Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa

More documents

Recommendations

Info

4 |Kirke & Tro Tre missionsselskaber har i løbet af de seneste måneder forladt Ydre Missions Hus i Søstrehuset i Christiansfeld. Det har banet vejen for en helt ny udnyttelse af det ver 200 år gamle smukke hus. I fremtiden skal huset være rammen om Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus. – Foto: Claus Fisker/Scanpix. t forladt hus ser frem od ny storhed vad der engang var rammen om 150 ugifte kvinder og senere seks missionsselskaber, r i dag kun beboet af et enkelt selskab og en ugeavis. Det tidligere Ydre Missions Hus Søstrehuset i Christiansfeld skal fremover være et af Sønderjyllands største kulturcentre Af helle BAStrup bastrup@k.dk Som en gammel, fornem dronning troner Brødre- menighedens Søstrehus i midten af Christiansfeld. Klædt i gule flensborgsten, hvidmalede vinduer og smukt dekorerede døre. Men når dørene åbnes, venter ingen tronsal. Kulde og tomme rum kommer den besøgende i møde – for i det 4000 kvadratmeter store hus er kun et fåtal af lokalerne i brug. I februar sagde det sidste af tre missionsselskaber farvel til Christiansfeld, da Dansk Ethioper Mission ligesom Mission Afrika og Israelsmissionen flyttede ejendelene til Aarhus. De tre selskaber efterlod sig Brødremenighedens Danske Mission og 35 års samarbejde i Ydre Missions Hus. Et samarbejde, der på sit højeste også involverede to andre selskaber og et forlag. I dag er størstedelen af husets lokaler tomme. ”Den dag, Ethiopermissionen var taget af sted, var det næsten, som om stilheden rungede ude på gangene.” Erik Baun, generalsekretær i Brødremenighedens Danske Mission, bryder sig ikke om stilhed. I hvert fald ikke, når den hersker i det engang så livlige og aktivitetsmættede gamle Søstrehus. Navnet kommer af husets oprindelige formål – et hjem for Brødremenighedens ugifte søstre. I midten af 1800-tallet boede cirka 150 kvinder i disse storslåede lokaler, hvor dagen gik med andagt, håndværk og madlavning. Senere blev huset omdannet til alderdomshjem og senest kontorer, hvoraf der i dag altså kun er få i brug. For bare få år siden så fremtiden dog ganske anderledes ud for det daværende Ydre Missions Hus. Planerne var store hos de fire missionsselskaber, der havde til huse i lokalerne – der skulle udarbejdes fælles strategi, samarbejdet skulle styrkes, og måske skulle der endda ansættes fælles medarbejdere, forlød det. Men så langt nåede de aldrig. Et efter et meddelte tre missionsselskaber, at de ønskede at trække sig fra bofællesskabet og i stedet flytte til Aarhus. I dag har Mission Afrika adresse hos Diakonhøjskolen, mens Israelsmissionen og Dansk Ethioper Mission er flyttet i nye lokaler hos Menighedsfakultetet. Tidligere har vi i avisen kun- SøStREhuSEt I ChRIStIANSfElD 33Det3tidligere3Ydre3Missions3 Hus3i3Søstrehuset3i3Christiansfeld3 skal3fremover3være3ramme3om3 Kulturarvens,3Kunstens3og3 Videnskabens3Hus. 33Huset3forventes3færdigt3om3to3 år3og3skal3derefter3virke3for3at3 præsentere,3formidle3og3tilgængeliggøre3Christiansfelds3kulturarv. 33Ud3over3Brødremenighedens3 Danske3Mission3får3også3 Christiansfeld3Centret,3Christiansfeld3Turistbureau,3Unescoinitiativet,3Brødremenighedens3 Museum,3Brødremenighedens3 bibliotek,3Brødremenighedens3 arkiv,3Lokalhistorisk3arkiv,3Center3 for3klassisk3musik3og3Kolding3 Kommunes3Musikskoles3afdeling3 i3Christiansfeld3lokaler3i3huset. 