DA GADELYSET FORSVANDT - ABF

mEdlEmsBlAd For AndElshAvErE 

nyt 

TEmA 

DA GADELYSET 

FORSVANDT 

FoKUs 

Skraldet flyder 

nr. 1 FEBrUAr 2013 

AndElslIv 

BAG OM En ildsjæl

leder 

Find jer ikke 

i hvad som helst 

I andelsboligforeningernes bestyrelser er der 

mange ildsjæle, som lægger rigtig mange 

kræfter i deres arbejde og hver dag kæmper for 

at gøre foreningen til et godt sted at bo. Det er 

dejligt. 

Årvågne bestyrelser er nemlig altafgørende 

- både for den enkelte forening og for ABF som 

organisation. ABF har brug for at have repræsentanter 

’derude’, som mærker hverdagen på 

egen krop, og er villige til at dele deres viden 

og erfaringer med os andre. 

Krisetid betyder, at både offentlige myndigheder 

og private virksomheder har ekstra fokus 

på at holde udgifterne nede, og det kan vi nemt 

komme til at betale prisen for, fordi virksomheder 

og kommuner forsøger at læsse udgifter 

over på foreningerne. 

I dette nummer af ABFnyt kan du blandt 

andet læse om, hvordan nogle andelshavere 

i Holstebro pludselig fik ’foræret’ udgiften til 

nye målerskabe til deres gadebelysning af kommunen, 

og hvordan Københavns Kommune 

tvinger en række andelsboligforeninger til at 

betale overpris for den kommunale fortovsrenholdelse. 

Det er ikke i orden, men heldigvis 

er det også eksempler på sager, som kvikke 

andelsboligforeninger har taget op og fået sat 

på den lokale dagsorden. Det, synes jeg, er flot. 

Det er sådan, man gør en forskel for sig selv – 

og os andre. 

Historierne viser samtidig, at der er brug for 

at stå sammen. At vi har brug for hinanden og 

Hans Erik Lund 

LandsFormand 

mEdlEmsBlAd For AndElsBolIgForEnIngErnEs FællEsrEPræsEnTATIon 

Nr. 1, FEBrUAr 2013 

UdgivEt AF ABFNyt ApS 

ForSidEN: ANdElShAvErE 

FrA holStEBro 

FotogrAF: rEd StAr 

ABF's sEKrETArIAT & 

mEdlEmsrådgIvnIng 

vEStEr FArimAgSgAdE 1, 8. SAl 

1606 KøBENhAvN v 

tElEFoN: 33 86 28 30 

www.ABF-rEp.dK 

ABF@ABF-rEp.dK 

mEdlEmsrådgIvnIng 

mAN. - FrE. 9.00 - 14.00 

tElEFoN: 33 86 28 30 

rEdAKTIon 

JAN hANSEN (ANSvArShAvENdE) 

liSE ClEmmENSEN (rEdAKtør) 

liNE Kold 

Historierne viser samtidig, at der 

er brug for at stå sammen. at vi 

har brug for hinanden og brug for 

en fælles organisation, som kan 

støtte op og forstærke medlemmernes 

råb om hjælp. 

brug for en fælles organisation, som kan støtte 

op og forstærke medlemmernes råb om hjælp. 

ABF er jeres organisation, og sammen med 

jer vil vi rigtig gerne råbe op, når I oplever, at 

en virksomhed, kommunen eller andre offentlige 

myndigheder ikke lytter. Så brug hinanden 

– og udnyt fordelen ved at stå sammen i en 

fælles organisation. 

I nogle tilfælde er dialog desværre ikke nok, 

og derfor kan det være nødvendigt at få professionel 

hjælp fra en advokat men retssagen 

er sidste udvej. For der er ingen tvivl om, at 

dialog er meget bedre end en retssag og giver 

bedre løsninger og større tilfredshed hos begge 

parter. 

Uanset om dialog eller retssag er det rigtige 

valg for jeres forening, så gælder det om at 

være opmærksom og reagere på de ting, der 

støder jer. Find jer ikke i hvad som helst! n 

lAYoUT: roBErt hArEN 

ProdUKTIon: dAtAgrAF 

læs FoKUs s. 4 og TEmA s. 10-17 

AnnoncEr: EKStrömS 

ANNoNCE SErviCE: 

CArStEN EKStröm 

tElEFoN: 44 44 77 47 

ABFNyt@ANNoNCE-SErviCE.dK 

EFtErtryK AF ArtiKlEr 

og BillEdEr i ABFNyt 

må KUN FiNdE StEd EFtEr 

ForUdgåENdE AFtAlE. 

KoNtrollErEt AF 

FAgprESSENS mEdiE KoNtrol 

oplAg 93.669 

For pEriodEN 

1. JUli 2011 - 

30. JUNi 2012 

NORDISK MILJØMÆRKNING 

541 Tryksag 166

10 

Til kamp mod urimelige udgifter 

/ Når lygterNe tæNdes / ANdelshAvere fik tjek 

på eNergieN / retteNs vej til lAvere reNte 

4 Byens BeskidTe forTove 

6 korT nyT 

8 når hverdagen skal fungere 

10 Til kamp mod urimelige udgifTer 

12 når lygTerne Tændes 

14 andelshavere fik Tjek på energien 

16 reTTens vej Til lavere renTe 

18 aBfnyT 

20 kalender 

22 spørg eksperTen 

24 god økonomi, åBenhed og fællesskaB 

26 love & regler 

28 navneleg 

30 krydsord 

4 fokus 

ByENS BESKidtE FortovE 

22 

spørg eksperten 

UdEArEAlEr 

24 

andelsliv 

BAg om EN ildSJæl 

nY sErIE 

www.abf-rep.dk 

3

fokus 

Københavns kommune 

har overtaget renholdelse 

af fortove mod betaling, 

men mange andelsboligforeninger 

oplever stor 

forskel mellem pris og 

kvalitet. 

”Ren By - et fælles ansvar”. Københavns 

Kommune har en vision. Byen skal være 

den reneste hovedstad i Europa senest i 

2015, og for at nå i mål har kommunen besluttet 

at overtage renholdelsen af en lang 

række fortove. 

– Ideen er fin, men problemet er, at 

kvaliteten af renholdelsen er for ringe og 

mange af vores medlemsforeninger føler sig 

bondefanget af en meget dyr ordning, som 

de er tvunget ind i, siger ABF’s direktør Jan 

Hansen. 

Utilfredsstillende ordning 

I en undersøgelse foretaget af ABF viser 

det sig, at langt de fleste andelsboligforeninger 

synes, at kommunens ordning er 

utilfredsstillende, fordi pris og kvalitet ikke 

hænger sammen. Faktisk er der kun to ud 

af 43 foreninger, som synes, at kommunens 

ordning er rimelig. 

De fleste steder oplever foreningerne, at 

der ikke bliver gjort rent ofte nok, og når 

der så endelig gør, er kvaliteten af rengøringen 

så ringe, at der stadig ligger affald på 

fortovet, efter kommunen har gjort rent. Det 

er særligt omkring cykler og kælderskakte, 

at der ligger papir, cigaretskod og lign., 

hvilket betyder, at bestyrelsen selv må ud 

med kost og spand eller betale en vicevært 

for at samle skrald op. 

– Det er ikke rimeligt at pålægge 

foreningerne en stor ekstraudgift, uden 

4 ABFnyt 1 - 2013 

at de reelt får noget for pengene, siger Jan 

Hansen. 

Møde med kommunen 

På baggrund af undersøgelsen og gentagne 

henvendelser fra medlemsforeninger 

afholdt ABF i efteråret 2012 et møde med 

Københavns Kommune om problemerne 

med ordningen. 

– Der var heldigvis stor lydhørhed fra 

borgmesterens side, og jeg håber, at vi gennem 

dialog med forvaltningen kan finde 

en løsning, så ordningen kan leve op til 

formålet. Foreningerne skal ikke betale for 

en ydelse, der reelt ikke bidrager til at gøre 

gaderne renere, siger Jan Hansen. 

TEKsT liNe kOld FoTo COlOUrBOX 

Byens beskidte fortove 

Københavns kommune har overtaget renholdelse af fortove mod betaling, men mange 

andelsboligforeninger oplever stor forskel mellem pris og kvalitet. 

Områdechef i Center for Renhold, Kim 

Hjerrild, bekræfter, at kommunen nu arbejder 

med at forbedre ordningen. 

– Vi arbejder med at udvikle og forbedre 

fortovsordningen, så vi opnår et bedre 

forhold mellem pris og kvalitet. Blandt 

andet er vi ved at forny vores materiel, og 

sideløbende med det er vi ved at reducere 

de administrative omkostninger, der er 

forbundet med ordningen. Derfor er det 

vores forventning, at vi fra 2013 kan tilbyde 

en bedre og gradvis også billigere fortovsrenholdelse, 

siger Kim Hjerrild. 

Den melding er Jan Hansen glad for, da 

ABF’s undersøgelse viser, at foreningerne 

er villige til at betale for en renholdelses-

ordning, men at det selvfølgelig kræver 

sammenhæng mellem renholdelsesniveau 

og omkostninger. n 

FAKTA OM OrdNiNgeN 

i 2010 besluttede Københavns Kommune 

at overtage al renholdelse af en lang 

række gader og veje mod betaling fra 

boligforeningerne. de gader, som er med 

i ordningen, er delt op i A- og B-gader ud 

fra affaldsbelastningen. 

Afgiften for 2012 pr. m2 fortov: 

A-gader kr. 138,34 ekskl. moms 

B-gader kr. 104,36 ekskl. moms 

Skidt og visne 

blade hober sig op 

TEKsT MAjkeN s. eliAseN 

Dyr og dårlig renholdelse af andelsboligforeningens 

fortove fik formanden for A/B Gothersgade 

150-Bartholinsgade 1 til at gå til kamp mod Københavns 

Kommune. 

Gothersgade er en af de store færdselsårer 

i det indre København, 

men mængden af affald er større på 

den lille sidegade Bartholinsgade, 

der snor sig langs Skt. Andreas 

Kirke og muren ind til det gamle 

kommunehospital. Her er ikke særlig 

meget trafik, til gengæld er der 

meget skrald. 

– Jeg tror, at det har noget med 

centrifugalkraften at gøre: Det 

blæser, og så samler det sig nede 

i hjørnet, forklarer Mona Venlov, 

der er formand for A/B Gothersgade 

150-Bartholinsgade 1 og fra sin 

lejlighed har udsigt til den del af 

gaden, hvor skidt og visne blade 

hober sig op. 

En dyr løsning 

Siden Københavns Kommune i 

2010 besluttede at overtage renholdelsen 

af gaden har foreningen 

lidt under store mængder skrald og 

visne blade på fortovet. 

