Refleksionsopgave merit - Pædagoguddannelsen Sydhavn

Refleksionsopgave merit
- formål og indhold
Formål
Den studerende skal i praktikperioden udarbejde en skriftlig refleksionsopgave.
Formålet med refleksionsopgaven er ifølge Pædagoguddannelsen Sydhavns bestemmelser
vedrørende praktik (Praktikhåndbogen Merit, s. 11 og 15-16):
Indhold
at udvikle og kvalificere den studerendes analytiske og refleksive kompetencer i relation
til egen og pædagogisk praksis
at udvikle den studerendes teoretiske og metodemæssige forudsætninger for tilvejebringelse
af viden gennem praksis
at styrke, kvalificere og udvikle den studerendes kompetence i skriftlig kommunikation
og formidling.
Opgaven skal indholdsmæssigt tage udgangspunkt i en konkret problemstilling, som vedrører
samspillet mellem praktikstedets brugere, personale og den studerende selv (Praktikhåndbogen,
s. 15-16).
Opgavens problemstilling kan således ikke vælges eller udpeges på forhånd eller i begyndelsen
af praktikperioden, men vil fremstå retrospektivt, dvs. tilbageskuende, i bakspejlets
perspektiv. Først gennem den studerendes aktive deltagelse i det daglige pædagogiske arbejde,
vil en problemstilling, som har været væsentlig, iøjnefaldende, karakteristisk, besværlig
eller interessant i netop denne periode på netop dette praktiksted træde frem og
blive synlig.
En problemstilling har man:
- når noget ikke er, som man ønsker, tror eller forventer
- når nogen (herunder en selv) ikke handler, som man forventer eller har til hensigt
- når noget er modsætningsfyldt eller præget af dilemmaer
- når der er noget der stritter eller skurrer
Valget af problemstilling skal begrundes ud fra såvel (personlig) motivation, (faglig) relevans
som (samfundsmæssig) aktualitet, ligesom valg af undersøgelsesmetode(r) og teoretiske
og faglige perspektiver skal beskrives og begrundes.
Den valgte problemstilling skal behandles gennem refleksioner over praktikstedets og den
studerendes egen praksis, som den udfolder sig i relation til denne problemstilling. Med udgangspunkt
i konkrete situationer og eksempler beskrives, analyseres, vurderes og diskuteres
såvel børnenes/brugernes som egne handlinger gennem inddragelse af relevante teorier,
forståelser og perspektiver. Opgaven skal udmunde i en diskussion af begrundede, pædagogiske
handleforslag, hvor etiske dilemmaer og perspektiver medreflekteres.
Der lægges således lige meget vægt på alle tre niveauer:
- Beskrivelse, dvs. at SE: hvad er problemet?
- Analysen, dvs. at FORSTÅ: hvorfor er det er et problem?
- Vurdering og diskussion, dvs. overveje: hvordan kan man HANDLE i forhold til
problemstillingen?

Opbygning
Forside
Indholdsfortegnelse
Del 1: Introduktion til opgaven (1-1½ side)
Indledning med
Institutionens pædagogiske og samfundsmæssige opgave
Problemformulering
Metode og evt. afgrænsning
Del 2: Opgavens hovedafsnit (5-6 sider)
Beskrivelse
Analyse
Vurdering og diskussion
Del 3: Opgavens afslutning (½-1 side)
Litteraturliste
Konklusion og
Evt. perspektivering og nye spørgsmål
Nedenfor uddybes indholdet i de enkelte afsnit.
Del 1: Introduktion til opgaven
I opgavens indledende afsnit redegør den studerende for opgavens udgangspunkt,
motiv, relevans og aktualitet, undersøgelsesmetode og teoretiske og faglige grundlag.
Det indledende afsnit vil derfor indeholde følgende afsnit/elementer 1 :
Indledning
en appetitvækker til opgaven, der skal fange læserens interesse
kan være alt fra en faglig introduktion til en personlig kommentar, eftertanke
eller association
skal begrunde valg af emne (personligt, fagligt – pædagogisk og eller
med aktualitet)
præciserer opgavens afsæt i institutionens pædagogiske og samfundsmæssige
opgave med særligt fokus på forhold der er relevante for den
valgte problemstilling eksempelvis:
lovmæssigt/formelt grundlag
børne-/brugergruppe
pædagogisk opgave og målsætning
skal være en optakt til problemformuleringen
1 Rækkefølgen af de enkelte afsnit kan variere, ligesom nogle afsnit vil kunne integreres/flettes sammen (f. eks.
begrundelse som en del af indledningen eller afgrænsningen integreret i problemformuleringen)
Side 2

