Justitsministeriet Justitsministeriet - Fremtidens Politi

kpmg 

Justitsministeriet 


Ressourceanvendelse Ressourceanvendelse i i Dansk Dansk Politi Politi 

Politi 

KPMG KPMG Advisory 

Advisory 

10. 10. november november 2004 

2004 

Endelig version

kpmg 

Indhold 

Indhold 


Ressourceanvendelse i Dansk Politi 

10. november 2004 

1. 1. Indledning Indledning 

1 

2. 2. Sammenfatning Sammenfatning 

2 

3. 3. Overordnet Overordnet ressourcefordeling ressourcefordeling 

4 

3.1 Udvikling i samlet ressourceanvendelse 1996-2003 4 

3.2 Fordeling af ressourceanvendelsen på enheder 7 

3.3 Decentral økonomi i politikredsene 14 

4. 4. Tidsanvendelse Tidsanvendelse 

18 18 

4.1 Datakvaliteten i POLTID 18 

4.2 Resttid 20 

4.3 Samlet tidsanvendelse 22 

4.4 Tidsanvendelse blandt politiuddannede 27 

A. A. Nø Nøgletal Nø gletal for for politikredsene 

politikredsene 

B. B. Segmentering Segmentering af af politikredsene 


C. C. Tidsforbrug Tidsforbrug i i politikredsene 


D. D. POLTID POLTID-kategorier 

POLTID kategorier 

E. E. E. Politikredsstørrelse Politikredsstørrelse og og tidsanvendelse 

tidsanvendelse

kpmg 

1. 1. Indledning 

Indledning 




Nærværende rapport er udarbejdet af KPMG Advisory (KPMG) og udgør 

sammen med en række øvrige delrapporter en samlet kortlægning og analyse 

af Dansk Politi. Et arbejde, der er initieret af "Visionsudvalget vedrørende 

fremtidens politi". 

Formålet med rapporten er at give et indledende overblik over ressourceanvendelsen 

i Dansk Politi. Rapporten kan betragtes som beskrivende statistik 

og rummer kun i begrænset omfang egentlig analyse. 

Først gives en redegørelse for udviklingen i politiets forbrug fra 1996 til 

2003 og videre frem til den nuværende flerårsaftales slutning i 2006. Dernæst 

gives en overordnet beskrivelse af politiets ressourceanvendelse. Der 

redegøres for forbrugets fordeling mellem politikredsene og Rigspolitiets 

afdelinger samt fordelingen af ansatte. Yderligere gives en oversigt over, 

hvad pengene anvendes til. 

Da hovedparten af politiets bevillinger anvendes på løn til ansatte, gives 

herefter et overblik over fordelingen af tidsanvendelsen på hovedområder. 

For en nærmere analyse af tidsanvendelsen på politiforretninger henvises til 

analysen af politiets beredskab samt funktions- og procesanalysen. 

1

kpmg 

2. 2. Sammenfatning 

Sammenfatning 

Sammenfatning 




Politiet har oplevet en stigende bevillingstildeling siden 1996. Med den indeværende 

flerårsaftale lægges op til en samlet udgiftsstigning i perioden 

1996-2006 på 17%. Udgiftsudviklingen kan ifølge Rigspolitiet bl.a. ses i 

lyset af, at der i forbindelse med de seneste flerårsaftaler er tilført politiet 

nye opgaver. Udgiftsstigningen frem til 2003 ligger over niveauet for væksten 

i udgifterne til serviceområderne i den offentlige sektor som helhed. 

Omkring 80% af bevillingerne anvendes til løn. 

Budget- og bevillingsansvaret for politiets bevillinger er i særklasse centraliseret, 

idet Rigspolitiet har ansvaret for omkring 93%, mens politikredsene 

har ansvaret for 7%. 

Bemandingsmæssigt arbejder omkring hvert femte af politiets årsværk i 

Rigspolitiet, mens tre fjerdedele arbejder i politikredsene. De resterende arbejder 

bl.a. i Grønland og på Færøerne. Halvdelen af de ansatte i Rigspolitiet 

er beskæftiget i operationelle afdelinger, som bl.a. varetager egentligt 

udadvendt politimæssigt arbejde. Fraregnes de studerende på Politiskolen 

(PG1 og PG3) fra det totale antal årsværk i Rigspolitiet, er andelen af Rigspolitiets 

ansatte, der arbejder i de operative afdelinger, 65%. 

Der er betydelige forskelle politikredsene imellem i henseende til bemanding, 

ressourcetræk og graden af decentralt budget- og bevillingsansvar. 

Således er landets mindste politikreds (Ribe) 38 gange mindre end den største 

(København) og ti gange mindre end den næststørste (Århus). 

Afhængigt af, hvordan området afgrænses, medgår 60-70% af den aktive 

tid, der anvendes af de 10.900 årsværk i politikredsene, til politiforretninger. 

12% går til kundeservice. For politiuddannede er andelen af den aktive tid, 

der er registreret som medgået til politiforretninger, 65-75%, mens lidt under 

10% medgår til kundeservice. Afhængig af hvordan området afgrænses, 

er mellem 4 og 8% af politiets registrerede tid i perioden anvendt til ledelse. 

2

kpmg 




Der er forskelle i politikredsenes tidsanvendelse. Der er en svag tendens til, 

at større politikredse anvender en højere andel af deres tid på politiarbejde 

end små politikredse. Tilsvarende er der en svag tendens til, at større kredse 

anvender en mindre andel af tiden til administration end små kredse. Sammenhængene 

er imidlertid ikke stærke, hvilket indikerer, at også andre forhold 

end politikredsenes størrelse forklarer de ret betydelige forskelle politikredsene 

imellem. 

3

kpmg 

3. 3. Overordnet Overordnet Overordnet ressource- 

ressource 

ford fordeling ford ling 




3.1 3.1 3.1 Udvikling Udvikling i i samlet samlet ressourceanvendelse ressourceanven 

ressourceanvendelse 

delse 1996 1996-2003 1996 1996 2003 

2003 1 

Politiet afholdt i 2003 udgifter på 6,4 mia.kr. I forhold til starten af forrige 

flerårsaftale i 1996 er udgifterne samlet steget 11% i faste priser, svarende 

til en gennemsnitlig årlig realvækst på 1,5%. Samlet er udgifterne på disse 

otte år steget med omkring 650 mio.kr. i 2003-priser, svarende til en stigning 

i løbende priser på omkring 1,6 mia.kr. 

1 Beskrivelsen omfatter ikke anlæg, når bortses fra figur 3.2 nedenfor. 

4

kpmg 

Figur 3.1 

Udvikling i politiets 

forbrug samt faktisk og 

forventet bevilling, 1996- 

2006, indeks 1996=100, 

PL2003 

Indeks, 1996=100 

120,0 

118,0 

116,0 

114,0 

112,0 

110,0 

108,0 

106,0 

104,0 

102,0 

100,0 




R1996 R1997 R1998 R1999 R2000 R2001 R2002 R2003 FL2004 FFl2005 BO12006 

Kilde: For 1993 til 2003: Udtræk fra politiet regnskabssystemer. For 2004 til 2006: Finanslovsforslaget for 2005. 

Anm.: Omfatter konto 11.23.01. 

Ses på udviklingen fra 2004 til 2006, som den er forudsat i flerårsaftalen og 

foreløbigt udmøntet i finansloven for 2004 og finanslovsforslaget for 2005, 

fremgår, at der er lagt op til en yderligere stigning. Samlet er lagt op til en 

stigning i tiårsperioden fra 1996 til 2006 på 17%. 

Udgiftsudviklingen skal ifølge Rigspolitiet bl.a. ses i lyset af, at der i forbindelse 

med de seneste flerårsaftaler er tilført politiet nye opgaver, herunder: 

• Danmarks tilslutning til Schengen-samarbejdet (238 mio.kr.) 

• Øget indsats mod terror (171 mio.kr.) 

• Automatisk hastighedskontrol (189 mio.kr.) 

• Oprettelse af en særlig statsadvokatur mod krigsforbrydelser 

(9 mio.kr.) 

• Styrket politiindsats i asylcentre (9 mio.kr.) 

• Meropgaver som følge af ændringer i udlændingeloven (26 mio.kr.) 

Nedenfor er vist udviklingen i de offentlige serviceudgifter 1996-03 opdelt 

på områder omfattende såvel statslige som kommunale udgifter. Den samlede 

vækst for alle områder er på 6%. Ses bort fra udviklingen på Økonomi- 

og Erhvervsministeriets områder, er væksten på omkring 8%. 

5

kpmg 

Figur 3.2 

Udviklingen i de offentlige 

serviceudgifter, 1996-2003, %, 

faste priser 

Figur 3.3 

Sammenligning af forbruget i 

1996-2003, % 

Beskæftigelsesområdet 

Sundhedsområdet 

Socialområdet 

Undervisningsområdet 

Kommunal administration 

Justitsområdet 

Videnskabsområdet 

Kulturområdet 

Trafikområdet 

Forsvarsområdet 

Indenrigsområdet 

Øvrige områder 

Udenrigsområdet 

Miljøområdet 

Fødevareområdet 

Økonomi- og Erhvervsområdet 




-60,0 -40,0 -20,0 0,0 20,0 40,0 60,0 

Kilde: Finansministeriets udgiftsdatabase. 

Anm.: 1) Økonomi- og erhvervsområdet viser et meget stort fald. En væsentlig forklaring 

er, at der i referenceåret 1996 er afgivet nogle store tilsagn til alment boligbyggeri. 

Efter tilsagnsomlægningen konteres disse alle i året for tilsagnet. 

2) Omfatter driftsudgifter, anlægsudgifter og tilskud 

3) Der henvises i øvrigt til Budgetredegørelse 2004, tabelbilaget. 

I nedenstående figur er vist sammensætningen af politiets forbrug fordelt på 

udvalgte udgiftsarter i henholdsvis 1996 og 2003 opgjort i %. 

Det ses, at sammensætningen ikke har udviklet sig betydeligt i den betragtede 

otteårsperiode. 

Pct. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Løn Køb af varer- og 

tjenesteydelser 

Erhvervelse af 

materiel og 

transportmateriel 

Køb af energi og 

drivmidler 

Vedligehold Øvrige 

Kilde: Udtræk fra politiets regnskabssystemer. 

Anm: Forbruget på løn er opgjort netto, dvs. lønrefusioner er trukket fra lønudgifter m.v. 

1996 

2003 

6

kpmg 

Tabel 3.1 

Disponering af politiets 

udgifter 2003, mio.kr. og 

% 




I 1996 udgjorde lønudgifterne 80,5% af det samlede ressourceforbrug, mens 

denne andel i 2003 var reduceret til 77,5%. I sig selv er lønudgifterne steget 

9%, hvilket er en smule under stigningen i politiets samlede bevilling på 

11%. 

Køb af varer og tjenester udgjorde 8,5% i 1996 og 10% i 2003. Forbruget 

på køb af materiel og transportmateriel samt på vedligehold udgjorde i begge 

år henholdsvis 4% og 2%. 

Sammenfattende er der tale om en stabil udgiftssammensætning inden for et 

stigende budget. 

3.2 3.2 3.2 Fordeling Fordeling Fordeling af af ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen på på eenheder 

e heder 

Fordelingen af politiets ressourceanvendelse på enheder kan opgøres forskelligt. 

Dels kan ressourceanvendelsen opgøres efter, hvem der har budget- 

og bevillingsansvaret. Dels kan der foretages en opdeling efter, hvem 

der forbruger ressourcerne og i det daglige disponerer over det materiel, 

bygninger og personale, som finansieres af bevillingen. Således bliver eksempelvis 

biler indkøbt af Rigspolitiet, der bestemmer, hvilke kredse der 

skal have hvilke og hvor mange biler. Anvendelsen af bilen og disponeringen 

over den i det daglige henligger imidlertid i politikredsen, når først bilen 

er overdraget hertil. 