Inden Københavns Kommune 

overtog renholdelsen, stod foreningens 

vicevært for at fjerne affald 

og ukrudt, tømme lyskasser samt 

lægge grus ud og skovle sne om 

vinteren. En service, der sammen 

med de øvrige viceværtforpligtelser 

kostede foreningen 60.000 kr. 

om året. Bestyrelsen regnede med, 

at beløbet kunne nedsættes, når 

kommunen overtog opgaven med at 

renholde fortovene. For det skulle 

de have 25.000 kr. om året. 

Et år efter at kommunen havde 

overtaget renholdelsen, henvendte 

viceværten sig til bestyrelsen og 

bad om at få hævet sin nedsatte 

løn, da han alligevel lavede alt arbejdet. 

Derfor valgte Mona Venlov 

at klage til kommunen. 

Nødt til at klage 

Mona Venlov henvendte sig til 

Københavns Kommune og klagede 

over den manglende renholdelse 

af deres gade og mangel på skraldespande. 

Svaret fra kommunen 

overraskede hende. 

– De sagde, at vi bare kunne 

ringe efter dem, når vi syntes, at de 

skulle komme. Men med en pris 

på 25.000 kr. om året, mener jeg, at 

kommunen selv bør holde øje med 

gaden og i det hele taget udføre flere 

arbejdsopgaver end blot at samle 

lidt papir op, siger Mona Venlov. 

– når vi andre ikke passer vores 

arbejde, så bliver vi fyret. Men foreningen 

kan ikke fyre kommunen, 

så derfor valgte Mona Venlov at gå 

til ABF for at få hjælp til at ”løfte i 

flok” mod kommunen. 

– Vores krav er, at kommunen 

tager ansvaret for al renholdelse 

eller giver os lov til selv at sørge 

for renholdelsen, siger hun og 

opfordrer alle berørte foreninger til 

at tage sagen op med kommunen. 

For som Mona Venlov påpeger: 

– Kommunen skal da leve op til sit 

slogan: ”REn By”. n 

fokus 


5

kort nytI ældre 

Dom i sag 

om valuarvurdering 

Højesteret har den 18. januar 2013 afsagt dom i en 

overprissag. 

Dommen fastslår, at får en andelsboligforening udarbejdet 

en ny valuarvurdering mellem to generalforsamlinger, 

som er væsentligt lavere end den forrige 

vurdering, skal andelsværdien reguleres. 

Det gælder hvis en overdragelse finder sted, inden foreningen 

har vedtaget en ny andelsværdi på generalforsamlingen. 

Valuarvurderingen sidestilles således i den 

sammenhæng med den offentlige ejendomsvurdering. 

Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen ved godkendelse af 

en overdragelse sikrer sig, at der er taget højde for den 

nye valuarvurdering, så prisen ikke overstiger, hvad 

der lovligt kan opkræves efter andelsboligforeningslovens 

maksimalprisbestemmelse. 

Læs mere på 

www.ABF-rep.dk > nyheder (21.01.13) 

Naborøg 

nej tak 

etageejendomme kan der være andelshavere, som er generet 

af naboens tobaksrøg. 

Statens Byggeforskningsinstitut står bag et forskningsprojekt, som 

viser, at luftrensere er effektive til at fjerne gener fra tobaksrøg. 

Ifølge projektet er det vigtigt, at der er den nødvendige ventilation i 

lejligheden for at opnå en bedring. 

Ifølge forsøgene bag projektet kan en luftrenser reducere tobaksrøgen 

med 60-70%. 

Resultaterne fra forskningsprojektet er samlet i rapporten ”naborøg 

- afværgeløsninger”. 

Læs mere på 

www.ABF-rep.dk > Lov og FAktA > 

Øvrige emner > rØggener 

Når ungerne flyver 

fra reden 

Ideen med en andelsboligforening er, at det er de mennesker, der bor 

i ejendommen, der ejer og driver foreningen i fællesskab. Det giver 

ejerskabsfølelse for det sted, hvor man bor. 

Mange forældre vil gerne hjælpe deres børn med at finde den første 

bolig, når de flytter hjemmefra. 

En andelsbolig er et oplagt valg og forældrefinansiering kan være en 

økonomisk løsning, hvis barnet ikke har penge til indskuddet. 

Samtidig bliver barnet andelshaver, hvilket er en fordel for fællesskabet 

i modsætning til et forældrekøb, hvor børnene blot er lejere. 

På ABF’s hjemmeside kan du læse mere om fordelene ved forældrefinansiering 

og downloade en formular, som kan bruges til at udarbejde 

et gældsbrev. 

Læs mere på 


SALg AF AndeLSBoLig > 

ForæLdreFinAnSiering 

flygter

når hjælpen 

er nær 

happytown.dk er en hjemmeside, hvor man kan søge hjælp til at 

få løst nogle af de opgaver, der knytter sig til hus og have – og til 

familien. 

her kan du finde et lokalt firma til at løse nogle af opgaverne - fx 

en gartner, et rengøringsselskab, en barnepige eller en vinduespudser, 

eller ved aktivt at bruge lokalsamfundet og hjælpe hinanden 

med de opgaver, hvor man kan træde til og gøre en forskel. 

måske vil naboens pige gerne være babysitter for en aften, eller 

måske vil naboen på den næste vej gerne tjene en skilling på at 

klippe hækken eller slå græsset! 

Læs mere på 

www.hAppytown.dk 

Fokus på skimmelsvamp 

en række offentlige institutioner er gået sammen om at sætte fokus på 

skimmelsvamp i hjemmet. 

på hjemmesiden www.skimmel.dk kan du læse om fugtproblemer samt 

få generelle retningslinjer og gode råd om, hvordan man undgår og fjerner 

skimmelsvamp i hjemmet. 

du kan også se film om bekæmpelse af skimmelsvamp. 

Værdi af renteswap 

indgår i andelsværdien 

højesteret har afsagt dom i en sag, som stadfæster den praksis, der 

hidtil har været anbefalet til beregning af andelsværdien i foreninger, 

som har renteswaplån. dommen er derfor en blåstempling 

af Erhvervs- og Byggestyrelses vejledende udtalelse fra 2010. 

dommen fastslår, at renteswappen skal opgøres på samme måde 

som foreningens prioritetsgæld og medtages til markedsværdi, når 

andelsværdien beregnes. det gælder dog kun, hvis foreningen anvender 

en valuarvurdering eller den offentlige vurdering som grundlag 

for andelsværdiberegningen. 

ABF vil i den kommende tid udarbejde informationsmateriale, 

som foreningerne kan uddele til banker, 

advokater og potentielle købere, der har behov for 

at vide, hvad det reelt vil sige at købe en andel i en 

andelsboligforening med renteswap. 

Læs mere på 


LINDEVANGS ALLÉ 6, 4 SAL 

2000 FREDERIKSBERG 

TLF: 33 31 33 31 

FAX: 33 23 28 40 

E-MAIL: O@ABILDHAUGE.DK 

WWW.ABILDHAUGE.DK 

Læs mere på 

www.SkimmeL.dk 


7

medlemstilbud 

Når hverdagen 

skal fungere 


Din andel - vores kompetencer 

Salgsaftaler, rykkerbreve og husorden. ABF’s standarddokumenter 

er en værktøjskasse, som skaber 

trygge rammer for både andelshavere og bestyrelse. 

Og de er gratis at downloade. 

tid er ofte en mangelvare. Bestyrelsen 

kan derfor spare både tid og kræfter ved 

at bruge ABF’s standarddokumenter. Det 

er en række skabeloner, der kan bruges til 

nogle af de mange forskellige administrative 

opgaver, som bestyrelsen står over for 

hver dag. 

Styr på juraen 

For bestyrelsen er det vigtigt, at der ikke 

begås juridiske fejl i forbindelse med den 

daglige drift. I den forbindelse er ét af de 

tidskrævende områder, som kan være 

svært at overskue, overdragelse (salg) af en 

andelsbolig. 

ABF har derfor sammensat en salgsmappe 

med de vigtigste dokumenter, så 

bestyrelsen er ’klædt bedst muligt på’ til 

at varetage overdragelser uanset, om det er 

med eller uden brug af ejendomsmægler. 

ABF’s overdragelsesaftale med en 

tilhørende procedurebeskrivelse kan spare 

bestyrelsen for mange timer. Kombineret 

med salgsmappen, der indeholder de dokumenter, 

som skal bruges ved en overdragelse, 

er det administrative arbejde gjort så 

overskueligt som muligt. 

Vedligeholdelse 

Et andet område, som er vigtigt for bestyrelsen 

at have styr på, er drift og vedligeholdelse. 

Det er en god idé at samle de 

mange drifts- og vedligeholdelsesopgaver i 

ét dokument, når fx facaden skal renoveres 

eller vinduerne udskiftes. 

I det dokument har bestyrelsen overblik 

over, hvornår de enkelte projekter skal 

sættes i gang, ligesom den bedre kan styre 

den økonomiske side af arbejdet. 

til det formål har ABF bedt et arkitektfirma 

om at udarbejde et eksempel på en 

drifts- og vedligeholdelsesplan. 

Planen tager udgangspunkt i ’Vejledning 

nr. 217 om bygningsdrift 1990’ fra den 

daværende Bygge- og Boligstyrelse. Planen 

er et solidt fundament til at skabe overblik 

over kommende års vedligeholdelsesprojekter 

i foreningen og har en tilhørende 

budgetoversigt. 

Fokus på fogedretten 

Er der problemer med fx betaling af boligafgift, 

kan bestyrelsen anvende ABF’s 

rykkerprocedure. Proceduren beskriver, 

Andelsboligforeningernes 

Fællesrepræsentation 

Vester Farimagsgade 1, 8. sal 

Postboks 239 

1501 København V 

Tlf. 33 86 28 30 

abf@abf-rep.dk 


TEKsT lise CleMMeNseN 

S T A N D A R D D O K U M E N T U D A R B E J D E T O G U D G I V E T 1 / 2 0 1 0 A F A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E R N E S F Æ L L E S R E P Æ S E N T A T I O N C 2 2 1 

Andelsboligforeningern 

Regler for behandling af voldgifts 

§ 1 

Nærværende regler finder anvendelse, hvor parterne har aftalt, at tvist 

om fastsættelse af prisen for forbedringer, inventar og løsøre ved over 

dragelse af en andelsbolig, skal afgøres ved voldgift efter de af ABF 

fastsatte regler. 

§ 2 

Begæring om nedsættelse af voldgiftsret indgives af sagens parter eller 

en af disse til ABF’s sekretariat. 

Begæringen skal være skriftlig og angive, hvad tvisten drejer sig om. 

Begæringen skal være vedlagt den mellem parterne indgåede aftale 

om voldgift. 

§ 3 

Voldgiftsretten består normalt af én voldgiftsmand, der skal være arkitekt 

med erfaring i fastsættelse af priser for andelsboliger. 

Voldgiftsmanden udpeges af ABF. 

Såfremt parterne er enige derom, er hver af parterne berettiget til 

at udpege yderligere et medlem af voldgiftsretten. Såfremt en af parterne 

ikke senest 14 dage efter at være opfordret dertil har udpeget 

sin voldgiftsmand, udpeges også denne voldgiftsmand af ABF. Såfremt 

voldgiftsretten i henhold til nærværende stk. tiltrædes af partsudpegede 

voldgiftsmænd, fungerer den af ABF udpegede voldgiftsmand 

som opmand. 

