GeneralforsamlinG - ABF

i gang, når en gruppe i fællesskab skal tage
en beslutning.
For selvom en afstemning med én stemme
per person virker lige ud ad landevejen,
foregår der ifølge forsker i beslutningsteori,
Pelle Guldborg Hansen, langt mere indviklede
processer under overfladen.
de enkeltes interesser
– Et demokrati kan indrettes på mange
forskellige måder, der vil føre til forskellige
resultater.
– Det demokratiske system, man har i
en andelsboligforening, bør være indrettet
til at tjene foreningens interesser som
institution, fortæller Pelle Guldborg
Hansen.
Efter at boligpriserne er steget, er mange
andelshavere begyndt at stemme ud fra,
hvad der er mest økonomisk fordelagtigt
for dem. Det kan være, at de stemmer nej
til et nyt tag, fordi det vil gøre andelen
dyrere og dermed sværere at sælge, og på
lang sigt kan den slags prioriteringer blive
et problem for andelsboligforeningerne.
– Folk stemmer på baggrund af de interesser,
de har, og hvis de ikke skal blive
ved med at bo i andelsboligforeningen, så
vil de blive ved med at pleje deres kortsigtede
interesser. Det kan føre til misligholdelse
af andelen, fortæller forskeren.
– Det kræver en form for idealisme, at
man identificerer sin andelsboligforening
som en værdi, der strækker sig ud over
ens egen økonomiske interesse.
Derudover bør man sikre, at alle
bliver hørt.
– Der er et begreb, der hedder ’firstmover-effects’.
Det betyder, at den, der
først får ordet, kommer til at sætte dagsordenen
for, hvad der egentlig stemmes om,
fortæller Pelle Guldborg Hansen.
fakta
det er på andelsboligforeningens
årlige generalforsamling,
at beboerne i
fællesskab stemmer ja eller
nej til alt fra foreningens
regnskab til valg af bestyrelsesmedlemmer.
tema
generalforsamlingen er også
din mulighed for at møde bestyrelsen
og andre naboer,
at udveksle synspunkter og
skabe debat, så i som beboere
i fællesskab får taget de
rigtige beslutninger.
– Derfor er det vigtig at sætte et system
op, der sikrer, at alle, der har noget at
byde på, får taletid. Det kan i princippet
gøres ved at ’lade hatten gå rundt’. På den
måde får alle mulighed for at byde ind.
Og når man kun har én stemme, har
man tendens til at stemme for det, som
har mest sandsynlighed for at blive til noget,
nemlig de brede, populære meninger.
– Et demokrati er ikke sikret ved, at
hver person stemmer. Demokratiet bliver
sikret ved, at valgsystemet er indrettet til
at varetage institutionens interesser, ikke
blot den enkeltes, fortæller Pelle Guldborg
Hansen og understreger igen den
vigtigste pointe:
”Folk stemmer strategisk.” n
abf-rep.dk
17