Clemmen Brunsgaard: Krigsdagbog - Lokalhistorisk Arkiv

116
1943
set Læsset staa der, og stjal al Cementen. De kørte den til Nykøbing
for at sælge den den der, men de blev hugget.
Moralen paavirkes i det hele taget i høj Grad af hele Situationen
og af den Bortsvinen af Værdier og den Svindel, der
foregaar. Ingen betænker sig paa at tage Cement, som skulde
køres ud til Tyskerne, idet man jo ved, at Tyskerne ikke betaler
for det - Danmark udlægger i Øjeblikket ca. 7 Mill. Kr. om
Dagen paa Tyskernes Konti - og at det iøvrigt skal svines bort
til ingen Nytte.
Ved Dragsbæk ligger en Muddermaskine for at uddybe Tyskernes
Havn, der iøvrigt i den senere Tid er bleven betydeligt
udvidet. Det bliver vanskeligt igen at lave “Simons Bakker”
ud af Terrænet derude.
Alle Vegne søger Tyskerne at gardere sig mod Invasion og
Faldskærmsfolk. Ved Tangen i Vust - Øst for Lund Fjord - er
anbragt Tankspærringer, og lignende Foranstaltninger ser man
andre Steder, bl.a. i Nørresundbys Gader. Paa Landevejen fra
Nørresundby Vestpaa er med Mellemrum anbragt Forhindringer,
som i givet Fald gør det let at spærre Vejen. Broen over
Ryaa ved Aabybro er halvvejs spærret ved Støbning af en Betonforhindring,
saa kun den ene Halvdel af Kørebanen er fri.
For et Par Dage siden brændte endnu en tysk Halmstak i Vegendal.
Denne Brand opstod dog midt paa Formiddagen, og det
var ganske aabenlyst, at Brandstifteren var en Generatorbil,
som holdt ved Stakken.
De foregaaende Stakkebrande er ikke opklarede. Tyskerne
tog en Dagstid efter Branden et ungt Postbud, Arne Grønkjær
Thomsen. Denne havde i Spøg sagt til en god Bekendt, “Den
Ildspaasættelse lavede jeg vel nok godt”, og dette havde en af
“de sorte” - de uniformerede danske Nazister - faaet fat paa og
hældt i Tyskerne. Postbudet sad anholdt et Par Dage, men blev
saa løsladt igen.