 

KARENSVEJ I DAG 

SLA | ORBICON 

Karensvej i dag 

Privat forhave 

Løsningseksempel med regnbed på Karensvej 


KARENSVEJ MED REGNBEDE I KANTEN AF VEJEN 

Fortov, 2,5 m Vej, 6,5 m 

Fortov, 2 m Vej, 6 m 

Regnbed 

Løsningseksempel med regnbed på Karensvej 


Kørebane, 6 m 

KARENSVEJ MED STORT REGNBED MED INTEGRERET STI 

Fortov, 2,5 m 

Fortov,2 m 

Regnbed 

Sti, 2 m, igennem regnbed 




Grøft/Regnbed under kraftig regn. (Portland) 

Slynget sti gennem regnbed. 

(Elmer Avenue, Los Angeles) 


EKSEMPEL: KLIMATILPASNING AF KARENSVEJ MED GRØNNE REGNBEDE 

Før 

Efter 


SLA | ORBICON

BOLDBANERNE OG POSTENS RENDE 

Området ved boldbanerne består dels 

af nogle øvebaner og dels af det store 

stadion med klubhus og tribuner, hvor 

Middelfarts fodboldhold hører til. 

Banerne ligger i et lavt beliggende 

område mellem Pigekvarteret, Søndre 

Kirkegård og Kongebroskoven. 

I forbindelse med klimatilpasningsprojek 

tet bliver der afledt regnvand fra 

de omkringliggende veje og boligområder 

hen til boldbanerne. Regn vandet 

skal transporteres langs med fodboldbaner 

og hen til et såkaldt ‘vådt bassin’, 

som skal forsinke og rense vandet, 

inden det udledes til Postens Rende. 

Bassinet kan udformes, så det får 

karakter af en lille skovsø og kan 

dermed bidrage med både naturkvalitet 

og rekreativ værdi til området. 

Søen placeres på kanten af skoven og 

vil dermed være synlig fra stadion, så 

den kan være med til at trække folk 

hen mod skoven. 

Hvis søen indrettes med både lavbundede 

og dybere områder, vil man få en 

maksimal biodiversitet og variation i 

oplevelserne. 

SLA | ORBICON 

Postens Rende er i dag en meget smal 

rende, der løber gennem Kongebroskoven. 

Afhængigt af vejr og årstid er 

den et lille vandløb eller helt tørlagt. 

Renden ligger relativt dybt i forhold 

til det omgivende terræn i skoven, og 

skrænterne ned til renden er stejle. 

Ved at bruge Postens Rende som en 

del af regnvandshåndteringen vil der 

blive tilført mere vand, hvilket vurderes 

til at have en positiv effekt på 

dyre og plante livet langs renden. 

Samtidig vil det være oplagt at skabe 

bedre muligheder for rekreativt ophold 

og leg langs med renden. På udvalgte 

steder kan man ændre terrænnet på 

skråningerne, så man har bedre muligheder 

for at komme ned til vandet. 

En naturlegeplads med mulighed for 

at lege med vandet vil være et nyt 

tilbud til områdets børn. 

Postens 

Rende 


rende 

placering af 

vådt bassin 

Stadion 

rende 

Pigekvarteret 

Området i dag med princip for klimatilpasning 

Postens Rende som den ser ud i dag 

Søndre Kirkegård 

øvebaner 

rende 


EKSEMPEL: RENSNING OG FORSINKELSE INDEN UDLEDNING TIL POSTENS RENDE 

OMRÅDET MELLEM BOLDBANERNE OG KONGEBROSKOVEN I DAG 

Området mellem boldbanerne og Kongebroskoven i dag 

Boldbaner Restareal Kongebroskoven 

Etablering af skovsø/vådt bassin 

OMRÅDET MED ETABLERING AF SKOVSØ / VÅDT BASSIN 

Etablering af skovsø/vådt bassin 

Boldbaner Restareal Kongebroskoven 


Skovsø 

Regnvandsbassin, der velintegreret i et naturområde. 

(Høje-Taastrup) 

Regnvandsbassin med meget naturpræg. 

(Naturområdet Bremerholm ved Aarhus) 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: NYE REKREATIVE MULIGHEDER VED POSTENS RENDE 

POSTENS RENDE I DAG POSTENS RENDE FREMOVER 

Postens Rende i dag Postens Rende efter tilførslen af regnvand fra oplandet 

SLA | ORBICON 

Postens Rende 

Postens Rende med vand fra oplandet 

Naturlegeplads 

En naturlegeplads med mulighed for bl.a. at lege 

med vandet vil være et nyt tilbud til områdets børn. 


