tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune

VARMEPLAN BILAGSRAPPORT
BILAGSRAPPORT
2-6
Nye sæsonvarmelager-teknologier for de store anlæg betyder endvidere, at dækningsgraden fra
solvarmen kan øges til over 50 % af det samlede årsvarmebehov til fjernvarmen, og samtidig
være konkurrencedygtigt med andre opvarmningskilder 4 .
I Sønderborg Kommune arbejdes der i dag med store jordbaserede solfangeranlæg i både Broager
og Sønderborg.
Anlæggene forventes på sigt udbygget over flere omgange, samtidig med etableringen af sæsonvarmelagre.
Der forudsættes i varmeplanen, at solvarmeanlæggene udbygges i 2011 og 2016 til i
alt 20.000 m² solvarme i Sønderborg og i 2019 i Broager til i alt 18.000 m² (svarende til 40 %
dækningsgrad).
Prismæssigt er varmen fra de jordplacerede solfangere meget attraktiv og kan uden problemer
matche øvrige VE kilder. Til sammenligning med tagplacerede solfangere er de jordplacerede anlæg
mere end 4-5 gange så omkostningseffektive.
2.2.3.3 Biogas
Udnyttelse af landbrugets restprodukter til fremstilling af biogas og dermed energiformål har store
miljø- og energimæssige fordele. Dels reduceres udvaskningen af miljøskadelige stoffer til
grundvandet og udslippet af drivhusgasser (primært metan) ved gyllehåndteringen, og dels erstatter
biogassen typisk fossile brændsler i el- og varmefremstillingen.
Det samlede potentiale for biogasudnyttelse i DK er opgjort til ca. 40 PJ – i dag udnyttes ca. 4 PJ
til energifremstilling (el og varme) jf. oplysninger fra Energistyrelsen. En stor del af potentialet
indfries gennem etablering af 40-50 nye store biogasfællesanlæg (i dag findes der 21) på landsplan,
mens resten realiseres gennem de mindre gårdbiogasanlæg, hvor der i dag findes 60 anlæg.
I biogasanlæggene anvendes primært gylle fra landbrugsbedrifterne, men for at anlæggene kan
fungere optimalt, er det nødvendigt at iblande ca. 20 % andet organisk materiale. Koncentrationen
af leverandører til biogasanlæggene af gylle og øvrige brugbare biomasser i området er
sammen med transport- og afsætningsmuligheder af biogassen afgørende for, om der er forretningsmæssig
basis for at etablere et fællesanlæg. Lange transportafstande vil endvidere reducere
anlæggenes miljømæssige gevinster.
Ved produktionen af biogas er det nødvendigt med lokale korttids lagringsmuligheder af gassen,
således at den kan udnyttes med større effekt – i forhold til el og varmemarkedet (primært ved
høj elpris og moderat til højt varmebehov).
Det diskuteres, om biogassen skal udnyttes direkte til fremstilling af kraftvarme på fjernvarmeværkerne
eller om det eksisterende naturgasdistributionsnet f.eks. kan udnyttes til fordeling af
biogassen. I Sverige udnyttes naturgasnettet eks. i stor udstrækning til distribution af biogas.
I den nuværende situation udnyttes biogassen mest optimalt til kraftvarme på de decentrale
kraftvarmeværker, herunder som grundlastleverandør af hensyn til lagring og tryk frem for til industrien.
Det nuværende optimum er dog i stor grad betinget af de nugældende tilskudsregler,
der begunstiger samproduktion.
I et samfunds-, energi- og miljømæssigt perspektiv vil der være større rationaler forbundet med
en omlægning af tilskudsreglerne således, at udnyttelsen af biogassen i højere grad understøttede
behovet for et fleksibelt energisystem med flere fluktuerende energikilder (sol, bølge og vindenergi).
I et sådan system er der i stor grad brug for at kunne producere el, når det ikke er til
rådighed fra ovennævnte kilder, mens der er brug for at nedjustere elproduktion, når der er
overskud fra disse kilder. De nuværende tilskudsregler tilskynder biogasmotordrift så mange timer
om året som muligt, uden hensyntagen til elprisen og produktionen på andre ressourceneu-
4
Rambøll: Projekterfaringer viser, at merprisen for opnåelse af dækningsgrader på over 50% solvarme udgør i størrelsesordenen 30-40% samt at
den procentvise merpris reduceres jo større lagrene bliver.
Varmeplan Sønderborg - BILAGSRAPPORT