Kirkegårdskultur 2005 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

til et navnetræk og gerne indrammet af blade. De blev lagt på graven som et midlertidigt navn, og skulle på de særlige dage minde om den bortgåede. På den måde blev dette et minde både for den nyligt afdøde og for de efterladte i sognet. Hele tankegangen ligger tæt op ad de tider, som f.eks. ved skt. Hans, hvor man langvejs fra forsamledes for dels at nyde godt af den naturlige kildes væld, og derefter sammen med andre tilbragte natten ude på kirkegården. En hovedsag for tuegravene, der ikke kun blev opsat en gang for alle, men løbende måtte vedligeholdes, var således at de skulle virke som et varigt gravminde, og i en del tilfælde også som en markering af en ”livslang” gravstedsplads for ejendommen. Når de strakte sig over hele graven, skyldes det hensynet til den endnu sovende beboer, hvorfra intet skulle kunne fjernes eller tilføjes, hvad der i begge tilfælde gav anledning til gengangeri. For at gøre denne befæstelse af gravstedet endnu mere sikker, kunne man anvende ligsten, som vi kender dem inde fra kirken, eller desuden kraftige træstokke, ligtræer, eller måske noget endnu sværere. Gennemgående lod den type gravmærker sig let udsmykke, som regel med en enkel navneindskrift, der muligvis anråber om den evige frelse, eller simplere blot med et bomærke og en påskrift om, hvem stedet tilhører i næste led. Selv om det var Ballum før 1850. Får græsser. Ligsten. Hanved, 1991, kampesten med marmorskriftplade. Foto: Forfatteren 93
94 ude på kirkegården betegnede disse befæstede tuer ofte længerevarende ejendomsgravsteder, noget som man gang på gang måtte advare mod at bryde op. Med til at advare mod sådanne overgreb var desuden de særligt forskrækkende sindbilleder af f.eks. et skelethoved med korslagte lårben under. Mod denne indretningsmåde, rejste sig – ligesom ved skikkene om døden – en regulær reformbølge over hele Europa. Dens hovedformål var at sikre et langt venligere indtryk af dødens marker. De truende billeder af dødens ”memento mori” skulle ikke vælte ind over folk, men i stedet skulle der rejses opretstående gravminder efter klassisk forbillede. Her slog man på dødens omskrevne følger, som f.eks. en sørgende hyrdinde, en tænksom ung mand med nedadvendt livsfakkel, eller den meget elskede figur af Thorvaldsen, ”Natten og søvnen”. Rundt langs hegnene og som indramning af alléerne skulle der plantes træer, som ledte tankerne ind på mere lyse forestillinger om døden. Det var nøje gennemtænkt, selv om det også mødte megen og voldsom modstand, for en hovedtanke var netop at redde folk fra at sidde og lytte til Guds ord, alt imens de blev ombølget af dødens skadelige lugte. Reformerne nåede i første del af 1800, ikke alene købstæderne, med de rakte også ud på landet, der jo dengang var langt mere vidtstrakt en de bymæssige dannelser, vi kender i dag. Kirkegårdens indretning - fra det religiøse til det mere verdslige Overgangen til den mere verdslige kirkegårdsindretning kan anskueliggøres på flere måder. En af de mere iøjnefaldende er den måde de langstrakte tuegrave gradvist ændres til noget symmetrisk og harmonisk, som man kan se det med de cirkulære tuer. De skal leve op til romantikkens krav om det enkle og det føjelige. Der skal ikke være for mange ujævnheder eller skævheder, og helheden skal fremstå som et billede på de mange