Konservative i Gentofte - Den konservative Vælgerforening i ...

OBS! fra kalenderen 

• Skolepolitik 

Tirsdag d. 15. jan. kl. 19.30 

• Per Stig Møller og de amerikanske 

udenrigsministre 

Tirsdag d. 12. feb. kl. 17-19 

• Generalforsamling 

Onsdag d. 6. marts kl. 19.30 

• Kultur- og Fritid 

Torsdag d. 21. marts kl. 19.30 

• Teknik-og Miljø 

Torsdag d. 18. april kl. 19.30 

... se mere på bagsiden 

Læs om: 

Gentofte 7 år yngre 

Rapport fra Liberia 

Byens rum 

Fultonfodbold 

... og meget mere 

Konservative i Gentofte 

KIG 

nr. 4 · dec. 2012 · 30. årgang 

Medlemsblad for Den konservative vælgerforening i Gentofte Kommune

Forsidefoto: 

Nytår 

Vej i Liberia 

Benedicte Kiær i samtale med Jens 

Tingleff og Ditlev Tamm 

Kampvogn Holstebro Kasserne 

KIG – Konservative i Gentofte 

Udgiver: 

Den Konservative Vælgerforening 

i Gentofte Kommune. 

Hjemmeside: 

www.cig.dk 

Redaktionsudvalget: 

Birthe Philip, ansv. redaktør. 

Tlf. 39 62 42 62 

Henrik C. Winkel 

Allan Andersen 

Kristian Juul 

Lars Blichfeldt Jensen 

Lise Rovsing 

KIG udkommer: 

4 gange årligt. 

Oplag: 1.000 stk. 

Næste udgave af KIG: 

Medio februar 2013 

Deadline: 19.01.2013 

Materiale til bladet 

bedes sendt til: 

Trykkeren.dk 

Snogegårdsvej 49 

2820 Gentofte 

e-mail kig@trykkeren.dk 

Tlf. 39 65 74 41 

Vælgerforeningens 

ledelse/forretningsudvalg: 

Birgitte Dember, formand 

Jesper Marcus, næstformand 

Poul Mogensen, kasserer 

Ulrik Borch, sekretær 

Ulrik Cordes 

Allan Andersen, hjemmeside 

Jesper Kamp Nielsen 

Vælgerforeningens kontor: 

Den Konservative Vælgerforening 

i Gentofte Kommune 

v/Hanne Weng, 

Postboks 61, 2920 Charlottenlund 

tlf/fax: 39 90 22 09 

Kontortid: 

Mandag-torsdag kl. 17.00-18.30. 

E-mail: konservative@get2net.dk 

Sats og tryk: Trykkeren.dk 

Formandsorientering 

Et travlt år er forbi – og nye spændende opgaver på vej 

I de sidste travle dage af december ser vi i vælgerforeningen tilbage på et travlt 

år. Året har bragt os nyt partiprogram og nye vedtægter i partiet. Og i Gentofte 

har vi sat vores fingeraftryk på begge. 

Vores folketingskandidat Benedikte Kiær er blevet opstillet som borgmesterkandidat 

i Helsingør, og hun bliver i det nye år tillige opstillet som folketingskandidat 

i Helsingør-kredsen. Det giver en god synergi for Benedikte, og 

vi ønsker hende held og lykke med de vigtige valg, hun skal igennem i det 

kommende år. 

Det betyder samtidig, at vi i Gentofte skal have ny folketingskandidat. Vi 

har i forretningsudvalget indledt en proces for at finde en ny, god kandidat. 

Det har været en god proces, og vi forventer i løbet af januar eller februar at 

kunne foreslå en kandidat til hovedbestyrelsens indstilling til endelig godkendelse 

på generalforsamlingen i marts. 

Netop i disse år er det ekstra vigtigt, at den kandidat, vi finder, er med til at 

re-profilere vores parti, så vi på landsplan kan få fornyet vind i sejlene. 

På det sidste hovedbestyrelsesmøde før jul nedsatte vi et kandidatudvalg, 

som skal opstille vore kandidater til kommunalvalget i november. Vi har allerede 

fået en række gode forslag, og vi vil meget gerne have flere forslag fra jer. 

Jeg ser frem til et spændende valgår, hvor vi skal sikre os, at vi også fremover 

har en veldrevet, konservativ kommune. 

Godt nytår til jer alle. 

Kommunalvalgskandidater 

Tirsdag d. 19. november 2013 afholdes kommunalvalget for perioden 1. 

januar 2014-31. december 2017. 

Den konservative gruppe har i dag borgmesterposten – med absolut 

flertal. Det skal vi fortsat have. 

Det kræver en liste med kompetente og respekterede folk med stor 

bredde i deres viden og kunnen. Altså en liste, der kan vinde en stor kreds 

af vælgernes tillid og opbakning og som med Hans Toft i spidsen kan lede 

kommunens næste periode. Arbejdet med at finde egnede emner er begyndt. 

Jo flere forslag, der er på bordet jo bedre. Derfor opfordrer kandidatudvalget 

alle vælgerforeningens medlemmer til at gå i tænkeboksen og 

finde egnede til kommunalvalget, der kan repræsentere de konservative på 

bedste vis – naturligvis med henblik på bedst muligt valgresultat. 

Forslag modtages med glæde 

Forslag med kort CV/begrundelse bedes sendt til Birgitte Dember på 

bdem@di.dk 

Alt i firmatryksager 

www.trykkeren.dk 

Snogegårdsvej 49 2820 Gentofte 

39 65 74 41 kontakt@trykkeren.dk 

2 KIG december 2012

Godt nytår – og valgår 

Et nyt og spændende år venter i 2013 og naturligvis især, 

fordi det er valgår. Vor stærke position i Gentofte Kommune 

skal forsvares. Og i lighed med årtiers valgresultater må 

vi også denne gang erkende, at vort partis kommunalpolitiske 

resultater i Gentofte Kommune altid i mange fold har 

overgået de landspolitiske resultater. Vælgerne vurderer 

ved kommunalvalget deres kommune på det lokalpolitiske 

arbejde. Sådan var det ved sidste kommunalvalg, hvor vi 

opnåede ca. 10 gange så stor tilslutning, som ved folketingsvalget 

i 2011. Og sådan var det også, da vort parti var 

i sin landspolitiske krise i 70’erne, hvor vi landspolitisk lå 

på ca. 5 %, og ved kommunalvalgene i samme periode opnåede 

absolut flertal i Gentofte Kommunalbestyrelse. 

Fundamentet er allerede nu skabt for endnu et godt resultat 

i november. 

Sund og robust økonomi 

Som alle andre kommuner i landet har vi selvfølgelig oplevet 

og mærket den økonomiske krise. Men vi har handlet 

derefter – med de nødvendige økonomiske tilpasninger og 

effektiviseringer, så vi har fastholdt en sund og robust økonomi 

og god service. Og fortsat med den laveste beskatning 

blandt alle 98 kommuner. Vi troede allerede for to år 

siden, at vi var “i mål” med at skabe det sikre, langsigtede 

og solide grundlag for vores økonomi. Men vi vidste også, 

at udefra kommende “overraskelser” fra Christiansborg 

kunne ændre dette. Det skete med udligningsreformen, 

hvor Gentofte Kommune – som vanligt – hvert år skal af 

med yderligere store millionbeløb i udligningsskat til andre 

kommuner. Denne gang steg beløbet så med 75 millioner 

kr. Dette betød, at vi igen skal effektivisere og finde tilpasninger 

og finde nye besparelser. 

Konstruktivt samarbejde 

De nye tiltag skete også i 2012 i et bredt samarbejde i kommunalbestyrelsen. 

