LØS-kursus: Velkommen til fremtiden Konfliktværktøj fra Auroville ...

LØS NET 

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden 

Konfliktværktøj fra Auroville 

Findhorn-dagbog 

Medlemsblad for 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

December 2002 nr. 34

LØSNET 

Er medlemsblad for medlemmerne i 

Landsforeningen for ØkoSamfund, der 

er en forening for sociale, 

økologiske og åndelige fællesskaber i 

byer og på land, samt alle der arbejder 

for en bæredygtig udvikling. 

LØSNET udkommer 4 gange årligt: 

Februar, maj, september og december. 

Deadline d. 15 i måneden før. 

Indholdet i de enkelte artikler 

udtrykker ikke nødvendigvis foreningens 

holdning. 

Annoncer: 

1/8 side 250 kr. (temanr. 500 kr.) 




Rabat ved ét års annoncer: 25% 

1 side måler 17,5 x 26,5 cm (eller til 

kant) 

Henv. sekretariatet. 

Redaktionen på dette nummer: 

Sekretariatet, Troels Dilling-Hansen 

Omslagsbilleder: 

Forside: Cirkler i Sand på Findhorn 

Foto: Troels Dilling-Hansen 

Bagside: Laya fra Costa Rica lytter til 

træ. Foto: Troels Dilling-Hansen 

Layout og DTP: 

Sekretariatet 

Special-Trykkeriet Viborg a/s 

Tlf.: 86 62 40 33 

Indlæg sendes på diskette til sekretariatet, 

arkiveret som tekst- eller 

word-fil eller som e-mail til: 

los@pip.dknet.dk 

Deadline for nr. 35 er 15. januar 2003 

Sekretariatet: 

Landsforeningen for ØkoSamfund 

Landsbyvænget 11, Herskind 

8464 Galten 

Tlf.: 87546020 Fax: 87546021 

E-mail: los@pip.dknet.dk 

Hjemmeside: www.gaia.org/losdanish 

LØS sekretariatet er i år 2002 støttet 

af Den Grønne Fond (fred være med 

den) og Gaia Villages. 

LØSNET er også støttet af 

Kulturministeriets Tidsskriftspulje 

Formand: 

Susanna Maxen 

Valsømaglevej 73 

4100 Ringsted 

Tlf.: 57538224 

E-mail: maxen@landsby2000 

Medlemskab pr år: 

Enkeltperson: 200 kr. 

Fællesskaber og organisationer: 500 kr. 

Enkeltpersoner bosat i fællesskaber: 

100 kr. 

Virksomheder i fællesskaber: 250 kr. 

Giro 596-6752 

Foreningen er stiftet 7 marts 1993 

og blandt medlemmerne er følgende: 

Bofællesskaber mv.: 

A70 Toustrup Mark, Sporup 

Andelsforeningen Baungården, Vejle 

Andelssamfundet i Hjortshøj, Hjortshøj 

Andelsforeningen Kirkebakken 80, Beder 

Andelsforeningen Møllegården, Silkeborg 

Det ny samfund, Thy 

Fjordvang, Snedsted i Thy 

Meilgaard Slot, Glesborg 

Gaia Villages, Holte 

Hallingebjerg, Valsømagle 

Hertha Levefællesskab, Herskind 

Hesbjerg, Blommenslyst 

Kirstinelund, Bjedstrup, Skanderborg 

Købmandsgården, Brovst 

Munksøgård, Roskilde 

Nordvestjysk Folkecenter for 

Vedvarende Energi, Hurup 

Ottrupgård, Skørping 

Snabegaard, Vrads 

Svanholm, Skibby 

Sættedammen, Hillerød 

Tornsbjerggård, Hundslund 

Tigerens Rede (tidl. Munach), Gedved 

Tranehøj, Snertinge 

Udgården, Lading 

Vaarst Vestervang, Vaarst 

Økosamfundet Dyssekilde, Torup 

Foreninger, fællesskaber under 

etablering: 

Boform2000, Silkeborg 

Boligforeningen Vedaparken, Slangerup 

Bornholms Miljø- og Energikontor 

Børnehaven Klokkeblomst, Silkeborg 

Den Selvforsynende Landsby, Fyn 

Folkeforeningen Halkjær Ådal, Ålborg 

Foreningen for Økologisk Bebyggelse 

af Teglmosegrunden, Albertslund 

Foreningen Pionergruppen, Kragebjerg 

Hari Krisna Samfundet, Mørkøv 

NABU - Norske Arkitekters Landsforbund 

Nybyggerne, København 

Nyt Forum, Christiania 

S.E.L.V, Gjern 

Vester Gror, København V 

Økologiske Igangsættere, Nørrebro 

Østvendsyssels Energi- og 

Miljøkontor, Dronninglund 

Virksomheder: 

Anlægsgruppen Permakultur, APK, 

København 

Båring Højskole 

Borry Henriksen, ApS, Strøby 

Den Grønne Genbrugshal, Christiania 

Den Økologiske Have, Odder 

Den Økologiske Landbrugsskole, Åbybro 

Fornyet Energi, Stenlille 

Gaia Technologies A/S, København Ø 

Græsrodsgården, Eskebjerg 

Kilian Water, Vrads 

Landbrugsskolen for skabelse af et 

ideelt samfund, Harndrup 

Merkur, Den almennyttige 

Andelskasse, Ålborg 

Roskilde Tekniske Skole 

Råd og Dåd Butikken, Brovst 

Tørring-Uldum kommune 

Væksthøjskolen, Ginnerup, Djursland 

ISSN 1395-1270 

I n d h o l d 

3 Leder 

Af Troels Dilling-Hansen 

4 Nyt LØS-sekretariat 


5 Velkommen til fremtiden 

Af Insa, Ditlev, Allan og Troels 

6 Det rene liv 

Af Veronica Medin Mortensen 

8 Planloven: Mørkemænd og nye 

muligheder. 

Af Thorkild Ljørring Pedersen og 

Anita Lillevang 

10 Hvor kommer lyset fra? 

Af Jørgen Aaborn 

12 “Meilgaard født på ny” 

Af Insa Freese 

13 International arkitektkonkurrence 

om øko-byggeri 

Pressemeddelelse fra Dansk Center 

for Byøkologi 

14 Hvordan har Folkecentret klaret 

skærene? 

Af Preben Maegaard 

16 Syv Europæiske Solpriser 

Af Troels Dilling-Hansen og Hildur 

Jackson 

18 Køb en aktie i nyt erhvervsbyggeri i 

Økosamfundet Dyssekilde 

Af Leif Hierwagenog Troels Dilling- 

Hansen 

20 Kinesisk filosofi om boligen og 

energien - kursus med Master Zhang 

21 20-30 nye arbejdspladser p vej til 

Halkær Ådal 

Af Anita Larsen 

22 Europa som pioner for et holistisk 

samfund 

Af Rolf Jackson 

24 Findhorns Økosamfundstræning - 

modul 3 


30 At leve i Auroville Del 1 

Af Marti Mueller 

34 Annoncer 

Kalender


Velkommen til vores julenummer 

2002 af Løsnet. Vi er nu nået til 

nr. 34 i rækken, og det 17., som 

Allan og jeg har redigeret efter at vi 

overtog sekretariatet efter Thomas fra 

Tigerens Rede, Gedved. Jeg ville ønske 

vi havde haft bedre tid til at kæle for 

det, men desværre har vi været nødt til 

at skynde os lidt, da andre projekter 

trænger sig på. Mens dette nummer går 

i trykken er vi til Bundmøde på Christiania 

(en parallel til EU topmødet som 

jo afholdes samtidig), hvor vi er 

medarrangør af den 13.december, hvor 

temaet er mennesket og økonomi. Hvis 

I ikke allerede har set programmet, så 

tjek lige . 

Det er en forunderlig og skræmmende 

tid, vi lever i, hvilket selve manifestationen 

af et top- og bundmøde er 

bevis på. Med vidt forskellige begrundelser 

ønsker vi samarbejde tværs over 

grænserne. Toppene mødes og bundene 

mødes. Magten og afmagten. Med afmagten 

kærligheden, tilliden og fællesskabet. 

Men det er desværre ikke top 

og bund, der mødes, selv om det sikkert 

ville skabe helt andre vilkår for en fredelig 

sameksistens mellem folk i Europa 

og i verden. 

Men spørgsmålet er om afmagten er 

så dårligt et valg. Om magten som den 

udfolder sig i dag med fortsat ønske om 

mervækst og hensynsløs udnyttelse af 

jordens resurser, går sin egen undergang 

i møde, som strukturerende princip 

for vore moderne samfund. Det er i 

hvert fald en kendsgerning, at vi i de 

sidste år har set verdens topbankchefer 

forgæves prøve at bruge rentemidlet 

for at få gang i væksten. Det er imidlertid 

ikke sket, og nu er renten historisk 

lav, 1 1/4% i USA. Så hvad sker, 

hvis opsvinget stadig ikke kommer, når 

renten sænkes yderligere. Når der efterfølgende 

udbryder omfattende mistillid 

til de økonomiske strukturer, og folk 

begynder at sikre sig og trække deres 

kapital tilbage. Så vil hele korthuset 

begynde at krakelere. Og det ville 

måske være såre godt. For så ville afmagten 

og kærligheden og de nære 

LØSNET December 2002 

Leder 

strukturer måske alligevel have en 

chance. Og det er den tid, vi må forberede 

os på. 

Det kan selvfølgelig være, at verdens 

vækstlag og de vestlige lande 

bliver reddet på stregen af Kinas nuværende 

10% vækst om året, men det 

vil være en stakket frist. Det økologiske 

timeglas er ved at rinde ud, og med det 

vil vi begynde at slås om rent vand og 

ikke-forurenet mad. For vi er mange om 

budet - os mennesker – på vej mod de 

7 mia. Vi bruger i dag som art 40% af 

al den producerede biomasse, og hvis 

Kinas vækstrater holder stik vil vi i løbet 

af få år bruge alt. 

Jo, det er absolut en skræmmende 

virkelighed for os vesterlændinge, men 

i særdeleshed for verdens uskyldige fattige 

mennesker og for alle andre arter. 

Tænk at vi som massekultur ikke kan se 

denne virkelighed i øjnene. Vi klynger 

os til håbet om, at teknologien vil 

redde os endnu engang med en nanoteknologisk 

vidundermaskine, der kan 

producere mad ud af affald, og gøre 

sten til vand. 

Jeg tror at redningen ligger i afmagten 

og i kærligheden uanset hvordan 

det ellers går. Redningen ligger i, 

at vi tør tro på vore egne kræfter, vor 

egen sandhed, vor indre Gud. Redningen 

består i, at vi tør tro på fællesskabet, 

det nære forpligtende fællesskab, 

hvor vi tør bede om hjælp, og hvor vi 

tør hjælpe. Redningen består i, at vi 

tør sætte os ud over tidsåndens ubønhørlige 

krav om forbrug, trække vores 

energi og autoritet hjem og satse på 

opbygningen af vore lokalsamfund. 

Det er i den ånd, at mange økosamfund 

har set dagens lys, og det er i den ånd, 

at vi nu til sommer søsætter et 

økosamfunds-træningskursus på 3 

uger, hvor folk kan få en første inspiration 

til at gå ud og skabe nye velfungerende 

bæredygtige lokalsamfund. 

Det er også i den ånd, at vi har fået 

penge af Landdistriktspuljen til at 

færdiggøre en CD og en ny bog, begge 

om økosamfund i Danmark, incl. en 

manual om hvordan man laver økosamfund. 

Begge skulle ligge klar til foråret. 

Endelig er vi også ved at nå til ende 

med ”Sådan vil vi bo”-projektet. Efter 

et meget langt forberedelsesforløb i to 

undergrupper har vi afslutningsvis stillet 

de politiske partier og ordførere en 

række spørgsmål om henholdsvis 

økonomi og finansiering af den økologiske 

bosætning på den ene side, og 

spørgsmål om Økologiske Eksperimentelle 

Zoner på den anden. Til februarbladet 

vil der sikkert kommer en 

evaluering af dette spændende projekt. 

Vi er meget entusiastiske omkring 

alle disse nye og gamle projekter, og 

afslutningen af dem i det nye år, vil på 

en værdig måde også afslutte vores 

epoke med sekretariat i Hertha Levefællesskab 

og skabe et nyt fundament 

for det kommende sekretariat, som skal 

findes på næstkommende årsmøde i 

april. 

Stedet for årsmødet d. 25-27 april er 

endnu ikke fundet, og I må meget 

gerne melde ind, hvis I vil holde det. 

Både forslag om årsmøde-sted og om 

værter for vort kommende sekretariat 

skal være sekretariatet i hende inden 

den 1.februar 2003, så alle i næste 

nummer af Løsnet kan høre medlemmer 

kan få oplyst om hvilke kandidater, der 

er. 

Til sidst vil jeg minde om betaling, 

dels hvis der er restance, dels kontingent 

for til det nye år, dels beder vi om, 

at så mange som muligt vil give et 

gavebidrag på mindst 50 kr oveni. I 

disse svære økonomiske tider er en af 

vore indtægtskilder nogle Tip og Lottemidler, 

som forudsætter,, at vi SKAL 

have 100 gavebidrag på mindst 50 kr. 

om året. Men for de 5000 kr fra jer, får 

vi som forening ca. 80.000 kr fra Tip og 

Lotto. Så vi håber, I vil give foreningen 

en julegave, som skal præciseres på 

girokortet, I får tilsendt inden jul. 

Vi ønsker jer alle en rigtig god jul og 

et godt nytår. 

3

Som nævnt i sidste nummer af Løsnet, 

så skal sekretariatet holde 

flyttedag i sommeren 2003. Både 

Allan og jeg har lyst til nye udfordringer, 

og vi synes andre personer og 

andre økosamfund skal have glæde af 

at være centrum for al den sprudlen af 

aktivitet i de danske økosamfund. 

Det har været en fornøjelse og en 

ære i de sidste 4-5 år at have fået lov 

til at repræsentere økosamfunds- 

bevægelsen i Danmark, og vi håber, at 

I som potentielle ansøgere også kan se 

de store muligheder i at huse sekretariatet. 

Desværre ser den økonomiske virkelighed 

ikke for godt ud i øjeblikket, 

men det er stadig en mulighed at 

kunne etablere en halvtidsstilling, hvis 

man vil yde et bidrag til skabelsen af 

forskellige projekter indenfor LØS. Og 

der skulle være nok at gå i gang med, 

F.eks. frizoner/ØEZ, finansiering, 

konkret barrierebeskrivelse, Lev og 

læruddannelse, en grøn lodseddel og 

måske mest aktuelt ansøgninger om 

flere temanumre, heriblandt et om 

lokaløkonomi, børn i økosamfund, 


Nyt LØS-sekretariat? 


4 

sundhed i fælleskaber etc. 

Men det kræver nogle entusiastiske 

idealister med masser af gå på mod i 

eller i nærheden af det økosamfund, 

som vil huse sekretariatet. Derfor vil 

man på generalforsamlingen til april 

ved et eventuelt valg af vært også 

skele til mulige kandidater som 

sekretær. 

Arbejdet er dels administrativt med 

dobbelt bogholderi, medlemskartotek, 

Lone fra Hertha Levefællesskab på besøg på sekretariatet. Jesper Andersen 

tager imod. Foto: Allan Elm 

post, indkaldelse til 5 årlige 

bestyrelsesmøder, årsmøde, referater af 

samme, sommermøde. Skabelse af vore 

4 numre på årsplan af Løsnet, hvilket i 

øjeblikket også indebærer layout i 

Quark Express. Alt efter om der kan 

blive afsat løn til sekretærer eller ej, 

kan der blive tale om behov for et langt 

større engagement fra bestyrelsen i 

LØS, som i øjeblikket tæller 9 personer. 

Med til sekretariatet hører en række 

“aktiver”: 3 computere, en stor 

farveprinter, scanner, dias-scanner, CDbrænder, 

og en gammel trofast kopimaskine, 

en gammel fax, en fotoapparat, 

et stort boglager, arkiver, borde og 

stole mv. 

Fra uddannelsesgruppens mø 

Svanholm i foråret: Bagerst t 

gitte, Tommy von Pein, Insa 

Troels Dilling-Hansen, Line A 

Ditlev Nissen, Allan Elm. Fot

de på 

v: Bir- 

Freese, 

rnved, 

o:Red. 


Velkommen til fremtiden 

Af Insa, Ditlev, Allan og Troels 

Så sker det! Efter 1 års arbejde i en lille hårdtarbejdende uddannelsesgruppe søsætter vi 

til sommer det første kim til en egentlig uddannelse om og i økosamfund. Fra den 3. til 

den 24. august 2003 inviterer vi unge som gamle til at deltage i det første 3 ugers kursus 

under overskriften ”Velkommen til fremtiden, et kursus om bæredygtighed - økologisk, 

økonomisk, socialt og spirituelt.” 

Titlen dækker over tre uger med hvert deres tema og titler: 

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. 

Dette modul ønsker at give et overblik økosamfundsmodellen og den historiske baggrund for denne globale bevægelse henimod 

bæredygtige menneskelige bosætninger. Baseret på den fundamentale opmærksomhed på al livs forbundethed, ønsker 

økosamfund at manifestere et holistisk livssyn i vores liv, arbejde og leg samtidig med at leve harmonisk 

med naturen. Det er nødvendigt med positive modeller, der kan demonstrere en levende, bæredygtig 

menneskelig og jordisk fremtid. Vi vil med sange, ritualer, foredrag, diskussioner, og gruppearbejder gennemgå 

visionen om økosamfund og give en første introduktion til konkrete permakulturelle designprincipper, 

som er et et bevidst design for en bæredygtig fremtid, baseret på samarbejde med naturen, omsorg 

for jorden og mennesker. 