Budget---- Budget Budget Budget og og og og bevillingsansvar 

bevillingsansvar 



Ansvaret for politiets bevillinger er i altovervejende grad placeret i Rigspolitiets 

forskellige afdelinger. Politikredsene har alene ansvaret for omkring 

7% af bevillingerne i et givet år gennem anvendelse af det såkaldte rådighedsbeløb. 

Løn Løn % Drift Drift % I I alt alt % 

Rigspolitiet 4.963 97 1.028 79 5.991 93 

Politikredse 171 3 268 21 439 7 

I I alt alt 

5.134 5.134 100 100 1.296 1.296 100 100 6.430 6.430 6.430 100 

100 


Internt i Rigspolitiet er budgetansvaret for driftsudgifter uddelegeret til de 

såkaldte indkøbsafdelinger som beskrevet i Besøgsrapport for Administrationsafdelingen. 

Indkøbsafdelingerne udgøres af Radio/Motorsektionen, Udrustningssektionen, 

Dataafdelingen og Bygningsafdelingen. Budgetansvaret 

omfatter drift, men ikke løn. 

Lønudgifter for hele politiet disponeres af Rigspolitiet ved fordelingen af 

personalenormativet for de enkelte afdelinger og politikredse. 

7

kpmg 

Forbrug Forbrug Forbrug Forbrug 




For lønudgifter er det muligt at foretage en entydig fordeling på afdelingerne 

i Rigspolitiet og de enkelte politikredse 2 . Dette er ikke muligt for øvrig 

drift. Baggrunden herfor er dels, at en række udgifter i Rigspolitiet har karakter 

af fællesudgifter, dels at fordelingen af centrale indkøb i øvrigt ikke 

fuldt ud anvendes i de afdelinger i Rigspolitiet, der endnu ikke har fået udskiftet 

lokale regnskabssystemer med Navision. 

Omkring 80% af politiets bevillinger går imidlertid til løn, som er entydigt 

fordelt. Yderligere er det ifølge Rigspolitiet en rimelig antagelse, at ressourcetrækket 

på øvrig drift er omtrentlig ens pr. årsværk for de forskellige 

enheder i politiet. 

Politikredsenes rådighedsbeløb er entydigt fordelt. Det skal i den forbindelse 

bemærkes, at den del af rådighedsbeløbet, der anvendes til løntillæg, indgår 

i den samlede fordeling af lønmidler, der som nævnt er stedmæssig entydig. 

Yderligere skal bemærkes, at de øvrige udgifter, som afholdes af rådighedsbeløbet 

(rengøring, energiudgifter, kontorhold osv.), i Rigspolitiets 

afdelinger er konteret under øvrig drift. For at sikre, at øvrig drift m.v. er 

fordelt på samme måde i Rigspolitiets afdelinger og politikredsene, er der 

ikke foretaget en selvstændig fordeling af øvrig drift afholdt af politikredsenes 

rådighedsbeløb. 

På den baggrund er nedenfor vist en fordeling af politiets forbrug opdelt på 

politiets forskellige enheder. Fordelingen er dels foretaget ved at fordele 

lønnen. Dels er den øvrige bevilling fordelt mellem enhederne proportionalt 

i forhold til deres årsværk. Rådighedsbeløbet indgår som nævnt i den årsværksbaserede 

fordeling af udgifter for så vist angår den del, som ikke 

medgår til løn. 

Om end denne opgørelse er en beregnet størrelse, giver det en indikation af 

det overordnede billede i henseende til ressourcetræk/forbrug. 

2 Dog er det ikke muligt at justere for eventuel assistance enhederne imellem. 

8

kpmg 

Figur 3.4 

Fordeling af lønudgifter, 

årsværk og forbrug i alt i 

politiets enheder, 2003 

Løn Løn 

7) Årsværk, 

2003 8) 

2003 




Drift Drift for- fo 

fo r Forbrug Forbrug Forbrug i i 

i 

delt delt efter 

efter alt 

alt 

årsværk årsværk 

årsværk 

Rigspolitiet, heraf 1.121 2.709 257 1.379 21 

- Politiafdelingen (afd. A) 1) 205 556 53 258 4 

- Personaleafdelingen (afd. B) 2) 30 86 8 38 1 

- Administrationsafdelingen (afd. C) 152 252 24 176 3 

- Dataafdelingen (afd. D) 88 265 25 113 2 

- Udlændingeafdelingen (afd. E) 83 223 21 105 2 

- Politiskolen (afd. F) 3) 297 629 60 357 6 

- Politiets Efterretningstjeneste (afd. G) 128 342 32 161 3 

- Bygningsafdelingen (afd. H) 20 60 6 26 0 

- Færdselsafdelingen (afd. I) 116 296 28 144 2 

- Rigspolitiet i øvrigt 1 1 0 1 0 

Rigsadvokaten, SØK og 

statsadvokaterne 4) 

127 

202 19 146 2 

Politikredse 5) 3.572 10.468 994 4.565 71 

Øvrige 6) 314 276 26 341 5 

I I alt alt 

5.134 5.134 13.656 13.656 13.656 1.296 1.296 1.296 6.430 6.430 100 

100 

Kilder: Udtræk fra politiets regnskabssystemer og PAI. For årsværk hos rigsadvokaten, 

SØK og statsadvokaterne (den overordnede anklagemyndighed) er dog anvendt 

Politiets Årsrapport 2003, tabeldel. 

Anm.: Opgørelsen omfatter ikke reservepolitibetjente, timelønnede faglærere på Politiskolen, 

ansatte udefra i det rummelige arbejdsmarked og diverse vikarer. 

Note: 1) Omfatter også politi- og kontorbistand til SØK og SAIS. 

2) Omfatter også politiets konsulenttjeneste, diverse ansatte med refusion af 

lønnen, (f.eks. fra Politiforbundet i Danmark) samt enkelte medarbejdere, som 

ikke kan placeres i nogen afdeling eller politikreds. 

3) Omfatter politiskoleelever, når disse er på skolen. I praktikperioder (PG 2 og 

PG 4) henføres årsværk og løn til politikredsene. 

4) Det er i denne beregning antaget, at den overordnede anklagemyndighed har 

202,4 årsværk. 

5) Omfatter også den lokale anklagemyndighed. 

6) Omfatter Grønland og Færøerne. 

7) Omfatter bruttolønudgifter, dvs. uden refusioner m.v. Refusioner m.v. indgår i 

øvrige udgifter og fordeles således mellem enhederne på baggrund af deres 

andel af de samlede årsværk. 

8) Årsværk er beregnet af Rigspolitiet ud fra status for timer i PAI ultimo hver af 

de 12 måneder i 2003 opregnet til helår ved en årsværksfaktor på 1.924 timer. 

Opgjort på denne måde forbruges omkring 20% af det samlede regnskab i 

2003 af Rigspolitiets forskellige afdelinger, mens lidt over 70% anvendes i 

politikredsene. Rigsadvokaten, SØK og statsadvokaterne lægger beslag på 

omkring 2%. 

Fordeling Fordeling Fordeling Fordeling af af af af årsværk årsværk årsværk årsværk 

Som nævnt er lønopgørelsen entydig i henseende til stedfordeling, hvilket 

også gælder for fordelingen af årsværk. 

21% af årsværkene forbruges i Rigspolitiet, mens 75% forbruges i politikredsene. 

Rigspolitiet har fem operative afdelinger, herunder Politiafdelingen, Politiets 

Efterretningstjeneste, Færdselsafdelingen og Udlændingeafdelingen. 

Disse lægger beslag på omkring 1.400 årsværk, svarende til omkring halv- 

% 

9

kpmg 

Tabel 3.2 

Samlet og gennemsnitligt 

forbrug, årsværk, 

befolkningsunderlag og 

areal i 54 politikredse, 

2003 




delen af de 2.700 årsværk i Rigspolitiet. Af de operative afdelinger er Politiafdelingen 

med 560 årsværk den største og Udlændingeafdelingen med 

220 årsværk den mindste. 

I denne opgørelse indgår ifølge Rigspolitiets oplysninger omkring 550 årsværk 

til politielever på Politiskolen. Justeres ovenstående for disse, fremgår, 

at omkring 65% af Rigspolitiets personale kan henføres til de operative 

afdelinger. 

Fordeling Fordeling Fordeling Fordeling af af af af årsværk årsværk årsværk årsværk og og og og bevillinger bevillinger bevillinger bevillinger i i i i politikredsene 




Ses nærmere på fordelingen af forbruget blandt politikredsene, er nedenfor 

vist det gennemsnitlige forbrug med og uden Københavns Politikreds samt 

det samlede forbrug, befolkningsunderlag og areal. Tal for de enkelte kredse 

er vist i appendiks A. 

Forbrug 2003, 

mio.kr. 

Årsværk 2003 Heraf 

politiuddannede 

(%) 

Befolkningsunderlag 

(pr. 01.01.03) 

Areal, km 2 

I alt 4.565 10.468,4 74,7 5.397.539 43.097,90 

Gennemsnit 85 193,9 74,7 99.954 798 

Gennemsnit 

uden København 67 150,2 74,6 

92.375 812 

Kilde: Som til appendiks A. 

Det ses, at politikredsene i 2003 forbrugte 4,6 mia.kr. Gennemsnitligt forbrugte 

hver politikreds inkl. Københavns Politikreds omkring 85 mio.kr. 

Hvis København Politikreds, som forbrugte 1 mia.kr., ikke medregnes, er 

det gennemsnitlige forbrug på 67 mio.kr. 

Nedenfor er vist forbruget i 53 politikredse, idet København ikke er medtaget. 

Det ses, at der er forholdsvis stor spredning politikredsene imellem. 

Således havde 20 politikredse et forbrug lavere end 50 mio.kr., mens syv 

kredse ud over København forbrugte mere end 100 mio.kr. 

10

kpmg 

Figur 3.5 

Forbrug i 53 politikredse, 2003, 

mio.kr. 

Figur 3.6 

Årsværk i 53 politikredse, 2003 

Forbrug - mio.kr. - 2003 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Anm.: Omfatter ikke København. 

Politikredse 




Nedenfor er vist antallet af årsværk i 53 politikredse i 2003, idet København 

ikke er inkluderet. 

Årsværk pr. politikreds 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 




Kredsene havde i gennemsnit en bemanding på 194 årsværk, hvoraf 75% 

var politiuddannede. Hvis Københavns Politi ikke medregnes, er der gennemsnitligt 

150 årsværk i politikredsene. Det ses, at der er meget stor 

spredning politikredsene imellem. Den mindste politikreds har således 59 

årsværk, mens den største har næsten 2.500 årsværk. I 2003 havde 19 politikredse 

mindre end 100 årsværk, mens 27 politikredse havde mellem 100 

og 200 årsværk. 

11

kpmg 

Tabel 3.3 

Gennemsnitlige nøgletal 

for segmenter af politikredse 

Fordeling Fordeling Fordeling Fordeling af af af af årsværk årsværk årsværk årsværk og og og og bevilling bevilling bevilling bevilling i i i i segmenter segmenter segmenter segmenter af af af af politikreddddse 

politikre politikre politikre se se se 




Nedenfor er vist de samme gennemsnitlige nøgletal for seks segmenter af 

politikredse. Segmenteringen er forklaret i appendiks B. Det ses, at hovedstaden 

og tilliggende områder med stor bymæssig koncentration har det højeste 

gennemsnitlige forbrug. Dette gælder også, hvis bevillingerne sættes i 

forhold til befolkningstallet. Således er både det gennemsnitlige forbrug pr. 

borger og antallet af årsværk i politiet i hovedstaden omkring tre gange større 

end i randkredse til hovedstaden og kredse uden for hovedstaden med stor 

befolkning. 

