Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa

More documents

Recommendations

Info

2 |Danmark kontakt adresse Kristeligt Dagblad Vimmelskaftet 47 1161 København K telefon 33 48 05 00 Fax 33 48 05 02 post@k.dk Giro 6 40 01 24 Reg. nr. 1195, ISSN 0904-6054 abonnementsservice Telefon: 33 48 05 05 lørdag dog 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 www.k.dk/abonnement annoncer Telefon: 33 48 05 00 Fax: 33 48 05 01 annonce@k.dk Ekspedition mandag til fredag kl. 8.30–16 lørdag kl. 8.30–12 ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Erik Bjerager Medredaktør Michael Ehrenreich indland@k.dk nyhedschef Jeppe Duvå redsek@k.dk kirkeredaktør Anders Ellebæk Madsen kirke@k.dk historie@k.dk Udlandsredaktør Henrik Brun udland@k.dk Debat- og kronikredaktør Jakob Holm debat@k.dk kronik@k.dk kulturredaktør Michael Bach Henriksen kultur@k.dk Liv & Sjæl-redaktør Karin Dahl Hansen livogsjael@k.dk familieliv@k.dk seniorliv@k.dk sundhedoghelbred@k.dk Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen indland@k.dk navnemedarbejder Søren Kronholm navne@k.dk Salgs- og marketingdirektør Joachim Langagergaard abonnementschef Kashmir Christensen annoncechef Pernille Gram onlinechef Troels B. Jørgensen Distributionschef Jørgen Schmidt kristeligt Dagblad på nettet www.k.dk www.kristendom.dk www.religion.dk www.etik.dk www.kirku.dk www.foredragslisten.dk www.eftertanke.dk www.mindet.dk www.bogbasen.dk www.hjertedating.dk Citater fra avisen Artikler i Kristeligt Dagblad må gerne citeres, hvis det sker inden for citatreglerne med angivelse af Kristeligt Dagblad som kilde. Erhvervsmæssig affotografering af avisens tekst, billeder og andre illustrationer samt annoncer er ikke tilladt. Kristeligt Dagblad er trykt på FSC- certificeret papir, der støtter bæredygtigt skovbrug verden over. Vejret Af Steffen Mcghie mcghie@k.dk Vi overvåger vores børn allerede før fødslen med fosterskanninger, lytterør og blodprøver fra moderen. Og de seneste år er der kommet flere muligheder for bekymrede forældre inden for såkaldt lokationsbaseret overvågning, som tæller gps-sendere og overvågningsprogrammer til mobiltelefoner, som gør det muligt at følge med i, hvor børnene befinder sig. Samtidig kommer der stadig flere overvågningskameraer på landets skoler. I udgangspunktet er den stigende overvågning et udtryk for omsorg, konstaterer Peter Lauritsen, lektor og overvågningsforsker ved Aarhus Universitet, i bogen ”Big Brother 2.0” om Danmark som overvågningssamfund. Bogen udkommer på mandag. For den intensive overvågning skyldes, at vi gerne vil undgå, at de små kommer til skade eller roder sig ud i kriminalitet. ”Jeg tror altid, at forældre har været interesseret i at holde øje med deres børn. Nu har man nogle teknologiske muligheder, som fremmer den mulighed. Nu kan vi sende dem af sted til skolen på cyklen, og så kan vi se på computeren, om de faktisk når frem,” siger Peter Lauritsen. Men overvågningen har også en bagside, og Peter Lauritsen er ikke i tvivl om, at det for mange forældre kan blive en måde at udøve negativ kontrol over deres børn på. ”Forældre kan blive overbeskyttende, og man kan forestille sig alle mulige scenarier, hvor forældre på alle mulige måder misbruger disse teknologier til at holde for meget øje med deres børn,” siger overvågningsforskeren. et andet eksempel på overvågning af børn er videoovervågning på skoler. En rundspørge foretaget af dagbladet Politiken sidste efterår viste, at 37 af 46 kommuner bruger kameraer på deres folkeskoler. Og det er ifølge Peter Lauritsen en overvejelse værd, om det er rimeligt at overvåge børn på et sted, hvor