Integration - Næstved Sprog- og Integrationscenter

www.nsi-center.dk 

På trods af nedgang i beskæftigelsen er der mangel på arbejdskraft indenfor 

nogle faggrupper. I Region Sjælland er der fx mangel på psykiatere, og 

regionen har derfor rekrutteret udenfor Danmark. 

Læs om regionens rekruttering, side 16 

SET OG HØRT 

- aktiviteter på NSI, side 10 

Integration 

NYT FRA NÆSTVED SPROG- OG INTEGRATIONSCENTER 

2012 | NR. 1 | 15. ÅRGANG 

Dansk først - så til Danmark 

Fra kontoret for international rekruttering 

i Sorø arbejder HR-konsulenterne 

Anja Engelhard Hansen (tv.) og Camilla 

Trane Magnussen (th.) bl.a. sammen med 

rekrutteringsfirmaer i Europa. 

YOUSIF UDDANNER SIG TIL 

DRØMMEJOBBET, side 18 

FORENINGER KAN BYDE NYE 

BORGERE VELKOMMEN, side 6

Integration 

Nyt fra Næstved Sprog- 

og Integrationscenter 

Næstved Sprog- og Integrationscenter 

Kasernevej 20 

4700 Næstved 

Telefon: 55 73 55 08 

Telefax: 55 73 50 50 

E-mail: nsi-center@nsi-center.dk 


Dansk ude og veje 

ind i samfundet 

Et nyt nummer af Integration er ude hos vores mange 

samarbejdspartnere og hos kursister, pårørende og medarbejdere 

på NSI. For hvert nummer udvides læserkredsen til 

vores store glæde. 

På NSI er der pr. 1. april ca. 500 kursister, der kommer fra 

knap 70 lande. 

I vores blad plejer vi at beskæftige os med, hvad der foregår 

hos os selv og på Sydsjælland og Møn. Med dette nummer 

kaster vi imidlertid et blik på steder udenfor Danmark, hvor 

der også undervises i dansk. Man kan læse om en tysk 

ambassadør, psykiatere i Ungarn, en polsk adjunkt og en 

skolepige, der er vokset op i England og Belgien. 

Vejen ind i det danske samfund kan være lang og svær for 

vores nye medborgere. Denne gang bringer vi nogle 

eksempler på initiativer, som NSI sammen med gode 

samarbejdspartnere har iværksat for at lette denne proces. 

Der præsenteres således et erhvervsmentorprojekt, som 

Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter, Foreningen 

Nydansker og NSI har sat i gang vinteren 2011/2012. Vi 

fortæller også om et samarbejde mellem Næstved Museum, 

Næstved Museumsforening og NSI, som i det kommende år 

Redaktion 

Lene Eriksen (ansvarsh. redaktør) 

Cecilie Sandbjerg 

Lene Ingil Johansen 

Joen Juel Jensen 

Layout 

Cecilie Sandbjerg 

vil sætte fokus på tosprogedes muligheder i fritids- og 

foreningslivet. 

Traditionen tro bringes eksempler på arrangementer, der har 

været afholdt på centrets afdelinger i Næstved og i Vordingborg, 

ligesom de populære personlige historier om nuværende 

og tidligere kursister også er med denne gang. 

Sommerens afgangsprøver nærmer sig med hastige skridt, 

og denne gang er der tilmeldt ca.100 prøvekursister, hvilket 

er det højeste antal i centrets historie. 

Alle ønskes held og lykke med prøverne og alt vel fremover 

med tilværelsen i Danmark! 

God sommer! 

Forstander 

Lene Eriksen 

Tryk 

Sangill Grafisk, Holme-Olstrup 

Oplag: 2000 

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

4 

6 

8 

BLIV ERHVERVSMENTOR! 

Mød bl.a. Claret Soares Christensen fra Brasilien, 

der har været pressechef i en kommune i hjemlandet. 

Claret ønsker en mentor, der vil åbne sit 

netværk - til gavn for både mentor og hende selv. 

OPFORDRING TIL FORENINGERNE 

Sammen med aktive brobyggere i kultur- og foreningslivet 

vil Næstved Museum, Næstved Museumsforening 

og NSI sætte fokus på udlændinges 

adgang til det sociale liv i de lokale foreninger. 

UDDANNELSE UDEN NETVÆRK 

Med praktikpladscentrene på de fire erhvervsskoler 

(ZBC, CELF, Køge Handelsskole og EUC Sjælland) 

er der udsigt til, at adgangen til de eftertragtede 

praktikpladser bliver gjort nemmere for alle - uanset 

baggrund. 

9 

12 

19 

INDHOLD 

BRYDNING GIVER FOKUS 

Shah Mahmoud Nikzad har oplevet fællesskabet i 

en forening, og det betyder meget for ham at 

kunne være med i en klub - selvom der kan opstå 

misforståelser, når man ikke kender til dansk 

foreningsliv. 

DANSK ER EKSOTISK 

Mød Agata Lubowicka i temaet om dansk i 

udlandet, og læs hvordan hun ser en tydelig 

forbindelse mellem Grundtvig og de undervisningsformer, 

der præger det danske uddannelsessystem 

i dag. 

HVOR BLEV DE AF? 

Nellie kom til Danmark i 2008, fordi hun havde 

mødt danske Andreas. Hun måtte imidlertid 

opgive at finde arbejde indenfor sit fag og vendte 

tilbage til USA. Nu er Nellie igen i Danmark 

- hun bruger sin uddannelse og er blevet gift med 

Andreas. 

INTEGRATION | 2012 NR. 1 3

Svitlana Kykot, 27 år, fra 

Ukraine, læser Leisure 

Management på University 

College Sjælland. Har arbejdet 

som landbrugsmedhjælper i 

Danmark. Ønsker at arbejde i 

en virksomhed, hvor kendskabet 

til russisk og ukrainsk er en 

fordel. Holder af ballet og gode 

bøger. 

4 

Bliv erhvervsmentor! 

Som erhvervsmentor: 

• 

• 

• 

INTEGRATION | 2012 NR. 1 

Karoline Bolek, 32 år, jobsøgende, 

fra Polen. Kandidat i 

pædagogik og kommunikation. 

Har arbejdet på børnehjem 

i Polen og på opholdssteder 

i Danmark. Har erfaring fra 

restaurations- og hotelbranchen 

i Polen, Danmark og Italien. 

Ønsker at arbejde med 

kommunikation. 

Kan du være med til at byde en udlænding velkommen 

og derigennem styrke dine interkulturelle kompetencer. 

Kan du fx introducere til egne netværk for at hjælpe din 

mentee tættere på et job eller en uddannelse, eller introducere 

til foreningslivet og andre sociale aktiviteter. 

Vil du få en stærk oplevelse af at kunne hjælpe et andet 

menneske, og samtidig giver det dig mulighed for at øge 

dine kompetencer - både privat og arbejdsmæssigt. 

Nadezda Hansen, 47 år, 

jobsøgende, fra Rusland. Er 

uddannet ingeniør og tolder 

og har arbejdet indenfor begge 

områder i hjemlandet. Vil gerne 

være tolk, og overvejer at uddanne 

sig til lærer eller arbejde i 

toldvæsenet. Ønsker inspiration 

og et større netværk. 

Sergiy Kysym, 25 år, fodermester 

i en svinestald, fra Ukraine. 

Har en bachelor i teknisk 

service/landbrugsmaskiner og 

har arbejdet 5 år i Danmark med 

konventionel svineproduktion. 