33Søstrehuset3blev3påbegyndt3i3 17763og3er3oprindelig3bygget3til3at3 huse3de3ugifte3kvinder3i3Brødremenigheden.3Senere3er3huset3blevet3brugt3som3alderdomshjem3og3 de3seneste3353år3som3Ydre3 Missions3Hus.3 net fortælle, at Bodil Skjøtt, generalsekretær i Israelsmissionen, ved flytningen til Aarhus forklarede, at en af grundene til, at samarbejdet i Ydre Missions Hus ikke fungerede var, at organisationerne havde svært ved at lægge hjerte i det og tænkte sig meget hver for sig. Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden og bestyrelsesformand i Brødremenighedens Danske Mission, ser flytningen i lyset af udskiftning i ledelsen: ”Der skete det, at flere af dem i ledelsen, der havde arbejdet med planerne om det tættere samarbejde – folkene bag visionen – fik nyt arbejde. Og herefter meddelte de andre selskaber os, at de ønskede at flytte. Det var selvfølgelig ærgerligt, for vi var i en rigtig spændende proces, der endte med at tage en helt anden drejning, end vi havde regnet med,” siger Jørgen Bøytler. Men fordums storhed er måske på vej tilbage. Til septem- 0 I hjertet af Søstrehuset ligger den smukke kirkesal. I det nye Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus skal kirkesalen bruges til blandt andet koncerter og udstillinger, fortæller Jørgen Bøytler, Brødremenighedens Danske Missions bestyrelsesformand (tv.). Her ses han sammen med generalsekretær Erik Baun. – Foto: Claus Fisker/Scanpix. 0 På tredjesalen af det over 200 år gamle hus ligger den største af husets tre sovesale. Lokalet, der kun er oplyst af to store vinduer i endevæggen, har ikke været i brug i mange år, hvilket store huller i gulvene, spindelvæv og støv vidner om. – Foto: Claus Fisker/Scanpix. ber går Søstrehuset en omfattende renovering i møde for om to år at genopstå som Kulturarvens, Kunstens og Videnskabens Hus. Et projekt, som omfatter adskillige aktører og nye beboere. Og et projekt, der kommer til at koste et tocifret millionbeløb, tilvejebragt blandt andet gennem penge fra A.P. Møller Fonden. ”Da tre af selskaberne i Ydre Missions Hus meddelte deres flytning, blev vi tvunget til at tænke i nye baner. Hvordan kunne vi få nye lejere ind? Vores tanker faldt på det arbejde, der netop nu gøres for at få Christiansfeld på Unesco’s verdensarvliste. Man har længe manglet et samlingssted i byen – hvor turistbureauet og kulturinstitutioner kunne mødes. Og her fandt vi, at Søstrehuset var et oplagt valg,” fortæller Jørgen Bøytler. Kolding Kommune tog godt imod idéen og er nu sammen med Brødremenigheden partner i projektet. Blandt andre turistkontoret, lokalhistorisk arkiv, Center for klassisk musik, den lokale musikskole og Unesco-initiativet vil være blandt husets kommende beboere. Brødremenighedens Danske Mission vil også fortsat høre til i lokalerne. ”Vi håber selvfølgelig, at når folk kommer forbi turistkontoret eller nogle af de andre institutioner, så vil de måske også få lyst til at komme en tur forbi os,” siger Erik Baun. ”Det bliver meget spændende for os som missionsselskab, for vi kommer i samtale med folk, vi ellers ikke ville tale med,” supplerer Jørgen Bøytler. Fremtiden byder dermed ikke på en styrkelse af de missionale kræfter i Christiansfeld. Til gengæld får byen et nyt ”kulturelt kraftcenter”, som det hedder i planerne for projektet. Og en sådan betegnelse må ikke siges at være ny for det historiske Christiansfeld. Byen har om noget været et kraftcenter for egnen – lige siden Brødremenigheden grundlagde byen i 1773. Den