Rapporten - Søren Højmark Rasmussen

22
Figur 3.3. Prækvartær overflade og topografi. Tv: Prækvartær overflade. Th: Topografi. Områder
med samme farver er i samme koteinterval, hvilket betyder, at kalken ligger nær overfladen
(intervaller på 25 m). Prækvartær overflade fra GEUS (1996), topografi fra TOP10DK (2000). De
hvide cirkler markerer placeringen af rigkæret.
På en strækning umiddelbart nord for Volsted Plantage er kalken blevet undersøgt
vertikalt ved brug af borehulslogging. Resultaterne fra disse undersøgelser indikerer,
at der ligger et lavpermeabelt kalklag i området, der begrænser den vertikale
grundvandsstrømning. Der kan således være tale om to vertikalt adskilte magasiner i
området (Andersen et al., 2005). Det lavpermeable lag er i Volsted Plantage fundet
mellem kote -45 og -55, baseret på to borehulslogger foretaget i plantagen. Pejlinger
her viser, at grundvandspotentialet under det lavpermeable lag ligger 1 – 2 m højere
end over (Jensen & Mortensen, 2005: 10, bilag 2.3). Vertikalt tolkes kalken derfor til
at bestå af et øvre og et nedre magasin, adskilt af et lavpermeabelt kalklag med en
tykkelse på 10 m.
3.2.2 Moræne
Som vist i figur 3.3 ligger grundvandsspejlet i morænen i den østlige del af
modelområdet. Da grundvandsmodellen kun modellerer fra mættet zone og ned, er
det kun i dette område, at det er interessant at betragte morænen. I denne del af
modelområdet er der fundet smeltevandssand/grus, morænesand, samt
usammenhængende forekomster af ler i morænen (GEUS, 2007). Bismo et al. (2006)
implementerede afgrænsede forekomster af ler i en stationær model og resultatet