Ønsker at finde et andet arbejdsområde 

med flere muligheder. 

Bor og arbejder du i den sydlige del af Region Sjælland, og har du lyst til at bruge 

et par timer om måneden på at hjælpe en udlænding med en videregående 

uddannelse med at finde sig til rette i Danmark? 

Hvad er en erhvervsmentor? 

En erhvervsmentor er en person på det danske 

arbejdsmarked, der stiller sin viden, sin erfaring 

og sit netværk til rådighed for en udlænding i 

Danmark, der ønsker at komme i arbejde eller 

uddannelse. 

• 

• 

Skal du ikke finde job, praktikplads el.lign. til din mentee, 

men du kan give masser af inspiration og støtte til, hvordan 

han/hun kommer videre i forhold til sin karriere i Danmark. 

Får du mulighed for at deltage i to mentor-kurser af en 

halv dags varighed, og du kan blive en del af et netværk 

med de øvrige mentorer. 

Vil du høre nærmere, kontakt venligst: 

Lotte Holck, mail: lho@foreningen-nydansker.dk 

Connie Toft, mail: ct@nsi-center.dk 

Jan Andersen, mail: jan@guldborgsund.dk

Rika Ishii, 30 år, fra Japan. 

Uddannet sygeplejerske og har 

arbejdet som sådan i hjemlandet. 

Bachelor i sprogvidenskab. 

Underviser i japansk et par timer 

pr. uge på en efterskole. Vil 

gerne arbejde som sygeplejerske 

i Danmark, men skal muligvis 

tage supplerende kurser. 

Gelske Hali, 48 år, jobsøgende, 

fra Holland. Har en bachelor 

i botanik. Har arbejdet på et 

laboratorium med mikrobiologi, 

herunder test af medicin. 

Ønsker at finde arbejde, men 

overvejer også en uddannelse 

indenfor havedesign. Kan lide 

at danse og er interesseret i 

personlig udvikling. 

Projekt Come & Stay! sætter fokus på mangfoldighed og det 

vækstpotentiale, udlændinge med en videregående 

uddannelse repræsenterer. 

Erhvervsmentorprogrammet er en del af projektet Come & 

Stay!, der er et samarbejde mellem Foreningen Nydansker, 

Næstved Sprog- og Integrationscenter og Guldborgsund 

Sprog- og Integrationscenter. 

Agata Wolonsewicz, 31 år, 

jobsøgende, fra Polen. Kandidat 

i administration. Har arbejdet 

med tinglysning og været 

ansvarlig for bl.a. myndighedskontakt 

på et arkiv i hjemlandet. 

Ønsker råd og vejledning 

i forbindelse med afklaring af 

muligheder for opkvalificering 

i Danmark. 

Come & Stay! er finansieret af det tidligere Integrationsministerium, 

og det er gratis at deltage i projektets aktiviteter og 

tilbud. 

(Læs mere om projektet på side 7). 

SPROG- OG 

INTEGRATIONS 

CENTER 

Claret Soares Christensen, 

46 år, jobsøgende, fra Brasilien. 

Bachelor i kommunikation og 

journalstik. Har været pressechef 

i en kommune, koncert- 

og teaterarrangør og account 

manager i en bank i hjemlandet. 

Ønsker at bruge sin erfaring 

indenfor kommunikation og 

handel. 



6 

Hverdags- og fritidsliv 

i centrum 

- Fra ny borger til medborger 

Af Connie Toft, udviklingskoordinator på NSI 

Når nye borgere fra udlandet kommer til det sydsjællandske, er et godt hverdagsliv altafgørende 

for, at de falder til og kan bidrage til vækst og udvikling i kommunerne. Foreningsaktiviteter, 

frivilligt arbejde og informationsmøder kan bruges aktivt som platform for mødet mellem nye og 

gamle medborgere. 

Derfor har NSI fokus på aktiviteter, som kan understøtte nye borgeres mulighed for at falde til i 

lokalsamfundet og leve et aktivt socialt liv med meningsfulde fritidsaktiviteter. 

Aktive brobyggere 

Næstved Museum, Næstved Museumsforening og NSI vil i 

de kommende år synliggøre det store potentiale, som det 

lokale kultur- og foreningsliv rummer. 

Mange nye medborgere kan have svært ved at finde indgange 

til det sociale liv i deres lokalområde, og tiltaget skal 

befordre kontakt mellem aktive brobyggere i foreningerne 

og udenlandske borgere. 

Næstved Museum, Helligåndshuset. Foto: Næstved Museum. 


Via en række aktiviteter introduceres til lokale fritids- og 

foreningstilbud, de lokale kulturinstitutioner og lokale 

demokratiske fora (lokalråd, integrationsråd mv.). 

Næstved Museum og NSI vil hermed appellere til, at aktive 

brobyggere og demokratiformidlere overvejer, hvilke 

aktiviteter de gerne vil præsentere for nye borgere, og hvilke 

muligheder der er for, at forening og nye borgere kan mødes. 

Vil I høre mere - måske være med? 

Kontakt: 

Susanne Bangert, Næstved Museum, 

mail: sb@naestved-museum.dk 

Connie Toft, Næstved Sprog- og Integrationscenter 

mail: ct@nsi-center.dk

Come & Stay! 

Informationsmøder om 

at bo og arbejde i Danmark 

Som led i projekt Come & Stay! invitereres udenlandske 

borgere i løbet af 2012 til en række arrangementer, der giver 

information om praktiske problemstillinger i forhold til at 

arbejde og leve i Danmark. Arrangementerne bliver afholdt 

på NSI´s adresser i Næstved og Vordingborg og på Guldborgsund 

Sprog- og Integrationscenter i Nykøbing Falster. 

Work in Denmark East deltager i forårets informationsmøder, 

og de vil fortælle om deres tilbud og aktiviteter for 

udenlandske lønmodtagere og deres ægtefæller, om mulighederne 

for at få hjælp til jobsøgning og mulighed for at få 

rådgivning og information. 

Work in Denmark East er den statslige 

myndighed, der rådgiver arbejdsgivere, 

udenlandske lønmodtagere og deres 

ægtefæller om forhold på arbejdsmarkedet 

i Danmark. 

Erhvervsmentorordning 

En anden del af projekt Come & Stay! er erhvervsmentorprogrammet. 

Hensigten er at give en udlænding med en 

videregående uddannelse adgang til netværk. 

Projektet er finansieret af: 

SKAT deltager ligeledes og informerer borgerne om, 

hvordan og hvorfor man betaler skat - med særligt fokus på 

SKATs selvbetjeningsløsninger. 

Desuden vil Borgerservice ved en række arrangementer 

informere om, hvordan Borgerservice fungerer som indgang 

til kommunernes serviceydelser, tilbud og informationer. 

Gevinsten for arbejdspladsen er bl.a., at mentor kan synliggøre 

arbejdspladsens sociale engagement og fungere som 

rollemodel i forhold til fx rekruttering og fastholdelse. 

(Mød nogle af dem, der søger en mentor, på side 4-5). 

Forårets møder i Come & Stay! 

Torsdag d. 19. april og onsdag d. 16. maj: informationsmøder ved Work in Denmark East og SKAT 

Torsdag d. 10. maj: Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om vurdering af udenlandske kvalifikationer. 

Onsdag d. 13. juni: informationsmøde for iværksættere ved Vækstfabrikken. 

Come & Stay! er et samarbejde mellem Foreningen Nydansker, Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter 

og Næstved Sprog- og Integrationscenter. 

