Nordisk Kriminologi, 26 (2) - Scandinavian Research Council for ...

Nordisk Kriminologi, 26 (2) 2000 

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi 

1 

Nordisk Kriminologi 

Indhold Side 

Fra Sekretariatet 3 

Seminar 

Kontroll och behandling av narkotikamisbrukare i Norden 5 

EG’s 28th Annual Conference 

- Call for Papers 8 

- Bookingform 10 

Rejsebreve 12 

Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder 

- Danmark 15 

- Finland 28 

- Grønland 32 

- Island 36 

- Norge 40 

- Sverige 44 

Manusstop for Nordisk Kriminologi 26(3) er den 1. oktober 2000 

Manusstop for Nordisk Kriminologi 27(1) er den 1. februar 2001 

Manusstop for Nordisk Kriminologi 27(2) er den 1. juni 2001

ISSN 0805-5033 

2 

NSfK 

Nordisk kriminologi udgives 3 gange årligt af Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi. 

Redaktør: Nina Löwe Krarup 

Layout: Camilla Kvist 

Tryk & Omslag: De Grafiske Fag, Statsfængslet i Nyborg 

Tryk: Reprocenteret 

Indlæg til Nordisk Kriminologi, bestillinger af nyhedsbrevet, 

adresseændringer m.v. sendes til sekretariatet i København. 

De synspunkter, som præsenteres i signerede artikler, er ikke nødvendigvis i 

overensstemmelse med Samarbejdsrådets opfattelse.

Fra Sekretariatet 

3 


Rådsmøde 2000 

Samarbejdsrådet holdt sit årlige møde den 20.-21. marts i Helsingfors. På 

mødet blev der blandt andet taget stilling til konkrete ansøgninger om forskningsstøtte. 

Sammenlagt blev der bevilget støtte med cirka ½ million DKK. 

Retningslinjerne for tildeling af bevillinger fra NSfK blev endvidere drøftet 

mere generelt. Samarbejdsrådet fandt ikke grund til at foretage mere omfattende 

ændringer af retningslinjerne, men foretog visse justeringer. For så vidt 

angår bevillinger til forskningsprojekter, blev for det første kravet om et projekts 

nordiske relevans blødt op. Der er herefter ikke længere tale om et ufravigeligt 

krav, men om at Samarbejdsrådet ved prioritering af ansøgningerne 

lægger vægt på, om projektet er komparativt m.v. Der blev for det andet blødt 

op for den hidtidige praksis, hvor Samarbejdsrådet har uddelt bevillinger i 

størrelsesordenen netto DKK 50.000. Det blev overladt til Rådsmødet at tage 

konkret stilling til de ansøgte bevillingssummer. For det tredje blev der blødt 

op på hovedreglen om ikke at yde støtte til samme projekt flere gange. Samarbejdsrådet 

vil dog fortsat lægge vægt på, om der er tale om et nyt projekt. 

For så vidt angår rejsebevilliger til deltagelse i konferencer m.v. blev kravet 

om, at ansøgeren skal fremlægge paper blødt op, sådan at formanden i højere 

grad kan fremme hensynet til nordiske kriminologers besøg i andre nordiske 

lande. 

De reviderede retningslinjer for bevillinger fra NSfK vil i sin helhed blive 

offentliggjort i næste nummer af nyhedsbrevet, der udkommer primo november. 

Her vil også skemaet for ansøgninger om forskningsstøtte m.v. blive 

trykt. 

Ny grønlandsk kontaktsekretær 

Elisæus Kreutzmann, leder af den grønlandske kriminalforsorg, har takket af 

efter mange års virke som grønlandsk kontaktsekretær. Ny i hvervet bliver pr. 

1. juli 2000 Marie-Kathrine Poppel, der præsenteres nærmere under 

Kriminologiske og kriminalpolitiske nyheder fra Grønland. NSfK takker 

Elisæus for godt samarbejde i årenes løb.

4 

NSfK 

Årsrapport 1999 

Samarbejdsrådets årsrapport for 1999 udkom i april måned. Årsrapporten 

kan rekvireres gratis fra sekretariatet eller downloades fra 

NSfK‟s hjemmeside. 

Forskerseminar 2000 

NSfK afholdt årets forskerseminar i Bergen under overskriften: 

Kriminaliteten er ikke hva den var. – Avviket i historisk lys. Der var 

også i år stor tilslutning, og et omfattende program for seminaret. De 

indlæg, der blev præsenteret, udkommer i en seminarrapport, der forventes 

publiceret i august måned.

Seminar 

5 


Seminarium om kontroll och behandling av narkotikamissbrukare i Norden 

14-15.12.2000 

På initiativ av de nordiska ministrarna med ansvar för narkotikafrågor ordnar 

Nordiska nämnden för alkohol- och drog forskning (NAD) i samarbete med 

Nordiska Samarbetsrådet för Kriminologi (NSfK) ett seminarium om kontroll 

och behandling av narkotika missbrukare. Planeringsgruppen träffades i juni i 

Oslo och diskuterade innehållet för det kommande seminariet. Planeringsgruppen 

består av: Hildigunnur Ólafsdóttir (IS), Hedda Giertsen (N), Einar 

Ødegård (N), Peter Lindström (S), Aarne Kinnunen (SF), Anette Storgaard 

(DK), Petra Kouvonen (NAD), Pia Rosenqvist (NAD). 

Den övergripande målsättningen med seminariet är att diskutera aktuella 

frågeställningar i anslutning till kontroll och behandling av narkotikamissbrukare. 

Seminariet kommer att ha formen av ett kontaktseminarium, 

som riktar sig till forskare, administratörer och verksamma på området. Av 

intresse är att se dels på vilka aktörerna är och hur systemet fungerar men 

dels också att kunna ge en bild av hur den enskilda missbrukaren berörs av 

systemet. Generella kontrollpolitiska inslag i narkotikapolitiken tas inte upp, 

utan temat avgränsas till att innefatta missbrukarens kontakt med polisen, 

socialväsendet, straff- och behandlingsapparaten, fängelset och kriminalvården. 

Preliminära teman för seminariet är: 

1. Framväxten av behandlingsideologin i det straffrättsliga tänkandet 

2. Förhållandet mellan formell och informell kontroll 

3. Vad vill man uppnå med behandling- humanism i motsats till att uppnå 

resultat i form av ett reducerat bruk? 

4. Decentraliserad vård i ett centraliserat straffsystem- hur har den allmänna 

omstruktureringen av välfärdssamhället påverkat systemen av straff och 

behandling? 

5. Evalueringar och erfarenheter av projekt och program på området 

Tidtabell:

6 

NSfK 

Seminariet ordnas den 14-15.12.2000. Preliminär ort för seminariet är 

Köpenhamn. Under hösten fastställs programmet för mötet av planeringsgruppen 

utgående från rubrikerna ovan. Också landsrapporter, som beskriver 

framväxten av behandlingsideologin i det straffrättsliga tänkandet i de 

nordiska länderna utarbetas för vart land under loppet av hösten. Rapporterna 

används som bakgrund för mötet, där temat berörs närmare. Seminariet 

planeras under ledning av Hildigunnur Ólafsdóttir. 

Förfrågningar om seminariet kan riktas till Petra Kouvonen på NAD:s 

sekretariat, tel: +358 9 6949572 eller e- mail: kouvonen@kaapeli.fi.

7 


Journal of Scandinavian Studies in 

Criminology and Crime Prevention 

◊ 

NSfK och de nordiska brottsförebyggande råden har kommit överens om 

att börja ge ut en ny vetenskaplig journal på engelska. Journalen är 

avsedd som en efterföljare av två skilda serier, NSfK’s årsbok 

Scandinavian Studies in Criminology samt det svenska 

Brottsförebyggande rådets biannual review Studies on Crime & Crime 

Prevention. Redaktionrådet består av representanter för alla deltagare: 

Inger Marie Fridhov och Heidi Mork Lomell från Norge, Arne Gram och 

Anette Storgaard från Danmark, Hannu Takala från Finland, Erik Grevholm 

och Marie Torstensson från Sverige, Ragnheidur Bragadottir från Island. 

Redaktören är Kauko Aromaa från Finland. Förlaget är 

Universitetsforlaget som nyligen gick ihop med Taylor & Francis. 

Den nya Journalen vill presentera vetenskapligt arbete inom området av 

både kriminologi och brottsförebyggande verksamhet, med ett nordiskt 

perspektiv. Att ha ett gemensamt forum för kriminologiska och 

brottsförebyggande arbeten förefaller välkommet bl.a. därför att några 

av de mer betydelsefulla teoretiska framsteg i området under de senaste 

två decennierna har utvecklats inom arbtet med brottsförebyggande 

perspektiv. Att föredra arbeten med nordisk relevans vill också främja 

spridningen av goda nordiska bidrag som inte är tillräckligt väl tillgängliga 

utanför den skandinaviska miljön. Bidragen genomgår en normal refereebehandling. 

◊ Nr. 1 är komma ut. Den innehåller åtta bidrag, författarna är Erlendur 

Baldursson, Kjersti Ericsson, Tapio Lappi-Seppälä, Jukka Savolainen, 

Steven Messner och Janne Kivivuori, Hanns von Hofer, Helene Lööw, 

Britta Kyvsgaard och Willy Pedersen. 

◊ Nr. 2 är under förberedelse. Nya bidrag är välkomna. 

Redaktionens adress är: 

Kauko Aromaa 

Rättspolitiska forskningsinstitutet 

POB 1200, 00101 Helsingfors 

Finland 

Email: kauko.aromaa@om.vn.fi 

Forlagets adress är: 

Mona Serenius, Scandinavian University 

Press 

Holländergatan 20, Box 3255 

S.-103 65 Stockholm 

Sverige 

Email: mse@scup.se

8 

NSfK 

The European Group for the 

Study of Deviance and Social 

Control 

28th Annual Conference 

Stockholm, Sweden 

31 st August - 3 rd September 2000. 

Punishment enough? 

The issue of crime, and what becomes defined and policed as crime, 

cannot be conceptualised without analysing its crucial relationship with 

institutional responses. 

Crime and punishment relate to the selectivity of penal systems, social 

construction of insecurity, the production and perception of social 

harm, and changing definitions of violence. Crime rates and trends 

also relate to developments in social control, in governance, institutionalisation, 

social exclusion, inequality, gender identities and gender 

politics. 

While victimology is attempting to reorient attention on vulnerable 

social groups, and reformers are trying to develop alternatives to 

custody, imprisonment and other forms of containment continue to 

expand. This expansion is mainly directed towards the marginalised, 

ethnic and cultural minorities, the poor and children. Meanwhile, many 

violations committed by powerful people are either not criminalised or 

leniently dealt with. 

We welcome contributions on the following themes: 

From welfare to crime prevention societies 

Social construction and political exploitation of insecurity 

Realistic and imagined risks and related fear of crime and 

victimisation

9 


New preventive measures and the concept of zero tolerance 

Penal managerialism 

Gender and the criminal process 

The use of the judicial system in larger spheres of social life 

Differentiated control of 'crimes in the street and crimes of the 

elite' 

The control of gendered violence 

Abstracts should be submitted to Maria Kaspersson by the 15 th 

of August but see Booking Form or web site for other, earlier 

registration deadlines!! 

For further information, contact: 

Karen Leander (until July 9 th after Aug 12 th) 

Tjubergsgatan 27B, IV 

118 56 Stockholm, Sweden 

Karen.leander@smd.sll.se 

Tlf: +46 8 517 77924 Fax: +46 8 517 77930 

Maria Kaspersson (until June 16 th; after July 10 th) 

Dept of Criminology; Stockholm Univ 

106 91 Stockholm, Sweden 

maria.kaspersson@crim.su.se 

Tel: +46 8 674 7053; Fax: +46 8 15 7881

Booking Form 

10 

NSfK 

European Group for the Study of Deviance and Social 

Control 

28th Annual Conference 

Stockholm, Sweden; 31 st August – 3 rd September 2000 

Punishment enough? 

Note: The prices below are subsidized prices. They are available on a first 

come-first serve basis. So please note the various deadlines. To register and 

reserve a place at these prices, send this form to Karen Leander (see below by 

the end of June) – we need to reserve the rooms at the facility. Include the 

title if you intend to give a paper. To be included on the program, abstracts 

should be sent to Maria Kaspersson by August 15 th . Payment should be made 

as soon as possible to reserve place (at below prices) – but by end of July. All 

later bookings or payment will have to be individually and directly agreed 

upon with KL or MK – with no guarantees at this point. The subsidized prices 

will not apply to accompanying partners (but please register these persons 

along with your registration) or to nights prior to or after the conference if you 

stay at the “Utsikten” facility where the conference is being held – in 

Nynäshamn, one hour south of Stockholm. However, reasonable costs 

negotiated with the facility will apply in these cases. More information will be 

sent after we receive your Booking Form registration – and will be on the web 

site. All payments will be made in Swedish crowns (SEK). 

Please book me a place at the European Group conference: 

Name(s)............................................................………………..……………… 

Address.................................................................…………………………… 

……………………………………………………………………………….. 

Tel:...............................Fax:....................................... 

E-mail................................................

11 


Paper title: 

............................................................................….................................. 

............................................................................................................… 

…....................................……………………………………………….. 

Conference charges 

(includes 3 nights accommodation, meals, and conference fee). 

