Strategier - Dalumskolen - Odense Kommune

Børn– og Ungeforvaltningen
Strategier
Beskrivelse af strategier på børn– og ungeområdet

Nærmere beskrivelse af de enkelte
strategier, herunder tids– og
handleplaner samt løbende status,
kan findes på
www.odense.dk.
Forord
Med dette hæfte ønsker vi at orientere alle medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer
i Børn- og Ungeforvaltningen om det overordnede formål med arbejdet i
forvaltningen, værdigrundlaget samt strategier i 2004/05.
Sigtet med hæftet er at påpege vigtigheden af, at vi gennem fælles indsats, samarbejde
og udvikling opnår de bedste resultater til gavn for børn og unge i
Odense Kommune.
Med vedtagelsen af Børn- og Ungepolitikken har vi fået et overordnet formål og
nogle grundlæggende værdier, som kæder hele børn- og ungeområdet sammen.
Hensigten med hæftet er at give medarbejdere og bestyrelser indsigt i hvad
Børn- og Ungeudvalget prioriterer for at opnå målene i Børn– og Ungepolitikken.
Samtidig er det vores håb, at hæftet medvirker til at gøre afstanden mellem de
7000 medarbejdere i Børn- og ungeforvaltningen lidt mindre.
December 2004
2
Søren Thorsager
Rådmand
Peter Steen Jensen
Adm. direktør

Indhold
Formål og værdigrundlag................................................................................ 4
Hvordan politikken udmøntes....................................................................... 6
Fælles
Børn, bevægelse og mad .................................................................................. 7
Tværfagligt samarbejde ................................................................................... 8
Rummelighed i pasningstilbudene ............................................................... 9
Rummelighed i skolerne ...............................................................................10
Rummelighed i fritidsområdet.....................................................................11
Budgetmodeller...............................................................................................12
Pasningsområdet
Ny ledelsesstruktur.........................................................................................13
Pædagogiske læreplaner................................................................................14
Udvidet åbningstid og fleksibel pasning ....................................................15
Skoleområdet
Evaluering ........................................................................................................16
Moderniseringsplaner....................................................................................17
Naturfag............................................................................................................18
Skoleledelse......................................................................................................19
Medieområdet..................................................................................................20
Sammenhæng i skole og fritidsliv...............................................................21
Fritidsområdet
Odense som oplevelsesby ..............................................................................22
Lokaler til fritidsaktiviteter ..........................................................................23
Omstrukturering i aftenklubberne .............................................................24
Emnebaserede klubtilbud .............................................................................25
Udvikling af eliteidrætten .............................................................................26
Service
Anbringelsesgrundlag ....................................................................................27
Forebyggende foranstaltninger....................................................................28
Familierådslagning som metode..................................................................29
Kvalitet i anbringelsen...................................................................................30
3

Børn og ungepolitikken kan findes
på www.odense.dk.
Formål og værdigrundlag
Formål
Formålet med arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er at sikre børn og unge i
Odense Kommune gode opvækstvilkår, herunder sikre at børn og unge udvikler
erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder
og en baggrund for at tage stilling og handle.
Værdigrundlag
Værdigrundlaget for Odense Kommunes børn- og ungepolitik og Børn- og Ungeforvaltningen
er den danske kulturtradition, det danske samfunds værdier og
respekt for andre kulturer.
Arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen er baseret på:
4
• udvikling af børns selvværd og identitetsfølelse
• medbestemmelse og medansvar
• respekt for det enkelte barns særpræg og behov
• udfordringer og selvvirksomhed
• tryghed, omsorg og sund livsstil
• ligestilling
• forpligtende fællesskaber og børns evne til at indgå i sociale sammenhænge
• forældres ansvar for at være primærpersoner i deres børns liv
• respekt og forståelse for familiens baggrund og livsform
• at alle børn og unge, uanset kulturel baggrund, har samme pligter
og rettigheder.
Barnets tarv er afgørende, hvis der opstår interessemodsætninger og konflikter
om forhold vedrørende børn og unge.
Mål
Der er helhed og sammenhæng i børns og unges hverdag
Det betyder at:
• børn og unge har medindflydelse på anliggender, der vedrører deres
egen situation
• børn, unge og forældre oplever helhed og sammenhæng i indsatserne
ved overgangene (dagpleje - daginstitution, daginstitution - skole,
skole - fritid, skole - ungdomsuddannelse)
• børn og unge oplever respekt og samarbejde mellem vigtige personer
i deres liv, herunder deres forældre og medarbejdere
• det enkelte barns og den enkelte unges forudsætninger er udgangspunktet
for arbejdet i Børn- og Ungeforvaltningen. Der er særlig
opmærksomhed på at støtte børn og unge med særlige behov.

Forældrene inddrages
Det betyder at:
• forældrene er ligeværdige samarbejdspartnere og mødes med
åbenhed, synlighed og ærlighed
• forældre støttes i at se og udnytte egne ressourcer i forældrerollen
• barnets almene trivsel og udvikling drøftes med forældrene
• forældre og medarbejdere drøfter og beskriver gensidige forventninger
til samarbejdet
• forældre og medarbejdere drøfter og udvikler samarbejdsformerne
• medarbejdere lægger speciel vægt på at udvikle samarbejdet
med familier med problemer med henblik på forebyggelse og
tidlige indsatser.
Forventninger til forældrene
Det forventes af forældre, at de vedkender sig deres hovedansvar for deres
børns opdragelse, udvikling og trivsel.
Det betyder at:
• forældre er aktive samarbejdspartnere omkring deres børns udvikling
og trivsel
• forældre bakker op om og deltager i institutionernes arrangementer,
møder m.v.
• forældre støtter børns deltagelse i institutioners ture og lejrskoler,
mv.
Forventninger til medarbejdere
Børn og unge møder medarbejdere der er tilstede både som mennesker og
som professionelle.
Det betyder at:
• medarbejderne medvirker til at stimulere børnenes udviklingspotentialer
• medarbejderne medvirker til at skabe varige relationer mellem
børn og mellem børn og voksne
• medarbejderne samarbejder på tværs af faggrupper og indsatser
• medarbejderne er opmærksomme og handler, når de møder
børn som har brug for støtte
• medarbejderne medvirker til at forebygge problemer ved hjælp
af støtte, rådgivning og tidlig indsats
5
• medarbejderne er engagerede i deres arbejdsplads - i såvel faglig
som social.

Hvordan politikken udmøntes
Børn- og Ungepolitikken skal opfattes som en model for, hvordan det politiske
system - Børn- og Ungeudvalget - styrer “virksomheden”.
Arbejdet med konkretisering af politikken for de enkelte områder tager udgangspunkt
i Formål og værdigrundlag for børn- og unge området.
Formål og værdigrundlag fortæller borgerne og medarbejderne om grundlaget
for den kommunale virksomhed på børn- og ungeområdet.
Formål og værdigrundlag konkretiseres i delmål og delpolitikker for de enkelte
områder.
Delpolitikker danner grundlag for den årlige revision af strategier for målopfyldelsen
(hvordan vi når målene). Strategierne vil til stadighed indgå i de politiske
drøftelser og vil derfor med jævne mellemrum blive ændret alt efter, hvad der
særligt er behov for at sætte fokus på. Strategierne udtrykkes blandt andet i
budgetter (ressourceforbrug) og overordnede indsatsområder (temaer).
Strategier udmøntes i praksis i institutioner, skoler, m.v. via ledelsessystemet
eller gennem en virksomhedsplan. Lokale målsætninger udformes i samarbejde
med brugerne - børn, unge og forældre - med udgangspunkt i deres behov.
6
Formål,
værdigrundlag
Delpolitikker
og delmål
Strategier
Praksis