OMRÅDE 2 

INTRODUKTION 

OMRÅDET 

Område 2 ligger i midten af kvarteret 

ved Kongebrovej og består af boliger, 

en kirkegård og et mindre areal ved 

havnen. Det kan således inddeles i tre 

underområder: 

A. Villakvarteret ved A.C. Hansens Vej 

B. Vester Kirkegård 

En af byens kirkegårde, smukt beliggende 

ud til Lillebælt 

C. Havnen ved træskibsvæftet 




til Lillebælt. 

I villakvarteret afkobles alle boliger for 

hverdagsregn. Det betyder, at al hverdagsregn, 

der falder på hustage og 

befæstede områder som fx terrasser, 

skal håndteres lokalt på matriklen fx i 

form af regnbede i haven. Ved kraftig 

regn og ekstremregn er der overløb til 

tilstødende områder. 

Alle vejene afkobles også fra fælleskloakken 

ved at etablere regnbede 

langs med vejene. Vejene udformes 

desuden sådan, at kørebanetracéet 

kan bruges til afledning af kraftig regn 

og ekstremregn. 

Fra villakvarteret ledes regnen henover 

kirkegården i en rende og herfra 

forbi havnen og ud i Lillebælt. 



Opland 


OMRÅDET 

A. 

C. 

B. 

Opland 



SLA | ORBICON


A) Boliger I – Vesterlykke Allé Vest 



regn og ekstremregn sker til Vesterlykke 

Allé. 

B) Vesterlykke Allé Vest 

Etablering af regnbede i vej for hverdagsregn. 

Afledning af kraftig regn og 

ekstremregn i kørebanetracé. Oplandet 

modtager regn fra (A) 

C) Boliger Vesterløkke Allé Nord 



regn og ekstremregn sker til via gangstien 

til A. C Hansensvej (G) 

D) Boliger Langedamsvej Syd 

Alle boliger udtræder ved nedsivning af 

hverdagsregn. Overløb af kraftig regn 

og ekstremregn sker til Langedamsvej. 

E) Egevej 



ekstremregn i kørebanetracé. 

F) Langedamsvej 




modtager regn fra (D) og (E) 

SLA | ORBICON 

G) A. C. Hansensvej Syd 




modtager regn fra (B) og (C) 

H) A. C. Hansensvej Nord 

Etablering af regnbede i vej e for hverdagsregn. 


ekstremregn i kørebanetracé. Oplan 

c 

det modtager regn fra (F) og (G) 

b 

a 

I) Boliger Langedamsvej Nord 



regn og ekstremregn sker til Kongebrovej. 

J) Kongebrovej Vest 




modtager regn fra (I) 

K) Vester Kirkegård 

Over Vester Kirkegård håndteres kraftig 

regn i en rende. Renden anlægges 

i en gangsti med høje kanter, der 

dermed kan aflede ekstremregn. 

Ved træskibsværftet etableres en 

olie udskiller til at rense vandet inden 

udledning til Lillebælt. Udskilleren har 

kapacitet til hverdagsregn og renser 

dermed 95% af årsnedbøren. 

d 

f 

i 

j 

g 

k 

h 

STRATEGI 



Forsinkelse og nedsivning i regnbede 

og afledning af kraftig og ekstremregn i vejtracé 

Afledning af kraftig regn i rende 

og afledning af ekstremregn i stis tracé 

Rensning i olieudskiller 

e 

b 

a 


c 

d 

f 

i 

j 

g 

k 

h 

Afkobling af hverdagsr 


Forsinkelse og nedsivni 

og afledning af kraftig 

Afledning af kraftig reg 

og afledning af ekstrem 

Rensning i olieudskiller

VILLAKVARTERET VED A.C. HANSENS VEJ 

Villakvarteret ved A.C. Hansens Allé er 

et ældre parcelhuskvarter, der ligger 

tæt på Middelfarts centrum. Villaerne 

er typisk muremestervillaer fra omkring 

19201940. 

Området falder ned mod Lillebælt fra 

cirka kote 25 ved Vesterløkke Allé til 

cirka kote 15 ved Kongebrovej. 