Også i 2012 og nu for 3. år i træk kunne 

vi indgå endnu et bredt forlig i Kommunalbestyrelsen om 

næste års budget. Det er sket gennem et konstruktivt samarbejde 

mellem 17 ud af kommunalbestyrelsens 19 medlemmer 

– et samarbejde hvor vi har respekteret hinandens 

synspunkter med udgangspunkt i den politiske styrke, 

hvert parti repræsenterer, men også hvor vi sammen har 

accepteret nødvendigheden af økonomisk balance. 

Børn- og ungevisioner 

I de kommende års budgetter er der naturligvis afsat ressourcer 

til at udvikle den vedtagne nye skolevision “Læring 

uden grænser” og visionen for småbørnsområdet “Tryghed 

Leg og Læring – Børn forandrer verden”. Dette vil blive 

understøttet også af de to væsentlige nye tiltag for børn og 

unge. Som den første kommune i landet har vi nu sat 

handling bag den store breddeidrætskommissions hovedanbefaling 

om “En times motion om dagen”. Alle kommu- 

nens børn og unge mellem 0 og 18 år vil blive inddraget i 

dette – institutioner, skoler, fritidsordninger, ungdomsuddannelser, 

frivillige, foreningslivet og forældre. Og som det 

andet starter engelsk læring og leg allerede i børnehaven og 

indskolingen og lever dermed op til den nye skolevisions 

fokus på børn og unges opvækst og læring i den globaliserede 

verden. 

Idræt og fritid 

Samtidig fortsættes med nye initiativer til at understøtte 

idræts- og fritidspolitikken efter at vi for et par år siden 

blev Årets Idrætskommune. Vi er Breddeidrætskommune, 

Eliteidræts- kommune, har talentudviklingsprojekt og kraftcenter 

for vore tre sejlsportsklubber med alle de aktiviteter, 

dette indebærer for vort samlede idrætsliv og de foreninger, 

som aktiviteterne foregår i, herunder også udviklingen af 

næste faser i Gentofte Sportspark med bl.a. etableringen af 

en ny sportshal. 

Og for de børn og unge, som ikke føler sig til rette i en 

forening, videreudvikles kommunens to skateranlæg med 

bl.a. anlæggelse af nye baner ved Stadion (Helligdommen) 

og en ny lethal også til brug for skaterne. Samtidig indrettes 

den store “koldkrigsbunker” i Bernstorffsparken til nyt 

musiksted for de unge. 

Samtidig fortsætter vi med fokus også på de mange tiltag 

på miljøområdet – med handlingsplaner og store investeringer 

– og hele sundhedspolitikken. Og den gode ældreservice 

fastholdes og udvikles, bl.a. gennem moderniseringsplanen 

og nybygninger af kommunens plejeboliger, 

som dermed alle vil være fuldført og fremstå fuldt moderniserede 

og helt tidssvarende i foråret 2015. 

Vi ser frem mod et 2013 med masser af nye aktiviteter 

og resultater. 

Godt nytår! 

Hans Toft 

KIG december 2012 3

Sundhed 

Gentofte 7 år yngre 

Af Kirsten Kierkegaard, formand for socialudvalget 

De store livsstilssygdomme 

udvikler sig desværre i den 

gale retning med store omkostninger 

for den enkelte 

og for samfundet. Dette gælder 

ikke mindst for type 2 

diabetes. I Gentofte Kommune 

bor der nu godt 

70.000 indbyggere. 10.000 af 

disse er i risikogruppen for 

at udvikle type 2 diabetes. 

Oftest opdages sygdommen 

først, når der er opstået problemer 

med bl.a. hjerte, øjne 

og nyrer. 

For 5 år siden vedtog vi i 

kommunalbestyrelsen den 

første samlede sundheds- og 

forebyggelsespolitik, rettet 

mod alle kommunens borgere, 

børn, unge, midaldrende 

og ældre – i erkendelse af, at 

vi som kommune har ansvar 

for at skabe rammerne 

for en sund livsstil. 

Sundhedspolitikken har i 

de forløbne år udmøntet sig 

i en lang række konkrete, 

sundhedsfremmende 

projekter. 

Sundhedsprojekt 

for prædiabetikere 

Et af disse var kvalitetsudviklingsprojektet, 

Gentofte 7 år yngre. Det 

var rettet mod voksne 

borgere, der har risiko for 

at udvikle type 2 diabetes. 

Formålet var blandt andet 

at give den enkelte deltager 

viden om, hvordan levevilkår 

og livsstil påvirker helbredet. 

Internationale studier viser 

nemlig, at hvis mennesker 

med prædiabetes tilbydes 

systematisk hjælp til at 

gennemføre livsstilsændringer, 

nedsættes risikoen for, at 

de udvikler diabetes med 58 

pct. 

Kommunen havde følgende 

samarbejdspartnere: 

Sundhedsdoktor, Running 

26, Metropol – Ernæring og 

Sundhed, Cowi og Steno 

Center for sundhedsfremme. 

Der var stor interesse for 

at være med i projektet, og 

på kort tid havde 150 borgere 

og medarbejdere i kommunen 

tilmeldt sig. 

Deltagerne blev udvalgt 

efter, om de befandt sig i 

højrisikogruppen for at udvikle 

diabetes eller andre 

livsstilssygdomme. 

Blandt andet skulle de 

besvare følgende 6 spørgsmål: 

1. Er du ældre end 40 år? 

2. Har du tidligere haft sukkersyge, 

som forsvandt? 

3. Har eller havde dine forældre 

eller søskende sukkersyge 

eller hjerte-karsygdomme 

4. Har du nogensinde fået at 

vide, at du har forhøjet 

blodtryk? 

5. Har du en BMI over 25? 

6. Motionerer du mindre 

end de anbefalede 30 minutter 

om dagen (er let forpustet, 

svedig, forhøjet puls) 

Kunne de svare ja til 

mindst 3 af disse spørgsmål, 

blev de inkluderet i projektet. 

Projektets nærmere 

indhold 

Gentofte 7 år yngre blev 

gennemført i oktober, november 

og december 2011. 

Det tre måneder lange 

forløb bestod af følgende 

elementer: En individuel 

før-samtale, BodyAge måling 

ved projektets start og 

afslutning (BodyAge er en 

persons bio- 

logiske alder, modsat den 

“historiske” alder), motiverende 

samtaler, et fælles 

kick-off arrangement, online 

fællesskaber, individuel 

kostvejledning og fælles motionsaktiviteter. 

4 KIG december 2012

Succeskriterierne var at: 

- Nedbringe deltagernes 

BodyAge med 7 år 

- Deltagernes selvvurderede 

trivsel blev øget med 

20 pct. 

- Deltagerne bevæger sig 

væk fra risikogruppen for at 

udvikle diabetes og andre 

livsstilssygdomme 

- Mindst 40 pct. af deltagerne 

i december 2012 stadig 

er fysisk aktive. 

Hvordan gik det? – 

fremtiden 

• 123 deltagere tabte tilsammen 

344 kg i kropsvægt 

på de 3 måneder og nedsatte 

deres BodyAge med 

406 år 

33 % af deltagerne befandt 

sig ved start i højrisiko- 

gruppen for bl.a. type 2 

diabetes. Ved projektets afslutning 

havde 80 pct. bevæget 

sig bort fra højrisikogruppen. 

75 %. af deltagerne mener, 

at projektet har været med 

til at ændre deres generelle 

helbred til det bedre. 

82 % af deltagerne er mere 

fysisk aktive nu end før 

deres deltagelse i projektet. 

48 % spiser sundere nu 

end før deres deltagelse i 

projektet. 

At det nytter at ændre 

livsstil er ubestrideligt. Tallene 

taler for sig selv. Men 

kan deltagerne fastholde de 

nye, gode vaner, når de ikke 

længere bliver “holdt i hånden”? 

Vi får se. Men vi ved 

at en del af deltagerne al- 

lerede selv har taget initiativ 

til fremadrettede motionsaktiviteter. 