de er tvunget til at være. For dermed placerer man børnene i en situation, som voksne ikke ville finde sig i. ”Der skal man i hvert fald være helt klippefast i, hvordan man bruger de billeder. Vil man for eksempel også bruge dem, når to børn har skubbet til hinanden i skolegården? Det kunne måske være fornuftigt, men så har man i hvert fald overskredet en grænse, hvor man holder øje med børnene på distance, mens de er i skole,” siger Peter Lauritsen. Og børn skal have et rum, hvor de kan være i fred for de voksne, siger Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet. Mobiltelefoner er anvendelige til at sikre, at Kristeligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 børnene til enhver tid kan komme i kontakt med deres forældre. Men det er ikke sundt for børns selvstændige udvikling, at de konstant overvåges og hjælpes med det hele. ”Selvfølgelig skal man drage omsorg og sørge for, at de ikke kommer til skade. Men det er engang imellem godt at løse sine problemer selv, når man kommer ud for dem. Det fratager vi dem mere og mere, når vi konstant er på forkant med, at de kan få problemer,” siger Lisbeth Zornig Andersen. Peter Lauritsen peger også Denne side er redigeret af Michael Sørensen Danske børn bliver overvåget konstant Moderne teknologi og kameraer ved skoler har gjort, at børn i dag er mere overvågede end nogensinde. Og mere end voksne ville finde sig i, siger overvågningsforsker, som i en ny bog advarer mod negativ kontrol af børnene Kunst med dukkespil 0 KUNSTHALLEN CHARLOTTENBORG i København åbnede i går en udstilling med to hovedværker af den britisk fødte kunstner Simon Starling, der er bosiddende i København. Begge værker udforsker performance-begrebet, og i det ene indgår som et bestillingsarbejde et dukkespil. På billedet her er skuespillerne i dukkespillet i gang med at øve inden forestillingen. – Foto: Marie Hald/Scanpix. koRt nyt tysk glæde over dansk grænsepolitik Den tyske udenrigsminister, Guido Westerwelle, har lykønsket sin nye danske kollega, udenrigsminister Villy Søvndal (SF). Lykønskningen er et klart politisk budskab om, at den nye danske regeringsbeslutning om at droppe det planlagte grænseanlæg ved den dansk-tyske grænse ”er en fremragende nyhed for de dansk-tyske relationer”, skriver dagbladet Der Nordschleswiger i Aabenraa. /ritzau/ Søvndal skal redegøre for nej til ndersøgelse Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) bliver nu tvunget til at gøre yderligere rede for, hvorfor han alligevel ikke vil være med undersøge mistanken om ulovlige overflyvninger af Grønland. Den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, skal have fløjet ulovligt med fanger over Grønland. Alle partier i det grønlandske parlament kræver det undersøgt. Det grønlandske folketingsmedlem Doris Jakobsen fra det socialdemokratiske Siumut stillede i går et formelt spørgsmål til udenrigsministeren om den manglende undersøgelse. Så sent som i september var SF blandt de partier, som krævede en undersøgelse. /ritzau/ officer sigtet for pligtforsømmelse En premierløjtnant er blevet sigtet for pligtforsømmelse ved at have sendt en nu død soldat ind i et mineret område, og det ryster Centralforeningen af Stampersonel (CS), der repræsenter 7500 soldater. Den 3. september i år blev den 22-årige Jacob Sten Lund Olsen dræbt af en vejsidebombe, og fire af hans kolleger bliver såret. Det er den episode, som ifølge Ekstra Bladet ligger til grund for sagen mod premierløjtnanten. /ritzau/ Rettelse I torsdags citerede Kristeligt Dagblad fløjtenisten Janne Thomsen for at sige, at P2 lukker. Det gør kanalen ikke. P2 fortsætter