for tiden omdiskutere- de J.F. Struensee, kongelig livlæge og egentlig magthaver 1770-1772, spillede i den forbindelse en vigtig rolle for Brødremenighedens vej til Danmark. På en rejse i Holland havde Struensee nemlig besøgt byen Zeist, grundlagt af netop Brødremenigheden – og egnens rige håndværk og solide økonomi tiltalte den kongelige rådgiver. Derfor fik Brødremenigheden lov til at slå sig ned i Sønderjylland – som et slags egnsudviklingsprojekt. Først skulle en lovhindring dog ryddes af vejen. I 1700-tallet var der langtfra religionsfrihed i Danmark, så hvad stillede man op med et andet kirkesamfund end folkekirken? Betegnelsen ”frimenighed” blev opfundet, og Brødremenigheden har fungeret som en sådan lige siden. I dag har den danske Brødremenighed i Christiansfeld 150 medlemmer og 350 på landsplan. Den store kirke – kirkesalen – ligger i bymidten og kan ses igennem vinduerne i det gamle Søstrehus. kirken i verden Af AnDreAS ruDe kirke@k.dk Pave Benedikt XVI’s besøg i Mexico og Cuba fra den 23. til den 28. marts imødeses lokalt med stor forventning – måske især fordi erindringer om mord, angst og undertrykkelse altid er nærværende i de to katolske lande. Mexico er det næststørste katolske land i verden efter Brasilien. Det er også et meget voldeligt land, hvor narkorelateret kriminalitet var skyld i over 16.000 dræbte i 2011. Endelig er det en nation, hvor kirken er blevet forfulgt, og hvor regeringen i 1920’erne og 1930’erne henrettede tusindvis af katolske præster. Cuba er ligeledes et land, hvor religion i årtier knap er blevet tolereret, og hvor revolutionen viste sig lige så undertrykkende som det korrupte styre, den fordrev i 1959. Men forud for pavens besøg har det kommunistiske regime indført beskedne økonomiske reformer og løsladt 2500 fanger, og Benedikt XVI vil møde en katolsk kirke, der er meget mere engageret i samfundet, end den var, da pave Johannes Paul II besøgte øen i 1998. For de cubanske myndigheder og befolkningen er pavebesøget et vigtigt led i den nationale forsoningsproces, som er undervejs, i takt med at den første generation af revolutionsledere dør ud. I det voldsramte Mexico handler det ifølge Mexicos ambassadør ved pavestolen, Frederico Ling Altamirano, endnu mere direkte om pavens person og hans evne til at skabe håb: ”Paven kan hjælpe meget blot ved at være til stede. Han behøver ikke at sige meget. Men hvis han vil, så meget desto bedre.” Besøgene i Mexico og Cuba siger noget om, hvad kristendommen kan, og at kirken ikke er til at komme udenom, når det gælder et samfunds indre sammenhængskraft. Det er tydeligst at se i fattige Kristeligt Dagblad torsdag 22. marts 2012 og urolige lande, men når man tager i betragtning, at Tyskland netop har valgt en tidligere protestantisk præst til præsident, og at Italiens nye reformregering rummer adskillige prominente katolske personligheder, er det oplagt, at det også gælder i Europa. Den kristne kirke har som institution betragtet ikke altid været på englenes parti. Til gengæld er den selv blevet forfulgt gennem hele sin historie, og når støvet har lagt sig efter de store konflikter, revolutioner og ideologiske sammenstød, er kristendommen med dens budskab om tilgivelse og frelse altid blandt dem, der står tilbage. Denne historiske erfaring og bevidstheden om, at kristendommen ikke blot bringer menneskene tættere på Gud, men også fortæller dem noget afgørende om, hvad det vil sige at være menneske, er