Meddelelse om udpegelse af voldgiftsmænd skal omgående tilstilles 

sagens parter, der skal fremkomme med eventuelle indsigelser mod 

et medlems habilitet senest 14 dage efter, at meddelelse om valget er 

kommet frem til den pågældende. 

Hver af parterne har pligt til at indbetale depositum eller stille 

anden betryggende sikkerhed for de omkostninger, som efter voldgiftsrettens 

skøn vil være forbundet med voldgiftssagen. Sikkerhedsstillelsen 

påhviler parterne med lige store andele hver. 

§ 4 

Såfremt begæringen ikke angiver klagerens påstand og de grunde, 

hvorpå påstanden støttes, skal klageren fremkomme med klageskrift 

inden en af voldgiftsretten fastsat frist på normalt højst 14 dage. 

Klageskriftet skal indeholde klagerens påstand vedrørende prisfastsættelse, 

specificeret på de enkelte forbedringer og inventar eller løsøregenstande 

i overensstemmelse med andelsboligforeningslovens krav til 

specifikation ved overdragelse. Klageskriftet skal endvidere indeholde 

en angivelse af klagernes begrundelse for de nedlagte påstande. 

Efter klageskriftet er modtaget - eller såfremt tilsvarende oplysninger 

er indeholdt i begæringen - efter at voldgiftsretten er udpeget, 

opfordres indklagede til at fremkomme med svarskrift inden en af 

voldgiftsretten fastsat frist, på normalt ikke over 14 dage. Svarskriftet 

til at give personligt møde under den mundtlige forhandling for at 

afgive forklaring om nærmere angivne punkter. Såfremt en sådan 

h 

v 

b 

o 

skal indeholde indklagedes påstande og være specificeret og begrun- k 

det efter samme retningslinier som klageskrift. 

ti 

§ 5 

Voldgiftsretten kan opfordre hver af parterne til at fremkomme med m 

oplysninger og dokumentationer, som er af betydning for sagen samt ek 

BO 

FEJL OG SKADER 

Det er mellem parterne aftalt, at eventu 

for forbedringer, inventar og løsøre i an 

VAND OG SANITET 

skal afgøres ved voldgift efter ovenståen 

BRÆNDSEL 

den / 20 , den / 2 

(køber) (sælger) 

An 

inst 

Kons 

Toilet 

afløbe 

Brænds 

brændse 

STØJ Brug af ra 

tagen til d 

til kl. 8.00. 

Boremaskine 

foreningen, 

DYR Det er forbudt 

hund, kat og a 

Det er ikke tilla 

fodre vilde fugle 

BRUG AF FÆLLES 

SKADER Skade på ejendom 

AFFALD Affald, ud over den 

andelshaver for egen 

fald. 

BENYTTELSE AF Det til boligen hørende 

FÆLLESRUM & ren. Generalforsamling 

FACILITETER kenes højde i foreningen 

Andelshaverne er beretti 

med bestyrelsen. Fælleshu 

nøgle skal leveres tilbage 

Brug af musikanlæg ved fe 

havere i foreningen. 

LEG Leg og ophold på fællesarea 

havere og ikke efter mørkets 

A B F . V E S T E R F A R I M A G S G A D E 1 , 8 . . P O S T B O K S 2 3 9 

S T A N D A R D D O K U M E N T U D A R B E J D E T O G U D G I V E T 1 / 2 0 1 0 A F A N D E L S B O L I G F O R E N I N G E R N E S F Æ L L E S R E P Æ S E N T A T I O N C 3 5 1 

ABF - designmanual 2010 1 

Standarddokumenter 

for and 

A B F . V E S T E R F A R I M A G S G A D E 1 , 8 . . P O S T B O K S 2 

hvordan en rykkerskrivelse og en eventuel 

eksklusionsmeddelelse skal udformes, så 

eksklusionen ikke bliver afvist af Fogedretten. 

ABF har desuden udarbejdet en skabelon 

til husorden for både etagebyggeri og 

tæt-lav bebyggelse, som kommer bredt omkring 

de mest almindelige bestemmelser. 

Download standarddokumenter 

på 

www.ABF-rep.dk > 

StAndArddokumenter 

Køb bestyrelsesansvarsforsikring 

på 

www.ABF-rep.dk > medLemSkAB > 

ForSikringer gennem ABF

es Fællesrepræsentation 

sager om priser for forbedringer m.v. 

opfordring ikke efterkommes af en part, kan voldgiftsretten lægge 

modpartens oplysninger og dokumentationer samt forklaringer til 

- grund eller basere afgørelsen på en forudsætning om faktiske omstændigheder, 

herunder om anskaffelsestidspunkter og anskaffelsespriser, 

fastlagt af voldgiftsretten efter skøn. 

§ 6 

Med mindre det på forhånd må anses at være uden betydning, foretages 

i forbindelse med sagens behandling besigtigelse. Besigtigelse 

foretages normalt først efter, at klageskrift og svarskrift er fremkommet. 

Besigtigelse indkaldes af voldgiftsretten. 

Parterne er efter besigtigelse berettiget til at fremkomme med yderligere 

processkrifter. 

Voldgiftssagen afsluttes normalt uden mundtlig forhandling, men 

hver af parterne er berettiget til at forlange mundtlig forhandling. 

§ 7 

Voldgiftsretten fører protokol over besigtigelse og andre møder i voldgiftsretten. 

Protokollater skal angive tid og sted for mødet, samt hvem 

der har været til stede, og hvad der er passeret under mødet. 

§ 8 

Når sagens forberedelse er afsluttet, normalt efter besigtigelse eller 

eventuelt efter yderligere skriftveksling eller mundtlig forhandling, 

optages sagen til kendelse, der afsiges senest 3 uger efter, at sagen 

er optaget. Kendelsen skal være skriftlig og angive voldgiftsrettens 

resultat på de enkelte punkter, hvorom der har været tvist mellem 

parterne. Kendelsen skal desuden angive voldgiftsrettens begrundelse 

for resultatet. Såfremt voldgiftsretten består af mere end én person, 

skal eventuelle afvigende meninger blandt rettens medlemmer angives 

i kendelsen. 

§ 9 

Kendelsen er endelig og bindende for parterne og eksegibel i medfør 

af reglerne i lov om voldgift (lov nr. 181 af 24. maj 1972 og senere 

love, der træder i stedet for denne). 

§ 10 

Voldgiftsretten tager i forbindelse med afsigelse af kendelsen stilling til 

størrelsen af de med voldgiften forbundne omkostninger, herunder 

onorar til voldgiftsrettens medlemmer. 

Voldgiftsretten tager endvidere stilling til, hvorledes omkostningerne 

ed voldgiften skal fordeles mellem parterne, herunder om én part skal 

ære samtlige omkostninger, ligesom voldgiftsretten tager stilling til, 

m den ene part skal godtgøre den anden part de omkostninger, vedommende 

har haft i forbindelse med sagen helt eller delvist. 

Voldgiftsretten skal ved fordelingen af omkostningerne tage hensyn 

l, hvem af parterne der har fået mest medhold ved afgørelsen. 

Voldgiftsrettens afgørelse af omkostningsfastsættelse og fordeling 

ed videre i henhold til nærværende paragraf er endelig, bindende og 

segibel efter samme regler som kendelsen i øvrigt. 

Husorden 

elsboligforeninger i tæt/lav bebyggelse 

LIG MED TILHØRENDE LOKALER 

delshaver skal hurtigst muligt anmelde fejl eller skader i boligen og dennes 

allationer til bestyrelsen. 

tateres der skadedyr, skal dette straks meddeles bestyrelsen. 

og vandhaner må ikke løbe. Genstande der kan forårsage tilstopning af 

t, må ikke smides i toilettet. 

el må kun anbringes på de af foreningen anviste steder. Flydende 

l skal opbevares i henhold til gældende regler. 

dio, TV, musikanlæg, musikinstrumenter m.v. skal ske under hensyne 

øvrige andelshavere i foreningen og bør undgås i tiden fra kl. 22.00 

el tvist om pris 

delsboligen beliggende 

de regler. 

0 , den / 20 

(bestyrelsen) 

. 1 5 0 1 K Ø B E H A V N V . T E L E F O N 3 3 8 6 2 8 3 0 

r m.v. kan alene benyttes under hensyntagen til andelshaverne i 

dog ikke i tiden fra kl. 20.00 til kl. 10.00. 

at holde hund, kat og andre dyr i boligen./Det er tilladt at holde 

ndre dyr i boligen. 

dt at anbringe fuglebræt ud for vinduer eller terrasse, eller at 

, katte eller andre dyr på andelsboligforeningens område. 

AREAL 

men skal straks anmeldes til bestyrelsen. 

almindelige dagrenovation, skal fjernes af den enkelte 

regning. Erhvervsandelshavere fjerner selv sit erhvervsaf- 

haveanlæg skal løbende vedligeholdes af andelshaveen 

fastsætter hækkenes højde internt i foreningen./Hækskal 

følge retningslinjerne i Hegnslovens regler. 

gede til at bruge foreningens fælleshus efter aftale 

set skal afleveres i rengjort stand og evt. udleveret 

til bestyrelsen. 

ster skal ske under hensyntagen til de øvrige andels- 

ler skal ske under hensyntagen til de øvrige andelsfrembrud. 

3 9 . 1 5 0 1 K Ø B E H A V N V . T E L E F O N 3 3 8 6 2 8 3 0 

Vend! 

ARKITEKTFIRMAET YDER TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE BL.A: 

• tag og tagterrasser 

• facader, vinduer og altaner 

• badeværelser 

• trapper 

• gårdanlæg 

• tilstandsrapporter og vurderinger af andelsboliger 

ARKITEKTFIRMAET FRIBORG OG LASSEN A/S • VESTERBROGADE 124B • 1620 KBH V 

Tlf: 33 25 44 00 • Fax: 33 25 44 05 • post@friborg-lassen.dk • www.friborg-lassen.dk 

VI KOMMER 

HJEM TIL DIG 

MED PRØVER 

OG ET GODT 

TILBUD 

Danmarks eneste 

landsdækkende kæde 

- Din garanti for 

tryghed og kvalitet 

NYT 

KØKKEN 

NYT KØKKEN 

Skift kun lågerne og evt. nye skuffer eller bordplader! 

PÅ KUN 1 DAG 

Bestil nu! 

Få monteringen 

til kun 1000 kr. 