Børn, bevægelse og mad
Der er i Odense som i resten af Danmark (og mange andre steder i verden)
stigende sundhedsproblemer som primært skyldes overvægt. Groft sagt bliver
mange af os overvægtige, fordi vi generelt spiser for fedt og bevæger os
for lidt.
For at tage hånd om problemstillingen har Børn- og Ungeudvalget besluttet,
at vi i Odense skal sætte fokus på børn og unges sundhed i et 3-årigt forløb,
hvor der planlægges en række tiltag både centralt og decentralt. Tiltagene vil
primært handle om mad, måltider og bevægelse. Sundhed anses fortsat som
værende primært forældrenes ansvar, men det er samtidig væsentligt, at vi i
kommunen påtager os et medansvar for børn og unges sundhed i de arenaer,
hvor børnene er til daglig.
Børn– og Ungeudvalget har besluttet at der skal udarbejdes en delpolitik til
Børn- og Ungepolitikken, hvor målsætninger for sundhedsområdet beskrives.
Denne ”sundhedspolitik” forventes vedtaget primo 2005.
Der planlægges herudover følgende tiltag:
• der udarbejdes elektronisk idékatalog, hvor pasningstilbud, skoler,
ungdomsskoler og klubber kan hente inspiration til, hvordan
der kan arbejdes med sundhed
• sundhedskampagne for børn og unge i Odense, som skal løbe fra
efteråret 2005
• initiativer i forhold til at sikre mere sund cafeteriemad.
På lokalt plan planlægges det, at der skal arbejdes med følgende tiltag:
• opfølgning på sundhedspolitikken; pasningstilbud, skoler, ungdomsskoler
og klubber vil i løbet af 2005/06 blive bedt om at
forholde sig til sundhedspolitikken og beskrive stedets holdning
til mad, måltid og bevægelse. Beskrivelsen skal efterfølgende
indeholdes i det materiale som forældrene modtager, når børnene
starter på stedet
• i 2005 og 2006 vil der være puljer, som kan søges til initiativer,
der understøtter sundhedstiltag
• forsøg med idrætsbørnehaver
• oplysning i sundhedsplejen om sundhed
• udvikling af legepladser
• deltagere i projektet Børn, mad og bevægelse fra Korup Skole og
Stige Skole vil tilbyde at afholde inspirationsoplæg.
Der arbejdes ligeledes med at iværksætte projekter for følgende målgrupper:
• tosprogede børn
• inaktive børn
• overvægtige børn.
7
Fællesstrategier
Børn og unge motiveres til sunde
kostvaner.
Børn og unge motiveres til at
indgå i fysiske aktiviteter.

Fællesstrategier
Forebygge problemer ved hjælp af
støtte, rådgivning og tidlig indsats
Arbejde på tværs af faggrænser
med udgangspunkt i barnets/
familiens behov.
Være opmærksom og handle, når
du møder børn og unge, som
midlertidig eller vedvarende har
behov for særlig støtte.
Børn– og Ungepolitikken
Tværfagligt samarbejde
I alle skoledistrikter er der etableret tværfagligt sammensatte teams der yder
konsultativ bistand til daginstitutioner, dagpleje, folkeskoler, privatskoler, ungdomsskoler,
klubber m.v.
Formålet med den konsultative bistand er, at understøtte udviklingen af større
rummelighed i normalsystemet ved tværfaglig vejledning og rådgivning, således
at begyndende dårlig trivsel hos et barn løses i samspil mellem det pædagogiske
personales viden om barnet og den konsultative vejledning og rådgivning.
Det tværfaglige konsulentteam består af: sundhedsplejerske, psykolog og socialrådgiver/familierådgiver,
men kan udvides med støttepædagog og talehørepædagog
afstemt efter lokale behov.
Der afholdes som minimum 4 møder om året i forhold til dagplejen, 1 time pr.
måned i forhold til daginstitutionerne i hvert skoledistrikt og 1 time om måneden
i forhold til skolerne i et skoledistrikt. Ungdomsklubber og § 19 klubber får
tilbudt konsulentbistand 4 gange om året.
Handlingsvejledning
Med det formål at sætte fokus på, hvem der gør hvad i forbindelse med omsorgssvigtede
børn og børn med særlige behov i normalsystemet, er bogen
"Handlingsvejledning ved omsorgssvigt" blevet indkøbt til samtlige skoler, daginstitutioner,
dagplejecentre, klubber, ungdomsskoler m.v.
Som supplement til bogen er der udarbejdet en "Vejledning til institutioner,
skoler, klubber m.v." med det formål at nærmere beskrive de handlingsveje der
er gældende i Odense Kommune.
Bogen beskriver:
8
• hvordan fagfolk hurtigt kan danne sig et overblik over opgavefordelingen
i forbindelse med støtte til omsorgssvigtede børn og børn
med særlige behov
• idéer til handling
• hvordan man systematisk tilrettelægger de indledende trin med
henblik på at iværksætte støtte.

Rummelighed i pasningstilbuddene
Der arbejdes forsat på at videreudvikle rummeligheden i daginstitutioner og
dagpleje således at flere børn med særlige behov kan forblive i eget nærmiljø.
På pasningsområdet er der igangsat fire indsatser:
Tværgående samarbejde mellem service- og institutionsafdelingen
Institutions- og serviceafdelingen samarbejder om at understøtte og koordinere
indsatserne i normal- og specialsystemet, således at almen og specialpædagogikken
kan understøtte hinanden.
Metodeudviklingsprojekt i Børnehaven Bethania
Målet er at udvikle institutionen til at kunne integrere børn med særlige behov
for social og eller specialpædagogisk indsats i et udviklende fællesskab.
Derudover at udvikle det tværfaglige samarbejde med henblik på at udvikle
pædagogiske metoder.
Rummelighedsindsats i daginstitutionen Blangstedgård
Rummelighedsprojekt Rosengaard er et samarbejde mellem BC Blangstedgaard,
Rosengaardsskolen og Områdekontor Rosengaard omkring en samlet
indsats for børn i alderen 0-9 år. Projektet blev permanent i 2002. Evalueringsrapporten
pegede på et behov for en øget indsats i forhold til forældresamarbejdet.
Derfor blev der etableret et KID-projekt om udvidet forældresamarbejde fra
juli 2003 til juli 2004. Projektet har resulteret i, at pædagogernes handlekompetence
i forældresamarbejdet er øget såvel på det personlige som på
det fælles plan. Konkret har forældrene fået en tydelig støtte til deres forældrerolle.
Struktureret udvikling af daginstitutions tilbuddene i Vollsmose
Behovet for en særlig indsats overfor småbørn og deres familier i daginstitutionsregi
med forebyggelse som udgangspunkt har medført følgende indsatser:
• Nednormering af børnetallet med 55 børn fordelt på 8 institutioner
• Institutionerne skal arbejde ud fra den pædagogiske ramme
STROF - der sætter fokus på Struktur, Tid til tale, Ritualer, Organiseret
leg, Forældresamarbejde
• Koordinerende og evaluerende konsulentbistand.
9
Der er igangsat initiativer som forældrepraktikker, mødrecafé og forældreuddannelse.
Der er udarbejdet handleplaner, i samarbejde med forældrene,
på alle sårbare børn. Der er etableret lederforum for lederne i Vollsmose
med henblik på erfaringsudveksling, evaluering, dokumentation.
Fællesstrategier
Børn med særlige behov og deres
familier støttes med henblik på,
at barnet kan forblive i det almene
pasningstilbud. Det beror på
en vurdering af det enkelte barns
særlige behov, handicap m.v., om
barnet skal tilbydes en særlig
foranstaltning.
Børnene skal mødes med en helhedsforståelse,
hvorfor der skal
arbejdes med såvel barnets som
familiens ressourcer og vanskeligheder
og handles derudfra. Der
etableres et tværfagligt samarbejde
omkring de børn, hvor det
skønnes betydningsfuldt i forhold
til deres fortsatte trivsel i institutionen.
Børn- og Ungepolitikken