Note that with changes in conversion rates between currencies, it is 

the amount in SEK that applies when you pay. It is possible to stay 

for one or two nights if registration is made according to instructions 

above: 

Single rooms 

Double rooms 

(limited number) 

Fully employed / waged SEK 2700 (~ 200 £) 

SEK 2200 (~ 165 £) 

Part time / temporary employment * 

SEK 1800 (~ 135 £) 

Student / unemployed * 

SEK 1500 (~ 110 £) 

(* Can only be subsidized under special circumstances. Contact MK, KL) 

Dietary requirements: 

Vegetarian Any other requirements 

Payment 

Please pay from post or bank via Eurogiro or S.W.I.F.T to our account 

number: 457 10 27-4 (European Group for the Study of Deviance and 

Social Control), with PostGirot Sweden, S-105 06 Stockholm. The 

S.W.I.F.T. address is PGSI SESS. 

Note that the SWIFT address is not necessary when paying via 

Eurogiro. Again, payment is in SEK. 

Send this form or questions to: 

Karen Leander (until July 9 th after Aug 12 th) / Maria Kaspersson (until June 16 th; after July 10 th) 

For addresses, see ‘Call for papers’

Rejsebreve 

12 

NSfK 

Et møde i Trondheim - mellem liv og død 

Af Jørn Vestergaard, Det retsvidenskabelige Institut D 

Hvilken slags dødshjælp er der tale om, hvis en stærkt nedtrykt kræftpatient 

efter aftale modtager en kontinuerlig infusion af smertestillende og beroligende 

midler, sådan at patienten bliver bevidstløs og uden tilførsel af næring 

eller væske dør i løbet af få dage? Skal en sådan behandlingsmåde opfattes 

som strafbar aktiv dødshjælp? Eller drejer det sig om lindrende behandling, 

der er berettiget, selv om den muligvis fremskynder tidspunktet for dødens 

indtræden? Denne slags spørgsmål - der selvsagt kun kan besvares med nærmere 

kendskab til omstændighederne i en given sag - indgik som centrale 

temaer under en del af den 6. nordiske konference om ‟palliativ vård‟ 

(palliation er lindrende, ikke helbredende behandling). 

Konferencen blev afholdt i Trondheim den 24.-27. maj 2000 med tværfaglig 

deltagelse af ca. 650 personer, hvoraf mange er aktive i de nationale foreninger 

for omsorg ved livets afslutning, som gennem det seneste årti har været 

betydningsfulde drivkræfter i udviklingen af den palliative indsats i de enkelte 

nordiske lande. Den nordiske forening er nu paraplyorganisation for de nationale 

foreninger. 

En del af de mange sessioner handlede om spørgsmål, der ligger i den yderste 

periferi af, hvad kriminalister normalt har berøring med inden for deres 

arbejdsområde. Det er imidlertid menneskeligt berigende at blive konfronteret 

med forskellige faggruppers engagement i den vanskelige opgave, det er 

at yde god pleje, støtte og omsorg til alvorligt syge og døende. Af mange 

grunde har den form for dødshjælp, som består i at gøre livets sidste tid så 

god som muligt, fået en stadig større betydning såvel i sundhedsvæsenet og 

den sociale sektor som i den offentlige debat. Og kvaliteten af den palliative 

indsats er afgørende for, i hvilken grad det kan være relevant at interessere 

sig for at udfri alvorligt syge mennesker af deres lidelser ved tilsigtet afkortning 

af deres liv. Så også i denne sammenhæng har kriminalister godt af at få

13 


kundskab om alternativer, i dette tilfælde alternativer til de former for dødshjælp, 

som i de nordiske lande er strafbare, men som enkelte steder i verden 

lovligt kan udføres (først og fremmest i Holland og i enkeltstaten Oregon). 

Alternativer som mange mennesker ønsker lovliggjort, også i Norden. 

Min egen interesse for feltet opstod i forbindelse med et medlemsskab af Det 

Etiske Råd, der førte til, at jeg for et par år siden skrev en større redegørelse 

om dødshjælp. Et stort flertal af Rådets medlemmer tilsluttede sig i redegørelsen 

en anbefaling af ikke at lovliggøre aktiv dødshjælp. Den danske 

retstilstand på området har jeg senest redegjort for i maj-nummeret af tidsskriftet 

Juristen fra i år. Begge steder behandles bl.a. spørgsmålet om iværksættelse 

af lindrende behandling, der kan fremskynde tidspunktet for dødens 

indtræden, et spørgsmål der i Danmark bl.a. var aktuelt for få år siden i forbindelse 

med den såkaldte Gentofte-sag, der vedrørte behandling med morfindrop 

af en ældre kræftpatient. Dosis blev mekanisk fordoblet hver 8. time, 

indtil patientens døde knap halvandet døgn senere. De pårørende mente, at 

der var tale om aktiv dødshjælp, men Patientklagenævnet fandt alene grundlag 

for en konstatering af, at journaltilførslerne var mangelfulde. 

Det skal ikke nægtes, at det intellektuelt er særligt pirrende for en kriminalist, 

når de behandlede emner på den ene eller anden måde ligger i normative 

og/eller reguleringsmæssige gråzoner. Konferencen i Trondheim bød på særdeles 

stimulerende redegørelser og diskussioner vedrørende den indledningsvis 

omtalte praksis, der - afhængigt af verdenssyn og fagetisk inklination - 

kan betegnes som enten terminal eller palliativ sedation. Den første betegnelse 

lyder nok mest kontroversiel, for den kan give indtryk af, at formålet med 

sederingen er at få patienten til at dø sovende så hurtigt som muligt, og det er 

jo strafbart. Dette er måske en medvirkende årsag til, at nogle fagfolk klart 

foretrækker sidstnævnte udtryk. 

Debatten havde en særlig aktualitet i lyset af den såkaldte Bærum-sag, som 

optager de sundfaglige og juridiske miljøer såvel som offentligheden i Norge. 

En overlæge fandt det stødende, at en anden overlæge ordinerede en behandling 

som den nævnte. Da henvendelser til sygehusdirektøren og tilsynsmyndighederne 

blev fejet af, anmeldte førstnævnte overlæge for et år siden anmeldt 

sin kollega til politiet, hvilket gav anledning til stor opmærksomhed. I 

det tætte faglige miljø er der skabt dybe kløfter mellem de implicerede, og

14 

NSfK 

der har været alvorlige habilitetsproblemer, som bl.a. har belastet ledende 

tjenestemænd i Helsetilsynet og givet næring til den opfattelse, at der i et 

sammenspist lægeligt miljø dækkes over den anklagede, mens „the whistleblower‟ 

er blevet frosset ud ligesom de (få) kolleger, der har vovet at stå frem 

med støtte til ham. Den offentlige debat bølger; men kun enkelte fagfolk ytrer 

sig åbent. Den nyindsatte helsedirektør har overgivet sagen til Rigsadvokaten, 

hvilket efter nogens mening indebærer et klart indicium for, at den kritiske 

overlæge havde tilstrækkeligt grundlag for sin bekymring, sine anfægtelser 

og sin varsling af sagen, uanset hvad denne strafferetligt ender med. Ikke 

mindst Aftenposten har herefter fulgt sagen indgående, som det kan ses på 

avisens hjemmeside. 

Ved konferencen deltog flere af de involverede, herunder både de to nævnte 

læger og den læge, som i første omgang som særligt udpeget sagkyndig afviste 

de rejste anklager. Sidstnævnte og lægen med de fagetiske anfægtelser 

havde begge generelle præsentationer vedrørende problemstillingen og talte 

begge deres sag med stor overbevisning og kyndighed. De ydre rammer blev 

i den sidste ende tilrettelagt således, at oplæggene blev afviklet ved samme 

session; men egentlig dialog blev der ikke. Og for (nogle af ) vi andre består 

de store spørgsmål stadig, om end de nu kan analyseres med den indsigt, som 

deltagelsen i konferencen har bibragt. Og det er vel det optimale, der kan 

siges om konferencedeltagelse: at man fagligt og menneskeligt beriget kom 

hjem med såvel flere besvarede som flere ubesvarede spørgsmål, end man 

rejste ud med.

15 


Kriminologiske & kriminalpolitiske nyheder fra Danmark 

Af kontaktsekretær Anne-Stina Sørensen 

”RisikoUngdom” – Ungdomsundersøgelse 1999 

I 1979 blev den såkaldte ”Gladsaxeundersøgelse” foretaget. Der var tale om 

en selvrapporteringsundersøgelse baseret på spørgeskemaer, som blev uddelt 

i folkeskolernes 8. klasser i Gladsaxe kommune (14-15årige). Undersøgelsen 

blev (om end indholdsmæssigt beskåret og geografisk udvidet) fulgt op 1989. 

Med den nu publicerede undersøgelse fra 1999 - der er baseret på det oprindelige 

spørgeskema fra 1979, og som medtager de geografiske udvidelser fra 

1989 - er der etableret en ganske enestående mulighed for at belyse den faktiske 

kriminalitets udvikling for de 14-15årige i Danmark over en tidsperiode 

på 20 år. 

De tre undersøgelser, der altså er gennemført med 10 års mellemrum, opererer 

med samme hovedgruppering af unge efter kriminalitet: ”de lovlydige” 

(unge, som aldrig har begået tyveri/røveri, eller som højest en enkelt gang har 

stjålet penge el.lign. fra forældrene), ”flertallet” (unge, som har begået mindre 

alvorlige tyverier - ikke indbrudstyveri, biltyveri eller røveri), ”de erfarne” 

(unge, som 1-2 gange har begået relativt alvorlige tyverier – dvs. indbrudstyveri, 

biltyveri og/eller røveri) og ”gengangerne” (unge, som 3 eller 

flere gange har begået relativt alvorlige tyverier). 

Som det måske mest centrale resultat vedrørende udviklingen i ungdomskriminaliteten 

dokumenterer forfatteren, Flemming Balvig, en tendens til øget 

polarisering blandt de unge. Imens gruppen af helt lovlydige unge inden for 

det seneste årti således er steget fra 25% til 36%, ligger gruppen af gengangere 

fortsat på 2-3%. De relativt lidt kriminelle unge er blevet endnu mindre 

kriminelle end før, og de relativt meget kriminelle unge er blevet endnu mere 

kriminelle. 

Nogle af de øvrige centrale konklusioner omkring udviklingen er følgende: 

*Den almene ungdomskriminalitet er faldet i løbet af de sidste to årtier. Der 

er færre unge, der begår den typisk lejligheds- og situationsprægede kriminalitet, 

og de, der gør det, gør det sjældnere. *Hvad angår køn findes i løbet af

16 

NSfK 

de seneste 10 år ingen entydig tendens til udjævning af den forskel, der består 

i, at drenge hyppigere begår kriminalitet end piger. Dette sammenholdes med 

undersøgelsens resultater om forskellige livsstilsfaktorer, hvor det fremgår, at 

drenges og pigers livsstil og -situation på centrale områder ikke har nærmet 

sig hinanden. *Udviklingen i de unges forbrug af rusmidler har ikke fulgt 

kriminaliteten. Stadig flere af de unge drikker således alkohol, og de, der gør 

det, gør det oftere end før. Klart flere har endvidere stiftet bekendskab med 

hash nu end for 10 år siden. Hashens karakter som ‟taber-stof‟ er imidlertid 

tiltaget; koncentrationen i stigningen blandt dem, der har brugt hash mange 

gange, ligger hos de kriminelle unge. *Det almene fald i ungdomskriminaliteten 

kan heller ikke forklares med bedre forhold i familien eller med et bedre 

forhold til skolen. *Faldet er sket til trods for, at de unge bruger mere tid i de 

offentlige, ”frie” rum (på gaden, i butikscentre, på burgerbar m.v. – dvs. ikkeorganiserede 

fritidsaktiviteter), og til trods for, at de går mere til fest. 

Ud over at beskrive udviklingen i ungdomskriminaliteten i de seneste 20 år, 

tegnes i bogen et statistisk portræt af de unges kriminalitet (kap. 2) og sociale 

forhold (kap. 3) anno 1999, ligesom der gennemføres en udførlig analyse af 

kriminalitetens sammenhæng med de unges sociale situation og dagligdag. 

I 1999-undersøgelsen er der endvidere - til forskel fra 1989, og udbyggende i 

forhold til 1979-undersøgelsen - medtaget et tema om vold. Nogle centrale 

resultater omkring voldstemaet er følgende: *Flertallet af de 14-15årige har 

inden for det seneste år ikke på nogen måde været i berøring med vold, hverken 

som gerningspersoner, ofre eller vidner. 19% har slået eller tævet andre, 

og 16% er selv blevet slået eller tævet. *Vurderet ud fra oplysninger om udsatheden 

for vold i Gladsaxe er der sket et væsentligt fald i ungdomsvolden i 

de sidste par årtier. I 1979 blev 26% af de 14-15årige udsat for at blive slået 

eller tævet i løbet af et år; i 1999 udgør de udsatte 14%. *For den lille gruppe 

af unge, der har et mærkbart problematisk forhold til bl.a. skolen, er voldsniveauet 

ikke blevet mindre. Volden er langt mest udbredt blandt drengene, og 

i modsætning til tyverikriminalitet er den mere udbredt i landdistrikterne end 

i (stor)byerne. *Voldsudøvelsen har nær sammenhæng med anden kriminalitet. 

*Der eksisterer blandt de unge en overordentlig stærk sammenhæng 

mellem voldsudsathed og begåelse af vold. *Der findes en meget lille gruppe 

på knapt 3% af de unge, som både har været udsat for og har begået, vold 

mange gange. Denne lille grupper tegner sig for 22% af alle de slag og tæv,

17 


de 14-15årige har uddelt, og har selv lagt ryg til mindst 29% af tilfældene. 

