Forvaltningslovens afgørelsesbegreb – teoretiske ... - Juridisk Institut

centrale højesteretsdomme fra 2008. På baggrund af denne analyse vil der blive taget stilling til i hvilket omfang
ombudsmandens praksis kan antages at være i overensstemmelse med den af Højesteret anlagte linje.
På baggrund af analysen i afsnit 4.0. vil det i afsnit 5.0. blive konkluderet at hverken det traditionelle, det udvidede
eller det behovsafgrænsede afgørelsesbegreb på tilfredsstillende vis kan forklare gældende ret som udtrykt ved
de to domme fra Højesteret. Den bedste og teoretisk mest holdbare løsning udgøres derimod af det i afsnit 3.0.
udviklede modificerede behovsafgrænsede afgørelsesbegreb, hvorefter personale- og procesledende beslutninger der i form
og indhold minder om traditionelle afgørelser, efter en kombineret væsentligheds- og behovsvurdering i visse særligt kvalificerede
situationer kan klassificeres som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
2.0. TEORI
I det følgende vil den juridiske teoris forskellige opfattelser af afgørelsesbegrebets indhold blive præsenteret med
henblik på (i afsnit 2.6.) at formulere tre forskellige hypoteser om afgørelsesbegrebets forståelse der senere vil
blive gjort til genstand for empirisk analyse. Inden den nærmere præsentation af de forskellige opfattelser vil der
dog i det næste afsnit 2.1. blive givet en overordnet beskrivelse af forvaltningslovens anvendelsesområde.
2.1. FORVALTNINGSLOVENS ANVENDELSESOMRÅDE
Ifølge forvaltningslovens § 1 gælder loven for alle dele af den offentlige forvaltning. Lovens § 2, stk. 1, begrænser
dog loven til som hovedregel kun at gælde for sager hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed.
Som undtagelse hertil finder kapitel 2 om speciel inhabilitet imidlertid også anvendelse for behandlingen
af sager om indgåelse af kontraktforhold og lignende privatretlige dispositioner, jf. § 2, stk. 2, og kapitel
8 og 8a om tavshedspligt gælder for al virksomhed der udøves inden for den offentlige forvaltning, jf. § 2, stk.
3. I øvrigt fremgår det af § 2 stk. 4, at vedkommende minister efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte
regler om at lovens bestemmelser i øvrigt helt eller delvis skal gælde for anden forvaltningsvirksomhed end
nævnt i stk. 1.
Afgørende for afgrænsningen af lovens anvendelsesområde bliver således dels forståelsen af ordet ”offentlig
forvaltning” i § 1, dels forståelsen af ordet ”afgørelse” i lovens § 2, stk. 1. Som nævnt i indledningen i afsnit 1.0.
er det alene forståelsen af ordet ”afgørelse” i § 2, stk. 1, der er genstand for analyse i dette speciale.
Et grundlæggende redskab til forståelsen af forvaltningslovens afgørelsesbegreb udgøres af de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 2. Af bemærkningerne til § 2 fremgår bl.a. følgende:
”Med udtrykket ’truffet afgørelse’ sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser der går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal
være ret i et foreliggende tilfælde. Uden for lovens anvendelsesområde falder således navnlig den administrative sagsbehandling, der har
karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, så som patient- og anden klientbehandling, undervisning og rådgivning. Denne virksomhed
tager nemlig ikke sigte på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til de implicerede enkeltpersoner. Det følger endvidere
RETTID 2010/Specialeafhandling 14 5