SPROG- OG 

INTEGRATIONS 

CENTER 


Kontaktpersoner: 

Lotte Holck, 

Foreningen Nydansker, 

Sankt Peders Stræde 28C, 4. sal, 

1453 København K 

Mail: lho@foreningen-nydansker.dk 

Telefon: 29 29 07 24 

Jan Andersen, 

Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter, 

Kraghave Gaabensevej 100, 

4800 Nykøbing F 

Mail: jan@guldborgsund.dk, 

Telefon: 25 18 09 00 

Connie Toft, 

Næstved Sprog- og Integrationscenter, 

Kasernevej 20, 4700 Næstved 

Mail: ct@nsi-center.dk, 

Telefon: 40 90 40 09 

Expats som vækstdynamo 

Come 

& stay ! 

041532_NSI_Fold_Come&Stay.indd 2-3 04/10/11 08.17 

INTEGRATION | 2012 2011 NR. 1 7

8 

Uddannelse uden netværk 

- Det skal være muligt at uddanne sig uden at kende nogen, der kender nogen… 

Af Cecilie Sandbjerg 

Har man ikke et netværk, kan det 

være en udfordring at finde en 

praktikplads. NSI er med i projekt 

Brug for alle, der har som mål at 

hjælpe unge tosprogede i gang med 

uddannelse og job. Med erhvervsskolernes 

praktikpladscentre 

udvider Brug for alle paletten af 

muligheder for unge tosprogede. 

Det kan være endog meget svært for 

den enkelte elev at finde en praktikplads, 

hvis han eller hun ikke har det 

store netværk i kraft af familie, venner 

og bekendte med forbindelser ind i 

branchen. 

- Også tosprogede, der ikke har et stort 

netværk, hvor der er tradition for at 

skaffe praktikpladser, kan meget vel 

vælge en teknisk uddannelse fra, siger 

Astrid Dahl, direktør for EUC Sjælland, 

og fortsætter: 

- Det kan praktikpladscentrene være 

med til at rette op på. 

Partnerskabsaftaler 

Ifølge Karin Parbst, der er projektleder 

på praktikpladscentrene, er der brug for 

nytænkning, også fra de brancher, der 

skal tage imod dem på et senere 

tidspunkt. 

- I dag har vi placeret ansvaret hos de 

mest magtesløse, nemlig eleverne. Nu 

vil vi give noget af ansvaret til dem, 

Karin Parbst håber, at praktikpladscentrene vil give flere 

unge - uanset baggrund - mulighed for at gennemføre en 

erhvervsuddannelse. 


der har magt til at gøre noget: bygherrerne, 

rådgiverne, virksomhederne og 

skolerne - gennem partnerskabsaftaler. 

En partnerskabsaftale er, ifølge Karin 

Parbst, et håndslag på et samarbejde 

mellem skole og bygherrer. 

Ud på byggepladsen 

Det, bygherren forpligter sig til, er at 

spørge sine leverandører, om de vil 

tage lærlinge. Skolen tager med ud til 

byggemøder, og hvis mestrene på 

pladsen endnu ikke har fundet en 

lærling, medbringer skolen nogle 

passende forslag, som mester kan se 

nærmere på. Dernæst skal den unge 

selv tage kontakt til mester - skolen 

hjælper kun med at matche. 

Synergieffekt 

Karin Parbst mener, at det er nemmere 

at forpligte bygherrerne og virksomhederne, 

hvis skolerne også er med, 

fordi der så vil være et konkret link til 

eleven. 

Hun håber, at det vil betyde, at de 

sædvanlige netværk, hvor virksomhederne 

plejer at finde lærlinge, vil 

blive suppleret af en mere koordineret 

tilgang til praktikpladser. Det har man 

allerede haft længe i Norge, hvor det er 

virksomhederne, der ejer praktikpladskontorerne. 

Klynger af virksomheder 

- En anden ting vi gør, fortæller Karin 

Parbst, er at danne klynger af virksomheder, 

der gerne vil tage lærlinge i 

kortere aftaler. Det kan man godt i dag, 

men det nye er, at praktikpladscentrene 

sørger for, at de korte aftaler kommer 

til at passe sammen, så det bliver til et 

fuldt forløb for den enkelte elev. 

Får flere i spil 

- Vi håber, at vi med klynger kan få fat 

i virksomheder, der ellers ikke er 

godkendt, fordi de er meget specialiserede, 

og kun laver vinduer, gips eller 

lægger gulve. I en klynge vil en sådan 

virksomhed kunne lave en kortere 

aftale, og skolen og praktikpladscentret 

sørger for, at lærlingen kommer rundt 

og får det fulde forløb, forklarer Karin 

Parbst. 

Efter projektet 

- Vi er klar over, at projektet kører en 

begrænset periode, og ministeriet får 

selvfølgelig evalueringer ind, som de 

kan bruge fremadrettet. Men de fire 

skoler og praktikpladscentrene får også 

noget ud af det, og i forhold til NSI’s 

kursister kan vi være med til at hjælpe 

med kontakter til virksomheder i 

forbindelse med uddannelsesvalg. Så 

må vi se på, hvordan vi kan fortsætte 

med konceptet - om det skal udbredes 

til andre uddannelser, og hvilke dele vi 

med fordel kan arbejde videre med, 

siger Astrid Dahl. 

• Projektet er et samarbejde mellem ZBC, CELF, Køge 

Handelsskole og EUC Sjælland. 

• Bygge og anlæg, det merkantile område, teknisk 

designer og serviceassistent er valgt, fordi der er 

synergi mellem dem i byggeprocessen. 

• Gennem partnerskabsaftaler vil man forsøge at 

forpligte bygherrer, rådgivere, virksomheder og skoler. 

• Gennem klynger af virksomheder vil man forsøge at 

skaffe flere kombinationsaftaler. 

• Projektet er støttet af Undervisningsministeriet, og det 

evalueres ved udgangen af 2012.

Af Lene Ingil Johansen 

Til daglig går den 19-årige Shah 

Mahmoud Nikzad på NSI’s ungeafdeling 

i Næstved. Hans store 

interesse er brydning, og det dyrker 

han med så stor succes, at det er 

blevet til flere medaljer. 

Shah kom for to år siden alene til 

Danmark fra Afghanistan. I Afghanistan 

gik han også til brydning. 

- Sporten er en gammel tradition i mit 

hjemland og stadig populær, fortæller 

Shah, så han ville gerne fortsætte med 

det i Danmark. 

Allerede mens han boede på asylcentret, 

fik han kontakt til Roskilde 

Brydeklub, og efter et par måneders 

træning deltog Shah i de første konkurrencer 

og fik straks succes. Det blev til 

en guldmedalje ved det første stævne, 

og hidtil bedste resultat opnåede han 

ved Danmarksmesterskaberne for 

seniorer i 2011, hvor han fik bronze. 

- Jeg var meget, meget glad, og min 

træner var mindst ligeså glad som mig, 

griner Shah. 

Træningslejr eller træningsdag? 

Selvom han kun har været få år i 

Danmark, har medlemsskabet i 

brydeklubben i Roskilde allerede givet 

ham mange gode oplevelser med 

sommerture, træningslejre og stævner 

rundt omkring i Danmark. 

Shah kendte i begyndelsen ikke så 

meget til, hvordan tingene foregår i en 

idrætsklub i Danmark, og engang i mellem 

opstod der da også misforståelser. 