hemmeligheden bag den 84-årige paves udholdenhed og gennemslagskraft på rejserne. i europa har de fleste intuitivt en bevidsthed om, at de værdier, der danner grundlaget for vestlig civilisation, er af religiøs oprindelse. Forud for det franske præsidentvalg til april søger præsident Nicolas Sarkozy således at mobilisere støtte blandt middelklassen ved at optræde som kirkens beskytter og værne om katolske værdier. Meningsmålingerne viser, at franskmændene er stærkt bekymrede for fremtiden, så måske håber Sarkozy også, at referencer til kirken kan bryde med en politisk denne side er redigeret af thomas Andreasen Kristendommen taler ind i den politiske virkelighed Når pave Benedikt XVI i morgen kommer til Latinamerika, vil han igen sige, at kristendommen ikke kan undværes i det moderne samfund Cubanske kvinder i hvidt arresteres 0 KUN FÅ DAGE FØR PAVE BENEDIKT XVI besøger Cuba for første gang, rapporterer oppositionsbevægelsen Ladies in White (kvinder i hvidt) om mindst 33 arrestationer af bevægelsens medlemmer, inklusive lederen, Berta Soler. Kvinderne er pårørende til fængslede kritikere af systemet. Hver søndag marcherer de side om side til den katolske Santa Rita-kirke i hovedstaden, Havana, for at deltage i messen som en fredelig manifestation til fordel for menneskerettighederne. I øvrigt kan Amnesty International melde om en WWBevidstheden om, at kristendommen ikke blot bringer menneskene tættere på Gud, men også fortæller dem noget afgørende om, hvad det vil sige at være menneske, er hemmeligheden bag den 84-årige paves udholdenhed og gennemslagskraft på rejserne. jargon, som ingen længere har tillid til, og alle er dødtrætte af. Alligevel er det svært at gøre tro til en del af den offentlige samtale, fordi den ofte får prædikat af noget intolerant, der skal bekæmpes, eller noget privat, der ikke har interesse i en større sammenhæng. Den logik er det dog muligt at bryde med, sådan som det skete under pave Benedikts rejse til England i 2010, da religion kom på avisernes forsider for det gode, og kirkegængere fik lejlighed til at vise, at de ikke er mørkemænd. Siden fik pointen yderligere liv, da en britisk regeringsdelegation i februar kom på genvisit hos paven, og delegationens leder, den kvindelige muslimske minister Sayeeda Warsi, udtrykkeligt forsvarede kristendommens tilstedeværelse i det offentlige liv. Under sit englandsbesøg mødte paven også dronning Elizabeth II, der i år fejrer 60 år på den britiske trone og som overhoved for Church of England. I en af sine første jubilæumstaler fremhævede dronningen statskirkens positive rolle med at skabe et miljø, ”hvor andre trosretninger såvel som mennesker uden tro kan leve i frihed”. Sådan har det ikke altid været. Men ved at fremhæve kristendommens uundværlige bidrag til det moderne samfund ligger hun på linje med, hvad Benedikt XVI allerede har sagt mange gange og vil sige igen, når han ankommer til Mexico og Cuba. andreas rude er mag.art. i litteraturvidenskab lang række anholdelser op til pavens besøg. Også i 2011 slog de cubanske myndigheder ned på anderledes tænkende, idet Den Cubanske Menneskerettighedskommission i løbet af året registrerede 2784 tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne, hvilket er en markant stigning. På billedet ses ”kvinderne i hvidt” ved en tidligere lejlighed sidste år, hvor de marcherede i anledning af den internationale dag for menneskerettighederne. – Foto: Alejandro Ernesto/AFP/Scanpix.