Hovedstaden Hovedstaden Stor 

Stor Mindre 

Mindre Randkreds 

Randkreds 

befolkning 

befolkning kredse kredse i 

i til 

til 

Bymæs Bymæssig Bymæs Bymæssig 

sig 

hovedstad vedstad 

hove hovedstad hove stad 

koncentration 

koncentration Bymæssig 

Bymæssig 

koncentration 

koncentration 

Uden Uden for 

for 

hovedstad vedstad vedstad 

Stor 

Stor 

befol befolkning befol ning 

Uden Uden for 

for 

hovedstad 

hovedstad 

Lille Lille 

Lille 

befol befolkning befol ning 

Antal kredse i segmentet 1 5 5 5 21 17 

Areal pr. kreds, km 2 88 714 46 535 1.091 801 

Befolkningsunderlag pr. kreds 501.664 215.139 76.504 128.358 90.014 53.269 

Forbrug 2003, mio.kr. pr. kreds 1.013 182 62 84 59 39 

Årsværk pr. kreds, 2003 2.506 421 145 196 130 84 

Heraf politiuddannede (antal årsværk) 

1.876 311 105 141 98 65 

Heraf politiuddannede (%) 74,8 74,1 72,1 72,0 75,4 77,0 

Årsværk pr. 1.000 borgere 5,0 2,0 1,9 1,5 1,5 1,6 

Bevilling pr. borger 2.052 852 815 657 650 725 

Kilde: Beregninger ud fra tal i appendiks A. 

Den gennemsnitlige udstrækning af politikredsene er omkring 800 km 2 , og 

befolkningsmæssigt omfattes omkring 100.000 borgere i gennemsnit pr. 

kreds. Disse tal justeres en smule, hvis København ikke medregnes. Yderligere 

ses, at der er betydelige forskelle de seks segmenter imellem. 

Forbrug, Forbrug, Forbrug, Forbrug, årsværk årsværk årsværk årsværk og og og og befolkningsunderlag 

befolkningsund 

befolkningsund 

befolkningsunderlag 

erlag erlag 

Der er en tæt sammenhæng mellem forbrug og årsværk i de enkelte kredse 

på den ene side og det respektive befolkningsunderlag på den anden side, 

hvis København ikke medtages, jf. nedenstående figurer 3 . Denne sammenhæng 

afspejler Rigspolitiets fordeling af personalenormativer mellem de 

enkelte politikredse. 

3 Det bemærkes, at hældningen på regressionslinjen for så vidt angår forbrug er 

0,008. Der er med andre ord ikke et et-til-et-forhold mellem kredsenes befolkning 

og deres forbrug. Yderligere er der omkring 11% af observationerne, der 

ikke kan forklares med den anvendte ligning. Disse forhold forklarer forskellen i 

forbrug pr. borger i tabel 3.4 og figur 3.8. 

12

kpmg 

Figur 3.7 

Årsværk og befolkning i 53 

politikredse, 2003 

Figur 3.8 

Forbrug (mio.kr., 2003) og 

befolkning i 53 politikredse 

Årsværk 

700,0 

600,0 

500,0 

400,0 

300,0 

200,0 

100,0 

y = 0,0018x - 19,122 

R 2 = 0,8792 




0,0 

0 50.000 100.000 150.000 200.000 

Befolkning 

250.000 300.000 350.000 400.000 

Kilde: Udtræk fra PAI samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. 


Forbrug i alt, mio.kr., 2003 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

y = 0,0008x - 6,8146 

R 2 = 0,8832 

0 

0 50.000 100.000 150.000 200.000 

Befolkning 

250.000 300.000 350.000 400.000 

Kilde: Udtræk fra PAI samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets kommunale nøgletal. 


I nedenstående figur er vist forbruget pr. borger for 53 politikredse, idet København 

ikke er inkluderet. Det ses, at der er forholdsvis stor spredning 

kredsene imellem. 

Ifølge Rigspolitiet afspejler disse forskelle i henseende til årsværk pr. indbygger 

og bevilling pr. indbygger varierende kriminalitetsniveau og andre 

forhold af betydning for omkostningerne. Som nævnt ovenfor er det Rigspolitiet, 

der beslutter denne fordeling. 

13

kpmg 

Figur 3.9 

Forbrug pr. borger i 53 

politikredse, kr., 2003 

Forbrug pr. borger, kr., 2003 

1800 

1600 

1400 

1200 

1000 

800 

600 

400 

200 

0 





Kilde: Beregninger på baggrund af tal i appendiks A. 


København har landets højeste antal årsværk pr. indbygger. Tilsvarende har hovedstaden 

landets højeste forbrug pr. indbygger. Omvendt har Ribe landets laveste 

antal årsværk og forbrug pr. borger. 

3.3 3.3 3.3 Decentral Decentral Decentral økonomi økonomi i i politikredsene 



Budgetansvaret for anvendelsen af politiets bevilling er overvejende placeret 

i Rigspolitiet. Rigspolitiet har imidlertid valgt at delegere en mindre del 

af dette ansvar til kredsene i form af det såkaldte rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet 

blev indført i slutningen af 1980'erne og er siden gradvist blevet 

forhøjet. 

Fordeling Fordeling Fordeling Fordeling af af af af rådighedsbeløbet rådighedsbeløbet rådighedsbeløbet rådighedsbeløbet i i i i politikredsene 




Ud af de godt 6,4 mia.kr., politiet anvendte i 2003, blev 4,6 mia.kr. forbrugt 

i politikredsene. Af det samlede forbrug på 4,6 mia.kr. havde politikredsene 

imidlertid alene budget- og bevillingsansvar for omkring 440 mio.kr., svarende 

til omkring 10% af det decentrale forbrug. Sættes de 440 mio.kr. i 

forhold til politiets samlede regnskab i 2003 på omkring 6,4 mia.kr., havde 

politikredsene ansvar for omkring 7%. 

14

kpmg 

Tabel 3.4 

Decentralt disponerede 

midler i politikredsene, 

2003 

Figur 3.10 

Rådighedsbeløb pr. årsværk 

med og uden huslejeudgifter, 

kr., 2003 

Samlet 

decentralt 

forbrug 

(mio.kr.) 

Løn 

(mio.kr.) 

Øvrig drift I alt 

(mio.kr.) (mio.kr.) 




Decentralt forbrug 

Løn (% af 

forbrug) 

Øvrig drift 

(% af 

forbrug) 

I alt (% af 

forbrug) 

Forbrug i politikredse 4.008,4 170,8 268,1 438,9 4,3 6,7 11,0 

Gennemsnit 74,2 3,2 5,0 8,1 4,3 6,7 11,0 

Gennemsnit uden 

København 

59,0 2,4 3,9 6,3 4,1 6,6 10,7 


Omkring 60% af de decentrale midler medgik til øvrig drift, mens omkring 

40% blev anvendt til decentral lønudbetaling. Denne lønudbetaling omfatter 

aften-, nat- og weekendtillæg. 

Gennemsnitlig havde hver politikreds et rådighedsbeløb på 8,1 mio.kr., svarende 

til omkring 40.000 kr. pr. årsværk. 

Nedenfor er vist rådighedsbeløbet i hver af de 54 politikredse, idet der er foretaget 

en opdeling mellem husleje og andre udgifter, der afholdes inden for 

rådighedsbeløbet af kredsene. Baggrunden for denne opdeling er, at visse 

kredse afholder udgifter til husleje af rådighedsbeløbet, mens Rigspolitiet 

for andre politikredse afholder sådanne udgifter direkte, hvorfor kredsene 

ikke har sådanne udgifter. De førstnævnte kredse kompenseres fuldt for 

huslejeudgifter ved udmålingen af rådighedsbeløbet. 

Rådighedsbeløb pr. årsværk 

70000 

60000 

50000 

40000 

30000 

20000 

10000 

0 

Rådighedsbeløb pr. årsværk eskl. husleje Husleje pr. årsværk 


Gennemsnitlig havde kredsene omkring 37.000 kr. i rådighedsbeløb pr. 

medarbejder i 2003, idet minimum var på omkring 30.000, og maksimum 

var omkring 50.000 kr. 

15

kpmg 

Figur 3.11 

Rådighedsbeløbets 

anvendelse, 2003-regnskab 




Generelt er forskellene imidlertid med en standardafvigelse på 3.500 kr. pr. 

årsværk beskedne kredsene imellem, når der ses på rådighedsbeløbet ekskl. 

husleje. 

Rådighedsbeløbets Rådighedsbeløbets Rådighedsbeløbets Rådighedsbeløbets fordeling for for fordeling 

deling deling på på på på udgiftsarter 

udgiftsarter 

udgiftsarter 

udgiftsarter 

I tabellen ovenfor er vist rådighedsbeløbets fordeling på løn og øvrig drift. 

Nedenfor er foretaget en yderligere opdeling af rådighedsbeløbet efter finanslovens 

udgiftsarter for politikredsene som helhed i 2003. 

Procent 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Ejendomsskatter 

Befordring 

Andet 


Husleje 

Energi 

Tjenesteydelser 

Løn (tillæg m.v.) er med 40% den udgiftsart, der lægger beslag på den største 

andel af rådighedsbeløbet. Derudover anvendes 90 mio.kr. til køb af tjenesteydelser. 

Herunder medgår udgifter til rengøring og decentralt vedligehold 

af kredsenes bygninger. Også energiudgifter, dvs. udgifter til varme og 

elektricitet, afholdes af kredsene, hvilket der i 2003 medgik lidt under 40 

mio.kr. til, svarende til 14% af rådighedsbeløbet. En del politikredse afholder 

udgifter til husleje. Som nævnt ovenfor er der imidlertid stor forskel på, 

hvordan de enkelte kredses lokaleforhold er organiseret, og der er tradition 

for, at udgifter til husleje refunderes 100% ved fastsættelsen af rådighedsbeløbets 

størrelse. 

11 mio.kr. afholdes til rejser og befordring, mens omkring 45 mio.kr. deles 

mellem køb af øvrige varer og ejendomsskatter. 

Der kan ikke observeres nogen sammenhæng mellem kredsstørrelse og fordelingen 

af rådighedsbeløbets anvendelse. 

Rådighedsbeløbets Rådighedsbeløbets Rådighedsbeløbets Rådighedsbeløbets fordeling fordeling fordeling fordeling på på på på udgiftsarter udgiftsarter udgiftsarter udgiftsarter i i i i politikredsssssegmenter 

politikred politikred politikred segmenter segmenter segmenter 

Ses på de enkelte politikredssegmenter, fremgår af nedenstående tabel, at 

der er forholdsvis stor forskel på rådighedsbeløbenes størrelse inden for 

hvert segment. Således tildeles hovedstaden lidt over 100 mio.kr. på denne 

16

kpmg 

Tabel 3.5 

Fordeling af rådighedsbeløb 

på arter, 2003, 

2003, % og total i mio.kr. 




måde, mens kredse uden for hovedstaden med en lille befolkning tildeles 

gennemsnitlig 3,7 mio.kr. 

Hoved- 

Stor 

Stor Mindre 

Mindre Randkreds 

Randkreds Uden Uden for 

for Uden Uden for for 

for I I alt 

alt 

staden 

staden befolkning 

befolkning kredse kredse kredse i 

i til til 

til hovedstad 

hovedstad hovedstad hovedstad 

hovedstad 

Bymæssig 

Bymæssig hovedstad 

hovedstad hoved hovedstad hoved stad 

Stor 

Stor Lille 

Lille 

koncentr koncentra- koncentr a 

Bymæssig 

Bymæssig 

befolkning 

befolkning befolkning 

befolkning 

tion 

tion koncentr koncentra- koncentr a 

tion 

tion 

Antal kredse i segmentet 1 5 5 5 21 17 54 

Lønninger 41,5 40,4 39,8 34,9 37,1 38,3 38,9 

Køb af varer og tjenesteydelser 33,8 43,2 39,1 46,5 48,3 47,9 43,0 

Erhvervelse af materiel, netto 2,6 2,2 2,0 2,8 2,3 1,8 2,3 

Leje, vedligeholdelse, skatter 22,1 14,2 19,1 15,8 12,3 12,0 15,8 

I I alt alt (%) 

(%) 

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

100,0 

I I alt alt (mio.kr.) (mio.kr.) 