efter den 1. november på sin digitale kanal, der sender klassisk musik døgnet rundt. på, at det er vigtigt, at forældre og personale ikke bruger overvågning til at fralægge sig et ansvar. ”Når skoler eller boligforeninger overvåger børn, fordi de begår hærværk eller anden kriminalitet, så kan man måske få de unge til at begå deres kriminalitet et andet sted. Men det er en bekymrende udvikling, at det bliver i orden at løse problemerne ved at flytte dem. Det kan godt være, man kan spare på hærværkskontoen, men man får jo ikke børnene på ret kurs ved at hænge kameraer op,” siger Peter Lauritsen. Børns rettigheder skal styrkes Socialministeren vil give børn en fælles stemme. Organisationer ser positivt på udspillet Af frejA Bech-jeSSen bech-jessen@k.dk Flere af landets børneorganisationer blev skuffede, da de i mandags kunne læse om regeringens planer for at styrke børns rettigheder og ikke kunne finde omtale af en børnenes ombudsmand. Men der var ingen grund til skuffelse, lyder det fra landetrs ny social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S). Regeringen vil som noget af det første gå i gang med arbejdet for at etablere et børneombud – en afdeling hos Folketingets Ombudsmand, der alene får til opgave at varetage børns interesser. Afdelingen skal behandle børns klager og hjælpe dem videre i systemet, og samtidig skal børn sikres en fælles stemme med etableringen af en talsmandsfunktion, der skal fungere som børnenes advokat og udtale kritik på deres vegne. ”Jeg er utroligt optaget af at få sat børns rettigheder på dagsordenen og få løftet området, så vi kan sikre, at alle danske børn har en stemme og bliver behandles ordentligt, og at vi fremover kan imødekomme anbefalingerne fra FN’s Børnekomite, der tidligere har været ude med kritik. Derfor er vi også klar til at sætte de nødvendige penge af og sikre den børne- faglige ekspertise,” siger Karen Hækkerup. Ministerens udmelding mødes med optimisme af landets børneorganisationer: ”Som det ser ud nu, imødekommer den model, der diskuteres, de anbefalinger vi og FN’s Børnekomite er kommet med. Blandt andet, at alle børn fremover skal sikres reel klageadgang, og at der skal etableres en talsmandsfunktion. Det er vi meget tilfredse med,” siger formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen, der samtidig glæder sig over, at ministeren har inviteret rådet og landets børneorganisationer til at deltage i arbejdet med, hvordan de nye tiltag konkret skal organiseres. Børnepolitisk konsulent i Red Barnet Inger Neufeld ser også positivt på socialministerens udmelding, men forbeholder sig alligevel ret til skepsis, indtil de endelige detaljer er helt på plads. ”Det, der er humlen for os, er, at alle børn – ikke kun de børn, der allerede er i systemet – fremover har en reel klageadgang, og at den klageadgang, de får, bliver så entydigt synlig for børn, at de ikke er i tvivl om, hvor de kan henvende sig. Og spørgsmålet er, om den her konstruktion kan løfte den opgave,” siger Inger Neufeld. Den bekymring deler socialministeren ikke:
isteligt Dagblad Torsdag 22. marts 2012 Denne side er redigeret af Heidi Højgaard Kai Kjær-Hansen glæder sig til, at ”Torvet” står færdigt i begyndelsen af det nye år. Som han i sin pædagogiske og teologiske virkomhed i høj grad selv har været ”manden på torvet”, hvor han er nået langt ud over kanten af snævre kirkelige miljøer, håber han, at ødet mellem studenter og missionsfolk i ”Torvet” kan give ny inspiration til missionsarbejdet. Byggeriet er budgetteret til over ni milioner kroner, hvoraf hver af de involverede parter betaler en tredjedel. – Foto: Lars