GRATIS 

HJEMME- 

BESØG OG 

TILBUD 

RENOVERING 

KØKKEN · BAD · GARDEROBE 

Skift kun lågerne og 

evt. skuffer, bordplader 

og dit køkken bliver 

som nyt 

FØR 

Ring til 

Harry Brogaard EFTER 

40 16 42 68 

Køkken FIND DIN LOKALE Jeg kommer O.K. EKSPERT hjem til 

dig med prøver og et 

PÅ Bad WWW.OKKR.DK 

godt tilbud. Find 

Garderobe ELLER RING 

30121314 

også inspiration på 


www.okkr.dk 

9

tema 


TEKsT lise CleMMeNseN FoTo COlOUrBOX 

øKoNomiSKE KoNSEKvENSEr 

Offentlige myndigheder og private virksomheder fastsætter de aftaler, som en andelsboligforening 

skal indrette sig efter. Aftalerne kan ofte have økonomiske konsekvenser for 

foreningen. ABFnyt stiller skarpt på vigtigheden af, at bestyrelsen forholder sig kritisk til 

de aftaler, som foreningen skal efterleve. 

Til kamp mod 

urimelige udgifter 

Andelsboligforeninger har flere muligheder for at reagere, når kommuner og private virksomheder 

pålægger foreningerne urimelige udgifter. ABFnyt har talt med eksperter, der beskriver retssagen 

og dialogen, som en del af bestyrelsens værktøjskasse. 

I Holstebro har andelsboligforeninger i 

fællesskab opnået bedre vilkår for betaling 

af gadebelysning. I Sønderborg opdagede 

en andelshaver, at foreningen ikke 

fik tilbudt det energitjek, som alle andre 

fik, og i Albertslund har en andelsboligforening 

vundet en retssag om ulovlige 

gebyrer på deres banklån. 

Bestyrelser får i stigende grad kontakt 

til offentlige myndigheder og private 

virksomheder, når den daglige drift skal 

varetages. Og det kan være en udfordring. 

Hvor skoen trykker 

At lytte til borgerne og dermed de 

andelsboligforeninger, som føler, at de 

bliver uretfærdigt behandlet, er med til 

at skabe større legitimitet af de beslutninger, 

som kommuner pålægger borgerne. 

Kasper Møller Hansen er professor ved 

Institut for Statskundskab på Københavns 

Universitet og forsker i borgerinddragelse. 

Han mener, at kommunerne er blevet 

langt bedre til at inddrage borgerne, og 

det skal bestyrelser i andelsboligforeninger 

benytte sig af. 

– Hvis du som andelsboligforening 

bliver hørt undervejs i en proces, så er 

sandsynligheden for, at du bedre forstår, 

hvorfor der skal spares penge, større. 

Det skaber mere tilfredse borgere, fordi 

de føler sig hørt og dermed bedre kan 

acceptere de beslutninger, der skal tages 

af politikerne, forklarer han. 

Politikerne er på valg 

til gengæld kræver borgerinddragelse 

også, at andelsboligforeningerne bliver 

inddraget tidligt i en proces, så den undgår 

først at blive inddraget, når beslutningerne 

reelt er vedtaget. Men bestyrelsen 

skal også tage ansvar. 

– Det gælder om at være oppe på 

mærkerne ude i foreningerne. Kontakt 

kommunen og spørg ind til, hvilke 

dagsordener, der ligger til møderne. 

Stil spørgsmål. tilbyd jeres viden om, 

hvordan I ønsker, at fx snerydningen

skal foregå, eller dagsrenovationen, siger 

Kasper Møller Hansen og fortsætter. 

– Man skal ikke glemme, at 2013 er 

kommunalt valgår, og at politikerne er 

på valg. Så i år vil politikerne være mere 

lydhøre overfor borgerne end normalt, og 

det kan bestyrelserne drage fordel af, hvis 

der er noget, som de er utilfredse med. 

Når forhandlingsbordet ikke er nok 

I modsatte ende af dialogen findes det 

civile retssystem. Det er her, at de uoverensstemmelser 

ender, som ikke kan løses 

gennem dialogen og om forhandlingsbordet. 

Ingrid thorsboe er retspræsident ved 

retten i Horsens, som er en af landets 24 

byretter. I byretterne føres der civilretslige 

sager. Hun har ikke tal på antallet 

af retssager, hvor kommunen er den ene 

part overfor en andelsboligforening. til 

gengæld er hun ikke i tvivl om, at dialog 

eller retsmægling er at foretrække frem 

for en retssag; især når uenigheden er 

mellem parter, som skal samarbejde, når 

sagen er afgjort. 

– Retssagen er den sidste station, når 

alle andre muligheder er fejlet. Men 

dialog er meget bedre end en retssag. I en 

retssag skal parterne formulere påstande 

og retten er bundet af dem. I en dialog 

eller retsmægling får 

man muligheden for at 

inddrage alle aspekter, og 

det giver bedre løsninger 

og større tilfredshed hos 

begge parter, fortæller 

Ingrid thorsboe. 

Retsmægling er bedre 

end retssag 

Gennem de seneste 10 år 

har retssystemet tilbudt 

retsmægling mellem to 

stridende parter i sager, 

som er anlagt ved en 

domstol. En dommer 

eller advokat mægler 

mellem de to parter, der 

argumenterer for deres 

sag. Målet er at finde et kompromis. netop 

retsmægling ser Ingrid thorsboe, som 

en langt bedre løsning end en retssag; 

også selv om den ene part måtte være en 

offentlig myndighed. 

– Fordelen ved en retsmægling er, at 

man med sin argumentation kan få indflydelse 

på resultatet. Det kan du ikke med 

en retssag, der er det dommeren, som 

bestemmer udfaldet. Derfor er retsmægling 

en bedre løsning end en retssag, og 

så er det langt billigere end at føre retssag, 

siger hun. 

En retssag kan dog ende med at være 

den sidste udvej, hvis man ikke kan nå til 

enighed. 

Professionel hjælp 

Advokat Søren nørgaard Sørensen fra 

advokatfirmaet HjulmandKaptain vandt 

i 2012 en retssag mod Alm. Brand Bank 

om ulovlige renteforhøjelser, som han 

førte på vegne af A/B Valnøddegården. 

Hans råd til andelsboligforeninger er at 

overveje professionel hjælp, når der skal 

indgås store kontrakter på andelsboligforeningens 

vegne. 

– I mange tilfælde ejer en andelsboligforening 

store værdier i form af fast 

ejendom. Det betyder, at en bestyrelse bør 

gøre sig nogle professionelle overvejelser 

om, hvordan man skal drive andelsboligforeningen, 

da det er store beløb, der 

er tale om, fortæller advokat Søren 

nørgaard Sørensen. 

Han finder A/B Valnøddegårdens 

sejr over 

Alm. Brand Bank 

væsentlig for andre 

andelsboligforeninger. 

– Det ville undre 

mig, hvis den her sag 

var den eneste, hvor et 

pengeinstitut uretmæssigt 

har opkrævet 

penge, siger han. 

Søren nørgaard 

Sørensen er enig med Ingrid 

thorsboe, når det 

gælder mægling frem 

tema 

for retssag. For selv om A/B Valnøddegården 

vandt sagen i byretten, bør det at 

gå rettens vej altid være den sidste udvej, 

hvis alt andet glipper. 

– Man skal undgå retssager. I første 

omgang skal man prøve at få tvisten løst 

indbyrdes ved mægling. En retssag har 

desværre den bagside, at der kun er én 

vinder og én taber, siger han. 

En årvågen bestyrelse 

Jacob Vilhelmsen er juridisk rådgiver i 

ABF’s medlemsrådgivning. Han er ikke 

i tvivl om, at der er en vigtig opgave for 

bestyrelserne i at være årvågne i forhold 

til kontrakter og offentlige udgifter, som 

bliver pålagt andelsboligforeningerne. 

– I ABF’s medlemsrådgivning får juristerne 

tit spørgsmål om kontrakter og det, 

som står med småt. Og da der samtidig 

er en tendens til at pålægge foreninger 

udgifter, som førhen lå i kommunalt regi, 

er det vigtigt, at bestyrelserne er opmærksomme, 

når de skal underskrive kontrakter 

eller stille krav, når kommunen vil 

pålægge dem nye udgifter, siger han. n 

Tilmeld dig kursus i 

Bestyrelsesansvar på 

www.ABF-rep.dk > Aktiviteter 

Tegn en bestyrelsesansvarsforsikring 

på 

www.ABF-rep.dk > medLemSkAB > 

ForSikringer gennem ABF 

Læs mere om retsmægling på 

www.domStoL.dk 

læs om A/B vAlnøddEgårdEns 

rETssAg På sIdE 16 


11

tema 

Efter aftalen med kommunen er faldet på plads, er der en enkelt af de lokale andelsboligforeninger, der har valgt helt at slukke 

for gadebelysningen. 

12 ABFnyt 1 - 2013

TEKsT MAjkeN s. eliAseN FoTo jACOB NielseN 

Når lygterne 

tændes 

I august 2012 gav Holstebro Kommune de lokale andelsboligforeninger 

besked om, at de fremover selv skulle betale for deres gadebelysning. 

Foreningerne har i dialog med kommunen, det lokale 

elselskab og den lokale ABF-kreds fundet en rimelig ordning. 

På Webersvej 54-88 i Holstebro lyser syv 

fritstående gadelygter op foran rækkehusene 

i den lokale andelsboligforening, når 

mørket falder på. 

Bestyrelsesformand nina Dalby har 

boet i foreningen siden 1997. Hun blev 

derfor meget overrasket, da hun fik et 

brev, hvori Holstebro Kommune bad 

foreningen om at betale halvdelen af 

beløbet for etablering af et målerskab til 

25.000 kr., som fremover skulle registrere 

foreningens elforbrug. 

– Da jeg læste brevet, tænkte jeg, at 

det ikke var rimeligt, at man pludseligt 

pålagde foreningen sådan en udgift. Det 

var min første reaktion, fortæller hun. 

Den næste kom få sekunder efter. 

– Så tænkte jeg: Der må være andre 

end mig, der er kritisk overfor det her 

brev, siger hun. 

nina Dalby reagerede med det samme, 

og her kommer ABF’s lokale kredsarbejde 

ind i billedet. 

Kreds Vestjylland tager affære 

Ud over at være bestyrelsesformand i 

foreningen var nina Dalby på daværende 

tidspunkt også med i kredsbestyrelsen for 

Kreds Vestjylland. En uge efter at have 

modtaget brevet fra Holstebro Kommune 

tog hun emnet op på et møde i kredsbestyrelsen. 

– Jeg mente, at det ville være en god 

idé, hvis vi indkaldte vores medlemsforeninger 

til et møde om brevet. 

Og der var opbakning til nina Dalbys 

forslag. Kredsbestyrelsen sendte derfor 

invitationer ud, og 13 af de i alt 26 kontaktede 

foreninger dukkede op. 

Den lokale kontakt mellem foreningerne 

har været med til at styrke processen 

og øge mulighederne for at opnå et godt 

resultat til gavn for alle. Kredsens tætte 

kontakt til de lokale foreninger gjorde det 

derfor nemmere at gå sammen på tværs 

af kommunen og rette henvendelse i 

fællesskab. 