Nogle deltager på 

løbehold et par gange om 

ugen, andre har meldt sig 

ind i fitnesscentre eller træner 

selv. Imidlertid er det 

nok realistisk at regne med, 

at en ikke ubetydelig gruppe 

fortsat vil have stor gavn af 

støtte, anerkendelse og 

struktur. Primo 2013 vil der 

blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse, 

der skal 

kaste lys over deltagernes 

trivsel og sundhed, samt afdække, 

om de nye gode vaner 

er blevet fastholdt. 

God økonomi i 

sundhed 

En patient med type 2 diabetes 

koster samfundet ca. 

66.000 kr., hvoraf kommunerne 

betaler halvdelen. De 

Sundhed 

samlede omkostninger til 

Gentofte 7 år yngre er opgjort 

til ca. 700.000 kr. Cowi 

har gennemført en sundhedsøkonomisk 

analyse af 

projektet. Den viser, at udgifterne 

til projektet eller lignende 

fremtidige forebyggelsesprojekter, 

målrettet prædiabetikere 

vil tjene sig selv 

ind efter en årrække på 

grund af undgåede eller udskudte 

sygdomstilfælde. 

Hertil kommer de gevinster, 

der ikke kan måles i kroner 

og øre: At en lang række 

borgere motiveres til at hjælpe 

sig selv til et liv uden sygdom. 

Læs mere i folderen ‘Lev sundt 

med stil udgivet af Gentofte 

Kommune. Folderen kan bl. a. 

ses på kommunens hjemmeside. 

KIG december 2012 5

Rapport fra Liberia 

Af Barbara Engelstoft 

Larmen er uudholdelig og 

hele kabinen ryster, men 

omsider rejser den russiskbyggede 

FN-helikopter sig 

meter for meter for endelig 

at lette og forlade FN-basen 

i Greenville. Efter 6 hårde 

døgn med et måltid om dagen 

og lange køreture afbrudt 

af stop, hvor bilerne 

sidder uhjælpelig fast i mudder, 

sender jeg en venlig tanke 

til mit diplomatpas, der 

sikrer mig en plads i helikopteren. 

Vejen herned i bil 

tog over 15 timer fordelt 

over to dage, og flyveturen 

tilbage er planlagt til en time 

og 10 minutter. 

Siden juli har jeg været 

udstationeret i Liberia for 

den Europæiske Udenrigstjeneste, 

og som politisk rådgiver 

i en skrøbelig stat går 

en stor del af min tid med at 

analysere landets konflikter. 

Så jeg tog til Sinoe County, 

hvor 8000 mennesker fordelt 

på 22 landsbyer står til 

at miste deres jord og livsgrundlag, 

fordi regeringen 

har givet et indonesisk firma 

ret til at rydde jorden for at 

udvinde palmeolie i nye 

plantager. Efter 14 års borgerkrig 

med 250.000 døde 

har Liberia ikke brug for 

mere krig, men jord og na- 

turressourcer er en konstant 

kilde til korruption og efterfølgende 

oprør. 

Den moralske stemme 

effektiviseres 

Den Europæiske Udenrigstjeneste 

(eller som den er 

oversat: Tjenesten for EU’s 

Optræden Udadtil) blev 

skabt under den sidste traktatændring 

også kaldet Lissabontraktaten. 

Og den har 

ændret arbejdsbetingelserne 

ude på de omkring 140 delegationer. 

Før i tiden repræsenterede 

EU-diplomaterne 

Europa-Kommissionen, så 

det var muligt at have en 

temmelig idealistisk holdning 

og gøre det moralsk 

nogenlunde rigtige. Lissabontraktaten 

prøver at effektivisere 

de nationale udenrigstjenester, 

så i stedet for 

at alle lande hver har en ambassade 

i tredielandene, så 

er den (meget) langsigtede 

plan at have én EU-ambassade, 

som skal repræsentere 

alle 27 lande. Men det er 

ikke så nemt, for medarbejderne 

kan nu hurtigt finde 

dem selv i en kattepine mellem 

forskellige nationale positioner. 

Et eksempel er 

ulovligt fiskeri. Hvor EU- 

Delegationen førhen kunne 

kritisere et EU-land for at fiske 

ulovligt ved Afrikas vestkyst, 

så skal man nu træde 

varsomt, når det ene EUland 

fisker ulovligt, mens et 

andet EU-land opdager og 

indberetter det, og begge 

lande retter henvendelse til 

EU-delegationen om at skride 

til handling. Det ene land 

ønsker støtte til at få sin 

fængslede fisker og hans 

skib ud i god behold, og det 

andet land raser over unfair 

konkurrence og manglende 

respekt for international fiskeriaftaler. 

Så det gode argument 

om effektivisering 

har den praktiske konsekvens, 

at udenrigstjenesten 

nu agerer lidt mindre idealistisk 

og lidt mere realpolitisk. 

Ny kultur i det 

europæiske diplomati 

Min nye arbejdsplads er 

langsomt ved at blive opbygget 

med diplomater fra 

Europa-Kommissionen som 

typisk kommer fra udviklingsområdet, 

fra Ministerrådets 

sekretariat og fra de nationale 

udenrigsministerier. 

Hvor kulturen førhen var 

forholdsvis ensartet, mærker 

man nu tydeligt, at de forskellige 

embedskulturer skal 

finde sammen. Nogle lande 

er vant til at give meget detaljerede 

og skriftlige instruktioner 

til deres ambassadører 

med stort fokus på 

nationale interesser (f.eks 

Frankrig eller Spanien), 

mens andre lande har været 

vant til hele tiden at holde et 

vågent øje med en stor partners 

holdninger (Storbrittanien, 

Finland) og endelig giver 

en række lande fleksibilitet 

og mulighed for kritisk 

stillingtagen i forhold til ho- 

vedkvarteret (Danmark, 

Holland). Disse kulturer 

skal nu finde sig tilrette i det 

nye hovedkvarter i Bruxelles, 

og de skriftlige instruktioner 

afspejler dette 

kaos. Nationaliteter, som er 

vant til høj transparens, og 

hvor hemmlighedskræmmeri 

ikke er normen, har tendens 

til at tage instruktioner 

nogenlunde for på lydende, 

og hvis de er løst formuleret, 

så regner man med at have 

mulighed for selv at vurdere, 

hvordan man skal reagere. 

Andre kolleger forventer 

strengt hemmelige og klokkeklare 

instruktioner, før de 

handler. Antropologer har 

vurderet, at det vil tage 

udenrigstjenesten 10 til 15 

år at skabe en fælles kultur 

og forståelse af opgaverne. 

Processen er spændende, 

især fordi det giver mulighed 

for i endnu højere grad 

at påvirke diplomaterne på 

kryds og tværs. Der er mulighed 

for at nedbryde hinandens 

fordomme, og det er 

sjovt at høre min egen chef, 

som er italiener, kæmpe indædt 

for bevarelsen af de liberianske 

skoves biodiversitet 

og dyreliv, mens min svenske 

kollega spøger med, at 

jeg må have tysk blod, så 

hårdt som jeg kræver, at 

godkendte budgetter bliver 

overholdt og forsvundne 

midler betales tilbage. At finde 

og skabe noget, som er 

europæisk er en levende proces 

og ofte nemmere, end 

det lyder. F.eks er vi europæere 

langt bedre til at inddrage 

befolkningerne og kræve 

at NGOerne bliver hørt end 

vores amerikanske kolleger. 

Når den britiske NGO Global 

Witness alarmerer donorerne 

om snyd og korrupti- 

6 KIG december 2012

on med køb og brug af land, 

så er der bred støtte fra alle 

europæiske landes ambassader 

– mens amerikanerne 

groft sat mener, at alt privat 

initiativ er godt, og at det 

nok ikke er så slemt endda. 