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 

Fælles ledelse er et kernepunkt i økosamfundene. Det kan være let og befordrende, men det kan også 

være besværligt og fyldt med barrierer. Denne uge handler om konstruktiv håndtering af samarbejde, konflikter 

og beslutningsprocesser. 

Ugens andet tema handler om, jvordan vi kan udvikle en ny fællesskabs-økonomi, hvor der både er plads 

til den individuelle og den kollektive økonomi. Bl.a. vil vi se på forholdet mellem den globale og den 

lokale økonomi og på forskellige former for lokale udvekslingssystemer, som de praktiseres rundt i verden; 

og derefter sætte dem i relation til vores egen verden. 

3.uge fra den 17.-24.august : Det helbredende samfund. 

Med udgangspunkt i et nyt menneskesyn vil vi trænge ned i begreberne sundhed og omsorg. 

- Omsorg for os selv som spirituelle væsener med en indre natur og drift. Der vil blive gennemgang 

af teori og øvelser, både meditativt og kropsligt. 

- Omsorg for hinanden, børn og gamle, de handicappede og de udstødte. Fællesskab vil sige at tage 

vare på hinanden. 

- Omsorg for den vilde natur og arterne. Vi vil lave nogle ritualer og sætte menneskeheden i et 

overordnet perspektiv. 

Vi kører forløbet på Væksthøjskolen på Djursland, således at man kan tilmelde sig et enkelt ugekursus, 

to eller alle tre. Og det bliver forholdsvist billigere jo flere uger man tilmelder sig, startende med 1900 

kr. for 1 uge, 2500 for 2 uger og 3750 kr. for alle 3 uger. Evt. udgifter ved udflugter til andre økosamfund 

betales oven i. 

På grund af pladsmangel må vi i denne omgang sætte et max. antal deltagere på 16 i hvert modul. 

Tilmelding foretages til Væksthøjskolen på Tlf.: 8633 9188 - Fax: 86339167 - E-mail: kontor@vdh.dk. 

På vor hjemmeside vil du løbende kunne holde dig orienteret om programmet og de praktiske detaljer. Hvis du ønsker at få 

besked, når vi opdaterer siden, er du velkommen til at sende os din e-mailadresse. Send den til 

Venlig hilsen 

På vegne af den lille Lev og Lær-uddannelsesgruppe: 

Insa Freese, Ditlev Nissen, Allan Elm, Troels Dilling-Hansen 

5

Veronica er på rundrejse i 

danske økosamfund under 

”Den Fri Ungdomsuddannelese”. 

Denne gang 

besøger hun Hertha Levefællesskab 

i Midtjylland og 

landbrugsprojektet 

”GuleReer” ved København. 

Nu sidder jeg mæt af eventyr og 

med et endnu større håb om, at 

denne verden nok skal blive god 

igen en dag. Jeg sidder også med en 

slags dobbelthed, da jeg er på vej ind 

mod byen igen, fra Vrads, hvor jeg har 

boet et halvt års tid. Hvad det skyldes, 

arbejder jeg på at finde ud af måske 

bynemhed. Vrads er en levende landsby 

med fantastiske mennesker, midt ude i 

noget af Danmarks smukkeste Landskab. 

Dette projekt startede og slut- 


“Det Rene Liv” 

Af Veronica 

Vue over Hertha Levefællesskab. Foto: Troels Dilling-Hansen. 

6 

tede derude. 

Projektet, “det rene liv”, som jeg 

har valgt at kalde det, blev drastisk 

forkortet. Jeg havde tænkt mig at rejse 

landet tyndt sammen med min datter, 

men den blev forkortet, men dog ikke 

mindre spændende. Efter der sidst var 

lyd fra mig, har jeg været i Hertha Levefællesskab, 

Projektet GuleReer på 

Vesterbro i København, og Økosamfundet 

Dyssekilde. 

Og jeg fandt, hvad jeg kom efter! 

Aldrig har jeg følt mig så hjemme og 

velkommen på steder, hvor jeg kun 

opholdt mig i op til 10 dage. Det er der 

mange grunde til, men væsentligst, 

tror jeg, er samklangen mellem disse 

steder og naturen. Dette er steder, som 

er til netop for at hylde naturen og 

dens indhold. Faktisk har de jo alt hvad 

jeg drømmer om, disse steder. 

Hertha: 

Her er så smukt man kan ønske sig, 

dette er efter min mening et virkelig 

harmonisk sted. 

Landsbyen bølger i et med landskabet, 

der er jorder fyldt med herlige afgrøder, 

stort fokus på det sociale, 

åbenhed, adskillige værksteder og arbejdspladser 

som en del af hverdagen; 

væveri, bageri, jordbruget, bibliotek, 

kontor, lægeplads, kommende 

malkekøer og Biodynamisk forskningscenter. 

Endelig er der også en lille butik/indkøbsforening, 

to bofællesskaber 

hvor der bor funktionshæmmede som 

en ligeså naturlig del af landsbyen som 

resten af befolkningen, selvfølgelig 

med pædagoger tilknyttet, de funktionshæmmede 

er faktisk den primære 

drivkraft, her er f.eks. det som mange 

andre samfund gerne vil have op at stå: 

Et absolut velfungerende landbrug og 

gartneri, med udelukkende biodynamiske 

afgrøder, fordi dette er både 

en arbejdsplads og en læreplads, 

Hertha er, som det hedder, et Levefællesskab. 

Tanken bag Hertha 

Drømmene kom i 80érne, ønsket har 

sikkert været der meget længere 

endnu, hvor forældre til funktionshæmmede 

børn i en 

antroposofisk institution 

savnede et sted, 

hvor børnene kunne 

være, når de blev ældre. 

Sådan blev 

foreningen Hertha til. 

Her mødtes alle interesserede 

ca. 8 gange 

om året til Landsbymøde; 

snak, idéudveksling 

og problemløsning. 

Dette møde 

har kørt omkring 15 år 

og gør det stadig. En 

anden stor drivkraft er 

åndsvidenkaben/antroposofien 

efter Rudolf 

Steiner. Der ligger ikke 

noget krav om at beboere 

og deltagere skal 

være antroposoffer, 

dog må man selvfølgelig 

acceptere, at 

denne udgør en stor del 

af grundelementet.

Levefællesskabet er stadig i udvikling. 

Beboertallet er nu på omkring 75, og 

tænkes med tiden at komme til at 

rumme op til 200 mennesker, hvoraf 

omkring 40 kan være funktionshæmmede. 

Den første Lørdag i måneden bliver 

der normalt afholdt “lørdagscafe”, hvor 

nysgerrige kan komme på besøg og 

opleve stemningen. 

GuleReer, fællesskab mellem by og 

land 

Navnet er slået sammen af Gulerødder 

og Landsbyen Reerslev ved Hedehusene, 

hvor GuleReer har sine marker. 

Foreningen er startet af en gruppe 

mennesker fra Vesterbro i København. 

VesterGror på Istedgade er er sådan set 

hovedforeningen, hvor GuleReer er 

Landbrugs projektet. Vestergror er en 

sammenslutning for byfornyelse og by 

forbedring. 

Her foregår adskillige arrangementer 

bl.a. skabelsen af gårdhaver og anretninger 

for vedvarende energi. Jeg vælger 

at skrive om GuleReer frem for byprojekterne, 

fordi det var her jeg følte 

mig mest hjemme og velkommen. 

Permakultur i levende live 

Hver Onsdag og Lørdag mødes godtfolk 

med beboelse på Vesterbro, og drager 

sammen ud til Reerslev; her godt 25 km 

udenfor hovedstaden, ligger GuleReer, 

et permakulturelt dyrket jordbrug. Alt 

er kommet fra medlemmernes egne 

hænder og hoveder. Det startede for 

mange år siden, og er nu en nærmest 

selvkørende proces. Permakultur er en 

hel bog for sig... 

Men dette var første gang jeg så 

permakultur i levende live, og jeg synes 

simpelthen, det er så rigtigt, at et af 

pricipperne lyder, at man ikke skal tage 

mere fra jorden, end man giver. Markerne 

er delt op i otte marker, hvoraf fire 

ligger brak hvert fjerde år, og der 

dyrkes på de fire andre, rundt og rundt. 

Hvad der dyrkes besluttes af dem, der 

høster dem og plejer dem og passer 

dem. 

Udover markene er der frugttræer, 

nøddetræer, bærbuske, piletræer (til 

gavn for jorden og den vandrensende 

proces), og søer. Og der er bygget et 

lille hus til drivhus og opbevaring af 

grøntsager, værktøj og div. Der er også 

en skurvogn til bl.a. kaffekogning og al 


mulig andenopbevaring. 

Det var 

befriende 

for Rebecca 

og 

mig at 

komme 

derud fra 

byen, 

trække 

vejret og 

opleve 

hvor fantastisk 

jorden er, også under kontrol af mennesker. 

Det har været stort - at rejse. Jeg 

har også besøgt økosamfundet Dyssekilde, 

og det vil jeg skrive om i næste 

nummer af LØS-NET. 

Jeg vil lige tage et citat 

med fra bogen “Økosamfund 

i Danmark 1997”: 

“Vi har ikke noget ønske 

om at isolere os i forhold 

til det øvrige samfund. Vi 

har heller ikke noget 

ønske om selvforsyning, 

idet vi ser arbejdet med 

at producere til andre 

som en del af menneskets 

mest sociale handlinger. 

Vi arbejder på at lave et 

offentlig tilgængeligt 

stisystem ned over den 

sydvendte skråning. Vores 

månedlige lørdagscaféer 

er en kanel, som nysgerrige 

fra nær og fjern kan 

benytte. Vi har et ønske 

om at finde en form for 

balance mellem privatliv 

og fælleskab, og stedet 

skal ikke kun dreje sig om 

de svage grupper. Vi 

håber, at folk, der har 

lyst til at starte mindre 

virksomheder, kan se nye 

muligheder i vores kulturtiltag.” 

7

Den 1. september træder den reviderede 

Planlov i kraft. Dermed 

overflyttes landzonekompetencen 

fra amterne til kommunerne og det 

hidtil så stramme greb om, hvad man 

må og ikke må i det åbne land, løsnes 

en smule. 

Debatten op til lovens vedtagelse 

har været hård og præget af skyttegravskrig. 

Den ene fløj har råbt op om 

frit slag for grimme nybyggerier, 

uskønne gylletanke midt på markerne 

og spekulationsudstykninger i 

naturskønne områder. Den anden fløj 

har holdt på, at man bare vil give landboerne 

lidt flere udviklingsmuligheder 

og at sporene efter den nye Planlov 

bliver så få og små, at de næsten ikke 

bliver til at få øje på. 

Stort ansvar hos kommunerne 

Landdistrikternes Fællesråd hilser den 

reviderede Planlov velkommen, men 

det bliver en udfordring for kom- 


Planloven: mørkemænd og nye 

muligheder 

Af Thorkild Ljørring Pedersen og Anita Lillevang, Landdistrikternes Fællesråd 

munerne at forvalte loven efter dens 

gode intentioner. Vi er overbeviste om, 

at ingen af fløjene fra skyttegravskrigen 

får ret. 

Loven lægger et stort ansvar på 

kommunalbestyrelsernes skuldre og det 

bliver i høj grad dem, der efter den 1. 

september skal bevise, at de både har 

politisk mod og mandshjerte til at forvalte 

loven efter dens hensigt: at skabe 

nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne 

uden at sætte vores smukke landskaber, 

naturen og miljøet over styr. 

Det er vores håb, at den kommunale 

forvaltning af Planloven vil gøre 

mørkemændene til skamme og ikke 

overudnytte de nye muligheder. 

Presset størst omkring byerne 

Vi er ikke i tvivl om, at det især bliver 

i de storby-nære områder, at de nye 

muligheder i Planloven vil blive udnyttet 

mest muligt. Her er presset på naturen, 

landskabet og bosætningsmu- 

Landdistrikternes Fællesråds sekretariat på besøg hos LØS i Hertha Levefællesskab. Forrest 

Thorkild Ljørring Pedersen. Foto: Troels Dilling-Hansen 

8 

lighederne allerede stort og det vil 

bestemt ikke blive mindre fremover. 

Det bliver sandsynligvis i Frederiksborg, 

Roskilde, Århus og Vejle amter, at 

de største slag kommer til at udspille 

sig. Men resten af landet vil sikkert 

også få sine dramaer, når gylletanke og 

aftægtsboliger skal placeres mest hensigtsmæssigt 

fremover. 

Kommunal landdistriktspolitik 

Med den reviderede Planlov er en kommunal 

landdistriktspolitik blevet 

vigtigere end nogensinde. En landdistriktspolitik, 

der gælder for alle kommunens 

landområder; både landsbyer 

og åbent land og som også behandler 

samspillet mellem landdistrikt og centerby(er). 

En landdistriktspolitik, derbåde 

værner om landskabs- og 

naturværdier og giver plads til en alsidig 

udvikling af livet på landet og 

sikrer gode levevilkår for dem, der bor 

eller i fremtiden vælger at bosætte sig 

der. 

Vi vil derfor opfordre 

til, at de kommuner, der 

endnu ikke har en gennemarbejdet 

og vedtaget 

landdistriktspolitik, kommer 

i gang hurtigst 

muligt. Og at de inddrager 

befolkningen i 

landdistrikterne i hele 

processen. 

Kræver helhedssyn 

Med den reviderede 

Planlov falder et af de 

kunstige skel, som hidtil 

har gjort det svært at 

tænke landdistriktspolitik 

i kommunerne. Hidtil har 

de lokalplanlagte landsbyer 

været kommunal interessesfære, 

mens alt 

udenfor byskiltene har 

været amtets domæne.

Med landzonekompetencen placeret i 

kommunerne er det fremover kommunernes 

opgave og pligt at forholde 

sig til den helhed, landsbyerne og det 

åbne land udgør. Med en landdistriktspolitik 

ved hånden bliver opgaven lettere 

for kommunerne. 

Aftægtsboliger 

Loven giver f. eks. landbrug over 30 ha. 

ret til at opføre en aftægtsbolig 

og/eller en medhjælperbolig, hvis der 

er behov for det. Det er på mange 

måder en god ting – det kan lette et 

generationsskifte på gården, det gør 

det lettere at fordele arbejde og fritid 

for landmanden og hans ansatte, hvis 

en af de ansatte bor på stedet og kan 

rykke ud, hvis alarmen i stalden går og 

landmanden og hans familie er taget på 

ferie. Og det er en god ting for 

lokalsamfundet som kan beholde den 

ældre generation i området og måske 

endda få en ny familie til, der kan understøtte 

den lokale service: Sende 

børnene i skole, købe ind i dagligvarebutikken, 

deltage i foreningslivet. 

Win-win-løsninger i det åbne land. 

Men placeringen af de pågældende nye 

boliger bliver interessant. Bekymrede 

sjæle har allerede forestillet sig alle attraktive 

bakketoppe og havudsigter besat 

af ”aftægts- og medhjælperboliger”, 

der i virkeligheden er spekulationsobjekter, 

bygget af landmændene 

og solgt til velbeslåede tilflyttere, så 

snart det kan lade sig gøre at få dem 

afmatrikuleret fra landbrugsejendommen. 

Erfaringerne fra frikommuneforsøgene 

i 80’erne viser tendensen, siger 

bl.a. Danmarks Naturfredningsforening. 

Er der mon ikke sket noget i 

borgmestres og byrødders bevidsthed 

om det åbne lands værdier siden 

80’erne? Det tror vi – men skulle 

skrækvisionen vise sig at blive sand, vil 

Landdistrikternes Fællesråd være 

blandt de første til at forlange loven 

strammet op. 

Der har i de senere års amtslige administration 

af Planloven været en klar 

tendens til at arbejde på en win-winløsning, 

når folk søgte om tilladelser i 

det åbne land. Det er vores håb, at 

kommunerne overtager fremgangsmåden, 

så rimelige ønsker om nybyggerier 


og udvidelser kan imødekommes, men 

at placering og udformning fastlægges 

i dialog mellem parterne og med stor 

hensyntagen til landskab og miljø. 

Ny luft til demokratiet 

Noget af det mest spændende ved den 

reviderede Planlov er, at den måske 

bliver anledning til at demokratiet 

vender tilbage til lokalsamfundet: at de 

– gode eller dårlige – nye muligheder 

fremtvinger en dialog mellem interessenterne 

på området: landmændene 

og de andre beboere i det åbne land og 

i landsbyerne, naturinteressernes 

talsmænd, friluftslivets repræsentan- 

Der er røre i forvaltningen af det åbne land. Hallingebjerg 

(tidl. Lansby2000) har således fået lov at opføre 

30 nye husstande i det åbne land ved Valdsømagle som 

et af fem forsøgsområder i Vestsjællands Amt. Der er 

stadig tre ledige projektmuligheder. 

Her oversigt over Hallingebjergs jorder med bogruppeudstykninger. 

Foto: Hallingebjerg. 

ter, erhvervslivet og politikerne. Disse 

parter skal på banen, når den kommunale 

landdistriktspolitik skal udformes 

– og fremover vil man ikke kunne sige 

landdistriktspolitik uden også at 

forholde sig til de nye muligheder og 

risici, den reviderede Planlov indebærer. 

9

Jeg går ikke hver dag og tænker 

på, hvordan det er muligt for mig 

at se noget som helst i denne 

verden, men jeg ved, der skal være noget 

lys til stede, hvis det er mine øjne 

jeg skal bruge. 