Området støder op til Kongebroskoven 

mod vest, hvilket blandt andet betyder, 

at man (ligesom i Pigekvarteret) 

kan få rådyr på besøg i gaderne. 

Både A.C. Hansens Vej og Vesterløkke 

Allé er alléer, og deres træer må betragtes 

som en kvalitet, der skal bevares. 

De private haver er så store, at det er 

oplagt at lave lokale løsninger med 

nedsivning af eget tagvand på egen 

grund. 

Kvarteret har ret brede veje på mellem 

9,5 og 14,5 med vejbaner på 57 m. 

Dermed fremstår vejene bredere end 

nødvendigt, så man kan med fordel 

anlægge regnbede på udvalgte steder 

langs vejen. 

Det er dog vigtigt at bemærke at 

Kongebrovej, A.C. Hansens Allé og 

Vester løkke Allé udgør primære trafikårer 

igennem kvarteret og denne funktion 

skal bevares. 

Blandt borgerne er der dog samtidigt 

et stort ønske om, at hastigheden på 

A.C. Hansens Allé bliver dæmpet. 


Egevej 

Kvarteret består af villaer med dertilhørende haver 


Kvarterets vejtræer er en kvalitet, der bør bevares 

Langedamsvej 



SLA | ORBICON

EKSEMPEL: KLIMATILPASNING AF A.C. HANSENS VEJ MED GRØNNE REGNBEDE 

SLA | ORBICON 

AC Hansensvej i dag 

A.C. HANSENS VEJ I DAG 

Privat forhave Fortov, 2,5 m Vej, 6,5 m 

Fortov, 2,5 m 


Fortov, 2,5 m Vej, 5,5 m 

Regnbed Fortov, 2,5 m 

Privat forhave Regnbed 


A.C. HANSENS VEJ MED REGNBEDE 

Løsningseksempel med regnbed 

Privat forhave Fortov, 2,5 m 


Vej, 4 m 

Regnbed 

A.C. HANSENS VEJ MED REGNBEDE 

I Portland, USA, har man gode erfaringer med 

regnbede som ‘curb extensions’, dvs. bede, der 

stedvis indsnævrer vejene. 


VESTER KIRKEGÅRD 

Vester Kirkegård er den ene af to 

kirkegårde i Middelfart Sogn og ligger 

på en meget smuk grund ud til Lillebælt. 

Terrænet er meget kraftigt skrående 

og giver gode muigheder for at kigge 

ud over bæltet. 

Kirkegården er anlagt med grusstier 

(permeabel belægning) og grønne områder 

og er ikke koblet på kloakken. 

Med sin beliggenhed mellem Lillebælt 

og villakvarteret ved A.C. Hansens 

Vej er kirkegården dog en vigtig brik 

i klimatilpasningen. Ved at omlægge 

én eller flere af de langsgående stier 

kan kraftig regn og ekstremregn ledes 

væk fra villakvarteret og ud i Lillebælt. 

Kraf tig regn bør afledes i en rende eller 

et linjedræn, mens ekstremregnen bør 

styres af høje kanter på stien. 

Kirkegården i dag 

Kongebrovej 

Fra kirkegården er der kig til Lillebælt 

Kirkegården 

VESTRE KIRKEGÅRD I DAG TVÆRSNIT FRA KONGEBROVEJ TIL LILLEBÆLT 


Grimmershus 


Skrænt til havnen 

Vestre Kirkegård 

Kongebrovej 

Lillebælt 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: STI MED AFLEDNING AF REGNVAND PÅ VESTER KIRKEGÅRD 

STI MED ÅBEN RENDE I MIDTEN FX INTEGRERET I NY BELÆGNING 

STI MED LINIEDRÆN 

SLA | ORBICON 


OMRÅDE 3 

INTRODUKTION 

OMRÅDET 

Område 3 består af fire underområder: 

A. Adlerhusvej 

En historisk allé med private villaer 

B. Skovgade 

Gade mellem Adlerhusvej og Knorrevej 

med blandet bebyggelse langs vejen, 

her under ældrecenter, lejeboliger i 

stok bebyggelse og små byhuse. 

C. Den historiske bykerne 

Tæt by med gamle huse og smalle 

gader. 

D. Havnen 

Strækningen fra Brogade på tværs af 

havneområdet. 