- I starten var alt jo nyt for mig i 

klubben, fx skulle vi engang på 

træningslejr, og jeg vidste ikke, hvad 

det var - jeg havde jo ikke prøvet det 

før. Jeg troede, det bare var en dag med 

ekstra træning, og ikke, at det var over 

flere dage med overnatning, så jeg 

mødte op uden sovepose og ekstra tøj 

eller noget som helst. 

- Det blev lidt besværligt for mig, 

smiler Shah, - men jeg havde en rigtig 

god træner, der hjalp mig meget. 

Fokus 

For Shah betyder sporten meget. Ved 

siden af kammeratskabet og oplevelserne 

hjælper brydningen også med til 

at holde styr på tankerne. 

- Det er en spændende sport, og den 

giver mig meget. Jeg har fået nye 

venner, og man holder kroppen sund, 

og så hjælper sporten mig med at lukke 

alt andet ude, fordi det er meget vigtigt 

at være koncentreret hele tiden og 

holde fokus. Der er nemlig ofte meget 

små ting, der afgør en brydekamp. 

Brydning 

giver 

fokus 

Savner vennerne 

Shah bor i dag i Vordingborg i sin egen 

lejlighed og vil begynde at træne i 

Nykøbing. Han savner dog samværet 

med vennerne fra Roskildeklubben. 

- Men der er for lang vej fra Vordingborg 

til Roskilde, det tager tid at 

komme frem og tilbage, og så koster 

det også en del penge til tog- og 

busbilletter. Jeg bliver nødt til at vælge 

husleje, mad, tøj og transporten til 

sprogcentret først, fortæller Shah, der 

dog håber på en dag at kunne bosætte 

sig i Roskilde og vende tilbage til 

klubben. 

Fremtiden 

Til daglig kæmper han med både 

dansk, matematik, engelsk, musik og 

idræt på NSI’s ungeafdeling. Det er 

mange nye discipliner for den unge 

fighter, men han er ambitiøs. Om et års 

tid afslutter han sin danskuddannelse, 

og herefter vil han fortsætte med en 

ungdomsuddannelse. Selvom uddannelse 

således fylder meget, har Shah 

dog ikke tænkt sig at indstille karrieren, 

men regner med at dyrke brydning i 

mange år endnu. 

- Måske kan jeg en dag også blive 

træner for børn, det kunne være 

spændende, men jeg skal først lige lære 

lidt mere dansk, siger han. 


9

10 

SET 

OG 

HØRT 

Rødderne... 

Rødderne er en forening af tidligere 

byrådsmedlemmer fra Næstved 

Kommune. Torsdag d. 23. februar kom 

Rødderne på besøg med deres formand, 

Signe Lund Nielsen, i spidsen. 

Lene Eriksen og Hannah Kjærgaard, 

henholdsvis forstander og udviklingschef 

på NSI, var værter ved mødet, 

hvor der bl.a. blev spurgt ind til 

lovgivningsmæssige og økonomiske 

vilkår og til NSI som organisation. 

Læreren som bedømmer 

Ulla Bæk og Thomas A. Nielsen fra Sprogcenter Hellerup stod for 

kurset Fokus på mundtlig modultest for pædagogisk personale 

fredag d. 9.marts, der bl.a. handlede om talesprogstræk, sproget i 

testsituationen og rollen som tester. 


Femernsamarbejde 

NSI og samarbejdspartnere fra Emil- 

Possehl-Schule Lübeck, EUC Sjælland, 

CELF og Guldborgsund Sprog- og 

Integrationscenter afholdt møde 

torsdag d. 19. januar. 

Politiet på NSI 

Peder Bo Larsen, koordinerende uddannelsesleder, 

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortalte 

d. 18. januar om uddannelses- og karrieremuligheder 

i politiet indenfor fx grænsekontrol, ordenspolitiet 

og det internationale arbejde.

Unge hører klassisk musik 

Torsdag d. 29. marts var ungeafdelingen på tur til Radiohuset. Kursisterne overværede dagens generalprøve på bl.a. 

Carl Nielsens violinkoncert. De fik lejlighed til at møde solohornist Henning Hansen, der fortalte om sit liv med 

musikken, om at spille i et professionelt orkester og om salens akustik. 

Temauge om miljø 

I forbindelse med den årlige temauge blev der 

set på gamle el-apparater på SEAS-NVE’s 

el-museum i Haslev, affaldssortering i Kvickly 

i Vordingborg og genbrug på AffaldPlus+ i 

Næstved (billedet). 

Vordingborg-afdelingen på Bisca 

Onsdag d. 14.marts var kursisterne fra NSI’s Vordingborg-afdeling på 

rundvisning på Bisca A/S i Stege, hvor man producerer kager og kiks til 

hjemmemarkedet og til eksport. 

Samarbejde om 

ungeindsats 

Sagsbehandlere fra Faxe, Næstved og Vordingborg Kommune var på 

NSI d. 27. januar, hvor de mødtes med NSI’s vejledere og ledelse. 

Temadag med dialog 

Onsdag d. 25. januar afholdt Næstved, Vordingborg og 

Faxe Kommune i fællesskab en vellykket temadag for 

alle unge kursister på NSI. Dialogkorpset fra Social- og 

Integrationsministeriet samt Landsorganisationen af 

kvindekrisecentre og Dansk Kvindesamfund stod for 

hver en workshop. Gennem oplæg, spil og dialog blev 

der debatteret emner som pligt, rettighed, social kontrol 

og tvangsægteskaber. 


12 

TEMA 

Af Joen Juel Jensen 

Dansk hører ikke til verdens mest 

talte sprog, men rundt om i verden er 

der folk, der har det som modersmål, 

og rigtig mange steder i verden er det 

muligt at lære dansk. 

Der er groft sagt to grunde til, at folk i 

udlandet modtager undervisning i dansk. 

Nogle gør det, fordi de har en dansk 

baggrund og ønsker at opnå eller 

opretholde færdigheder i det danske 

sprog. Andre har en anden sproglig 

baggrund, men lærer dansk, fordi de 

finder det interessant, eller fordi det kan 

være formålstjenligt for dem at kunne 

det. 

Børn af danske expats i udlandet 

Nogle danskere flytter til et andet land 

for en periode af arbejdsmæssige 

grunde, uden nødvendigvis at have 

intentioner om at blive der for altid - de 

er det, der med et moderne udtryk 

hedder expats. Har de børn, er de ofte 

interesserede i, at børnene får eller 

beholder kendskab til dansk, og mange 

steder i verden er der undervisning i 

dansk, ofte i tilknytning til danske kirker 

eller ambassader. Nogle af disse børn 

kommer på et tidspunkt til Danmark for 

at gå på kostskole, fx Herlufsholm 

Skole. 


Dansk i udlandet 

Udenlandske expats i Danmark 

På samme måde flytter mange udlændinge 

til Danmark for at arbejde eller 

studere, og heldigvis er der jo gode 

muligheder for, at de kan tilegne sig 

sproget, når de er ankommet - fx på 

NSI. Men der er også en hel del, der 

ønsker at lære dansk, inden de kommer 

til landet. I Polen, Tyskland, Ungarn og 

andre steder er folk i gang med at lære 

sig dansk som forberedelse til et kortere 

eller længere ophold i Danmark. 

Undervisningen kan fx foregå på en 

lokal sprogskole eller som fjernundervisning. 

Efterkommere af danske 

udvandrere 

Også i tidligere tider er mennesker 

udvandret fra Danmark til andre lande, 

og visse steder er der kommet så mange 

af dem, at der har været basis for at 

bevare det danske sprog i det nye land 

med dansksprogede skoler og kirker, fx i 

USA og Argentina. 

