Stenrev – havbundens oaser

Nogle steder er nedgræsningen permanent, andre steder er
den midlertidig.
Søpindsvinene trives kun i det salte bundvand. Dette
forhold har ført til, at græsningen på Schultzs Grund og
ved Vejrø følger en meget skarp grænse, som bestemmes af
springlagets aktuelle placering i vandsøjlen. Hvis springlaget
fl yttes op af indstrømmende salt bundvand, vandrer søpindsvinene
hastigt op ad revet i noget, der kan ligne en front. Når
saltholdigheden igen falder, søger de tilbage på dybere vand.
Undertiden sidder de i stort antal lige op til springlaget i 12-13
meters dybde. Neden for er stenene så godt som ribbet for alt
spiseligt. Oven for er begroningen på stenene uforstyrret.
En grund til, at grønt søpindsvin ikke er almindeligt på de
nordlige, mere saltpåvirkede rev, er sandsynligvis, at der er fjender,
som fi ndes dér og ikke i de mere brakke dele af Kattegat.
Den piggede søstjerne er et eksempel på sådan en fjende. Den
lever på større dybder, og er grådig som både rovdyr og ådselsæder
– kosten inkluderer søpindsvin og andre søstjerner.
De voksne søpindsvin er dog i almindelighed godt beskyttet
af deres pigge. Især hos stort søpindsvin er disse særdeles
effektive, hvilket man hurtigt erfarer, når man prøver at samle
dyrene ind.
Omvendt er der dyr, som er godt beskyttet mod at blive
ædt af søpindsvin. Det gælder bl.a. for trekantorm, som kan
optræde i stort antal i områder, der bliver græsset af søpindsvin
(fi gur 5-16). Trekantormen danner kraftige kalkrør, der ligger
klæbet til stenen. Man kan iagttage, hvordan trekantorm, der
MILJØBIBLIOTEKET
Stenrev 61
Figur 5-16
Sten dækket med
trekantorm og sønellike på
en sten der græsses af grønt
søpindsvin.
Foto: Karsten Dahl.