Det lys, som solen udsender, er helspektret. 

D.v.s. at det indeholder alle 

bølgelængder fra violet til rødt, fra 

rødt til blåt – over grønt og gult som 

vi kender farvecirklen med en jævn 

fordeling af nuancer. 

Når vi oplever farveforskelle, er det 

udelukkende, fordi sollyset indeholder 

hele farvespektret og derved belyser og 

gengiver de farver, vi omgås, så vi ser 

vores omgivelser, som vi gør. 

Ligeledes er sollyset rettet. D.v.s. lyset 

kommer fra et punkt, og det betyder, 

at vi får en skyggedannelse, som er 

med til, at vi oplever vores verden 

tredimensionel. 

Oplevelse af dagslys. 

Vores måde at bygge og indrette 

vores boliger på har igennem de 

sidste par hundrede år ændret sig 

radikalt. Tidligere tiders byggemetoder 

lå under for en anden 

teknologi og nogle helt andre begrænsninger 

i energiforbrug. Det 

handlede primært om at bygge, så 

det var muligt at opvarme boligen 

tilstrækkeligt på vores breddegrader 

i vinterhalvåret. De relativt 

små og sydvendte lysåbninger var 

begrundet i energibesparelser og 

teknologisk udvikling. ( Planglasset 

er jo en nyere opfindelse) 

I dag kan vi stort set bygge 

som vi vil, og nogen af os har så megen 

energi til rådighed, at det stort set er 

lige meget, hvor meget energi vi bruger 

på det. 

Væksten i sidste halvdel af det forrige 

århundrede, som fortsætter i dag 

har klart vist vores behov for kvantitet. 

Vores boliger er blevet udstyret 

med større og større vinduesarealer, 

hvorimod ikke mange har tænkt på 

kvaliteten af det dagslys, vi har 

lukket ind. Tænk bare på bygningsreglementets 

regler om minimum 

dagslys i en bolig: 10% af det samlede 

gulvareal skal modsvares i vinduesareal. 

Det stiller jo ikke krav til hvordan lyset 

skal fordeles i et givet rum, men 

10 


kun hvor meget der skal være af det. 

Etagebyggeri med kun én hel glasfacade 

er et klart eksempel på det! 

Passende lysåbninger hvor lyset i 

kraft af vinduers udformning giver rum 

– og interiøroplevelser er kun noget vi 

falder i svime over, når det eksempelvis 

er gengivet i kunsten, og er nu en saga 

blot. 

Brug af kunstigt lys. 

På samme måde er det gået med brugen 

af det kunstige elektriske lys. 

Vi har op igennem det forrige århun- 

drede skruet op for blusset uden at 

tage stilling til kvaliteten af det lys 

hvormed vi oplever vores boliger. 

Indtil opfindelsen af glødelampen 

som lyskilde, har menneskeheden gjort 

Hvor Hvor 

komme 

brug af alle former for brandbar energi 

såsom olie- tran -voks o.a. 

Med de elektriske pærer, som i dag 

er udviklet er det muligt, på en hel anden 

måde end tidligere, at oplyse vores 

huse nat og dag, uden at foretage os 

andet end at trykke på en kontakt. 

Vi har derfor ukritisk tilført vores arbejdspladser 

og boliger mere og mere 

lys uden egentlig tanke for 

kvaliteten og forbruget af energi. 

Meget lys er ikke nødvendigvis 

bedre lys! 

Lyskilder. 

En elektrisk pære består af en 

glaskuppel, hvori der er placeret 

en metaltråd, som ved tilslutning 

af elektricitet begynder at 

udsende lys. Det lys som udstråler 

fra en sådan pære har 

den egenskab, at det indeholder 

det samme farvespektrum, som 

solen giver os. Det er punktformet 

lys, hvor lyskilden er 

koncentreret et sted. Det samme 

gælder den relativt nyskabte 

halogen-pære. I kraft af 

skyggedannelse oplever vi, som 

med dagslyset, vores omgivelser tredimensionelt 

– genstande tager form! 

Det er her vi nærmer os sagens 

kerne, når der skal vælges mellem de 

mange forskellige lyskilder, vi bliver 

præsenteret for. 

Sparepærer 

Udviklingen er jo fortsat, og det vi i 

daglig tale kalder lysstofrør, som 

dækker alle former for ”farvede energikilder” 

i forskellig udformning: 

energipærer, sparepærer, kompakt – 

lysstofrør, er de seneste på markedet. 

I modsætning til den alm. el-pære 

med en glødetråd består lysrør og energipærer 

meget populært sagt af gasfyldt 

glas, der indvendig er belagt med 

Af Jørgen 

Jørgen Aaborn er ingeniør og bosiddende på Hallingebjerg (Landsb 

tikel tager i kærlig behandling- ikke mindst energipærer og lysstofrø 

Lyskvalitet A: Almindelige glødelamper (pærer), 

halogenglødelamper, lavvolt og 230 volt, ild 

(stearinlys, bål). Denne kvalitet udmærker sig bl.a. 

ved at alle spektrets farver er indeholdt i lyset. 

Dette medfører, at man nemt ser farver og detaljer 

skarpt og præcist. Lyskvalitet A er forholdsvis dyr, 

når man snævert ser på lysmængden. Man får ikke 

så stor mængde lys for sin elektricitet, derimod fås 

en god kvalitet. 

Grafik: Asger Bay Christiansen 

Der er skrevet 

mange tykke tykke 

bøger 

ved et stearinlys. stearinlys

lyset fra? fra? 

Aaborn 

kemiske farvestoffer. Ved elektriske 

udladninger igennem røret eller 

pæren fremkommer derved lyskilden. 

Problemet er bare at farvefordelingen 

ikke er optimal i modsætning 

til glødepærens og solens 

lysspektrum. Ligeledes har disse 

lyskilder en fysisk udformning som 

hindrer klare skygger på det belyste. 

Tre faktorer er vigtige i bedømmelsen 

af lyskilder: Farvegengivelse 

og skyggedannelse, som danner 

vores oplevelsesverden, samt 

økonomi. 

Farvegengivelse 

Som det ses af nedenstående farve - 

fordelingskurver har et lysstofrør en 

meget ulige fordeling af farvetemperaturer. 

Det viste er kun et eksempel. Der 

er ligeså mange forskellige, som der 

er fabrikater til. Påstanden om, at nu 

er den totale efterligning af glødelampen 

opfundet holder ikke, og de 

lysrør, som nærmer sig mest, har en 

uforholdsmæssig høj pris. 

Når lyskilden ikke indeholder hele 

farveskalaen jævnt fordelt vil der 

være farver som er overrepræsenteret 

og andre som slet ikke eksisterer. 

I en tøjforretning med lysrør er 

man på den, og må derfor gå hen i 

dagslys, hvis det er muligt, for at se 

hvilken farve den pågældende bluse 

egentlig har. 

Skyggedannelse 

Den skyggedannelse, vi alle sammen 

oplever verden med, er ikke til stede 

ved brug af et lysstofrør. Ligegyldigt 

om det er placeret i loftet eller i en 

nyere arbejdslampe over et arbejdsbord 

vil lyset blive udsendt som en jævn 

”suppe” hvor konturerne mere eller 

mindre forsvinder. Vores synsindtryk 

bliver forvirrende, når vi ikke har kontrasterne 

til at skabe formerne. 


y 2000) og optaget af vore daglige lyskilder, som han i denne arr. 

Lyskilden er ikke punktformet! 

Mange mennesker vil, hvis de 

opholder sig dagligt i et sådan miljø, 

opleve utilpashed, hovedpine og anden 

dårligdom. Hvis lokalerne så i øvrigt indeholder 

elendige materialer ( plastmaling, 

vinyl o.a.) vil en dårlig belysning 

Lyskvalitet B: Lysstofrør af alle slags, elektroniske 

glødelamper, “miljøpærer”, energispare 

“pærer), kompaktlysstofrør, kviksølv- og natrium 

udladningslamper. Dette lys har en 

meget høj koncentration af ganske enkelte af 

spektrets 360 farvenuancer, hvilket medfører 

forstyrrende synsoplevelser. 

Grafik: Asger Bay Christiansen. 

være med til at forringe det fysiske arbejdsmiljø. 

Økonomi 

Et argument, som tit bruges for at få os 

til at anvende sparepærer, er 

økonomien. Vi får at vide, at de er 

strømbesparende, og at vi skal tænke 

på miljøet. Den holder bare ikke. Livscyklus- 

beregninger viser at fremstilling 

– forbrug og bortskaffelse af energipærer 

m.m. overstiger den udgift 

en fornuftig brug af glødepærer vil 

have . 

Hvorfor så overhovedet fremstille 

lysstofrør og lign. lyskilder? 

Simpelthen fordi lysrør er billige 

at producere bl.a. fordi industrien 

ikke betaler hele regningen i fremstilling 

og bortskaffelse, som det er 

med så mange andre produkter vi 

omgiver os med. 

Hvis man køber det rigtige lys, og 

det placeres der hvor det skal 

bruges, behøver man ikke så meget 

af det! 

Den bedre lyskvalitet får man så 

oveni. 

Prøv selv. 

I de senere år er det blevet meget 

populært i husets køkken at ophænge 

mere eller mindre fantasifulde 

lysstofrørs-armaturer. (tidligere hang 

de under overskabene). 

Hvis man har sådan et hængende, er 

det en god start på et lysforsøg: 

Find forskellige andre lyskilder frem 

fra huset og placer dem ved arbejdspladsen. 

Det kan være svingarms - 

lamper af forskellig udformning og 

lyskilder. Lysstofrøret og den alm. 

klare el-pære skal være repræsenteret. 

Find så nogle grøntsager og noget 

frugt frem. Læg det på bordet og 

belys skiftevis med de respektive 

lyskilder. Iagttag hvordan form og 

farve skifter afhængig af hvilket lys, 

der falder på emnerne. Prøv at skære 

en tomat i skiver og se hvor forskellig 

skyggen fra kniven rammer i de 

forskellige belysninger. 

I hvilket lys ser tomaten mest 

naturlig ud ? Hvornår er den rund, 

hvornår er den ikke. Hvad med farven? 

Får man blænding fra selve armaturet 

eller fra bordpladen? Skygger 

man selv for det arbejde, der skal 

udføres? I hvilken belysning er det 

nemmest at tråde en nål? 

Prøv også lige den med stearinlyset. 

Tænk økologisk. Se lyset og brug 

det fornuftigt. 

Rigtig go’ fornøjelse. 

11

12 

“Meilgaard 

født påny” 


Efter et år med en opsagt kontrakt, megen frem og 

tilbage omkring en genforhandling med udlejer, 

en gruppe der endegyldigt splintredes i maj og 

ikke mindst en fraflytning i perioden 1/6 - 1/8, er vi 

endelig tilbage på banen igen! 

Det er sket på baggrund af en ny kontrakt med udlejer, 

og næsten helt ny gruppe på pt. 23 voksne og 8 

børn. Strukturen er ændret radikalt, så vi nu internt 

har dannet en forening, mens vi eksternt alle står på 

kontrakten og er lige involverede økonomisk. 

Projektet er nærmest blevet båret af en ukendt kraft, 

som om det ville manifestere sig selv, og antallet af 

henvendelser siden opbruddet i maj har været 

overvældende. Nu er det eksterne endeligt på plads, og 

vi er gået i gang med detaljerne omkring det interne. 

Vi er godt i gang. 

Insa Freese

3,4 mio. kr. fra Fonden 

Realdania gør det muligt 

i Lystrup ved Århus at 

gennemføre et utraditionelt 

byggeri af 130 

almene boliger. Projektet 

skal vise, hvordan det er 

muligt at forene 

miljøhensyn og 

bæredygtighed med høj 

arkitektonisk kvalitet. 

Byggeriet i Lystrup lige nord for 

Århus lægger op 

til en nyfortolkning 

af den danske bolig, 

hvor funktion, æstetik 

og bæredygtighed 

samtænkes. En støtte 

på 3,4 mio. kr. fra 

Fonden Realdania gør 

det bl.a. muligt at indbyde 

til en internationalarkitektkonkurrence, 

hvor velestimerede 

danske og 

udenlandske arkitekter, 

som har gjort sig bemærket 

inden for 

bæredygtigt byggeri, 

inviteres til at deltage. 

Projektgruppen bag 

byggeriet består af 

Boligforeningen Ringgården, 

Dansk Center for Byøkologi og 

den rådgivende ingeniørvirksomhed 

Carl Bro A/S. 

Tre boliggrupper 

Byggeriet vil komme til at bestå af tre 


Pressemeddelelse fra DCB, Dansk Center for Byøkologi 25. oktober 2002 

International arkitektkonkurrence 

om øko-byggeri 

boliggrupper: 40 boliger til børnefamilier, 

40 familieboliger og 50 seniorboliger 

– alle opført af de mest 

miljørigtige og bæredygtige materialer 

og i bedst mulig kvalitet med vægt på 

et maksimum af velvære for beboerne i 

sunde og sollyse boliger og med brug af 

et minimum af energi både under byggeriet 

og i den efterfølgende drift. Men 

hver boligtype får sin egen særlige profil. 

Bæredygtighed og arkitektonisk 

kvalitet 

”Projektet er særdeles relevant, da det 

bæredygtige byggeri igennem flere år 

er blevet kritiseret for i for høj grad at 

negligere de arkitektoniske kvaliteter. 

Boligforeningen Ringgården har bl.a. opført de økologiske boliger i 

Andelssamfundet i Hjortshøj. Her fra et LØS bestyrelsesmøde sept. 

2001. Foto: Troels Dilling-Hansen 

Holdningen synes at være, at 

bæredygtighed og arkitektonisk 

kvalitet er to uforenelige størrelser. 

Derfor er der behov for en indsats for at 

udvikle nye løsninger, som på en gang 

både er bæredygtige, æstetiske og 

funktionelt tilfredsstillende,” siger 

fondschef Mette Lis Andersen, Fonden 

Realdania og tilføjer: 

”Dette mål samt vægten på at få 

formidlet erfaringerne og resultaterne 

af dette byggeri til andre er i fuld harmoni 

med Fondens strategier for udvikling 

af det byggede miljø.” 

”Vores mål med projektet er bl.a. at 

udfordre dygtige europæiske arkitekter 

til – uden konventionelle hensyn til 

traditionel dansk boligudformning – at 

skabe boliger af høj arkitektonisk 

kvalitet i en dansk sammenhæng,” 

siger Forretningsfører i BoligforeningenRinggården, 

Palle Jørgensen. 

Internationalt samarbejde 

Projektet indgår i et 

større internationalt udviklingssamarbejde 

med 

deltagelse af bolig- og andelsboligorganisationer 

fra Italien, Frankrig, Portugal 

og Danmark. Den internationale 

del af projektet 

er støttet af EU og 

gennemføres under titlen 

”SHE – Sustainable Housing 

in Europe”. Projektet 

bygger desuden videre på 

erfaringer fra blandt andet 

udviklingsprogrammet 

Økohus ’99 og be- 

byggelserneBlangstedgård i Odense og Egebjerggård 

i Ballerup. 

For yderligere informationer, 

kontakt Fondschef i Realdania, 

Mette Lis Andersen, tlf. 70 11 66 66 og 

på www.frd.dk. Forretningsfører, Boligforeningen 

Ringgården, Palle Jørgensen 

tlf. 86 16 21 11 og på www.bfringgaarden.dk 

13

Finansloven for 2002 var et chok for 

alle, der forskede og udviklede indenfor 

vedvarende energi. Den 11. 

januar kunne vi i dagbladene og på 

økonomiministeriets hjemmeside se, at 

på 2oo2 finansloven ville med 

tilbagevirkende kraft den bevilling ikke 

optræde, som vi ellers havde modtaget 

i 2o år. I 2001 var basisbevillingen 

blevet pristalsreguleret til 8 millioner 

kroner om året. 

Dertil kommer projekter 

for nogle 

millioner om året, 

men dem kan man 

ikke basere driften 

på. 

Vi kører på meget 

lavt blus 

Vi fik ingen meddelelser 

i øvrigt fra 

regeringen. Derimod 

skrev nogle 

folketingsmedlemmer 

til os, forklarede 

situationen, 

sagde, vi havde 

gjort det godt og 

ønskede os ellers 

held og lykke fremover. 

Heldigvis 

var Energistyrelsen 

samarbejdsparat 

omkring et 

afviklingstilskud, 

så at vi her i 2002 har kunnet klare vore 

forpligtelser overfor de ansatte og forretningsforbindelser 

uden at gå 

konkurs. Pr. 1. august er situationen, 

at vi har 4-5 ansatte imod tidligere 20. 

Det har været en særdeles beklagelig 

proces at skulle sige farvel til meget erfarne 

medarbejdere med op til 17 års 

anciennitet. 

Dersom vi er meget påpasselige, 

skulle vi kunne undgå lukning det 

14 


Hvordan har Folkecenteret klaret 

skærene? 

Af Preben Maegaard, forstander, vicepræsident for EUROSOLLAR, Den Europæiske Forening for Vedvarende Energi. 

næste halve år. Vi lever delvist af et 

lån, som blev optaget forrige år i 

forbindelse med en omprioritering. 

Dermed er vi i samme situation som 

mange andre mindre enheder, der eksisterede 

indenfor det statslige, Udviklingsprogrammet 

for Vedvarende Energi, 

UVE’s rammer. Næsten alle enten 

er bukket under eller kører for laveste 

blus. 