SLA | ORBICON 




til Lillebælt. 

I villaer omkring Adlerhusvej afkobles 

alle boliger for hverdagsregn. Det betyder, 

at al hverdagsregn, der falder på 

hustage og befæstede områder som 

fx terrasser, skal håndteres lokalt på 

matriklen fx i form af regnbede i haven. 

Ved kraftig regn og ekstremregn 

er der overløb til tilstødende områder. 

Adlerhusvej får en ny udformning med 

grønne regnbede. 

I den historiske bymidte er gaderne 

generelt smalle, og derfor skal regnvandet 

her håndteres i render fremfor 

regnbede. Her afkobles hustagene fra 

kloakken ved, at vandet ledes direkte 

til vejen, eftersom det ikke er ønskeligt 

at have lokal nedsivning her (se s.30). 

Kørebanetracéer fungerer som korridor 

for afledning af ekstremregn og 

fører vandet ud over havnen og ud i 

Lillebælt. 

OMRÅDET 

Opland 



A. 




B. 

C. 

D.


A) Boliger og Sanatorium syd for Allé til håndtering af hverdagsregn. 

Adlerhusvej. 

Kraftig regn og ekstremregn afledes 


Alle veje og parceller inden for oplan i kørebanetracéet. Der sker tilstrømn 


det afkobles til nedsivning for hvering af kraftig regn og ekstremregn fra 

dagsregn. Bag om oplandet, Skybrudssikring langs opland af bygninger (E) til håndtering 

banegraven og gennem sanatoriets af ekstremregn 

have anlægges en afskærende grøft, G) Akacie Allé og boliger mellem denne 

der leder kraftig regn og ekstremregn Afledning i åben og Vesterløkke grøft Allé 

ud til Adlerhusvej. 

Boligerne og kørerbanen afkobles til 


regnbede for hverdagsregn. En rende 


B) Adlerhusvej Vest 

til afledning af kraftig regn og eks 

I dette opland etableres regnbede Afledning i af tremregn kraftig regn integreres i rende i kørebanetracéet 

vej og parkeringsarealerne. Kørebane og afledning og af fortsættes ekstremregn gennem i vejens tracé det grønne antracéet 

skal give mulighed for Rensning afled i olieudskiller læg med afløb til plejecentret. 

ning af kraftig regn og ekstremregn. 

H) Ældrecenter Nord 

C) Boliger Adlerhusvej Nord 

Hverdagsregn og kraftig regn afledes 

Alle boligerne udtræder til nedsiv i rende på terræn til sidevej til iSkov 

ning. Overløb fra nedsivningen sker gade og via denne ned til Skovgade. 

ved kraftig regn og ekstremregn til Oplandet modtager kraftig regn og ek 

Adlerhusvej. 

stremregn fra (G). Ekstremregn h håndteres 

i kørebanetracéet på sidevejen til 

D) Adlerhusvej Øst 

Skovgade. Mellem gbygningerne 

hånd 

Alléen skal reetableres, og regnbede teres ekstremregn ved hævning af 

til hverdagsregn skal integreres i den lyskasser og indgangsparttier. 

fremtidige allé. Kørebanetracéet skal 

f 

kunne håndtere kraftig regn og eks I) Ældrecenter Syd 

tremregn. Der sker tilstrømning fra Hverdagsregn og kraftig regn afledes 

b 

opland (B), (C) og (A). 

på terræn til Skovgade. Mellem byg 

e 

ningerne håndteres a ekstremregn ved 

hævning af lyskasser og indgange. 

E) Boliger syd for Vesterløkke Allé 

Alle boligerne udtræder til nedsiv ning. 

Overløb fra nedsivningen sker ved 

kraftig regn og ekstremren til Vesterløkke 

Allé. 

F) Vesterløkke Allé øst 

Der etableres regnbede i Vesterløkke 

J) Boliger vest for H. P. Johansens Vej 

Alle boligerne udtræder til nedsivning. 

Overløb fra nedsivningen sker 

ved kraftig regn til H. P. Johansensvej. 


d 

c 

STRATEGI 

j 



Skybrudssikring af bygninger til håndtering 

af ekstremregn 

Afledning i åben grøft 




og afledning af ekstremregn i vejens tracé 


k 

b 

b 

a 

f 

g 

a 

h 

d 

e 

i 

c 

d 

c 

g 

e 

j 

f 

j 

h 

i 

k 

k 

o 

l 

b 

q 

m 

r 

a 

s 

d 

p 

n 

c 

t 

SLA | ORBICON 

u 

g 

e 

f

K) H. P. Johansens Vej 

P) Knorregade: Etablering af dyb 

Der etableres regnbede i kørebane rendesten til afledning af hverdagsarealet. 