Gammelt dansk land 

Og så er der dem, der bor der, hvor de 

hele tiden har boet, men som er havnet 

udenfor Danmark, fordi grænserne har 

flyttet sig: I Sydslesvig har en betragtelig 

gruppe mennesker dansk som 

modersmål, og der er skoler og gymnasier 

med dansk som undervisningssprog. 

Rester af det danske imperium 

Endelig er der de ikke-dansksprogede 

områder, der hører eller har hørt til det 

danske rige. I Grønland og Færøerne 

undervises der i dansk i skolerne. 

Færøerne har stadig dansk som officielt 

sprog ved siden af færøsk, mens 

Grønland for nylig har gjort grønlandsk 

til det eneste officielle sprog. Også i 

Island, som indtil 1944 var forbundet 

med Danmark, er dansk et fag i folkeskolen, 

hvilket betyder, at de fleste 

islændinge har et vist kendskab til 

dansk. Og i Slesvig-Holsten er det 

muligt at have dansk som valgfag på 

adskillige tysksprogede skoler. 

Der er ca. 90 universiteter i 

verden, hvor det er muligt at 

studere dansk - så forskellige 

steder som Canada, Japan, 

Rusland og Spanien. 

I 2005 opgjorde man antallet 

af universitetsstuderende med 

dansk som fag til ca. 3000 på 

verdensplan. 

Lørdagsundervisning og den lille havfrue 


Filippa Hartvig er 12 år og kom på Herlufsholm Skole 

sommeren 2011, hvor hun begyndte i 6. klasse. Filippas 

forældre er danskere, men hun er opvokset i England og 

Belgien, og familien bor nu i Spanien. 

Filippa har gået til danskundervisning i England og Belgien, 

men hun husker bedst undervisningen i Belgien, der foregik 

et par timer hver anden lørdag i lokaler lånt af den danske 

kirke. 

Hvordan foregik undervisningen? 

- Vi sad inde på et lille bibliotek, og vi fik bøger og kopiark. 

Vi talte også sammen, og nogle gange spillede vi forskellige 

danske spil. Der var tre forskellige hold, et småbørnshold, 

hvor de legede og sang ABC, et midterhold, hvor de skulle 

lære at dele en bogstavrække op i ord, og det sidste hold, 

hvor jeg gik, hvor man mest læste, gennemgik grammatik 

og arbejdede med det skriftlige. Der foregik også andre 

ting, fx viste de fodboldkampe, og man kunne komme og 

fejre Sankt Hans. 

Hvordan fik du ellers brugt dit danske? 

- Derhjemme taler vi dansk, selvfølgelig, og så når jeg 

skulle skrive med min mor og far og familien eller på 

Facebook. Jeg fik også nogle bøger og dvd’er fra Danes 

Worldwide, der fx handlede om Guldhornene, miljø,

Dansk lød eksotisk 


Agata Lubowicka er cand.mag. i 

dansk fra Institut for Skandinavistik 

ved Gdansk Universitet i Polen. I 

øjeblikket arbejder hun på sin 

ph.d.-afhandling og underviser 

sideløbende hermed på NSI. 

Agata kunne ikke et ord dansk, da hun 

begyndte at studere sproget i 1998, og 

bortset fra H.C. Andersen og Karen 

Blixen kendte hun ikke meget til 

Danmark. Danskstudiet har dog siden 

bragt hende vidt omkring i Danmark. 

Et højskoleophold i Hirtshals, med et 

tilfældigt møde med en gruppe 

grønlændere, blev en vigtig inspirationskilde 

til forskningsarbejdet. 

Hvorfor dansk? 

Motivationen for at studere dansk var en 

kombination af ønsket om at lære et nyt 

sprog helt fra bunden og det positive 

billede, hun havde af Skandinavien: 

- Det lød først og fremmest eksotisk 

med dansk, og så havde jeg et meget 

positivt billede af Skandinavien, man 

tænker på en smuk natur, ligestilling og 

velfærd, fortæller Agata. Dengang som 

nu var studierne ved Institut for 

Skandinavistik i Gdansk meget 

attraktive, med langt flere ansøgere end 

studiepladser. 

TEMA 

H.C. Andersen og den lille havfrue i Shanghai. Der var nogle 

testark, man skulle udfylde og sende retur til en bestemt dato. 

Det sidste år inden Filippa kom på Herlufsholm, gik hun på en 

fransk skole, og ved siden af at skulle lære fransk blev det for 

meget også at gå til danskundervisning. Hun fortsatte dog med 

materialet fra Danes Worldwide, da det var nemt at passe ind i 

hverdagen. 

Hvad har du fået ud af at gå til dansk, inden du kom på 

Herlufsholm? 

- Det har hjulpet - også at være her, og at jeg nu skriver på dansk 

i skolen. Mit skriftlige dansk er i hvert fald blevet bedre. Det var 

godt at gå til dansk, selvom jeg nogle gange hellere ville være 

hjemme end gå til dansk om lørdagen. 

Fællesskab var yndlingsordet 

Opholdet på højskolen i Hirtshals blev 

første møde med nye undervisningsformer. 

- Der var morgensang og gruppearbejde 

hele tiden, det var anderledes, fortæller 

hun. 

- Fællesskab var yndlingsordet, og de 

første dage var jeg ret skeptisk, for jeg 

syntes, det lød lidt for kommunistisk, 

griner hun. 

- Men det blev et spændende år med 

meget inspiration, og så fik jeg virkelig 

lært at tale dansk, fortæller hun. 

Den frie dialog 

Hun fremhæver mødet med den frie 

dialog i det danske undervisningssystem 

som noget, der fik stor indflydelse 

på hendes virke både som studerende 

og som underviser. 

>> 


14 

TEMA 

- Det var spændende konkret at opleve 

den grundtvigske tanke om det åbne 

klasserum, hvor der opstår dialog 

mellem elever og lærer. 

- I starten syntes jeg nærmest, at de 

studerende i Danmark var lidt frække, 

at de turde sige underviseren imod og 

diskutere, det var jeg ikke vant til, men 

jeg synes virkelig, det er frugtbart. Det 

erfarede jeg også senere som underviser 

i Danmark, at man som underviser 

opfordres til at skabe dialog og 

overlade en del af ansvaret til eleverne. 

Nem adgang til viden 

- Når man taler med en gennemsnits- 


Justyna Haber-Biały er ansat som 

adjunkt ved Gdansk Universitet, hvor 

hun underviser i dansk og forsker 

inden for dansk litteratur. 

Hvordan ser danskfaget ud lige nu i 

Gdansk? 

Instituttet har i øjeblikket 41 studerende 

med dansk som hovedfag på bacheloruddannelsen 

og 15 på masteruddannelsen. 

Hvilke discipliner indeholder faget? 

Der er fem lokalt ansatte lærere og en 

udsendt lektor fra Danmark. 

Studieprogrammet omfatter fx praktisk 

dansk, samfundsfag, litteratur, nordiske 

forhold, oversættelse samt lingvistiske 

fag. Efter det treårige bachelorstudium 

følger en overbygning, som lægger vægt 

på oversættelse og tolkning. 


dansker, så ved personen utrolig meget, 

siger Agata og trækker linjer tilbage til 

Grundtvigs tanker om folkeoplysning. 

- Det er, fordi folk generelt har nem 

adgang til viden, påpeger hun. 