Ny magt i et nyt 

demokrati 

Som politisk rådgiver, er jeg 

kun ansvarlig for et enkelt 

udviklingsprojekt – støtte til 

valgkommissionen. Efter 

krig og fredsaftale er det af 

altafgørende betydning, at 

valgene er troværdige. Og i 

et land med kun to asfalterede 

hovedveje og uden elektricitet 

(de to sidste store generatorer 

forsvandt på forunderlig 

vis under overgangsregeringens 

ledelse, og 

siden da kan landet ikke 

egenhændigt producere elektricitet) 

er det en helt enorm 

opgave. Men det gik – takket 

været de mange gamle 

ukrainske FN-helikoptere, 

som transporterede stemmesedler 

rundt. Men magten 

vindes som bekendt mellem 

valgene, og nu er udfordringen 

at opbygge stærke repræsentative 

politiske partier. 

Men med en lang historie 

for et etpartisdiktatur, har 

Liberia aldrig haft en demokratisk 

tradition, så høvdin- 

gene ser ingen interesse i det 

vestlige partipolitiske fænomen, 

og de ønsker naturligvis 

at bevare deres indflydelse. 

De unge derimod, som 

er nemme at opildne, husker 

klart de gamle mænd, som 

lod sig købe af General Doe, 

Taylor, Prince Johnson o.a 

og sendte dem ud at kæmpe 

i militser eller ned i farlige 

diamantminer. De gamle 

stammestrukturer er faldet 

sammen, mens en ny konstellation 

endnu ikke har legitimitet. 

Og i mellemtiden 

søger de unge mod hovedstaden 

i et forsøg på at skabe 

sig et nyt liv. 

Hvilken vej for 

Liberia? 

Gadebilledet i hovedstaden 

Monrovia er præget af unge 

mænd. De står og går i 

grupper, og i gaderne kører 

de hasarderet rundt på store 

motorcykler. Landet er præget 

af et enormt antal voldtægter, 

og i visse dele af landet 

er halvdelen af alle piger 

under 15 allerede mødre. De 

forskellige militsgrupper rekrutterede 

omkring 20.000 

børnesoldater under borgerkrigen, 

og de fleste er i dag 

uden familie. Familien er oftest 

enten blevet dræbt i 

massakrer eller afviser de 

unge soldater, når de vender 

hjem. EU deltog i et større 

resocialiseringsprogram 

sammen med FNs militære 

mission i de første år efter 

fredsaftalen, og ca. 12.000 

drenge og piger under 20 fik 

hjælp til uddannelse og job. 

Men hvordan gør man det i 

et land uden skoler, og hvor 

der intet arbejde er bagefter? 

De fleste unge drenge 

foretrak at få pengene udbetalt 

og købte motorcycler til 

at køre taxikørsel med. Det 

fungerer faktisk, men drengene 

er ugleset, fordi de 

også bruger de samme motorcycler 

til at begå kriminalitet 

og voldelige overfald 

med. Det er unægtelig svært 

at afgive den magt, penge og 

prestige, som et gevær giver 

– til ikke at have noget og 

være uønsket både i landsbyen 

og i hovedstaden. Frustrationen 

er stor, og både 

unge mænd og kvinder er 

stærkt traumatiserede pga 

kamp og den systematiske 

voldtægt, der var en del af 

borgerkrigen. Så stor er 

usikkerheden, at jeg decideret 

bliver overfaldet – på 

den mest velbevogtede gade 

i Monrovia ude foran min 

egen port med masser af 

mennesker omkring. Og det 

var ikke engang et forsøg på 

at stjæle min taske. 

Og alligevel er perspektiverne 

for Liberia så meget 

mere lovende end for f.eks. 

lande som Burkina Faso, 

hvor jeg sidst arbejdede. 

Afrikas eneste kvindelige 

præsident har med en fortid 

i Verdensbanken i den grad 

fået rettet skuden op på bare 

seks år. Landet har styr på 

økonomien, investeringerne 

vælter ind, og den kolossale 

gæld er blevet eftergivet. EU 

øger støt sin bistand, og for 

nyligt er der gjort oliefund. 

Diamantminerne er langsomt 

ved at åbne, og eksporten 

af tømmer og gummi er 

blevet mere reguleret. Men 

konflikterne bruser lige under 

overfladen, og de store 

skandaler om salg af land, 

som jeg bl.a følger op på 

med min mission ned til 

Greenville viser med al tydelighed, 

at der skal politisk 

håndværk til af den høje kaliber 

for at holde landets forskellige 

magtgrupper i balance. 

Det er nok en af 

grundene til , at der ikke har 

været noget retsopgør til at 

se på, hvordan et land på ca. 

4 mio. fik dræbt 250.000 af 

sine egne borgere. 

KIG december 2012 7

FNs militære mission 

sørger for sikkerheden, 

mens regeringen med donorpenge 

prøver at opbygge 

en god politistyrke. Men det 

går trægt, korruptionen er 

enorm, og alle frygter 2015, 

hvor tilbagetrækningen af 

FN-soldaterne vil tage fart. 

Præsident Ellen Johnson Sirleaf 

har lige vundet en ny og 

sidste mandatperiode på 6 

år, og spørgsmålet er, om de 

demokratiske ideer rodfæster 

sig undervejs, eller om 

gamle vaner, hvor våbnene 

taler vil bryde frem igen. 

Rutineopgaverne 

Tilbage i delegationen starter 

jeg organiseringen af 

denne måneds ambassadørmøde. 

En gang om måneden 

mødes EU-landenes 

ambassadører for at diskutere 

de seneste politiske udvik- 

linger, og Elfenbenkystens 

problemer er endnu en gang 

på dagsordenen. Hoveddiskussionen 

drejer sig om, 

hvordan og af hvilke kanaler 

man kan få de to FNstyrker 

i Liberia og Elfenbenskysten 

til at samarbejde 

om at styrke sikkerheden 

omkring grænsen. Samme 

uge evaluerer jeg en stavl 

ansøgninger fra liberianske 

og internationale NGOer 

om støtte fra EU. Også et 

møde mellem udenrigsministeren 

og EU-ambassadørerne 

om dødsstraf og en frokost 

med pressen skal op at 

stå. Vores øverste chef, Lady 

Ashton prioriterer kampen 

mod dødsstraf højt, men det 

manglende retsopgør og de 

mange dræbte i borgerkrigen 

gør EU’s position hul. 

Mit forhold til journalisterne 

er vigtigt, da jeg er pressean- 

Drivkraften er kærlighed til dyr! 

www.artemis.dk 

Gersonsvej 2 

2900 Hellerup 

Tlf39401034 

info@artemis.dk 

svarlig, så jeg samler gladeligt 

på businesskort, og lover 

at indkalde til flere møder, 

for emnet kalder på stor interesse. 

Fra sauna til dampbad 

– fritid i Monrovia 

Efter tre lange måneder på 

et dårligt hotel og i en deprimerende 

bungalow uden 

lys, drømmer jeg mig tilbage 

til mit gamle hus i Burkina 

Faso. Landets tørre hede, 

hvor normale dagstemperaturer 

ligger mellem 35 og 40 

grader var noget helt andet 

end Liberias køligere men 

ekstremt fugtige klima. Men 

egentligt har jeg det langt 

bedre med vejret i Liberia. 

Jeg foretrækker klart at søge 

ly for et tropisk regnskyl i 

stedet for at bliver overblæst 

af en sandstorm. Til min 

store lettelse ender jeg i en 

sød lille lejlighed med den 

skønneste udsigt til havet og 

tre maleriske palmer. 

En pakke havregryn koster 

60 kroner, så jeg ser 

frem til, at min container 

med min medbragte mad 

kommer frem. Det er lykkedes 

forretningseliten fra Libanon 

at stable en sushi-restaurant 

på benene, og vi 

venter spændt på det nye italienske 

spisested, som måske 

måske… også vil servere 

landets første caffe latte. 