Jane Kruse fra Nordvestjysk Folkecenter og den tyske politiker, forfatter og 

energiekspert Dr. Hermann Scheer ved uddelingen af SOLPRISEN i Fællessalen 

på Christiansborg 30. oktober. Scheer er grundlægger af EUROSOLAR, som 

står bag DEN EUROPÆISKE SOLPRIS. I Danmark er Folkecentret koordinator 

for SOLPRISEN. Foto: Hildur Jackson 

På sin vis kunne vi godt stille om til 

et andet økonomisk grundlag, men den 

slags tager erfaringsmæssigt 3-4 år. 

Det alvorligste problem er, at vi har 

måttet sige farvel til de medarbejdere, 

der skulle være det vigtigste aktiv for 

et nyt forretningsgrundlag. En særdeles 

positiv officiel evaluering af os fra 

december 2001 er ikke til ret megen 

hjælp i den aktuelle situation. 

Nok viden om vedvarende energi? 

Regeringen mener, at “kendskabet til 

vedvarende energi er tilstrækkeligt”; 

men sådan møder vi ikke virkeligheden. 

Behovet for viden indenfor vedvarende 

energi er enormt. Vi modtager 

dagligt henvendelser fra erhvervslivet, 

medierne, skolerne, ja, 

og også politikere, som ønsker vores 

hjælp og inddragelse i alt muligt indenfor 

bæredygtige 

løsninger. Vi kan tydeligt 

mærke, at behovet 

for viden og 

information er uformindsket 

stort, og 

at der er få steder at 

henvende sig. 

Vi får tillige talrige 

henvendelser 

fra udlandet. Også 

fra medierne. 

Således har BBC TV, 

det russiske statsfjernsyn, 

det spanske 

TV Catalan og Radio 

France hver især 

opholdt sig hos os i 

nogle dage for at 

lave optagelser. 

Endvidere bliver vi 

ofte inviteret til udlandet 

for at komme 

med indlæg. 

Det er i 

naturligvis glade for, 

herunder at vi kan få lejlighed til at 

vise omverdenen, hvor langt vi er 

kommet med VE i Danmark. Man vil 

også høre om den aktuelle situation, 

som man står helt uforstående overfor, 

fordi Danmark netop var blevet 

kendt som landet, der på samme tid 

stillede om til vedvarende energi og 

skabte en ny industriel sektor med 

alle de økonomiske fordele, som det 

giver.

Uholdbar situation 

Det er samtidig et problem for os med 

de mange henvendelser, for langt det 

meste kan man ikke tage penge for og 

langt fra de reelle omkostninger. Så når 

vi opfylder et samfundsmæssigt behov 

for viden, inspiration og kommentarer, 

så bliver det reelt betalt ud af vores 

resterende ressourcer og er ren altruisme. 

Det er naturligvis ikke en holdbar 

situation. 

Vi har kontakt til brede kredse, 

herunder ungdommen, som er voldsomt 

frustreret og uforstående overfor 

regeringens slagtning af en sektor, de 

mener, mere end noget tilhører fremtiden. 

Op til 10000 besøger os om året 

for at hente oplysninger om det helt 

nye indenfor bølgekraft, planteolie og 

brint til transportformål, om bygningsintegrerede 

solceller foruden de 

mange allerede kendte VE-teknologier. 

Men i 2002 har vi måttet sige nej til 

mange studiegrupper, fordi vi ikke har 

kapacitet hertil. Bygninger og 

forsøgsanlæg skal jo holdes i ordentlig 

stand, og det koster langt mere, end vi 

kan opkræve i honorar. 

Tak for MERKUR-PRISEN 

I denne meget beklagelige situation 

har det været en stor opmuntring at 

modtage MERKUR’s pionerpris. Ikke 

bare pengene er vigtige; symbolværdien 

tæller endnu mere, for prisen er et 

signal til omverdenen om, at vedvarende 

energi har en almen betydning. 

Vi er på Folkecenteret naturligvis 

taknemmelige for at have kunnet arbejde 

med fremtidens energiformer i så 

mange år, hvorved vi har øvet et bidrag 

til vores fælles fremtid, som prisen er 

en påskønnelse af. Det har været interessant 

og samtidig et privilegium. Men 

tingene sker ikke af sig selv. Kigger vi 

bare nogle få årtier ind i fremtiden, vil 

det være nødvendigt, at nogle fortsat 

går foran og udforsker nye teknologiske 

løsninger og ikke mindst strategier for 

en omstilling, så vi kan undgå den 

fælde, som afhængigheden af de fossile 

brændsler i løbet af få årtier ellers 

vil fange os i. 

Vi vil gøre alt, hvad der er menneskeligt 

muligt for at være med til at 

videreføre det nødvendige arbejde for 

en bæredygtig udvikling i den ånd, 


hvori MERKUR-prisen er blevet tildelt 

os. Og så tror og håber vi, at der findes 

kræfter i samfundet, der erkender, at 

det er en fælles opgave at føre ikke 

blot Danmark men det globale samfund 

ind i en fremtid, hvor økologi, genbrug 

og vedvarende energi kommer til at 

udgøre grundlaget for den materielle 

side af vores tilværelse. 

Se www.folkecenter.dk 

www.eurosolar.org 

www.wwindea.org. 

Folkecenterets mission og opgaver 

Gennem forskning og udvikling skaber 

Folkecenteret innovation indenfor vedvarende 

energiteknologier. I samarbejde 

med målgruppen, de mindre og mellemstore 

virksomheder, udvikler staben af 

ingeniører og biologer nye miljørelaterede 

produkter med stort vidensindhold. 

Opbygning af viden foregår gennem 

forsøg, teknologioverførsel og samarbejde 

med brugerne, hvilket resulterer i prototyper, 

demonstrationsanlæg og dokumentation 

indenfor førkommercielle 

teknologier såsom bølgekraft, bygningsintegrerede 

solceller samt planteolie og 

brint til transport. En række eksperimentelle 

bygninger og talrige forsøgsanlæg 

illustrerer forskningens karakter. 

Folkecenterets afdeling i Afrika gennemfører 

programmer indenfor vedvarende 

energi. Viden og resultater udveksles 

igennem et omfattende internationalt 

netværk og formidles til interesserede 

brugere i form af besøgsvirksomhed, 

studieophold og publikationer. 

Aktiviteterne bringer Folkecenteret i hyppig 

kontakt med myndigheder, politikere 

og medier. 

Folkecentrets imponerende kursusbygning. 

Foto: Red. 

15

Hildur Jackson, forfatter og kultursociolog 

fik prisen i kategorien Medieprisen, 

for overbevisende og illustrativt 

at præsentere sine visioner: At 

energiforsyning og transport baseret 

på vedvarende energi skal integreres i 

fremtidens bofællesskaber for at gøre 

dem økologisk bæredygtige. 

Budskabet er formidlet gennem 

film, artikler, bøger og 

det globale netværk 

for økolandsbyer. 

Særligt fremhæves 

bogen, "Ecovillage 

Living - Restoring the 

Earth and Her People" 

der i sommer år 2002 

er udkommet på forlaget 

Green Books, 

England. Karen Svensson 

er medforfatter til 

bogen, og der er indenfor 

et helt nyt felt 

kommet et meget læseværdigt, 

inspirende 

og oplysende værk på 

bogmarkedet. 

Bogen lægger op til 

yderligere globale 

netværks dannelse og 

en international 

formidling af de gode 

erfaringer med 

bæredygtige levevis i 

de nuværende og kommende 

fællesskaber. 

Bogen udtrykker stor indsigt og engement 

fra forfatternes side ligesom 

det er tydeligt, at de har personlige erfaringer 

og kendskab til de mange 

bofællesskaber verden rundt, som 

bidrager til bogen. Den af Folkecentret 

administrerede Europæiske Solpris blev 

16 


Syv Europæiske Solpriser 

uddelt 30.oktober til økologiske 

pionerer i Danmark, heriblandt 

Hildur Jackson. 

Af Troels Dilling-Hansen og Hildur Jackson 

på trods af nedskårede bevillinger alligevel 

uddelt igen i år. Her følger 

takketalen fra Hildur Jackson, modtager 

af Solprisen i afdelingen for kommunikation, 

for udarbejdelsen af den 

nye engelske bog, Ecovillages Living. 

Hildurs takketale 

“På vegne af alle de folk, der har været 

med til at skrive bogen: “Ecovillage 

Living - Restoring the Earth and Her 

People” vil jeg gerne takke for prisen. 

Det drejer sig om mindst 50 personer. 

Og ikke mindst vil jeg takke på vegne 

af Karen Svensson, som har skrevet, koordineret, 

rettet sprog til godt engelsk, 

layoutet og lavet billeder. Tak for den 

anerkendelse, der ligger i prisen. Jeg 

kan glæde prisuddelerne med, at 

mange er så glade for bogen, at den er 

i færd med at blive oversat til mange 

sprog: japansk, portugisisk, koreansk, 

russisk. Det vigtigste for mig er ikke en 

pris, men den kærlighed, det netværk, 

jeg er en del af. Vi er mange, der deler 

en fælles vision 

for et 

mere lokalt 

og globalt 

retfærdigt 

samfund. 

Det globale 

netværk 

En sådan bog 

kan kun lade 

sig gøre 

takket være 

et globalt 

netværk: 

GEN, The 

Global EcovillageNetwork 

og 

takket være 

moderne medier: 

Internet 

og emails. 

Karen og jeg 

fangede 

f.eks. den 

travle leder 

af Sarvodaya: Vinya Ariyaratne (13.000 

landsbyer på Sri Lanka, der samarbejder 

om bæredygtig udvikling) og interviewede 

ham per telefon. Det kunne vi, 

fordi GEN har kontor på Sri Lanka og 

fordi vi kender Vinja godt fra flere 

møder. De 400 billeder er blevet sendt 

Nogle af de danske medforfattere på bogen “Ecovillage Living - Restoring the 

Earth and Her People” som Hildur Jackson fortjent modtog årets solpris for. Fra 

venste: Hildur, Karen Svensson, som har lavet det flotte layout på på bogen, Ross 

Jackson, Kolja Heigaard, Susanna Maxen og Begitta Blauhaut. Siddende Hermann 

Scheer fra EUROSOLAR.. Foto: Hildur Jackson

elektronisk fra hele verden. 

Den globale udviklingsmodel 

Økosamfund og bæredygtige lokalsamfund 

jorden over er efter vores mening 

vejen frem over alt på jorden som en 

global udviklingsmodel. Kært barn har 

mange navne: udvikling af civilsamfundet, 

lokalisering, Agenda 21 arbejde. 

Kun ved at udvikle økosamfundet kan 

vi skabe solar-samfundet. Energimæssigt 

set, opfatter vi i denne sammenhæng 

den lineære struktur: storby med 

forstæder, industrilandbrug og så 

rekreationsfritidshuse, som den store 

synder. 

Det er ikke det enkelte hus, men 

strukturen, der er det helt store problem. 

Vi har alle en tredobbelt bosætning: 

bolig, kontor/skole/arbejdsplads 

og fritids hus, der ofte alle er opvarmede. 

Vi bevæger os med stadig 

flere biler over større afstande mellem 

disse 3. 

I økosamfundet er bolig, arbejde 

og fritid vævet sammen. Det har energimæssige 

fordele- ved at man kan 

udvikle et integreret landsbykoncept 

med transportsystem indbygget, og 

med muligheden for at løse sociale og 

kulturelle problemer. Problemer med at 

give fornuftige, kærlige opvækstmuligheder 

for børn og gode løsninger for 

os mange gamle undervejs. Mulighed 

for alle at blive kulturskabere og ikke 

bare konsumenter. 

Og det er det, vi har brug for: Et 

fælles holistisk koncept . Visionen er 

beskrevet i bogen: “Ecovillage Living” 

delt op efter temaer, så den er anvendelig 

i alle lokalsamfund. Og så skal vi 

bygge en økonomi og en politik op, der 

kan støtte op om et bæredygtigt samfund. 

Det er der også forslag til. 

Danmark- foregangsland 

Danmark er foregangsland på dette område. 

Vi har flere økosamfund end andre. 

Danmark har altid været god til sociale 

eksperimenter. I bogen er der afsnit 

om Folkecentret i Thy, 

Munksøgård, Hertha, Snabegård/Vrads 

Sande, Svanholm, Dyssekilde, Sættedammen, 

som alle repræsenterer 

forskellige dimensioner af økosamfundet. 

Derudover er der to artikler om 

rodzoneanlæg og naturlig køling ved 

Jørgen Løgstrup og beskrivelse af 


samarbejde mellem danske Elise 

Guldagger (og Cykler til Senegal) og 

hendes mand Dembe Mansare, fra et 

afrikansk økosamfundsnetværk i Senegal. 

Prisen gives i en kategori om kommunikation. 

Så lad mig sige lidt on 

vore ihærdige tiltag på dette område: 

a) LØS har nu i 10 år, 4 gange om året 

udgivet: LØS’net. Der er udkommet 

specialnumre om mange temaer: 

Virksomheder, Socialøkologi, Økologisk 

byggeri og Lev og Lær-uddannelse. 

b) 3 udgaver blev det til af Ecovillage 

Living, et globalt tidsskrift, som 

Karen og jeg har lavet. 

c) Bogen “Velkommen til Fremtiden”, 

et sammendrag af konkurrence udskrevet 

af LØS i samarbejde med 5 

ministerier om det bedste 

bæredygtige samfund for det 21 

århundrede. Redigeret af Susan 

Marcia Petersen fra Vrads Sande. 

d) “Creating Harmony. Conflict Resolution 

in Community”. Redigeret af 

Hildur Jackson. Permanent Publishers, 

London 

e) “I Fuld Gang” af Ross Jackson. 

(Hovedland) 

f) Andre bøger, hvor vi har haft en 

lille finger med i spillet som f.eks. 

“Lokalisering” af Colin Hines (Hovedland) 

og “Fremtidens Penge” af 

Bernard Lietaer. (Borgen)” 

De øvrige prismodtagere var: 

a) Samsø Vedvarende Energi v/Aage 

Johnsen og Søren Hermansen 

b) Caspersen og Krogh, Arkitekter MAA 

v/Peter Krogh, Randers 

c) Nyborggaard økologiske landbrug 

v/Korna og Johannes Jensen, Vildbjerg 

d) Tidsskriftet "Sustainable Energy 

News" v/Gunnar Boye Olesen 

Hjortshøj 

e) Integration af solceller i tag v/Grøn 

Guide Frants Thaning og Ingeniør 

Lars Yde 

f) Specialforbundet i Danmark v/Torben 

Bach, forbundssekretær og 

"Projekt Vindue" v/Christian Oxenvad, 

Sergio Fox ,Svend Svendsen og 

Poul Husmer. 

g) Professor Bent Sørense, RUC 

Læs mere om prismodtagerne og begrundelserne 

for deres pris på 

www.folkecenter.dk 

17

Det første erhvervsbyggeri er 

ved at blive bygget i den 

økologiske landsby i Torup 

ved Hundested. Det bliver 

hjemsted for butik, café, 

helseklinik og brødfabrik. 

Vær med til at støtte dette 

ved at tegne en aktie. 

Idet økologiske fællesskab ved 

Torup er der igennem 12 år blevet 

opført eksperimentelt økologisk 

byggeri - og intet andet sted i landet er 

der samlet så mange forskellige økologiske 

byggeløsninger som her. Årligt 

kommer der således mellem 20 og 30 

tusinde besøgende på guidede rundvisninger, 

som turister - eller som kunder 

til den lokale butik. Efterhånden som 

beboerne får bygget husene færdige og 

flytter ind, bliver det sværere at vise 

dem (husene) frem. 

Med opførelsen af erhvervsbygningen 

vil nogle af de bedste og mest 

holdbare økologiske løsninger imidlertid 

blive demonstreret, så alle kan 

komme og se dem. Den alsidige indretning 

af bygningen med butik, klinik, 

café og bageri/brødfabrik er med til at 

fremtidssikre udlejningen. Her er nemlig 

plads til såvel detailudsalg og behandling 

- som til servering og produktion. 

Vi tror på at de mange forskellige – 

men integrerede – aktiviteter vil resultere 

i en synergieffekt; 

· hvor butikken og caféen vil sælge 

brød fra bageriet 

· hvor de besøgende til landsbyen 

eller klinikken vil handle ind i butikken 

og vente i caféen, 

· hvor brødfabrikken vil kunne distribuere 

varer og produkter fra 

cafékøkkenet og fra butikken. 

18 


Køb en aktie i nyt nyt 

erhverv erhvervs 

byggeri yggeri i Økosamfundet 

Økosamfundet 

Dyssekilde 

Dyssekilde 

Af Leif Hierwagen og Troels Dilling-Hansen 

Butikken 

Efter 6 år i en lille bjælkehytte trænger 

den økologiske butik Taraxacum i Torup 

til nye og større lokaler. Det vil give 

bedre præsentation af varer og mulighed 

for etablering af et naturligt 

kølet rum til grøntsager. 

Klinikken 

Her tilbydes mange forskellige typer 

behandling som fx massage, zoneterapi, 

akupunktur, irisanalyser, urteterapi, 

kinesiologi, Bachs blomsterterapi 

og healing. 

Brødfabrikken 

Efter 12 års produktudvikling 

er det 

sorte brød nu klar til 

markedet. Råvarerne 

leveres af lokale producenter 

og foruden 

rugbrød vil der blive 

produceret friske 

brød og kager i et 

bredt udvalg. 

Caféen 

Lige fra starten var 

det et krav fra aktionærer 

og lokale, 

at der skulle være en 

café i forbindelse 

med projektet. 