Aarø/Fokus. Årets teolog vil bo sammen med andre missionærer Kai Kjær-Hansen er dybt engageret i ”Torvet” i Aarhus, hvor tre missionerende organisationer skal bo sammen. Glemt er dengang, da han og de bibeltro skændtes om synet på kvindelige præster Af Jørgen SteenS steens@k.dk Kai Kjær-Hansen og hustruen, Kirsten, har i øjeblikket stuerne i Lystrup fyldt op med arkivmateriale fra Israelsmissionen, som er opmagasineret indtil flytningen til de nye lokaler. At dele evangeliet har altid været en hjertesag for den 66-årige formand for Israelsmissionen, og han er lige nu dybt engageret i byggeriet af ”Torvet”, hvor en tilbygning til Menighedsfakultetet i Aarhus skal rumme lokaler til to missionsselskaber, Dansk Ethioper Mission og Israelsmissionen. ”Man kommer med hver sin kultur, så det er vanskeligt, men netop på Menighedsfakultetet har der altid været en åbenhed over for mission. Da vi i sin tid reklamerede for Menighedsfakultetet, slog vi blandt andet på, at forkortelsen MF, som blev brugt i det daglige, også kunne stå for Missions-Fakultetet, og det kom til at passe. En stor procentdel af dem, der repræsenteredeMenighedsfakultetet i 1970’erne, blev faktisk ydremissionærer. Med det nye samarbejde håber vi, at studenterne i endnu højere grad vil komme i nærkontakt med ydremissionsarbejdet,” siger Kai Kjær-Hansen. Med engagementet i det kommende samarbejde er der for længst lagt låg på den konflikt, der i sin tid førte til en skilsmisse mellem den unge Kai Kjær-Hansen og Menighedsfakultetet. Det er også mange år siden, helt tilbage i 1985, at Kjær-Hansen, der var MF’s første fuldtidsansatte lærer, valgte at tage sin afsked, fordi han kom op at skændes med de ”bibeltro” om synet på kvindelige præster. ”Jeg ønskede, at der skulle være plads til både et ja og et nej til kvindelige præster i Menighedsfakultetets officielle syn på dette spørgsmål, og valgte at tage min afsked, da vi ikke kunne blive enige,” forklarer Kai Kjær-Hansen. Derfor tager han det som et ekstra skulderklap, at fakultetet i år nu har kåret han til Årets teolog – en titel, som MF siden 2005 har uddelt til teologer, ”der har gjort en ekstraordinær indsats til fremme af bibeltro teologi og menighedsliv”. ”At jeg valgte skilsmissen, betød naturligvis ikke, at jeg dermed blev fjende af Menighedsfakultetet, hvis vision jeg selv havde været med til at skyde i gang,” understreger Kai Kjær-Hansen. ”Uenighed på ét punkt behøver ikke indebære, at man pludselig bliver uenige på alle de andre punkter.” Menighedsfakultetets officielle syn er fortsat et nej til kvindelige præster, så uenigheden på dette punkt består. ”Men i og med, at jeg nu har fået denne pris, har man signaleret, på hvilket niveau spørgsmålet om kvindelige præster skal ligge i forhold til andre ting på den kirkelige dagsorden. At det ikke skal være det afgørende.” Som begrundelse for kåringen til Årets teolog anføres Kai Kjær-Hansens engagement i ”Torvet” og idéerne bag projektet. I begrundelserne fremhæves desuden Kjær-Hansens særlige evner til at kommunikere missionsteologisk inspiration til kirken i foredrag og skrift foruden hans omfattende forfatterskab, hvor Kjær- Hansen har formået at få en stor del af den danske kirkelighed i tale og nå ud over snævre kirkelige grænser. Som formand for Israels- Læs i Kristeligt Dagblad på lørdag WWat jeg valgte skilsmissen, betød naturligvis ikke, at jeg dermed blev fjende af Menighedsfakultetet, hvis vision jeg selv havde været med til at skyde i gang. kai kjær-Hansen missionen er han involveret i mission blandt jøder på såvel nationalt som internationalt plan. Mission blandt jøder er