Clemmen Brunsgaard: Krigsdagbog - Lokalhistorisk Arkiv

52
1941
Stauning har fra sine Samtaler med Kongen berettet, at
Kongen har spurgt den tyske Gesandt, hvem man kunde tænke
sig som Medlemmer af en ny Regering. Gesandten havde
da nævnt Grev Knuth, Knuthenborg, Grev Juel samt en anden
Greve “Jeg kan sgu ikke huske, hvad det var for en Fyr”,
sagde Kongen.
Kongen havde under Samtalen med den tyske Gesandt sagt,
at han troede, at han vilde have skrevet til Rigskansler Hitler
om Sagen, men dette syntes at gøre et bemærkelsesværdigt
Indtryk paa den tyske Gesandt, som fraraadede Kongen at
tage et saadant Skridt. Gesandten rejste kort efter til Berlin.
Af disse omstændigheder mener man at kunne udlede, at det
navnlig er i dansk-nazistiske Kredse, man er interesseret i at faa
Ministeriet Stauning fjernet, og man anser derfor ikke Sagen for
at være særlig alvorlig.
Den radikale Udenrigsminister Scavenius, der er udpræget
tysk indstillet, synes at være fuldkommen med paa, at Stauning
skal væk, og Trafikminister Gunnar Larsen er formentlig paa
samme Linie. Det er under Samtalerne bleven anført, at man fra
tysk Side i og for sig ikke havde noget reelt at indvende mod
Regeringen. Baade Stauning og de andre Ministre var optraadt
fuldt korrekt og havde i deres Taler givet Udtryk for den bedste
Villie til et fornuftigt Samarbejde med Tyskland.
Men - blev der videre hævdet - Taler alene kan ikke gøre det.
Det bliver ikke til noget med den danske Befolknings venligere
Indstilling over for Tyskerne. Tværtimod bliver Befolkningens
Holdning stadig mere kølig, og det er nødvendigt, at der sker
en Ændring.
Det synes dog at være ganske utroligt, at man i ansvarlige
tyske Kredse kan mene, at man paa Kommando kan fremkalde
en venlig dansk Indstilling over for Tyskerne, der har besat vort
Land. Hvis man virkelig tvinger Regeringen bort, vil man naturligvis
derved bidrage meget stærkt til at forøge den danske