Notat vedrørende ISUA mineprojektet - Nanoq

Notat vedrørende ISUA mineprojektet
1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet
Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger
omkring ISUA jernmineprojektet.
Beregningerne viser et betydeligt potentiale i dette mineprojekt, hvilket skal ses i lyset af de betydelige forventede
forekomster af jern og de gunstige priser på verdensmarkedet. Dette betyder tillige, at der ligger et betydeligt
potentiale i de mulige indtægter til det grønlandske Selvstyre, når anlæg og produktion kan igangsættes.
Basisscenariet i beregningerne viser således, at de mulige skatteindtægter fra selskabsbeskatning ved en beskatning
på 37% med de nuværende priser på verdensmarkedet ligger i niveau 16-18 mia. kr. over en skønnet
periode på 15 år fra produktionen igangsættes. Hertil kommer mulige indtægter fra beskatning af medarbejdere
tilknyttet projektet, der i basisscenariet estimeres til ca. 800 mio. kr. i anlægsfasen og ca. 1.500 mio. kr. i
produktionsfasen. Anlægsfasen skønnes at udgøre 3 år.
Basisscenariet er baseret på følgende grundantagelser omkring ISUA jernmineprojektet for perioden 2012
til 2029.
Anlægsinvesteringerne udgør ca. 11 mia. kr.
Produktion på ca. 215 mio. tons
Prisen svinger mellem 425 og 480 kr. pr. ton i perioden, hvorved den samlede omsætning fra mineprojektet
over hele perioden udgør ca. 97 mia. kr.
Driftsomkostninger samt vedligeholdelse udgør ca. 35 mia. kr.
En fremmedkapitalfinansiering på 67 % af anlægssummen og renteudgifter på ca. 3 mia. kr. baseret
på en rente på 8% og en låneafviklingsperiode på 4 år, startende i 2016.
Et mere optimistisk scenarie, der primært baserer sig på et højere prisniveau på mellem 540 til 610 kr. pr. ton,
men også en forøgelse af investeringssummen og driftsomkostningerne til hhv. 13 mia. kr. og 44 mia. kr.,
viser, at de mulige selskabsskatteindtægter kan øges til i niveau 23 mia. kr.
Der vil dog i alle tilfælde være tale om et potentielt betydeligt provenu for Selvstyret.
2. Gennemgang af de udarbejdede scenarie
Vi har gennemgået de fremsendte scenarier og er på den baggrund enig i de opgjorte niveauer for provenu til
Selvstyret, jf. ovenfor.
For god ordens skyld bemærker vi, at beregningerne ikke opererer med muligheden for ekstra 50% afskrivning.
Hvis man gjorde dette, ville saldoafskrivningerne kunne fremskyndes.
Dette har således ikke effekt på tallene ovenfor, men kan få effekt på nutidsværdiberegninger af minen.
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31

De investeringer, der saldoafskrives, afskrives dog fuldt ud, hvorfor det ikke resulterer i nogen uafskreven del
af det, der saldoafskrives.
For de dele, der afskrives lineært er der dog tale om, at en del af investeringen ikke er fuldt afskrevet ved udgangen
af år 2029. Der er således en uafskrevet restværdi i niveauet 800 mio. kr. - 1.000 mio. kr. i de tre scenarier.
3. System for sikring af andel til Selvstyret (”Government take”)
Som anført i forudsætningerne ovenfor er der forudsat en selskabsbeskatning på 37% af overskuddet.
Vi er bekendt med, at der er overvejelser i gang om hvilke elementer, der kan indgå i modeller for government
take på råstofområdet. Dette omfatter bl.a. følgende elementer:
Overskudsbaserede elementer:
Selskabsskatter
Udbytteskatter
Råstofafgift baseret på overskud (surplus royalty)
Omsætningsbaserede elementer:
Royalty baseret på omsætning (brutto royalty)
Der er fordele og ulemper forbundet overskudsbaserede og omsætningsbaserede elementer.
Fordele og ulemper ved overskudsbaserede elementer, f.eks. selskabsskatter og udbytteskatter er blandt
andet følgende:
Fordele:
Når indtjeningen fra aktiviteten er høj, opnår det offentlige et højere provenu
Er ikke investeringshæmmende, idet der først beskattes når aktiviteten er rentabel for investor
Der er således tale om en win-win model for det offentlige og den private investor
Ulemper:
Overskudsbaserede beskatningsformer kræver mere kontrol fra myndighedernes side
Fordele og ulemper ved omsætningsbaserede elementer, f. eks. royalty
Fordele:
Det offentlige kan opnå et provenu hurtigere
Enkelt at beregne og kræver derfor et mindre omfattende kontrolapparat
Ulemper:
Degressiv beskatning; ved stigende indtjeningen er government take relativt lavere
Den effektive skattesats er højere, jo lavere nettoindtjeningen er
Den effektive skattesats er lavere, jo højere nettoindtjeningen er
Det offentlige har derfor ikke mulighed for stigende provenu fra en aktivitet med en meget høj
rentabilitet
Er investeringshæmmende; investorer betragter det som et usikkerhedsmoment at skulle betale
en afgift for aktiviteten uanset om de har indtægter eller ej fra aktiviteten
2 af 4