(mio.kr.) 

105,3 105,3 83,2 83,2 29,2 29,2 42, 42,2 42, 116,2 116,2 62,8 62,8 62,8 438,9 

Rådighedsbeløb, Rådighedsbeløb, gns. gns. (mio.kr.) 

(mio.kr.) 

105,3 105,3 16,6 16,6 5,8 5,8 8,4 8,4 5,5 5,5 3,7 3,7 3,7 8,1 

8,1 


Yderligere fremgår det, at sammensætningen af forbruget varierer segmenterne 

imellem. Således er hovedstaden kendetegnet ved at anvende en forholdsvis 

høj andel på leje m.v. og en forholdsmæssig lav andel på køb af varer 

og tjenesteydelser. Omvendt anvender de 17 politikredse uden for hovedstaden, 

som har en lille befolkning, en stor andel på køb af varer og tjenesteydelser 

og en lille andel på leje m.v. Som nævnt afspejler dette forskelle 

i, hvordan finansieringen af lokaler m.v. er tilrettelagt. 

17

kpmg 

Tabel 4.1 

Konklusioner om 

anvendelsen af data fra 

POLTID 

4. 4. Tidsanvendelse 

Tidsanvendelse 

4.1 4.1 4.1 Datakvaliteten Datakvaliteten i i POLTID 

POLTID 




Siden januar 2004 har alle ansatte i de 54 politikredse skullet registrere anvendelsen 

af deres arbejdstid i tidsregistreringssystemet POLTID. I forbindelse 

med KPMG's kortlægning af Dansk Politi er der gennemført interview 

i syv politikredse, hvor der bl.a. er indsamlet data til en vurdering af registreringskvaliteten. 

I boksen nedenfor er gengivet konklusionerne om datakvaliteten i POLTID, 

som den er anført i KPMG's "Afrapportering fra kortlægnings- og dataindsamlingsfasen". 

"Det er KPMG's opfattelse, at langt hovedparten af de interviewede er omhyggelige med 

registreringen i POLTID, og at de tager registreringen som en seriøs og nødvendig aktivitet. 

Det er således også en udbredt opfattelse blandt de interviewede, at POLTID-data i store 

træk er korrekte og retvisende. 

Flere forhold understøtter denne opfattelse, bl.a. følgende: 

• Hovedparten af de interviewede registrerer tidsanvendelsen omhyggeligt og systematisk 

- dagligt eller næsten dagligt 

• Hovedparten af de ansatte arbejder inden for relativt veldefinerede opgaveområder 

og derved POLTID-konti, hvilket reducerer risikoen for fejlkontering 

• Ved ordenspolitiets udadvendte arbejde oplyses der at være en mindre usikkerhed på 

de enkelte konteringer (konti kan sammenblandes) 

• Der er ikke observeret systematiske forhold, der indikerer, at POLTID-registreringerne 

er direkte ukorrekte eller misvisende. 

Alt i alt forekommer det således rimeligt at lægge POLTID-data til grund for en opgørelse 

af tidsanvendelsen inden for politikredsene. 

Da det er første gang, at politiet har anvendt en ny metode (POLTID) til at registrere ressourceforbruget, 

er der naturligvis en vis usikkerhed forbundet hermed. Der kan således 

være visse indkøringsproblemer, herunder forskelle i medarbejdernes forståelse af, 

18

kpmg 




hvordan tiden skal registreres på de enkelte konti. Dette indebærer, at rapportens resultater 

vedrørende politiets ressourceanvendelse skal tolkes med en vis forsigtighed på 

enkeltkontoniveau. 

For at øge datakvaliteten er der ikke medtaget data for januar 2004, der var den første 

måned, POLTID var i brug, ligesom data ikke analyseres på enkeltkontoniveau, men er 

grupperet i større opgaveområder". 

Kilde: KPMG Advisory, 2. august 2004, Dansk Politi, Afrapportering fra kortlægnings- og 

dataindsamlingsfasen. 

KPMG har efterfølgende suppleret POLTID-valideringen med interview i 

en ottende politikreds - Københavns Politi. Der er ikke her konstateret en 

afvigende konteringspraksis, som ændrer på KPMG's konklusion vedrørende 

validiteten af data registreret i POLTID. 

Konklusionerne ovenfor er således baseret på knap 200 interview omhandlende 

registreringspraksis med ansatte i otte politikredse i Dansk Politi. 

I det følgende anvendes et udtræk fra POLTID baseret på registreringer i perioden 

februar-juni 2004. Data fra januar er fravalgt, da der for denne måned 

vurderes at være en del fejlregistreringer grundet introduktion af systemet. 

Tabel 4.2 

Fordelingen af 

registreret tid, feb.-juni 

2004, %, timer 

Nedenfor er vist fordelingen af tidsanvendelsen i registreringerne for hver af 

månederne februar til juni 2004. Opgørelsen omfatter ikke resttid. 

Februar Februar Marts April April Maj Maj Juni Juni Opregnet Opregnet til 

til Standard- 

Standard 

helår 

helår afvigelse 

afvigelse 

(feb. (feb.-juni (feb. uni uni) uni 

Politiforretninger 58,4 57,8 58,1 60,9 58,2 58,7 1,3 

Uddannelse 4,1 6,3 6,2 5,8 4,6 5,4 1,0 

Kundeservice 11,6 11,2 11,9 10,9 12,5 11,6 0,6 

Intern administration 8,9 8,4 8,0 7,6 8,7 8,3 0,5 

Ledelse 8,0 7,6 8,2 7,5 7,9 7,8 0,3 

Møder, udvikling m.v. 9,0 8,8 7,6 7,2 8,2 8,2 0,8 

I I alt alt alt (%) 

(%) 

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

- 

Timer 

Timer 

1.093.150,2 1.093.150,2 1.321.743,7 1.321.743,7 1.016.863,8 1.016.863,8 1.156.667,0 1.156.667,0 1.179.067,8 1.179.067,8 13.841.981,8 13.841.981,8 113.226,8 

113.226,8 

Kilde: Udtræk fra POLTID. 

Det ses, at der ikke er betydelige forskelle fra måned til måned. Dog kan 

det ikke udelukkes, at der er sæsonbetonede forskelle mellem forår og efterår. 

At tidsanvendelsen er nogenlunde konstant månederne imellem, kan tages 

som en indikation af, at den foreliggende opgørelse er omtrent dækkende 

for politiets ressourceanvendelse generelt. 

19

kpmg 

Tabel 4.3 

Registreret tid, resttid og 

resttid som andel af 

samlet tid 

4.2 4.2 4.2 Resttid Resttid 

Resttid 




Forskellen mellem tjenestetiden og den tid, der registreres, kaldes resttid. 

Resttid kan opstå i følgende situationer: 

• Når en medarbejder som følge af fravær m.v. ikke har foretaget en fordeling 

af sit tidsforbrug på tidsregistreringskontoplanens formål 

• Når en medarbejder kun har fordelt en del af sit tidsforbrug på tidsregistreringskontoplanens 

formål, men kunne have fordelt den resterende 

del af sit tidsforbrug på tidsregistreringskontoplanens formål 

• Når en medarbejder anvender sin tid på andre formål end tidsregistreringskontoplanens 

formål, herunder spisepauser, kaffepauser og andre 

pauser m.v. 

En del af resttiden kan således henføres til manglende eller ufuldstændig 

tidsregistrering. En anden del af resttiden kan henføres til spisepauser, kaffepauser 

og andre pauser m.v. 

Hvis det lægges til grund, at en medarbejder i politiet har en halv times betalt 

spisepause, vil resttiden som minimum være omkring 7%. Hvis det 

yderligere lægges til grund, at de ansatte afholder en til to pauser om dagen 

af omkring 15 minutters varighed, kan det forventes, at resttiden som minimum 

vil være på omkring 10-13,5%. 

Nedenfor er vist den registrerede tid, resttiden og resttiden som andel af den 

samlede tid for månederne februar til juni 2004. 

Februar Marts April April Maj Maj Juni Juni Juni I alt 

Registreret tid 1.093.150,2 1.321.743,7 1.016.863,8 1.156.667,0 1.179.067,8 5.767.492,4 

Resttid 206.847,2 228.587,9 184.146,8 168.800,3 191.582,9 979.965,1 

Resttid og aktiv tid 1.299.997,4 1.550.331,6 1.201.010,6 1.325.467,3 1.370.650,6 6.747.457,5 

Resttid Resttid i i % % af 

af 

sa samlet sa let tid 

15,9 15,9 14,7 14,7 15,3 15,3 12,7 12,7 14,0 14,0 14,0 14,5 


Den samlede resttid i perioden februar til juni 2004 var lidt under 1 mio. timer, 

svarende til 14,5%. Det ses, at resttiden er faldet med ca. 10% i perioden. 

20

kpmg 

Tabel 4.4 

Total resttid fordelt på 

hovedfunktioner 

Tabel 4.5 

Udadvendt polititjenestes 

resttid 

nedbrudt på funktioner 




I nedenstående tabel er den totale resttid i perioden februar til juni 2004 fordelt 

på hovedfunktioner. 

% % af 

af 

Hovedfunktion Hovedfunktion 

Resttid 

Resttid sa samlet sa let tid 

Udadvendt polititjeneste 600.124 17,6 

Efterforskning 126.341 10,3 

Anklagevirksomhed 63.267 12,2 

Fuldbyrdelse og indfordring 16.528 12,2 

Tværgående administrativ støtte 23.070 13,0 

Uddannelse 2.555 2,6 

Kundeservice 63.679 12,7 

Administration 51.071 10,9 

Hjælpefunktioner 16.674 11,8 

Ledelse 6.146 12,7 

Total Total 


969.454 14,4 

14,4 

For de fleste hovedfunktioner udgør resttiden ca. 10-13%. For udadvendt 

polititjeneste udgør resttiden dog ca. 18%. I nedenstående tabel er den udadvendte 

polititjenestes resttid derfor nedbrudt på funktioner. 

Timer Timer 

% 

Ledelse 4.348 4,3 

Beredskab 453.643 20,0 

Færdsel 16.454 13,6 

Nærpoliti og præventivt arbejde 88.091 13,5 

Pas- og udlændingekontrol 26.158 13,0 

Anden udadvendt polititjeneste 11.429 15,4 

Total Total 


600.124 17,6 17,6 

17,6 

Af tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige resttid for de fleste hovedfunktioner 

udgør ca. 13-15%. For beredskab er resttiden dog markant højere 

med ca. 20%. 

At resttiden for beredskabet er noget højere end for de øvrige funktioner, 

svarer til resultaterne fra valideringen af POLTID-registreringerne. Her 

kunne det konstateres, at medarbejdere i beredskabstjeneste havde visse 

vanskeligheder ved at få registreret alle arbejdsdage (tekniske og praktiske 

udfordringer). Desuden kan der let opstå resttid, når udrykningsbehovet varierer 

på skæve tider af døgnet, hvis der ikke samtidig er en tæt ledelsesmæssig 

opfølgning/disponering. 

I det følgende foretages en analyse af tidsanvendelsen i de 54 politikredse, 

idet der alene ses på den tid, der er registreret som medgået til et givet sagsområde. 

Der ses i fordelingerne således bort fra resttiden. Gennemgående 

ses på den procentuelle fordeling. 

21

kpmg 

Figur 4.1 

Tidsanvendelse i 


4.3 4.3 4.3 Samlet Samlet tidsanvendelse 

tidsanvendelse 




Fordelingen af tidsanvendelsen i de enkelte politikredse afspejler en række 

forhold. Bl.a. kan der for det første peges på forskelle i politikredsens opgaveportefølje. 

Således har otte kredse ATK-ansvar, nogle betjener en lufthavn, 

og andre har grænsekontrolopgaver. For det andet vil fordelingen afspejle 

lokale ledelsesmæssige prioriteringer. For det tredje kan der være 

forskel på opgavetilrettelæggelsen. Osv. 