Fællesstrategier
Folkeskolerne i Odense Kommune
har et rummeligt, fagligt udfordrende,
fleksibelt og kreativt udviklingsmiljø.
Skolen sikrer en variation at tilgange
til at opnå uddannelses- og
udviklingsmålene, bl.a. gennem
differentierede faglige tilbud og
tværfaglige aktiviteter og projektarbejder.
Hertil kan holddannelse
bruges som et pædagogisk redskab.
Den pædagogiske rummelighed
øges, så de elever, der kan profitere
af at fortsætte i det almene
skoletilbud, fortsætter deres skolegang
her.
Børn- og Ungepolitikken
Rummelighed i skolerne
Der arbejdes med en 3-årig strategiplan for skole- og kompetenceudvikling i
den rummelige folkeskole i Odense Kommune.
Den målsætning, som kompetenceudviklingen skal understøtte, er at fremme
og understøtte den rummelige skole, så eleverne så vidt muligt får mulighed for
at modtage et undervisningstilbud tæt på hjem og nærmiljø. Målet er ikke en
fuldstændig afskaffelse af segregering. Nogle elever vil stadig have behov for
undervisning i særlige tilbud.
Målsætningen er, at udskillelse af elever fra almen undervisning til forskellige
former for specialundervisning på kort sigt nedsættes og stabiliseres og på længere
sigt viser en faldende tendens.
Målsætningen opfyldes blandt andet ved, at en del af midlerne, der i dag anvendes
til den vidtgående specialundervisning, i de følgende år anvendes til at kvalificere
og forbedre rammerne for den kommunale specialundervisning og undervisning
af elever med særlige behov i den almene undervisning.
Der sættes fokus på videreudvikling af:
10
• AKT-området (adfærd, kontakt og trivsel)
• Forum for specialpædagogik
• Rummelighed i undervisningen og skolefritidsordningen.
På AKT-området er følgende initieret:
• et netværk for specialundervisning ved skoleafdelingen/PPR
• et efteruddannelsesforløb for "skolens interne AKT-vejleder"
• ændring af den pædagogiske praksis overfor elever med AKTproblematikker.
I dette skoleår er følgende iværksat:
• kursus til personale i observationsklasser
• netværk for skolernes specialcentre
• pilotprojekt vedr. IT i specialundervisningen, Odense - kaldet ITisO
• skolebaserede modeller for arbejdet med individuelle undervisningsplaner
• implementering af IT i skolestarten.
Følgende initiativer forberedes:
• udvikling af skoleprofiler
• udvikling af Forum for Specialpædagogik
• udvikling af videnscentre inden for AKT-området, børn med generelle
indlæringsvanskeligheder, læse-, staveområdet
• kompetencetænkningen og arbejdet med børns læringsstile
• reorganisering af OBS-klassestrukturen i kommunen
• økonomiske incitamenter til øget rummelighed.

Rummelighed på fritidsområdet
Arbejdet med at gøre fritidsområdet rummeligt skal sikre, at alle børn og
unge, også dem med særlige behov, får et fritidstilbud.
Der arbejdes derfor målrettet med at opkvalificere fritidsområdet og samarbejdspartnere
med henblik på, at så mange børn og unge som muligt får et
aktivt fritidsliv. Herunder samarbejdes der med forældrene i forhold til deres
opbakning omkring deres børn og unges fritidsliv.
Et led i dette arbejde er at videreudvikle det tværfaglige samarbejde, der er
mellem skole, distriktskontor, forældre og øvrige instanser. F.eks. omkring
støtteordninger for de børn og unge, der har brug for hjælp eller opbakning
for at forblive i et fritidstilbud eller blive tilmeldt et tilbud.
For at støtte og udvide rummeligheden i de fritidstilbud der er til børn og
unge ydes der støtte til aktiviteter og nye initiativer til gavn for foreningsløse
børn og unge samt grupper, det er vanskeligt at rumme i eksisterende
fritids- og undervisningstilbud.
Klubberne og ungdomsskolerne i Odense er allerede opmærksomme på, at
også udsatte unge får et fritidstilbud og får dækket deres behov. De samarbejder
med bl.a. foreninger og boligforeninger om fælles indsatser overfor
gruppen af børn og unge, som ikke benytter sig af eksisterende fritidstilbud.
11
Fællesstrategier
Fritidstilbudene tilrettelægges i
videst muligt omfang med henblik
på at kunne rumme alle børn
og unge.
Børn og unge med særlige behov
skal gennem fritidstilbudene,
skolen, distriktskontorene m.v.
sikres den fornødne støtte og opbakning,
således at barnet, den
unge og familien oplever sammenhæng
og kontinuitet i de tilbud,
der gives.
Der tages altid udgangspunkt i
det enkelte barns/den unges behov,
evner og forudsætninger.
Børn- og Ungepolitikken

Fællesstrategier
Budgetmodeller
Byrådet besluttede i foråret 2003 at ændre bevillingsniveauet fra budgetområdeniveau
til udvalgsniveau. I forbindelse hermed skal der udarbejdes nye budgetfordelingsmodeller.
Budgetfordelingsmodellerne skal fordele udvalgets samlede budgetramme til de
enkelte budgetområder (Fællesadministration, Dagpleje og daginstitutioner,
Skoler, Fritid, Service og Tandplejen) og fra budgetområderne til de enkelte institutioner
og aktiviteter.
Overordnet skal de nye modeller sikre realistiske budgetter ifht. det vedtagne
serviceniveau samt give sikkerhed for overholdelse af den samlede ramme på
børn- og ungeområdet.
De nye budgetfordelingsmodeller skal som udgangspunkt understøtte følgende
overordnede formål:
12
• Overholde den samlede budgetramme på Børn- og ungeområdet
• Styrke mål- og rammestyring på det decentrale niveau med udgangspunkt
i bl.a. børn- og ungepolitikken
• Gennemsigtighed og mulighed for omprioritering af ressourcer og
indsatser indenfor det samlede børn- og ungeområde
• Fleksibilitet ift. samarbejde om konkrete indsatser på tværs af budgetområder
og institutionstyper, herunder hvor brugerne kan udøve
frit valg
• Styrke sammenhængen mellem budgetniveauet på delopgaver og
det politisk besluttede serviceniveau
• Forberede muligheder for budgetopfølgning og ledelsesinformation
vedrørende sammenhæng mellem aktivitets-/serviceniveau og økonomisk
forbrug på delopgaver
• Adfærdsregulerende incitamenter til rummelighed ifht. børn med
særlige behov.
Budgetfordelingsmodellerne skal færdiggøres, så de træder i kraft fra budgetåret
2006 - dog vil budgetfordelingsmodellen på skoleområdet træde i kraft fra
skoleåret 2005/06.