Tagdækning m/Incopal 

Overstrygning af tage m/asfalt 

Rep. & vedligehold af paptage 

Jeg er mør. Arbejdsdage 

på mindst 10 timer, samvær 

med kollegerne 7 dage om 

ugen, spise og gå ud de samme 

fem steder, ingen colalight 

i byen, og det sidste løbebånd 

i fitnessrummet er 

gået i stykker… Med udsigt 

til to ugers betalt “rest leave” 

i Europa, behersker jeg 

min irritation over hushjælpens 

manglende afregning af 

indkøbene og tvinger mig 

selv til at glæde mig over 

endnu en smuk solnedgang 

på stranden i 30 graders 

varme. 

To lande – samme 

debat 

Hjemme i Danmark kan jeg 

igen konstatere, at mennesker 

er temmelig ens. Både i 

Gentofte og i Liberia er man 

enige om, at børn skal lære 

engelsk så hurtigt som muligt. 

I Danmark for at kunne 

klare sig i den internationale 

konkurrence, i Liberia for at 

have et fælles sprog blandt 

30-40 tungemål. Sprog og 

skole er noget alle synes er 

vigtigt, og dermed føles mit 

arbejde ganske hjemligt, for 

dybest set er problematikkerne 

jo de samme både i 

rige og fattige lande. 

Frikke’s 

Tagdækning Aps 

Erikavej 23 · 2820 Gentofte 

39679703/40310501 

8 KIG december 2012

Gentofte KU 

Af Formand Sonny Gaarslev & næstformand Tobias Thumand Trige, 

Gentofte Konservative Ungdom 

Gentofte KU har taget initiativ til et nyt fænomen - en såkaldt 

”Politisk Diskussionsklub”, som har til formål at engagere 

unge i den politiske debat, uanset deres politiske 

overbevisning. Det er noget, der har været savnet, og ligger 

godt i tråd med vores aktuelle strategi omkring at engagere 

unge mere i politik samt at invitere ikke-medlemmer med 

til nogle af vores arrangementer, for at vise vores ansigt 

mere udadtil. Vores rolle i projektet er således udelukkende 

at facilitere møderne, hvorefter alt ellers foregår fuldstændig 

politisk neutralt. Første møde er allerede afholdt med 

stor succes. Bestyrelsesmedlem Magnus Dehlie er eneansvarlig 

for projektet, og står også bag det gode initiativ, 

hvilket han skal have stor ros for. Du kan følge Politisk 

Diskussionsklub på Facebook: 

http://www.facebook.com/politiskdiskussionsklub 

I tråd med ovenstående, er vi i øjeblikket i gang med at 

arrangere paneldebatter med de øvrige ungdomspartier 

rundt omkring på kommunens gymnasier. Dette faciliteres 

under samarbejdet ”Ungdomspolitik i Gentofte”, som vi er 

en aktiv del af. Du kan følge Ungdomspolitik i Gentofte på 

Facebook: http://www.facebook.com/UngPolGentofte 

”Politisk 

Diskussionsklub” 

Hvervning – hele året! 

Gentofte KU ønsker at være synlige i lokalsamfundet hele 

året – og ikke kun under valgkampe. Vi synes, det er mest 

rigtigt. Ligeledes mener vi, at vi på denne måde kan adskille 

os positivt fra de øvrige partier, idet hvervning primært 

er noget, man benytter sig af netop under valgkampe. Vi 

arrangerer derfor hvervningsaktioner rundt omkring i byens 

brændpunkter hele året, 1-2 gange om måneden. Dette 

har allerede været en stor succes, og vi har da også allerede 

fået flere nye medlemmer på denne måde. 

Sonny Gaarslev 

KU 

”Ungdomspolitik i 

Gentofte” 

Vækst 

Også i dette nummer af KIG kan vi berette om stor vækst i 

foreningen. De nye medlemmer udviser stort gå-på-mod og 

engagement, og bidrager lystigt til debatten i vores lokaler. 

Senest blev værnepligten suspenderet i en meget lang og 

saglig debat. Det er vi meget glade for – det er den slags, 

der skal til for at holde foreningen kørende! 

Hvad så nu? 

Som altid tillader vi os ikke at hvile på laurbærrene. Derfor 

fortsætter formandsskabets og bestyrelsens daglige arbejde 

med at føre foreningen til nye højder på fuld styrke. Vi har 

rigtig mange spændende projekter i søen. For at fremhæve 

nogle få, kan nævnes: Tættere kontakt til erhvervslivet, flere 

åbne arrangementer, større synlighed og meget mere. 

Derudover skal resten af året bruges på spændende arrangementer, 

som EU-debat med Rasmus Jarlov. 

Til sidst vil vi henlede opmærksomheden på vores Facebook-side, 

som vi håber mange af jer vil følge: 

http://www.facebook.com/gentoftekonservativeungdom 

Ellers vil vi ønske jer alle et rigtig godt, konservativ nytår! 

Vi håber at se mange af jer i forskellige anledninger i 

den kommende tid, og glæder os til at tage hul på et nyt år 

sammen – et år, der er af stor betydning for os alle, qua 

kommunalvalget. 

Følg KU på www.facebook.com/gentoftekonservativeungdom 

KIG december 2012 9

Debat 

Klip fra debatmøder 

Af Birthe Philip 

Byens rum 

Ved et velbesøgt møde fortalte 

formanden for bygningsudvalget 

Marianne 

Zangenberg om den aktuelle 

dagsorden for Gentoftes 

ydre rum. Man kom vidt 

omkring fra Skovshoved 

Havn og by over fornyelse 

af strøggaderne og den nye 

ældrebebyggelse på Jægersborg 

Kaserne til parkering. 

Gentofte er en udbygget 

kommune, og at skabe rum 

til nye aktiviteter i boligområderne, 

ex. vis dagsinstitutioner 

eller supermarkeder 

kræver megen snilde. Vi 

borgere vil gerne have fordelene 

ved at være så nær 

ved alting som muligt, men 

ikke generes ved ex. vis øget 

støj og trafik. Her gælder det 

for vore politikere om at 

kende forholdene og så brugernes 

råderum, det kan 

være begrænsninger i det 

tidsrum, varer kan køres til 

butikken eller, størrelsen af 

varevognene. 

Det var karakteristisk, at 

tilhørende var meget vidende 

om de konkrete forhold 

og meget engagerede omkring 

løsningen af eventuelle 

problemer. Det viste sig endnu 

engang, at en konstruktiv 

dialog, som anvendes 

meget netop i bygningssager, 

gavner forståelsen for alle 

parter. 

Connie og EU 

En engageret Connie Hedegård 

fortalte en ivrig lyttende 

medlemsskare om 

udviklingen indenfor EU 

set med en kommissærs 

briller, focus er flyttet fra 

en dagsorden med klima/miljø 

på agendaen til 

økonomien. Connie forudså 

flere års finansielle problemer, 

ikke mindst de 

sydeuropæiske lande står 

overfor massive, også 

strukturelle udfordringer. 

Og usikkerheden om EU’s 

fremtidige rolle er tiltagende 

i mange lande. Men 

som en af successerne bør 

man glæde sig over, hvor 

hurtigt det lykkedes at integrere 

de østeuropæiske 

Redaktionen 

ønsker alle læsere 

et godt nytår 

lande i EU, demokratisere 

dem og skabe økonomisk 

fremgang. 

I den globale verden 

bliver EU en nødvendighed 

og en vigtig spiller, 

ikke mindst for små lande 

som Danmark. Hun fandt, 

at der også i Danmark var 

behov for at drøfte EU’s 

fremtid. 

Man gik opløftede derfra 

med glæde over, at en 

af vore dygtige politikere 

har en central rolle i at 

præge udviklingen i EU 

parret med et håb om, at 

der snart viser sig andre af 

Connie’s format på den 

hjemlige arena. 