et emne, der i 1900-tallet og ikke mindst efter Anden Verdenskrig og holocaust er kommet under et stadig stærkere pres fra forskellig side. I kirken kæmper Israelsmissionens folk imod den liberalteologiske opfattelse, at der er flere veje til Gud – én for jøder over Sinai og én for hedninger over Golgata og Kristi kors – og derfor ikke grund til at missionere kristendom for jøder. Den største udfordring for Israelsmissionens bestræbelser på at gøre jøderne til ”kristustroende jøder” kommer dog ikke herfra, påpeger Kai Kjær-Hansen, men fra de amerikanske kristne fundamentalister. ”Her finder vi en gruppe af evangelikale, som har så stor kærlighed til folket Israel og staten Israel, at de koncentrerer al deres støtte dertil, både materielt og politisk. Problemet er, at det bliver en erstatning for evangelieforkyndelsen for jøder. Evangelieforkyndelsen udskydes på ubestemt tid.” For Kai Kjær-Hansen er spørgsmålet om mission blandt jøder afgørende for hele kirken og alle kristne. ”For her tvinges man til at gøre det meget klart for sig selv, hvad kristendom i bund og grund er,” fastslår han. ”Hvis Jesus ikke er Messias for det jødiske folk, så er han heller ikke Kristus for mig. Herved bliver mødet med Israel til et eksistentielt møde: Kan jeg fastholde, at jøder, som historisk set står Gud nærmest, har brug for Jesus til frelse, så har jeg teologisk og missionsteologisk fastholdt, at så har alle andre også brug for Jesus til frelse, mig selv inklusive.” Og netop ved at fastholde dette gør Israelsmissionen kirkens missionsarbejde en stor tjeneste, mener ”årets teolog”, for derved fastholdes nødvendigheden af et fortsat ydremissionsarbejde, som MF-studenter og missionsfolk fremover skal mødes og arbejde sammen om i ”Torvet”. Kai Kjær-Hansen 33Født 1945, opvokset3på3 Bornholm.3Cand.theol.3fra3 Københavns3Universitet3i31972.3 Første3fuldtidsansatte3lærer3på3 det3nye3Menighedsfakultet3i3 Aarhus3i31973.3Valgte3i319853at3 tage3sin3afsked3på3grund3af3 uenighed3om3synet3på3kvindelige3 præster.3Dr.3theol.3i319823ved3universitetet3i3Lund3på3afhandlingen3 ”Studier3i3navnet3Jesus”.3Var3med3 til3at3oversætte3den3autoriserede3 bibel,3der3kom3i31992.3Formand3 for3Den3Danske3Israelsmission3 (Israelsmissionen)3siden31997. Klee og Cobra. Efterårets store udstilling på Louisiana beskriver slægtskabet mellem Cobra-malerne og Paul Klee. Af ClAuS VinCentS vincents@k.dk Indre Mission har i de seneste tre regnskabsår været plaget af store millionunderskud, som i høj grad er skabt på grund af finanskrisen, og 2011 bliver ingen undtagelse. Men nu skal det være slut. I bevægelsens 150. år vil ledelsen give beholdningen af værdipapirer på godt 34 millioner kroner en kritisk gennemgang. Salget af værdipapirer skal blandt andet bruges til at indfri et lån i schweizerfranc, som Indre Mission i de seneste par år har tabt penge på, fordi francens kurs er blevet uforudsigelig på grund af finanskrisen. Det har ført til lige så uforudsigelige underskud på regnskaberne, men nu skal de mest risikobetonede investeringer fjernes. Der er imidlertid også masser af succes i den gamle missionsbevægelse. I dag mødes således et rekordstort antal deltagere på Kort nyt indsamling til irakere KøBenHAVn I morgen kan danske kirker række en hjælpende hånd til kristne i Irak, som er i færd med at blive fordrevet fra deres land. Dansk Missionsråds efterårskollekt støtter i år de forfulgte kristne 3800 missionsvenner i Fredericia Messecenter til den helt store jubilæumsfest med sang, musik, forkyndelse og vidnesbyrd fra den store scene. ”Vi skal langt tilbage i historien for at finde et lignende antal