Ny ledelsesstruktur
I forbindelse med vedtagelse af budget 2004, besluttede Odense Byråd, at der
skal arbejdes på en ny ledelsesstruktur, der kan sikre, at pasningstilbuddene
i lokalområderne bliver samlet under én fælles ledelse.
Hensigten med at udvikle en ny ledelsesstruktur er at øge den pædagogiske
kvalitet og udnytte ressourcerne bedre med udgangspunkt i forældre og
børns behov, samt skabe grundlag for en mere målrettet indsats i forhold til
børn med særlige behov.
Den nye ledelsesstruktur bygger på en grundmodel
Der skal ansættes en områdeleder, til ca. 4 - 6 institutioner, der sammen med
et antal daglige ledere skal udgøre institutionsenhedens ledelse.
Til hvert område skal der være en brugerbestyrelse.
Det er en forudsætning, at den nye ledelsesstruktur stadigt sikrer fokus på
de nære og tætte relationer til børn og forældre.
Ledelsen af områdeinstitutionen
Områdelederen er den strategiske og administrative leder med overordnet
ansvar for økonomi og personale.
Daglig leder skal i høj grad fokusere på institutionens kerneydelse: børn,
pædagogik og forældresamarbejde.
Udviklingsprojekter
Der planlægges også en række udviklingsprojekter vedrørende fælles ledelse
mellem et områdes daginstitutioner og dagpleje, daginstitutioner og skole
og mellem daginstitutioner, skole og klubvirksomhed.
Iværksat 2004
Der er nedsat arbejdsgrupper på tværs af faglige organisationer, ansatte i
institutioner og embedsmænd der har til opgave at drøfte kompetenceforhold,
pædagogisk ledelse og medarbejderindflydelsen i den nye struktur.
De selvejende institutioner skal i efteråret 2004 tage stilling til om de ønsker
at tiltræde en ændret driftsoverenskomst med henblik på medvirken i den
nye ledelsesstruktur eller om de ønsker at blive kommunale.
For 2005 forventes:
• at der i begyndelsen af år 2005 vil foregå forhandlinger med de
faglige organisationer og Odense Kommune om pædagogiske,
administrative og økonomiske vilkår for personale og ledelse i
områdeinstitutionen.
• at der i løbet af 2005 vil blive ansat områdeledere og der skal 13
iværksættes uddannelsesforløb for disse.
• at der i forår 2005 afholdes møder med de involverede parter
med henblik på afklaring og en drøftelse af det videre forløb i
processen vedrørende de 3 udviklingsmodeller ud over Grundmodellen
Pasningsområdet
Kommunens pasningstilbud skal
være præget af pædagogisk kvalitet,
effektivitet og brugervenlighed.
Det er et mål, at pasningstilbuddet
er mangfoldigt og kan
tilgodese børns forskellige behov.
Det enkelte dagtilbuds mål, strategier
og konkrete handleplaner
udformes i samarbejde med forældrene
og tager udgangspunkt i
lokalområdernes behov og ønsker.
Børn- og Ungepolitikken

Pasningsområdet
Børnene får mulighed for alene
og i grupper - med og uden voksenstøtte
- at lege og lære ved at
opleve, udforske og erfare.
Der arbejdes med aktiviteter, der
udvikler børnenes sociale og almene
færdigheder, deres medbestemmelse
og medansvar, deres
forståelse for kulturelle værdier
og samspillet med naturen.
De ældste børn forberedes på
overgangen til skolen og de krav
og udfordringer, de mødes med
der.
Børn- og Ungepolitikken
Pædagogiske læreplaner
Ophold i dagtilbuddet skal bidrage til, at børns læring understøttes. Det pædagogiske
personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er
medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt
ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver børnene mulighed
for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring.
Det pædagogiske personale skal sikre, at der i dagtilbuddet bliver sat fokus på
alle barnets potentialer og kompetencer for at ruste det enkelte barn til at begå
sig i livet. I tilrettelæggelsen af læringsmiljøer skal der tages højde for børns
forskellige forudsætninger.
Der skal i alle dagtilbud efter serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan.
Planen skal behandle følgende seks temaer:
Sprog
14
Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af
tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation.
Sociale kompetencer
Etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for
andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier.
Personlige kompetencer
Selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation
og vedholdenhed.
Naturen og naturfænomener
Respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning
og kende kategorier som vægt, form og antal..
Kulturelle udtryksformer
Kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse
og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.
Krop og bevægelse
Sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske
bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske
muligheder.

Udvidet åbningstid og fleksibel pasning
Fleksibel pasning
For at leve op til forældrenes ønske om mere fleksibilitet i daginstitutionernes
pasningstilbud gennemfører Odense kommune i perioden 1. august 2004
til 31. december 2005 forsøg med fleksibel pasning i 4 udvalgte daginstitutioner
.
I institutionerne Børneborgen, Tranehøjen, Åhaven og Det engelske Pakhus
tilbydes forældrene fra 1. august og 1½ år frem muligheden for at tilmelde
deres børn til pasningsmoduler på 25 og 35 timer (til en reduceret forældrebetaling)
og 50 timer (til 'normal' forældrebetaling).
Formålet med forsøget er at undersøge, hvad indførelsen af en fleksible pasningsordning
betyder for børnenes mødeadfærd. Forsøget skal besvare
spørgsmålet: Vil indførelsen af fleksibel pasning betyde en ændring for,
hvornår og hvor længe børnene opholder sig i institutionen?
Udvidet åbningstid
Ligeledes for at leve op til forældrenes ønske om mere fleksibilitet har der
fra d. 1. august 2004 været mulighed for få passet sit barn indtil kl. 20.00 i 3
udvalgte institutioner i Odense.
Dette forsøg skal afdække det reelle behov for åbningstider, der rækker længere
end til klokken 17.00, som er det typiske seneste tidspunkt i lokalområderne.
Derfor er der i de 3 institutioner Børneborgen, Østre og Klostergården
mulighed at få passet deres barn passet indtil kl. 20.00.
Forsøget skal i første omgang løbe i 3 år. Viser det sig, at der et reelt behov
for den udvidede åbningstid, er der mulighed for, at ordningen gøres permanent.
15
Pasningsområdet
Det er et mål at pasningstilbuddet
et mangfoldigt og tilgodeser
børns forskellige behov.

Skoleområdet
Eleverne lærer at reflektere, vælge
og agere
Eleverne oplever løbende evaluering
af personlige mål og konstruktiv
feedback i processen.
Evalueringen kvalificeres gennem
synlighed, hvor der bl.a. kan bruges
logbøger og portfolio
I forhold til elever med særlige
behov er der særlig fokus på at
identificere den enkeltes læringsstile,
ressourcer og potentialer og
nyttiggøre disse optimalt.
Børn- og Ungepolitikken
Evaluering
Evaluering har altid været en vigtig aktivitet i folkeskolen, og fra flere sider
fremhæves evalueringen som sagens kerne, og som det der bliver vigtigt, hvis
kravet om øget faglighed og ønsket om større rummelighed skal spille sammen
og ikke blive hinandens modsætninger i folkeskolen.
Der skal i langt højere grad holdes øje med, om den enkelte elev når målene,
hvilket betyder, at evalueringerne skal strammes gevaldigt op, og de skal skriftliggøres.
Evaluering er centralt placeret i Børn- og Ungepolitikken.
Formålet med et øget fokus på evaluering er, at:
16
• styrke evalueringskulturen på skolerne
• skolernes evalueringskultur fastlægges og beskrives
• evalueringerne styrker fagligheden og øger rummeligheden.
Derfor har skoleafdelingen iværksat forskellige initiativer for at understøtte
denne udvikling:
• skoleafdelingen er tovholder for udarbejdelse af et inspirationshæfte
om evaluering
• den elektroniske logbog er indkøbt til alle skoler, og der holdes
inspirationseftermiddage for pædagogiske it-vejledere
• udviklingskonference for lærere og ledere og evaluering i december
2004
• 5 skoler deltager i udvikling af ny prøve i naturfag, mange skoler
deltager i udvikling af ny prøve i dansk
• evaluering er tema for udviklingsarbejde.
En del af disse initiativer vil fortsætte i næste skoleår, og der vil blive igangsat
nye for at støtte den fortsatte udvikling af området.