Kraftig regn og ekstremregn regn og kraftig regn. Ekstremregn 

håndteres i kørebanetracéet. Der sker håndteres i kørebanetracéet. Der sker 


tilstrømning fra opland (J) 

tilstrømning fra opland (O). 


L) Skovgade Syd 

Skybrudssikring Q) Gl. af bygninger Vestergade til håndtering Vest: Etablering af 

I Skovgade syd etableres en rende af ekstremregn i rende til hverdagsregn. Håndtering af 

vejen til hverdagsregn og kraftig regn. kraftig regn og ekstremregn i køre 

Tagflader ud mod Skovgade afkobles, Afledning i åben banetracéet. grøft 

så afløbet sker ud til kørebanetracéet. 


Ekstremregn håndteres i kørebanetra R) Buggesgade: Etablering af rende til 


céet. Der sker tilstrømning til oplandet hverdagsregn. Håndtering af kraftig 

fra opland (D), (F), (I) og (K). Afledning af regn kraftig og regn ekstremregn i rende i kørebane 

og afledning 

tracéet. 

af ekstremregn i vejens tracé 

M) Skovgade Nord 


I Skovgade nord etableres en rende i S) Gl. Vestergade Øst: Etablering 

vejen til hverdagsregn og kraftig regn. af rende til hverdagsren og kraftig 

Tagflader ud mod Skovgade afkobles, regn. Skybrudssikring af bygninger til 

så afløbet sker ud til kørerbanetracéet. håndtering af ekstremregn. Der i sker 

Ekstremregn håndteres i kørebane tilstrømning fra opland (Q) og (R). 

tracéet. Der sker tilstrømning fra opland 

(H) og (L) 

T) Brogade: Dyb rendesten h i vejen 

til håndtering af hverdagsregn. Sky 

N) Smedegade 

brudssikring af bygninger. g Der sker 

I Smedegade etableres en rende i vejen 

til hverdagsregn og kraftig regn. 

tilstrømning fra opland (N), (P) og (S). 

Tagflader ud mod Skovgade afkobles, 

så afløbet sker ud til kørerbanetracéet. 

U) Udløb på havnen med olieudskiller: 

f 

Oliudskiller etableres i kajen. Ud 

Ekstremregn håndteres i kørebanetracéet. 

Der sker tilstrømning fra opland 

(M). 

skilleren har bkapacitet 

til hverdagsregn 

og renser dermed 95% af årsnedbøren. 

e 

Kraftig regn a og ekstremregn ledes di 

O) Kongebrovej 

Etablering af rende til afledning af 

hverdagsregn og kraftig regn. Ekstremregn 

håndteres i kørebanetracéet. 

rekte i Lillebælt. Der sker tilstrømning d 

fra opland (T). 

c 

SLA | ORBICON 

STRATEGI 



Skybrudssikring af bygninger til håndtering 

af ekstremregn 

Afledning i åben grøft 




og afledning af ekstremregn i vejens tracé 


j 

k 

b 

a 

b 

f 

g 

a 

h 

e 

d 

i 

c 

d 

c 

g 

j 

e 

f 


j 

h 

i 

k 

k 

o 

l 

b 

q 

m 

a 

r 

d 

s 

p 

c 

n 

t 

g 

u 

e 

f 

j 

h

ADLERHUSVEJ 

Adlerhusvej er en imponerende allé. 

Den er et spor efter den lange allé, 

der i sin tid førte fra fra Middelfart til 

Adlerhus, og videre fra porthuset til 

Hindsgavl slot. 

I dag ender alléen på Adlerhusvej ved 

portbygningen, Adlerhus, som ligger 

på den historiske grænse mellem 

Hindsgavl og Middelfart. Adlerhus blev 

opført 1852 i historisk stil som et led 

i en iscenesættelse af landskabet. På 

stedet lå tidligere porthuset Hegnets 

Hus, der er nævnt i kilder helt tilbage 

fra 1600tallet. 