isteligt Dagblad torsdag 22. marts 2012 denne side er redigeret af thomas Andreasen Af MichAel BreinhilD JohAnSen ritzau/ Af ullA poulSen upoulsen@k.dk kspert: Frankrig har styr på ekstremister e franske efterretningstjenester har været gode til at infiltrere yderligtgående grupper og har dermed forhindret flere voldshandlinger derligtgående grupper og kstremistiske miljøer, uanet om de er politiske eller eligiøse, følges tæt af franke efterretningstjenester, g det har forhindret voldsktioner i landet i mange år. Det vurderer danske ekserter med kendskab til rankrig. Indtil mandag morgen, vor tre elever og en lærer på n jødisk skole i Toulouse lev dræbt af en bevæbnet and tilsyneladende med ontakter til terrornetværket l-Qaeda, har Frankrig i næten 20 år været forskånet for errorlignende aktioner. ”Der er selvfølgelig flere årager til, at Frankrig ikke er amt af terroraktioner i same grad som andre europæike lande,” siger Ulla Holm, orsker ved DIIS, Dansk Instiut for Internationale Studier København. ”Den vigtigste årsag er, tror eg, at Frankrig har et glimende og effektivt sikkerhedsystem, der er bygget op over ange år, og hvor politiets og ilitærets efterretningstjeneter arbejder tæt sammen,” ortsætter hun. Ulla Holm peger på, at de ranske efterretningstjenester lev opbygget i 1960’erne, fter at selvstændighedsbeægelser fra Algeriet genemførte mange voldsaktioer i Frankrig. ”Det gav tjenesterne god rfaring, og den har de byget videre på. Der er flere jenester og korps, der hurtigt EU’s vridemaskine har lille effekt på Hviderusland EU’s udenrigsministre drøfter i dag, om de skal stramme sanktionerne over for Hviderusland. Landet har netop bekræftet sit blakkede ry som Europas ”sovjetiske frilandsmuseum” med to kontroversielle henrettelser De hed Vladislav Kovaljov og Dmitrij Konovalov og var begge 26 år. I sidste uge blev de henrettet med et nakkeskud hver af myndighederne i Hviderusland. Deres død er i dag et af punkterne på EU’s udenrigsministermøde i Bruxelles. De to unge mænd var dømt for at stå bag et terrorangreb sidste år i april mod metroen i landets hovedstad, Minsk. Angrebet kostede 15 mennesker livet, men der er sået stærk tvivl om deres skyld, og flere menneskerettighedsorganisationer har peget på, at det er en særdeles lemfældig retsbehandling, der ligger til grund for den i sig selv kontroversielle dødstraf. EU havde opfordret Hviderusland til ikke at gennemføre dødsstraffene, og Europa- Parlamentet har efterfølgende stærkt beklaget henrettelserne og henstillet, at sanktionerne over for Hviderus- SiDSel nyholM SkriVer frA uSA nyholm@k.dk Nogle religioner er mere omkostningsfrie at kritisere end andre. Sådan lyder forsvaret i store træk fra den toneangivende amerikanske avis New York Times, der er kommet i ilden for at forskelsbehandle anti-katolske og anti-muslimske annoncer. Baggrunden for furoren er, at New York Times i forrige uge lagde avispapir til en helsidesannonce fra den sekulære gruppe Freedom From Religion Foundation, der uden omsvøb anklager den kan aktiviseres, siger hun. Den seneste terroraktion fandt sted i i Paris i oktober 1995, da en bombe eksploderede mellem to metrostationer og sårede over 30. Den algeriske terrororganisation Den Væbnede Islamiske Gruppe, GIA, tog skylden for aktionen, og flere af dens medlemmer blev hurtigt anholdt. Men siden da har hverken ekstremister på højre- og venstrefløjen eller militante muslimer tyet til eller været i stand til at gennemføre voldsaktioner. ”Især fraværet af muslimske ekstremister kan synes bemærkelsesværdigt i lyset af, at Frankrig er engageret militært i Afghanistan og var