tilhørende bilagsrapport - Sønderborg Kommune

VARMEPLAN BILAGSRAPPORT
BILAGSRAPPORT
2-8
passe i energisystemet, når det er mest optimalt – f.eks. når elprisen er høj, når varmebehovet
nødvendiggør det etc. Sådanne reguleringsmuligheder kræver dog en vis lagerkapacitet
som anført ovenfor.
Den bedste løsning i den nuværende situation er således at udnytte biogassen efter følgende prioriteringsnøgle:
1. Kraftvarmeproduktion på decentrale kraftvarmeværker via biogasnet,
2. Proces/varmeformål på industrier og større forbrugere via biogasnet
3. Til individuel forsyning via naturgasnettet.
I Sønderborg Kommune drøftes to mulige placeringer af nye biogasanlæg: Ét nord for Gråsten
(ved slagteriet ved Blans) og ét vest for Sønderborg, som placeres centralt i forhold leverancen
af organiske fraktioner. Den producerede biogas kan herfra transporteres til de decentrale kraftvarmeværker
ved Gråsten, Sønderborg eller Augustenborg, hvor den kan udnyttes til kraftvarmeproduktion.
Alternativt kan der etableres mindre centraler ved de påtænkte transmissionsledninger,
hvor placeringen således er optimeret ud fra placeringen af nettilslutning (el), varmetransmission
samt nærheden til selve biogasanlæggene.
Der er i Sønderborg Kommune flere estimater på det samlede biogaspotentiale. I en opgørelse
fra Project Zero sekretariatet, vurderes der at være et samlet metanpotentiale i størrelsesordenen
15,4 mio. m³, hvoraf op imod 2/3 stammer fra svineproduktionen og resten fra øvrige husdyr,
slagteriaffald, spildevandsrensning o.a. kilder.
Et nyt biogasanlæg på Als (syd eller nord) forventes i varmeplanen at kunne idriftsættes primo
2013 med en årlig varmeproduktion 20.000 MWh/år.
Et tilsvarende anlæg bygges ved Blans og tilsluttes Gråsten Fjernvarme. Dette forventes i varmeplanen
dog først klart primo 2015.
Derved vil den samlede energiudnyttelse fra biogas på fællesanlæg opnå en størrelse efter 2020
på 40.000 MWh varme svarende til ca. 80 % af det nuværende potentiale i kommunen. Derudover
vil der på sigt være mulighed for etablering af mindre gårdanlæg. Denne mulighed er ikke belyst
i varmeplanen.
2.2.3.4 VE el – Varmepumper mv.
Den store grad af samproduktion af el og varme til fjernvarmesystemerne er kendetegnende for
det danske energisystem og har været én af hovedårsagerne til, at Danmark i dag er ét af verdens
mest energieffektive lande. Med stadigt stigende fluktuerende VE kilder i energisystemet
(fra vind, og på længere sigt også sol- og bølgeenergi), vil der imidlertid opstå flere perioder med
mulighed for meget lave elpriser, hvor det er attraktivt for fjernvarmeværkerne at kunne skifte
fra elproducent til elforbruger med ultrakort varsel for derved at producere varme vha. el i varmepumper
(grundlast) og elkedler (i korte perioder med ekstra meget overskudsstrøm). Derved
kan fjernvarmen fremme energieffektiviteten og samtidig sælge regulerkraft, som kan bane vejen
for indpasning af mere vindenergi.
Energinet.dk har tilkendegivet, at væsentlige kapacitetsudbygninger af elforbindelserne til udlandet
vil være en dyr løsning for samfundet sammenlignet med den genvist (marginalt større elpris),
der kan opnås til gengæld. Danmark bør således satse på løsninger, der i høj grad SELV
kan udnytte situationer med stor VE el produktion. Herunder peges på fleksibelt energiforbrug
(hos de mindre slutforbrugere) samt anvendelse af el til transportsektoren og til mindre afbrydelige
varmepumper.
I dag vinder anvendelsen af elpatroner i stigende grad indpas på danske fjernvarmeværker. Elpatronerne
fungerer som store dypkogere og omsætter elenergien direkte til varmeenergi.
Når perioderne med lave elpriser når en vis længde, er det en bedre metode at anvende varmepumper
til at omsætte elenergien til varme. Tidligere studier viser, at anvendelse af varmepumper
er en samfundsøkonomisk attraktiv metode til at øge kraftvarmeværkernes reguleringsevne,
Varmeplan Sønderborg - BILAGSRAPPORT