LØSNET nr. 4

osv og denne "lov" lammer
muligvis Danmark mere end den
internationale "lov", der lyder:
"Den største og stærkeste har mest
ret". Måske kan den ugudelige,
danske Jantelov aflæres, hvis vi
begynder med at aflære den
gudelige, der bunder i kirkens
krav om, at vi først skal tabe ansigt
overfor en præst i en skriftestol.
Og igen efter reformationen, i en
forestilling om, at det er privat
sag, der ordnes bedst i stilhed ved
altergangen. At vores fejl er
private sager, der ikke rager andre
end Gud i himlen - selv om de
faktisk går ud over vores naboer,
venner og familie. Efter Danmarks
kollektive udmeldelse af
Folkekirken - som flertallet endnu
er medlemmer af privat for en
sikkerheds skyld - er skyldfølelsen
blevet hjemløs hos den enkelte,
uskyldige dansker!
Den uskyldige dansker.
Den rare, uskyldige dansker har
lagt al skyld over på "de andre" og
på samfundet som helhed. Der
gør den ubodelig skade ved ikke
at kunne bødes på. - Men hvad
værre er, så går vi nu også glip af
den desinfektion af sindene, der
baner vejen for kærlig lægedom,
fordi vi både mister viljen og
evnen til at atbe ansigt. Så vi
optræder som selve pænhedens
apostle og missionerer for den.
Den umiddelbare følge af dette
hykleri er, at vi bliver mere og
mere fremmede for hinanden og
os selv. - Og at vi derfor søger
sammen i kollektiver-
bofællesskaber-økosamfund, i håb
om at helbrede DEN DANSKE
SYGE. Men forudsætningen for, at
kærligheden kan bringe landet
lægedom er, at vi begynder at
praktiserer en form for
spiritualitet, som vi muligvis
kunne nøjes med at kalde
mental hygiejne