Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Rapporten - Søren Højmark Rasmussen
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
24<br />
hydrauliske ledningsevne blev målt til at være i størrelsesorden 1 e -7 m/s, hvilket<br />
svarer til finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Den fundne porøsitet lå på 51 – 53<br />
%, hvilket ligeledes er værdier for finkornet sand (Dahl et al., 2004: 63). Der blev<br />
fundet marint sand af forskellig farve og kornstørrelsesfordeling, hvilket vidner om<br />
forskellige aflejringsmiljøer. Skift i marine aflejringsmiljøer kan give tilnærmet<br />
impermeable horisontale lag, der virker bremsende for vertikal strømning.<br />
Undersøgelsen af hydraulisk ledningsevne blev gjort på intaktprøver, hvorved<br />
eventuelle lag kan have virket bremsende for strømningen. I boringerne ud mod<br />
Lindenborg Å blev der ikke boret forbi gytjelaget, men det antages, at der også her<br />
ligger marint sand. Dette støttes af fund ved Hølbækkens ådal, hvor det marine sands<br />
vertikale tykkelse er 1 – 2 m. I Hølbækkens ådal er det marine sand aflejret under<br />
hele ådalen, og det er rimeligt at antage, at dette ligeledes er tilfældet ved rigkæret.<br />
Det antages desuden, at det marine sands tykkelse stiger ud mod Lindenborg Å.<br />
Antagelsen bygger på, at den underliggende kalk formentlig er eroderet af<br />
smeltevandet, og at vandet har fulgt ådalen.<br />
Gytje kan aflejres på bunden af en sø eller i stillestående havvand, fx i en fjord. Det<br />
består af organisk og uorganisk materiale, der er genaflejret og herved blandet<br />
sammen, fx ved bioturbation (sediment blandet sammen af levende organismer)<br />
(Larsen et al., 1995: 48). I gytjen blev der fundet muslingeskaller, der stammer fra<br />
Litorinahavet (ca. 7.000 – 4.000 år siden). Denne konklusion blev truffet, idet<br />
Yoldiahavet var for koldt til den fundne art. Gytjens nuværende udbredelse svarer til<br />
det område, hvor der tidligere har været en fjord, og har en udbredelse, der stopper<br />
inden skræntfoden. Fjorden fulgte ådalene og det antages, at hele Lindenborg Ådal,<br />
Skriveren Ådal og Hølbækkens ådal inden for modelområdet har været dækket af<br />
fjordvand. Helt til 1100-tallet var der fjord i den nuværende Lindenborg Ådal, idet<br />
det var muligt at sejle ind til Buderup ved Lindenborg Å, 6 km opstrøms for rigkæret,<br />
med sten for at bygge Buderup kirke (SNS, 2005). Gytjelagets tykkelse øger ud mod<br />
Lindenborg Å, med fundne tykkelser på mindst 5 m (profil C, figur 3.5; Bismo et al.,<br />
2006: 41). Gytjelaget har desuden en tykkelse på 3 m i rigkæret (profil B).<br />
Tørven har sin horisontale udbredelse i hele ådalen, og laget er 0,5 – 2 m tykt. Tørv<br />
er dannet af planterester og indeholder over 50 % organisk materiale. Tørven i<br />
modelområdet er af typen lavmosetørv og indeholder svagt til moderat humificerede<br />
rester af siv og strå, samt rester af træer.<br />
I oplandsmodellen blev ådalen lagt ind som en samlet geologisk forekomst, og vil<br />
refereres til som ådalspakken.