4. Government takes ved alternative modeller i ISUA projektet
Med henblik på at belyse denne problemstilling i relation til ISUA jernminen er government take ved forskellige
scenarier illustreret i søjlediagrammerne nedenfor.
Den blå søjle afspejler det gældende skattesystem med en selskabsbeskatning på 37% og den røde søjle er
udtryk for government take ved en omsætningsbaseret royalty på 15%. De 15% i bruttoroyalty er valgt
med udgangspunkt i, at der ved denne sats udiskonteret fremkommer det samme provenu som ved en
selskabsbeskatning på 37%.
Vi har supplerende foretaget en række øvrige følsomhedsberegningerne med justeringer på pris og omkostningerne
for at se illustrere mekanismerne ved en omsætningsbaseret royalty model kontra en overskudsbaseret
selskabsskattemodel.
Nedenfor er government take illustreret ved hhv. en omsætningsbaseret royalty på 15% (rød søjle) og en selskabsskattemodel
med en skattesats på 37% (blå søjle) ved forskellige prisscenarioer pr. ton. Der er således
taget udgangspunkt i basisscenariets prisforudsætning (kr. 475 pr. ton), hvilket er sammenlignet med effekten
ved forøgede priser. Øvrige variable fra scenarierne er konstante.
I den første graf er den relative andel af nettooverskuddet til Grønlands Selvstyre ved de forskellige prisforudsætninger.
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Grafen illustrer det degressive forløb i den omsætningsbaserede royalty, mens den overskudsbaserede beskatning
sikrer en konstant relativ andel.
Nedenfor er andelen til Grønlands Selvstyre ved forskellige prisforudsætninger vist i nominelle tal.
3 af 4
Government take i % af nettooverskud
Pris 475 kr. / ton Pris 550 kr. / ton Pris 625 kr. / ton Pris 700 kr. / ton
Selskabsskat 37%
Royalty 15%

40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
Grafen illustrerer, at forskellen i government take øges til fordel for den overskudsbaserede selskabsskat ved
stigende indtjening.
5. Skatteprovenu fra personskatter i anlægs- og driftsfasen
I tillæg til indtægterne fra selskabsskat og / eller royalty skal det for fuldstændighedens skyld nævnes, at der
tillige er mulige indtægter til Selvstyret fra beskatning af personer, der er tilknyttet projektets anlægs- og
driftsfase.
I London Minings basisscenarie omkring ISUA jernmineprojektet kan disse indtægter ved det nuværende beskatningsniveau
estimeres til ca. 800 mio. kr. i anlægsfasen og ca. 1.500 mio. kr. i produktionsfasen. Anlægsfasen
skønnes at udgøre 3 år, mens produktionsfasen forudsættes at udgøre 15 år.
27.02.2012
Jesper Edelbo
4 af 4
0
Government take i DKK mio.
Pris 475 kr. / ton Pris 550 kr. / ton Pris 625 kr. / ton Pris 700 kr. / ton
Selskabsskat - 37%
Royalty - 15%