Op ad bakke 

På fællesmødet blev det vedtaget, at to 

personer skulle kontakte kommunen og 

forhandle på gruppens vegne. Hovedmålet 

var at få lov til at betale forbrug pr. elmast 

i stedet for at betale et stort engangsbeløb 

for etablering af et nyt målerskab, som 

kommunen oprindeligt havde foreslået 

foreningerne. 

Sagen tager dog en lille drejning, da 

gruppen holder mødet med kommunen. 

– Det viste sig, at kommunen havde 

solgt gadebelysningen til elselskaberne 

Vestforsyningen og nOE, så de havde 

intet mandat til at forhandle, fortæller 

nina Dalby. 

De fleste kommuner ejer gadelyset og 

udliciterer driften til elselskaberne, men 

i Holstebro er det lige omvendt. Her har 

kommunen solgt gadebelysningen og 

betaler alene for driften. 

En hjælpende hånd 

til gengæld tog kommunen initiativ til at 

forhandle med elselskaberne, så foreningerne 

ikke skulle betale målerafgift. Det betød, 

at prisen for etablering af et målerskab blev 

sænket fra 25.000 kr. til 14.000 kr. 

De 7.000 kr., som hver forening skal 

betale for selve etableringen, vil med ti- 

tema 

den formentligt tjene sig ind i forhold til 

at skulle betale 2.800 kr. år efter år, som 

er den samlede pris for de syv elmaster 

i nina Dalbys forening. Andelsboligforeningerne 

får tilmed større indflydelse på 

elforbruget. 

– Vi har fået sat et skumringsrelæ på 

skabet og en timer, så vi har mulighed for 

at sige, at vi for eksempel gerne vil have 

slukket mellem kl. et og fem om natten, 

fortæller nina Dalby. 

Hun er glad for, at de nye betalingsregler 

endte med at være forholdsvis 

overskuelige for foreningen og endnu 

mere glad, fordi erfaringerne med at gå 

i dialog med kommunen via den lokale 

ABF-kredsbestyrelse har givet et nyt netværk 

blandt foreningerne i Holstebro. 

– Det har været positivt at få kontakt 

til de andre foreninger, da der er mange 

situationer, hvor vi kan have glæde af 

hinanden indenfor lokalområdet, forklarer 

hun. 

– Jo mere vi står sammen, desto stærkere 

er vi. n 

Læs mere om ABF’s 

kredse på: 

www.ABF-rep.dk > om ABF > 

orgAniSAtion > kredSe 

Læs mere om at være 

aktiv i ABF på: 

www.ABF-rep.dk > om ABF > 

At være Aktiv i ABF 


13

tema 

Andelshavere fik 

tjek på energien 


TEKsT liNe kOld FoTo leNe esthAve 

I Sønderborg Kommune kan alle private boligejere gratis få besøg af en energivejleder. Men tilbuddet 

gjaldt ikke andelshavere. Det undrede formanden for A/B Klynstoften, så hun tog affære. 

Efter flere gange at have forsøgt at gøre brug af projektZero tilbud om gratis energivejledning, har Jytte mink fra A/B Klynstoften endelig fået 

besøg af energivejleder Charlie lemtorp. 

I Sønderborg Kommune vil de gerne være 

CO2-neutrale. Rigtig gerne. Derfor har man 

sat alle sejl ind i kampen mod unødvendigt 

energifråds og iværksat en stor kampagne 

rettet mod kommunens boligejere. 

Men andelshavere var ikke omfattet af 

kampagnen. Det fandt formanden for A/B 

Klynstoften, Jytte Mink, ud af, da hun og en 

veninde var på messe på Skærtoft Mølle. 

Her havde kommunens projekt ’ProjectZero’ 

en stand med informationsmateriale. På 

standen kunne man også skrive sig op til et 

gratis besøg af en energirådgiver. 

– Det var en mærkelig situation. Min veninde, 

som ejer sin bolig, fik en masse materiale 

og blev tilbudt gratis energivejledning, 

men jeg fik at vide, at andelsboligforeninger 

ikke var med i ordningen og vi selv måtte 

betale for et energitjek, fortæller Jytte Mink. 

En dårlig begrundelse 

Begrundelsen fra ProjectZero var, at det 

ville være konkurrenceforvridende, fordi 

andelsboligforeningerne havde penge 

hensat til vedligeholdelse og derfor selv 

kunne betale for den nødvendige rådgivning. 

Det, syntes Jytte Mink, var en dårlig 

begrundelse. 

– I min forening kæmper vi for at holde 

skindet på næsen pga. dyre indekslån, 

så jeg synes ikke, det var en rimelig forklaring. 

Jeg synes i bund og grund bare, 

at der er forskelsbehandling af borgerne 

i kommunen, siger Jytte Mink. Derfor 

tog hun atter kontakt til ProjectZero, og 

gjorde opmærksom på, at hun synes, det 

er uretfærdigt. 

Kontakt til ABF 

Jytte Mink besluttede sig også for at skive 

en mail til ABF, for at høre, om ABF kunne 

hjælpe andelshaverne i Sønderborg Kommune. 

– Svaret var, at ABF gerne ville rette 

henvendelse til ProjectZero, men at jeg 

nok ikke skulle forvente, at der kom noget 

ud at det. Men det gjorde der rent faktisk, 

fortæller Jytte Mink. 

Til glæde for alle 

ProjectZero besluttede på baggrund af 

henvendelsen fra ABF, at deres tilbud også 

skulle omfatte andelshaverne i kommunen. 

– Vi havde simpelthen ikke et ordentligt 

kendskab til boligformen og slet ikke øje 

for det mulige potentiale, der ligger i at få 

andelsboligforeningerne med på vognen, 

forklarer Peter Rathje, der er direktør for 

ProjectZero. 

– Jeg er rigtigt glad for, at der er kommet 

så meget godt ud at min henvendelse. Det 

viser, at det indimellem betaler sig at råbe 

op, når man føler sig uretfærdigt behandlet, 

siger en glad Jytte Mink, der som den første 

andelshaver fik et gratis besøg af ProjectZeros 

energirådgiver. n

Spar penge på energien 

Merkur Andelskasse kan finansiere energirenovering af jeres andelsforening. 

Der kan være mange penge at spare allerede fra dag et. Lånet 

kan desuden afbetales med besparelsen, så huslejen ikke behøver at 

stige. 

I samarbejde med energiselskabet NRGi, vurderer vi, hvilke tiltag der 

bedst kan betale sig, og vi hjælper jer gennem hele forløbet. Det gør 

det nemt og overskue ligt at investere i en grønnere fremtid. 

På trods af ejendommens alder er det lykkes os at 

spare en del på miljøet ved bl.a. at efterisolere med 

tætningslister, installere solceller på taget og bruge 

regnvand i vaskeriet. 

Andreas Nygaard Madsen, bestyrelsesformand i AB Søpassagen 

Tlf.: +45 7027 2706 · www.merkur.dk · merkur@merkur.dk 

Foto: Brian Berg/Monsun

tema 


TEKsT MAjkeN s. eliAseN FoTo jACOB NielseN 

A/B valnøddegården har fået 305.902,04 kr. tilbage fra Alm. Brand Bank takket være en årvågen bestyrelse, som reagerede i tide. tilbagebetalingen 

har givet to boligafgiftsfrie måneder til valnøddegårdens 42 andelshavere.

Rettens vej 

til lavere rente 

Efter den økonomiske krise slog igennem, oplevede A/B Valnøddegården i Albertslund, at 

deres bank pludselig skruede renten op på en fast lånesats. Foreningen valgte at trække 

banken i retten – og vandt. 

– Der må være sket en fejl, tænkte Michael 

Eriksen, da andelsboligforeningens 

kasserer i 2010 meddelte ham, at bunden 

var slået ud af deres budget for betaling af 

renter til banken. 

Michael Eriksen var bestyrelsesformand, 

da A/B Valnøddegården i 2002 indgik 

en kreditaftale med Alm. Brand Bank. 

Aftalens rente var todelt og bestod dels 

af nationalbankens variable rente samt et 

fast rentetillæg på 1,5 procent. Det var det 

faste rentetillæg, som pludseligt var blevet 

forhøjet, og det viste sig hurtigt, at det 

ikke var en fejl fra bankens side. Banken 

mente, de var i deres gode ret. 

Reaktionen på bankens melding kom 

prompte: ”Det er fandeme løgn det her!” 

– Vi havde en helt klar opfattelse af, 

at det tillæg, der kom oveni, var et fast 

tillæg. Det stod der i den aftale, som vi 

havde fået udleveret og underskrevet. Det 

ville vi ikke finde os i, fortæller Michael 

Eriksen. 

To gange medhold 

A/B Valnøddegården valgte i første 

Revision · Rådgivning · Skat 

Nøglen til 

regnskabet 

– for andelsbolig- og ejerforeninger 

omgang at melde sagen til Pengeinstitutankenævnet. 

– Der faldt en afgørelse, der gav os 

medhold, men som Alm. Brand Bank 

ikke rettede sig efter, fortæller Michael 

Eriksen. 

Problemet med ankenævnet er, at 

den dømte ikke har pligt til at rette sig 

efter ankenævnets afgørelser. Andelsboligforeningen 

valgte derfor at hyre 

en advokat med speciale i bankjura til 

at føre sagen for dem i byretten, hvor 

dommen faldt ud til foreningens fordel 

i oktober 2012. 

– Det blev en fuldstændig total sejr 

for vores lille andelsboligforening, fortæller 

Michael Eriksen. 

– Banken er blevet dømt til at betale 

os 305.902,04 kr., som vi havde betalt 

for meget i renter, inklusive sagens 

omkostninger. 

Alm. Brand Bank mente, at deres 

standardbetingelser gav dem lov til at 

ændre på tillægsrenten, der i foreningens 

kontrakt blev fremstillet som en 

fast rente. 

Vi er specialister i revision, regnskabsudarbejdelse og rådgivning 

for andelsbolig- og ejerforeninger mv. Vi har en tæt kontakt til 

administratorer, advokater, penge- og realkreditinstitutter til gavn 

for vore kunder. Derfor har mere end 380 af landets andelsbolig- 

og ejerforeninger mv. valgt os som revisor for netop deres forening. 

www.n-c.dk 

tema 

– Det stod med småt i betingelser, 

som vi aldrig havde set og aldrig havde 

fået udleveret. Men selv om vi havde 

set de betingelser, var vores aftale så 

klar, at man i vores tilfælde skulle se 

bort fra det, forklarer Michael Eriksen. 

God læreproces 

Hele processen med at opdage de 

ulovlige gebyrer og kæmpe for retfærdigheden 

har været en læreproces for 

andelsboligforeningen i Albertslund. 

– Det var en enig bestyrelse, der i 

sin tid valgte at slæbe banken i retten, 

og bestyrelsen har fået 100 procent 

opbakning fra andelshaverne, fortæller 

Michael Eriksen. 

Forhåbentlig kan sejren i retssalen 

tjene som inspiration for andre andelsboligforeninger. 

