1 Indledning ............................................................. - Filmtrend.dk

Filmens arrangement eller struktur om man vil, har til formål at understøtte indgangsvinklen og
det gør den vad at tage udgangspunkt i Columbine-skyderiet og så lade Moore tage på en
opsøgende rejse derfra. Det lader os se sammenhængen mellem to drenges aggressive mord og
selvmord på en skole, og mediernes dækning af nyheder generelt, samt regeringens
udenrigspolitik. Denne sammenhæng fremkommer ved at det er i jagten på svar at både medierne
og regeringen bliver blandet ind i filmen. Moores sammenhænge forstærkes af at det er hans jagt
på årsager leder ham til dem, hvilket får dem til at virke mindre søgte.
Filmens stil bruger Moore til at holde på vores opmærksomhed. Det gør han ved at blande
interviews, arkivmateriale (som fx gamle reklamer og billeder fra krige) og udtalte overvejelser
sammen i et tempo der ikke på noget tidspunkt lader seeren kede sig. De interviews han laver er
heller ikke kun seriøse interviews med oplyste mennesker, men ofte komiske interviews der skal
underholde og fremme sympati med Moores holdninger. I mange af scenerne følger kameraet
efter Moore og bliver derfor rystet, dårligt belyst og meget bevægeligt. Dette er helt almindeligt
for reportagefotografi, men også i interviews hvor Moore må have haft mulighed for at forberede
lyssætning, har han valgt at benytte samme stil. Resultatet er at det ser ud som om Moore og hans
kameramand bare træder ind ad døren og begynder at interviewe, hvilket meget muligt også er
tilfældet. Det kunne forklare de ret umiddelbare udtalelser der kommer i mange af interviewene.
En anden del af filmens stil er konstant at vende tilbage til de forskellige ulykker der har været
med børn og våben, hvilket bringer os til det Nichols henfører til som hukommelse. Først og
fremmest fortæller Moore om Columbine-skyderiet og minder os om hvad det var der skete. De
fleste seere kan huske episoden og har muligvis allerede en holdning til hvorfor det skete. Moore
fremstiller ikke på nogen måde de to gerningsmænd som onde drenge, men fortæller hurtigt om
dem, at de var to drenge der blev mobbet og holdt udenfor og at de ikke fik nogen hjælp af
lærerne. Vores hukommelse om hvad der er sket får altså lige tilføjet to ofrer mere: De to
gerningsmænd. Moore forsøger på den måde at få engageret de følelser der er forbundet med
vores hukommelse af situationen, samtidigt med at han vinkler problemet over imod at det er
19