Problemformulering
Metode
skal vedrøre samspillet mellem praktikstedets brugere, personale og den
studerende selv
skal rumme et fælles eller alment pædagogisk perspektiv, som kommer
til udtryk i samt undersøges og belyses gennem den specifikke praksis
skal afspejle tematiseringen for praktikken: relationsaspektet. 2
består af en problemstilling og spørgsmål i relation hertil
Eksempelvis:
Del 2: Hovedafsnit
2 Se særligt papir herom
Som pædagoger må vi ofte gribe ind i børnenes konflikter og støtte dem i at
finde en løsning. Af og til kan disse konfliktsituationer imidlertid være svære
at håndtere.
Hvad kendetegner børnenes indbyrdes konflikter og hvad
sker der, når vi som pædagoger griber ind?
Hvorfor kan det være svært som pædagog at håndtere børnenes
konflikter?
Hvad er pædagogens rolle i forhold til børnenes konflikter, og
hvordan kan vi som pædagoger støtte børnene i selv at løse
deres konflikter?
Et væsentligt formål med refleksionsopgaven er at den studerende udvikler
forudsætninger for at tilvejebringe viden gennem praksis.
Opgaven er empirisk funderet og det vidensmæssige grundlag er baseret på
den studerendes egen aktive deltagelse i, observation af og refleksioner
over praksis (deltagerobservation). Refleksionsopgavens metodiske grundlag
er således praksisbeskrivelser.
Redegøre for og begrunde valg af faglige perspektiver, bl.a. et eller flere
pædagogiske perspektiver
Afspejler praktikperiodens tematisering: Den pædagogiske relation i den
pædagogiske institution
Redegøre for og begrunde valg af teoretiske begreber og litteratur. Hvilke
teorier og forfattere anvendes, hvem er de, til hvad anvendes de og
hvorfor?
I opgavens hovedafsnit undersøges det valgte problem på følgende tre niveauer:
Beskrivelse af problemet (at se problemet)
Gennem konkrete eksempler og episoder fra den studerendes daglige pædagogiske
praksis, hvor problemstillingen har været synlig, beskrives i detaljer:
HVAD skete i samspillet mellem den studerende og børnene og evt. øvrige
pædagoger?
Hvem var til stede/deltog?
Hvornår fandt episoden sted?
Hvor længe varede den?
Hvem sagde/gjorde hvad?
Side 3

Analyse af problemet (at forstå problemet)
Den konkrete situation/episode analyseres ud fra forskellige synsvinkler, faglige
perspektiver og teoretiske forståelsesrammer:
HVORFOR handlede/reagerede børnene/brugerne, som de gjorde?
HVORFOR handlede/reagerede jeg som pædagog (studerende), som
jeg gjorde?
Hvilken mening gav det i situationen set fra barnets/brugerens perspektiv?
Hvilken mening gav det set fra pædagogens (den studerendes) perspektiv?
Hvilke faktorer havde indflydelse på/betydning for situationen?
Analysen underbygges og begrundes med teoretiske referencer og forståelsesrammer.
Vurdering og diskussion (at handle i forhold til problemet)
Med afsæt i de konkrete praksisbeskrivelser og analyser vurderes og diskuteres
de pædagogiske konsekvenser af undersøgelsen af problemstillingen samt de
pædagogiske handlemuligheder i relation til problemstillingen:
HVORDAN kan jeg/vi som pædagog(er) handle i forhold problemstillingen?
Hvad er undersøgelsens konsekvenser for pædagogisk praksis?
På hvilken måde kan vi tilrettelægge en pædagogisk praksis, som
imødegår/minimerer/løser problemet?
Hvilke modsætninger/dilemmaer/begrænsninger er der i forhold til
en sådan praksis?
Hvilke etiske implikationer har en sådan praksis?
De pædagogiske handleovervejelser underbygges og begrundes både med henvisning
til empirien (praksisbeskrivelserne og analysen heraf) og relevante teoretiske
referencer og forståelsesrammer.
Del 3: Afsluttende afsnit
Konklusion og evt. perspektivering
Indledning med problemformulering og metodeafsnit samt opgavens konklusion
danner ramme om opgaven. Læserne skal ved blot at læse disse afsnit kunne
danne sig et samlet billede af opgavens indhold.
I konklusionen besvarer man derfor spørgsmålene i sin problemformulering, dvs.
HVAD problemet er, HVORFOR, det er et problem, samt HVORDAN man som pædagog
kan handle i relation til dette problem.
Konklusionen må ikke indeholde nye oplysninger eller informationer, men er en
sammenfatning af det, man gennem opgaven har fundet frem til.
Som afslutning på opgaven kan problemstillingen afslutningsvis sættes ind i et
lidt bredere perspektiv (pædagogisk, samfundsmæssigt, kulturelt etc.)
Side 4

Opgaveformalia
Opgavens omfang
Max 8 normalsider à 2400 enheder/anslag (inkl. mellemrum) ekskl. forside, indholdsfortegnelse
og litteraturliste (i henhold til papir om Udformning af skriftlige produkter)
Forside
skal indeholde: opgavens titel/emne, den studerendes navn, hold, studienummer, praktiksted,
praktikperiode, praktikvejleder, praktikansvarlig lærer, seminarium og antal anslag.
Indholdsfortegnelse
henviser til opgavens sidetal – indholdsfortegnelsen er side 1
Litteraturliste
opstilles på følgende måde i alfabetisk orden efter forfatterens efternavn:
forfatter, (årstal) titel, by, forlag
eksempelvis:
Brodin, Marianne og Hylander, Ingrid (1998): At blive sig selv. Daniel Sterns teori
i børnehavens hverdag. København, Hans Reitzels Forlag.
skal også indeholde andre referencer/kilder, f. eks. besøg/interview samt hjemmesideadresser
(husk her at angive tidspunkt for besøg på hjemmesiden).
ved brug af artikler fra antologier angives artiklens forfatter og titel og herefter referencer
fra den antologi, hvorfra den stammer:
eksempelvis:
Litteraturreferencer
3 Sommer, 1999, s. 37
Hviid, Pernille (1994): Konflikter mellem børn og voksne. i: Kragh-Müller, Grethe
(1994): Samspil og konflikter. København, Forlaget Børn & Unge.
skal fremgå på én af følgende måder:
enten:
eller:
Paranteshenvisninger i teksten:
”Der er ingen modsætning i at hævde et asymmetrisk forhold
mellem børn og voksne og børn og samtidig mene, at samvær i
fællesskab finder sted” (Sommer, 1999, s. 37)
Fodnoter:
”Der er ingen modsætning i at hævde et asymmetrisk forhold
mellem børn og voksne og børn og samtidig mene, at samvær i
fællesskab finder sted” 3
Side 5