tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune
tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune
tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
VARMEPLAN BILAGSRAPPORT<br />
BILAGSRAPPORT<br />
3-7<br />
Varmeplan <strong>Sønderborg</strong> - BILAGSRAPPORT<br />
<strong>Sønderborg</strong> Før 25.200 4.500 19.600 kW<br />
Efter 25.500 6.800 19.600 kW<br />
Geotermianlæg: Kommende anlæg. Et geotermisk anlæg består af tre dele, en boring til varmt<br />
vandførende lag, en varmepumpe og fødevarme fra en biomassekedel til at opgradere geotermisk<br />
varme til fjernvarme. Biomassekedlen leverer 9 MW, mens der kommer 7 MW fra den geotermiske<br />
boring. Dette kan med varmepumpen levere 16 MW fjernvarme.<br />
Indfyret Varme<br />
<strong>Sønderborg</strong> 9.000+7.000 16.000 kW<br />
Biomassekedel: Ikke planlagt/godkendt anlæg. Det antages, at der i 2012 bygges en biomassekedel<br />
til det geotermiske anlæg. Denne kedel bygges større end behovet. Der er derfor restkapacitet,<br />
der kan bruges til direkte fjernvarmeproduktion.<br />
Indfyret Varme<br />
<strong>Sønderborg</strong> 3.200 3.000 kW<br />
Biogasanlæg: Ikke planlagt anlæg. Det antages, at der i 2013, bygges et biogasanlæg, som vil<br />
være centralt placeret i forhold til de organiske fraktioner. Biogasanlægget vil kunne modtage optil<br />
456 tons/dag, og der regnes med et udbytte på 41 m³ biogas/ton. Med en maksimal drift på<br />
8.000 timer/år og et energiindhold på 23 GJ/1000m³ er det maksimale brændselsgrundlag 146<br />
TJ. Den producerede biogas transporteres til en eksisterende naturgasmotor (f.eks. i Augustenborg),<br />
konverteret til biogas, forbundet til transmissionsnettet.<br />
Indfyret El Varme<br />
<strong>Sønderborg</strong> 5.125 1.875 2.500 kW<br />
3.3.2.1 Prioritering<br />
Da varmeeffekterne af de etablerede og påtænkte anlæg overstiger behovet om sommeren, er<br />
det nødvendigt at prioritere de forskellige anlæg i forhold til produktionen til nettet. Den overordnede<br />
prioritering er den samme i alternativ og reference.<br />
Prioritering:<br />
1. Solvarme<br />
2. Affald<br />
3. Biogas<br />
4. Geotermi<br />
5. Biomasse<br />
6. Naturgasmotor og -kedler<br />
ad 1: Det er valgt at prioritere solvarmeanlægget først, da dette er brændselsneutralt. Det er<br />
desuden svært at regulere, og det kan være vanskeligt at stoppe produktionen fra anlægget.<br />
ad 2: Affaldsforbrændingsanlægget har 2. prioritet, da affaldet skal bortskaffes. Det betyder, at<br />
hvis varmen ikke bruges, skal den køles væk. Det giver derfor ikke mening at køle varme væk<br />
for at producere varme på andet – brændselsforbrugende - anlæg.<br />
ad 3: Biogasanlægget har 3. prioritet. Bioforgasningen af gylle giver landmændene en opgraderet<br />
gylle. Gyllen er sammen med elproduktionen det hovedsagelige formål med biogasanlægget,<br />
varmen er en yderligere mulighed, hvis den kan afsættes ellers bliver den bortkølet.<br />
ad 4: Det geotermiske anlæg har 4. prioritet, da den geotermiske varme betyder, at brændselseffektiviteten<br />
er høj. Desuden er den forbrugte træflis (drivmiddel) CO 2-neutral. Geotermien kan<br />
endvidere i modsætning til f.eks. biogasanlægget afbrydes uden at det forringer/besværliggør<br />
produktionen.<br />
ad 5: Biomassekedlen har 5. prioritet, den bruger et CO 2-neutralt brændsel men er mindre effektiv<br />
end det geotermiske anlæg.<br />
ad 6: Naturgasmotor og –kedler prioriteres lavest, da det er disse anlæg, der ønskes substitueret.