Moderniseringsplaner
Alle skolers fysiske indretning gennemgås, og der indrettes som minimum
gruppelokaler, lærerarbejdspladser samt pædagogisk servicecenter.
Pr. 1. januar 2004 er moderniseringen af 11 skoler afsluttet eller påbegyndt.
Det forventes, at alle skoler vil være moderniserede inden for de anførte 3
områder i løbet af en 10- årig periode.
Den samlede moderniseringsplan er anslået til ca. 300 mio. kr., og der afsættes
ca. 30 mio. kr. årligt i anlægsbudgettet.
I skoleåret 2005/2006 påbegyndes moderniseringen af Korup Skole, som dermed
også afslutter sin udbygning af heldagsafdelingen til 60 elever.
Endvidere lovliggøres alle skolers fysiklokaler for et samlet beløb på 4,1
mill.kr. - som konsekvens heraf justeres tidsplanen for moderniseringen.
17
Skoleområdet
Eleverne oplever skolen som en
god ramme om deres læring
Eleverne har et godt læringsmiljø
i egnede fysiske, psykiske, etiske
og æstetiske rammer.
Folkeskolerne i Odense Kommune
har et rummeligt, fagligt udfordrende,
fleksibelt og kreativt udviklingsmiljø.
Børn- og Ungepolitikken

Skoleområdet
Eleverne har plads til at undersøge,
efterprøve og opbygge deres
egen viden. Dette understøttes af
et pædagogisk servicecenter, hvor
eleverne anvender en mangfoldighed
af undervisningsmidler. Desuden
oplever eleverne forskellige
læringsrum, som museer, naturen
og lignende.
Eleverne tilegner sig en solid basisviden
og basale færdigheder.
Børn- og Ungepolitikken
Naturfag
Internationale sammenligninger på naturfagsområdet viser, at danske elever
klarer sig gennemsnitligt dårligere end de lande, vi normalt sammenligner os
med. Undersøgelserne viser ligeledes, at i Danmark scorer drenge markant højere
pointtal end pigerne i testene.
Nationale undersøgelser har synliggjort væsentlige problemer i forhold til undervisningen
i naturfagene i de ældste klasser.
Undersøgelserne peger ensstemmende på manglende faglige kompetencer hos
en stor del af lærerne og på, at undervisningen af forskellige årsager primært
tilrettelægges i klasseværelset og ikke med muligheden for oplevelser og undersøgende
arbejde uden for skolen. Det er i modstrid med fagenes formål og dermed
en hindring for at arbejde med fagenes trinmål.
Bl.a. på baggrund af ovenstående undersøgelser ønsker Odense Kommune over
en længere periode at sætte fokus på naturfagene i de odenseanske skoler. Det
overordnede mål er, at styrke drenge og pigers viden og indsigt på naturfagsområdet.
Der rettes fokus på:
De overordnede rammer for undervisningen/organisering af undervisningen
18
• Naturfagenes faglige profil skal sikres i de ældste klasser, herunder
øget fokus på implementering af “fælles mål” og fokus på naturfagene
i samarbejde.
• Faget Natur og Teknik skal sikres en jævnbyrdig lokal prioritering
samt en styrket faglig profil, herunder øget fokus på implementering
af “fælles mål”, synliggørelse lokalt af progressionen i det faglige
stof og udvikling og styrkelse af de naturvidenskabelige arbejdsmetoder.
Indhold, rammer og materialer
• Der skal udvikles læringsmiljøer der engagerer eleverne i at observere
naturvidenskabelige fænomener, udføre eksperimenter og anvende
deres viden til problemløsning i virkelighedsnære situationer.
Der skal ske evaluering heraf.
• Der skal foregå udvikling og anvendelse af laborative og eksperimenterende
materialer.
Der skal skabes bedre overgange mellem førskole, grundskole og ungdomsuddannelserne
• For at sikre en progression fra førskolen til grundskolen og videre
til ungdomsuddannelserne, vil det være hensigtsmæssigt med etablering
af forskellige faglige netværk. Netværkene kan have repræsentanter
fra førskole-, skole- og ungdomsuddannelsesområdet.
• I indeværende skoleår deltager en del lærere i naturfagskurser, der
er udviklingsarbejder i naturfag på 4 skoler, og 5 skoler deltager i
udvikling af ny naturfagsprøve i samarbejde med Undervisningsministeriet
og Amtscentret.
Strategiplan for de kommende år er under udarbejdelse.

Skoleledelse
Skoleafdelingen har iværksat en proces med henblik på at give skoleledelsen
større mulighed for at leve op til de stigende krav, der er til ledelsen af en
skole i dag. Grundlaget for en ny ledelsesstruktur og et kompetenceudviklingsprogram
er udarbejdet og igangsat.
Ledelsesstrukturen skal tilpasses den enkelte skoles størrelse og fysiske opbygning.
Som en grundstruktur anbefales 1 skoleleder, 1 afdelingsleder for
det teknisk-administrative område (sekretariatsleder) og 2 afdelingsledere
for det pædagogiske område (den ene med ansvar for undervisning og den
anden med ansvar for fritidspædagogikken). Skolelederen udgør sammen
med de tre afdelingsledere skolens ledelsesteam.
Skolerne fastsætter selv tidspunktet for omorganiseringen og kompetenceudviklingen,
men ved stillingsledighed overvejes skolens ledelsesstruktur
sammen med skolebestyrelsen og skoleafdelingen med henblik på at sikre
en effektiv ledelse.
I skoleåret 2004 - 05 er følgende igangsat
• Et pilotprojekt, hvor kompetencegabet i ledelsesteamet afdækkes.
Der udarbejdes kompetenceprofiler hos lederne, og der
etableres netværksbaserede studiegrupper. Der deltager 7 skoler.
• Forløb med skolelederne med fokus på de nødvendige ledelsesmæssige
forandringer, der ligger i forlængelse af de skolepolitiske
mål. Udviklingsforløbet er designet til at understøtte forandringsprocesser.
I de kommende år
• Fortsættelse af projekt med afdækning af kompetencegab og
udarbejdelse af kompetenceprofiler m.m.
• Etablering af kurser og projektforløb afdækket ved pilotprojektet
herunder bl.a. værktøjskurser.
• Fortsat understøtning af ledernes varetagelse af implementeringen
af børn- og ungepolitikken.
• Etablering og udvikling af ledelsesteam på skolerne.
19
Skoleområdet
Skolen er anerkendt og respekteret
af forældre, samarbejdspartnere
og øvrige interessenter som
en skole, der er åben i forhold til
det øvrige samfund. Skolen indgår
konstruktivt og dynamisk i
relevante netværk og samarbejdsrelationer.
Der er åbenhed og
gennemsigtighed omkring skolernes
værdier, mål og handleplaner.
Børn- og Ungepolitikken