– Man skal se sig grundigt for, når 

man indgår kontrakter, og man skal ikke 

finde sig i at blive dårligt behandlet af 

banker. n 

Kontakt for yderligere 

information: 

Geertje Engelholm 

Afd. leder, Revisor 

Direkte tlf.: 41 96 58 62 

E-mail: gen@n-c.dk 

Kvæsthusgade 3 · 1251 København K 

Tlf. 39 16 36 36 · Aalborg · København · Aars 


17

abf nyt 

Hvilken vej 

skal vi gå? 

Foråret står i mange foreninger i generalforsamlingens tegn. det er derfor 

tid til at planlægge det årlige møde, hvor andelshaverne beslutter, 

hvad der skal ske i foreningen det kommende år. 

på vores hjemmeside har vi samlet information om det at afholde en 

generalforsamling. du kan bl.a. læse om stemmeregler, fuldmagter og 

hvordan du, som andelshaver, kan stille forslag på en generalforsamling. 

du kan også læse om generalforsamlingen i ABF-håndbogen. 

Læs mere og køb ABF 

håndbogen 2012-13 på 

www.ABF-rep.dk > puBLikAtioner > 

ABF håndBogen 

Kom med den 

gode historie 

På redaktionen vil vi gerne skrive om de mange sjove og 

spændende aktiviteter og initiativer, der sættes i gang i 

foreningerne - fx et loppemarkedet, en filmaften eller en ny 

måde at genanvende regnvand på. 

Har du en god idé eller historie til en artikel, så send en mail 

til redaktionen på abf@abf-rep.dk. 

Deadline for redaktionelt stof til ABFnyt 2013 er: 

1. marts 2013 - modtages i uge 18 

1. juli 2013 - modtages i uge 35 

1. oktober 2013 - modtages i uge 46. 

tEMa 

MagasinEt fOr andElshaVErE 

RENTEKRIG 

andElsliV 

Bogbytteri 

nyt 

nr. 4 nOVEMBEr 2012 

Værdier 

på spil 

ABF har udviklet et sæt værdikort, der kan hjælpe 

foreningen i gang med at diskutere værdier. Et værdigrundlag 

er med til at synliggøre de værdier, som 

netop jeres forening er kendetegnet ved. 

du kan vælge at modtage ét gratis sæt værdikort 

med posten eller du kan downloade ABF’s værdikort 

på vores hjemmeside, hvor du også finder en vejledning 

til processen. 

Download værdikort på 


Øvrige emner > værdigrundLAg 

ABF sætter fodaftryk 

på fremtidens energirenovering 

Klima-, Energi- og Bygningsminister martin lidegaard (r) har inviteret ABF 

og en bred gruppe af interessenter til at indgå i et netværk om energirenovering. 

Netværksgruppens formål er at udvikle og beskrive forslag til 

initiativer til energirenovering af blandt andet andelsboliger. 

Netværkets arbejde skal indgå i regeringens energirenoveringsstrategi, 

som forventes fremlagt i 2013/2014. Strategien vil udgøre et væsentligt 

pejlemærke for den bygningsrenovering, der skal ske af den danske bygningsmasse 

(herunder af andelsboligerne) frem til 2050. 

maj 2013 afleverer netværket et initiativkatalog til 

ministeren om, hvordan fremtidens energirenovering 

i danmark bør se ud. 

Læs mere på 

www.ABF-rep.dk > nyheder (13.11.12)

Synliggør jeres 

forening gennem ABF 

ABF er delt op i elleve lokale kredse, som har 

deres egen underside på abf-rep.dk. 

Har jeres forening en hjemmeside, er det muligt 

at få et link på ABF’s hjemmeside under 

den kreds, som I tilhører. 

Et link kan skabe større synlighed af jeres 

forening; fx i forbindelse med et salg eller 

det kan være med til at skabe lokale netværk, 

som kan bruges til erfaringsudveksling. 

Læs mere på 

www.ABF-rep.dk > orgAniSAtion > 

kredSe 

Foreningens bog 

ABF har udarbejdet ’Foreningens bog’, hvor I kan samle viden om foreningen, 

så alle andelshavere har nem og ubesværet adgang til vigtige informationer. 

’Bogen’ kan derudover bruges i forbindelse med salg, når potentielle 

købere ønsker information om foreningen. 

’Foreningens bog’ er en skrivbar PDF-fil, som bestyrelsen kan downloade på 

vores hjemmeside, udfylde og derefter printe eller videresende elektronisk. 

Download ‘Foreningens bog’ på 

www.ABF-rep.dk > puBLikAtioner 

Politisk indflydelse 

Efter pres fra ABF ændrer Klima-, Energi- og Bygningsminister Martin 

Lidegaard (R) sin strategi i forbindelse med et lovforslag om støtte til solceller. 

Ministerens kovending betyder, at reglerne om nettoafregning kan 

anvendes af både privatpersoner og andelsboligforeninger. 

I ABF er der tilfredshed med ministerens udmelding, som kan få stor 

betydning for foreningers lyst til at investere i et fælles solcelleanlæg. 

- Jeg er tilfreds med den indflydelse, som ABF har haft på lovforslaget og 

glæder mig over, at foreningerne får mulighed for at etablere fællesanlæg 

til både fælles og individuelt forbrug, udtaler ABF’s direktør, Jan Hansen. 

Læs mere på 


A r k i t e k t u r + e n e r g i 

AIGRUPPEN YDER TEKNISK RÅDGIVNING VEDRØRENDE: 

Tag og tagterrasser 

Facader og vinduer 

Trapper 

Badeværelser 

Gårdanlæg 

Tilstandsrapporter 

Energi og bæredygtige tiltag 

PCB, bly, og asbest undersøgelser 

www.aigruppen.dk l Refshalevej 147 l 1432 København K l tel.: +45 32 68 08 00 l Vi forener arkitektur og energi

kalender 

sE FlErE KUrsEr og ArrAngEmEnTEr På www.ABF-rEP.dK > AKTIvITETEr 

her tilmelder du dig også 

nye solcelleregler 

dATo: tjek abf-rep.dk 

TId: Kl. 19.00 - 21.00 

sTEd: Over hele landet 

PrIs: Gratis 

ABF afholder ny runde af arrangementer om nye solcelleregler. 

Med nye regler for opsætning og afregning af solceller 

er de hidtidige økonomiske forudsætninger for investering 

i solceller blevet ændret. Det vil dog stadigt være 

muligt for boligforeninger at få fornuftig økonomi i 

solcelleanlæg ved større fællesanlæg. 

Vi har inviteret Energitjenesten til at fortælle om: 

· De nye regler for afregning og opsætning af solceller 

· Muligheder for investering i solcelleanlæg 

i boligforeninger 

· Organisering af el-regnskabet med fordeling 

af indtægter og udgifter 

Det er en god idé også at deltage i dette arrangement, 

hvis du deltog i et af ABF’s tilsvarende arrangementer 

september-november 2012 om de daværende regler, så 

du er opdateret. 


Skab besparelser 

dATo: tjek abf-rep.dk 

TId: Kl. 17.30 - 19.30 

sTEd: Over hele landet 

PrIs: Gratis 

Mange andelsboligforeninger oplever stigende udgifter 

til forsikringer, administration og forbrug. Presset på 

budgettet og den månedlige boligafgift kan desuden 

blive forøget af stigende finansieringsomkostninger. 

ABF inviterer derfor til et fyraftensmøde om, hvordan 

I kan granske foreningens udgifter og vurdere, hvor der 

er besparelsesmuligheder. 

Arrangementet er en god lejlighed til at udveksle erfaringer 

med andre foreninger og få ideer til, hvordan I 

kan skabe besparelser i jeres forening. 

Aftenens oplægsholder er ABF’s direktør, Jan Hansen.

E&P ANDELS-EJER 

I ØJENHØJDE 

Peter Maaløe er kunderådgiver og tilbudsansvarlig i E&P 

andels-ejer. Peter har beskæftiget sig med rådgivning og 

priser på renoveringsarbejder i en lang årrække. Peter er 

oprindeligt uddannet tømrer, og er praktisk og teknisk meget 

kompetent, når det handler om at finde de rigtige løsninger. 

Peter er typisk din første kontaktperson hos E&P andels-ejer. 

Ring eller mail til Peter for uforpligtende tilbud eller 

rådgivning indenfor tag, vinduer og facader: 

Mobil: 22 51 81 81 

Mail: pma@eogp.dk 

Ole Hansens Vej 1 

DK-4100 Ringsted 

Godt Håndværk 

MALER 

MURER 

GULV 

ELEKTRIKER 

TØMRER 

BLIKKENSLAGER 

VINDUER - FACADER - TRAPPER 

Vi kan påtage os alle opgaver i din ejendom. 

PETER MALER A/S 

Godthåbsvænget 14 A 

2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 10 32 80 

www.peter-maler.dk 

Telefon: 57 61 72 72 

www.eogp.dk 

annonce_183mmx65mm_1_ver01.0.indd 1 17/01/13 14.11 

Ulrik ipsen 

har igennem mange 

år hos Barfoed & 

Mørk A/S opbygget 

en stor viden og 

erfaring med udskiftning 

og montage 

af vinduer og døre. 

Denne erfaring og 

indstilling arbejder 

vi nu aktivt videre 

med til gavn for vore 

kunder.. 

København tlf. 71 11 58 66 

Odense tlf. 66 10 83 38 

Administration/kontor: 

Brolandvej 48, 5320 Agedrup 

www.boholmvinduescenter.dk 

Energirenovering 

Bæredygtigt byggeri 

Termografering 

Miljødriftplaner 

Byfornyelse 

Tagboliger 

Trapperenovering 

Altaner og tagterrasser 

Tag- og vinduesudskiftning 

Arkitekter A/S 

Svanemosegaardsvej 9A 

DK 1967 Frederiksberg C 

Tlf +45 35 39 11 99 

Fax +45 35 39 40 99 

info@plan1.dk 

www.plan1.dk 

arkitekter maa / par 

BOHOlM VinDUesCenTer 

speciAlfirmA iNdeN fOr ViNdUeseNtreprise 

Vi leverer KUN døre og vinduer i allerhøjeste 

kvalitet og monterer og servicerer i samme 

høje kvalitet.

spørg eksperten 


? 

Hvordan er det lige med ... 

udearealer 

haver, hæk og fælles 

udearealer kræver 

vedligeholdelse og 

pleje af andelshaverne 

og organiseringen 

kan være en udfordring. 

Hvem har vedligeholdelsespligten for udearealer? 

Der er ingen lovgivning, som regulerer vedligeholdelsespligten for udearealer, og 

vedligeholdelsespligten skal derfor fremgå af foreningens vedtægter. Ofte er det 

andelshaveren, som har vedligeholdelsespligten på udearealer med individuel 

brugsret såsom haver, mens det er foreningen, der typisk har vedligeholdelsespligten 

på fælles udearealer. 

Hvem har vedligeholdelsespligten for den side af 

hækken/hegnet, som vender ud mod fællesarealet? 

