Clemmen Brunsgaard: Krigsdagbog - Lokalhistorisk Arkiv

82
1941
eget Territorium.
4. Danmarks Stilling som ikke-krigsførende Stat ændres
ikke.
En Overgang saa det ud til, at Regeringen skulde sprænges
paa Spørgsmaalet, men Samarbejdet holdt dog. Udenrigsminister
Scavenius rejste straks til Berlin for paa Danmarks Vegne
at underskrive Pagten. I Berlin nægtede man dog straks at gaa
med til Offentliggørelse af de 4 Punkter, hvilket den tyske Gesandt
i København var gaaet med til. Scavenius erklærede
derefter, at han ikke vilde underskrive Pagten, men rejse hjem
igen. Der forhandledes i Berlin helt til næste Dag, lige til den
højtidelige Underskrivelse af Pagten skulde foregaa. Omsider
gik man fra tysk Side med til, at den danske Regering udsendte
en Redegørelse, i hvilken de fire Punkter omtaltes.
Stemningen var landet over noget spændt, mere end den
vilde have været, hvis Regeringens Redegørelse var kommen
straks. I København var der ret store Studenterdemonstrationer
ved Amalienborg og Christiansborg, og Demonstrationerne
fortsattes i de følgende Dage. Politiet anholdt i alt ca.
150 Personer. Udenrigsministeren og den tyske Gesandt stod
af Toget i Roskilde, da de vendte hjem fra Berlin, og de kørte
i Bil til København. Der stod nemlig ved Hovedbanegaarden
en større Folkemængde og ventede paa Scavenius, og Myndighederne
turde ikke risikere, at det kom til alvorlige Tumulter.
Efterhaanden som Begivenhederne er bleven noget afklarede
og Befolkningen har faaet nogle Oplysninger om Sagen, er
Stemningen bleven mere rolig. De fleste erkender, at det var
klogest af Regeringen at handle som den gjorde, men det er
ogsaa en almindelig Opfattelse, at Bægeret nu snart maa være
fuldt, og at vi nærmer os det Punkt, hvor Regeringen ikke mere
kan give efter.
Det kan synes lidt vanskeligt at forstaa, hvorfor Tyskland saa
stærkt ønskede Danmarks Underskrift, da Danmark jo faktisk