De gamle træer på Adlerhusvej er dog 

ved at dø og skal derfor snart fældes. 

I forbindelse med klimatilpasningsprojektet 

er det oplagt at gentænke hele 

vejen og skabe en ny allé med integrede 

regnbede. 

Adlerhusvej, kig i retning af bykernen (nordøst) 

Adlerhusvej, kig mod portbygningen (sydvest) 



Adlerhusvej 

Adlerhus 

Gigtsanatoriet 

Adlerhusvej (i midten af billedet, set vest-øst) med de nuværende store træer. 

Portbygningen Adlerhus ses i bunden af billedet 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: KLIMATILPASNING AF ADLERHUSVEJ SOM NY ALLÉ MED REGNBEDE 

SLA | ORBICON 

Adlerhus Alléen i dag 

ADLERHUSVEJ I DAG 

Privat baghave 

Adlerhus Alléen med regnvandsbede 

Privat baghave 

ADLERHUSVEJ SOM NYE ALLÉ MED REGNBEDE 

Fortov, 1,5 m Vejbane, 3,5 m Allétræer Vejbane, 3,5 m Allétræer 

Sti, 1,2 m, gennem regnbed Vej, 5 m, med chikaner Nye allétræer 

Træer og regnbede i samspil. 

Elmer Avenue, Los Angeles og NE Siskiyou Green 

Street, Portland 


SKOVGADE 

Skovgade ligger i forlængelse af Adlerhusvej. 

Gaden er broget med flere 

forskellige typer af bebyggelse, både 

små byhuse, lavt etagebyggeri i form 

af ældrecentret og lejeboliger samt en 

enkelt købmandsbutik i et nyere etplans 

byggeri. 

Ældrecenter Skovgade består af plejeboliger, 

en aktivitetsafdeling og en 

servicebygning for pleje og administrativtpersonale. 

Centret dækker 

samlet set et større område. Mellem 

ældrecentrets bygninger og Skovgade 

er der et mindre, åbent grønt område, 

som i dag primært består af en græsplæne 

med enkelte, store, solitære 

træer. Terrænnet skråner markant ned 

mod gaden. 

Det vil være oplagt i forbindelse med 

klimatilpasningsprojektet at omlægge 

det åbne grønne område, så der kan 

ske lokal nedsivning og forsinkelse af 

regnvandet her. Samtidigt kan området 

blive mere spændende at betragte 

og gå tur i for de ældre med en større 

variation i beplantning samt en større 

årstidvariation og variation mellem 

tørvejr og regn vejr. 

Begyndelsen af Skovgade med ældrecenterets udearealer til venstre. 



Adlerhusvej 

Ældrecenter 

Skovgade 

Skovgade er omgivet af forskellige typer bebyggelse, både ældre, små byhuse og 

nyere etagebyggeri omgivet af grønne plæner. 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: KLIMATILPASNING VED ÆLDRECENTRET I SKOVGADE 

SKOVGADE I DAG 

SLA | ORBICON 

Skovgade i dag 

Nedsivning og magasinering på Skovgade 

Naturlig nedsivning og magasinering 

SKOVGADE MED NEDSIVNING OG FORSINKELSE VED ÆLDRECENTRET 

Parkering 

Fortov, 2 m 

Vej, 6,5 m 

Vej, 6,5 m 

Fortov, 1,5 m 

Fortov, 1,5 m 

Området kan blive mere spændende både at betragte 

og gå tur i med en varieret beplantning og 

variation mellem tørvejr og regn vejr. 


DEN HISTORISKE BYKERNE 

Den historiske bykerne er den ældste 

del af Middelfart, og de charmerende, 

gamle hus giver byen sjæl og karakter. 

Cirka en tredjedel af bykernen ligger 

indenfor projektområdet, nemlig gaderne 

Knorregade, Smedegade, Brogade, 

Kongebrovej, Gl. Vestergade og 

Buggesgade. 

Gaderne varierer meget i størrelse, 

men er generelt ganske smalle. I Smedegade 

og Knorregade er der kun en 

67 meter fra facade til facade, mens 

andre gader kommer op på 9, 10 og 11 

meters afstand enten på hele forløbet 

eller på dele af det. 

Generelt er der ikke plads til regnbede 

i gaderne (og nedsivning uden dræn 

er ikke ønskeligt, jf. s. 30), og derfor 

bør regnvandet håndteres i gaderne i 

render og linjedræn, der transporterer 

vandet ned til Havnen. Ekstremregn 

bør afledes i kørebanetracéet. 

