Brugerdreven Cykelfremme - Trafikdage.dk

Marie Kåstrup, Københavns Kommune, Center for Trafik Resumé nr. 164
Brugerdreven Cykelfremme
Temaområde: Cykeltrafik
Forfattere: Projektleder Marie Brøndum Bay (Civilingeniør, Design og Innovation) & Projektleder
Marie Kåstrup (MA i Moderne Kultur og Kulturformidling), Cykelsekretariatet, Center for Trafik,
Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune
Formål
Brugere, borgere, cyklister, bilister – kært barn har mange navne. Indenfor trafikverdenen er det
relativt nyt at tale om brugere, men ikke desto mindre er brugerinddragelse en voksende trend,
som ofte nævnes i forbindelse med innovation, demokratiske processer og velfærdsteknologi.
Formålet med dette oplæg er at dele metodiske erfaringer og konkrete resultater fra et projekt,
hvor vi har arbejdet målrettet med brugerdreven cykelfremme. Dermed vil vi inspirere andre til at
inddrage brugere i tilrettelæggelsen af trafiktiltag samt kvalificere metoderne til brugerdreven konceptudvikling.
Baggrund for projektet
Københavns Kommune har en ambitiøs målsætning om at 50 % skal ankomme på cykel til arbejde
eller uddannelse i 2015. Derfor arbejder vi dels med en vifte af tiltag, der spænder fra det hårde i
form af infrastruktur over det mere informative, fx i form af skilte og cykelplannere, til det såkaldt
bløde, blandt andet i form af kampagner og uddeling af hjælpemidler.
For at sikre at disse tiltag har størst mulig effekt for de brugere, de er tænkt til, har vi arbejdet målrettet
med brugerdreven konceptudvikling i regi af tre projekter:
- Indsats målrettet korte bilture (en kampagne med uddeling af hjælpemidler til bilister)
- Fremtidens cykelveje (innovativ cykelinfrastruktur)
- Skiltning af cykelforbindelser (undersøgelse af hvordan skiltningen kan understøtte den
måde cyklister navigerer i storbymiljø)
Processen løber fra marts til juni 2013 og ved præsentationen på Aalborg Trafikdage vil vi kunne
præsentere nye, unikke brugerindsigter angående hvad bilister og cyklister oplever som essentielt
for, at de vil cykle mere, samt hvordan man kan bruge disse indsigter til at skabe attraktive cykeloplevelser.
Desuden vil vi præsentere en række nye konkrete koncepter for både infrastruktur,
skiltning og kampagner, som i regi af projektet er blevet prototypetestet blandt brugerne.
Metode – brugerdreven konceptudvikling
Vi har valgt at tilrettelægge processen på en måde, så vi hele tiden veksler mellem at indsamle
brugerindsigter og teste koncepter ude i ’felten’, dvs. i brugernes hverdag, og bearbejde disse indsigter
og inputs i kontrollerede omgivelser, dvs. på kontoret/laboratoriet. Selvom vi har lagt særligt
vægt på feltarbejde og brugerindsigter i starten af processen er det vigtigt for os ikke at skelne for
skarpt mellem vidensindsamling og konceptudvikling, men i stedet at lade de to inspirere hinanden.
Helt konkret forløber projektet som følger:
- Videnscreening blandt interne medarbejdere
- Feltarbejde m. logbøger, destinationsinterviews og etnografiske interviews
- Idegenerering, både medarbejderdreven, virksomhedsdreven og brugerdreven
- Prototype-test ude blandt brugerne
- Løbende brugertests og videreudvikling af koncepter
Det har været essentielt for os at forankre projektets metoder og resultater internt og eksternt for at
sikre at så meget forskelligartet viden som muligt kvalificerer konceptudviklingen.

Marie Kåstrup, Københavns Kommune, Center for Trafik Resumé nr. 164
Forventede resultater
Unikke brugerindsigter
- Hvad er afgørende for at fastholde cyklister i at cykle?
o Hvordan opleves komfort, tryghed, sikkerhed, fremkommelighed ude på cykelstien?
o Hvordan navigerer man som cyklist?
o Hvilke hjælpemidler gør det lettere at cykle?
- Hvad er afgørende for at overflytte bilister til cykel?
o Hvilke situationer, aktører og praktiske forhold spiller ind i hverdagen?
o Hvordan kan vi påvirke disse situationer, aktører og praktiske forhold, så det bliver
nemmere at skifte bilen ud med cyklen?
Konkrete cykelfremmende koncepter
- Sampling af hjælpemidler i form af kampagne
- Innovativ infrastruktur
- Hjælp til at navigere i større byer
Vigtige overvejelser i forhold til brugerdreven innovation
(Dette afsnit vil blive suppleret med de erfaringer vi gør os i projektet)
- Der er forskel på hvad man siger og hvad man gør
Når brugere udspørges om deres transportadfærd udenfor den konkrete kontekst, fx i en
fokusgruppe, kan svarene have karakter af at være hypotetiske efterrationaliseringer. Derfor
kan det være en idé at gå i dialog med brugerne ude i de situationer, det handler om.
Ved såkaldt etnografisk analyse, fx i form af destinationsinterviews på en parkeringsplads,
etnografiske interviews og logbøger, får man en dybere indsigt i hvad folk rent faktisk gør,
mere end hvad de siger de gør.
- Det er ikke altid at brugerne ved hvad de har brug for før de får det
Når man spørger cyklister hvad der kan få dem til at cykle mere, fx i surveys eller i fokusgrupper,
svarer de typisk ’cykelstier’, ’færre stop i kryds’ og andre velkendte løsninger. Her
vil der ofte ikke komme innovative ideer frem. Derfor kan det være en fordel at inddrage
eksperter og produktudviklere i idégenereringen og siden lade brugerne kvalificere ideerne.
- Vores succeskriterier er ikke altid de samme som brugerens
Brugerinputs indhentes ofte i forbindelse med før/efter-evalueringer, hvor tiltagets succeskriterier
allerede er opsat. Det kan være en fordel at supplere før/efter-evalueringer med
mere generelle brugerstudier, hvor brugerne selv får lov til at definere hvad der er en god
transportoplevelse for dem.
- Ideer er kun noget værd i det omfang de kan realiseres
Et hyppigt format er brainstorm-workshops med borgere. Imidlertid er det ofte nødvendigt at
få brugerens inputs på hele vejen fra ide til praksis for at sikre at realiseringen af ideen også
stemmer overens med brugerens behov.
- Prototype-tests kræver mod og fantasi – men er det hele værd!
Man kan få mange værdifulde brugerinputs om et givent koncept ved at lave en simpel prototype.
Ofte gælder det om at gøre den så enkel som muligt, så det er let at ændre på den
efterfølgende ud fra brugernes feedback. Prototype-test af infrastruktur i stor skala kræver
lidt mere forberedelse, men kan fx udføres på en parkeringsplads vhja kridt og kegler hvis
en nødvendig godkendelse om test i trafikken ikke kan skaffes.