Overordnet Overordnet Overordnet Overordnet fordeling fordeling fordeling fordeling af af af af tidsanvendelsen 

tidsanvendelsen 



Nedenfor er vist den gennemsnitlige fordeling af personalets tidsforbrug i de 

54 politikredse. I appendiks C er vist fordelingen for hver politikreds. 

Tidsanvendelsen er opdelt i seks kategorier, som hver sammenfatter en række 

aktiviteter i POLTID-kontoplanen. Kategoriseringen af den registrerede 

tid er vist i appendiks D for forskellige personalekategorier. Appendiks D 

har samme struktur som POLTID-kontoplanen. 

Intern administration 

Kundeservice 

Møder, udvikling mv. 

Ledelse 

Uddannelse 

Kilde: Udtræk fra POLTID februar til og med juni 2004. 

Politiforreting 

Politikredsene har i den analyserede periode anvendt 60% af tiden på opgaver, 

som kan kategoriseres som politiarbejde, herunder straffesager og målrettede 

indsatser. Herudover anvendes 11% af tidsforbruget på kundeservice. 

Kundeservice omfatter bl.a. udstedelse af pas, administration af 

motorvæsenet, opkrævning af vægtafgifter på motorkøretøjer og politiekspedition. 

Endvidere anvendes henholdsvis 5% på uddannelse, og 8% 

anvendes på intern administration. 

Endelig har politikredsene anvendt 8% på ledelse. Heraf er halvdelen - 4% 

af den samlede registrerede tid - anvendt på disponering. Af de 8.2 % af 

tiden, der anvendes på møder og udvikling m.v., angår 5 procentpoint 

"mødetid, parole og briefing". 

22

kpmg 

Figur 4.2 

Fordeling af tid anvendt på 

politiforretninger 




Hvis det lægges til grund, at "mødetid, parole og briefing" samt "disponering" 

er en del af politiforretningerne, anvendes samlet 69% af den registrerede 

tid på politiforretninger. 

I det følgende ses på tidsanvendelsen på politiforretninger, idet det lægges 

til grund, at "disponering" samt "møder og parole m.v." ikke er omfattet 

heraf. 

Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse på på på på politiforretninger 




Som nævnt udgør politiforretningerne omkring 60% af den anvendte tid. 

Nedenfor er vist, hvordan denne tid fordeler sig på de ti sagsområder, som 

lagde beslag på den største andel af den tid, der blev anvendt i den betragtede 

periode. 

Øvrige politiforretninger 

Alarm 

112/Radio/Dentention 

Hændelser / 

Undersøgelser 

Øvrige særlov 

Øvrige 

straffelov/brugstyveri 

Narkotika og smugling 

Vold og røveri 

Initiativer og patruljering 

Indbrud og tyveri 

Kortvarig sagsbehandling 

Færdselslov 


Anm.: Registrering under "kortvarig sagsbehandling" er fordelt ud over de her viste kategorier, 

da "kortvarig sagsbehandling" typisk dækker over sagsbehandlingsarbejde, 

som i sit indhold kan vedrøre hver af de andre område. Der er registreret 

10% som medgået til kortvarig sagsbehandling. 

En femtedel af den tid, der blev brugt på politiforretninger i perioden, blev 

anvendt til initiativer og patrulje, lidt over en tiendedel gik med indbrud og 

tyveri. Der medgik omkring 10% af tiden på opgaver relateret til færdselslov, 

mens 7% kunne henføres til vold og røveri. Samlet lagde de syv straffesagsområder 

i figuren ovenfor beslag på omkring 60% af den tid, der er 

registreret som anvendt til politiforretninger. 

Kontoplanen for POLTID indeholder en række konti til at registrere tidsforbruget 

på kredsspecifikke intiativer og indsatser, herunder på målrettede, 

forebyggende og problemorienterede indsatser. De kredsspecifikke konti 

skal særligt anvendes til at understøtte de lokale styringsbehov, f.eks. hvis 

der i politikredsens virksomhedsplan er opstillet mål, der nødvendiggør, at 

ressourceforbruget opgøres særskilt. Disse kredsspecifikke konti er placeret 

under "initiativer og patruljering". Det skal bemærkes, at patruljering, 

23

kpmg 




målrettede indsatser og problemorienterede indsatser har været højt 

prioriterede indsatsområder i politiets seneste tre flerårsaftaler. 

Ressourceforbruget på kategorierne "indbrud og tyveri", "færdselslov" samt 

"vold og røveri" omfatter det tidsforbrug, der anvendes på konkrete straffesager 

inden for de tre sagsområder, hvad enten arbejdet foretages på politistationen 

eller uden for stationen. 

Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse i i i i politikredssegmenter 

politikredssegmenter 



Nedenfor er vist tidsanvendelsen fordelt på kredssegmenter. Det ses, at andelen 

medgået til politiforretninger er størst i hovedstaden og i kredse med 

stor befolkning og bymæssig koncentration. Andelen er mindst i politikredse 

uden for hovedstaden med lille befolkning. Politikredse uden for hovedstadsområdet 

med et stort befolkningsunderlag bruger mest tid på kundeservice. 

Omvendt bruger mindre kredse i hovedstaden mere tid på ledelse end 

andre kredssegmenter og en forholdsvis høj andel på møder og udvikling 

m.v. 

Tabel 4.6 

Andel tidsanvendelse 

opdelt på kredssegmenter 

Hovedsta Hovedstaden 

Hovedsta Hovedsta den Stor 

Stor Mindre 

Mindre Randkreds Randkreds 

Randkreds Uden Uden for 


for Gennemsnit 

Gennemsnit 



i til 

til hovedstad hovedstad 

hovedstad hovedstad 

hovedstad 

Bymæssig Bymæssig 

Bymæssig hovedstad vedstad 

hovedstad 

hovedstad Stor 

Stor Lille Lille 

Lille 

koncentration 

koncentration Bymæssig 

Bymæssig 

koncentration 

koncentration 

befolkning 


befolkning 

Politiforretning 66,0 60,2 55,4 57,9 54,4 53,4 58,7 

Uddannelse 5,8 5,3 5,0 4,0 5,7 5,6 5,4 

Kundeservice 7,6 11,9 9,8 11,7 15,1 12,8 11,6 

Intern 

administration 

8,0 7,6 8,8 7,3 8,7 9,6 8,3 

Ledelse 6,5 7,1 11,3 8,9 7,7 8,9 7,8 

Møder, 

udvikling m.v. 

6,0 8,0 9,8 10,2 8,3 9,7 8,2 

I I alt 

alt 

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

100,0 

I I alt alt (timer) 

(timer) 1.460.822 1.460.822 1.078.603 1.078.603 373.866 373.866 526.551 526.551 1.510.629 1.510.629 817.022 817.022 5.767.492 

5.767.492 


24

kpmg 

Figur 4.3 

Tidsanvendelse i 54 

politikredse 

Figur 4.4 

Andel tidsanvendelse på 

kundeservice og 


Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse i i i i de de de de enkelte enkelte enkelte enkelte politikredse 

politikredse 

politikredse 

politikredse 




Nedenfor er vist fordelingen af tidsanvendelse i de enkelte politikredse. 

Pct. af registreret tidsanvendelse 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


Politiforreting Kundeservice Uddannelse Intern administration Ledelse Møder, udvikling mv. 

Kilde: Udtræk fra POLTID. Procenterne for de enkelte politikredse fremgår af appendiks 

C. 

Det fremgår, at den laveste andel anvendt på politiforretninger er lidt under 

45%, mens den højeste er 66%. Ses på fordelingen af tidsanvendelsen, ligger 

lidt over 40 kredse under det gennemsnitlige forbrug på politiforretninger. 

Dette kan henføres til, at landets højeste andel af tidsanvendelse på politiforretninger 

ligger i Københavns Politi, hvilket trækker gennemsnittet op 

på grund af kredsens størrelse. 

Generelt er der en svag tendens til, at de kredse, hvor andelen af tidsanvendelse 

henført til politiforretninger er lav, samtidig har en høj andel af tid anvendt 

på kundeserviceopgaver. Sammenhængen er vist i nedenstående figur. 

Pct. kundeservice 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

y = -0,4287x + 36,956 

R 2 = 0,2762 

0,0 

40,0 45,0 50,0 55,0 

Pct. politiarbejde 

60,0 65,0 70,0 

Kilde: Udtræk fra POLTID. Procenterne for de enkelte politikredse fremgår af appendiks 

C. 

25

kpmg 

Figur 4.5 


politiforretnnger og samlede 

årsværk i politikredsene 

Kredsstørrelse Kredsstørr Kredsstørr Kredsstørrelse 

else else og og og og samlet samlet samlet samlet tidsanvendelse 







Generelt gælder, at der ikke er stærke sammenhænge mellem størrelserne af 

politikredse opgjort efter antallet af årsværk i kredsen og fordelingen af det 

samlede tidsforbrug. Vedrørende andelen, der medgår til ledelse og til møder 

og udvikling m.v. (de såkaldte fælleskonti), er der ingen sammenhænge. 

Dog er der en vis sammenhæng mellem størrelsen og andelen af tiden, der 

forbruges på politiarbejde og administration, jf. nedenstående figurer. 

Pct. politiarbejde 

70,0 

65,0 

60,0 

55,0 

50,0 

45,0 

y = 0,0219x + 51,15 

R 2 = 0,3418 

40,0 

0 100 200 300 400 500 600 700 

Samlede årsværk 

Kilde: Udtræk fra POLTID. Tallene for de enkelte politikredse fremgår af appendiks E. 

Anm.: 1) København indgår ikke i opgørelsen. 

2) Årsværk er beregnet ud fra status pr. 11. maj 2004. 

Det ses, at 34% af forskellene mellem politikredsenes relative tidsanvendelse 

på politiforretninger kan forklares med forskelle i politikredsenes størrelse 

opgjort efter årsværk. 

26

kpmg 

Figur 4.6 


administration og samlede 

årsværk i politikredsene 




Tilsvarende kan lidt under 20% af forskellen med hensyn til andelen af den 

samlede tid, der går til administration, henføres til størrelse, jf. nedenstående. 

Pct. administration 

16,0 

14,0 

12,0 

10,0 

8,0 

6,0 

4,0 

2,0 

y = -0,0061x + 9,844 

R 2 = 0,1857 

0,0 

0 100 200 300 400 500 600 700 

Samlede årsværk 

Kilde.: Udtræk fra POLTID. Tallene for de enkelte politikredse fremgår af appendiks E. 

Anm.: 1) København indgår ikke i opgørelsen. 

2) Årsværk er beregnet ud fra status pr. 11. maj 2004. 

Det skal dog understreges, at sammenhængene ikke er stærke, hvilket indebærer, 

at også andre forhold end politikredsenes størrelse forklarer forskellene. 

Tallene bag figurerne kan genfindes i appendiks C. I appendiks E er vist de 

samme tal, idet politikredsene er grupperet efter, hvor mange årsværk de 

samlet har. 

4.4 4.4 4.4 Tidsanvendelse Tidsanvendelse blandt blandt polit politiuddannede 

polit politiuddannede 

iuddannede 

Ovenstående vedrører den samlede tidsanvendelse og omfatter således både 

politiuddannet, kontoruddannet samt juridisk personale i ledelsen og anklagemyndigheden. 

Nedenfor er vist tidsanvendelsen for de politiuddannede, 

som i den betragtede periode leverede samlet noget under 4,5 mio. af de timer, 

som kan henføres til bestemte sagsområder. Det svarer til lidt under 

80% af de godt 5,7 mio. timer, der blev leveret af samtlige personalegrupper 

i politiet i perioden. 

Overordnet Overordnet Overordnet Overordnet fordeling fordeling fordeling fordeling af af af af tidsanvendelse 

tidsanv tidsanv tidsanvendelse 

endelse endelse 

Af de godt 4,5 mio. timer blev omkring 65% anvendt på politiforretninger, 

9% blev anvendt på ledelse, 9% blev anvendt på møder og udvikling, og 9% 

blev anvendt på kundeservice. Intern administration lagde beslag på noget 

over 3% af den samlede tid leveret af politiuddannede. 