*Meget lidt af ungdomsvolden synes at have bandetilknytning. 1-2% af de 

unge oplever sig som medlemmer af en bande, og har været involveret i vold, 

idet vold her også inkluderer trusler og slagsmål. *Vold som adfærds- og 

omgangsform kan siges at have udviklet sig til at være en ‟taber-stil‟ i stil 

med brug af hash og rygning af tobak. 

Supplerende tabelmateriale og spørgeskema er bilagt bagest i bogen. 

Flemming Balvig (2000): RisikoUngdom.Ungdomsundersøgelse 1999. 

Undersøgelsen er gratis og kan rekvireres hos Det Kriminalpræventive Råd: 

Tlf. (+45) 35432300 eller E-mail: dkr@crimprev.dk 

Kriminalistisk Årbog 1999 

Kriminalistisk Årbog 1999 er udkommet. Bogen indeholder følgende artikler: 

Flemming Balvig: Kriminalitetens udvikling i Danmark – som ofrene har 

mærket den. Joi Bay: Endnu et kriminalpolitisk trylleord – gadebander. 

Thomas Elholm: Fusk, svig og svindel med EU-støtte. Vagn Greve: Bør vold 

mod de svageste koste mindst?. Lars Holmberg: Typologier og performance – 

to perspektiver på politiets skøn. Nina Löwe Krarup og Anja Eliassen: Et 

portræt af en forbryder. Peter Kruize: Opklaring af røveri og inkapaciteringseffekter. 

Anne Lemonne: The development of Restorative Justice – the 

case of penal mediation in Belgium. Shin Matsuzawa; Overvejelser vedrørende 

forsøgslærens rolle og baggrund. Lene Ravn: Kriminalprævention i lovgivningen. 

Annika Snare: Når ofrene bliver ofre. David W.M. Sorensen: 

Behavioral stability and its recent investigation in theoretical criminology. 

Jørn Vestergaard: Evaluering af en forskningsbaseret juridisk uddannelse. 

Lene Ravn og Peter Kruize (red.) 2000: Kriminalistisk Årbog 1999. Det 

Retsvidenskabelige Institut D, Københavns Universitet. 

Konstruktionen af dansk narkotika kontrolpolitik 

Lau Lauersen Storgaard har udgivet sin ph.d. handling: Konstruktionen af 

dansk narkotika kontrolpolitik siden 1965. Lauersen søger på grundlag af et 

omfattende empirisk materiale at belyse, hvilke samfundsmæssige mekanismer 

og aktører, der er afgørende i dannelsen af kontrolpolitikken på narkotikaområdet. 

Analysen er bl.a. udført på baggrund af myndighedsdokumenter,

18 

NSfK 

nyhedsartikler, kronikker fra dagspressen og politiske dokumenter. Med 

teoretisk afsæt i både socialkonstruktivisme, diskursanalyse og ideer om 

moralsk panik, søger forfatteren at efterprøve to grundlæggende hypoteser. 

Den ene: at narkotikapolitikken og det offentlige billede af narkotikaproblemet 

er domineret af strafferetlige holdninger og løsninger. Den anden: at det 

narkotikapolitiske debatniveau er forårsaget af en narkotikapolitisk diskurs, 

der overvejende præges af forenklede fremstillinger og manglende tradition 

for at udvikle nye synsmåder på narkotikaproblemet. 

Lauersen Storgaard, Lau (2000). Konstruktionen af dansk narkotika 

kontrolpolitik siden 1965. Djøfs forlag. 

Unges brug af illegale rusmidler 

En ny kvalitativ undersøgelse udarbejdet for Sundhedsstyrelsen går tæt på 

unges forhold til illegale rusmidler. Den bygger på interviews med unge 

brugere og ikke-brugere samt med rusmiddeleksperter og informanter i fest- 

og nattelivet og på ungdomsuddannelser landet over. Undersøgelsen tegner et 

detaljeret billede af de unges omgang med illegale rusmidler, de unges holdninger, 

viden og selvopfattelse, samt de nye trends, som de unge oplever på 

rusmiddelscenen lige nu. 

Interviewmaterialet peger, groft skitseret, i retning af; at motivet for brugen 

af stoffer er en søgen efter oplevelser og de mest effektive stoffer til dette 

brug; at forbruget af syntetiske stoffer er blevet mere almindeligt og accepteret 

i den brede mainstream af unge; at den rekreative brug dominerer; at der 

er sket et holdningsskift, som har gjort det acceptabelt at ryge hash og benytte 

de mest populære former for syntetiske stoffer til festbrug; og at det er gennemgående, 

at de unge ikke oplever forbruget som stigmatiserende, idet de 

oplever at de har forbruget under kontrol. Der er m.a.o. en tendens til, at brugen 

af stoffer har fået nye og bredere brugergrupper, der bruger dem på nye 

scener og i nye situationer, på nye måder (piller frem for injektion), og at der 

er en udbredt grad af markedsføring i retning af ”gamle” stoffer i ny indpakning. 

Undersøgelsens forfattere finder perspektivet i undersøgelsen ganske 

skræmmende, idet en hel ungdomsgeneration eksponeres for stofbrugen i 

større eller mindre omfang, og fordi tærskelen til at prøve rusmidlernes tilbud 

om den ultimative oplevelse er blevet mindre.

19 


Undersøgelsen kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk 

Kortlægning af SSP-samarbejdet i kommunerne 

Voldssekretariatet, Narkotikarådet og Det Kriminalpræventive Råd har 

gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de personer, der varetager 

det kriminalpræventive arbejde med børn og unge i kommunerne. Undersøgelsen 

giver et systematisk kendskab til blandt andet SSP-samarbejdets 

organisering, målgrupper, arbejdsområder og metoder i arbejdet. Analyserne 

peger bl.a. på, at sandsynligheden for en bredere kriminalitetsforebyggende 

indsats stiger i takt med stigningen i kommunestørrelse. 

Merete Watt Boolsen 2000: SSP-samarbejdet - udvikling og perspektiver. 

København: Det Kriminalpræventive Råd. 

Undersøgelsen kan ses på: www.crimprev.dk 

Betænkning om placering af indsatte 

Differentieringsudvalget under Direktoratet for Kriminalforsorgen har afgivet 

sin betænkning vedrørende principper og kriterier for placering af indsatte på 

Kriminalforsorgens forskellige afdelinger. Betænkningen lægger op til et 

brud med det hidtidige fordelingsprincip om at lade alle typer af indsatte afsone 

sammen (det såkaldte “fortyndingsprincip”). Udvalget anbefaler blandt 

andet: flere behandlingsafdelinger til narkomaner; tilbud om behandling til 

seksualforbrydere og alvorligt psykisk syge på beskyttede afdelinger i de åbne 

fængsler; etablering af halvåbne afdelinger til de indsatte, der ikke kan 

klare sig i det store fællesskab i et åbent fængsel; og oprettelse af en visitationsafdeling 

i et lukket fængsel til indsatte med domme på over 4 år. 

I forbindelse med udvalgets arbejde er der foretaget 3 empiriske undersøgelser. 

Den ene er en trivselsundersøgelse blandt indsatte, udarbejdet af 

Flemming Balvig. Undersøgelsen påviser at de indsattes trivsel har en direkte 

sammenhæng med deres forventninger til løsladelsesperioden. Jo større trivslen 

er for en indsat under anstaltsopholdet, desto mere motiveret er han/hun 

for at satse på en tilværelse efter løsladelsen uden kriminalitet. Undersøgelsen 

er udført som en spørgeskemaundersøgelse, der skal blotlægge de indsattes 

subjektive oplevelse af fængselsmiljøet. Den er udført blandt 340 indsatte i 

fem danske fængsler og arresthuse og omhandler graden af tilfredshed med

20 

NSfK 

forholdene i disse anstalter blandt de indsatte, samt forekomsten af vold, trusler 

o.lign. Undersøgelsen viser, at der generelt er flere utilfredse end tilfredse 

indsatte. For hver indsat der trives godt og er meget tilfreds med forholdene, 

er der fem der vantrives, d.v.s. indsatte der er meget utilfredse med forholdene. 

Den første gruppe omfatter således 4% af de indsatte, den sidste 19%. 

Den generelle utilfredshed er desuden mere udbredt blandt yngre indsatte end 

blandt ældre, mere blandt gengangerne end blandt førstegangsindsatte, og 

utilfredsheden øges med den tid, man tilbringer i fængslet. Blandt indsatte 

med en anbringelsestid på mere 3 måneder er utilfredsheden med forholdene i 

fængslerne dominerende. 

Den anden, den såkaldte ”Klientundersøgelse” er en undersøgelse af, hvilke 

forhold, der har betydning for placeringen af indsatte i kriminalforsorgens 

forskellige institutioner, og er udarbejdet af Britta Kyvsgaard, der ligeledes 

har udarbejde den tredje undersøgelse, som afdækker omfanget af vold og 

trusler mod kriminalforsorgens personale. I ”Klientundersøgelsen” konkludees 

det at fordelingen mellem åben og lukket anstalt, udover at være baseret på 

forhold der udtrykkeligt nævnes i anbringelsescirkulæret, også påvirkes af 

andre faktorer. Det være sig: personens tidligere kriminelle karriere, tidligere 

afsoningsforhold eller institutionsanbringelser samt den sociale situation ved 

indsættelsen, herunder også spørgsmål om misbrug. Opsummeret kan det 

siges, at ringe kriminel belastning og gode opvækstforhold og ingen misbrugs 

- eller arbejdsmæssige problemer ved indsættelsen fremmer den dømtes 

mulighed for at afsone straffen i åbent fængsel. 

Undersøgelsen af omfanget af trusler og vold mod kriminalforsorgens personale, 

viser at der i perioden 1996-1998 er indberettet i alt 355 tilfælde af vold 

eller trusler om vold mod personalet i fængsler og arresthuse. 208 af disse 

episoder er også meldt til politiet. Indberetningstallene for de enkelte år tyder 

på et fald i antallet af voldsepisoder. Det er fundet bemærkelsesværdigt at en 

væsentlig del af episoderne udspiller sig i lukkede fængsler, men det understreges, 

at der er store forskelle mellem de enkelte anstalter, hvilket på sigt 

måske bør lede til mere dybtgående undersøgelser af hvad der henholdsvis 

fremmer og hæmmer voldsepisoder i fængsler og arresthuse. 

Betænkningen og de 3 undersøgelser kan ses på: www.kriminalforsorgen.dk

21 


Kritik fra fængselsinspektører: vi straffer for hårdt 

Den 13. marts kritiserede en række fængselsinspektører i Jyllands Posten det 

danske retssystem for at straffe for hårdt. Inspektørerne argumenterede for, at 

mange simple voldssager kunne afgøres med betingede domme, og at drabs- 

og hårde narkotika domme kunne sættes ned med flere år. Samtidig appellerede 

de til, at politikerne tænker mere på nytten af straffen, end det hidtil har 

været tilfældet, når de lovgiver. 

Justitsminister Frank Jensen, vil ikke umiddelbart foreslå lempelser af strafniveauet. 

Justitsministeren henviser til, at Straffelovrådet i øjeblikket arbejder 

på et forslag til revision af straffeloven, og herunder blandt andet ser på strafniveauet. 

Ministeren vil derfor ikke tage stilling til det rimelige i strafniveauet 

før Straffelovrådet er kommet med sin indstilling. Anne Baastrup (SF) 

mener, at fængselsinspektørernes kritik giver en tiltrængt nuancering af debatten. 

Hun henviser til Straffelovrådets arbejde og siger, at det i denne sammenhæng 

er: ”uhyre vigtigt, at der kommer andre signaler på banen end krav 

om strengere straffe for næsten enhver pris”. De Konservative, Dansk Folkeparti 

og Centrum Demokraterne afviser mildere straffe. 

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, mener, at forslaget 

om et lavere strafniveau er fornuftigt, men henviser til stemningen i befolkningen, 

og siger, at det i hvert fald vil kræve oplysning til befolkningen, hvis 

man skal sænke strafniveauet uden at det går ud over retsfølelsen. Også 

Flemming Balvig og Vagn Greve er inde på, at befolkningens viden om straffesystemet 

bør øges. Vagn Greve peger på, at det er de færreste, der er klar 

over, at Danmark er det land i Vesteuropa, der idømmer flest ubetingede 

frihedsstraffe pr. 100.000 indbyggere, og at man kunne halvere antallet af 

ubetingede frihedsstraffe, uden at dette ville få nævneværdig betydning for 

kriminalitetsniveauet. Balvig foreslår, at man fordobler antallet af lægdommere 

i byretten fra 2 til 4 for at flere får mulighed for at se retssystemet fungere 

i praksis. Balvig foreslår også, at man opretter en slags skolebestyrelse i 

de enkelte fængsler, så befolkningen får mulighed for at få føling med, hvem 

der sidder i fængslerne i deres lokalområde (Jyllands Posten 13-14.03.00). 

Ny lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 

Straffuldbyrdelsesloven samler reglerne om indsattes rettigheder og pligter, 

herunder udgangstilladelser, modtagelse af breve, brug af mobiltelefon m.v.

22 

NSfK 

Med loven er de indsattes muligheder for at gå til domstolene med visse indgribende 

afgørelser endvidere udvidet, fx: tilbageholdelse af breve, disciplinærstraf 

og nægtet prøveløsladelse. Også muligheden for at få erstatning for 

hændelser i fængslet er udvidet. (Lov nr. 432 af 31/5-2000). Loven overflødiggør 

skelnen mellem hæftestraf og fængselsstraf , hvilket er baggrunden for 

Folketingets afskaffelse af hæftestraffen. (Lov nr. 433 af 31/5-2000). 

