Samfundsfag

Sagsnr.: 018.421.021
dere undervises i den kultur eleverne er en del af, og internationale forhold inddrages i undervisningen.
Faget er opdelt i 3 hovedområder; politik, økonomi og arbejdsmarkedsforhold. Sociologien ses i
denne sammenhæng som den faglighed, der bruges til at forklare strukturelle, kulturelle og generelle
vilkår i et samfund. Internationale forhold skal inddrages som perspektivering og sammenligningsgrundlag
for de tre hovedområder.
Samfundsfaget er dynamisk. For at levendegøre dette, er de aktuelle emner der kommer op i tiden,
vigtige at inddrage i undervisningen. Ved tilrettelæggelse af undervisningen skal faget tage udgangspunkt
i elevens brancheområde. Undervisningen skal bygger på samtale og dialog. Det er vigtigt,
at eleverne lærer at lytte til andres holdninger samt argumenterer for egne. Dette fremmes med
fremlæggelse for hinanden. Der skal tages udgangspunkt i elevernes egen dagligdag og fagområde,
for derefter at bevæge sig ud i det nære samfund og samfundet som helhed.
Kernestof
Faget skal bruges i forskellige erhvervsfaglige sammenhæng. Derfor vil der være forskellige udgangspunkter
i forhold til udvælgelse af materiale til undervisningen. Indholdet skal jf. bekendtgørelsen
om grundfag og centralt stillet valgfag tage sit afsæt i det branchevalg eleven har foretaget.
Derfor er der tre forskellige indholdsbeskrivelser for henholdsvis det tekniske, merkantile og
SOSU området.
Kernestoffet er indholdet i faget. Nedenstående beskrivelse er ikke en udtømmende oversigt, men
en inspiration til udvælgelse af emneområder. Læreren skal altid forsøge at aktualisere undervisningen
i valg af materialer. De enkelte områder vil typisk i undervisningen blive behandlet tematisk
sammen med andre obligatoriske områder. Omtalen nedenfor må ikke opfattes som en udtømmende
liste, men en anvisning på de faglige muligheder, der ligger i de enkelte områder.
Det tekniske område:
F-niveau:
Kernestoffet på dette niveau har det overordnede mål, at perspektivere over sociale, kulturelle, økonomiske
og politiske beslutninger, der påvirker den aktuelle samfundsudvikling, herunder den teknologiske
udvikling og de miljømæssige aspekter.
Politik
Magtens tredeling, indirekte (repræsentativt) demokrati, parlamentarisme og direkte demokrati bør
kendes, men også demokrati på forskellige niveauer (nærdemokrati, brugerdemokrati). Udgangspunktet
er danske forhold og den danske grundlov. Politiske partier, Folketing, folketingsudvalg og
regering bør indgå, mens inddragelsen af yderligere centrale aktører (fx interesseorganisationer,
græsrodsbevægelser og medier) vil afhænge af den beslutningsproces, som er i fokus. Endvidere
bør eleverne kende væsentlige kommunalpolitiske aktører (borgmester, kommunalbestyrelse, udvalg).
Eleverne får kendskab til rollefordelingen mellem stat, region og kommune Det vigtige er, at
kerneområdet konkretiseres ved, at der arbejdes med konkrete og aktuelle beslutningsprocesser –
også gerne på lokalt niveau.