27

kpmg 

Figur 4.7 

Fordeling af de 

politiuddannedes 


Intern administration 

Kundeservice 

Ledelse 

Uddannelse 


Møder, udvikling mv. 




Politiforretninger 

Hvis det antages, at "disponering" samt "møder og parole m.v." skal henregnes 

som politiforretninger, udgør andelen, der medgår til politiforretninger, 

omkring 75%. I det følgende ses på tidsanvendelsen på politiforretninger, 

idet det lægges til grund, at "disponering" samt "møder og parole m.v." 

ikke er omfattet heraf. 

Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse på på på på politiforretnin 


politiforretnin 


ger ger 

Ses alene på de 65%, der blev anvendt på politiforretninger, ses af nedenstående 

figur, at omkring en fjerdedel af den sagshenførte tid anvendes på patrulje 

og initiativer, at lidt over en tiendedel går til tyveri og indbrud, og at 

omtrent en tilsvarende andel af tiden går til færdselslov og kortvarig sagsbehandling. 

Omkring en femtedel af tiden fordeler sig mellem øvrige sagsområder. 

28

kpmg 

Figur 4.8 

Fordeling af tid anvendt på 

politiforretninger blandt 

politiuddannede 

Øvrige 

straffelov/brugstyveri 

Øvrige særlov 

Alarm 

112/Radio/Dentention 

Øvrige 

Hændelser / 

Undersøgelser 

Narkotika og smugling 




Initiativer og patruljering 

Indbrud og tyveri 

Færdselslov 

Kortvarig sagsbehandling 

Vold og røveri 


Anm.: Registrering under "kortvarig sagsbehandling" er fordelt ud over de her viste kategorier, 

da "kortvarig sagsbehandling" typisk dækker over sagsbehandlingsarbejde, 

som i sit indhold kan vedrøre hver af de andre område. Der er registreret 

8% som medgået til kortvarig sagsbehandling. 

Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse i i i i politikredssegmenter 




Især hovedstaden skiller sig ud, når kredssegmenterne sammenlignes. Således 

anvender de politiuddannede der omkring 70% af deres registrerede tid 

på politiarbejde, mens de øvrige segmenter anvender mellem 60 og 65%. 

Modsat anvender hovedstadens politiuddannede den laveste andel af deres 

tid på kundeservice. 

29

kpmg 




Tabel 4.7 

Tidsanvendelse i politisegmenter 

Hovedstaden Hovedstaden Stor 

Stor Mindre 

Mindre Randkreds Randkreds til til 

til Uden Uden for for 


for I I alt 

alt 

befolkning 


i hove hovedstad hove stad 



Bymæssig 

Bymæssig hovedstad vedstad 

Stor 

Stor Lille Lille 

Lille 

koncentra- 

koncentra Bymæssig 

Bymæssig 



befolkning 

tion on 

koncentra- 

koncentra 

tion on 

Antal Antal Antal kredse kredse i i segme segmentet segme tet 1 5 5 5 21 21 

17 17 

54 

Politiforretninger 69,7 64,1 60,7 63,7 60,5 60,8 64,0 

Uddannelse 6,6 6,2 5,6 4,4 7,0 6,4 6,3 

Kundeservice 6,4 9,6 7,1 7,7 10,8 8,3 8,5 

Intern administration 3,9 3,5 3,3 2,6 3,2 3,4 3,4 

Ledelse 7,2 8,2 12,9 10,4 9,0 10,2 8,9 

Møder, udvikling m.v. 6,1 8,4 10,5 11,2 9,4 11,0 8,8 

I I alt alt alt (%) 

(%) 

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 

100,0 

I I alt alt (timer) (tim 

(tim er) 


1.221.677 1.221.677 820.299 820.299 290.461 290.461 406.580 406.580 1.109.083 1.109.083 601.280 601.280 4.449.381 

4.449.381 

Figur 4.9 

Politiuddannedes tidsforbrug i 

54 politikredse 

Mindre kredse i hovedstaden og randkredse til hovedstaden anvender den 

største andel af tid på ledelse og til møder og udvikling. Ses på andelen, der 

medgår til administration, er denne omtrentlig ens i de seks segmenter. De 

21 kredse, som har en stor befolkning, og som ligger uden for hovedstaden, 

kendetegnes ved at have den højeste andel af de politiuddannedes tid, som 

medgår til kundeservice. 

Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse Tidsanvendelse i i i i dde 

dd 

e e e enkelte enkelte enkelte enkelte politikredse 

politikredse 

politikredse 

politikredse 

Nedenfor er vist fordelingen af de politiuddannedes tidsanvendelse i de 54 

politikredse. 

100,0 

90,0 

80,0 

70,0 

60,0 

50,0 

40,0 

30,0 

20,0 

10,0 

0,0 

Politiforretninger Kundeservice Uddannelse Intern administration Ledelse Møder, udvikling mv. 


30

kpmg 

Figur 4.10 

% politiforretninger og 

kundeservice i politikredsene 

blandt politiuddannede 




Som nævnt blev der for landet som helhed anvendt omkring 65% på politiarbejde 

blandt de politiuddannede. 

Den største andel var på omkring 70%, mens den mindste andel var på omkring 

50%. Med en standardafvigelse på lidt over 4% kan forskellene imidlertid 

ikke generelt siges at være markante. 

Også for de politiuddannede er der en ganske svag tendens til, at der er 

sammenhæng mellem andelen af tiden, der medgår til kundeservice, og andelen, 

der medgår til politiarbejde, jf. nedenstående. Det skal dog understreges, 

at sammenhængen er svag. 

Pct. kundeservice 

25,0 

20,0 

15,0 

10,0 

5,0 

y = -0,3524x + 31,005 

R 2 = 0,1765 

0,0 

45,0 50,0 55,0 60,0 

Pct. politiforretninger 

65,0 70,0 75,0 

Kredsstørrelse Kredsstørrelse Kredsstørrelse Kredsstørrelse og og og og samlet samlet samlet samlet tidsanvendelse 




Der er ingen sammenhæng mellem fordelingen af politiuddannedes tidsanvendelse 

fordelt på sagsområder og kredsstørrelse målt på antallet af årsværk 

i hver kreds. 

31

kpmg 

Tabel A.1 

Nøgletal 




A. A. Nøgletal Nøgletal for for politikreds politikredsene 

politikreds ne ne 

Forbrug Forbrug 2003, 

2003, 

mio.kr. mio.kr. 

1) 

Årsværk 2003 

2003 

2) 2) 

2) 

Heraf Heraf pol politi pol ti- 

uddannede 

uddannede 

(%) (%) 

3) 

Befolkning Befolknings- 

Befolkning s 

unde underlag unde unde lag 

Areal, Areal, km km 

2 

1 PD 

København 1.030 2.506,02 74,8 

501.664 88,25 

2 Frederiksberg 73 174,00 70,7 91.721 8,77 

3 Gentofte 59 138,34 71,0 68.704 25,54 

4 Lyngby 66 152,64 74,0 83.140 78,65 

5 Gladsaxe 117 275,61 71,5 164.922 136,45 

6 Hvidovre 72 165,15 72,1 86.343 34,03 

7 Glostrup 140 328,19 68,7 120.086 208,94 

8 Tårnby 42 97,36 73,0 52.611 83,09 

9 Helsingør 103 239,87 75,2 146.302 298,64 

10 Hillerød 87 196,23 73,3 134.566 616,89 

11 Frederikssund 54 128,48 68,1 92.820 431,89 

12 Roskilde 119 280,29 69,4 172.667 552,12 

13 Køge 58 133,64 73,6 95.433 777,55 

14 Holbæk 58 129,77 77,8 98.525 934,04 

15 Kalundborg 30 66,33 76,3 33.386 367,08 

16 Ringsted 44 93,72 75,7 73.200 738,06 

17 Slagelse 80 181,87 76,8 97.368 944,59 

18 Næstved 46 102,14 71,4 70.964 543,28 

19 Vordingborg 39 88,13 70,4 46.192 621,15 

20 Nykøbing F 51 112,27 78,1 63.771 903,42 

21 Nakskov 61 132,95 80,2 49.946 891,92 

22 Bornholm 36 77,38 80,2 43.673 588 

23 Odense 215 494,09 76,2 248.894 1.014,04 

24 Svendborg 56 122,12 74,5 97.773 1.033,93 

25 Nyborg 32 69,01 76,8 41.844 419,36 

26 Assens 35 74,47 74,4 50.812 718,58 

27 Middelfart 28 61,25 77,1 37.581 489,06 

28 Sønderborg 44 95,84 79,5 68.976 439,92 

29 Gråsten 89 197,90 83,1 57.126 672,05 

30 Tønder 40 86,78 81,3 86.249 1.300,10 

31 Haderslev 56 123,82 74,4 79.091 1.251,52 

32

kpmg 

Forbrug Forbrug Forbrug 2003, 

2003, 

mio.kr. mio.kr. 

1) 

Årsværk 2003 

2003 

2) 

2) 

Heraf Heraf pol politi pol pol ti- 

uddannede 

uddannede 

(%) (%) 

3) 




Befolkning Befolknings- 

Befolkning s 

unde underlag unde unde lag 

Areal, Areal, km km 

2 

32 Ribe 27 59,43 67,7 62.177 1.062,67 

33 Esbjerg 82 185,52 75,1 85.565 276,69 

34 Varde 54 120,08 77,8 76.853 1.792,30 

35 Fredericia 43 91,38 79,8 60.103 237,59 

36 Kolding 53 119,38 72,9 76.179 435,90 

37 Vejle 58 130,77 66,1 90.853 961,09 

38 Horsens 70 155,46 77,1 130.829 1.410,02 

39 Herning 63 143,07 72,7 114.760 1.805,89 

40 Ringkøbing 32 69,75 73,5 57.877 1.488,93 

41 Holstebro 64 144,13 70,5 102.193 1.559,22 

42 Århus 264 593,21 76,0 333.561 860,03 

43 Odder 37 77,56 75,3 66.443 702,76 

44 Silkeborg 50 110,04 75,3 80.175 753,10 

45 Randers 78 172,76 77,9 124.291 1.357,60 

46 Grenå 32 71,57 77,7 49.002 887,31 

47 Viborg 60 134,10 77,6 109.146 1.786,76 

48 Skive 30 64,50 75,8 48.675 690,70 

49 Thisted 42 92,03 74,8 69.217 1.469,32 

50 Løgstør 30 63,27 71,3 56.828 1.339,89 

51 Ålborg 181 411,44 74,7 208.234 1.348,99 

52 Hobro 35 75,71 72,8 57.658 1.145,37 

53 Frederikshavn 62 133,89 78,2 81.743 1.078,66 

54 Hjørring 57 123,70 77,6 98.827 1.436,20 

I I alt alt alt 

4.565 10.468,4 10.468,4 74,7 74,7 5.397.539 5.397.539 43.097,90 

43.097,90 

Gennemsnit 85 193,9 74,7 99.954 798 

Gennemsnit 

uden København 

67 

150,2 74,6 

92.375 812 

Kilde: Udtræk fra Politiets regnskabssystemer, PAI, og Indenrigs- og Sundhedsministeriets 

kommunale nøgletal. 

Anm.: Opgørelsen omfatter ikke reservepolitibetjente, ansatte udefra i det rummelige 

arbejdsmarked og diverse vikarer. 

Note: 1) Omfatter fordelingen af finanslovsbevillingen til politiet, almindelig virksomhed. 

Løn er henført entydigt til hver kreds. Øvrige udgifter er fordelt efter andelen 

af politiets samlede årsværk, der arbejder i den pågældende kreds. 

2) Årsværk er beregnet af Rigspolitiet ud fra status for timer i PAI ultimo hver af 

de 12 måneder i 2003 opregnet til helår ved en årsværksfaktor på 1.924 timer. 