Skoleområdet
Gennem hele skoleforløbet inddrages
IT i skoledagens aktiviteter,
så eleverne udnytter teknologien
alderssvarende og optimalt.
Medieområdet
Strategiplanen for medieområdet for Odense Kommunes folkeskoler er tænkt
som en støtte til udviklingen af skolernes læringsmiljø.
De fleste af folkeskolelærerne har i skoleårene 2000, 2001 og 2002 erhvervet det
pædagogiske it-kørekort. Til undervisningsformål råder skolerne over 1973
computere, alle med adgang til Internettet - det svarer til en pc for hver 9,3 elever
i gennemsnit for alle skoler.
Informationsteknologien skal ikke overflødiggøre hverken lærerne, fællesskabet
eller den sociale dimension i undervisningen. Den skal tværtimod bidrage
til at realisere en række skolepolitiske og pædagogiske visioner.
Udviklingen indenfor medier og undervisningen viser imidlertid, at der stadig
er nye mål, der skal opfyldes. It skal i endnu højere grad end i dag integreres i
alle fag på alle trin og alle niveauer, hvor det er naturligt. It og medier skal være
et fremherskende pædagogiske værktøj i den danske folkeskole, i lighed med
de øvrige kulturteknikker, og eleverne skal bruge computeren som et personligt
redskab.
Medier skal integreres i alle fag og anvendes pædagogisk i undervisningen som
et motiverende og nødvendigt middel.
For at sikre, at elevernes kompetencer følger med udviklingen, arbejdes der hen
imod:
• at styrke lærernes faglighed, så de er i stand til at veksle mellem
undervisning i, med og gennem it/medier
• at fra 2008 er samtlige skolers skolebiblioteker udviklet at kunne
fungere som skolens pædagogiske servicecenter
• at projektet "skolen i biografen" implementeres og støttes centralt
for at styrke elevernes mediekompetencer
• at rummelighed gennem undervisningsdifferentiering fremmes bl.
a. ved anvendelse af it
• at de enkelte folkeskoler i Odense Kommune tilslutter sig et nyudviklet
koncept under UNI-C, kaldet ”Junior pc-kørekort”
• at der indføres videndelingssystemer på alle folkeskoler
• en fastholdelse af nuværende standard samt fortsat udvikling kræver,
at hardware og software løbende udskiftes og opdateres, så fagenes
fælles mål og målene for elevens alsidige personlige udvikling
kan opfyldes og tilgodeses.
I de kommende år er følgende under forberedelse:
• der indkøbes computere, så computer-elev-kvotienten er 1:6 i år
2007 - der opnås maximalt statsligt tilskud til køb af pc'er
• skolerne opprioriterer uddannelse af den pædagogiske it- og medievejleder
• serverdriften centraliseres, og overgang fra NT til XP effektueres
20
•
•
centralisering af skolebibliotekernes databaser etableres
skolen i biografen implementeres
• bredbåndsforbindelsen udnyttes pædagogisk, bl.a. ved tilbud til
skolerne af DR Interaktiv Læring, DRIL (streaming af film direkte til
den enkelte elev)
• potentialet i skolens intranet udnyttes, så elever og forældre inddrages
i anvendelsen.

Sammenhæng i skole og fritidsliv
I de kommende år arbejdes der fortsat på at udvide undervisningstiden for
elever på 0. - 3. klassetrin. Intentionerne er at skabe større sammenhæng
mellem undervisningen og skolefritidsordningen, ligesom samarbejdet med
og kendskabet til de frivillige organisationer styrkes.
I skoleåret 2005/06 iværksættes forsøg på et antal skoler med udvidet undervisningstid.
Børn- og Ungeudvalget tager stilling til de konkrete projekter i
foråret 2005 forud for skoleårets planlægning.
Forsøgene omfatter klassetrinene børnehaveklasse til og med 3. klassetrin.
Indholdet kan variere skole for skole, idet indholdet i de ekstra ugentlige
undervisningstimer skal beskrives. Som udgangspunkt er det alene skolepædagogerne,
der forestår denne del af undervisningen, hvorfor der primært
kan indgå fag som
• natur/teknik
• idræt/bevægelse/svømning
• hjemkundskab/sund kost
• lektiehjælp.
Idræts- og spejderforeninger kan inddrages som supplement til ovenstående,
eller i skolefritidsordningens tilbud.
Forsøgene iværksættes med tilskud fra "den centrale pulje" som Børn- og Ungeudvalget
disponerer over.
Med den udvidede undervisningstid er der en tilsvarende indskrænkning af
åbningstiden i skolefritidsordningen.
21
Skoleområdet
Aktiviteter i undervisnings- og
fritidsdelen tilrettelægges med
udgangspunkt i den enkelte elevs
forudsætninger
Skolen medvirker til, at eleverne
indgår i et aktivt og udviklende
fritidsliv
De første skoleår opfattes som
centrale for børnenes videre skoleforløb.
Der lægges vægt på, at
indskolingen bliver tryg og nærværende
for barnet
Børnene rustes gennem oplevelser
og aktiviteter i SFO til en fritid
med aktivitet og fællesskab
Børn- og Ungepolitikken

Fritidsområdet
Initiativer skal profilere Odense
inden for teater og musikoplevelser,
kulturfestivals og idræt samt
anvende de kendte brands som
H.C. Andersen og Carl Nielsen.
Kulturstrategien
Odense som oplevelsesby
Arbejdet med at gøre Fyn og Odense kendt som arrangements- og oplevelsesby
skal medvirke til at skabe events og arrangementer, der kan tiltrække mange
deltagere, publikummer og turister til området. Det kan f.eks. dreje sig om nationale
og internationale idrætsbegivenheder i Odense og på Fyn, som kan afholdes
gennem samarbejde med forbund og foreninger.
En af samarbejdspartnerne er Sport Event Fyn, der er sammensat af interessenter
fra amt, kommuner, erhvervs-, turisme- samt idrætsverdenen. Der arbejdes
løbende på at tiltrække arrangementer i Sport Event Fyn regi.
En stor del af arbejdet med at gøre Odense kendt som et sted, hvor der kan afholdes
store arrangementer, består bl.a. i at behandle ansøgninger og yde tilskud
til forskellige initiativer.
Derudover foregår der et stort arbejde sammen med relevante interessenter fra
organisationer og erhvervsliv med at afdække, hvilke muligheder Odense har
for at tilbyde sig som værtsby for større begivenheder.
I 2004 blev der bl.a. ydet tilskud til afvikling af Fjordens Dag, H.C. Andersen Marathon,
Post Danmark Rundt, Fyen Rundt og DM i Folkedans.
For 2005 er der bevilliget tilskud til DM i Landevejscykling, EM i Vandpolo for
Masters og Eventløb i Vollsmose.
22

Lokaler til fritidsaktiviteter
Det er afgørende for foreningernes, klubbernes og ungdomsskolernes eksistens
og fortsatte udvikling, at gode faciliteter er til stede i form af tidssvarende
lokaler, der er egnede til aktiviteter.
Indenfor fritidsområdet er det derfor en målsætning at få etableret nye lokaler
og løbende udbygge og renovere de eksisterende, så de er tidssvarende og
velegnede for bl.a. fritids- og ungdomsklubber og foreninger.
Fritids- og ungdomsklubberne er for de 10-18 årige. Gruppen af de 10-18 årige
vil frem til 2014 stige med 14 pct. Klubberne har i forhold til deres aktuelle
medlemstal ikke alle steder tilstrækkelige fysiske rammer til klubvirksomhed.
Der foretages løbende mindre lokaleforbedringer i det omfang de kan finansieres
indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Foreningerne har ofte selv mulighed for en væsentlig medfinansiering, men
der er behov for kommunal støtte f.eks. gennem anlægsbevillinger som enkelte
steder har muliggjort ombygning eller udvidelse.
23
Fritidsområdet
Der anvises ledige, offentlige lokaler
til godkendte foreninger, og
disse udbygges, forbedres og vedligeholdes
løbende.
Børn- og Ungepolitikken