i front under Nato’s aktion mod Libyens tidligere leder Muammar Gaddafi,” siger Henrik Prebensen, lektor ved Københavns Universitet. Han peger på, at muslimer i Frankrig er relativt velintegrerede, og at de over en bred front tager afstand fra vold. ”Det eneste, de ønsker, er at få samme rettigheder som andre franskmænd. De ved godt, at det ikke sker ved hjælp af bomber eller skydevåben,” siger Henrik Prebensen. ulla holm og Henrik Prebensen er enige om, at de franske efterretningstjenester har været og er gode til at infiltrere yderligtgående grupper og derved sandsynligvis har forhindret voldshandlinger i mange år. Især det såkaldte ”vigi-pirate-system” er effektivt. Systemet indebærer, at land blev yderligere skærpet. Derfor skal EU’s udenrigsministre i dag blandt andet afgøre, om de vil forlænge den i forvejen alenlange liste over hviderussiske politikere og højtstående embedsmænd, som er omfattet af sanktioner fra EU – vel vidende, at nye stramninger formentlig kun vil være et slag i luften over for den hviderussiske leder, Aleksandr Lukasjenko. ”Problemet med sanktioner er, at de gør muligheden for påvirkning mindre. I Hvideruslands tilfælde betyder strammere EU-sanktioner blot, at landet knytter sig tættere til Rusland, og så fortoner vores drøm om indflydelse sig,” siger Søren Riishøj, lektor ved Syddansk Universitet med speciale i Østeuropa. hviderusland har i årevis været et europæisk smertensbarn, fordi det så hådnakket har insisteret på at holde fast ved den samfundsform og de værdier, som blev dannet katolske kirke for at undertrykke mennesker overalt i verden og opfordrer katolikker til frafald. Annoncen fik den kendte debattør Pamela Geller, der er formand for gruppen Stop Islamization of America, til at sætte ytringsfriheden på prøve ved at forsøge at købe plads i avisen til en tilsvarende annonce med et anti- islamisk budskab. Hun blev afvist. At trykke annoncen lige nu ville være uansvarligt set i lyset af nylige begivenheder i Afghanistan, heriblandt koranafbrændinger og en amerikansk soldats påståede indsatsgrupper bestående af folk fra både politi og militær hurtigt kan aktiveres og sættes ind på steder, hvor der opstår trusler mod den offentlige sikkerhed. Grupperne kan patruljere og kontrollere områder, hvor der er mange mennesker til stede så som jernbanestationer, skoler, offentlige bygninger og lufthavne – og afspærre områder, hvis truslen synes umiddelbar. under Sovjetunionen. En kurs, der har givet landet tilnavnet ”det sovjetiske frilandsmuseum”, og Lukasjenko et ry som ”Europas sidste diktator”. I 2004 indførte EU de første sanktioner over for regimet, og siden da er listen over personer, som har fået indefrosset deres værdier i EU, blot vokset og vokset og omfatter nu 227 personer. Uden at det har affødt en mere demokratisk udvikling. vis får hug for religiøs censur massakre på uskyldige kvinder og børn, lyder det fra New York Times. ”Vi mener, at konsekvenserne af at trykke denne annonce kan være, at vi bringer amerikanske soldater og civile i regionen i fare,” forklarer avisens talskvinde, Eileen Murphy, i et brev til Geller. forskelsbehandlingen af de to annoncer forarger mange debattører og katolske ledere, der anklager avisen for hykleri. ”Det udstiller New York Times’ forskelsbehandling og dobbeltspil. Man kan rakke ned på nogle religioner så- Lektor i fransk historie ved Aarhus Universitet Carsten Løfting peger på en tredje årsag til få ekstremistiske voldshandlinger. ”Franskmændene er jo kendt for tit og ofte at gå på gaden for at protestere mod noget, de er utilfredse med. Det er ikke utænkeligt, at de mange