3) Omfatter politibetjente, men ikke politibetjente på prøve. Politibetjente på prøve 

andrager mellem 0 og 13% af det samlede årsværk i de enkelte politikredse, 

afhængig af om politikredsene er uddannelseskredse eller ej. Samlet udgør 

politibetjente på prøve omkring 7% af årsværkene i politikredsene. 

33

kpmg 

Figur B.1 

Kredsenes karakteristika 

Koefficienterne i figuren er 

signifikante korrelationskoefficienter, 

som udtrykker 

den positive eller negative 

sammenhæng mellem to 

variable på en skala fra -1 til 1. 

Jo større numerisk 

koefficienten er, jo stærkere 

sammenhængen 

Stratificering Stratificering bas baseret bas bas ret på 

demografi demografi giver giver ikke ikke ny 

ny 

in indsigt in sigt sigt 

B. B. Segmentering egmentering af politi politi- politi 

kreds kredsene kreds ne 




KPMG har ved hjælp af statistiske værktøjer foretaget en række analyser af 

forskellige metoder til gruppering af kredsene. Bl.a. er anvendt oplysninger 

fra Politiets Årstabel 2002 om indbyggertal, areal og styrketal suppleret med 

oplysninger om nærhed til København, bymæssig koncentration og grænsekontrol. 

I denne metode indgår således en række demografiske forhold svarende 

til den måde, Politikommissionen har grupperet kredsene på, men metoden 

er i øvrigt baseret på en statistisk opdeling af kredsene. Figuren nedenfor 

illustrerer sammenhængen mellem styrketallet og de demografiske 

oplysninger, og hvor stærke sammenhængene er. 

0,898 0,395 

Indbyggertal Styrketal 

N = 54 

Nærhed til 

København 

0,297 

Bymæssig 

koncentration 

0,388 

Areal 

Grænsekontrol 

Befolkningstæthed 

Figuren viser, at indbyggertallet har afgørende betydning for det samlede 

styrketal i hver kreds, hvilket også er tilfældet, når man ser bort fra de fire 

største politikredse. En demografisk fordeling af kredsene vil således især 

skulle baseres på forhold som indbyggertal, nærhed til København, bymæssig 

koncentration og befolkningstæthed, men grænsekontrol har også en vis 

indflydelse på styrketallet, selv om sammenhængen ikke er statistisk signifikant. 

34

kpmg 




KPMG har foretaget en såkaldt klyngeanalyse af disse demografiske oplysninger 

om kredsene. Denne analyse bekræfter, at indbyggertal er den altafgørende 

og dominerende parameter, men desværre synes de andre, men væsentlige 

forhold, at blive undertrykt i analysen. 

Sammenfattende finder KPMG, at den gruppering af kredse, som er anvendt 

af Finansministeriet i deres benchmarkingundersøgelse fra 1999 og senere 

også i Politikommissionens analyse, er mest hensigtsmæssig. Det skyldes, 

at geografiske og demografiske forhold indgår på linje med særlige forhold i 

opdeling i kredse. Landets 54 kredse er med den metode placeret i de seks 

grupper, som fremgår af tabellen nedenfor. 

Karakteristika Karakteristika Kredse 

Kredse 

1 Hovedstaden 1. København 

2 Kredse med stort 5. Gladsaxe 

befolkningsunder- 7. Glostrup 

lag 

Bymæssig 

koncentration 

23. Odense 

3 Mindre kredse i 2. Frederikshovedstadsbergområdet. 

3. Gentofte 

Bymæssig 

koncentration 

4. Lyngby 

4 Randkredse til 9. Helsingør 

hovedstadsområdet 10. Hillerød 

med stor person- 11. Frederiksudveksling 

med 

hovedstaden 

sund 

5 Politikredse uden 14. Holbæk 

for hovedstads- 16. Ringsted 

området med et 17. Slagelse 

relativt stort befolkningsgrundlag 

18. Næstved 

20. Nykøbing F 3) 

24. Svendborg 

28. Sønderborg 

6 Politikredse uden 

for hovedstadsområdet 

med et 

mindre befolkningsgrundlag 

15. Kalundborg 

19. Vordingborg 

21. Nakskov 3) 

22. Bornholm 

25. Nyborg 

26. Assens 

42. Århus 

51. Ålborg 

6. Hvidovre 

8. Tårnby 

12. Roskilde 1) 

13. Køge 

31. Haderslev 

33. Esbjerg 2) 

34. Varde 

36. Kolding 2) 

37. Vejle 

38. Horsens 

39. Herning 

27. Middelfart 

29. Gråsten 3) 

30. Tønder 3) 

32. Ribe 

35. Fredericia 2) 

40. Ringkøbing 

41. Holstebro 

44. Silkeborg 

45. Randers 

47. Viborg 

49. Thisted 

53. Frederikshavn 

54. Hjørring 

43. Odder 

46. Grenå 

48. Skive 

50. Løgstør 

52. Hobro 

Kredse markeret med blev besøgt i forbindelse med Politikommissionens arbejde. 

Noter: 

1) Særligt stort befolkningsunderlag. 

2) Relativt stor bymæssig koncentration. 

3) Grænsekontrol. 

35

kpmg 

Figur C.1 

Tidsanvendelse opdelt 

på 54 politikredse 




C. C. Tidsforbrug Tidsforbrug i i politikredsene 

politikreds 

politikreds ne 

PolitiUddan- 

Uddan 

forre forretning, forre forre ning, 

ne nelse, ne se, % 

% 

Kunde- 

Kunde Intern Intern 

Intern Ledelse, Ledelse, 

Ledelse, 

service, service, service, % 

% admin admini- admin adminii 

i % 

stration, stration, % 

% 

Møder, 

Møder, 

udvikling udvikling 

udvikling 

m.v. m.v. , , % 

% 

I I alt alt (t (ti- (t i 

mer) mer) 

mer) 

1 - PD København 66,0 5,8 7,6 8,0 6,5 6,0 1.460.822 

2 - Frederiksberg 56,7 4,2 9,1 9,8 11,6 8,6 84.483 

3 - Gentofte 58,2 5,2 7,8 9,3 9,7 9,7 73.855 

4 - Lyngby 52,9 7,0 7,3 8,6 11,4 12,8 81.194 

5 - Gladsaxe 58,9 4,4 12,7 8,7 6,4 8,9 137.846 

6 - Hvidovre 56,5 4,5 10,5 8,5 12,4 7,6 82.905 

7 - Glostrup 60,4 3,6 8,8 8,6 10,7 7,9 156.096 

8 - Tårnby 51,1 3,5 16,5 7,1 10,9 10,9 51.429 

9 - Helsingør 60,0 3,0 8,5 6,9 9,2 12,5 127.930 

10 - Hillerød 58,6 3,5 13,5 7,4 9,4 7,5 105.237 

11 - Frederikssund 60,8 5,2 9,4 7,7 7,7 9,3 70.520 

12 - Roskilde 54,7 5,4 12,3 7,2 8,4 11,9 150.657 

13 - Køge 57,2 2,4 15,9 7,6 9,4 7,6 72.206 

14 - Holbæk 57,0 5,8 13,3 8,3 6,0 9,6 69.781 

15 - Kalundborg 50,7 5,2 14,8 10,1 11,3 7,9 37.349 

16 - Ringsted 51,1 4,4 16,0 9,4 9,6 9,4 53.129 

17 - Slagelse 59,9 4,3 13,0 7,9 7,3 7,6 99.204 

18 - Næstved 50,4 4,9 13,5 10,2 10,9 10,0 53.978 

19 - Vordingborg 54,6 4,5 12,0 8,0 10,6 10,2 49.733 

20 - Nykøbing F 54,2 5,7 15,5 9,1 7,7 7,8 62.157 

21 - Nakskov 53,6 6,1 9,6 9,8 11,1 9,8 77.179 

22 - Bornholm 50,2 8,6 7,5 13,0 11,6 9,1 43.803 

23 - Odense 64,2 5,7 9,9 5,8 6,5 8,0 258.896 

24 - Svendborg 56,7 3,8 13,6 9,2 7,7 9,0 68.767 

25 - Nyborg 52,2 5,0 12,1 8,5 10,4 11,9 39.844 

26 - Assens 53,9 3,8 11,8 9,1 10,0 11,4 40.294 

27 - Middelfart 49,8 3,8 13,5 10,8 12,8 9,4 36.871 

28 - Sønderborg 51,6 8,2 15,2 11,1 6,0 7,8 55.624 

36

kpmg 

Politi Politi- Politi 

Uddan- 

Uddan 

forre forretning, forre ning, 

ne nelse, ne se, % % 

% 

Kunde- 

Kunde Intern 

Intern Ledelse, Ledelse, 

Ledelse, 

service, service, % 

% admin admini- admin admin i 

% 

stration, stration, % 

% 




Møder, Møder, 

Møder, 

udvikling 

udvikling 

m.v. m.v. , , % 

% 

I I alt alt (t (ti- (t i 

mer) 

mer) 

29 - Gråsten 58,7 5,8 8,9 9,1 7,6 9,9 109.645 

30 - Tønder 53,0 8,1 10,5 10,4 8,1 10,0 40.464 

31 - Haderslev 59,5 6,7 11,2 7,9 8,8 5,9 68.006 

32 - Ribe 53,4 3,4 22,1 7,9 5,3 8,0 36.494 

33 - Esbjerg 56,4 5,8 13,0 6,1 13,1 5,6 114.531 

34 - Varde 56,5 4,6 15,9 8,8 6,1 8,1 65.659 

35 - Fredericia 61,0 5,6 9,8 7,3 9,5 6,8 55.254 

36 - Kolding 53,5 5,7 16,7 7,8 7,5 8,9 59.441 

37 - Vejle 53,3 6,6 14,4 8,7 7,3 9,7 65.618 

38 - Horsens 59,1 4,8 16,8 9,0 4,4 5,9 86.831 

39 - Herning 53,4 6,3 17,3 7,8 5,1 10,2 79.203 

40 - Ringkøbing 49,5 5,5 19,2 10,2 3,5 12,0 43.656 

41 - Holstebro 54,2 6,8 13,0 6,4 8,3 11,2 77.475 

42 - Århus 59,7 6,0 13,3 7,1 6,3 7,6 317.324 

43 - Odder 48,7 7,5 12,9 13,4 8,6 9,0 46.705 

44 - Silkeborg 47,9 6,8 16,2 9,2 10,3 9,5 56.307 

45 - Randers 54,1 5,5 16,5 8,7 6,6 8,6 97.594 

46 - Grenå 52,8 5,4 13,0 10,0 8,8 10,1 39.661 

47 - Viborg 55,2 7,5 13,7 9,2 5,3 9,0 81.748 

48 - Skive 44,7 6,1 18,2 9,5 12,7 8,7 39.325 

49 - Thisted 48,1 4,0 16,3 12,2 9,9 9,6 48.727 

50 - Løgstør 52,0 3,1 21,0 8,9 5,5 9,3 36.769 

51 - Ålborg 56,6 5,7 14,0 8,8 6,6 8,2 208.441 

52 - Hobro 56,6 6,3 13,9 7,7 4,6 10,9 43.976 

53 - Frederikshavn 50,8 6,3 18,2 10,8 6,8 7,1 75.815 

54 - Hjørring 50,1 4,9 19,1 9,2 8,5 8,1 71.033 

I alt 58,7 5,4 11,6 8,3 7,8 8,2 5.767.492 


37

kpmg 

D. D. POLTID POLTID-kategorier 

POLTID kategorier 

I dette bilag er vist grupperingen af POLTID-kategorierne. 