ukendte, der er gået forud, uanset om de har udrettet lidt eller meget. Det er det, der skal vække til eftertanke, og det er også det, der sætter én i gang med at udtænke sit eget gravminde i ”sjælens ånd” mere end i lavets. Dybere set er det en anden verdensorden, der er på vej, nemlig en tid, hvor man løsrevet fra slægt og naboer, må søge sin egen vej i en verden, der er fyldt med mange ukendte og dragende eventyr, eller måske blot med en vis håbløshed. Noget andet, som de færreste kunne unddrage sig, var den
Page 1 and 2:
Kirkegårdskultur 2005
Page 3 and 4:
FORENINGEN FOR KIRKEGÅRDSKULTUR Fo
Page 5 and 6:
Tro og overtro på kirkegården - f
Page 7 and 8:
6 Ingen steder hører jeg vinden s
Page 10 and 11:
Ryslinge Kirkegård. Fotos: Mette F
Page 12 and 13:
Kirkegårdskultur som barbariets mo
Page 14 and 15:
II Gravmindekulturens udvikling afs
Page 16 and 17:
fylder efterhånden meget på mange
Page 18 and 19:
Besøger man fx Næstved Kirkegård
Page 20 and 21:
smukt udført og afpasset fællesmo
Page 22 and 23:
ge nu er et af problemerne set fra
Page 24 and 25:
Gravmindet som et privat, offentlig
Page 26 and 27:
Det stiller kirkegårdsbestyrerne o
Page 29 and 30:
28 Aabenraa Kirkegård Udfordringer
Page 31 and 32:
30 Aabenraa Kirkegård. Karakterful
Page 33 and 34:
32 As kirkegård. Kirkegårdens hel
Page 35 and 36:
34 udbredte. Men den redder sig i k
Page 37 and 38:
36 Kolding Gamle kirkegård De stor
Page 39 and 40:
38 Hellevad kirkegård. Urner og ki
Page 41 and 42:
40 Færøsk kirkegård Denne begrav
Page 43 and 44: 42 England Vedligeholdelsen er mini
Page 45 and 46: 44 ”Skriftlære for stenhuggere
Page 47 and 48: 46 Dødeboligens arkitektur og orna
Page 49 and 50: 48 Efter Manolis Andronicos 1997. H
Page 51 and 52: 50 Cecilia Christina de Schøllers
Page 53 and 54: 52 Gaius Sestius pyramide i Rom. Fo
Page 55 and 56: 54 Monumentet for de faldne fædrel
Page 57 and 58: 56 Romersk cippus efter Karin Kryge
Page 59 and 60: 58 Frederik 5.s gravmæle i Roskild
Page 61 and 62: 60 Spontan sorg og impromptu-mindes
Page 63 and 64: 62 og ikke begravelsesstedet, der b
Page 65 and 66: 64 eous memorialization] og deres m
Page 67 and 68: 66 velses foreskrevne sørgested, s
Page 69 and 70: 68 man næppe kan hævde, at de har
Page 71 and 72: 70 som de er etableret af de pårø
Page 73 and 74: 72 kvalificerer ganske vist næppe
Page 75 and 76: 74 brud? Er det overhovedet sikkert
Page 77 and 78: 76 Gorer, Geoffrey (1965): Death, G
Page 79 and 80: 78 som blandt andet også tegnede U
Page 81 and 82: 80 Knækket gravsten Foto: Forfatte
Page 83 and 84: 82 le landskab. Samtidig har gravh
Page 85 and 86: 84 Ældre gravsten Foto: Forfattere
Page 87 and 88: 86 de havde til de sindslidende og
Page 89 and 90: 88 Tuegrave på Jelling kirkegård.
Page 91 and 92: 90 med blev det mødt med mistro og
Page 93: 92 som andet end grav for urene. De
Page 97 and 98: 96 kunne splittes op i. Med dem som
Page 99 and 100: 98 Egvad kirkegård 1987, tildækni
Page 101 and 102: 100 ny stjerne på himlen, vi ser f
Page 103 and 104: 102 Brede kirkegård, gravsted over
Page 105 and 106: 104 De danske kirkegårde er grønn
Page 107 and 108: 106 Respekt for traditionerne præg
Page 109 and 110: 108 ne opretholdes på kirkegården
Page 111 and 112: 110 Kontingent Kontingent for enkel
show all

Kirkegårdskultur 2005 - Foreningen for Kirkegårdskultur

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?