Ved Knorregade og Smedegades sydlige sammenfletning findes en lille pladsdannelse 

– Fisketorvet – omkring den historiske Marsvinebrønd(se s. 23). Gaderne er 

slidte, og man kunne med fordel give hele stedet et løft i forbindelse med klimatilpasnings 

projektet. 


Buggesgade 

Kongebrovej 

Gl. Vestergade 

Knorregade 

Smedegade 

Fisketorvet 

Kvarteret består af små byhuse, der er bygget sammen, så de danner karréer. 

Brogade 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: REGNVANDSRENDER I DEN HISTORISKE BYKERNE (KNORREGADE) 

SLA | ORBICON 

Knorregade i dag 

Fortov, 1 m Vej, 4,5 m Fortov, 1 m 

Løsningseksempel med rende 

Shared space, 6,5 m, med rende til transport af regnvand 

Løsningseksempel med rende 

Fortov, 1 m 

Fortov, 1 m 

Rende Vej, 3,5 m Rende 

KNORREGADE I DAG KNORREGADE MED MIDTERRENDE KNORREGADE MED RENDESTEN I HVER SIDE 

Knorregade i dag Knorregade med midterrende – lige efter hverdagsregn Knorregade med midterrende - under ekstremregn 


BROGADE OG HAVNEN 

Brogade i Middelfart er en kort, stejl 

og smuk gade. Udsigten til Lillebælt 

indrammes af gadens smukke huse, 

hvoraf det ældste – Henner Friisers 

Hus – er fra omkring 1580 og tilhører 

nu Middelfart Museum. 

Brogade har fået sit navn, fordi gaden 

oprindeligt mundede ud i stranden 

på det sted, hvor købstadens færgebro 

lå. Skibs og færgebroen var af 

livsvigtig betydning for byen. Desuden 

var det også en nødvendighed 

for kongemagten, at kongens post, 

embedsfolk og soldater til hver en tid 

kunne krydse bæltet. 

I forbindelse med klimatilpasningsprojektet 

skal regnvandet ledes gennem 

Middelfarts historiske by ker ne i 

render i gaderne – Brogade og hav nen 

bliver det sidste område, som vandet 

passerer, inden det ender i Lille bælt. 

Ved at markere den gamle færgebro (i 

overensstemmelse med gældende udviklingplan 

for Gl Havn) og kombinere 

det med synlig regnvandshåndtering, 

har dette sted potentiale for at blive et 

nyt byrum i Middelfart. 

Inden udledning til Lillebælt skal vandet 

renses gennem sandfang og olieudskiller, 

hvilket foregår i et underjordisk 

anlæg – men herefter er der 

mulighed for igen at få vandet op på 

overfladen og udnytte det som et rekreativt 

element. 

Kommandør Løvenørns opmåling fra 

1804 af den gamle skibs-og færgebro. 

Den pælerammede bro var en vigtig del 

af Middelfart fra middelalderen frem til 

1800-tallet. 

Brogade (øverst) og p-pladsen på 

havnen (nederst), befolket med nogle 

få lystfiskere. Når det er højsæson er 

der tæt pakket med fiskere. 


Gl. Havn 

Knorregade Fisketorvet 

Smedegade 

Brogade 

Lillebælt 

Tidligere 

færgebro 

SLA | ORBICON

EKSEMPEL: UDLEDNING AF REGNVAND TIL LILLEBÆLT HENOVER HAVNEN 

HAVNEN I 

Havnen 

DAG 

i dag 

Lillebælt 

SLA | ORBICON 

Overløb af renset regnvand til Lillebælt 

Parking på havnen 

HAVNEN MED RENSNING AF REGNVAND OG NYT BYRUM 

Spejlbassin 

Nyt byrum 

Rensning med sandfang og olieudskiller 

Havnegade, 8 m 

Havnegade, 8 m 

Fortov, 3 m 

Fortov, 3 m 

Brogade 

Brogade med rende til transport af regnvand 

Render, trapper og plateauer iscenesættes af rindende 

vand (Alhambra, Spanien) 

Byrum med vand i forskellige niveauer 

(Pittsburgh, USA)

KLIMATILPASNING OG BYUDVIKLING - Klimamiddelfart.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?