Nordisk Kriminologi, 26 (2) - Scandinavian Research Council for ...

Rejsebreve
12
NSfK
Et møde i Trondheim - mellem liv og død
Af Jørn Vestergaard, Det retsvidenskabelige Institut D
Hvilken slags dødshjælp er der tale om, hvis en stærkt nedtrykt kræftpatient
efter aftale modtager en kontinuerlig infusion af smertestillende og beroligende
midler, sådan at patienten bliver bevidstløs og uden tilførsel af næring
eller væske dør i løbet af få dage? Skal en sådan behandlingsmåde opfattes
som strafbar aktiv dødshjælp? Eller drejer det sig om lindrende behandling,
der er berettiget, selv om den muligvis fremskynder tidspunktet for dødens
indtræden? Denne slags spørgsmål - der selvsagt kun kan besvares med nærmere
kendskab til omstændighederne i en given sag - indgik som centrale
temaer under en del af den 6. nordiske konference om ‟palliativ vård‟
(palliation er lindrende, ikke helbredende behandling).
Konferencen blev afholdt i Trondheim den 24.-27. maj 2000 med tværfaglig
deltagelse af ca. 650 personer, hvoraf mange er aktive i de nationale foreninger
for omsorg ved livets afslutning, som gennem det seneste årti har været
betydningsfulde drivkræfter i udviklingen af den palliative indsats i de enkelte
nordiske lande. Den nordiske forening er nu paraplyorganisation for de nationale
foreninger.
En del af de mange sessioner handlede om spørgsmål, der ligger i den yderste
periferi af, hvad kriminalister normalt har berøring med inden for deres
arbejdsområde. Det er imidlertid menneskeligt berigende at blive konfronteret
med forskellige faggruppers engagement i den vanskelige opgave, det er
at yde god pleje, støtte og omsorg til alvorligt syge og døende. Af mange
grunde har den form for dødshjælp, som består i at gøre livets sidste tid så
god som muligt, fået en stadig større betydning såvel i sundhedsvæsenet og
den sociale sektor som i den offentlige debat. Og kvaliteten af den palliative
indsats er afgørende for, i hvilken grad det kan være relevant at interessere
sig for at udfri alvorligt syge mennesker af deres lidelser ved tilsigtet afkortning
af deres liv. Så også i denne sammenhæng har kriminalister godt af at få