Tidsbegrænsning for varetægtsfængsling i isolation 

Folketinget har skærpet reglerne for isolationsfængsling sådan, at tidsbegrænsningen 

for isolation i visse tilfælde er ufravigelig. For forbrydelser, der 

giver en straf på under 6 år, er tidsbegrænsningen for isolation ufravigeligt på 

8 uger. Det samme gælder for sigtede under 18 år. En lovovertrædelse, der 

kan koste under 4 år i fængsel, kan alene udløse 4 ugers isolation under varetægtsfængslingen. 

For forbrydelser, der er takseret til mere end 6 års fængsel, 

er vedtaget en tidsbegrænsning på 3 måneders isolation, men retten kan i 

enkelte tilfælde forlænge isolationen. (Lovforslag nr. L14, vedtaget 18/5- 

2000). 

Tidsbegrænsning på visse behandlingsdomme 

Folketinget har besluttet at indføre en tidsbegrænsning på 3 år på de behandlingsdomme, 

som folk, der har begået ikke personfarlig kriminalitet, har fået. 

I særlige tilfælde kan retten forlænge behandlingen med yderligere 2 år. (Lov 

nr. 438 af 31/5-2000). 

Forsøg med konfliktråd forlænges 

Gode erfaringer med at lade offer og gerningsmand mødes i de 3 politikredse, 

der har været omfattet af forsøget med konfliktråd (Glostrup, Roskilde og 

Ringsted), fører nu til, at forsøget udvides til at gælde alle politikredse. Samtidig 

har Justitsministeriet besluttet at forlænge forsøget frem til sommeren 

2002. Mæglingen skal fortsat ikke erstatte en retssag, men deltagelse i konfliktråd 

kan få betydning for strafudmålingen. Næstformanden for Folketingets 

retsudvalg Anne Baastrup (SF) håber, at forsøget efter sommeren 

2002 vil blive gjort til en permanent ordning gerne på samme grundlag som i 

Norge (Berlingske Tidende 16.05.00).

23 


Mangel på sikrede institutionspladser til unge 

En opgørelse fra Kriminalforsorgen viser, at der i årets første 4 måneder i 

gennemsnit har siddet 10-11 unge under 18 år i landets arresthuse og fængsler 

og ventet på dom. De seneste 3 år har der i gennemsnit siddet 4-6 unge 

varetægtsfængslet sammen med voksne. I forbindelse med voldspakken i 

1997 lovede regeringen 11 nye sikrede institutionspladser til unge. Dette er 

dog kun, indtil videre blevet til 4 nye pladser. Formanden for Børnerådet, Per 

Schultz Jørgensen, kalder tallene for oprørende, og mener, i lighed med Det 

Danske Center for Menneskerettigheder, at fængslingerne er i strid med FN‟s 

børnekonvention (Politiken 20.04.00). 

Uroligheder i Vollsmose 

Det sociale boligbyggeri Vollsmose udenfor Odense er efter en periode med 

roligere forhold på ny præget af uroligheder, vold og hærværk, begået af en 

lille gruppe børn og unge med indvandrer baggrund. Konflikten eskalerede en 

lørdag i maj, da en gruppe unge lavede ballade i bebyggelsens indkøbscenter, 

hvor også nærpolitiet har til huse. Belært af tidligere episoder i området forsøgte 

de 2 nærbetjente, der var på vagt at slippe væk fra nærpolitistationen, 

men de blev holdt i skak af de unge, der med køller smadrede politistationens 

facade. De 2 betjente slap først ud, da en større styrke fra politigården i 

Odense kom til hjælp. Natten til mandag d. 29. maj blev der kastet molotowcocktails 

mod nærpolitistationen, muligvis som hævn for at politiet havde 

anholdt 7 personer i forbindelse med lørdagens uroligheder. På grund af de 

talrige konfrontationer mellem politi og unge har rigspolitichefen besluttet at 

sende forstærkninger til Odense politi (Politiken 29-30.05.00. og Berlingske 

Tidende 30.05.00). 

Stigningen i 1999 anmeldt grov vold var ikke reel 

I sidste nummer af NK blev der omtalt en kraftig stigning i antallet af grove 

voldssager (straffelovens §§ 245 og 246) i de første 11 måneder af 1999. 

Denne stigning i anmeldelsestallet har imidertid vist sig at dække over, at 

politiet har en tendens til at vurdere sagerne som værende grovere end der er 

belæg for. Ifølge en undersøgelse fra Københavns Politi kan kun hver tredje 

anmeldelse for grov vold reelt kategoriseres som grov vold, og kun i godt 

halvdelen af de anmeldte tilfælde af almindelig vold, er der reelt grundlag for 

en voldssag. Københavns Politi har bl.a. planer om at indlede et samarbejde 

med skadestuerne, så man kan sammenholde antallet af tilskadekomne, der

24 

NSfK 

fortæller, de har været udsat for vold, med antallet af anmeldelser (Jyllands 

Posten 18.02.00). 

Forbud mod maskering vedtaget 

Justitsministerens forslag til maskeringsforbud (omtalt i NK26(1)2000) er 

vedtaget. (Lov nr. 440 af 31/5-2000). Det er ikke første gang, der indføres 

maskeringsforbud i Danmark. Det hidtil sidste forbud blev ophævet i 1968. 

DNA-register 

Folketinget har netop vedtaget at der skal oprettes et DNA-register. DNAprofilen 

må kun bestå af en talkode, og må ikke indeholde oplysninger om 

arveanlæg og sygdomme (Berlingske Tidende 27.05.00). 

Skærpede regler ved misbrug af børn 

Reglerne om forældelse af sager om misbrug af børn er ændret. For fremtiden 

vil tidspunktet for forældelse først blive udregnet fra den dag, den misbrugte 

fylder 18 år. 

Samtidig er reglerne om udbredelse af børneporno skærpet. Blot at deltage i 

udbredelsen er pr. 1. juli strafbart, og det er uafhængigt af, om man tjener på 

det eller ej. Det er således gjort strafbart at sende billeder af børneporno 

videre fx via internettet. Strafferammen for udbredelse af børneporno øges fra 

6 måneder til 2 år. Betaler man for at kigge på børneporno, kan man straffes 

med op til 6 måneders fængsel. (Lov nr. 441 af 31/5-2000). 

HIV-smittet pædofil dømt 

Der er faldet dom i sagen mod en 39-årige kampsportstræner, der var tiltalt 

for seksuelt overgreb på 10 drenge og for at have udsat 2 af drengene for 

risiko for HIV-smitte (straffelovens § 252, stk. 2). Senere er en af drengene 

konstateret HIV-smittet. Kampsportstræneren har erkendt sig skyldig i tiltalen 

for sexuelle overgreb mod alle drengene, men nægter at have kendt til, 

at han var HIV-smittet på gerningstidspunktet. Et nævningeting i Østre 

Landsret fandt, at den tiltalte havde været vidende om smitten, og idømte den 

tidligere kampssportstræner en samlet dom på 6 års fængsel. Forsvareren i 

sagen overvejer at anke strafudmålingen, idet han sætter spørgsmålstegn ved, 

hvorvidt HIV-smitte stadig kan betegnes som en ”livstruende” sygdom i

25 


juridisk forstand (jf. straffebestemmelsens formulering), set i lyset af de nye 

kombinationsbehandlinger (Berlingske Tidende 25.03.00). 

Forstærket indsats mod hustruvold på vej 

Den danske indsats for at bekæmpe vold mod kvinder skal under lup i en 

tværministeriel embedsmandsgruppe nedsat af ligestillingsministeren. Der 

har igennem hele foråret været fokus på såvel vold mod som sexuel udnyttelse 

af kvinder. I Information peger Annika Snare på, at der kunne gøres 

meget i det præventive arbejde men også i det lovgivningsmæssige arbejde, 

for at hjælpe voldsramte kvinder. For eksempel kunne man tænke sig forbedrede 

regler om tilhold og at politiet fik mulighed for selv at rejse sigtelse mod 

voldelige ægtemænd i de sager, hvor kvinden ikke ønsker eller tør anmelde 

sagen til politiet. Politimesteren i Glostrup udstedte for mange år siden en 

generel instruks til sine betjente, der går på, at de, hvis de møder klar hustruvold 

ved husspektakler, skal indlede en voldssag, uden først at spørge kvinden 

om hun vil anmelde det. Ordningen er blevet drøftet mellem parterne bag 

sidste års politiforlig, og ligger i øjeblikket til vurdering hos rigsadvokaturen. 

Justitsministeren har i den forbindelse bedt rigsadvokaten undersøge om denne 

ordning i Glostrup politikreds bør gøres landsdækkende. (Information 

17.05.00, Politiken 03.06.00 og 06.06.00) 

7 unge dømt for massevoldtægt af 14-årig 

I Februar blev en 14-årig pige voldtaget af 9 unge mænd i alderen 14-19 år, 

der alle er af palæstinensisk oprindelse. Voldtægten foregik i en skurvogn, 

der var stillet til rådighed for en gruppe unge i det sociale boligbyggeri 

Bispehaven uden for Århus. 2 af de mistænkte var under den kriminelle lavalder 

på gerningstidspunktet, og er derfor overgivet til de sociale myndigheder. 

De øvrige 7 blev ved retten i Århus kendt skyldige i voldtægt, forsøg på 

voldtægt og/eller medvirken til det. 5 af de tiltalte blev idømt 6 måneders 

fængsel, hvoraf de 3 måneder blev gjort betinget, 1 blev idømt 9 måneders 

fængsel, fordi han havde en tillægsdom tilgode, heraf blev de 6 gjort betinget 

og for 1 af de dømte er der afsagt dom uden straffastsættelse, idet han gennemgår 

en retspsykiatrisk undersøgelse. Alle 7 kunne forlade retten straks 

efter domsafsigelsen, idet de alle havde siddet varetægtsfængslet i 3 måneder. 

Ved strafudmålingen lagde dommerne vægt på de tiltaltes unge alder samt det 

forhold, at pigen hverken havde været udsat for fysisk vold eller trusler 

(Berlingske Tidende og Politiken 27.05.00).

26 

NSfK 

Dansk Kvindesamfund har efterfølgende kritiseret dommen for at sende et 

signal, der næsten legitimerer overgreb mod kvinder og også en lang række 

politikere har kritiseret strafudmålingen offentligt (Berlingske Tidende 28- 

29.05.00). Anklagemyndigheden, der havde krævet 2 års fængsel, har anket 

sagen. Den følelsesladede debat udspilledes før dommens præmisser blev 

offentliggjort, hvilket aktualiserede spørgsmålet om domstolenes brug af 

lukkede døre. 

Ny ligestillingslov mod bl.a. seksuel chikane 

Folketinget vedtog 30/5-2000 Lov om ligestilling af kvinder og mænd (Lov 

nr. 388). Loven er blandt andet motiveret af ønsket om at modvirke af seksuel 

chikane. 

Tidligere PET-agent begik selvmord før afhøring i kommission 

Den tidligere PET-agent Anders Nørgaard, der for 2 år siden afslørede ulovlige 

arbejdsmetoder hos Politiets efterretningstjeneste (PET), blev medio 

marts fundet død i sin lejlighed. Det er senere fastslået at han begik selvmord. 

Nørgaard nåede aldrig at blive afhørt af den undersøgelseskommission, der 

blev det politiske resultat af hans afsløringer. 

Politiet efterforskede sagen som en drabssag og drabsafdelingen ransagede 

lejligheden for at sikre alt materiale, som kan være af interesse for undersøgelseskommissionen. 

Politiet er efterfølgende blevet kritiseret for sin håndtering 

af sagen, blandt andet fordi undersøgelseskommissionen ikke blev tilkaldt 

i forbindelse med ransagningen og fordi politiet åbnede et brev, der var 

stilet til Nørgaards advokat. Dette kan ifølge kritikerne medvirke til at så tvivl 

om efterforskningen og dermed også undersøgelsens resultater, allerede inden 

den er kommet i gang. Efter at have redegjort for sagen i Folketingets retsudvalg, 

udtalte justitsministeren, at PET ikke har spillet nogen rolle i forbindelse 

med efterforskningen af Nørgaards død. Der var politisk flertal for ikke at 

forfølge sagen yderligere. (Berlingske Tidende 16-19.03.00 og 26.04.00). 

Statsadvokaten afviser alle anklager mod betjente fra Station 1 

Statsadvokaten har nu afvist alle 99 klager, der er indgivet over betjente fra 

Station 1 på Vesterbro i København (se omtale i NK 25(2)1999), men opfordrer 

samtidig politiet til at rydde op inden for egne rækker. Politidirektøren i

27 


København fastslår, at politiet skal udvise takt og tone også overfor de socialt 

belastede borgere, og lægger op til et øget samarbejde med de sociale myndigheder. 

Statsadvokatens afgørelse har fået debatten om, hvem der skal undersøge 

politiet til at blusse op igen, men der er tilsyneladende ikke politisk 

flertal for at ændre på den nuværende undersøgelsesprocedure. 

(Berlingske Tidende 23-4.03.00) 

Navne og nyt 

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier er oprettet ifølge lov til 

fremme af studier af de processer, der fører til folkedrab på såvel etniske som 

nationale, religiøse og politiske grupper. (Lov nr. 477 af 31/5-2000). 

Cand.jur., ph.d., Helle Blomquist, forsvarede den 9/6-2000 sin afhandling 

med titlen "The Social Construction and Lawyers' Professionalism - Danish 

Practicing lawyers and Some Pre-conditions for their Ethics". 

Den indsats mod volden, der hidtil er varetaget af Voldsekretariatet, skal per 

01.01.2001 forankres i Det Kriminalpræventive Råd.