Redaktionen 

10 KIG december 2012

Ditlev Tamm og Benedikte Kjær 

Ved et velbesøgt gå-hjem 

møde d. 2. oktober diskuterede 

Ditlev Tamm og Benedikte 

Kjær konservatismens 

betydning set i et nutidigt 

perspektiv. Ditlev Tamm, 

der er professer ved det juridiske 

fakultet ved Københavns 

Universitet, har i 

mange år beskæftiget sig 

med emnet og har bl.a. for 

vores parti skrevet “Det høje 

C” og “Mellem fortid og 

fremtiden konservativ debat”, 

begge fra begyndelsen 

af 90’erne. Tamm tog udgangspunkt 

i, hvorledes den 

moderne konservatisme første 

gang blev formuleret af 

Edmund Burke i “Reflections 

on the Revolution in 

France” 1790 som en reaktion 

på oplysningstidens, liberalismens 

og revolutionens 

optimistiske syn. Kun en rolig 

historisk udvikling baseret 

på generationers opsamlede 

klogskab og fornuft 

anså han for en sund og bæredygtigsamfundsindretning. 

Herhjemme var Højre 

mindre en intellektuel opfindelse, 

som Tamm udtrykte 

det, båret af embedsstanden 

med focus på bl.a. kongen 

og forsvaret. 

Modsætningen mellem 

Højre og Venstre skærpedes 

og i 1915 dannedes Det 

Konservative Folkeparti i 

den form vi kender, med 

base i erhvervslivet, middelklassen 

og embedsmændene. 

Med megen finesse oprulledes 

partiets store Christmas 

Møller, for med ham trådte 

partiet klart frem med en 

selvstændig profil og en klar 

stemme mod nazismen. Poul 

Sørensen, brødrene Møller, 

Knud Thestrup, der løb lidt 

hurtigere end partiet (abort 

loven mm.) Da vi i 71 tabte 

valget “indtrådte den første 

rædselsperiode, hvor man 

kunne være i en telefonboks” 

med ledelseskrisen 

Ninn-Hansen – Haunstrup- 

Clemmesen. Først med 

Schlüter indtrådte en positiv 

tid, for “Schlüter var fantastisk 

god”. Tamm fandt, at 

der skete meget omkring Tamil-sagen, 

som fortjener at 

blive afdækket. 

Ditlev Tamm var i store 

træk enig i det nye partiprogram, 

der netop var blevet 

vedtaget i Herning. Programmet 

er en historie, der 

hænger godt sammen, bortset 

fra punktet omkring 

EU-spørgsmålet. “Velfærdsstaten 

er en kultur, vi skal 

hæge om”. 

Benedikte Kjær var glad 

over opbakningen og var i 

øvrigt enig vedr. EU i, at 

der ved den redigering, der 

var sket ved Landsrådet, 

blev handlet lidt hurtigt, 

som hun udtrykte det “dårligt 

håndværk” Velfærdsbe- 

Debat 

skrivelsen fandt hun dækkende, 

men det betød ikke, 

at systemet ikke har behov 

for en sanering. Det nye 

program er et godt udganspunkt 

med de 2 ben: Liberalt 

marked og respekt for 

den enkelte og med klare 

konkrete budskaber. På basis 

af oplæggende udspandt 

der sig en livlig debat som 

afslutning på en interessant 

aften. 

Se spændende ejendomme 

på tvangsauktion på 

KIG december 2012 11

Den konservative sjæl er helt unik 

Kære medlemmer 

Der er en rigtig god grund 

til, at vi meldte os ind i Det 

Konservative Folkeparti. Det 

er selvfølgelig, fordi vi er 

konservative, og fordi vi mener, 

at den konservative politik 

har de bedste løsninger 

på samfundets udfordringer. 

Det er værd at mindes, når 

vi i perioder går gennem 

stormvejr. 

Vi har i de seneste uger 

haft et par meget lave meningsmålinger, 

hvoraf den 

ene gav noget negativ omtale 

i pressen. Henover året 

har vi enkelte gange haft 

målinger under tre procent, 

men de fleste har trods alt 

været over fire procent. Tilslutningen 

svinger lidt frem 

og tilbage, men stadig i vores 

optik på et alt for lavt niveau. 

Det er ærgerligt, når vi 

arbejder hårdt på at få fremgang. 

I folketingsgruppen gør 

vi alt for, at konservative 

synspunkter bliver mere 

synlige. Vi gør alt for at sætte 

os på de reformdagsordener, 

som er vigtige for os 

konservative, og vi gør alt 

for, at vores budskaber kommer 

ud over rampen og sætter 

sig i vælgernes bevidsthed. 

Ingen mere end jeg vil 

gerne have større tilslutning 

til partiet. Det er ikke 

mindst vigtigt, jo tættere vi 

kommer på kommunalvalget. 

Vi udgør tilsammen den 

konservative sjæl, og vores 

fælles handlinger er afgørende 

for, hvor stærkt partiet 

står i landskabet. Det er i en 

situation som nu, at der er 

brug for alle kræfter trækker 

i samme retning. Vi kan 

hver især bidrage til, at Konservative 

bliver mere synlige. 

Vi har brug for det overskud, 

som kan være svært at 

finde frem, når man hører 

dårlige nyheder. Men der er 

ingen anden vej end at fortsætte 

med at tage kampen 

op, så vil den konservative 

idé vinde større tilslutning i 

det lange løb. 

Det er trods alt de færreste, 

som har meldt sig ind i 

partiet på grund af en god 

meningsmåling. Vi er konservative, 

uanset om vi har 

opbakning fra tre eller ti 

procent af befolkningen. 

Derfor ryster vi ikke på hånden, 

når tilslutningen er lavere, 

end vi kunne ønske os. 

Tværtimod. I stedet skal vi 

bruge det til at bekræfte hinanden 

i, at der er forskel på 

os og de andre partier. At 

der er brug for Det Konservative 

Folkeparti og den 

konservative tilgang til politik, 

hvor balancen mellem 

den enkelte og fællesskabet 

er så unik. 

Der er kun ét konservativt 

parti med den balance, 

som konservatismen indeholder 

– og det er Det Konservative 

Folkeparti. Vi giver 

plads til, at den enkelte 

kan forfølge sin drøm, og 

samtidig tager vi hånd om 

dem, som ikke kan klare sig 

selv. Konservative tænker på 

andre end sig selv. 

NB NB NB NB NB 

Jeg ville ønske, at der lå 

en nem opskrift på hurtig 

fremgang i politik. Men det 

gør der ikke. Vi er nødt til at 

arbejde med en lang tidshorisont, 

holde fast i den konservative 

kurs og hele tiden 

udnytte de muligheder for 

opmærksomhed, som opstår 

undervejs. Vi skal alle gøre 

vores bedste for at synliggøre 

partiet, og hjælpe hinanden 

med det, hvor vi har 

mulighed for det. 

Med venlig Hilsen 

Lars Barfoed 

Partiformand 

Gå ikke glip af Per Stig Møllers både spændende og interessante 

beretning om sine mange møder med de amerikanske udenrigsministre 

i sin tid som vores udenrigsminister. 

Mødet er tirsdag d. 12. februar fra kl. 17.00 til 19.00 i Øregårdssalen 

på Hovedbiblioteket. Mødet er ikke kun for medlemmer, 

vi skal have en fuld sal når vi får Per Stig til Gentofte. 


Af Kristian Juul 

Ved efterårets landsråd i 

Herning erklærede Lars Barfoed 

ikke én, men mange 

gange at: “Konservative skal 

være Danmarks mest borgerlige 

parti.” 

Erklæringen leder naturligt 

til spørgsmålet: “Hvad 

er borgerlighed”. Og er konservativ 

borgerlighed forskellig 

fra Venstres liberale 

eller Liberal Alliances liberalistiske 

borgerlighed? 