Caféen kommer til at 

ligge mod syd med 

væksthus, caféhave 

og et lokale til udstilling, 

servering og 

andre arrangementer. 

Bygningen 

opføres af de lokale 

håndværkere, som 

alle har stor erfaring 

med økologisk byg- 

geri. Den bærende konstruktion er 

opført i stål, mens hele den udvendige 

konstruktion opføres i en ekstrafin 

dansk Douglasgran. Denne træsort er 

smuk og rød og da vi har valgt kernetræet 

fra den nederste del af stammen, 

behøver træet ingen træbeskyttelsesmidler. 

Loftet isoleres med ikke mindre end 

450 mm. papiruld, som blæses ned i 

taget udefra inden det lukkes af med 

undertag og pandeplader. 

Grøntsagsrummet i butikken kobles 

til det omkringliggende jorddræn og 

isoleres ikke nedadtil, hvorved der op-

står et gratis kølerum. 

De indvendige vægge opføres bl.a. i 

ubrændte lersten med hørisolering. Det 

giver et bedre indklima, kræver mindre 

energi at producere og så er det langt 

behageligere at arbejde med end traditionelle 

materialer 

Hele bygningen er zonet, således at 

de kolde rum vender mod nord, mens de 

varme rum vender mod syd. Om foråret 

og efteråret kan cafégæsterne sidde 

inde i væksthuset, mens de om sommeren 

vil kunne nyde kaffen eller teen 

udenfor i caféhaven. 

I løbet af sommeren 2003 flytter butikken 

og klinikken ind i huset. De 

næste etaper er så indretning af café, 

bageri og kontor. 

Aktieemission for Under Solen a/s. 

Under Solen a/s indbyder hermed alle 

interesserede til at tegne aktier i selskabet. 

Aktieemissionen løber fra den 1. november 

2002 og frem til den 31. december 

2002. Aktien sælges til kurs 

105 og hver aktie lyder på 1.000 kr. - 


Leif og Vianna Hierwagen i Viannas helsekostbutik i Økosamfundet Dyssekilde i 

Torup. Foto: Hildur Jackson 

Mindste køb er 2 aktier. Det samlede 

minimum for aktietegningen er 50.000 

kr. og maksimum 1.000.000 kr. 

Under Solen a/s 

blev stiftet d. 29.maj 

2001 med det formål at 

opføre økologisk 

bæredygtige erhvervsbygninger 

til udlejning. 

Selskabet har i dag 

en egenkapital på godt 

1 million kr. fordelt på 

115 aktionærer. 

Butikken og 

klinikken er på forhånd 

udlejet til Vianna Hierwagen, 

som i dag 

driver helsekostbutikken 

Taraxacum og 

desuden praktiserer 

Irisdiagnose, fytoterapi 

med urteudtræk og 

homøopatisk medicin. 

Brødfabrikken vil blive 

udlejet til Leif Hierwagen, 

der som biolog 

har arbejdet med 

naturlig hævning og 

langtidsbagning af 

Tv: Tegning af byggeriet 

udført at Flemming 

Abrahamson. 

Th.: Tagkonstruktion 

okt. 2002. Foto: Under 

Solen A/S 

brød. Begge har de boet i den økologiske 

landsby siden starten i 1980. 

God etisk investering 

Det samlede budget for bygningen er 

på ca. 3 millioner kr. Et ektiekøb er en 

god langtidsinvestering med en stabil 

økonomisk forrentning. Ca. 7 % årligt 

når hele bygningen er opført. Hertil 

kommer en eventuel værdistigning på 

grund og hus. Derudover er det en etisk 

investering som med udgangspunkt i 

det lokale miljø skaber flere arbejdspladser 

og større helhed indenfor 

økologisk produktion, salg og sundhed. 

Hvis du vil tegne aktier kan du henvende 

dig hos Leif og Vianna Hierwagen 

på tlf. eller Email: at@solen-as.dk. 

Efter tegningsperiodens udløb d. 31- 

12-02 skal det tegnede beløb indbetales 

på selskabets konto i Merkur Bank 

senest d. 15. januar 2003. 

Du kan se mere om projektet på selskabets 

hjemmeside http://www.solenas.dk. 

Her kan du også finde det fuldstændige 

aktieprospekt. 

19

Ivesten er vi afhængig af bygningsregelmenter 

og vores individuelle 

ønsker, for hvordan vores bolig 

skal være. I Kina er husene fra gammel 

tid blevet undersøgt for deres beliggenhed 

i forhold til omgivelserne, 

for beliggenheden kunne være såvel 

lykkebringende som uheldsbringende. 

Feng Shui Shu er en lære, der er dannet 

ud fra de erfaringer man gjorde. Den 

viser at man ved at undersøge Yin/yang 

energien i ens hus kan finde ud af, 

hvordan man skal indrette sin bolig. 

Feng Shui Shu opstiller nogle regler og 

i samspil med ens egen intuition og 

fornemmelse kan man finde frem til en 

god harmoni. Teorien er nem, når man 

har fået forståelse for hvad yin/yang 

energi er. Læse mere neden for. 

Kurset vil tage udgangspunkt i et 

konkret byggeprojekt, og andre byggere 

vil kunne medbringe deres egne 

projekter for en indtegning af relevante 

oplysninger. 

Master Zhang Chun Ming 

er arvtager af den Qigong tradition som 

betegnes med Zhang's Tai Chi Hun Yuan 

Qi Gong. 

Gennem 5 generationer er den 

videregivet fra far til søn. Master 

Zhang har gennem en årrække været 

ansat på et stort hospital i Qing Dao, 

hvor han foruden sin lægegerning har 

virket som vejleder i Feng Shui Shu 

Master Zhang er født ved foden af 

det hellige bjerg TaiShan og herfra 

stammer viden om Feng Shui Shu som 

af Master stadig bliver videreudviklet 

så den passer til vores tid og dermed 

udgør en levende praksis og dermed 

gøres brugbar i samspil med vestlige 

erfaringer. 

Feng Shui Shu 

er læren om den fysiske indflydelse og 

den skematiske forklaring på, hvordan 

20 


Kinesisk filosofi 

om boligen og energien 

Kursus med Master Zhang 

man kan ændre eller afhjælpe ugunstige 

forhold uden for eller i den interne 

indretning af hjem, arbejdsplads 

etc. 

Kunsten at vurdere et landskabs balance, 

at kunne observere forandringernes 

mønster og landskabets 

naturlige processer, samt viden om 

dennes indflydelse på vores liv. 

I følge den kinesiske 5 element lov 

handler det om at omgive sig med materialer 

og i retninger, der i et samspil 

har magt til at skabe positive energier 

De samme kræfter har ligeledes en 

ødelæggende virkning, hvis sammenspillet 

ikke er til stede, eller hvis der 

direkte mangler materialer, set ud fra 5 

ret- 

ning definitionen. 

Naturens egne elementer kan have 

både en gunstig og en ugunstig indflydelse 

på vores tilværelse. 

Boligen 

Men ikke alene i landskabet findes der 

begreber, der har indflydelse på vores 

liv. Disse principper anvendes også i 

indretning af vores bolig. 

Det handler om, hvordan kardinalpunkterne 

og vores boligs placering 

i forhold til verdenshjørnerne har indflydelse 

på vores liv, og hvorledes energien 

rent fysisk fordeler sig i bygning 

og rum. 

Med kendskab til rummets placering 

i forhold til verdenshjørnerne, er det 

således muligt at beregne, hvor i rummet 

de energimæssige indflydelser ek- 

sisterer og kontrollere om, der er ugunstige 

forhold for, at en fri energi strøm 

kan finde sted. 

Farver 

Ved farvevalg kan man skabe forskellige 

påvirkninger, således kan man definere 

nogle helt konkrete ønsker og ved 

hjælp af farver, er det muligt at nå 

målet 

Feng Shui Shu indeholder en skematisk 

fremgangsmåde til at vælge og 

bruge farver på en helt bevidst måde og 

tager også udgangspunkt i 5-elements 

princippet, som indeholder 6 grundfarver, 

som man efter behov kan tone 

op og ned. 

Helhedstænkning 

Feng Shui Shu omhandler hele den universelle 

påvirkning, vi konstant er underlagt, 

en påvirkning, vi ikke kan ændre 

på - sådan som vi kan på retnings, 

farve og form påvirkningerne. 

Det er dog muligt at studere og 

forudsige disse individuelle 

påvirkninger og derfor findes der muligheder 

for at tilrettelægge og planlægge 

vigtige gøremål i vores 

tilværelse eller undgå visse anliggender 

på ugunstige tidspunkter. 

Kurset afholdes d.11.januar 2003 i 

Torup Kl. 9.45-19.45. Pris Kr.1.180,-Information 

og tilmelding til Ellen Berring 

4792 4482 senest d. 3/1-03 

e-mail: eberring@worldonline.dk 

Arr. Torup Kultur

Idéen om den Økologiske 

Eksperimentalzoner har 

allerede skabt mange nye 

lokale initiativer i Halkær 

Ådal, hvilket skaber mange 

arbejdspladser og nyt liv i 

området. 

”Vi forventer, at der om tre 

år er en efterskole i området 

med 20 nye arbejdspladser 

og om fem år har 

projekterne her nok affødt 

30 nye, lokale arbejdspladser.” 

Det konstaterer projektkoordinator 

Peter Søndergaard fra Halkjær 

Ådal-projektet i det vestlige 

Himmerland. Projektet er bygget op om 

Folkeforeningen Halkær Ådal, der blev 

stiftet i efteråret 2000. Folkeforeningen 

er paraplyorganisation for en 

række foreninger, projekter og ildsjæle 

i Halkær Ådal-området og samtidig et 

ambitiøst forsøg på at oprette en økologisk 

eksperimentalzone i et tradi- 


20–30 nye arbejdspladser på vej 

til Halkær Ådal 

Af Anita Larsen, Landdistrikternes Fællesråd 

tionelt landbrugsområde. Ådalen har 

omkring 1000 indbyggere og berører 

tre kommuner: Aars, Støvring og Nibe. 

”I forbindelse med de nye arbejdspladser 

skal vi huske at spørge os selv: 

hvad kan området bære? Det er jo et 

følsomt område, men skolen, brugsen 

og forsamlingshuset skal også fungere,” 

siger Peter Søndergaard. 

Lokale arbejdsgrupper 

Der er nedsat en række arbejdsgrupper 

under projektet. En af dem er nået 

langt med planerne om en efterskole. 

Et kvindenetværk arbejder på at 

oprette en højskole. En gruppe arbejder 

med stiforbindelser og transport i området, 

en anden med en overordnet 

naturplan, en tredje med skoler og 

naturovervågning og en fjerde med 

bofællesskaber i det åbne land. 

Byggeprojekt og jobgeneratoren 

Udover arbejdsgrupperne er et økologisk 

byggeprojekt med under Halkær 

Ådal-projektets vinger. Desuden har 

foreningen dannet ramme om det nu 

lukkede aktiveringsprojektet ”Jobgeneratoren”. 

”Den grundlæggende ide er helhedstanken: 

at vi må forene kræfterne,” 

siger Peter 

Søndergaard. 

”Det 

klassiske 

foreningsliv 

er 

velfungerende 

i 

landsbyen 

Vegger, 

som er 

den 

største by 

i området. 

Her er 

både 

friskole og 

forenings- og kulturtilbud. Tanken med 

folkeforeningen er at forene alle disse 

kræfter.” 

Asger Andersen, der som græsrod 

har bidraget til udviklingen i Vegger og 

omegn gennem mange år, tilføjer: ”Folk 

her lever i tre cirkler der overlapper hinanden; 

Foreningslivet og Brugsen i 

Vegger, Friskolen i Skørbæk – Ejdrup og 

Kulturhuset Halkær Kro.” 

Udrydde fordomme og skabe netværk 

”80 % af min opgave som koordinator 

er at udrydde fordomme, nedbryde barrierer 

og støtte netværksdannelse. Jeg 

skal ganske simpelt få folk til at tale 

sammen, der ikke har gjort det før,” 

siger Peter Søndergaard. 

Asger Andersen bemærker, at uden 

pengene fra Landdistriktspuljen (projektet 

har modtaget bevillinger i 2000, 

2001 og 2002) ville de ikke være kommet 

nogen steder: 

”Men i dag sidder alle parter og 

snakker bæredygtig udvikling,” konstaterer 

han. 

Læs et portræt af Peter Søndergaard 

og Asger Andersen og historien bag 

Folkeforeningen Halkær Ådal på Landdistrikternes 

hjemmeside www.landdistrikterne.dk 

21

Foredragsrækken om åndelige visioner 

for fremtiden foregår på 

Skodsborgvej 189 i Nærum i det 

tidligere GEN-center. 

1. Det intelligente 

univers med 

Rolf Jackson, onsdag 

d. 22. Januar 

2003 

Baseret på en ny 

teori om sammenhængen 

mellem 

stof og ånd kan vi nu formulere et 

enkelt og konsistent grundlag for 

fremtidens samfunds- og videnskabsfilosofi. 

Gennem en syntese mellem clairvoyant 

udforskning af stoffet og Bohms 

holistiske kvantefysik forklares, hvordan 

universet bogstaveligt talt er en 

synkroniseret drøm, som tillader Enhedsbevidstheden 

at manifestere sin 

intention i et objektivt univers. Denne 

teori forklarer, hvorfor universet er relativistisk, 

kvantemekanisk, synkronistisk 

og holografisk, og har som konsekvens, 

at universet er udtryk for en 

stor idé, som udtrykkes gennem evolutionen. 

2. Hvad er en spirituel 

livsstil? med 

Hildur Jackson, 

onsdag d. 5. Februar 

2003 

Hvordan kan vi leve 

med hinanden og 

naturen på en 

måde, der er mulig 

for alle på jorden? Med udgangspunkt i 

over 40 års eksperimenter og erfaringer 

inden for alternativ livsstil præsenteres 

22 


Europa som pioner 

for et holistisk samfund 

Europa står ved en skillevej, hvor fremtidens union skal defineres og derfor er der brug 

for at formulere en åndeligt inspireret vision for Europa. 

I denne foredragsrække vil en række pionerer i holistisk samfundstænkning indkredse en 

vision, og lægge op til debat, om fremtidens økonomi, videnskab, fællesskaber, kultur og 

demokrati. 

en vision og en overordnet model for 

fremtidens fællesskabbaseret på de 5 

økologiske, 5 sociale og 5 spirituelle 

dimensioner i bæredygtighedscirklen. 

Konkrete eksempler på arkitektur, 

kultur, konfliktløsning og kreativitet i 

fællesskaber præsenteres i et unikt lysbilledshow 

med billeder fra hele jorden. 

3. Den lysende civilisation 

Asger Lorentsen, 

onsdag d. 19. Februar 

2003 

Ifølge den esoteriske 

tradition – som kendes 

fra bl.a. tesofi, antroposofi og A.A. 

Bailey – følger menneskehedens udvikling 

en nøje plan, som leder civilisationen 

gennem fase efter fase frem 

mod et stadie, der kan kaldes en lysende 

civilisation. Planen tilrettelægges 

fra åndelige centre, der 

kendes som Det Store Hvide Broderskab 

og Shamballa, og hver gang religion, 

visdom, videnskab, kunst eller samfundsorganisering 

har taget et positivt 

spring, kan inspirationen spores til 

disse åndelige centre. Aftenens indlæg 

vil give eksempler på den højere planlægnings 

indflydelse i historien og vil 

centreres om de forventede næste faser 

af civilisationens udvikling. 

4. En ny økonomisk 

verdensorden 

Ross Jackson, onsdag 

d. 5. Marts 2003 

Det neo-liberalistiske 

økonomiske system 

måler alt i penge, mens miljøet og fællesskabet 

ødelægges. Den nuværende 

kurs fører til en global social apartheid, 

med et stort fattigt flertal, der kun kan 

udtrykke dets vrede gennem terrorisme. 

Intet land kan dog ændre tilstanden 

alene. Derfor må nogle fremsynede 

lande, helst EU, bryde ud, og forlade 

WTO, IMF og Verdens Banken og implementere 

alternative institutioner, der 

f.eks. kunne indeholde: 

- En ny handelsorganisation, der 

sætter miljø og selvbestemmelse 

over de kommercielle interesser. 

- Kontrol med kapitalbevægelser. 

- Omvendt bevisbyrde i relation til 

miljøbelastende og potentielt 

sundhedsskadelige stoffer. 

- Økonomiske incitamenter til at 

styrke lokalsamfund, f.eks. gennem 

skattelettelser til fællesskaber, som 

selv klarer sociale omsorgsopgaver. 

5. Holokratiet - det sande demokrati 

Rolf Jackson, onsdag d. 19. Marts 

2003 

Holokratiet, helhedsstyret, er et 

konkret bud på fremtidens oplyste 

demokrati, som tillader menneskets 

sjælsenergi at udtrykke sig igennem 

nogle konstitutionelle rammer. For at 

dette kan ske, er det vigtigt at skabe en 

balance mellem de grundlæggende 

kræfter, som styrer evolutionen: Vilje, 

kærlighed og intelligens. 

EU har med udarbejdelsen af den ny 

forfatning en unik mulighed for at institutionalisere 

holokratiet og dermed 

skabe den balance mellem magt, 

kærlighed og visdom, som er forudsætningern 

for, at idealisme, medfølelse 

og en sand broderskabets ånd kan 

trives i den politiske kultur. 

Fremtiden... 

De Europæiske ledere skal i sommeren

2003 have formuleret et udkast til EU’s 

kommende grundlov. Hvis der under 

foredragsrækken opstår en interesse for 

at omsætte ideerne til handling, vil instituttet 

gerne bakke op om nye initiativer. 