28 

NSfK 

Kriminologiska & kriminalpolitiska nyheter från Finland 

Av kontaktsekretær Arne Kinnunen 

Ökning i alkoholbruk, ökning i ekonomin och migration förklarar ökad 

våldsbrottslighet 

I Reino Siréns forskning (Rättspolitiska forskningsinstitutets forskningsrapport 

169/2000) granskas våldsbrottslighet som kommit till polisens kännedom 

år 1950-97. Antal av misshandel fyradubblades i 50 år. En stark ökning 

hände i början av 1970-talet. På lång sikt beror ökningen på det att man 

anmäler misshandel lättare än förut. Dessutom har ökningen varit real. Finska 

folket har flyttat till städer och på grund av detta har brottstillfällena ökat. På 

kort sikt förklarar ökningen i alkoholbruk och ökningen i ekonomin våldssituationen. 

Enligt modellen Sirén konstruerat har en deciliters ökning i alkoholbruk 

på restaurang orsakat en tre procents ökning i misshandel. Ökning i 

ekonomin förorsakar att man har mera fritid och den fritidsorienterade livsstilen 

innebär en typ av alkoholbruk som innehåller risk för våldssituationer. 

Finland fick en ny grundlag 

Genom den nya grundlagen ändrades inte grunderna för den finska statsförfattningen 

utan syftet med reformen var närmast att förbättra och se över 

statsförfattningen utgående från de nuvarande grunderna. Målet för reformen 

är att förenhetliga de nu gällande grundlagarna och att modernisera dem så att 

de bestämmelser som ges i grundlag samlas så att de bildar en enhetlig och 

klar helhet. Det viktigaste målet för innehållet i grundlagsreformen är att stärka 

styrelsesättets parlamentariska drag. Den nya grundlagen betonar riksdagens 

ställning som högsta statsorgan och stärker det inför riksdagen ansvariga 

statsrådets ställning. Republikens president kvarstår dock alltjämt som ett betydelsefullt 

statsorgan vars maktbefogenheter hör samman med bl.a. utrikespolitiken, 

lagstiftningen, förordnande om förtida riksdagsval och utnämningen 

av de högsta tjänstemännen. Presidenten är också i fortsättningen överbefälhavare 

för Finlands försvarsmakt. 

Lagen trädde i kraft den 1 mars 2000. Justitieministeriet delade ut broschyr 

om den nya grundlagen till alla hushåll. Justitieministeriet har också samman

29 


ställt information kring den nya grundlagen på Internet. 

På adressen www.om.fi/grundlagen finns uppgifter bl.a. om beredningen av 

grundlagen och riksdagsbehandlingen. 

Förlikning vid familjevåld vanlig i Finland 

I motsats till många andra västländer går allt fler fall av familjevåld till 

förlikning i Finland. Enligt bedömningar går 3500-4000 fall av familjevåld 

årligen till förlikning. Förlikning vid familjevåld började öka i de stora 

städerna särskilt år 1996, efter det att misshandel blev ett brott som faller 

under allmänt åtal. Förlikningen vid familjevåld har nyligen kritiserats i 

Finland. Enligt kritiken känner förlikningspersonerna inte till familjevåldets 

verkningar och de saknar tillräcklig specialkunskap och –färdighet att sköta 

familjäranden. Vid familjevåld är det frågan om att en part skaffar sig en 

maktposition och kontroll med hjälp av våld. Dessutom kritiseras det att vid 

förlikning har man inte någon möjlighet att trygga offrets rättssäkerhet. 

Genom förlikning signalerar man att familjevåld är en privat angelägenhet. 

Kritiken baserar sig till stor del på en forskning gjord vid Bristol universitet. 

(Domestic violence. A national survey of court welfare and voluntary sector 

mediation practise. 1997). I Finland har förlikning vid familjevåld inte undersökts. 

(HBL 29.3.00.) 

Omvänd bevisbörda till Finland? 

Justitieministeriets arbetsgrupp har kommit fram med ett lagförslag att bringa 

omvänd bevisbörda till Finland. Närkretsen kring personen som dömts för 

brott måste möjligtvis bevisa var dom har fått sin egendom, om lagförslaget 

skulle godkännas. Enligt lagförslaget skulle åklagaren inte mera behöva påvisa, 

att brottslingens egendom är av lagligt ursprung. Det lönar sig inte längre 

att överflytta egendom på släktingars eller vänners namn. Myndigheter 

behöver inte ha fullt bevis på penningöverföringar. Det räcker med beviströskeln 

som ”en grund att anta…”. Lagförslaget är syftat mot ekonomisk- 

och drogbrottslighet för vilka det är karakteristisk att det finns ett strävande 

efter en avsevärd ekonomisk nytta. Lagförslaget ges till riksdagen i nära 

framtiden. (HS 9.6.00.) 

Finlands regereing är kritisk till drogtest på arbetsplatser 

Regeringen har godkänt ett lagförslag om integritetsskydd för arbetstagaren. 

Regeringen intar en kritisk hållning till alkohol- och drogtest, även om de inte

30 

NSfK 

direkt förbjuds. Enligt det bör arbetsgivaren före testet motivera hur nödvändiga 

de uppgifter testet ger är med tanke på arbetsförhållandet i fråga. 

Arbetsgivaren kan dock inte tvinga arbetstagare eller –sökande att delta i 

dylika test och vägran att delta skulle som sådan inte ha några påföljder. 

Regeringen förutsätter också att behovet av test bedöms utgående från verkliga 

hot. Vid den här bedömningen bör man beakta möjligheten att vidta åtgärder 

som inte kränker integriteten i samma mån som drogtest. Förslaget ges 

till riksdagen. (FNB/HBL 9.6.00.) Trots regerings åsikter blir drogtester allt 

vanligare i arbetslivet. T. ex. Helsingfors stad planerar att låta drogtesta alla 

personer som staden ska anställa framöver. Enligt planerna ska varje nyanställd 

genomgå ett omfattande drogtest i samband med den hälsoundersökning 

som görs i anslutning till anställningen. Om testresultatet är positivt får 

personen inte tjänsten. En ny chans ges efter sex månader om personen då 

blivit kvitt drogerna. Helsingfors stad har 40 000 anställda och är landets 

största arbetsgivare. (FNB/HBL 10.6.00.) Regeringens lagförslag tar ingen 

ställning till drogtester i skolor. Debatten om drog tester i skolor har upphettats. 

Det finns ovetande om testernas laglighet, om testernas etiska aspekter 

och om vilken myndighet skulle bära ansvaret för testningen. 

HIV fall ökar i Finland 

Hela 57 nya hiv-infektioner har i år påträffats i Finland. Det förebådar en 

totalsiffra på 200 nya infektioner för hela året. I fjol påträffades 142 nya fall 

av hiv. Dessutom har Finland 10 000 fall av C-hepatit. De här statistikerna 

framgår från Folkhälsoinstitutens siffror. Merparten av de nya infektionerna 

har drabbat sprutnarkomaner. En stor del av de senaste fallen gäller barn till 

återflyttade ingermanländare i östra Helsingfors. Finland och Portugal är de 

enda EU-länderna där antalet hiv-fall ökar. I resten av EU har man epidemin i 

stort sett under kontroll. 

Antal dödsfall på grund av heroin ökar snabbt i Finland. I fjol påträffade man 

narkotika i 139 obducerade kroppar och i två tredjedelar av fallen var det 

fråga om heroin. Missbruket ökar mest bland 20-24-åringar. Ännu i början av 

1990-talet inträffade vanligen två eller tre dödsfall per år på grund av heroin. 

Efter år 1995 började antalet växa överraskande. Mest har dödsfallen ökat 

särskilt i Åbo men också i Jyväskylä. Av dödsfallstatistiken kan man sluta sig 

till att heroinet har börjat sprida sig i Åbo i slutet av 1997.

31 


Sprutnarkomaner kan snart få nya sprutor och rådgivning i praktiskt taget 

hela landet. Mer än 15 orter har redan inlett eller planerar att inleda 

verksamhet med särskilda stödpunkter där nya sprutor och rådgivning ges. 

Apoteken har också en viktig roll i nätverket. Apotekarförbundet har 

rekommenderat apoteken att sälja sprutor och nålar, och majoriteten av 

apoteken har följt rådet. Attityderna mot förmedling av sprutor har mjukats 

upp. 

Strafflagens reform nästan färdig 

Justitieministeriet har blivit klar med ett förslag till reform av de gemensamma 

stadgarna gällande samtliga brott. Reformen ger domstolarna bättre 

möjligheter att utdöma samma straff för samma typer av brott, men väntas 

inte påverka dem allmänna nivån på straffen. Den mest betydelsefulla konkreta 

nyheten jämfört med nuvarande praxis är at en person som inte är helt 

tillräkneliga kan dömas till livstids fängelse för mord. Detta gällde de allra 

grövsta fallen. En annan nyhet är att straffet kan lindras om förövaren blivit 

utsatt för grov kränkning eller provokation och därför förlorat fattningen. 

Också förlikning mellan offer och förövare sänker straffet. Reformförslaget 

har nu skickats ut på en omfattande remissrond. Reformarbetet har pågått i 

omkring 20 år. Det är meningen att lagförslaget om reformen skall avlåtas till 

riksdagen i slutet av nästa år. (FNB/HBL 25.5.2000.)

32 

NSfK 

Kriminologiske & kriminalpolitiske nyheder fra Grønland 

Af kontaktsekretær Elisæus Kreutzmann 

Tak for en spændende og oplevelsesrig periode 

Det er med en mærkelig fornemmelse, jeg må sige farvel til NSfK. Jeg har 

virket som kontaktsekretær siden midten af 80´erne, og har således oplevet 

mange spændende seminarer. 

Jeg er særlig glad for, at NSfK i den periode har afholdt 2 Grønlandsseminarer, 

hvor mange personer i Grønland har fået mulighed for at deltage. I dag 

begynder vi for alvor at se resultatet, nemlig at flere og flere er blevet interesserede 

i kriminologiske og retssociologiske emner. Der er ingen tvivl om, 

at behovet for at have tætte relationer til NSfK vil øges i takt med, at Grønland 

får flere og flere videreuddannelsesmuligheder. 

Jeg har været glad for mit bijob som kontaktsekretær, og er kommet til at holde 

af mange personer jeg har truffet i årenes løb. Særligt tak skal der lyde til 

de forskellige sekretariater, der efter min mening altid har behandlet os godt. 

Tusind tak og held og lykke i fremtiden. 

Jeg har samtidig den glæde at kunne præsentere den nye kontaktsekretær for 

Grønland. Hun præsenterede sig således: 

”Mit navn er Mariekathrine Poppel, jeg er født i 1952 i Nuuk, er gift og har 

en datter på 20 år. Min uddannelsesmæssige baggrund er lærer og cand. 

scient. adm. fra Ilisimatusarfik fra februar 2000, (Grønlands Universitet). 

Siden august 1999 har jeg været ansat i Paarisa, Grønlands Hjemmestyre, 

med rusmiddelforebyggelse som arbejdsområde. Mine interesseområder er 

sædvaner og tabuer, samt reguleringsformer, såvel politiske som kulturelle. 

Mit speciale på studiet har titlen ”Omsorg i tre generationer under samfundsmæssig 

forandring”, hvor jeg beskrev den grønlandske kultur, samfund og 

socialisering i min mormors, min mors og min generation.” 

Retsvæsenskommissionens 15. møde 

Den Grønlandske Retsvæsenskommission har holdt sit 15. møde i april 

2000. Kommissionen behandlede bl.a. følgende emner under mødet.

33 


Uddannelse af kredsdommere 

Kommissionen har, bl.a. på baggrund af en ekstern observationsrapport, 

evalueret forsøgsuddannelsen for kredsdommere. Kommissionen har med 

tilfredshed konstateret, at 5 kredsdommere har gennemført kredsdommeruddanelsen, 

og har bestået eksamen, som blev afholdt i februar-marts i år. 

Forsøgsuddannelsen blev påbegyndt i 1998 på grundlag af en beslutning i 

kommissionen, og har bestået af 6 intensive undervisningsperioder à 4 uger 

med hjemmeopgaver, læsning og praktisk virksomhed i kredsretten i den 

mellemliggende periode. 

Kommissionen ser den grønlandske kredsdommeruddannelse som en hovedhjørnesten 

i udformningen af det fremtidige grønlandske retsvæsen. Ved at 

uddanne kredsommerne sikres det, at de også i fremtiden vil kunne i mødekomme 

et moderne samfunds krav på et effektivt retssystem, og fordelene 

ved at bygge på personer med et indgående kendskab til grønlandsk sprog og 

kultur bevares. Kommissionen vil derfor anbefale, at der iværksættes undervisning 

af et nyt hold kredsdommere. 

Uddannelse af bisiddere 

Kommissionen har med tilfredshed konstateret, at der er bevilget de fornødne 

midler til at iværksætte et forsøg med uddanelse af grønlandske bisiddere, 

således at de kan opnå autorisation som forsvarere. Uddanelsen vil blive gennemført 

i år for ca. 15 bisiddere, og forsøget evalueres herefter af kommissionen. 

Fogedsager 

Kommissionen har endvidere drøftet den fremtidige behandling af fogedsager 

i Grønland. Det foreslås bl.a., at kredsretterne skal overtage politiets opgaver 

med inddrivelse af privates pengekrav. Politiet skal fortsat forestå bl.a. udsættelse 

af lejemål og gennemtvingelse af samværsretsafgørelser. 