Det skal udtrykkeligt fremgå af vedtægterne eller af en særskilt boligaftale, som 

kun gælder for den pågældende andelsbolig, at andelshaveren har vedligeholdelsespligten 

for hækken/hegnet ud mod fællesarealet. Gør det ikke det, påhviler 

vedligeholdelsespligten foreningen. 

Hvilke regler gælder, hvis der opstår uenighed 

mellem to andelshavere om fælles hæk/hegn? 

Hegnsloven finder ikke anvendelse, hvis der opstår uoverensstemmelse mellem to 

andelshavere, fordi hegnsloven kun regulerer forholdet mellem to matrikelnumre. 

Det er derfor foreningens vedtægter, som er afgørende for, hvor høj hækken/hegnet 

må være, hvor ofte der skal males/klippes osv. Er dette ikke skrevet ind i foreningens 

vedtægter, er det op til de to andelshavere at nå til enighed. 

Kan generalforsamlingen ændre vedtægterne, så en andelshaver 

skal betale et engangsbeløb for manglende deltagelse på 

en fælles arbejdsdag for alle foreningens andelshavere? 

Som udgangspunkt ja, men det kræver enstemmighed. Kan der ikke opnås enstemmighed, 

kan ændringen dog alligevel vedtages med det fornødne kvalificerede flertal 

for vedtægtsændringer, typisk 2/3 flertal. De andelshavere, som stemmer imod forslaget, 

vil dog ikke være omfattet af ændringen og kan dermed ikke pålægges at betale. 

Kan foreningen beslutte at ekskludere en andelshaver 

som følge af manglende vedligeholdelse af udearealer? 

I teorien vil det være muligt, men i praksis vil der stort set aldrig opstå situationer, 

som kan begrunde eksklusion af andelshaver. De tilfælde, hvor det kan komme på 

tale, er ved grov vanrøgt, hvor andelshaveren påviseligt har forårsaget 

skade fx ved at give næring til skadedyr. Selv i så grove tilfælde er 

grundlaget for eksklusion dog tvivlsomt, fordi foreningen i stedet 

bør foretage de nødvendige vedligeholdelsesarbejder på andelshavers 

regning. n 

Læs mere på 

www.ABF-rep.dk > Lov & FAktA > Øvrige emner 

Mette Dyregaard 

jUridisk kONsUleNt i ABf

Lån til dine 

boligdrømme 

– et sikkert alternativ til banklån 

ditboliglaan.dk tilbyder et nemt og trygt 

boliglån, formidlet for danske pensionkasser 

Dine fordele ved ditboliglaan.dk: 

Du får fast rente i hele lånets løbetid 

Du kan altid indfri dit lån til kurs 100 

Dit lån er uopsigeligt af långiver 

Få mere information og ansøg om lån på 

Eller ring 38 41 29 20 

ditboliglaan.dk pantebrevselskab 

Låneeksempel 

Vi har korte beslutningsveje 

Cvr nr. 3446 4324 Finanstilsynsnummer 34317 

Låneeksempel 

Lånebeløb 

Løbetid 

Rente 

Månedligt 

ÅOP 

500.000 kr. 

25 år 

6,20 % 

3.290 kr. 

7,10 

Vejen til 

dit liVs 

altan 

begynder 

her! 

Danmarks førende 

leverandør af altaner til 

ældre etageejendomme. 

www.altan.dk 70 26 83 03 www.alevator.dk 70 70 20 18 

Fra 

køkkentrappe 

til 

elevator? 

Danmarks første 

systemleverandør af 

elevatorer til ældre 

etageejendomme. 


23

andelsliv 


TEKsT MAjkeN s. eliAseN FoTo jACOB NielseN

andelsliv 

I ABFnyts nye serie om ildsjæle besøger vi de andelshavere, der hver dag lægger deres hjerteblod 

og energi i andelsboligforeningerne landet over. Turen starter i Kalundborg. 

GOd økOnOMi, åBEnhEd 

OG fællEsskAB 

NavN: kAsper NielseN 

aLDER: 28 år 

BESKÆFTIGELSE: ANsAt på speCiAlskOle i kAlUNdBOrg 

FaMILIE: BOr sAMMeN Med siN kæreste Og tO BørN 

aNDELSBOLIGFORENING: kileN 2 i rørBy ved kAlUNdBOrg sOM 

Består Af Otte rækkehUse Med hAver. 

aNTaL ÅR I aNDELSBOLIGFORENINGEN: hAr BOet i kileN 2 i et år 

hvorfor er du gået ind i bestyrelsesarbejdet? 

– Jeg synes, det er spændende. Jeg synes, det er fedt at 

kunne gøre en forskel. Det er det, der driver mig. Da vi 

flyttede herop, manglede de en i bestyrelsen, og så meldte 

jeg mig. Det havde stået stille i mange år, hvor der ikke 

rigtig var sket noget i foreningen. Så indkaldte jeg til generalforsamling 

og blev valgt som formand, og siden er der 

sket en hel masse. Jeg synes, der skal ske noget. 

hvad mener du, er din vigtigste opgave 

som bestyrelsesformand? 

– Det er, at det kører godt. Jeg vil tage hånd om de 

problemer, som folk har og sørge for, at tingene sker. 

Jeg vil være imødekommende og høre på alle og være 

behjælpelig. 

hvilke nye tiltag arbejder i med i jeres forening? 

– Vi har besluttet os for at udskifte alle døre og vinduer. 

De, der sidder i, er fra 1985 og er ikke blevet vedligeholdt. 

Vi har en god opsparing i andelsboligforeningen, så vi 

skal ikke ud og låne penge for at få nye døre og vinduer. I 

sommers fik vi ikke holdt havefest, så vi besluttede i stedet 

at hyre en skoventrepenør, der fjernede de store træer, som 

stod i haverne. træerne blev hugget til flis, som vi har lagt 

ud i mellemgangene mellem husene, så der er noget at gå 

på, når det er vådt. Vi fik fældet seks store træer. næste år 

står projektet på ovenlysvinduer fra Velux. 

hvor mange timer lægger du i bestyrelsesarbejdet? 

– Jeg har brugt mange timer det seneste stykke tid, fordi 

jeg har været i kontakt med tømrere og vinduesproducenter. 

Jeg bruger i hvert fald tre-fire timer om ugen. Minimum. 

hvad er den største udfordring ved at være formand? 

– Det er hele tiden at skulle være til rådighed. Jeg bruger 

oceaner af tid ved telefonen. Min telefon ringer også, når 

jeg er på arbejde. I går kl. halv otte bankede det på døren; 

det var tømreren. Og klokken syv om aftenen ringer tømreren 

også. 

hvad er det bedste ved at bo i jeres forening? 

– Det er den ekstremt lave husleje. Vores lån er betalt af, 

og vi skylder ikke noget overhovedet - vi har et overskud. 

Vores forening ligger desuden tæt på indkøb og skole samt 

den dagpleje, jeg bruger til min søn. Og så er det søde 

mennesker, der bor her. 

hvad hedder din nabo? 

– Den ene hedder Pia, og den anden hedder Karen. Dem 

har jeg det supergodt med. Vi holder øje med hinandens 

huse, hvis man er væk en weekend, og Pia passer vores 

kat. 

hvilke fordomme møder du om andelsboligforeninger? 

– Folk har tit et dårligt indtryk af andelsboligforeninger, 

fordi der har været meget i medierne om andelsboligforeningers 

økonomi. Så tror alle, at hvis man bor i andelsboligforening, 

er man belånt til op over skorstenen. Men 

heroppe kommer vi hurtigt af med vores andelsboliger, og 

de bliver solgt til fuld pris. 

nævn tre ord, som beskriver jeres forening? 

– God økonomi, åbenhed og fællesskab. 

hvordan ser du andelsboligbevægelsen i fremtiden? 

– Jeg synes, at der er ekstremt mange muligheder. Det er 

ikke alle, der har råd til at købe et hus til 1,2 mio. kr., og så 

er det en god løsning at flytte i en økonomisk sund andelsboligforening. 

Her hvor jeg bor, stiger priserne, så på den 

måde er det også en god investering. For unge mennesker 

kan det være et godt sted at starte. n 

www.abf-rep.dk 25

love & regler 

Nye krav til 

lånerådgivning 

Den 1. marts 2013 træder den nye bekendtgørelse 

om god skik for finansielle virksomheder 

og investeringsforeninger i kraft. 

Bekendtgørelsen handler blandt andet om, 

hvilke oplysninger om lånerisici, som pengeinstitutterne 

skal give. Den fastslår som 

noget nyt, at variabelt forrentede lån som 

udgangspunkt kun må tilbydes, hvis låntager 

kan bevilges et fast forrentet obligationslån af 

samme størrelse. 

De særlige regler om oplysning om risikoklassificering 

af visse udlånsprodukter, der 

tilbydes andelsboligforeninger, træder i kraft 

den 1. juli 2013. 

Læs mere på 

www. ABF-rep.dk > nyheder (30.11.12) 

Ændring af bygningsreglementet 

af 2010 

Den 1. januar 2013 træder de seneste ændringer 

af bygningsreglement 2010 i kraft. 

Fremover bliver det nemmere at foretage 

en række ombygninger i etagebyggeri, da 

flere former for ombygning undtages fra 

krav om anmeldelse eller byggetilladelse 

fra kommunen. Det gælder blandt andet 

ombygninger, der alene vedrører ændringer 

indenfor den enkelte boligenhed, og 

som ikke medfører ændringer i de bærende 

konstruktioner. 

Endelig skal der i etagebygninger, der er 

højere end 22 meter, etableres sprinkleranlæg, 

hvis der ikke allerede er et anlæg i 

bygningen. 

Læs bekendtgørelsen på 


Byggeri og vedLigehoLd > ByggekrAv 


Ændring af rykkergebyr 

Rykkergebyr ved for sen betaling af boligafgift og husleje 

udgør pr. 1. januar 2013 kr. 270. 

For at foreningen kan opkræve et gebyr ved for sen betaling 

af boligafgift, kræver det, at der er hjemmel i foreningens 

vedtægter. 

I ABF’s standardvedtægt er hjemlen § 8 stk. 3, som henviser 

til reglerne i lejeloven. 

Læs bekendtgørelsen på 


BeStyreLSeSArBejde > rykkergeByr 

Nye timesatser for eget arbejde 

når værdien af boligens forbedringer skal opgøres, kan du som 

andelshaver medregne det arbejde, som du selv har udført. 

ABF fastsætter timesatser for værdien af eget arbejde, og regulerer 

dem på baggrund af Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks 

for boliger. 

I 2013 udgør den vejledende timesats for eget arbejde: 

173 kr./time i København 

152 kr./time for resten af landet. 

Læs mere på 


Byggeri og vedLigehoLd > 

værdi AF eget ArBejde 

Nye regler om tilskud til solceller 

De nye regler om tilskud til solceller betyder, at det ikke 

længere er muligt at foretage nettoafregning på årsbasis for nye 

solcelleanlæg. 