Jeg mener ja. Konservativ 

borgerlighed er bredere 

og dybere funderet. Konservativ 

borgerlighed indebærer, 

at kristendom, statsmagt 

og nationalfølelse er bærende 

værdier i Danmark. Konservativ 

borgerlighed er troen 

på kontrakten mellem generationerne 

– at vi har pligt 

til at sørge for, at den kommende 

generation overtager 

et Danmark i mindst lige så 

god stand – ikke kun økonomisk, 

men også kulturelt – 

som nu. 

Vi deler meget med Venstres 

liberale eller Liberal Alliances 

liberalistiske borgerlighed 

– at ejendomsretten 

er ukrænkelig, at mennesker 

har en grundlæggende ret til 

frugten af eget arbejde, og at 

staten ikke bør tage frugten 

af et menneskes arbejde fra 

dette. Vi hylder også de frie 

markedskræfter som den 

mest effektive metode til fordeling 

af goderne i samfundet. 

Vi har også tillid til, at 

mennesker kan leve og kontrollere 

deres eget liv uden 

unødige indgreb fra det offentlige. 

Forskellen på konservativ 

og andre former for borgerlighed 

er måske i sidste 

Konservativ konsensus 

Af Lise Rovsing 

Hindsgavl d. 16-18. august: 

Regeringsgrundlag 2015 

Konservativ Konsensus tror på konservatismen 

og den brede tilslutning til projektet viser, 

at der er grund til optimisme, når det 

gælder fremtiden for konservatismens påvirkning 

af samfundet. Konservativ Konsensus 

styregruppen har nu planlagt næste 

års aktiviteter, og der kan allerede nu sættes 

kryds i kalenderen d. 16.-18. august 2013 

hvor Fonden af 28. maj på Hindsgavl Slot 

danner ramme om årets sommerkonference, 

der har temaet ”regeringsgrundlag 

2015”. 

ende, hvordan man ser sig 

selv. Er mennesket er et individ, 

før det er noget andet, 

som ærkeliberalisten ville 

mene? Eller er man i mindre 

grad individ – “bruger” eller 

mere ekstremt “forbruger” – 

og i højere grad borger i 

samfundet før noget andet. 

For mig er essensen af Konservativ 

borgerlighed, at friheden 

må nydes under ansvar, 

og at som borger vejer 

éns pligter altid tungere end 

rettighederne. 

Det kritiske spørgsmål er 

ved nærmere eftertanke måske 

ikke så meget, hvordan 

Konservative skal blive Danmarks 

mest borgerlige parti. 

Men at få forklaret, at der 

findes en konservativ borgerlighed, 

som ingen andre 

partier repræsenterer. 

Foråret vil op til konferencen 

byde på to ”gå hjem møder”. Et omhandlende 

det sociale område og et 

omhandlende økonomisk politik. 

Møderne vil lægge op til debatten, 

der skal foregå på Hindsgavl Slot senere 

på året. Den talentmasse, der 

findes blandt Konservativ Konsensus 

burde dræbe en hver tvivl om, at de 

konservative bør lukke og slukke. 

Politikken, personerne og gejsten lever 

i bedste velgående. Ilden skal 

holdes tændt og ikke slukkes pga. 

lidt modvind på cykelstierne. 

Planlægningsmøde i Konservativ 

Konsensus på Hotel Bella Sky. 

Fra højre Ole Lomholt, Lise Rovsing, 

Mette Abildgaard, Arne 

Bang Mikkelsen, Nicolai Bøgh 

og Rune Kristensen. 


Forsvar 

Fortsat værnepligt i slankt effektivt forsvar 

Af Lene Espersen, forsvarspolitisk ordfører 

Værnepligten overlevede i et 

slankere og mere effektivt 

forsvar. Det er resultatet af 

det forsvarsforlig, som Det 

Konservative Folkeparti har 

indgået med regeringen, 

Venstre og Dansk Folkeparti. 

Regeringen havde lagt 

op til at suspendere værnepligten 

og dermed tage 

skridtet mod en professionel 

hær. Fra starten var det helt 

afgørende for os at bevare 

den folkelige forankring i 

forsvaret. Og heldigvis lykkedes 

det at bevare værnepligten 

på et niveau omfattende 

3.500 indkaldte værnepligtige 

mod i dag 5.000, 

hvilket gør det muligt for 

dansk forsvar fortsat at deltage 

i missioner af længere 

varighed i udlandet. Samtidig 

giver forsvarsforliget en 

håndsrækning til veteraner, 

der har fået men efter at 

have deltaget i internationale 

missioner. 

Fremtidssikring af forsvaret 

er i det hele taget kodeordet 

for den nye aftale. 

Ikke mindst i forhold til værnepligten, 

som vi enedes om 

at frede helt frem til 2020. 

Det betyder, at værnepligten 

ikke skal diskuteres, når der 

i 2017 skal indgås forsvarsforlig 

næste gang. 

Større effektivitet og 

bedre koordinering ved 

kommandosammenlæg 

ninger 

Opgaven var at imødekomme 

forsvarets ønske om en 

mere effektiv organisation 

og struktur og bedre koordinering 

mellem hæren, søværnet 

og luftvåbenet. De tre 

operative kommandoer lægges 

sammen, og aftalen lægger 

op til et større samarbejde 

værnene imellem, lige- 

som Jægerkorpset og Frømandskorpset 

samles i en 

specialkommando direkte 

under forsvarschef Peter 

Bartram. Specialstyrkerne 

arbejder såvel hemmeligt 

som i fuld offentlighed, sådan 

som det er tilfældet i Afghanistan, 

hvor de udgør en 

del af Taskforce 7. 

Det er et klart politisk 

signal om, at de danske specialstyrker 

skal bruges mere 

effektivt i internationale operationer. 

Umiddelbart er der 

ikke planer om rent fysisk at 

slå Jægerkorpset og Frømandskorpset 

sammen, men 

den nævnte samling af de to 

korps i én kommando giver 

mulighed for at udvikle særlige 

kapaciteter, som Danmark 

kan byde ind med internationalt. 

Det kunne for 

eksempel være til efterretningsopgaver 

i Syrien, nålestiksoperationer 

eller befriel- 

sesaktioner, hvor danske 

statsborgere er taget til fange 

i udlandet. 

Det er kvalitet frem for 

kvantitet eksempelvis 

NATO efterspørger til den 

type missioner, og her har 

jægerne og frømændene nogle 

helt særlige kapaciteter og 

meget efterspurgte soldater. 

Jægerkorpset hører i dag under 

Hærens Operative Kommando 

(HOK), mens Frømandskorpset 

er underlagt 

Søværnet. Med den nye 

kommando vil de to korps 

blive sidestillet med HOK, 

Flyvertaktisk Kommando 

(FTK) og Søværnets Operative 

Kommando (SOK) og 

få en ét- eller tostjernet general 

som chef, der skal sidde 

med til bords, når forsvarets 

operative ledelse og forsvarschefen 

mødes. Opbygningen 

af den værnsfælles 

specialoperationskommando 

begynder næste år og forventes 

at være etableret i 

2017, hvor den vil koste 50 

mio. kroner om året. 

Nedlæggelse af 

kaserner 

mandskabsreduktion 

sparer 2,7 mia. kr. 

Fremover skal hæren for at 

styrke de faglige miljøer 

samles i færre centre. Et 

smallere og mere effektivt 

forsvar betyder, at der skal 

nedlægges kaserner. Det er 

hårdt for lokalområdet, der 

hvor det rammer. Men 

1.500 færre ansatte betyder 

også et mindre behov for 

bygninger, så der er ingen 

vej udenom. Hvilke kaserner, 

det ud fra militærfaglige 

hensyn er mest hensigtsmæssigt 

at undvære, er det 

nu op til forsvarschefen at 

pege på inden 1. april 2013. 


Derefter sætter forsvarskredsen 

sig igen sammen for at 

løse den udfordring. 

Også forsvarsministerens 

ønske om at integrere Forsvarskommandoen 

i Forsvarsministerietsdepartement 

i en sammenlagt organisation 

er foreløbigt udskudt. 