- Og hele denne folkeoplysningstanke 

slår jo også igennem, når man fx ser på 

de muligheder, man har på et almindeligt 

folkebibliotek, hvor man kan 

bestille alle mulige materialer fra hele 

landet, helt gratis, og det er takket være 

den grundtvigske tanke. 

Ph.d.-afhandlingen 

Efter danskstudiet underviste Agata en 

periode ved universitetet i Gdansk, men 

Hvorfor vælger polakker at studere 

dansk? 

- Jeg tror, at interessen for danskstudiet 

skyldes forskellige faktorer. I høj grad er 

det nok nogle bestemte forestillinger om 

Skandinavien, fordi man forbinder 

regionen med velfærd, en dejlig natur, 

dybt demokratiske leveforhold og en 

spændende kultur. Alt dette skaber et 

billede af et land, som står for det 

eksotiske og anderledes i forhold til det 

øvrige Europa. Forholdsvis mange 

vælger dansk med henblik på familieforbindelser 

og gode arbejdsperspektiver. 

Sidst og ikke mindst er rejse- og 

stipendiemuligheder sikkert også med til 

at gøre studierne meget attraktive for 

mange. 

Hvor får de efterfølgende arbejde? 

Blandt de mest populære arbejdsgivere 

med danske afdelinger i Polen er Arla 

Foods, Carlsberg og HP. Mange 

studerende bliver også ansat i oversæt- 

flyttede for et par år siden til Danmark 

for at arbejde og færdiggøre sin ph.d. 

om Knud Rasmussen, hans møde med 

nordgrønlænderne, og hvorledes de 

skildres og kommer til orde i hans 

værker. 

- Jeg havde slet ikke tidligere beskæftiget 

mig med Grønland, men på 

højskolen i Hirtshals mødte jeg en 

gruppe grønlændere, og jeg blev meget 

fascineret af dem, fortæller hun. 

- Jeg er fascineret af det nordlige, og 

drømmen er også at bo i Grønland i 

længere tid. Grønland har en smuk 

natur og en hybrid kultur med træk fra 

det danske. Det er spændende at 

iagttage, hvordan flere kulturer har 

påvirket hinanden, og der er opstået 

noget nyt. Og man lærer først landet 

rigtigt at kende, når man bor der. 

Agata har rejst i Grønland, og 

drømmen er at kunne bo der i en 

længere periode. 

Danskstudiet i Gdansk lige nu…. 

telsesbureauer, forlag eller på private 

skoler, og en stor del arbejder for 

turistbranchen. Det er værd at bemærke, 

at der derudover er flere og flere, der 

efter bachelorstudierne fortsætter deres 

uddannelse i Danmark, fordi kendskabet 

til dansk bliver tænkt som første trin på 

deres vej til at blive læger, advokater 

eller fysioterapeuter i Danmark. 

Agata og Justyna kender hinanden fra 

Gdansk Universitet. Justyna deltog i 

pædagogisk forum på NSI 

fredag d. 27. januar.

Danmark er lige om hjørnet 


Claudia Jæger er cand.mag. i dansk og tysk fra RUC 

og underviser voksne i dansk på Hamburger 

Volkshochschule (VHS) i Hamborg. 

Claudia arbejder om formiddagen i et rejsebureau, og om 

aftenen og i weekender underviser hun på VHS, en 

aftenskole for voksne. Et kursus er halvanden time pr. uge 

i 14 uger, og niveauerne på VHS er lige fra begyndere til 

det, der svarer til Studieprøven - det højeste niveau på 

NSI. 

Hvilke kursister går på VHS? 

- Alle drives af personlige ambitioner, for vi har ikke test 

eller prøver, og det er meget mærkbart, at Danmark ligger 

lige om hjørnet: Kursisterne kan være bedstemødre, der vil 

kunne tale dansk med deres børnebørn, det er unge fra 

universiteterne eller pædagogstuderende, der skal på 

udvekslingsophold i Danmark, eller det er folk, der er 

flyttet til Hamborg fra fx Sydtyskland, og som synes, at 

dansk er meget eksotisk. 

Hvilke emner tager du op i undervisningen? 

- Jeg har bl.a. arbejdet med projekter om typisk dansk mad 

og ”mit yndlingssted i Danmark”, og vi går fx i zoo og 

taler på dansk om det, vi ser. Der er stor interesse for det 

danske samfund og for dansk kultur og design. Lige nu har 

Danskundervisning 

i udlandet før job 


Det dansk-ungarske firma Medicolink 

underviser sundhedspersonale i 

dansk som forberedelse til et job i 

Danmark. 

I en sidegade i den sydlige del af 

Budapest knokler en gruppe psykiatere 

fra Ungarn, Bulgarien og Slovakiet 

med det danske sprog. Efter veloverstået 

kursusforløb kan de få ansættelse 

i Region Sjælland. Medicolink finder 

de rigtige personer og lærer dem så 

meget dansk, at de kan begynde at 

arbejde, med det samme de er ankommet 

til landet. 

Annoncering og netværk 

Tue Sand Larsen, en af Medicolinks 

stiftere og medejere, fortæller om 

processen. 

- Først har vi en grundig samtale med 

vores aftagere, i dette tilfælde Region 

Sjælland, for at afklare, præcis hvem 

de søger. Derefter går vi i gang med at 

finde kandidater gennem annoncering, 

på messer og ved samarbejde med 

lægeorganisationer og med andre 

rekrutteringsfirmaer. 

TEMA 

jeg et hold, hvor vi arbejder med de danske medier, og vi 

skal snart til Danmarks Radio i København og have en 

rundvisning på Deadline. Og så er julefrokosten altid et 

stort hit! 

Er der forskelle mellem dengang, du begyndte i Hamborg, 

og så nu? 

- Da jeg startede for 17 år siden ville de fleste kursister 

lære dansk for at tale med havnefogeden og forstå ord som 

”vindstyrke” og ”tågebanker”. I dag er det mere blandet: 

ferie, familie, arbejde, studium eller bare et nyt eksotisk 

sprog! 

Det er et stort privilegium at arbejde 

med en så motiveret gruppe, siger Tue. 

- Og vi kommer virkelig tæt ind på livet 

af folk, hvilket gør vores arbejde meget 

nemmere og mere interessant. 

Screening og undervisning 

Så følger en grundig screeningsproces, 

>> 


16 

TEMA 

som er delt op i tre dele, fortsætter 

Tue: 

- Først afklaringssamtaler med kandidaterne, 

derefter en psykologscreening og 

til sidst en faglig screening. 

- Når et match er fundet, sættes 

kandidat og aftager sammen, og hvis 

de bliver enige, skrives der kontrakt. 

Herefter skal kandidaterne igennem 

seks måneders intensivt kursus i 

dansk sprog og kultur. Der undervises 

ca. 30 timer om ugen og dertil 

kommer 15-20 timers forberedelse. 

Det er dermed et fuldtidsarbejde. 

Familien med 

I nogle tilfælde er ægtefæller og børn 

med i Budapest, og så tilbydes der 

danskundervisning til voksne og ældre 

børn og hjælp til at finde skole eller 

børnehave i de tilfælde, hvor det er 

nødvendigt. 

Godt talesprog afgørende 


David Jørgensen er cand. mag. i tysk og historie fra 

RUC. Han boede i Berlin fra 2000 til 2009, hvor han 

først studerede og sidenhen arbejdede bl.a. i Institut 

Nord. Han har tidligere undervist på NSI og er i dag 

ansat på Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter. 