Fremover foretages nettoafregningen på timebasis. De nye regler 

betyder også, at man i en overgangsperiode får en højere betaling 

for den grønne energi, der sælges til elnettet, end hidtil. 

Læs mere på 


energi og miLjØ > vind- og SoLenergi

aBf håndbogen 2012-13 

opslagsværket henvender sig både til administrerede og selvadministrerede 

foreninger. her kan du blandt andet læse om: 

• generalforsamlingen 

• overdragelse 

• rettigheder og pligter 

pris: 540 kr. for medlemmer. Ekskl. porto. 

Læs mere og køb ABF 

håndbogen 2012-13 på 

www.ABF-rep.dk > puBLikAtioner > 

ABF håndBogen 

• økonomi 

• Energimærkning 

• Fællesarealer 

ABf håndbogen er en vigtig kilde til information, så vi i 

bestyrelsen kan have en kvalificeret dialog med administrator, 

og så giver bogen både nyttig viden og en masse 

værktøjer, som bestyrelsen kan bruge i det daglige. 

Nis Skov 

a/B Hattemageriet, KøBenHavn 

administreret Forening 


27

andelsliv 

De fleste andelsboligforeninger tager fat i de lokale gadenavne, når de 

skal navngive deres foreninger. Men enkelte steder lader andelshaverne 

fantasien råde og navngiver i stedet deres foreninger på en anderledes og 

kreativ facon. ABFnyt har spurgt otte andelsboligforeninger, hvordan de 

har fundet på deres navn. 

dEn skæVE: 

a/B MORGENRøDEN I MIDTByEN 

for enden af en af gågaderne i silkeborg ligger 

et hus, som de seks daværende lejere i 1986 

købte af den forrige ejer, købmand 

Nielsen, og stiftede en andelsboligforening. 

de seks andelshavere 

var alle gamle flippere, og de blev 

hurtigt enige om, at ’Morgenrøden 

i Midtbyen’ var et superflot 

navn, som de alle kunne lide. 


dEn nOsTAlGiskE: 

a/B DEN GaMLE SMEDjE 

i slagelse ligger et gammelt byhus med flere århundreder 

på bagen. før i tiden husede bygning en smedje, 

og da den lokale andelsboligforening 

blev stiftet i 1993, blev den opkaldt 

efter husets tidligere 

formål. 

TEKsT MAjkeN s. eliAseN IllUsTrATIonEr Niels pOUlseN 

EnsPændEREn: 

a/B DEN HøjE GIRaF 

på vesterbrogade på frederiksberg ligger 

et gult hus, hvor en enkelt opgang udgør en 

lille andelsboligforening. husets gule farve 

og foreningens enlige opgang har givet den 

sit navn: den høje giraf.

dEn iROniskE: 

a/B HuSBuKKEN 

en husbuk er et skadedyr, der hurtigt kan få spist sig 

gennem et loft. da den lokale andelsboligforening på 

frederikssundsvej i københavn skulle finde på et navn, 

valgte de for sjov ’husbukken’, da de tænkte, at 

deres gamle bygning fra 1898 sikkert husede 

et eksemplar eller to. i løbet af de år, hvor 

foreningen udgav deres medlemsblad, var 

logoet et billede af skadedyret. 

dE liTTERæRE: 

a/B aDaM HOMO 

på frederiksberg ligger gaden paludan-Müllers vej, der 

er opkaldt efter den danske forfatter frederik paludan 

Müller. i 1845 færdiggjorde han 

hovedværket ’Adam homo’, 

der kom til at lægge navn til 

en bygning på gaden, der 

blev opført i 1898. i 2010 

besluttede andelsboligforeningen, 

der holder til 

i bygningen, at ændre 

deres navn, så den i dag 

hedder det samme som 

ejendommen. 

a/B FaRMORS HuS 

den danske forfatter Carl erik 

soya boede på et tidspunkt 

på gothersgade i københavn, 

hvor den lokale andelsboligforening 

ved deres stiftelse 

valgte at opkalde sig efter et 

af soyas mest kendte værker 

”Min farmors hus.” 

TAXA-slAnG: 

a/B DEN TøRRE SIDE 

strandboulevarden i københavn har en græsstribe på 

midten, der gør det svært at lave en U-vending midt 

på gaden. taxachaufførerne bruger derfor udtrykket 

’den tørre side’ om den side af gaden, der ligger væk 

fra vandet. det udtryk har den lokale andelsboligforening 

opkaldt sig efter. 

hYldEsT Til 

TOVE diTlEVsEn: 

a/B vORHERRE BEvaRES 

en andelsboligforening i københavn ligger ved tove 

ditlevsens plads på enghavevej. da foreningen blev 

stiftet i 00’erne, besluttede de at opkalde sig efter en 

af forfatterens noveller. de overvejede ’Man gjorde et 

barn fortræd’, men det endelige valg faldt på novelletitlen: 

’vorherre Bevares.’ 

www.abf-rep.dk 29

sudoku & krydsord 

sværhedsgrad 

5 1 9 3 

1 6 39 

4 

54 9 

2 

6 

8 

9 

5 9 

7 4 

4 7 

6 

5 

8 1 

1 sværhedsgrad 

21 5 

7 

2 

3 

1 

3 

8 

4 

3 

2 

6 

7 

6 

5 

7 

2 

8 

6 

8 

9 

3 

2 

8 

8 

2 

8 

1 

6 

9 

6 

4 

3 

2 

8 

1 

6 

5 

13 3 

4 

7 

6 

5 

5 

6 

9 

4 

8 

2 

5 

9 

1 

8 

7 

5 

3 

3 

9 

4 

6 

2 

9 

6 

7 

8 

6 

8 

6 

9 

2 

2 

4 

5 

8 

7 

8 

8 

6 

7 

4 

2 

6 

1 

1 

Valuar 2 Vurdering 3 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

]]]]]]]]] _________ 

06.qxd 25-10-2006 09:26 Pagina 43 


med udgangspunkt i en vurdering 

af Andelsboligforeningens handelsværdi! 

Kr. 12,500,- 

(inkl. moms) 

30% Rabat ved genvurdering! 

jacobsen-bolig 

v/ Erik Jacobsen 

Statsaut. ejd. mgl. MDE, Valuar 

Tlf. 32 55 59 00 

info@jacobsen-bolig.dk 

www.jacobsen-bolig.dk 

EKSTRÖM11496 

GRATIS 

LEJLIG- 

HED 

FORNY 

I BUN- 

DEN 

STIRRE 

IND- 

GANGE 

OP- 

SKRÆMT 

HÆ- 

VELSE 

FLASKE 

DREVNE 

43 

KOMMER 

IND 

43 

KRI- 

MINEL 

HAND- 

LING 

4 

TRAVEDE 

1 

LEDE 

GRØNNE 

PIGE 

HINE 

-? OG NU 

MÅBEDE 

vinderne Fra sidste nummer: 

2 

KUNNET 

PLUD- 

SELIG 

ISHUSE 

OPKLA- 

RET 

LARM 

TERBIUM 

BESKED 

SKØN- 

NET 

VRED 

Inge Lis Olsen, 4200 Slagelse 

Marianne Madsen, 4700 Næstved 

Kirsten Smüth, 3460 Birkerød 

STÅR PÅ 

NOTA 

FORME 

BAKKE 

TYSK BY 

Løsningsord i novemBer-nummeret var andeLsBoLigLån. 

indsend dette nummers Løsning senest 1. apriL 2013 

og vær med i KonKurrencen om LæKKer cHoKoLade. 

Kun 1 BesvareLse pr. Husstand. 

Løsning: 

navn: 

adresse: 

postnr. og By: 

Kuponen sendes tiL: 

aBF, vester Farimagsgade 1, 8. saL, 1606 KBH. v. 

5 

FART 

3 

LAND SKY 

STÆNG- 

LER 

UBE- 

SATTE 

6 

KONVER- 

SERER

Grøn Entreprise 

hjælper 

boligforeninger med: 

• Plejeplaner 

• Gartnerarbejde 

• Vintervedligeholdelse 

• Stubfræsning 

• Viceværthjælp 

• Vikarordning 

• Indflytnings- og 

udflytningssyn 

HUSK AT TILMELDE 

DIG ABF’S KURSER 

PÅ ABF-REP.DK! 

• Rengøringshjælp 

• Håndværkerkoordinering 

• Autoriseret kloakmester 

og certifiseret træplejer. 

• Asfalt- og belægningsarbejde 

• Snerydning 

• Træfældning 

KloaK/dræn: 

Kontakt lars Hejgaard: 4051 9399 

Grøn afdElinG: 

Kontakt Uno apold: 2160 9983 

Grå afdElinG: 

Kontakt Brian Mikkelsen: 2211 3000 

Trapperenovering 

Linoleum 

Tæpper 

Epoxy 

Fugtspærre 

Gulvafslibning 

Medlem af BYG 

35 84 02 97 

CHR. PEDERSEN & SØN A/S 

Klassisk og moderne gulvbelægning siden 1941 

www.cpsgulve.dk 

Bygmestervej 2 2400 København NV 

E-mail: jr@cpsgulve.dk 

VURDERING AF ANDELSBOLIGEN 

Få en uafhængig og professionel gennemgang af forbedringer 

og evt. mangler i forbindelse med salg 

Arbejdet udføres i henhold til ABFs principper 

Standardvurdering 

Kr. 3.000,- 

Inkl. moms 

tlf. 29 24 48 32 

bygogtjek@bygogtjek.dk 

Vurderinger foretages 

hverdage 9 - 21 

lørdag søndag 9 - 14 

andelsboligvurdering.dk 

Torben Lundgren 

Byggeteknisk konsulent 

EKSTRÖM13550

aL HenvendeLse: aBF, vester Farimagsgade 1, 8. saL., 1606 KøBenHavn v ændringer vedrørende modtager: ring tiL aBF på tLF.: 33 86 28 30 id nr. 42515 

Få økonomisk overblik i 2013 

Vi hjælper din andelsboligforening med at se alle mulighederne 

Vi hjælper din andelsboligforening med at se alle mulighederne 

Som kunde i Nykredit får du en bank, der engagerer sig i din forening. Vi 

hjælper Som kunde dig med i Nykredit at få økonomisk får du en bank, overblik, der engagerer så du kan sig træffe i din de forening. rigtige beslutninger. Vi 

Vi hjælper tilbyder dig en med lang at række få økonomisk værktøjer overblik, til styring så du af kan betalinger, træffe de og rigtige hvis du beslutninger. indvier os i 

din Vi tilbyder andelsforenings en lang række planer, værktøjer kan vi aktivt til styring bidrage af betalinger, til at realisere og dem. hvis du indvier os i 

din andelsforenings planer, kan vi aktivt bidrage til at realisere dem. 

Læs mere på nykredit.dk/erhverv eller ring på 70 10 96 11. 

Læs mere på nykredit.dk/erhverv eller ring på 70 10 96 11.

DA GADELYSET FORSVANDT - ABF

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?