Kirkegårdskultur 2005 - Foreningen for Kirkegårdskultur

102
Brede kirkegård, gravsted
over yngre mand.
Foto: Forfatteren
og dets to store verdenskrige, nye former for gravpynt. Det
drejer sig dels om de undertiden meget kunstfærdige pyntninger
med stedsegrønt, som på mange kirkegårde stadig er
en af årets største og mest uomgængelige udgifter. Dels drejer
det sig om alle helgen blus og om anden udpræget julepynt,
legetøj til småbørn, særlige indskrifter, eller mere personlige
hilsner og endelig om særlige blomsterhilsner til soldater,
der er faldet i udlandet. De sidste bekostes af staterne,
og får lov at stå så længde, de ser pæne ud. Ser man på
gravlysene, har de noget varierende indvandringstakt i de
nordiske, protestantiske lande. Senest blev de optaget i Danmark,
og blev efter ca. 1980 meget udbredte på storbykirkegårdene.
Det skete da gerne ved juletid, hvor store mængder
strømmede ud til de fælles plæner for anonyme for at sætte
og tænde lys, samt beundre de lysfyldte skumringsrum. Om
deres mulige trosindhold rækker ud til en videre kreds, som
en art folketro om at bedre forholdene for de afdøde, virker
meget overbevisende, selv om det, som så megen anden af
den type tro, ikke kan bevises.
Birgitte Kragh: Til jord skal du blive... Dødens og begravelsens kulturhistorie
i Danmark 1780-1990. Skrifter fra Museumsrådet i Sønderjylland nr. 9, udgivet
i samarbejde med Aabenraa Museum, Aabenraa 2004.