Institut Nord samarbejdede med danske hospitaler og 

ambassaden i Berlin om rekruttering af tyske læger og 

sygeplejersker. Institut Nord stod for de første tre måneders 

danskundervisning i Berlin, hvorpå sundhedspersonalet 

flyttede til Danmark, hvor de lokale sprogcentre overtog den 

videre danskundervisning. 

Hvad var der fokus på i undervisningen? 

- De første erfaringer, vi gjorde, var, at kursisterne hurtigt fik 

lært det nødvendige fagordforråd, når de kom til Danmark. 

Det var som regel klart i situationen, og som regel også 

muligt at udtrykke på latin, engelsk eller tysk. I undervisningen 

valgte vi derfor at have fokus på et godt talesprog, 

herunder udtale, da det var langt mere afgørende for, 

hvordan de faldt til på afdelingerne. 

I Berlin underviste du også den nu forhenværende tyske 

ambassadør Dr. Christoph Jessen og hans kone Sonja 

Jessen? 

- På det tidspunkt arbejdede jeg som underviser for den 

danske ambassade, og det var ad den vej, jeg blev ansat af 


Meget motiverede 

- Kandidaterne yder en kolossal 

arbejdsindsats, forklarer Tue. De har 

en høj motivation, og som akademikere 

er de vant til systematiske 

studier. Vi gør meget ud af at skabe en 

holdmentalitet og en ikke-konkurrencepræget 

stemning. De har selvfølgelig 

deres op- og nedture, men det 

lykkes os i reglen at få alle frem til et 

højt niveau. 

Bliver godt modtaget i Danmark. 

- Det er en stor tilfredsstillelse at se, 

hvor hurtigt kandidaterne kommer i 

gang på deres nye arbejdspladser, smiler 

Tue. 

- Og hvor godt de bliver modtaget af 

deres danske kolleger, som tydeligt 

kan mærke, at de har gjort deres 

forarbejde ordentligt. 

Vigtigt at 

forventningsafstemme 


For fire år siden besluttede Region 

Sjælland, at man ville satse strategisk 

på international rekruttering. 

Regionen oprettede en rekrutteringsfunktion, 

der skulle bistå afdelingslederne 

med at rekruttere specialister 

fra udlandet. HR-konsulenterne 

Camilla Trane Magnussen og Anja 

Engelhard Hansen sidder i Region 

Sjællands Team for International 

Rekruttering. 

Hvorfor rekrutterer regionen sundhedspersonale 

internationalt? 

CTM: - Vi har mangel på speciallæger i 

det tyske udenrigsministerium. Forløbet varede ca. otte 

måneder i Berlin og to måneder i udenrigsministeriet i 

København. Vi var to undervisere, og det var ret intensivt 

med 18 lektioner om ugen. Der var fokus på det mundtlige 

- Dr. Christoph Jessen lagde især vægt på at kunne tale 

dansk i mere uformelle sammenhænge. 

Hvordan kan det være, du flyttede tilbage til Danmark? 

- Dansk er jo et lille sprog, og det var svært at leve af det. 

Men jeg havde mange forskellige opgaver, og det var sjovt 

at prøve!

egionen, særligt indenfor psykiatrien. 

Desuden kan det være svært at rekruttere 

læger til sygehuse, der ligger i 

yderområderne. 

Hvor finder regionen lægerne? 

CTM: - Når vi går aktivt ud med 

annoncer i udlandet, henvender vi os til 

læger indenfor EU, for de kan umiddelbart 

få konverteret deres lægeautorisation 

til en dansk. Vi ser også på, hvilke lande, 

der sprogligt ligger tættest på dansk. Det 

er en langvarig og krævende proces at 

lære dansk så godt, at man kan arbejde 

som læge i Danmark. Det seneste hold på 

syv psykiatere var en konkret opgave til 

specifikke stillinger. Opgaven var i udbud 

og blev vundet af Medicolink i Ungarn, 

og lægerne kommer fra de lande, som 

firmaet opererer i. 

Hvad er I særligt opmærksomme på, når 

I rekrutterer? 

AEH: - At de har lyst til at bo i Dan- 

Tæt på det ukendte 


Marcin Korban er cand.mag. i dansk og tysk fra 

Gdansk Universitet. Han har undervist i dansk i 

forskellige sammenhænge i Polen, og siden 2008 har 

han været ansat på NSI. 

Efter at havde undervist en årrække på universitetet i 

Gdansk startede Marcin i 2001 som selvstændig med at 

undervise, tolke og oversætte. 

Hvilken slags kunder havde du i Polen? 

- Det var meget forskelligt, fx var der en dansk landmand, 

der syntes, det var blevet for hårdt på Lolland og derfor 

flyttede til Polen og købte jord dér. Han sendte så nogle af 

sine ansatte på danskkursus. Netto i Polen sendte afdelingschefer 

til dansk, fordi de regelmæssigt deltog i møder 

i Danmark - selvom de selvfølgelig også kunne engelsk. 

Eller en kvinde, der var dansk gift og ønskede at tale lidt 

dansk med manden og svigerfamilien. 

Hvordan har du oplevet efterspørgslen? 

- Der er sket meget siden starten af 90’erne. Det er gået fra 

at være ret usædvanligt, til at være efterspurgt - især efter 

medlemsskabet af EU i 2004. I kølvandet på det leverede 

jeg gennem nogle år danskundervisning til polske speciallæger, 

der skulle til Danmark. Så der kom flere og flere 

kunder, der ønskede dansk. Det betød, at jeg på et tids- 

mark, først og fremmest. Lige nu er 

psykiatere en mangelvare i Europa, og 

vi er i konkurrence med England, 

Sverige og Norge. Det, vi kan tilbyde, er 

en 37 timers arbejdsuge, gode skoler og 

institutioner til deres børn. Når vi holder 

rekrutteringsmøder i Danmark, viser vi 

dem en typisk skole eller børnehave. 

Nogle er meget begejstrede, og andre 

synes måske, det er for udisciplineret. Vi 

ser på hele familien, og vi ved godt, 

hvor svært det er at få ægtefællen i job. 

Hvordan håndterer I det? 

AEH: - De har måske mange drømme, 

forventninger og håb forbundet med at 

flytte hertil, så det er vigtigt, at vi gør 

dem klart, at vejen til det danske 

arbejdsmarked kan være rigtig lang. Det 

er væsentligt at få forventningsafstemt 

både med lægen og med en eventuel 

ægtefælle, så godt vi overhovedet kan. 

Det er jo en langsigtet investering for 

begge parter. 

TEMA 

Anja Engelhard Hansen (th.) og 

Camilla Trane Magnussen (tv.) har lært 

ikke at gå på kompromis. 

- Det er vigtigt at få afstemt lægens 

motivation og forventninger for at tage 

et job i Danmark, og vi har takket nej til 

læger, hvor der ikke har været et match 

med det, vi kan tilbyde, siger Camilla 

Trane Magnussen. 

punkt kunne vælge kun at arbejde med dansk. For unge i 

dag, der kan tysk og engelsk, er det et oplagt valg. Danmark 

ligger tæt på, og det betyder gode jobmuligheder i 

Danmark og i danske virksomheder i Polen. 

Hvorfor valgte du at arbejde med dansk fremfor tysk? 

- Fordi der var noget ukendt i Danmark, som var meget 

mere spændende, og som jeg ville lære at kende. Det var 

der ikke på samme måde i Tyskland, hvor man ofte tog til 

for at købe ind, så det var ikke interessant nok. 