Det er et af de kompromiser, 

som banede vejen 

for et nyt forsvarsforlig, der 

erstatter de seneste to år af 

det hidtidige forlig og frem 

til 2017 i et glidende tempo 

skærer 2,7 mia. kr. af forsvarets 

budget. 

Vore soldater hører til 

blandt de bedste i 

verden 

Vi har et fantastisk forsvar, 

og vores soldater gør en 

prisværdig indsats. Nogle 

betaler endda den højeste 

pris i kampen for vores frihed 

og vore værdier. Derfor 

er jeg glad for, at vi har indgået 

en aftale, som sikrer et 

effektivt forsvar i fremtiden. 

Særligt værnepligtens bevarelse 

er vigtig, da det er fundamentet 

for den brede rekruttering, 

som højner kvaliteten, 

øger forsvarsviljen og 

medvirker til den folkelige 

forankring af forsvaret. Jægerkorpset 

og Frømandskorpset 

har nogle af de bed- 

ste soldater i verden. Det 

skal vi udnytte, så de også 

bruges til større opgaver af 

strategisk betydning frem 

for kun at bruge dem til 

mindre taktiske opgaver, 

som det sker i dag. 

Tilskadekomne 

soldater må ydes fuld 

hjælp til at kunne leve 

en normal tilværelse 

Danske soldaters uvurderlige 

indsats for fædrelandet på 

internationale missioner skal 

anerkendes fuldt ud, og det 

gælder især, når deltagelsen 

heri medfører livsvarige skader 

og det uanset, om der 

går længere tid end seks måneder 

inden disses anmeldelse. 

Soldaterne skal da have 

den fornødne hjælp til at 

komme videre i livet. Derfor 

er det vigtigt, at behandlingen 

af veteraners sager om 

sådanne skader, såvel fysiske 

som psykiske, sker på et 

oplyst og lægefagligt grundlag. 

Her skal der blandt andet 

tages højde for de særlige 

vanskeligheder, der ofte 

vil være ved at dokumentere 

traumatiserende hændelser 

under tjeneste i en international 

mission, som ligger en 

årrække tilbage. 

Fodbold 

Fulton – med 

fodbold på banen 

Gentofte Kommune har et ganske klart mål: Alle unge 

skal have en ungdomsuddannelse. Derfor oprettes nu 

landets første fodboldklasse med hjælp af de to tidligere 

landsholdsspillere Brian Laudrup og Lars Høgh. 

Klassen får plads til 16 fodboldglade elever i 8. klasse, 

som med dette initiativ kan blive styrket både fagligt 

og socialt i den almindelige folkeskole. Med projektet 

gives disse elever en mulighed for på en anden måde at 

klare sig bedre i skolen – man møder 

dem, hvor de er. Derfor 

skal glæden ved fodbold 

bruges til at 

styrke elevernes 

motivation til 

at gøre en 

øget indsats 

i skolen og 

ruste dem 

til at kunnefortsætte 

med en 

ungdomsuddannelseefterfølgende. 

- Vi skal hele 

tiden fokusere på, 

hvordan vi bedst sætter 

den enkelte unges behov 

og kompetencer i centrum, 

så alle unge får chancen for udvikle og bruge deres 

potentiale fuldt ud. Fodboldakademiet er et meget fint 

eksempel på denne tankegang og et vigtigt skridt mod 

vores mål om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, 

siger borgmester Hans Toft 

De tidligere fodboldlandsholdsspillere fik idéen til 

konceptet efter at fodboldkollegerne i en række tv-programmer 

havde lært en gruppe udfordrede unge om 

selvtillid og disciplin. – Noget af det vigtigste for at få 

succes på en fodboldbane er, at både individ og hold 

formår at trække i samme retning, og at holdet formår 

at udnytte den enkeltes kompetencer til fællesskabets 

bedste. Det kræver både tillid, disciplin og selvtillid, forklarer 

Brian Laudrup, der sammen med Lars Høgh 

selv løbende vil stå i spidsen for en del af træningen. 


Kalenderen 

Januar 

Tirsdag d. 15. kl. 19.30 

Kasper Strunge om skolepolitik 

i KUs lokaler Vangede Bygade 56 

afholdes af KU. 

Mandag d. 21. kl. 19.30 

Hovedbestyrelsesmøde 

i kantinen på Rådhuset 

Kun for HBmedlemmer, der får særskilt 

indkaldelse. 

Torsdag d. 24. kl. 19-21 

Børn og dyr 

Dyrlæge Lise Rovsing præsenterer 

sammen med Snudekompagniet en spændende 

aften omhandlende børn og dyr! 

Har I hund derhjemme, så er dette noget 

for hele familien til fremme for det gode 

hundeliv og samvær børn og dyr imellem. 

Tag børnene med og kom lær, lyt og leg! 

Hundene skal blive hjemme. Der vil blive 

serveret en drikkevarer og popcorn! Pris 

per familie 200 kroner, der betales på stedet. 

Location: Springforbi, Strandvejen 

855, 2830 Klampenborg. Parkering ikke 

foran huset, men 100 meter efter huset til 

venstre på parkeringspladsen. Tilmelding 

til Lise på pondus_pingvin@hotmail.com 

eller på facebook. 

Februar 

Torsdag d. 7. kl. 19.30 

Hovedbestyrelsessmøde 

i kantinen på Rådhuset med forberedelse 

af generalforsamling. Kum for HBmedlemmer, 

der får særskilt indkaldelse. 

Tirsdag d. 12 kl. 17.00-19.00 

Mine møder med de amerikanske 

udenrigsministre 

i Øregårdssalen på Hovedbiblioteket, 

Ahlmanns Alle 6 

Tidligere udenrigsminister Per Stig Møller 

fortæller om amerikansk udenrigspolitik 

Mødet er åbent for alle, så tag venner og 

bekendte med og hør nyt fra en spændende 

periode i det dansk-amerikanske 

udenrigspolitiske forhold. Se mere side 12 

Marts 

Onsdag d. 6. kl. 19.30 

Generalforsamling 

i Rådhusets kantine. 

Dagsorden i henhold til vedtægterne. Reserver 

allerede nu datoen. 

nærmere i næste nr. af KIG 


Nyt fra Kultur- og Fritidsområdet 

Mødelokalet i Maglegårdshallen, hjørnet 

af Maglemosevej og Hartmannsvej 

Formanden for Kultur-og Fritidsudvalget 

Michael Fenger fortæller nyt fra kultur- og 

fritidsområdet i Gentofte med særligt focus 

på idrætten. Mødet er åbent for alle, så 

kom ikke alene. 

April 


Nyt fra Teknik-og Miljøområdet 

på Cafe Apoteket, hjørnet af Heilerupvej 

Formanden for Teknik-og Miljøudvalget 

Lisbeth Winther fortæller nyt om den seneste 

udvikling indenfor området. Åbent 

for alle. 

Maj 

Tirsdag d. 7. kl. 19.30 

Hovedbestyrelsesmøde 

i kantinen på Rådhuset 

med forberedelse af den ekstraordinære 

generalforsamling. Kun for hovedbestyrelsen. 

Onsdag d. 22. kl. 19.30 

Ekstraordinær generalforsamling 

i kantinen på Rådhuset. Reserver datoen 

August 

Week-end d. 16-18 

Concensus 3 

på Hindsgaul Slot over temaet 

Regeringsgrundlag 2015. Se nærmere side 9. 

Adgangen til Rådhuset er fra Bernstorffsvej med åbning et kvarter før 

mødets begyndelse. Evt. tilmelding eller spørgsmål om møderne, kontakt 

vælgerforeningens kontor på tlf. 39 90 22 09 eller e-mail konservative@get2net.dk 

ID nr. 47491

Konservative i Gentofte - Den konservative Vælgerforening i ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?