Forvaltningslovens afgørelsesbegreb – teoretiske ... - Juridisk Institut

gentage sig. Det var desuden anført i advarslen at den ansatte i gentagelsestilfælde ville blive afskediget. Disse
forhold indebar imidlertid ikke efter statsforvaltningens opfattelse en ændring af den ansattes arbejdsforhold, og
advarslen var dermed ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand72. Ved den anlagte fortolkning af U 2008.636 H gjorde statsforvaltningen under henvisning til bl.a. FOB 2003.644
udtrykkeligt op med ombudsmandens praksis for så vidt angår diskretionære advarsler. 73 Dette rejser spørgsmålet
om i hvilket omfang højesterets dom kan forstås som en tilsidesættelse ombudsmandens praksis i advarselssager.
I FOB 2003.644 havde en kommune iværksat en arbejdspladsvurdering på en ungdomsskole der viste at der var
alvorlige problemer med det psykiske arbejdsmiljø på skolen. Dette skyldtes samarbejdsproblemer som i væsentlig
grad blev tilskrevet skolens leder, og kommunen indskærpede derfor over for den pågældende at det ville
medføre indstilling om afskedigelse hvis der ikke skete væsentlige ændringer af ledelsesforholdene på skolen og i
hendes ledelsesstil. Kommunen oplyste over for ombudsmanden at der ikke var tale om en disciplinær advarsel i
tjenestemandslovens forstand men om en samtale om lederens ledelsesmæssige adfærd. En eventuel afskedigelse
ville ske af diskretionære og ikke af disciplinære årsager. På denne baggrund lagde ombudsmanden til grund at
samarbejdsproblemerne ikke var blevet tilskrevet lederen som en tjenesteforseelse. Irettesættelsen var således
givet på diskretionært grundlag.
Herefter udtalte ombudsmanden at det almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip ofte ville indebære
at en disciplinær afskedigelse ikke kan gennemføres korrekt uden at der forinden er givet tjenestemanden en mildere
disciplinær reaktion for i det væsentlige samme forhold, fx en advarsel. For så vidt angår diskretionære dispositioner
anførte ombudsmanden at det efter proportionalitetsprincippet ligeledes ofte vil være en forudsætning for
en korrekt diskretionær afskedigelse begrundet i fx uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og sygdom at vedkommende
forinden er blevet tildelt en tjenstligt mildere reaktion fx i form af advarsel for det forhold som ligger
til grund for afskedigelsen. På denne baggrund anførte ombudsmanden at uanset om en advarsel gives af disciplinære
eller af diskretionære grunde, må den anses for en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Da det overfor
den pågældende leder ikke blot var blevet indskærpet at hun skulle ændre på forholdene og sin ledelsesstil, men
også at manglende iagttagelse heraf ville medføre afskedigelse, mente ombudsmanden at irettesættelsen havde
karakter af en ”diskretionær advarsel der var en afgørelse i forvaltningslovens forstand” 74.
72 Ibid s. 7
73 Ibid. s. 5
74 FOB 2003.644 s. 678 f. Ombudsmandens opfattelse svarede til den linje han i FOB 2003.192 havde anlagt overfor bl.a.
Justitsministeriet i en lignende sag.
RETTID 2010/Specialeafhandling 14 37