Dette kunne f.eks. være gennem i 

fællesskab at formulere et forslag til 

“The European Declaration of InterDependence”, 

som kan artikulere de åndelige 

principper, som fremtidens 

bæredygtige samfund nødvendigvis må 

bygge på. 

Kom og vær med... 


Rolf Jackson er civilingeniør, 

videnkonsulent og 

direktør for Oberion, hvor 

han underviser i holistisk 

ledelse. Han og har studeret 

teoretisk fysik og operationsanalyse 

og har 

“Oneness” af Thailænderen Amnart Klanprachar. 

udviklet en række nye teorier om 

kosmologi, psykologi og ledelse. 

Han skriver p.t. på bøgerne “Visdommens 

Veje”, “Den magiske arbejdsplads” 

univers” 

og “Det intelligente 

Foredragene foregår på Gaia Consciousness Institute, som har overtaget driften 

af det tidligere hovedkvarter for Global Ecovillages Network på Skodsborgvej i 

København. Instituttet er et netværksinitiativ, der sigter på at danne basis for 

et egentligt åndeligt forskningsinstitut på sigt. Instituttets mål er at fremme 

og integrere forståelsen af det spirituelle i samfundet 

Formuleringen af en troværdig 

holistisk vision for fremtiden rummer 

mange facetter. Nogle af disse 

er: 

· Et solidt filosofisk og videnskabeligt 

fundament. 

· En måde at fremme en politisk 

kultur, hvor visdom, medfølelse 

og idealisme kan trives i politik. 

· En livsstil, som i højere 

grad bygger på fællesskab, glæde og 

en forbindelse til naturen end på 

forbrug. 

· En overordnet 

forståelse for de 

økonomiske mekanismer, 

som skaber global 

ulighed. 

Hensigten med dette 

program er at kaste lys på 

disse og en række 

yderligere dimensioner i 

fremtidens samfund. 

Foredragsholderne har 

alle arbejdet med disse 

emner igennem mange år 

og præsenterer for første 

gang dette materiale i ét 

samlet forløb. 

23


Jeg vil starte artiklen med at 

fortælle lidt om Findhorns organisering 

af hele forløbet med os. Vi 

er indkvarteret i mindre barakker, 

gæstehuse, med plads til 4-8 i hver. 

Morgenmaden skal vi sørge for i vores 

hytter, dvs. vi skal blot huske at hente 

brød, æg og andre gode sager i forsyningshusket. 

Hver uge har vi derudover 

en praktisk opgave i forbindelse med 

frokost/aftensmaden. Vores sengetøj 

og håndklæder bliver vasket hver uge, 

sikken en luksus. Vores eget tøj kan vi 

vaske i et dejligt vaskeri med luksusmaskiner, 

som selv sørger for vaskemiddeltilførsel, 

dermed har de kontrol med 

nogle af vaskemidlerne. 

Lørdag 9. marts –Første dag i modul 

3- Permakultur. 

Sidharaj og jeg begyndte dagen med 

meditation sammen med Eileen Caddy 

og andre af hendes forholdsvis faste 

mediterende venner. 

Jean ledte en indtuning til dagens 

program, hvorefter Valdemar lavede en 

sjov lille leg med at røre ved forskellige 

dele af kroppen meget hurtigt og sige 

navnene på kropsdelene samtidig. 

Vores gruppe er vokset med 2 kvinder 

fra Hawai og Peter fra England. 

24 


Findhorns Økosamfundstræning – 

Modul 3 om Permakultur. 

Dagbøger fra Findhorn fra 28.februar til 29.marts 2002 

Andy, som er vores anden facilitator/ 

lærer blev introduceret. Han har 

lavet et Permakulturelt Fakultet i 1994, 

hvor man efter 72 timer kan få et certifikat. 

Herefter skal man ud og have 

noget praksis og hjemmeopgaver i to 

år, hvorefter man kan få et diplom. 

Vi fortsatte med at få et overblik 

over de tre dages workshop. 

Projektgruppen 

Først skulle vi deles i to grupper. Vi 

skulle pladsere os i en cirkel udfra, om 

vi var meget erfarne eller lidt. Jeg kom 

i den lidt mere erfarne gruppe, og vi gik 

til deres gæstehytter, hvor der var mere 

plads. Her fik alle lov at præsentere de 

projekter, som de gerne ville arbejde 

med. Vi valgte fire projekter ud, der var 

mest konkrete, heriblandt mit projekt 

om at skabe en Økologisk Eksperimental 

Zone i og omkring Bjedstrup (ved 

Skanderborg), hvor jeg bor. Det endte 

med at vi valgte et finsk, et portugisisk 

og mit projekt, som tre grupper skulle 

arbejde med hele dagen i morgen. 

Resten af projekterne, som var mere 

luftige, ville vi lave en udvekslingsopgave 

omkring, hvilket jeg kommer 

tilbage til. 

Et af mange forskellige design over det nuværende Findhorn Park. 

Foto: Akane, Japan. 

Den Reciprocal tagkonstruktion er meget stærk, 

da de enkelte spær holder hinanden oppe. 

Foto: Troels 

Arbejds-eftermiddag 

Eftermiddagen gik med at arbejde i 

Craig og Mais have, som ligger lige ved 

The Whisky-barrels, hvorpå de har lavet 

et tag ”reciprocal beam”, hvor tagets 

enkelte spær støtter og holder hinanden 

oppe i en rundkreds. 

Vi skulle lave forskellige ting, stensætning, 

tage hønsenet ned, rengøre 

rafter til et nyt hus og plante hegn. Endelig 

plantede vi løg og hvidløg på en 

speciel måde, der kaldtes ”mouldning”, 

først pap for at undgå ukrudt, så kompost, 

så halm, så plantning ned igennem 

pappen, som først blev gennemboret 

med en pind. 

Vi havde også en hyggelig tepause 

med bål i et nedgravet udendørs telt 

med røghul i taget. Hullet fremkommer 

som i det reciprocale tag, ved at pindene 

ligger på hinanden i en rundkreds 

og holder hinanden oppe.

Camphill på Island 

Om aftenen bød Valdemar, Agnar og 

Dagbjørt velkommen med en Islands 

sang og introduktion til deres sted, 

som er et Camphill-sted, hvor der bor 

100, hvoraf de 40 er handicappede. Det 

er startet for 72 år siden, og de var 

kommet til Findhorn for at få ny inspiration 

til deres sted. De har 250 hektar, 

som Valdemar dyrker noget af. Det 

meste er plantet til med træer. Der er 

værksteder, hvor de som i de fleste andre 

Camphill-fællesskaber laver lys, 

keramik, brød, træprodukter osv. 

Problemet hos dem er, at folk bare 

flytter dertil for at arbejde, ikke for at 

være engageret i at opbygge et minisamfund, 

så nu håber de at få ny inspiration 

til at opbygge et økosamfund 

med en ny levende kultur. 

Manglende demokrati 

Jeg snakkede senere med Valdemar om 

selve ejerstrukturen på stedet, og det 

viser sig, at det er en fondsbestyrelse, 

hvor der ingen medlemmer er fra landsbyen, 

der bestemmer over stedets udvikling. 

Disse 6 fondsbestyrelsesmedlemmer 

vælges af 26 

andre som kommer fra forskellige kulturmiljøer 

og regeringen på Island. Så 

det er ikke så sært, at folk ikke er engagerede. 

Beslutningerne træffes jo 

helt andre steder. Men jeg tror nu nok, 

at Valdemar vil gøre noget ved situationen. 

Agnar, som også er med her på 

Findhorn, er for en måned siden blevet 

valgt til ny leder af stedet. 

Vi sluttede med en humning. 


Valdemar fra Island i arbejde. Han er 

vsit sur på Stefan fra Slovakiet 

Søndag 10. marts –Anden dag i 

modul 3- Permakultur. 

Programmet for dagen 

var gruppearbejde 

og lysbillede-show 

om 

permakultur om aftenen. 

Vi indledte med 

en indtuning, 

hvorefter vi lavede 

Fish in the Bowl 

med de tre projekter, 

vi havde valgt 

ud. Vi måtte ikke 

arbejde på vort 

eget projekt, men 

skulle på skift interviewes 

af de 

personer, der skulle arbejde med projektet 

i dag, for at de kunne få et indtryk 

af projektet. En indledningsfase 

med en række spørgsmål, som ikke 

måtte tage særlig længe, og som Andi 

altid beder om ved starten af et projekt. 

Projekt i Portugal 

Derefter gik vi ud i de små grupper, og 

Andi bad os om at være opmærksomme 

på selve processen, og om at vi alle 

kom til orde. I vores gruppe var 

Veronika fra Malaysia, Jean Luc fra 

Frankrig, Michael fra Tasmanien og jeg, 

og vi skulle arbejde på et projekt, 20 

km fra Porto i Portugal. Vi startede igen 

med indtuning, arbejdede meget målrettet 

med at skabe en vej for os selv, 

og skabe en vej for Pedro til at kunne 

realisere dette projekt. Projektet går i 

korthed ud på at skabe et økosamfund 

i nærheden af en større by, som 

Veronika, Jean Luc og Michael var med i min gruppe 

egentlig er et reservat ud mod havet, 

men hvor det kun er et spørgsmål om 

tid, før byens pres på stedet bliver så 

stort, at de må opgive reservat-tanken. 

Vores plan var at lave et oversigtskort, 

medfølgende en skriftlig beskrivelse 

og en vej til at nå dette. Samtidig 

skulle vi være opmærksomme på 

processen. 

Formiddagen gik over al forventning. 

Vi var nærmest entusiastiske i 

vores planlægning, hvor én af vores 

virkelig gode idéer var samarbejdet 

Fish in the bowl er en meget lærerig 

proces, hvor demokrati, lederskab, proces 

og mål er centrale emner 

Foto: Akane, Japan 

25

Under en af vore mange spontane cereminier, spillede 

Michael en afsluttende ditcheridufanfare på et plasticrør; 

og han gjorde det faktisk meget bevægende. Foto:Troels 

Dilling-Hansen 

med det nærliggende universitet om at 

lave en forskningsafdeling på stedet 

med forsøg med arkitektur, forskellige 

byggematerialer osv. 

Proces 

Eftermiddagen var straks mere problemfyldt. 

Veronica gik tilbage til den 

første gruppe, fordi hun ville have mere 

basisviden om permakultur. Vi andre 

vævede lidt for meget rundt i de 

forskellige videre skridt, og det blev for 

meget for Jean Luc, som gik en tur. 

Vi luftede problemet, og han fik 

sagt noget omkring det engelske sprog, 

som han følte var alt for dominerende. 

Især fordi Michael snakker meget hurtigt. 

Vi gik over forskellige stadier, og vi 

endte med en utrolig masse kreativ energi, 

før det igen gik over i diskussion 

om de forskellige tilgange til en problemløsning. 

Michael mente, at det ikke 

var de aktuelle problemer eller resurcer 

der var afgørende. Dem kunne Pedro 

selv rede ud. Det handlede mere om at 

give Pedro en fornemmelse for de permakulturelle 

principper, en cirkel og 

spiraltankegang, i holografiske billeder 

og samtidig give Pedro et billede på 

den kraft af netværk, han kan få til at 

cirkulere ved at være processkabende. 

26 


Jeg forstod dog 

også Jean Lucs frustration 

over, at vi 

mange gange sidder 

fast i overordnede 

diskussioner i stedet 

for at komme i gang 

med at skabe de 

egentlige strukturer 

og handlinger. Jeg var 

medierende i hele 

denne proces. 

Action Learning Set 

Midt på dagen lavede 

vi en øvelse, Action 

Learning Set. Her 

skulle vi i små grupper 

på skift præsentere 

et projekt på ti 

minutter, hvorefter vi 

fik umiddelbar respons 

i 2½ minut fra 

de to andre på skift. 

Jeg valgte vores 

uddannelsesprojekt i 

Danmark, men der var simpelthen for 

kort tid til, at jeg fik rigtig noget ud af 

det. Men jeg tror, jeg fik givet en god 

respons til Maketta fra Finland. Hun er 

universitetslærer, men har ændret fuldstændig 

livsstil, er blevet fanatisk 

økolog med en usædvanlig kraft, men 

også, og det var mit input, en tendens 

til at fortrænge sin blødhed og 

svaghed, som gjorde, at hun blev ensom 

og for ansvarsfuld. 

Om aftenen så vi lysbilleder fra 

forskellige permakulturprojekter. 

Mandag 11. marts –sidste dag i 

modul 3- Permakultur. 

Dagen i dag begyndte med en sang : 

Work with she nature 

no limits to yield 

everything is garden 

see how it feels 

Relax and find ways 

to lighten the road 

Solution will come 

our problems will go 

I den uerfarne gruppe havde Jane givet 

et overblik over, hvad permakultur er, 

etikken og principperne. Hun var gået 

lidt dybere ned i arbejde med zonering, 

hvilket betyder, at man arbejder med 

forskellige haver og arealer i relation til 

deres nytte for husstanden, dvs. at 

haverne skal pladseres i forhold til, 

hvor tit man har brug for dem. Nyttehaver 

tæt på og marker langt væk. 

De havde snakket om den ideelle 

landsby, men var hurtigt gået over til 

et konkret projekt i Alaska, som de 

havde lavet en stor model af. Kim 

mente dog, at hun ville have mere ud 

af, hvis gruppen havde arbejdet med en 

mindre ambitiøs plan. 

Markettas forskningscenter i Finland 

Vi gik over til de tre projektfrem- 

Dagbjørt fra Camphill på Island hviler ved drivhusene. Foto: Akane fra Japan

læggelser, som vi havde arbejdet med. 

Det finske projekt, som Maketta er en 

del af, er et stort hus med noget jord 

til, så de næsten er selvforsynende med 

alt. Maketta er træt af altid at være 

den, som er i gang, planlægger, organiserer, 

ordner økonomien, sørger for at 

folk laver noget, og vi har alle mens vi 

har været her følt, at hun sætter sig 

meget kontant igennem, nærmest i ordreform. 

Projektgruppens oplæg var en konstruktiv 

proces for at lette presset på 

Maketta og for at skabe en lettere tilgang 

til projektet, så alt ikke kom til at 

handle om overlevelse. Idéen var at skabe 

et permakulturelt forskningscenter 

for hele norden, således at dette ville 

tiltrække mange mennesker, der kunne 

komme og hjælpe til. De mente også, 

at netværket omkring Maketta var en 

meget stor resurse, som kunne bruges 

til dette. 

Projektets ene problem er, at folk 

alle er pensionerede mellem 45-77 år, 

og hvis man på en eller anden måde 

kunne tiltrække yngre folk til projektet 

gennem sponsorater og uddannelsestilbud, 

så ville dette være at foretrække. 

Projektgruppen havde lavet et 

konkret forslag til forbedring af huset 

med vinterhaver, komposter, en lille 

regnvandssø og en have tæt på huset. 

Hvordan skal det manifesteres? 

De mente dels at Maketta skulle tænke 

i pladseringsskala og i tidsskala, så alle 

opgaver ikke skulle overkommes på en 

gang, både mentalt og i virkeligheden. 

En vej kunne være: 

1. Små aktioner og demonstrationer i 

lokalområdet 

2. Planlægge et egentligt permakulturdesign-kursus. 

3. Netværk mellem Island, Canada og 

Finland for at hjælpe hinanden med 

f.eks. hvad der kan plantes, osv. I 

vores gruppe kunne der netop 

etableres dette netværk. 

Andy fortalte efterfølgende, at i et 

professionelt miljø, ville dette forslag 

derpå blive fulgt op af diskussioner 

med klienten, så man kunne gå hjem 

og modificere forslaget. 

Pedros Porto-projekt 

Næste projekt var vores fra Portugal. 

Det er et vildt strandreservat, som lig- 


ger 25 km nord for Porto og lige syd for 

en større anden by. Pedros ønske og 

med ham flere i hans netværk, var et 

permakulturelt økosamfund med mulighed 

for at dyrke forskellige marker( 

der i forvejen dyrkes af landmænd 

udenfor området). Området dækker ca. 

6 km2 (600 hektar), så det er rimeligt 

stort, mest dækket af skov. Der er to 

åer, der løber gennem området, afsluttende 

i et delta med omkringliggende 

sandklitter. Ovenfor ligger der store 

fabriksarealer. 

Området ejes af forskellige ejere, 

men hele området er som sagt beskyttet 

af loven, som et meget specielt område, 

men folk misbruger alligevel 

stedet, smider affald, kører ræs på området 

osv. 

Vore vilde idéer. 

Michael startede med at præsentere 

selve projektet og vores vilde fantasier 

for området. Vores idé var at integrere 

universitetet ind i projektet, således at 

de kunne have et forskningsdepartement 

på stedet, som kunne forske i 

bæredygtighed på et lokalområde, hvor 

der samtidig var en eksperimenterende 

økosamfund. Universitetet skulle blot 

ligge lidt væk fra selve bebyggelsen af 

Her viser vi gruppen hvor Pedros projekt 

ligger. 

Foto: Jean Luc,Frankrig 

økosamfundet, for ikke at forstyrre for 

meget. Dvs. der skulle etableres flere 

former for zoner, Økolandsbyen, Universitetet, 

landbrug/haver, Det vilde 

naturområde ved stranden, skoven og 

åerne. 

Vi forstillede os, at arkitektstudiet, 

samfundsstudier, miljøstudier, fuglestudier 

kunne rykke herud, lave 

forskellige modeller af de eksperimenterende 

økobyggerier, som man 

godt kunne lægge indover som en form 

for regler i økozonen. 