deltagere til et årsmøde,” siger generalsekretær i Indre Mission Thomas Bjerg Mikkelsen. ”Interessen for at deltage har sprængt alle rammer, så vi var nødt til at lukke for tilmelding af hensyn til den praktiske tilrettelæggelse. Men vi har også brug for at mødes i årsmødets fællesskab, for tiden er præget af store forandringer og udfordringer,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen. Missionsvennernes opbakning kan også ses på den økonomiske gavevilje, der har ligget stabilt på de 16 millioner kroner i de seneste fem år. Dog gælder det ikke de testamentariske gaver i regnskabsåret 2010, der er tæt på at være halverede i forhold til i Irak, som særligt Dansk Europamission hjælper. Det skønnes, at cirka halvdelen af de en million kristne irakere, som boede i landet i 1990’erne, i dag er væk. Mange er blevet fordrevet eller er selv flygtet, mens nogle er blevet dræbt. 2009, hvilket er medvirkende til at skabe underskud. Fra 2008, da krisen ramte, og frem til regnskabsåret 2010 er Indre Missions samlede regnskabsunderskud på cirka 15 millioner kroner, når der ses bort fra overskuddet ved salg af missionshuse, som bliver henlagt. Men det kunne have set bedre ud, hvis ikke det var for finanskrisen, oplyser Thomas Bjerg Mikkelsen. ”Vi har lagt en økonomisk plan, så regnskabet går i nul i 2014. Indtil da budgetterer vi med underskud, mens vores besparelser, investeringer og rationaliseringer får lov at virke. Men regnskabet ville faktisk have haft et meget mindre underskud, hvis ikke det var for tab på kursstigninger på valutalån, som indtægterne på værdipapirerne ikke har kunnet opveje,” siger han. Det ser imidlertid ikke ud til, at de økonomiske udsigter bliver bedre i en overskuelig årrække. en plads i synagogen KøBenHAVn Under rubrikken ”Ledige damepladser på første række” indkalder Jødisk Orientering ansøgere til to ledige pladser på første række, som kan købes. Det er tradition, at man køber Danmark | 3 Indre Mission krisesikrer sin økonomi De seneste tre år har Indre Mission haft underskud på regnskabet. Alligevel skal der nok være masser af missionsglæde, når 3800 venner mødes til 150-års jubilæumsmøde i dag i Fredericia ”Vi har talt om, at vi ikke kan ligge inde med så stor en beholdning af værdipapirer, fordi det giver for store udsving i regnskabet. Derfor vil vi til at sælge ud af beholdningen, så vi ikke er så påvirkelige af tidernes ugunst,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen. Det er formand for økonomiudvalget Jan Vogt Hansen, der fremlægger regnskabet i dag på årsmødet. ”Vi skal ikke glemme, at vores investeringer i værdipapirer, som er foretaget efter en meget forsigtig politik, også har givet os gode overskud. Finanskrisen betyder imidlertid store udgifter, og derfor indfrier vi et udenlandsk lån, som giver os tab. På den måde håber vi at undgå de store underskud på regnskabet, som er forårsaget af, at finansmarkedet går op og ned” siger Vogt Hansen. Han tilføjer, at Indre Mission også er blevet ramt på økonomien i 2010 af en anden uberegnelig faktor, nemlig de testamentariske gaver, der er tæt på at være halveret. en fast plads i synagogen. ”Damepladserne” er på balkonen, da gudstjenesterne foregår kønsadskilt. Flere jøder mener, at kvinderne også skal ”ned på gulvet”, men det er ikke et ønske, der er realiseret.
Page 1: torsdag 22e. marts 2012 nr. 141 ·
Page 5 and 6: isteligt Dagblad torsdag 22. marts
Page 7 and 8: isteligt Dagblad torsdag 22. marts
Page 9 and 10: Kristeligt Dagblad torsdag 22. mart
Page 13 and 14: Kristeligt Dagblad Torsdag 22. mart

Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?