Fritidsområdet
Klubben skal være en aktiv del af
lokalområdets tilbud til børn og
unge. Klubben skal i tilrettelæggelsen
af sin indsats være en aktiv
samarbejdspartner i lokalområdet.
Børn og unge skal knyttes til deres
nærmiljø i fritiden.
Klubberne er i tilrettelæggelsen af
deres aktiviteter og indsatser
opsøgende med særlig opmærksomhed
på (grupper af) udsatte
børn og unge.
Klubben arbejder opsøgende som
en del af sin indsats.
Børn- og Ungepolitikken
Omstrukturering i aftenklubberne
Mange unge 14-18 årige deltager i fritidsaktiviteter eller går i klub om aftenen
og er i øvrigt velfungerende. Men der er også en gruppe af unge, som befinder
sig i periferien af eller udenfor kammeratskabsgruppen, og som ikke eller kun
lidt anvender kommunens fritidstilbud.
Den gruppe af unge skal også have mulighed for fællesskab og voksenkontakt.
Det kan de bl.a. få gennem klubbernes opsøgende arbejde.
Omstruktureringen i efteråret 2003 på aftenklubområdet frigjorde midler til at
lave opsøgende indsatser i forhold til udsatte unge, der vækker bekymring hos
voksne.
Der er gode erfaringer i Odense med opsøgende arbejde, hvor lokale klubmedarbejdere
opsøger de unge i nærområdet, hvor de færdes – i byens gader, skoler,
haller osv. De erfaringer og informationer, som arbejdet giver de opsøgende
medarbejdere, bruges til løbende at justere og udvikle klubtilbudene til de unge.
Afhængigt af de lokalemæssige forhold arbejdes der f.eks. med udvikling og
etablering af ungdomsmiljøer.
Med henblik på at optimere og justere den opsøgende indsats udarbejdes en
midtvejsstatus inden udgangen af 2004 samt en evalueringsrapport over indsatsen
i efteråret 2005.
De 22 klubmedarbejdere, der arbejder opsøgende 4 – 37 timer pr. uge, opkvalificeres
løbende til opgaven gennem kurser og informationsmøder.
Der er i efteråret 2004 udarbejdet en informationsfolder til brug for klubmedarbejderne
og samarbejdspartnerne om det opsøgende arbejde, klubberne i Odense
laver.
24

Emnebaserede klubtilbud
De unge og deres behov forandrer og udvikler sig konstant. Der skal løbende
ske en udvikling af fritidstilbudene, hvis målgruppen skal fastholdes.
Der arbejdes derfor målrettet på at udvikle nye fritidstilbud til børn og unge
samt på at etablere nye samarbejdsformer mellem ungdomsskole, klub, SFO,
forening osv.
Der vil i starten af 2005 blive igangsat et målrettet udviklingsarbejde med
fokus på emnebaserede fritidstilbud for de 10-18 årige. Men for at undersøge
mulighederne for at udvide målgruppen vil der blive samarbejdet med andre
afdelinger i Børn- og Ungeforvaltningen.
Emnebaserede fritidstilbud kunne være tilbud, hvor hovedvægten f.eks. er
lagt på idræt eller udeaktiviteter.
Der er etableret 3 nedenstående forsøgsprojekter:
Rising Ungdomsskole samarbejder med bokseklubben Olympia og vægtløfterklubben
KONO om at tiltrække og fastholde især unge drenge fra lokalområderne.
Klub Ragnarok i Vollsmose samarbejder med boldklubben B1909 omkring et
værested, som er fysisk placeret i B1909´s lokaler og som har til formål at
introducere børn og unge til sportsverdenen.
Rydså Ungdomsskole samarbejder med KFUM´s boldklub med samme formål.
25
Fritidsområdet
Børn og unge inddrages aktivt i
hvad der foregår i fritidstilbudene
og bevidstgøres om deres ansvar
for fritidstilbudenes aktiviteter
og fysiske tilstand.
I klubben gives mulighed for et
aktivt og udviklende fritidsliv i
sammenhæng med øvrige klub-
og fritidstilbud såsom idræt, musik,
spejder, ungdomsskole m.v.
Børn og unge sikres relevante
klubtilbud/aktiviteter i forhold til
deres alder og individuelle behov.
Børn- og Ungepolitikken

Fritidsområdet
Langsigtet, bæredygtig udvikling
af eliteidrætten skal fremmes - på
en social og samfundsmæssig
forsvarlig måde.
Gennem viden, dialog og organisatorisk
arbejde i eliteidrætsforeninger
skal skabes optimale
rammer, udviklingsmuligheder
og livsbetingelser for eliteidrætsudøvere
primært i Odense og på
Fyn.
Børn- og Ungepolitikken
Udvikling af eliteidrætten
Eliteidrætspolitikkens formål er bl.a. at styrke og udvikle eliteidrætten gennem
støtte og etablering af særligt samarbejde med idrætsforeninger i Odense, som
kan udvikle deres idræt til højeste nationale og internationale niveau.
Der er indgået samarbejdsaftale med Team Danmark og Fyns Amt omkring udviklingen
af Odense som kraftcenterby for eliteidrætten. Gennem et tæt samarbejde
med forskellige interessenter på området såsom idrætsforeningerne,
Team Danmark, Fyns Amt, idrættens organisationer, forsknings- og uddannelsesinstitutioner
m.v. arbejdes der således for at udvikle Odense og hele den fynske
region på eliteidrætsområdet.
Borgerne i Odense og på Fyn kan herigennem sikres muligheder for attraktive
idrætskulturelle oplevelser.
Eliteidrætsudvalget har fra 2004 vedtaget et nyt støttekoncept, som har den organisatoriske
udvikling i klubberne som det helt centrale element. Eliteidrætsklubberne
skal støttes i udviklingen af det organisatoriske arbejde for dermed
at øge deres muligheder for at kunne imødegå de krav, der stilles til arbejde
med idræt på absolut højeste plan.
Der skal desuden i de kommende år arbejdes med områder som fleksible uddannelses-
og vejledningsmuligheder for udøvere, talent-, leder- og trænerudvikling,
tværgående projekter, styrkelse af relationerne til erhvervslivet m.v.
Der arbejdes desuden hen imod en ændret sammensætning af Odense Kommunes
Eliteidrætsudvalg således, at eliteidrætslokomotiverne bliver direkte repræsenteret
i udvalget.
Eliteidrætssekretariatet har i 2004 - i samarbejde med bl.a. DBU - igangsat forløb
med organisationsudvikling i 5 af lokomotivklubberne. Disse afsluttes i 2005,
hvor lignede forløb for de øvrige lokomotivklubber skal gennemføres.
Eliteidrætssekretariatet iværksætter udover organisatorisk udvikling, direkte
rådgivning og økonomisk støtte i foreningerne, desuden løbende forskellige
tværgående aktiviteter for ledere, trænere og aktive i eliteidrætslokomotiverne.
Der er f.eks. fælles grundtræningsprojekt i sommerperioden, temamøder, seminarer
m.v. Der har f.eks. i grundtræningsprojektet i 2004 deltaget 80 eliteidrætsudøvere
og 13 instruktører.
26