Vi havde lavet meget flotte tegninger, 

hvor vi havde identificeret 

mange forskellige menneskelige og 

naturlige resurcer og også forskellige 

problemer. Det bemærkelsesmæssige 

var, at problemerne altid opstod pga. 

mennesket, ikke naturen. Det eneste 

problem med naturen, så vidt vi kunne 

se, var, at naturen er skrøbelig. 

Pedros netværk 

Derefter gav vi Pedro en tegning over 

en måde at komme videre med projektet 

på. Vi havde et billede af Pedro i 

midten, en næste cirkel omkring ham 

med hans nærmeste venner, nærmeste 

allierede indenfor universitet, naboer, 

netværk, sponsorer. En næste cirkel 

med netværk, universitet, sponsorer, 

ejere, landmænd, lokalstyre, 

Agenda21- grupper. En tredje cirkel 

med nationale netværk, GEN, Regering/ 

amt. 

Når Pedro bevæger sig i midten med 

projektet, bevæger han sig indefra og 

ud, således at projektet synliggøres 

gennem venner, dernæst gennem allierede 

og netværk og sidst til de mest 

27

opposionelle til projektet. 

Men der er også inspirations-spiralbevægelser 

ind og ud af 

cirklerne. Det 

væsentlige er at holde 

fast i Pedros evne til at 

forandre verden, ikke 

ved at pladsere en tung 

byrde på hans skuldre, 

men ved hans evne til at 

bevæge en mindre skare 

af venner, som derefter 

hjælper ham med realiseringen, 

således at flere 

og flere sættes i aktion. 

Gruppeprocessen 

Til sidst fortalte jeg om 

vores proces med at lave 

vores projekt, hvor vi 

var gået gennem forskellige 

stadier. Jeg gav et 

billede med et bjerg, 

som vi gik op ad. Vi gik i spiralbevægelse 

rundt om bjerget mod toppen. 

På en af siderne var der lys og på 

den anden side skygge, men hver gang 

vi kom til samme spot på bjerget, var vi 

nået et trin højere op og kunne se 

mere. Vi gennemgik faktisk fem stadier: 

En entusiastisk fase med en god 

struktur, masser af inspiration og voldsom 

energiudladning. Vi var alle involveret 

i denne proces. 

Anden fase startede med at Veronica 

gik ud, så vi var tre mænd tilbage. Jean 

Luc ville hurtigere nå et resultat og 

blev meget utålmodig. Han var også 

træt af Michaels lange engelske entusiastiske 

monologer. Han mente, at der 

skulle noget mere struktur på, så til 

sidst gik han, eller vi indvilgede i at 

holde en pause. Kaos 

Tredje fase. Bagefter var jeg den der 

fik medieret en konstruktiv samtale om 

en begyndende konflikt Jean Luc og 

Michael og mellem det entusiastiske og 

det strukturelle. Dette affødte en ny 

meget konstruktiv og strukturerende 

periode, hvor vi fik sat på plads, hvilke 

resurser og problemer der var. 

Fjerde fase. Vi skulle finde ud af en 

måde at præsentere projektet på, og vi 

kom til at væve rundt i det, så det ikke 

rigtig blev til noget. Kaos. 

Femte fase. En konstruktiv dialog 

om struktur og entusiasme fik 

28 


Pedro gennemgår her Troels’s projekt i Danmark. Her et tagning over 

området med de tre byer og de naturmæssige forholdpå stedet. 

Foto: Akane 

processen i gang igen, så vi var klar til 

fremlæggelse i dag. Med dette havde vi 

både klaret selve resultatet, relationerne 

og ind i mellem også selve organiseringen 

eller processen. Det kunne 

være gjort bedre og mere konstruktivt 

og præcist, så alle vidste hvad vi 

snakkede om hele tiden. 

Vi fik megen ros for vores arbejde. 

ØEZ i Bjedstrup og omegn 

Sidste gruppe fremlagde mit projekt om 

en Økologisk Eksperimental Zone, her 

benævnt eco-zone. Jeg havde forklaret 

dem min idé med at transformere hele 

det område, jeg selv 

bor i til sådan en 

zone, altså de tre 

landsbyer mellem Ry 

og Skanderborg, 

Bjedstrup, Svejstrup, 

Alken og alt imellem 

og hele vejen op til 

stormosen nord for, 

et område på 20 

km2. (2000 hektar). 

De forklarede først 

hele projektet, og 

gav mig så nogle 

ideer til transformation 

: 

1. Find en partner i 

England (Farringdon 

and 

Egtotnes) 

2. Bliv enige om en 

fælles aktionsplan med 

dine naboer og 

netværk 

3. Forøg hvad der i 

forvejen går godt i området 

(Vegetable 

box/ecofarm) 

4. Lav et billede 

5. Gør dine hænder 

snavsede med rigtige 

projekter i området. 

Proces og tidstabel 

Gruppen fremlagde et 

procesdesign inklusiv 

følgende tidstabel over 

5 år med forskellige 

faser fra 

1. Informationsindsamling, 

At gøre sig 

sine resurcer klar, 

skrive dem ned 

2. Muligheder og fondssøgning på EUplan 

for at støtte den fortløbende 

forsknings og konceptdesign. 

3. Udvid det som fungerer godt. 

4. Find partnere i udlandet, for at forberede 

EU-ansøgning 

5. Konceptdesign (områdets anvendelse, 

bygninger, filosofi, vandsystem) 

6. Inkluder lokalsamfundet og dets 

ledere Eksisterende/nye, 

Formelle/uformelle. 

7. Blive enige om fælles aktionsplan 

8. Involvering af lokalstyret i Ry, 

Agenda 21

9. Gøre projektet til folks egen 

10.Inviter og involver bønderne 

11.Introduktion til økolandbrugsmetoder, 

vandkulturer, minimum 

pløjningsmetoder 

12.Skovrejsning 

13.læringsinput: rundture til andre 

økosamfund, EØZ eller England, 

Seminarer, møder 

14.Undersøge og gå i dybden og identificer 

opgaver 

15.2004- samfunds-forumer- for at 

gøre visionen klar og for at kunne 

tage beslutninger 

16.Efter fire år er de etableret et detaljeret 

projekt. 

17.Implementering af projekt. 

Evaluering 

Vi afsluttede Permakultur-modulet med 

en lang Feedback-session, udfra metoden 

1 Læg dig, eller sæt dig stille og 

roligt i ti minutter og se ind i følgende 

2. En Aha-oplevelse eller anden indlæring 

på kurset 

3. Det sjoveste 

4. Hvad ville du gøre anderledes 

5. Point fra 1-10 

Mange sagde, at de ønskede, at 

dette modul havde været længere, at 

det var dejligt at arbejde i haven, selv 

om det var lidt spredt fægtning, og 

måske skulle have været et mere præcist 

projekt. Mange ville gerne have 

været med til det de kalder moulding, 

hvor de lægger pap, muld og halm, 

stikker hul igennem og planter, så de 

undgår ukrudt. 

For mig var det klareste øjeblik, da 

jeg så, at der faktisk ingen problemer 

var med naturen, kun med mennesket. 

Det stod også mere klart for mig hvilket 


potentiale permakultur har, som et indre 

og ydre koncept, som et proces-designredskab, 

såvel som et resultat-design. 

Det sjoveste havde været at arbejde 

med konkrete projekter, og få mit eget 

serveret. 

Mht. havearbejdet var jeg lidt 

ufornøjet med, at vilde planter ikke fik 

nok plads i haven. Der skulle være flere 

viste permakulturdesign. Det kunne 

også være godt, at papirerne blev sendt 

rundt før kurset. Og hvorfor ikke at man 

gennem hele vores 8 moduler fik et 

egentligt permakultur-diplom, som 

med tiden kunne udvides til et certifikat. 

Denne aften var Kims. Hun studerer på 

Universitetet i Alaska, hvor hun er i 

gang med sin masterdegree om et 

meget spændende emne, nemlig hvad 

universitetet kan bruge deres gård på 

740 tønder land til, som forskningsinstitution. 

Hun tænker jo i miljø- og 

økosamfundsbaner, som hun ønsker implementeret 

på farmen i sammenhæng 

Hele holdet foran de nybyggede økologiske huse. 

Foto: Akane, Japan 

Hvis vores klode så ud som vores 

materielle velstand, så var det dette 

billede af jorden, som astronautener 

ville se ude fra rummet. 

Foto: Troels 

med et skolesystem, så gård, skole 

og universitet hænger sammen. 

Det er fascinerende, at hele 

tre/fire projekter i vores gruppe også 

har denne kombination af økosamfund 

og universitet. 

I næste nummer af LØSNET vil jeg 

skrive om 4. modul, som handler om 

vores forhold til jorden, vores fødevarer 

og de økologiske byggemetoder. 

Michael og Matthiew spiller op til fællesspisning. 

Foto: Troels 

29

Marti Mueller har delt sin tid 

mellem Auroville og Paris siden 

1983. I Auroville har hun arbejdet 

med uddannelser indenfor miljø, 

spirituel filosofi, og lagt programmer 

for det kulturelle og for de unge. Hun 

var en af repræsentanterne for Auroville 

på topmødet i Rio 1992 og på 

det Globale Forum i Moskva i 1990. Hun 

er uddannet i at holde øje med jordens 

tilstand og sørge for sikkerhedsforanstaltninger 

og i ældgammel visdom. 

Det at leve i harmoni og løse problemer 

omkring forskellighed i et helt 

30 


At t leve i Aur Auroville 

oville 

Første del: Konfliktløsning i Fællesskaber 

Af Marti Mueller. Oversat af Torben Iversen 

anderledes multikulturelt fællesskab 

som Auroville, er et kæmpeopgave. 

Uanset hvor gode vores hensigter er, 

når vi lever og arbejder sammen til 

daglig, så er nogle uoverensstemmelser 

og konflikter uundgåelige. Dette er 

måske det mest interessante og udfordrende 

aspekt ved det at leve i fællesskab. 

AUROVILLE - EN KORT HISTORIE 

Det internationale samfund Auroville 

blev grundlagt af ”Moderen” i 1968 tæt 

på Pondicherry i Sydindien. Det blev 

grundlagt på princippet om énhed 

gennem forskellighed´ og var bestemt 

til at være et ´levende laboratorium for 

menneskelig udvikling´. Auroville er 

netop dette. Det er en mødested for 

folk fra alle kulturer og forskellig socioøkonomisk 

baggrund. Det er et sted, 

hvor man laver pionérarbejde inden for 

alle områder af uddannelse, spirituel 

udforskning, skovplantning, alternativ 

energi og computersoftware. 

Auroville ligger langt ude på landet 

i Indien. Der er mere end et dusin 

landsbyer i omegnen af Auroville med 

et befolkningstal på mere end 30.000 

mennesker. Aurovilles relationer til de 

Matrimandir ved Aurovilles center med et center for koncentration og 12 bygninger (under konstruktion) i 

kronbladsform rundt om. Foto: Ireno Guerci

nærliggende landsbyer giver vanskelige 

udfordringer: hvordan forbliver man et 

bæredygtigt eksempel for en verden i 

rivende udvikling, hvor ny teknologi og 

ældgamle skikke kan eksistere harmonisk 

side om side. 

Den byverden har brug for 

Auroville er et internationalt forum, 

hvor man udforsker nye visioner 

omkring livsstil, kultur, spiritualitet, 

bevidsthedsevolution og myriader af 

former for uddannelse. Den 

bliver ofte kaldt ´den by 

som verden har brug for´ 

fordi den stræber efter at 

være et levende laboratorium 

for en udvikling mod 

menneskelig enhed og 

bæredygtighed i en verden, 

hvor urbanisering og 

fremmedgørelse er en 

fremherskende kraft. 

Auroville lever ikke op 

til sin målsætning i enhver 

henseende, men hensigtserklæringen 

for Auroville 

(se senere) rører ved 

hjertet af Aurovilles formål 

og tjener som en 

grundlæggende og inspirerende 

kraft for Aurovilles 

udvikling. 

Auroville ligger som 

nævnt på et tidligere goldt 

plateau ved sydøstkysten 

af Indien nær Pondicherry. 

Omkring 1000 hektar af, 

hvad der tidligere har været 

hårdt eroderet land, er 

blevet næsten dækket af 

skov. Der er blevet plantet 

mere end 2 mill. træer og 

vandindvinding er blevet 

etableret gennem hele 

bioregionen. Auroville har langsomt erhvervet 

sig jorden gennem donationer. 

Fællesskabet omfatter omkring 

1500 mennesker fra næsten 40 lande 

over hele verden. Det er en utrolig 

blanding af folk fra forskellige racer, 

kulturer og socio-økonomiske baggrunde. 

En af de primære udfordringer 

er, at opnå enhed gennem forskellighed. 

Ironisk nok var forskelligheden 

den første begrænsning, der sidenhen 

er blevet dens endelige styrke. 

Zoneinddeling 

Der er næsten 80 huse i Auroville vari- 


erende i størrelse fra enkeltfamiliehuse 

til huse med 40-50 mennesker som 

lever og spiser på det samme område. 

Auroville er inddelt i 4 zoner: international, 

kulturel, privat og industriel. 

Matrimandir, et sted til stilhed og 

fordybelse, er placeret i midten af en 

spiralformet galakse af private og kulturelle 

huse og servicecentre med korridorer, 

der leder ind til et grønt bælte 

af landbrug, parker og skove. 

Aur uroville´s ville´s hensigtserklæring 

Auroville tilhører ingen specielt. 

Auroville tilhører menneskeheden som 

helhed. Men for at leve i Auroville må 

man være indstillet på at tjene den Guddommelige 

Be-vidsthed. 

Auroville vil blive stedet, hvor der 

er livslang uddannelse, der vil ske konstante 

fremskridt, og der vil være en evig 

ungdom. 

Auroville ønsker at være en bro 

mellem fortiden og fremtiden og vil drage 

fordel af alle ydre og indre opdagelser. 

Auroville vil tage klare skridt mod at 

virkeliggøre fremtiden 

Auroville vil være et sted, hvor der 

foregår materielle og spirituelle eksperimenter 

for at legemliggøre en aktuel 

menneskelig enhed. 

Moderen, 28. februar 1968 

Anerkendelser 

Auroville er blevet anerkendt af UN- 

ESCO og Indiens regering. Landsbyen/fællesskabet 

er internationalt 

anerkendt som en eksperimental base 

for mange forskellige projekter, spændende 

fra traditionelt landbrug og 

medicinsk brug af planter, til alternativ 

energi (vind, sol, biogas), håndværk, 

helse, eksperimentel undervisning, 

filosofi og spirituel udforskning, økologisk 

arkitektur (lerjordsbygggeri, 

naturlige byggematerialer, traditionelt 

og moderne design), kunst (musik, 

dans, maling, skulptur mm.) og 

lokaludvikling. 

Lige nu er der en gruppe af internationale 

rådgivere, bestående af prominente 

verdensborgere (såsom UNESCO´s 

Generalsekretariat). Disse individer 

rådgiver Auroville om dets generelle 

udvikling. Under Auroville Foundation 

(grundlagt af Indian Act of Parliament), 

er der et rådgivende organ af 

prominente indiske borgere, som rådgiver 

Auroville om specifikke områder 

vedrørende Indiske forhold. 

Auroville har også et be- 

boerråd(ResidentsÁssembly), og et Udøvende Råd 

af lokale beboere til at udføre 

daglige anliggender. 

Der er også et arbejdsudvalg, 

som har forbindelser 

til Indiens regering og internationale 

anliggender. 

Auroville har endvidere Internationale 

Centre (AVI´s) 

som ligger i forskellige dele 

af verden (Frankrig, Tyskland, 

USA, Spanien osv.) 

for at udbrede viden om 

Auroville. 

Økonomi 

Auroville´s økonomi er 

baseret på kollektive fonde. 

I princippet er det ikke 

meningen, at der skal være 

pengeudveksling mellem 

Aurovilleboere, og hvert 

medlem eller familie i fællesskabet 

har en konto i 

Pour Tous, det lokale 

ressource- og fødevaredistributionscenter. 

Pour Tous 

tilbyder fødevarer dyrket i 

Auroville og lokale fødevarer 

indenfor områder, 

hvor Auroville ikke er selvforsynende. 

Auroville boere forventes at arbejde 

5 timer om dagen indenfor en af de 

mange service-, uddannelses- eller produktionsenheder. 

De modtager et basisunderhold, 

som er krediteret deres 

mellemværende i fonden. Da der er stor 

forskel på indkomsten og måder at leve 

på, prøver Auroville at sørge for, at der 

er et gennemsnitligt underhold til alle 

og opfordrer samtidig til at styrke en 

omfattende fordeling af ressourcerne. 

Auroville er grundlagt på princippet om 

kollektiv levevis og medlemmerne opfordres 

til at leve derefter. 

31

Karma yoga 

Auroville´s yoga er baseret på karmayoga 

(praktisk arbejde), eller aktiviteter 

og arbejde for hele fællesskabet. 

Folk kan frit praktisere deres egen 

spirituelle tradition, blot de brede og 

grundlæggende principper af Sri Aurobindu 

og Moderen bliver respekteret. 

Der er en Tibetansk Pavillon som er 

indviet af Hans Hellighed Dalai Lama. 

Der er martialske kunstgrene inden for 

aikido og karate; samt forskning i Sufitraditionen; 

et kor med musik overvejende 

fra den Judæisk Kristne tradition, 

indiske filosofiske seminarer, 

grupper mm. 