Afhøring af seksuelt misbrugte børn 

Kommissionen har fortsat drøftelserne af, hvordan sager om seksuelt misbrug 

af børn bør behandles i det retlige system. Kommissionen har i den forbindelse 

henstillet til politimyndighederne, at der søges iværksat et forsøg med vi-

34 

NSfK 

deoafhøring, således at det undgås, at børn skal afhøres flere gange og lang 

tid senere direkte i retten. Kommissionen har nedsat en arbejdsgruppe til opfølgning 

på denne opgave. 

Injuriesager 

Kommissionen foreslår, at politiet ikke længere skal føre sagerne om æreskrænkelse. 

I stedet bliver det nu den person, der mener at være krænket, som 

selv må anlægge en kriminalsag ved domstolene. Efter kommissionens opfattelse 

er det den krænkede snarere end politiet, der må afgøre, hvilke sager, 

der skal føres i retten. 

Overførsel af foranstaltninger mellem Grønland og Danmark 

Kommissionen har drøftet adgangen til at overføre fuldbyrdelsen af foranstaltninger 

fra Grønland til Danmark, og omvendt. Det er kommissionens 

opfattelse, at der fremover skal være adgang til at overføre afsoning af 

anstalts- og forvaringsdomme til Danmark i tilfælde, hvor den dømte bor 

eller hører hjemme i Danmark, og ikke har nogen særlig tilknytning til Grønland. 

Herved bliver det muligt at undgå at belaste de grønlandske anstalter 

med f.eks. danske hash-handlere, som ikke har anden tilknytning til Grønland 

end deres kriminalitet. Hertil kommer, at de resocialiserende elementer, 

som skal lette tilpasning til det grønlandske samfund, giver mindre mening i 

disse tilfælde. På samme måde som ved overførsel af frihedsstraf mellem de 

nordiske lande skal det ikke være en betingelse, at den dømte samtykker. 

Derimod skal der være adgang til at få prøvet beslutningen om overførsel ved 

retten. 

Personer, der er idømt frihedsstraf i Danmark, kan allerede efter de gældende 

regler overføres til afsoning i anstalt i Grønland, hvis de er hjemmehørende i 

Grønland, og ikke har en særlig tilknytning til Danmark. Kommissionen foreslår, 

at der fremover også skal være adgang til domstolsprøvelse i disse sager. 

Desuden foreslår kommissionen en udvidelse af adgangen til at overføre 

tilsyn til og fra Grønland, så denne adgang vil omfatte alle afgørelser 

vedrørende tilsyn, bortset fra tilsyn i forbindelse med særlige hjælpeforanstaltninger 

over for unge.

35 


Kommissionens sidste møde afholdes i Nuuk i januar 2001. Betænkningen 

skal herefter færdigredigeres og oversættes til grønlandsk, og forventes afgivet 

i anden halvdel af år 2001.

36 

NSfK 

Kriminologiske & kriminalpolitiske nyheder fra Island 

Af kontaktsekretær Rannveig Thorisdóttir 

Fald i antallet af domme om ubetinget fængsel 

I henhold til statistiske oplysninger fra Statens fængselsvæsen for 1999 er der 

sket et fald i antallet sanktioner, hvor der er idømt ubetinget fængsel. Fængselsvæsenet 

fik således i 1995 tilsendt domme over 378 personer, der var 

blevet idømt en ubetinget straf. I 1999 var det tilsvarende antal 258 personer. 

Faldet kan i nogen grad forklares med ændringer i reaktioner på kriminalitet. 

Således steg antallet af personer, der blev idømt bøde, fra 554 personer i 1995 

til 617 personer i 1999. Dette svarer til en stigning fra 42,5% af alle dømte til 

47,5%. Denne stigning kan dog ikke alene forklare det fald, der har fundet 

sted i ubetingede straffedomme. 

Det gennemsnitlige antal fanger i fængsel pr. 100.000 indbyggere er i samme 

periode faldet fra 46 pr. 100.000 indbyggere (1996) til 34 fanger (1999). Antallet 

af personer i fængsel i forhold til indbyggertallet er meget lavt i Island 

sammenlignet med det tilsvarende forhold i andre lande. Udover at det nedsatte 

fangetal, kan hænge sammen med nedgangen i antallet af personer, der 

er blevet idømt ubetinget frihedsstraf, kan den øgede brug af samfundstjeneste 

også tjene til forklaring på reduktionen i fangetallet. Antallet af dømte, 

der udfører samfundstjeneste steg således også fra den 1. januar 1998, hvor 

hjemlen til at lade dømte personer afsone ubetinget straf blev udvidet fra 

indtil tre måneders fængsel til seks måneder. Hvor 49 personer fik tilladelse 

til at afsone deres straf med samfundstjeneste i 1997, var antallet således 

steget til 84 personer i 1998, hvorefter antallet af samfundstjenende faldt til 

60 personer i 1999. 

Hvis man ser på begrundelserne for fængselsophold for de personers vedkommende, 

der afslutter deres straf i løbet af året eller sidder i fængsel ved 

årets udgang, viser det sig, at fra 1995 er forholdsvis flest fanger blevet idømt 

fængselsstraf som følge af en berigelsesforbrydelse som hovedforbrydelse. 

Dette antal er dog faldet noget fra 1996. I samme periode er antallet af dømte, 

der sidder inde for narkokriminalitet steget. Det forholdsmæssige antal, der

37 


idømmes fængselsstraf som følge af en berigelsesforbrydelse, er således 

faldet fra 48% i 1996 til 40% i 1999 men samtidig er det procentvise antal, 

der idømmes fængsel som følge af narkokriminalitet steget fra 13% i 24%. 

Anmeldt kriminalitet i Reykjavik 

Antallet af anmeldte forbrydelser af typen voldelige overfald, seksuelle forbrydelser, 

narkokriminalitet og berigelsesforbrydelser er steget i Reykjavik. 

Antallet af voldsforbrydelser steg således fra 681 sager i 1997 til 797 sager i 

1999. I 1999 blev der begået to drab i politidistriktet, hvorimod der ikke er 

begået drab i årene forinden. I de voldssager, der blev anmeldt til politiet, 

blev 608 personer sigtet, 562 mænd og 46 kvinder. Langt de fleste sigtede var 

i alderen 21 til 30 år eller omkring 34% og det gjaldt begge køn. Knapt 28% 

var i alderen 16-20 år. 

Det fremgår af rapporten, at antallet af anmeldelser om indbrud og tyveri er 

steget med 21% fra 1998; det er første gang i nogen tid, at antallet af indbrud 

stiger fra et år til det næste. I 1999 blev 478 personer sigtet for indbrud, 95% 

af de sigtede er mænd. Hovedparten af de indbrudsigtede er i alderen 16-20 

år (48%). Den næststørste gruppe befinder sig i alderen 31-40 år (15%). 

Samtidig blev 1297 personer sigtet for tyveri, 1008 mænd og 289 kvinder. 

Aldersfordelingen blandt disse er noget jævnere end aldersfordelingen blandt 

sigtede for indbrud. Dog var den største gruppe, knapt 25%, i alderen 16-20 

år, den næststørste gruppe, knap 21%, i alderen 31-40 år. 

Bylivets marginalkultur og skyggesider 

Ultimo maj 2000 blev der afholdt en konference på Islands Universitet med 

overskriften: ”Bylivets marginalkultur og skyggesider”. Konferencen var et 

led i projektet Reykjavik Kulturby 2000. På konferencen debatterede man 

bysamfundet ud fra forskellige vinkler. Blandt andet talte: tidligere medicinaldirektør, 

Ólafur Ólafsson, om behandling af alkoholikere og stofmisbrugere; 

retsmediciner Gunnlaugur Geirsson om hjemløse personer; kriminolog 

Helgi Gunnlaugsson om bysamfundet inspireret af Durkheims teorier; kriminolog 

Erlendur Baldursson om fangernes samfund i Island og sociolog 

Kjartan Ólafsson om unge i bysamfundet. 

På konferencen blev der ligeledes præsenteret en ny undersøgelse af 

kriminolog Karl Sæberg Júlíson om overvågningskameraer i Reykjaviks

38 

NSfK 

centrum. Der er tale om en undersøgelse af brugen og virkningen af otte 

overvågningskameraer, der er placeret i Reykjaviks centrum og forbundet til 

tv-skærme i politiets hovedkvarter i Reykjavik. Júlíson gennemgik de gældende 

regler angående brugen af kameraerne, og talte kortfattet om ændringer 

i hyppigheden i 6 kategorier af kriminalitet efter opsættelsen af kameraerne. 

Det er hans vurdering, at kameraerne tilsyneladende har ført til en tilbagegang 

i antallet af voldelige overfald, hærværk og narkokriminalitet i det område 

som kameraerne dækker, samtidig med at antallet af disse forbrydelser 

er steget i byen som helhed. Der ser desuden ud til at være en positiv effekt af 

kameraerne, i hvert fald for de voldelige overfalds og hærværkets vedkommende, 

også i nærliggende distrikter, idet kriminaliteten også faldt der. Kun 

antallet af tyverier steg i kameraområderne. Der blev en smule færre forbrugstyverier 

og antallet af indbrud var uændret. Júlíson stillede dog det forbehold 

vedrørende undersøgelsen, at det var forholdsvis kort tid siden kameraerne 

var blevet sat op, og at det derfor er vigtigt at iagttage kriminalitetsfrekvensen 

totalt og i de kameraovervågede områder over længere tid. 

Efter Júlísons forelæsning talte jurist Ragnheiður Bragadóttir om de love som 

brugen af overvågningskameraer er baseret på. Der har ikke været gældende 

nogen særlig lov vedrørende brugen af overvågningskameraer i Island; Lov 

nr. 121/1989 om registrering og behandling af personoplysninger har ikke 

bestemmelser om brugen af overvågningskameraer ved opsamling af personoplysninger, 

men Dataudvalget mener at fotografering, ifølge loven, i visse 

tilfælde kan sidestilles med registrering af personoplysninger. For nylig blev 

der vedtaget en ny lov om personbeskyttelse og behandling af personoplysninger, 

og i denne findes bestemmelser om elektronisk overvågning. Af 

Ragnheiðurs foredrag fremgik det, at tilladelsen til at bruge overvågningskameraer 

for politiet især er baseret på loven om offentlig retspleje (nr.19/1991) 

ifølge hvilken det er tilladt for politiet at tage fotografier på veje til brug ved 

efterforskning. 

I henhold hertil mener Ragnheiður derfor, at selv om der gælder strenge regler 

i Island om beskyttelsen af privatllivets fred, så er det i et vist omfang tilladt 

at anvende overvågningskameraer. Hun påpeger dog, at det er vigtigt at 

bruge dem sådan, at der bidrages til en balance mellem på den ene side forebyggelse 

af forbrydelse og opklaring, og på den anden siden privatlivets fred.

39 


Kriminalitet og islændinge 

Fornylig udgav dr. Helgi Gunnlaugsson bogen: Kriminalitet og islændinge. 

Der er tale om en artikelsamling, hvor kriminalitet i Island betragtes i social 

sammenhæng. Det er forfatterens konklusion, at man ikke kan betragte kriminalitet 

som et isoleret fænomen, sådan som det ofte sker, men at man derimod 

må iagttage den i de sociale omgivelser, hvori den finder sted. Han inddrager 

spørgsmålet om vold og massemedier, og påpeger, at i den debat må man 

ikke glemme den virkning som omtale i medierne kan have på vores opfattelse 

af vold i samfundet. Øget vold i medierne kan således have den virkning 

at vold opfattes som et større problem, og det kan endda reducere borgernes 

tryghedsfølelse. 

Helgi Gunnlaugsson (2000). Kriminalitet og islændinge. Reykjavik, den: 

Háskólaútgáfan. ISBN 9979-54-408-2

40 

NSfK 

Kriminologiske & kriminalpolitiske nyheter fra Norge 

Av kontaktsekretær Ragnhild Hennum 

Ny lov om vaktvirksomhet 

I Ot.prp. 54 (1999-2000) er det lagt til grunn at forbudet mot privat rettshåndhevelse 

fortsatt skal anvendes som en skranke for vaktselskapenes virksomhet. 

Ervervsmessig vaktvirksomhet krever tillatelse fra politimyndighet. De 

største endringene i forhold til den eksisterende lov om vaktvirksomhet er 

følgende: Lovregulering av kravet til utdanning for vektere. I dag er kravet 

bare regulert i forskrift. Bruk av hund skal kun knytte seg til egenbeskyttelse, 

ikke til sporsøk el.lign. Bruk av hund blir også lovregulert. Blant annet blir 

det ikke adgang til å utplassere hunder til vakthold. Vektere skal medbringe 

legitimasjon og plikter på oppfordring å fremvise dette overfor personer det 

er gjort inngripen mot. Det er tilstrekkelig med tjenestenummer og bilde. 

Krav til uniformsutforming skjerpes. Vekteruniform skal ikke kunne forveksles 

med politiets. Vektere kan foreta pågripelse av personer som treffes på 

fersk gjerning eller ferske spor, men eventuell makthåndhevelse kan bare ha 

som formål å hindre vedkommende i å fortsette sin straffbare virksomhet 

eller hindre vedkommende i å unnslippe før politiet kommer til stedet. Vaktselskap 

bør ikke rykke ut til rans- og overfallsalarmer der formålet er å gripe 

inn i situasjonen og løse den. 

Torturovervåkingskomiteens (CPTs) rapport 

Torturovervåkingskomiteen (CPT) var i Norge i september i fjor. Nå foreligger 

rapporten etter møter med norske myndigheter og besøk bl.a. i fengsler 

og politistasjoner i Oslo og Bergen. Som ved tidligere besøk i 1993 og 1997 

hadde CPT visse kritiske kommentarer. 