18 

Mester har givet mig mod på mere 


Som 18-årig kom Yousif Yahia Yousif 

til Danmark fra Irak med sin familie. 

Siden han var barn havde han drømt 

om at blive elektriker, og det krævede 

færdigheder i dansk og matematik 

- og en læreplads. 

- Jeg ved godt, at jeg var meget, meget 

heldig med at finde en læreplads, fortæller 

Yousif om dengang i starten af 

2008. 

- Det var min lærer på EUC, der vidste, 

at firmaet Krüger & Nielsen godt kunne 

bruge en lærling, så jeg røg af sted - 

uden en ansøgning. Den skrev jeg 

senere samme dag, og jeg tror, mester 

blev positivt overrasket over, at jeg kom 

tilbage med den samme eftermiddag. 

Traditioner og relationer på 

dansk 

Inden Yousif kom på EUC Sjælland, 

havde han først gået halvandet år på 

NSI’s ungeafdeling, hvor han afsluttede 

med en Prøve i Dansk 3, og dernæst 

tog han dansk på 9. klasses og matematik 

på 10. klasses niveau på VUC. 

- VUC var meget anderledes end 

sprogcentret, først og fremmest fordi 


der jo var mange danskere. Det var nyt 

for mig, at man hang ud om fredagen 

efter skole. Altså, jeg havde hørt om 

det på sprogcentret, men jeg havde 

aldrig prøvet det, fortæller Yousif om 

sit første møde med danske klassekammerater. 

Ikke det samme 

Yousif mener ikke, at han kunne være 

startet direkte på VUC, da han kom til 

Danmark. 

- Tænk på, at sproget er som fundamentet 

på et hus, forklarer Yousif og 

uddyber: - På sprogcentret lærte jeg at 

forstå sproget - hvad betyder ordene? 

På VUC var niveauet højere, for der 

skulle vi tolke - hvad tænkte forfatteren 

på, da han skrev sin tekst? Det er to 

forskellige ting! 

Uddannelsen til elektriker 

- Efter grundforløbet blev det enormt 

svært på det første hovedforløb, husker 

Yousif, - der var nogle der stoppede, 

danskere, og jeg tænkte: Hvad så med 

mig? 

På et tidspunkt skulle eleverne lave et 

relæ til en maskine, og Yousif manglede 

en idé - indtil han kom i tanke om 

en tur til Carlsberg med ungeafdelingen 

Yousif sammen med sin mester, Ebbe Nielsen, og hans kone, Ingelise Nielsen, i juli 

2011, efter at Yousif har fået medalje for at bestå med topkarakter. Privatfoto. 

på NSI. Det blev til et system med et 

kørende bånd med flasker, hvor 

flaskerne blev vasket, fyldt og lukket. 

Godt at få lov 

Yousif har været meget glad for sin 

læreplads hos Krüger & Nielsen, fordi 

firmaet gav ham mulighed for at lære 

mange forskellige ting. 

- Der er nogle, der synes, at man bliver 

udnyttet, hvis man er lærling og skal 

sætte ti lamper op ude hos en kunde, 

siger han, - men det er virkelig godt at 

få mange rutineopgaver, for så kan man 

øve sig og blive god til opgaven. 

Min mester har bakket mig op 

Efter et halvt år fik Yousif lov til at 

køre alene ud til kunderne, og ansvaret 

skærpede hans interesse for jobbet og 

tanken om selv at blive mester en dag. 

- Hvis jeg lavede noget forkert, eller 

knækkede et stykke værktøj, ringede 

jeg til mester og fortalte ham det. Han 

blev aldrig nogen sinde sur. Han blev 

selvfølgelig irriteret, hvis jeg ikke 

udførte mit arbejde, sådan som han 

ville have det, men det er også noget 

helt andet! 

Drømmer om mere… 

Yousif føler, han er kommet langt, fra 

han var en lille dreng i Irak, til i dag, 

hvor han er i gang med den toårige 

uddannelse til el-installatør på Københavns 

Erhvervsakademi. 

- Da jeg var omkring seks år, skilte jeg 

min fars radio ad, fordi jeg ville vide, 

hvordan den fungerede. Jeg samlede 

den også igen, så det var i orden med 

min far, selvom der blev et par skruer 

til overs, griner Yousif. 

Lige fra starten af sin uddannelse har 

han taget det i små bidder, men Yousif 

tænker også fremadrettet på de 

muligheder, der ligger i den lederuddannelse, 

han har tilmeldt sig, eller i at 

læse videre på Danmarks Tekniske 

Universitet.


Hvor blev de af? 

Jeg har meget mere social omgang med mine kolleger her, end jeg havde i USA. Der havde vi fx ikke 

julefrokost, fortæller Nellie. 

Nellie Hansen, 26, kom til Danmark fra USA i 2008 som 

au pair, fordi hun var blevet kæreste med Andreas fra 

Danmark. 

Hvornår gik du på NSI? 

Fra 2008 til 2009. Før jeg kom, havde jeg afsluttet min 

læreruddannelse i USA, og samtidig med at jeg var au pair, 

arbejdede jeg som frivillig medhjælper på en skole. Mit mål 

var at finde arbejde som lærer her i Danmark, men jeg måtte 

opgive det og rejste tilbage til USA, så jeg nåede ikke at 

færdiggøre min Danskuddannelse. 

Hvordan er det gået, siden du gik på NSI? 

Jeg var i USA ca. et år, og der var det heller ikke nemt at 

finde arbejde på grund af krisen. Men det lykkedes; jeg fik 

job som lærer i et område i storbyen Minneapolis med 

mange sociale problemer. Vi havde vores egen politibetjent, 

der gik gårdvagt i frikvarteret! Alligevel blev jeg rigtig glad 

for arbejdet, så da de tilbød mig fastansættelse, var det svært 

at sige nej. Men på det tidspunkt var jeg fyldt 24 år, og det 

betød, at jeg endelig kunne flytte til Danmark og gifte mig 

med Andreas. Han havde en lejlighed på Nørrebro i København, 

og der bor vi nu. 

Holdt du dit danske ved lige, mens du var tilbage i USA? 

I starten havde jeg alle intentioner om at tale dansk, når jeg 

ringede til Andreas, men… Faktisk var den eneste, jeg talte 

dansk med, en somalisk taxachauffør, som jeg kom op at 

køre med en aften, og som viste sig at have boet i Danmark. 

Mine veninder undrede sig meget over, hvor underligt det 

lød! Så lige da jeg kom tilbage til Danmark, tænkte jeg, det 

her går aldrig godt, jeg har glemt det hele. Men det kom 

hurtigt tilbage, og jeg tog Prøve i Dansk 3 i København i 

sommeren 2011. 

Hvor arbejder du nu? 

På Kvikmarkens Skole i Gladsaxe. Jeg startede som vikar og 

blev så fastansat. Indtil videre underviser jeg i engelsk og 

idræt, men jeg håber at komme i gang med mine yndlingsfag, 

historie og samfundsfag, når jeg har sat mig lidt mere 

ind i danske forhold. 

Jeg er meget glad for mit liv her i Danmark, både arbejdet 

og det sted, vi bor. Men måske vil vi gerne prøve at flytte til 

USA om nogle år. 


Hårslev Efterskole på NSI 

Det er efterhånden 

blevet en tradition, 

at elever fra Hårslev 

Efterskole og kursister 

fra ungeafdelingen 

besøger hinanden. 

Således også i februar, 

hvor Hårslev Efterskole 

lagde vejen forbi NSI.

Integration - Næstved Sprog- og Integrationscenter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?