Hensigtserklæring 

Auroville´s hensigtserklæring 

understreger at Aurovilleboere 

skal være villige tjenere for den 

guddommelige bevidsthed, som 

kan have form af universelle 

principper i menneskelig enhed, 

respekt for miljøet og god vilje. 

Auroville´s idealer er 

smukke; den virkelig store udfordring 

er at leve op til dem. 

Sjovt nok, siger de fleste Aurovilleboere, 

at de ikke har valgt 

at leve i Auroville på grund af 

menneskene dér, men fordi Auroville 

er en spirituel vej. 

Mennesket som overgangsvæsen 

Den store indiske yogi og 

filosof Sri Aurobindo så mennesker 

som òvergangsvæsener´. 

Han sagde, at når bevidsthed 

kom ned og manifesterede sig i 

verden, ville en ny verden udvikle sig. 

Han så Indien, som repræsenterer alle 

de problemer som moderne mennesker 

har, som et sted, hvor denne bevidsthed 

ville udfolde sig. Sri Aurobindo 

beskrev Indien som en `forløber´ i dets 

mission og tjeneste for menneskeheden. 

Han sagde, at Indien før havde 

været støbeske for indre spirituelt liv 

og at Indien´s opgave nu ville blive at 

vise verden et integreret kollektivt 

udtryk. 

Inspireret af Sri Aurobindo´s arbejde, 

har hans discipel, Mirra Alfassa, 

som han kaldte `Moderen´, skabt Auroville, 

hvor denne bevidsthed kunne 

manifestere sig kollektivt. Fokusset i 

Auroville er på karma yoga, eller det at 

32 


udvikle og opnå en højere bevidsthed 

gennem at leve og arbejde sammen. Da 

Moderen indviede Auroville sagde hun: 

“Der er mennesker som elsker eventyr. 

Jeg kalder dem til mig og fortæller 

dem: Jeg vil invitere jer på en mægtig 

eventyrrejse, og denne rejses 

oplevelser er ikke spirituelt at gentage 

hvad andre har gjort før os, fordi din 

rejse begynder et andet sted. Vi er her 

for at skabe noget nyt, som i sig bærer 

alt det uforudsete, alle risikoer, alle 

farer....Det er noget som aldrig er set i 

det nuværende univers, og noget som 

aldrig vil blive på samme måde. Hvis 

det interesserer dig, ja så indlad dig på 

Bål foran Matrimandir. Foto: Auroville 

den. Hvad der vil ske i morgen, ja det 

ved jeg ikke. Du skal lade alt hvad der 

er designet, alt hvad der er blevet 

bygget op, bag dig, og dernæst 

marchere ind i det ukendte. Og lad ske 

det, der skal ske.” 

På det ydre plan er Auroville ikke 

specielt mere spirituel end andre 

steder. Men alle ingredienserne er der 

til at lære om os selv i en sammenhæng, 

hvor mennesker dedikerer sig til 

et guddommeligt formål. De fleste folk, 

der bor i Auroville siger, de oplever, at 

der sker en accelereret evolution.. 

Auroville som mikrokosmos 

Vi er spejle for alt hvad der er omkring 

os. Derfor eksisterer alle arketypiske 

problemer uundgåeligt her i mikrokosmos 

i Auroville, som findes i den store 

verden. Men hvad der er mest interessant, 

er muligheden for at transformere 

disse energimæssige kræfter til en guddommelig 

bevidsthed gennem almindelige 

og fælles projekter og målsætninger. 

I et fællesskab som Auroville findes 

de største ego- og personlighedstyper i 

hele verden. I en vis henseende, hvad 

enten vi anerkender det eller ikke, så er 

vi her på den ene eller den anden måde 

for at hjælpe hinanden henimod den 

vej, der fører til spirituel opvågnen. 

Enhver hindring er på en mulighed for 

vækst eller åbenbaring. Ethvert individ 

er en hjælper på rejsen, for enhver person 

repræsenterer en personlighedstype, 

der styrker vores 

naturlige kapaciteter og afslører 

vores svagheder. 

Begge disse dynamikken er 

nødvendige, men det er 

sjældent at én person legemliggør 

dem begge for os. Vi har alle 

den store fordel, at vi kan lære 

af hinanden og at Auroville er et 

sted, hvor vi kan lære omkring 

det at tjene det guddommelige, 

elske hinanden, udvikle 

tålmodighed, ærlighed over for 

sig selv, renhed og harmoni i 

ånden. Men det er mere end et 

fællesskab, hvor vi blot prøver 

at aspirere til disse, det er et 

sted, hvor vi konstant bliver udfordret 

til at leve vores idealer 

på en ægte måde. 

I Auroville bliver vores 

dybeste personlighedssider udfordret 

mest på baggrund af vort almindelige 

liv. Hvordan vi kommer ud af det med 

hinanden, hvordan vi mixer vores personlige 

ønsker og visioner til et fælles 

mål, hvordan vi samarbejder på fællesprojekter, 

hvordan vi virkeliggør vores 

drømme - alt dette er vigtigt i forhold 

til den personlige forvandling og det er 

også vigtigt i opbygningen af fællesskabet. 

Alle fællesskaber har deres egne 

unikke læreproces. Auroville har haft 

sin andel af dybe problematikker. Hvad 

der hjalp Auroville mest i de første år 

var Moderens hjælpende hånd. Hun var 

der altid til at hjælpe folk med at finde 

den rigtige vej. Hun sagde: 

“Det, den nye bevidsthed ønsker er: 

ikke mere opdeling. At blive i stand til

at forstå det spirituelle ekstrem, det fysiske 

ekstrem, og balancepunktet 

mellem disse to. Dette punkt er en 

virkelig kraftkilde.” 

Efter at hun forlod sin krop, gik fællesskabet 

igennem vanskelige tider. 

Men Moderens visioner og Sri Aurobindos 

visdom, som han efterlod os i 

sin lære, har altid været en kilde til 

sand inspiration og en vejledende kraft 

for fællesskabet. 

Stadig udvikling 

Og Auroville udvikler sig også. Vi arbejder 

langsomt på at etablere retningslinier, 

værktøjer og teknikker, 

som kan hjælpe os med det praktiske 

aspekt omkring det at leve og bo sammen. 

I konfliktløsningerne i Auroville, 

eller hvor som helst, er det vigtigt at 

huske, at processen oftest er vigtigere 

end resultatet. Det er altid godt fortsat 

at minde hinanden om dette. Der 

findes en række af teknikker, som ikke 

blot hjælper fællesskaber med at løse 

konflikter, men også hjælper med at 

leve mere harmonisk. Jeg har prøvet 

nævne nogle få af dem her: 

Træ-ammehave. Foto: Philip Snyder 


Teknikker som hjælp: 

En overordnet vision 

Formuler en overordnet vision. Husk at 

vi alle er dele af ét legeme, en bevidsthed. 

Som den store indiske poet Rabindranath 

Tagore sagde i hans Gitanjali: 

“Den samme livsstrøm, der 

løber igennem mine årer dag og 

nat, løber igennem verden...” 

Når konflikter opstår, så bed folk om at 

huske den højere vision eller de kollektive 

idealer, som oprindelig har bragt 

dem sammen. (I Aurovilles tilfælde, er 

det selvfølgelig Moderens og Sri Aurobindos 

yoga.) I en verden i hurtig 

forandring, hvor vores planet virkelig 

er udsat for fare og hvor vi som art er 

truet, har vi mennesker mere end nogensinde 

tidligere brug for at finde indre 

harmoni i os selv, og med hinanden, 

naturen og det guddommelige. 

Desuden er en ”vinder-vinder” situation 

mere sjov og berigende end en situation 

med konflikter, splid og 

uenigheder. 

Konflikter er naturlige 

Se uenigheder og konflikter som en 

naturlig del af det at leve i fællesskab. 

Prøv ikke på at ignorere dem, feje dem 

under gulvtæppet eller gemme dem bag 

perfektion. Anerkend problemerne og 

opmunter folk til at tale åbent om dem. 

Når konflikter opstår, så bed folk om 

at vente indtil de har kontrol over deres 

følelser, inden I begynder forhandlingsprocessen. 

Invitér dernæst fællesskabets 

medlemmer til at samles og sidde 

i stilhed et øjeblik, hver især, for at 

finde en afklaring og for at stille sig 

selv nogle essentielle spørgsmål: “Hvad 

er det i virkeligheden jeg føler ? Hvad 

er virkeligt vigtigt for mig ? Er det 

muligt for mig at forstå hvorfor andre 

føler hvad de gør ?” Og andre vigtige 

spørgsmål: “Passer mine personlige 

ønsker til, hvad der er til det højeste 

gode for hele fællesskabet ? Hvis ikke, 

hvordan kan jeg da stræbe efter en 

fornyet tilnærmelse mellem det, jeg 

ønsker og som hele fællesskabet har 

brug for ?” 

Fortsættes i næste nr. 

33

34 

LØSNET December 2002

k 

a 

l 

År 2002-03 

e 

n 

d 

e 

r 

Links til andre aktuelle kalendersider: eco-info, eco-net.dk/halmbyg/, www.praktiskoekologi.dk, www.dr.dk/friland 

(for kommende tv-og radioudsendelser: 

http://www.dr.dk/friland/undersider/tv_radio_oversigt/programoversigt_forside.htm) 

12-15december. 

Bundmøde på Christiania. I forbindelse med EU topmødet i København arrangeres samtidig et bundmøde på 

Christiania. “I vores “globale landsby” på Fredens Eng finder du - rundt om det store “modertelt” -12 andre større 

eller mindre enheder. Det er flygtningetelte eller tipier, og der er lige såmange som der er stjerne i EU´s flag. 

Inden i dem kan du møde: Hjemløse fra de hjemløses Organisation - historiefortællere fra hele verden omkring 

bålet - kunstnere i ktion - folk fra forskellige trosretninger som beder og tænder et lys - børn, der maler plakater 

og slogans for fred og mange flere...” 

Også LØS er repræsenteret!! Se mere på Christianias Kulturforening: www.christianiaskulturforening.dk 

13-15. december. 

NGO Forum - det folkelige topmøde på Holmen. Parallelt med EU stats- og regeringsledernes topmøde i København 

til december afholder danske og udenlandske organisationer et folkeligt topmøde på Holmen den 13. til 15. 

december. Formålet med NGO Forum er at bringe EU debatten nærmere civilsamfundet og skabe dialog imellem 

befolkningen og EU-beslutningstagerne. NGO Forum rummer et hav af forskelligartede aktiviteter. Der vil være 

mulighed for at deltage i diskussioner, workshops og seminarer. Se mere på www.ngoforum2002.dk 

11. januar 03 

Kinesisk filosofi om boligen og energi Kursus m. Master Zhang. I vesten er vi afhængig af bygningsregelmenter og 

vores individuelle ønsker, for hvordan vores bolig skal være. I Kina er husene fra gammel tid blevet undersøgt for 

deres beliggenhed i forhold til omgivelserne, for beliggenheden kunne være såvel lykkebringende som uheldsbringende.Information 

og tilmelding til Ellen Berring 4792 4482 senest d. 3/1-03 e-mail: eberring@worldonline.dk Arr. 

Torup Kultur. 

22. januar 

Foredrag af Rolf Jackson: Det intelligente univers. Foredragsrækken om åndelige visioner for fremtiden foregår på 

Skodsborgvej 189 i Nærum i det tidligere GEN-center. Læs mere inden i bladet. 

25. januar 03 

Øko-net’s seminar og årsmøde 2003 afholdes fra lørdag d. 25. januar kl. 10.00 til søndag d. 26. januar kl. 14.00 på 

Brenderup Folkehøjskole på Fyn. Det råber til himlen!- hvordan kobles visionen om bæredygtighed med drømmen 

om det gode liv? Om lørdagen vil kommunikationsrådgiver Henrik Byager, forsker ved Danmarks Miljøundersøgelser 

Jeppe Læssøe og lektor ved Roskilde Universitetscenter Claus Heinberg give hver deres bud på, hvordan visionen 

om bæredygtighed kobles med drømmen om det gode liv. Weekenden byder også på dialogværksted om samme 

emne. Desuden er der generalforsamling i Øko-net søndag formiddag og et afsluttende foredrag. Se mere 

påwww.eco-net.dk 

5. februar 03 

Foredrag af Hildur Jackson: Hvad er en spirituel livsstil?. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere 

oplysninger 

9. februar 03 

ORIENTERENDE INTRODUKTIONSMØDE i S.E.L.V. ØKOLOGISK- SPIRITUELT – BOFÆLLESSKAB starter i Gjern sommer 

2003. Fællesskabet er først og fremmest et bo- og levested, med mulighed for småerhverv. VISIONEN: At skabe et 

levested som danner rammen om en bæredygtig livsform, der tager udgangspunkt i respekt og omsorg for jorden 

sammen med en forståelse for en åndelig kerne og kraft i alting – i naturen, planterne, dyrene og os selv. ORIEN- 

TERENDE INTRODUKTIONSMØDE: 9. februar 2003 kl. 13-17 Alkenvej 9, Svejstrup (mellem Skanderborg og Ry) 

Venligst tilmelding til: Bodil Egeberg: tlf. 86579101 E-mail:egeberg@c.dk eller Bro & Esther Jost Jensen: tlf. 

97761381 E-mail: jost.jensen@ofir.dk 

19. februar 

Foredrag af Asger Lorentsen: Den lysende civilisation. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere oplysninger. 

22. februar - 21 Marts 03 

Ecovillage Training at The Findhorn Foundation in partnership withGEN-Europe. The training, based at the Findhorn 

Foundation’s demonstrationEcovillage Project, is in 8 separate modules, which may be attended as a whole or separately. 

It is a capacity building programme, designed to make optimum use of the information available from the 

Findhorn FoundationEcovillage Project, and to provide a practical forum for learning and developing action plans. 

Please write for further details to bookings@findhorn.org Ecovillage Training Findhorn Foundation The Park, 

Findhorn, Forres, Scotland IV36 3TZ. Tel: + 44 (0) 1309 691653 Fax: + 44 (0) 1309 691663 You can book 

on-line on our web-site at http://www.findhorn.org/evt 

5. marts 03 

Foredrag af Ross Jackson: En ny økonomisk verdensorden. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere 

oplysninger. 

19. marts 

Foredrag Rolf Jackson: Holokratiet - det sande demokrati. Se under 22 januar og inde i bladet for nærmere 

oplysninger. 

20-21. marts 

Dansk Center for Byøkologi afholder årsmøde og generalforsamling.Se mere på www.dcue.dk 

25-27 april 03 

LØS afholder årsmøde og 10 års jubilæum. Sted og indhold endnu ikke fastlagt. 

20-26 juni 03 

LØS afholder Sommermøde på Samsø. Mere følger. Evt. henv. til sekretariatet 

5-12 juli 03 

Symposiet Money moves - away from Greed and Scarcity i Økosamfundet Lebensgarten i Tyskland. Inviterede talere: 

Dr. Hazel Henderson, USA, Dr. Margrit Kennedy, Steuerberg, Prof. Dr. Bernard Lietaer,Belgien, Dr. Shann Turnbull, 

Australien. Pris: 250 Euro + kost. Nærmere info: info@lebensgarten.de 

3-24. august 

Velkommen til Fremtiden - et kursus om bæredygtighed - økologisk, økonomisk, socialt og spirituelt. Arr.: LØS 

1.uge fra den 3.-9.august : Overordnet vision – Økosamfund og permakultur. 

2.uge fra den 10.-16.august : Demokrati og økonomi i fællesskab. 

3.uge fra den 17.-24.august : Spiritualitet i økosamfund. 

Kurset afholdes på Væksthøjskolen på Djursland. Pris for alle tre uger: ca 4500 kr. Pris pr. enkelt uge: ca 1900 kr. 

Se mere inde i bladet og på LØS´s hjemmeside: www.gaia.org/losdanish, hvor kurset løbende opdateres.

Hopi Ældstes Tale 

“Du har sagt til folk, at dette er den elvte tidsepoke. 

Nu må du gå tilbage og sige, at dette er timen. Og at der er ting at overveje: 

Hvor bor du? 

Hvad laver du? 

Hvad er dine relationer? 

Er du i et rigtigt forhold? 

Hvor er dit vand? 

Kend din have. 

Det er tid til at tale Din Sandhed. 

Skabe dit samfund. 

Være gode ved hinanden. 

Led ikke udenfor dig selv efter en leder. 

Dette kunne blive en god tid. 

Der er en flod, som nu flyder med stor fart. 

Den er så voldsom og hurtigt, at der vil være dem, som bliver bange. 

De vil prøve at holde fast til bredden. 

De vil føle, at de bliver revet fra hinanden, og de vil lide meget. 

Vid at floden har sin destination. 

De ældre siger, at vi må slippe bredden, skubbe fra og ud på søens midte. 

Holde vores øjne åbne og vores hoveder over vande. 

Se hvem der er der med dig, hjælpe hinanden og fejre livet. 

På denne tid i historien skal vi ikke tage noget personligt, mindst af alt os selv. 

For i det øjeblik, vi gør det, stopper vores spirituelle vækst, og rejsen holder 

pause. 

Den enlige ulvs tid er ovre. Saml jer! 

Forvis ordet ”kamp” fra din væremåde og ordforråd. 

Alt, vi gør nu, må helliggøres og fejres. 

Vi er dem, som vi har ventet på. 

Må Fred hvile over Jorden 

De Ældste, Oraibi, Arizona, Hopi Nation

LØS-kursus: Velkommen til fremtiden Konfliktværktøj fra Auroville ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?