protester tager luften ud af de mere ekstreme elementer eller neutraliserer dem,” siger han. ”Listen er historisk lang, men samtidig er forholdet mellem EU og Hviderusland også historisk dårligt. Man kan med rette spørge, om det har nyttet med sanktionerne,” siger Jonathan Nielsen, der har boet og studeret i Hviderusland og redigerer hjemmesiden ”De flyvende geders land” om Hviderusland. Han er ansat som politisk konsulent for Liberal Alliance på Christiansborg. ew York Times bragte en anti-katolsk annonce, men afviste en anti-islamisk ditto som katolicismen straffrit, men man kan ikke rakke ned på islam?”. Sådan siger eksempelvis Bill Donohue, der er formand for den katolske interessegruppe Catholic League. New York Times’ beslutning er udtryk for et ”intellektuelt, moralsk og etisk forfald” og er bekymrende i en tid, hvor kristenforfølgelser er et voksende problem i store dele af Afrika, Mellemøsten og Asien, supplerer skribenten Peter Bella i den konservative avis Washington Times. ”Hvis de vil trykke intolerante annoncer, så kan de i 24-årig mistænkt: jeg planlagde selv drab toulouSe Den franske anklagemyndighed oplyste i aftes, at den mistænkte massemorder i Toulouse planlagde drabene på egen hånd. ”Han siger, at han altid har handlet alene,” sagde anklager Francois Molins om den 24-årige Mohamed Merah, der er mistænkt for at stå bag syv drab i Toulouse. I sidste uge blev tre franske soldater dræbt ved skudattentater, og i mandags blev fire mennesker, herunder tre børn, myrdet ved en jødisk skole i byen. I går morges barrikaderede gerningsmanden sig i et hus i den sydvestfranske by, og politiet har siden da forhandlet med manden. ”Han har ikke fortrudt noget, ud over at han ikke fik dræbt flere personer,” sagde anklageren. /ritzau/AFP 2 Vladislav Kovaljov og Dmitrij Konovalov blev i sidste uge henrettet for et terrorattentat mod metroen i Minsk, Hvideruslands hovedstad. – Foto: Reuters/Scanpix. Ifølge Jonathan Nielsen har forholdet mellem EU og Hviderusland siden midten af 1990’erne skiftevis været præget af samarbejde og konfrontation. Kun i et enkelt tilfælde, efter hans vurdering, har perioderne, hvor der blev sat hårdt mod hårdt, givet resultat. Det var lige i begyndelsen af Lukasjenkos regeringstid. ” Siden har Lukasjenko hver gang reageret over for EU’s repressalier med selv at stramme skruen,” siger han. i den aktuelle konflikt har Lukasjenko også ladet hånt om EU’s henstillinger, og det er mere end tvivlsomt, om det vil påvirke landets politik i en mere demokratisk retning at det mindste være upartiske omkring det,” skriver han. De to annoncer er ens i stil, opsætning og ordvalg. Mens den anti-katolske annonce sammenligner katolikker med ”forslåede hustruer”, der vender tilbage til deres tyranniske partner hver søndag, så dadler den anti-islamiske annonce muslimer for at identificere sig ”med en religion, som truer kvinders frihed og folks frihed generelt ved at slagte, undertrykke og underkaste ikke-muslimer”. Ifølge brevet til Pamela Geller overvejer New York Times at bringe annoncen på et senere tidspunkt. sætte endnu flere hviderussere på EU’s sanktionslister. Hvideruslands helt dominerede problem i øjeblikket er en elendig økonomi, og på det område har man fået hjælp af Rusland gennem et stort stabiliseringslån. ”Det er klart, at russerne har ønsket at få noget til gengæld, og det har de fået på den måde, at der er åbnet for at deres oligarker kan investere i Hviderusland. Hvor EU mere forholder sig til den overordnede politiske ledelse af Hviderusland, er Rusland først og fremmest optaget af det økonomiske samarbejde,” siger Jonathan