CPT fant at Riksadvokatens regel om at varetektsinnsatte skal 

overføres til vanlig fengsel innen 24 timer etter fengslingskjennelse, 

som hovedregel blir fulgt. Imidlertid ble det i Bergen avdekket at 15 

prosent forble i politiarresten i tre til fire dager etter kjennelse, og 

CPT fant heller ikke at de fysiske forholdene var tilfredsstillende 

der.

41 


Komiteen anbefaler strakstiltak for å sikre at alle som må tilbringe 

natten i politiarrest, får madrass og rene tepper. Utgangspunktet i 

Norge har vært at varetektsfengslede får madrass. 

CPT var også kritiske til bruk av restriksjoner ved varetektsfengsling 

(brev- og besøksforbud). 

CPT fremhever betydningen av at SEFO (politiets særskilte 

etterforskningorgan) er uavhengig og uhildet, og stilte seg kritisk til 

at ett av tre medlemmer i hvert SEFO-organ er polititjenestemann. 

Regjeringen har lagt frem en handlingsplan om vold mot kvinner 

Handlingsplanen omfatter følgende tiltak; Justisdepartementet skal tillegges 

et koordinerende ansvar for statens arbeid mot vold og overgrep. Det skal 

opprettes en særskilt stilling med ansvar for dette arbeidet, samtidig som det 

skal etableres en samordningsgruppe med representanter fra ulike departementer. 

Det skal igangsettes prosjekter på lokalt plan for å utvikle modeller 

som kan effektivisere og styrke kommunenes innsats mot vold og overgrep. 

Politiet skal videreutvikle sitt forebyggende voldsarbeid. Politiet skal prioritere 

voldssakene for å sikre en høy oppklaringsprosent og rask reaksjonsfastsettelse. 

Rådgivningskontorene for kriminalitetsofre skal videreføres og 

utvides med fire nye kontorer. Tilbudet om voldsalarmer skal videreføres. 

Mulighetene for å utvide alarmenes geografiske dekningsområde skal utredes 

nærmere. Spørsmålet om økt vern av personopplysninger for personer utsatt 

for vold og overgrep skal utredes. Registreringsrutinene for vold i samliv i 

ulike etater/instanser skal gjennomgås og søkes samordnet. Erfaringene fra 

Oslo kommunes opplæringsprogram om vold m.m. skal formidles til andre 

større byer. Det skal gjennomføres et seminar for fylkeshelsetjenesten om 

vold mot kvinner. Behovet for å utvikle undervisningsmateriell knyttet til 

volds- og voldsofferproblematikk skal utredes. Kompetansesenteret for 

voldsofferarbeid skal videreføres i en treårs-periode. Det skal bevilges midler 

til videre forskning om vold. Det skal etableres et forskningsprosjekt for å 

systematisere og bearbeide den kunnskap som er utviklet gjennom eksisterende 

behandlingstilbud til menn med voldelig adferd. Krisesentrenes tilgjengelighet 

for personer med funksjonshemming, skal bedres. Krisesentrene skal 

sikres finansiering til drift. De økonomiske støtteordningene for selvhjelpsgrupper 

som ønsker å bistå ofre for vold, skal utredes nærmere.

42 

NSfK 

Kan vold forklares? 

Kriminologen Ragnhild Sollund har skrevet en bok med tittelen "Kan vold 

forklares? En undersøkelse av voldsdømte menn med flyktningebakgrunn." 

Boken er resultatet av et prosjekt finansiert av Justisdepartementet. Formålet 

med undersøkelsen var å få innblikk i hvor mange flyktninger som sitter i 

norske fengsler dømt for voldslovbrudd, samt å prøve å få kunnskap om 

årsakene til voldshandlingene. Det ble foretatt en kartlegging av menn i alle 

fengselsanstaltene i Norge med opphold på humanitært grunnlag eller politisk 

asyl som sonet fengselsstraff eller var idømt sikring for voldshandlinger. 

Kartleggingen, som ble foretatt i januar og februar 1998, viste at det satt 16 

menn i norske fengsler dømt for voldslovbrudd. Et utvalg på seks dømte 

menn ble intervjuet, i tillegg til to sosialkonsulenter ved en av anstaltene. 

Videre ble rettsdokumentene (dommene, erklæringene fra rettspsykiater og 

vitneavhør) analysert. Intervjuene tok opp flyktningenes erfaringer fra hjemlandet 

og situasjonen som utløste flukten, mottakelsen og den første tiden i 

Norge, omstendighetene som ledet frem til voldshandlingen(e), voldshandlingen, 

møtet med rettsapparatet og soning av straff. Boken tar opp temaer 

som mottaksapparatet for flyktninger, politiavhøret hvor grunnlaget for asylsøknaden 

skal avklares, i tillegg til rettspsykiatriske diagnoser og bruk av 

sikring. Et viktig element i boken er informantenes fortolkning og forståelse 

av voldshandlingen og bakgrunnen for den, og forfatterens fortolkning av 

handlingen og omstendighetene rundt den, basert på intervjuene og rettsdokumentene. 

I boken blir også rettens fortolkning av handlingen drøftet i forhold 

til informantenes fortolkning. Intervjuene viste at flere av flyktningene hadde 

psykiske lidelser som kunne knyttes til deres bakgrunn som flyktninger. I 

tiden før voldshandlingene var tilværelsen for flere preget av sosial isolasjon, 

stort alkoholforbruk, manglende stabilitet i form av fast bosted, skole eller 

arbeid. Prosjektet avdekket at det psykiatriske hjelpeapparatet ikke er tilstrekkelig 

utviklet til å ivareta flyktningers psykiske problemer, og at de psykiske 

lidelsene i noen tilfelle var den utløsende faktor for voldshandlingene, deriblant 

drap. 

Ragnhild Sollund. Kan vold forklares? En undersøkelse av voldsdømte menn 

med flyktningebakgrunn. Oslo 1999: Spartacus. 167 s.

43 


Doktorgrad ved Institutt for kriminologi 

Den 24. juni forsvarer Elisiv Bakketeig sin avhandling "Rettsapparatet som 

sosialt system i saker om seksuelle overgrep mot barn" for den filosofiske 

doktorgraden ved Universitetet i Oslo. Avhandlingens tema er rettsapparatets 

behandling av saker om seksuelle overgrep mot barn. Undersøkelsen omfatter 

en analyse av 112 saker om seksuelle overgrep mot barn anmeldt ved Oslo 

politikammer i 1980, 1981 og 1990. Den metodiske tilnærmingen omfatter 

både en kvantitativ og en kvalitativ analyse av dataene. Avhandlingen belyser 

kjennetegnene ved de personene som involveres i saker om seksuelle 

overgrep mot barn – der hovedvekten legges på de fornærmede, mødrenes 

deres og de siktede. Kjennetegnene samholdes med de anmeldte lovbruddene. 

Avhandlingen viser at personer fra lavere sosiale lag er overrepresentert i 

saker om seksuelle overgrep mot barn i rettsapparatet. Dette tilskrives sosiale 

seleksjonsprosesser i rettsapparatet og i andre intervensjonssystemer. Avhandlingen 

viser også at en rekke utbredte samfunnsmessige forståelser knyttet 

til saker om seksuelle overgrep mot barn ikke ble funnet igjen i rettsapparatet. 

For eksempel var påstanden om at mor har anmeldt far for å styrke 

sin stilling i en konflikt om omsorgen til barna bortimot ikke-eksisterende i 

sakene. Avhandlingen belyser videre om det har skjedd endringer over tid 

både med hensyn til lovbruddenes art og til rettsapparatets behandling av 

dem. Undersøkelsen har vist at det skjedde en dramatisk økning i antallet 

anmeldte saker fra 1980/81 til 1990. Sakene omfattet videre grovere seksuelle 

overgrep og saker med nærmere relasjoner i 1990. Etterforskningen var 

også langt grundigere i 1990 enn i perioden før. Til sist har avhandlingen 

vist at tre forhold hadde avgjørende betydning for om sakene endte med tiltale 

eller henleggelse. Siktedes tilståelse, om siktede hadde tidligere strafferettslige 

reaksjoner (både for sedelighet og andre typer lovbrudd) og etterforskerens 

kjønn hadde avgjørende betydning for utfallet. 

Niels Christie’s bibliografi på nettet 

Nils Christie‟s publikasjoner fra 1952 – 1999 er nu tilgjengelige som 

webside. En del af publikasjonerne fra og med 1993 er i fulltekst, og 

bibliografien vil løpende bli opdatert. 

Bibliografien findes på adressen: www.uio.no/~christie/

44 

NSfK 

Kriminologiska & kriminalpolitiska nyheter från Sverige 

Av kontaktsekretær Helena du Rees 

Ekobrottsligheten oroar 

Den svenska Ekobrottsmyndigheten har med hjälp av Statistiska centralbyrån 

(SCB) undersökt svenska folkets inställning till den ekonomiska brottsligheten 

i Sverige. Under oktober 1999 intervjuades 1.386 personer mellan 18 

och 75 år. 82 procent av dessa uppfattade den ekonomiska brottsligheten som 

mycket eller ganska omfattande. Sju av tio intervjuade ansåg att samhället/politikerna 

inte gör tillräckligt för att bekämpa den ekonomiska brottsligheten 

och lika många uppfattade att risken att upptäckas och dömas för ekobrott är 

mindre än för andra brott. 

En femtedel av de intervjuade hade under de senaste 12 månaderna kommit i 

kontakt med personer som bjudit på eller köpt smuggelsprit. Smuggelsprit är 

vanligare bland höginkomsttagare och studenter än hos övriga. En tredjedel 

av de intervjuade hade under det senaste året kommit i kontakt med personer 

som bjudit på eller säger sig ha köpt hembränd sprit. Även hembränd sprit är 

något vanligare förekommande bland höginkomsttagare och studenter än hos 

övriga. 17 procent hade under det senaste året kommit i kontakt med personer 

som bjudit på eller säger sig ha köpt smuggelcigaretter. Smuggelcigaretter 

dominerar bland arbetslösa och personer i arbetsmarknadsåtgärder. Slutligen 

hade hälften av de intervjuade kommit i kontakt med personer som sagt att de 

själva arbetat svart eller anlitat svart arbetskraft. Höginkomsttagare och 

studenter säger sig oftare ha kontakt med svart arbete än andra grupper. (Nya 

åtalet, nr 15, 26 nov. 1999) 

Politiker vågar inte anmäla miljöbrott 

Många kommunpolitiker i Sverige struntar i miljöbalkens bestämmelser och 

gör sig skyldiga till tjänstefel. De kommunala miljö- och hälsoskyddsnämnderna 

har en lagstadgad skyldighet att besluta om miljösanktionsavgifter och 

åtalsanmäla misstänkta överträdelser mot miljöbalken. Av rädsla för att stöta 

sig med väljare och företagare undviker de dock avsiktligt att göra detta. 

I somras blev ett fall i en kommun i norra Sverige mycket uppmärksammat. 

Den kommunala miljö- och hälsoskyddsnämnden drog tillbaka två åtalsan-

45 


mälningar samtidigt som man läxade upp förvaltningens tjänstemän. En undersökning 

från juridicum på Uppsala universitet visar att detta fall inte är 

ovanligt. I 40 slumpvis utvalda kommuner har man i mer än 50 fall struntat i 

att besluta om miljösanktionsavgifter för upptäckta överträdelser och i lika 

många fall har kommunerna underlåtit att åtalsanmäla misstänkta brott. 

Kommunerna förvarar sitt handlande med att miljösanktionsavgifter slår oerhört 

hårt mot företagen samt förstör relationerna med dessa. Kommunerna 

vill inte heller ta ut avgifter då man inte hunnit informera om de nya reglerna 

samt att man anser det vara oskäligt att ta ut avgifter av dem som upptäcks 

när man inte har tid att kontrollera alla. (Miljöaktuellt nr 1, februari 2000.) 

Ny miljöbrottsenhet 

Vid riksåklagaren i Stockholm har inrättats en miljöbrottsenhet. Enheten ska 

bland annat ansvara för en nationell samordning av miljöbrottsbekämpningen. 

Den 1 januari 2000 tillträdde den nya miljööveråklagaren, tidigare chefsrådmannen 

vid Stockholms tingsrätt, Catharina Bergquist Levin. Den nya 

organisationen beräknas omfatta sexton åklagare. 

Perspektiv på den svenska narkotikapolitiken 

Idèen om ”ett narkotikafritt samhälle”, ursprungligen formulerad av antidrogorganisationer 

utifrån en moralideologisk grund, har sedan början av 1980talet 

utgjort den svenska riksdagens och regeringens principiella målsättning, 

vilken alla former av drogpolitiska frågor är underställd. Sammantaget har 

detta under 1990-talet lett till en drogpolitik som vänt tillbaka mot mer repressiva 

åtgärder på bekostnad av ”social” prevention, behandling och rehabilitering 

i allmänhet. Det unika i den svenska narkotikapolitiken är inte åtgärderna 

i sig, utan snarare omfånget av dessa. De resurser som satsas på 

narkotikafrågor i Sverige är anmärkningsvärda, inte bara i relation till motsvarande 

resurstilldelning i andra länder, utan även i relation till omfattningen 

och karaktären vad gäller drogmissbruk och drogproblem i Sverige. I en artikel 

av Leif Lenke och Börje Olsson redogörs för den svenska narkotikapolitiken 

och dess historia i syfte att möjliggöra en förståelse för utvecklingen av 

denna. Författarna försöker även skissera och utvärdera de viktigaste anspråken 

rörande svensk narkotikapolitik och dess effekter på narkotikaproblemet.