Anbringelsesgrundlag
Formålet med at udarbejde et fælles grundlag for anbringelser er, at sikre at
værdierne fra Børn- og Ungepolitikken udføres i alle dele af organisationen,
hvor helhedssyn og forebyggende foranstaltninger etableret tæt på barnets
oprindelige dagligdag, er i højsæde. Et andet formål er at nedbringe udgifterne
på anbringelsesområdet.
I forlængelse af besparelserne på anbringelsesområdet blev der udarbejdet
og implementeret et fælles arbejdsredskab, som skulle give et ensartet
grundlag for hvornår børn kan /bør anbringes.
Anbringelsesgrundlaget beskriver :
• hvilke børn, der som udgangspunkt tilbydes forebyggende foranstaltninger
fremfor anbringelse
• hvilke børn der kan anbringes
• hvilken form for anbringelse der kan tilbydes, herunder rammer
for anbringelsens varighed og ophør
• hvad der forventes af anbringelsesforløbet.
I 2003 blev der opnået den besparelse, som det politiske udvalg havde besluttet
for 2003. I 2004 arbejdes der fortsat på at fastholde principperne i anbringelsesgrundlaget.
Endvidere er der skærpet fokus på, at der etableres alternative indsatser, der
kan forebygge anbringelser udenfor hjemmet og at børn og unge udelukkes
fra et almindeligt børneliv og fællesskab i lokalområderne.
Fokus søges fastholdt via løbende arbejdsmøder, hvor ideer og erfaringer
udveksles mellem ledere og fagspecialister på tværs af distrikterne. De forpligtes
på at viderebringe ny viden og erfaringer til øvrige medarbejdere.
Alternativer til anbringelse er endvidere et fast punkt på kvartalsmøder for
børn og unge-sagsbehandlere i hele byen.
Til forebyggelse af anbringelser, er der etableret Familiehuse i hver af de 4
distrikter
En strategi i forhold til at mindske anbringelser af de 16-18 årige er, at potentielle
anbringelsessager i forhold til de 16-18 årige vurderes i visitationsudvalget
for ungeindsatser med det formål, at se om formålet med anbringelsen
i stedet kan opfyldes med forebyggende foranstaltninger.
Etablering af alternative indsatser vil oftest ske med udgangspunkt i familiehusene,
specialinstitutionerne og Projektafsnittet (ungeindsatserne) - og i et
samarbejde mellem daginstitutioner, skoler, klubber/fritid, distriktskontor
m.v.
27
Serviceområdet

Service
Børn med særlige behov og deres
familier støttes med henblik på,
at barnet kan forblive i det almene
pasningstilbud. Det beror på
en vurdering af det enkelte barns
særlige behov, handicap m.v., om
barnet skal tilbydes en særlig
foranstaltning.
Børnene skal mødes med en helhedsforståelse,
hvorfor der skal
arbejdes med såvel barnets som
familiens ressourser og vanskeligheder.
Der etableres tværfagligt
samarbejde omkring de børn,
hvor det skønnes betydningsfuldt
i forhold til deres fortsatte trivsel
i institutionen.
Børn- og Ungepolitikken
Forebyggende foranstaltninger
Der er etableret 4 familiehuse i Serviceafdelingen/Børn og Ungeforvaltningen.
Familiehusene henvender sig til børn/unge i alderen 0-14 år og deres familier
med særlig behov for støtte. Familiehusene er beliggende i de 4 distrikter og
hedder Familiehuset i Tarup, Dalum, Rosengård og Øst.
I Distrikt Øst er de bydækkende specialinstitutioner Samlepunkt og Egehuset
oprettet. Specialinstitutionerne tilbyder intensive og langvarige behandlingsindsatser
overfor børn i alderen 0-14 år og deres familier med væsentligt behov for
særlig støtte.
Formålet med at oprette familiehusene og specialinstitutionerne er et ønske om
at sikre en tidlig og forebyggende indsats, som er koordineret i alle led, således
at anbringelse udenfor hjemmet forebygges. Det er ligeledes hensigten at sikre
at børn og deres familier med særlige behov får tilbudt en tidlig, koordineret
indsats med henblik på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst
og familiernes levevilkår, herunder at medvirke til at styrke forældre i at udvikle
egne ressourcer til at drage omsorg for deres børn.
Den tidlige indsats overfor grupper af gravide, unge mødre og familier med
børn i alderen 0-3 år som befinder sig i risiko for ikke at magte forældrerollen
er opprioriteret.
Indsatserne i familiehusene og specialinstitutionerne tilrettelægges og gennemføres
i et samarbejde mellem distriktskontorene, daginstitutioner, skoler, klubber/fritid.
Indsatserne ydes med udgangspunkt i det enkelte barn/families behov
med fokus på inddragelse af barnet og familien samt familiens private og professionelle
netværk.
28

Familierådslagning som metode
I arbejdet med børn og familier som har væsentligt behov for særlig støtte,
vil man ved at indføre familierådslagning som et nyt arbejdsredskab forsøge,
at inddrage familien, barnet/den unge, således at familien selv tager ansvaret
for barnets/familiens fortsatte trivsel og at familiens ressourcer udnyttes
med henblik på at barnet kan forblive i hjemmet og i barnets nærmiljø.
Formålet med indførelse af familierådslagning som metode på alle distriktskontorer,
i Handicapafsnittet og Specialafsnittet er at demokratisere børne/
familiearbejdet, idet familiens/barnets synspunkter har stor vægt ved planlægning
og valg af foranstaltninger. Familierådslagningen skal sikre:
• at der sættes fokus på barnet
• at familiens ressourser og kompetencer anerkendes og inddrages
• at den udvidede familie får mulighed for at påtage sig et øget
ansvar og at den udvidede families ressourcer tilgodeses og anvendes
• at der findes løsninger der er holdbare på længere sigt, da familien
er inddraget i afklarings- og beslutningsprocesserne
• at samarbejdet mellem familie og forvaltning forbedres.
Oplæringen af medarbejderne således de fagligt og praktisk kan gennemføre
familierådslagning er tilrettelagt således, at der gennemføres uddannelsesforløb
for socialrådgivere der arbejder med børn og unge på samtlige 4 distriktskontorer.
Derudover har der været afholdt fælles informationsmøder
for medarbejderne i Serviceafdelingen (ledere, socialrådgivere, psykologer,
sundhedsplejersker, støttekoordinatorer).
29
Service
Børn og unge har medindflydelse
på anliggender, der vedr. deres
egen situation.
Forældre er ligeværdige samarbejdspartnere
og mødes med
åbenhed,synlighed og ærlighed.
Forældrene støttes til at se og
udnytte egne ressourcer i forældrerollen.
Det forventes af forældrene, at de
vedkender sig deres hovedansvar
for deres børns opdragelse, udvikling
og trivsel.
Børn- og Ungepolitikken

Service
Kvalitet i anbringelsen
I forbindelse med anbringelsesreformens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2006 er
det besluttet at der skal udarbejdes kvalitetsstandarder på sagsbehandling og på
anbringelsesområdet.
Kvalitetsstandarder skal anvendes som styringsværktøj til at sikre overensstemmelse
mellem lovgivningen, de politisk fastlagte mål, den faktiske myndighedsudøvelse
og den praktiske opgaveudførelse.
Kvalitetsstandarderne skal således omfatte både information og målsætninger
vedrørende sagsbehandling og udførelse af foranstaltninger.
I Børn- og Ungeforvaltningen/Odense Kommune er det besluttet at udarbejde
kvalitetsstandarder og arbejde med såvel effektmåling og evaluering på følgende
områder:
30
• Anbringelsesområdet
• Sagsbehandlingen
• Familiehusområdet:
• Familieorienteret råd og vejledning (SL §5)
• Forebyggende foranstaltninger (SL §40.2.1 - 3).
Udarbejdelse af kvalitetsstandarder, effektmålings- og evalueringsmetoder vil
blive igangsat med henblik på at implementere metoderne i forbindelse med
anbringelsesreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2006.

Elektronisk kopi findes på www.odense.dk
Tryk: one2one, Odense
Opsætning og grafisk tilrettelæggelse: Børn– og Ungeforvaltningen, Odense Kommune
Forsidefoto: Niels Nyholm
Modelfotos: Niels Nyholm m.fl.
31