Nielsen. Søren Riishøj fra Syddansk Universitet peger på, at EU’s udenrigsministre formentlig er ganske klar over, at det har en begrænset effekt, hvis de beslutter sig for at udvide sanktionerne over for Hviderusland, men som han siger, ”EU kan ikke gøre ret meget andet”. ”Udenrigsministrene kan kun bruge de midler, de har, 0 Abel Chennouf, en af de tre franske soldater, der i mandags blev dræbt ved et skudattentat, blev i går begravet i den sydfranske by Montauban. – Foto: Pascal Pavani/AFP/ Scanpix selvom de er virkningsløse. Det er klart, at henrettelserne kalder på en reaktion,” siger han. Efter hans mening er det dog formentlig kun et spørgsmål om tid, før EU i højere grad vil anvende støtte til civilsamfundet – de folkelige organisationer – som instrument, når de forsøger at præge andre lande. Den dårlige erfaring med sanktionerne sammenholdt med erfaringen fra det arabiske forår, hvor det var de lokale befolkninger, der gik i spidsen for oprørene, har vist, at det er andre faktorer, der driver udviklingen. ”Der er en bevægelse væk fra de traditionelle midler i udenrigspolitikken. De nye sociale medier som Twitter og Facebook har vist sig at være meget mere virkningsfulde, hvis man vil skabe forandringer. Derfor kan det virke bedre at åbne sig over for et land frem for at afskære kontakten,” pointerer Søren Riishøj. Udland | 5 KoRt Nyt fN-erklæring presser på for fred i Syrien new york FN’s Sikkerhedsråd blev i går enige om en erklæring, der opfordrer det syriske regime til ”øjeblikkeligt” at gennemføre den fredsplan, som Syrien-udsending Kofi Annan har arbejdet på. Erklæringen kommer efter lange forhandlinger med Rusland og Kina, der tidligere har nedlagt veto mod to FN-resolutioner mod det syriske styre. Eksperter mener, at opbakningen fra Rusland og Kina er et vigtigt signal at sende til Assad-regimet i Damaskus. /ritzau/AFP jordan er renset for landminer AMMAn Krig slutter måske med en våbenhvile, men krigens efterladenskaber vil være der i mange år. Jordan har således først nu fundet og uskadeliggjort den sidste landmine nær grænsen til Vestbredden, der nu er besat af Israel. Minerydningen begyndte i 1993, da Jordan og Israel indgik en fredsaftale. /ritzau/AFP ”Costa Concordia”kaptajn vil skrive bog roM Francesco Schettino, kaptajnen på det forliste krydstogtskib ”Costa Concordia” har planer om at skrive en bog om begivenhederne den 13. januar, da skibet forliste ved den italienske ø Giglio. Avisen La Stampa skrev i går, at Schettino har indgået en aftale med et amerikansk forlag. Schettino er i øjeblikket i husarrest i sit hjem nær Napoli og kan vente at blive anklaget for uagtsomt manddrab. 32 mennesker er fundet døde eller er savnet efter forliset. /ritzau/dpa Mexicansk skælv sårede 11 personer Mexico By Mindst 11 mennesker blev kvæstet, heraf to alvorligt, efter det kraftige jordskælv, som tirsdag aften dansk tid ramte kystområdet sydøst for havnebyen Acapulco i Mexico. Der er dog ingen meldinger om dødsofre, fortæller den mexicanske indenrigsminister Alejandro Poire. Skælvet, som målte 7,4 på richterskalaen fik bygninger i landets hovedstad, Mexico By, til at ryste. I kølvandet på jordskælvet kom en serie af efterskælv, som efterlod mindst 1600 hjem beskadiget på den mexicanske kyststrækning. /ritzau/
Page 1 and 2: torsdag 22e. marts 2012 nr. 141 ·
Page 3: isteligt Dagblad Torsdag 22. marts
Page 7 and 8: isteligt Dagblad torsdag 22. marts
Page 9 and 10: Kristeligt Dagblad torsdag 22. mart
Page 13 and 14: Kristeligt Dagblad Torsdag 22. mart

Kønnet gøres neutralt flere steder i Europa

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?