46 

NSfK 

I artikeln visas att den svenska narkotikapolitiken knappast har varit så framgångsrik 

som ofta har hävdats samt att orsaksbakgrunden till olika positiva 

trender är komplex. En slutsats är att det har förekommit en systematisk förskjutning 

bort från en balanserad och restriktiv narkotikapolitik mot en politik 

alltmer uppbyggd kring en enda pelare, m a o upprätthållande av laglydnad/lagtillämpning 

och repression. Förebyggande åtgärder som arbets- och 

alkoholpolitiska insatser riktade mot ungdomar etc. har övergivits på 1990talet, 

och alla indikatorer visar åter på en ökning av drogproblemen. 

Leif Lenke & Börje Olsson, Swedish Drug Policy in Perspective, Reprint 

series no 50, Departement of Criminology Stockholm University. 

Rasistisk brottslighet 

Mer än 2000 brott med rasistiska förtecken anmäls årligen i Sverige. Det 

mest frekventa brottet är olaga hot och de flesta brotten begås i vardagssituationer. 

Majoriteten av gärningsmännen har inte utmärkt sig som rasideologer 

eller nazister. Detta visar en kartläggning av den svenska säkerhetspolisen, 

SÄPO. Sammanlagt anmäldes år 1998 2 622 brott med rasistiska eller främlingsfientliga 

inslag. 2 210 av dessa rörde brott riktade mot minoriteter i Sverige, 

begångna av svenska medborgare. 119 brott hade antisemitiska inslag 

och 226 homofobiska sådana. 554 av de anmälda brotten gällde olaga hot, 

och i de flesta fall var offret inte bekant med gärningsmannen. 521 anmälningar 

gällde misshandel och ytterligare 40 fall gällde grova misshandelsbrott. 

394 fall av ofredande anmäldes och 340 fall av förtal. Dessutom ingår i 

statistiken tre fall av försök till mord eller dråp och fyra fall av mordbrand. 

Fördelningen mellan de vanligaste brotten har varit densamma under de 

senaste åren, och det är troligt att analysen av de främlingfientliga/rasistiska 

brotten under 1999 kommer att visa på en liknande fördelning. 

275 av de anmälda brotten gällde hets mot folkgrupp riktade direkt mot 

enskilda personer. 246 anmälningar gällde brottet hets mot folkgrupp med 

kopplingar till den så kallade vit maktvärlden. Dessa brott bestod av så 

kallade hitlerhälsningar, nazistiska symboler, Internethemsidor och annan 

propagandaspridning. 36 av dessa brott hade direkt antisemitiska inslag. 

Andra brott som kopplas till den så kallade vit maktvärlden är våldsamt 

upplopp i samband med demonstrationer och konserter, olaga hot, misshandel, 

rån och skadegörelse.

47 


Endast 15 procent av de 591 misstänkta gärningsmännen var kvinnor. Medelåldern 

bland samtliga misstänkta var 33 år. Medelåldern bland misstänkta för 

våldsbrotten var 26 år och hälften av de misstänkta gärningsmännen 1998 var 

mellan 17 och 25 år. 

Katja Karttunen, ”Hot och misshandel, - vanligaste rasistiska brotten”, 

Apropå nr 2/2000. 

Dödligt våld i Sverige 1990-1996 

Den 26:e maj lägger Mikael Rying fram sin licentiatavhandling ”Dödligt våld 

i Sverige 1990-1996” på Kriminiologiska institutionen vid Stockholms universitet. 

Avhandlingen är en deskriptiv studie av det kriminella dödliga våldet 

i Sverige under åren 1990 till och med 1996. Under perioden registrerades 

knappt 1200 fall av dödligt våld i kriminalstatistiken. Efter en genomgång av 

samtliga fall fann dock Rying att genomsnittligt 43 procent av dessa handlade 

om felregistreringar. Det faktiska antalet fall av dödligt våld under perioden 

var 663 personer. För dessa brott fanns, efter avslutad förundersökning 

eller rättslig prövning, 571 gärningsmän som befanns skyldiga. 

I 84 procent av fallen med känd relation mellan gärningsman och offer var 

dessa bekanta med varandra eller tillhörde samma familj eller släkt. 71 procent 

av brotten begicks i bostadsmiljön mellan personer som var medlemmar 

av samma familj eller bekanta. I tre av fyra fall använde förövaren ett vapen, 

oftast kniv. Det vanligaste motivet bakom det dödliga våldet kategoriseras 

som ”bagatellbråk”. Därefter kommer svartsjukemotiv, samband med annan 

brottslighet samt brott begångna på grund av psykisk sjukdom. 90 procent av 

förövarna och 65 procent av offren är män. Medelåldern för samtliga gärningsmän 

var 35 år, och 3/5 av det dödliga våldet begås av personer i åldersgruppen 

25-49 år. I majoriteten av fallen är gärningsmännen, och nästan lika 

ofta även offren, antingen arbetslösa, har beredskapsarbete eller är förtidspensionerade. 

Nära två tredjedelar av gärningsmännen och drygt hälften av offren 

var alkoholpåverkade vid tiden för brottet och närmare hälften av gärningsmännen 

och 40 procent av offren var klassificerade som alkoholmissbrukare. 

12 procent av gärningsmännen och åtta procent av offren var narkotikapåverkade 

vid gärningstillfället. Drygt ¼ av gärningsmännen och 14 procent 

av offren var klassificerade som narkotikamissbrukare.

48 

NSfK 

I avhandlingen beskrivs mer ingående det dödliga våldet inom familjen, 

framförallt mot kvinnor i nära relationer, dödligt våld mellan bekanta, dödligt 

våld mellan obekanta samt de ouppklarade fallen av dödligt våld. 

Mikael Rying, Dödligt våld i Sverige 1990-1996, En deskriptiv studie, 

Kriminologiska institutionen vid Stockholms universitet, maj 2000. 

Unga biltjuvar blir kroniker 

Av de personer som lagförs för biltillgrepp när de första gången kommer i 

kontakt med rättsväsendet fastnar drygt ¼ i brottslighet. Även rån och stöld 

som första lagförda brott innebär stor risk för fortsatt brottslighet. Nästan 2/3 

av de som gjort sig skyldiga till biltillgrepp vid de två första lagföringarna 

blir persistenta brottslingar. Av de som de första gångerna blir lagförda för 

kombinationen stöld och biltillgrepp har hälften utvecklat en persistent kriminalitet. 

Endast tio procent av de som debuterar i rättssystemet med ett narkotikabrott 

i bagaget utvecklar någon mer omfattande brottslighet. De som första 

gången lagförs för snatteri, rattfylleri eller andra trafikbrott utvecklar sällan 

en allvarlig brottskarriär. Låg ålder vid första lagföringstillfället ökar risken 

för en kriminell livsstil. 

Knappt en fjärdedel av alla personer födda i Sverige, 38 procent av männen 

och tio procent av kvinnorna, lagförs för eller senare för brott, trafikbrott, 

husbehovssmuggling och andra överträdelser som innebär ordningsbot exkluderade. 

Majoriteten lagförs för brott endast en gång medan sex procent lagförs 

åtta gånger eller mer. 

Strategisk brottslighet, BRÅ-rapport 2000:3, ISBN 91-38-31614-5. 

Rapporten i sin helhet finns hos Brottsförebyggande rådet: www.bra.se. 

IT-relaterad brottslighet 

Enligt en rapport från Brottsförebyggande rådet, BRÅ, så har vart fjärde företag 

eller myndighet i Sverige med mer än 50 anställda, 1200 st, uppgivit att 

de har drabbats av så kallade IT-relaterade brott och/eller incidenter under 

1997/98. Detta är en fördubbling om man jämför med 1995/96. De flesta av 

dessa händelser är av vad man kallar vardagskaraktär, till exempel datavirus 

(778 st) och dataintrång (173 st). 137 fall gällde manipulation och 49 fall 

stöld av data.

49 


Cirka 65 procent av företagen och myndigheterna har förebyggande skydd 

mot externa dataintrång. Företagen upplever dock hotet från anställda, så 

kallade insiders, som allvarligare än externa hot. Närmare hälften av alla 

företag och myndigheter saknar rutiner för att rapportera informationsstöld. 

Undersökningen omfattar ytterligare tre delar: En kartläggning av de polisanmälningar 

som rör specifika IT-brott, privatpersoners utsatthet för IT-brott 

samt en djupintervjustudie med ett antal IT-/säkerhetschefer. 

IT-relaterad brottslighet, BRÅ-rapport 2000:2, ISBN 91-38-31608-0 

Ungdomsrån 

Brottsförebyggande rådet har genomfört en undersökning av ungdomsrån i 

Malmö och Stockholm. Undersökningen grundar sig på statstik över polisanmälda 

rån under senare delen av 1990-talet och på en enkätundersökning 

bland cirka 4500 skolelever i 15- och 17-årsåldern. Under första halvåret 

1999 anmäldes nästan lika många ungdomsrån som under hela 1998. Ökningen 

förklaras sannolikt delvis av en ökad anmälningsbenägenhet. 

Ungdomsrånen begås ofta av pojkgäng som rånar andra pojkar. Cirka en tredjedel 

hade inte ens berättat för sina föräldrar att de hade blivit rånade. Till 

skillnad från 1995, då offren och gärningsmännen bodde på olika håll, visar 

resultaten från 1999 en ökad koncentration av både offer och gärningsmän till 

vissa bostadsområden. 1999 omfattade cirka en tredjedel av rånen i Malmö 

och 60 procent i Stockholm en mobiltelefon. 

Ungdomar som rånar ungdomar i Malmö och Stockholm, BRÅ-rapport 

2000:6, ISBN 91-38-31609-0. Rapporten finns i sin helhet att hämta på 

Brottsförebyggande rådets hemsida: www.bra.se. 

Polisanmälda gruppvåldtäkter 

Polisanmälda gruppvåldtäkter förekommer i Sverige i cirka 30 - 60 fall per 

år. 80 procent av dessa begås av två gärningsmän. De polisanmälda gruppvåldtäkterna 

har minskat under 1990-talet. 28 procent av gärningsmännen är i 

åldern 15-20 år. Gruppvåldtäkter är mindre koncentrerade till storstadslänen 

än våldtäkter generellt.

50 

NSfK 

Studien finns publicerad på Brottsförebyggande rådets webb-plats: 

www.bra.se. 

Konferens om kriminalpolitik och fångkamp 

Riv murarna 2000. En konferens om kriminalpolitik och fångkamp anordnas i 

Stockholm den 27-29 oktober. För information kontakta Andra Chansen, box 

4081, 10262 Stockholm, rivmurarna@motkraft.net.

51 


The Skandinavian Research Council of Criminology 

Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi 

About the Council 

Research and Travel Grants 

Search for Literature 

Links to Institutions 

Journal of Scandinavian Studies in Criminology and Crime prevention 

Conferences and Seminars 

News 

Search for Persons 

Besøg NSfK’s hjem m eside: http:/ / www.ibt.ku.dk/ nsfk/

Rådsmedlemmer 

52 

NSfK 

Flemming Balvig, Danmark Anette Storgaard, Danmark 

flemming.balvig@jur.ku.dk as@jura.au.dk 

Retsvidenskabeligt institut D Juridisk Institut, Aarhus Universitet 

Sankt Peders Stræde 19 Afdeling for proces- og kriminalvidenskab 

DK-1453 København K Bartholins alle 34, Bygning 340 

Tlf.: +45 35 32 33 25 DK-8000 Århus C 

Fax: +45 35 32 33 34 Tlf.: +45 89 42 13 59 

Fax: +45 86 19 44 63 

Britta Kyvsgaard, Danmark Raimo Lahti, Finland 

bky@jm.dk raimo.lahti@helsinki.fi. 

Justitsministeriet, Adm. Afd. Juridiska fakulteten 

Slotsholmsgade 10 PB 4, FIN-00014 Helsingfors Universitet 

DK-1216 København K Tlf.: +358 9 1912 2448 

Tlf.: +45 33 95 41 84 Fax: +358 9 1912 3090 

Fax: +45 33 93 35 10 

Kauko Aromaa, Finland Jukka Lindstedt, Finland 

kauko.aromaa@om.vn.fi jukka.lindstedt@om.vn.fi 

Rättspolitiska forskningsinstitutet Justitieministeriet, 

PB 1200, FIN-00101 Helsingfors lagberedningsavdelningen 

Tlf.: +358 9 1825 7850 Södra Esplanaden 10 

Fax: +358 9 1825 7865 PB 1, FIN-00131 Helsingfors 

Tlf.: +358 9 1825 7725 

Fax: +358 9 1825 7737 

Erlendur S. Baldursson, Island Ragnheidur Bragadóttir, Island 

erlendur.baldursson@skima.is rb@rhi.hi.is 

Fangelsismálastofnun, Borgartuni 7 Háskóli Islands 

IS-105 Reykjavík Lagadeild, Lögberg 

Tlf.: +354 520 5009 v/Sudurgata 

Fax: +354 520 5019 IS-150 Reykjavik 

Tlf.: +354 525 4386 

Fax: +354 525 4388 

Birgir Tjörvi Pétursson, Island Sturla Falck, Norge 

Birgir.t.petursson@dkm.stjr.is sturla.falck@isaf.no 

Dóms- og kirkjumálaráduneytid Norsk institutt for forskning om oppvekst, 

Arnarhvoll velferd og aldring (NOVA) 

IS-150 Reykjavik Munthesgt. 29 

Tlf.: +354 560 9043 N-0260 Oslo 

Fax.: +354 552 7340 Tlf.: +47 22 54 13 13 

Fax: +47 22 54 12 01

Nordisk Kriminologi, 26 (2) - Scandinavian Research Council for ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?