Politiforretninger 

Politiforret Politiforret Politiforretninger 

ninger ninger 

POLTID- 

POLTID 

kode kode 

kode 

Tekst 

Tekst 

13 Drab m.v. 

14 Vold og røveri 

15 Sædelighed 

16 Indbrud og tyveri 

17 Narkotika og smugling 

18 Økonomisk kriminalitet 

19 Øvrige straffelov/brugstyveri 

20 Øvrige særlov 

21 Færdselslov 

22 ATK 

23 Hændelser/undersøgelser 

24 Eftersøgninger 

25*-27* Transport og bevogtning 

28*-30* Tilsyn/eskorte/beskyttelse 

31*-35* Pas- og udlændingekontrol 

36*-38* Administrative sager 

39*-99* Initiativer og patruljering 

200 Kortvarig sagsbehandling 

201 Alarm 112/radio/detention 

202 Tilkaldt - ikke indsat 

203 Kriminalitetsanalyse 

204 Efterretningsvirksomhed 

205 Indfordring 

206 Rådgivn., høring, adm. sager 

207 Kriminalteknik, fototek og koster 




38

kpmg 

POLTID- 

POLTID 

kode 

kode 

Tekst 

Tekst 

307 Beredskabsarbejde 

308 Regionsarbejde 

309 Parkeringskontrol 

310 Internationalt samarbejde 

311 Internationale missioner 

Uddannelse 

Uddannelse 

Uddannelse 

Uddannelse 

POLTID- 

POLTID 

kode 

kode 

412-427 Uddannelse 

Kundeservice 

Kundeservice 

Kundeservice 

Kundeservice 

POLTID- 

POLTID 

kode 

kode 

Tekst 

Tekst 

Tekst 

Tekst 

528 Motorvæsen, pas, kørekort, vægtafgift 

529 Køre- og teoriprøver 

530 Bevillingssager 

531 Færdselstek. foranstalt./kørselstil. 

m.v. 

532 Våbensager 

533 Øvrige tillad., attester/straffeattester 

534 Hittegods, udsat bohave, herreløse 

dyr 

535 Fremmedsager 

536 Politiekspedition 

Intern Intern Intern Intern administration 




POLTID- 

POLTID 

kode 

kode 

Tekst 

Tekst 

637 Personaleadministration 

640 Økonomiforvaltning 

641 Administrativ analyse 

642 Bygninger, køretøjer 

643 Inventar og udstyr 

644 Edb-udvikling og systemadministration 




39

kpmg 

POLTID- 

POLTID 

kode 

kode 

Tekst 

Tekst 

645 Intern post, arkiv og kørsel 

646 Telefonomstilling 

647 Info. formidling og vedligeholdelse 

Ledelse Ledelse Ledelse Ledelse 




POLTID- 

POLTID 

Tekst 

Tekst 

kode 

kode 

748 Sagsfordel/visitation, kvalitetskontrol 

749 Administration af tjenesten 

750 Disponering*) 

751 Møder med eksterne 

interessenter 

752 Ledelse i øvrigt 

Note: *) Rigspolitiet anfører, at disponering for funktionskoderne "funktionsleder - 

beredskab", "beredskab" (dvs. 11 og 19) bør henregnes til politiforretninger. 

Møde, Møde, Møde, Møde, udvikling udvikling udvikling udvikling m.v. m.v. m.v. m.v. 

853 Mødetid - parole - briefing *) 

854 Møde - interne faste udvalg 

855 Ny lovgivning/instrukser/ 

info.søgning 

856 Bedømmelser og samtaler 

857 Udviklingsprojekter inkl. møder 

858 Intern tilsyn og kontrol 

859 Presse kontakt 

860 Foreningsarbejde 

Note: *) Rigspolitiet anfører, at mødetid, parole m.v. for "funktionsleder - beredskab", 

"beredskab", "funktionsleder - efterforskning" samt "efterforsker" 

(dvs. funktionskoderne 11, 19, 31 og 32) også kan henregnes til politiforretninger. 

40

kpmg 




E. E. Politikredsstørrelse Politikredsstørrelse Politikredsstørrelse og og tids- 

tids 

anvendelse vendelse 4 

Politikredse Politikredse Politikredse Politikredse med med med med 0----100 00 

0 100 100 100 årsværk, årsværk, årsværk, årsværk, timer timer timer timer februar februar februar februar til til til til juni juni juni juni 2004 2004 2004 2004 og og og og % % % % 

Årsværk Årsværk Politi- 

Politi Uddannelse Uddannelse Kunde Kunde- 

Kunde 

forre forretning forre forre ning 

se service se vice 

Intern Intern Intern aad 

aa 

d 

ministr ministration 

ministr tion 

Ledelse Ledelse Møder, 

Møder, 

udv udvikling udv ikling 

m.v. m.v. 

m.v. 

32 - Ribe 65 19.485 1.225 8.050 2.889 1.925 2.920 36.494 

27 - Middelfart 68 18.353 1.406 4.979 3.975 4.706 3.451 36.871 

48 - Skive 69 17.570 2.397 7.176 3.747 5.011 3.425 39.325 

15 - Kalundborg 71 18.922 1.938 5.529 3.781 4.238 2.941 37.349 

25 - Nyborg 72 20.780 1.978 4.832 3.379 4.135 4.739 39.844 

50 - Løgstør 73 19.133 1.149 7.738 3.291 2.032 3.428 36.769 

40 - Ringkøbing 79 21.591 2.418 8.380 4.463 1.545 5.258 43.656 

46 - Grenå 80 20.933 2.136 5.151 3.953 3.494 3.995 39.661 

22 - Bornholm 82 21.968 3.753 3.293 5.704 5.080 4.005 43.803 

26 - Assens 84 21.702 1.545 4.745 3.675 4.034 4.593 40.294 

52 - Hobro 84 24.907 2.768 6.126 3.400 2.004 4.771 43.976 

43 - Odder 90 22.733 3.488 6.010 6.256 4.012 4.205 46.705 

19 - Vordingborg 92 27.173 2.259 5.957 3.988 5.290 5.067 49.733 

8 - Tårnby 92 26.299 1.788 8.496 3.633 5.611 5.603 51.429 

30 - Tønder 97 21.426 3.263 4.241 4.190 3.281 4.063 40.464 

35 - Fredericia 98 33.725 3.081 5.427 4.014 5.227 3.779 55.254 

49 - Thisted 98 23.424 1.936 7.967 5.924 4.809 4.668 48.727 

28 - Sønderborg 98 28.709 4.552 8.451 6.186 3.361 4.366 55.624 

16 - Ringsted 99 27.142 2.355 8.523 4.997 5.114 4.999 53.129 

I I alt 

alt 

1.588 1.588 1.588 435.975 435.975 45.435 45.435 121.070 121.070 81.444 81.444 74.905 74.905 80.278 80.278 839.107 

839.107 

% 52,0 52,0 52,0 5,4 5,4 14,4 14,4 9,7 9,7 9,7 8,9 8,9 8,9 9,6 9,6 100 100,0 100 ,0 

I I alt alt 

alt 

4 Årsværk i denne opgørelse er baseret på opregning af udtræk af status for timetal 

i PAI pr. 11. maj 2004 opregnet til årsværk ved en årsværksfaktor på 1.924 timer. 

41

kpmg 




Politikredse Politikredse Politikredse Politikredse med med med med 100----200 100 100 100 200 200 200 årsværk, årsværk årsværk årsværk, 

, , timer timer timer timer februar februar februar februar til til til til juni juni juni juni 2004 2004 2004 2004 og og og og % % % % 

Årsværk Årsværk Politi- 

Politi Uddannelse Uddannelse Kunde- 

Kunde 

forre forretning forre ning 


Intern Intern aad 

aa 

d 


ministr tion 


Møder, 

udvikling 

udvikling 

m.v. m.v. 

m.v. 

18 - Næstved 109 27.228 2.659 7.296 5.505 5.876 5.415 53.978 

44 - Silkeborg 119 26.956 3.856 9.115 5.208 5.818 5.354 56.307 

20 - Nykøbing F 121 33.690 3.563 9.613 5.683 4.789 4.819 62.157 

36 - Kolding 124 31.796 3.376 9.917 4.653 4.439 5.261 59.441 

34 - Varde 125 37.085 3.005 10.460 5.778 4.021 5.310 65.659 

31 - Haderslev 133 40.480 4.534 7.615 5.373 5.997 4.006 68.006 

54 - Hjørring 133 35.619 3.514 13.548 6.526 6.072 5.753 71.033 

21 - Nakskov 135 41.360 4.745 7.396 7.584 8.569 7.526 77.179 

24 - Svendborg 135 38.982 2.644 9.338 6.357 5.274 6.171 68.767 

37 - Vejle 136 34.962 4.350 9.464 5.727 4.763 6.352 65.618 

11 - Frederikssund 

138 42.867 3.643 6.614 5.399 5.458 6.540 70.520 

14 - Holbæk 140 39.758 4.045 9.278 5.824 4.183 6.694 69.781 

13 - Køge 140 41.283 1.745 11.454 5.464 6.788 5.471 72.206 

53 - Frederikshavn 

143 38.488 4.779 13.804 8.190 5.175 5.381 75.815 

39 - Herning 149 42.256 4.995 13.686 6.188 4.019 8.059 79.203 

3 - Gentofte 151 43.011 3.856 5.769 6.864 7.169 7.186 73.855 

41 - Holstebro 152 41.974 5.295 10.097 4.997 6.402 8.710 77.475 

47 - Viborg 154 45.131 6.164 11.236 7.521 4.366 7.329 81.748 

4 - Lyngby 156 42.914 5.669 5.958 6.994 9.241 10.419 81.194 

6 - Hvidovre 168 46.836 3.706 8.727 7.042 10.307 6.286 82.905 

2 - Frederiksberg 173 47.925 3.542 7.709 8.283 9.789 7.235 84.483 

38 - Horsens 175 51.283 4.211 14.596 7.817 3.834 5.091 86.831 

45 - Randers 192 52.805 5.361 16.086 8.529 6.460 8.352 97.594 

17 - Slagelse 192 59.437 4.274 12.870 7.852 7.261 7.511 99.204 

10 - Hillerød 198 61.681 3.700 14.247 7.790 9.894 7.926 105.237 

I I alt 

alt 

3.690 3.690 1. 1.045.808 1. 045.808 101.229 101.229 255.890 255.890 163.149 163.149 155.963 155.963 164.159 164.159 1.886.198 

1.886.198 

% 55,4 55,4 55,4 5,4 5,4 13,6 13,6 8,6 8,6 8,3 8,3 8,7 8,7 8,7 100,0 

100,0 

Politikredse Politikredse Politikredse Politikredse med med med med 200----300 200 200 200 300 300 300 årsværk, årsværk årsværk årsværk, 

, , timer timer timer timer februar februar februar februar til til til til juni juni juni juni 2004 2004 2004 2004 og og og og % % % % 

År Årsværk År værk Politi- 

Politi Uddanne Uddannelse 

Uddanne se se Kunde- 

Intern Intern aad 

aa 

d 

Ledelse Ledelse Møder, Møder, 

Møder, I I alt 

alt 

forre forretning forre ning 



ministr ministr tion tion 

udvi udvikling udvi kling 

m.v. 

m.v. 

29 - Gråsten 202 64.382 6.313 9.752 10.002 8.297 10.900 109.645 

33 - Esbjerg 203 64.543 6.653 14.862 7.038 15.041 6.393 114.531 

9 - Helsingør 244 76.711 3.774 10.903 8.799 11.811 15.932 127.930 

5 - Gladsaxe 268 81.127 6.012 17.572 12.008 8.862 12.266 137.846 

12 - Roskilde 293 82.398 8.141 18.566 10.873 12.699 17.981 150.657 

I I alt 

alt 

1.211 1.211 369.160 30.893 30.893 71.655 71.655 48.720 48.720 56.710 56.710 56.710 63.472 640.609 

640.609 

% - 57,6 57,6 4,8 4,8 4,8 11,2 11,2 7,6 7,6 7,6 8,9 8,9 9,9 9,9 9,9 100,0 

100,0 

I I alt 

alt 

42

kpmg 




Politikredse Politikredse Politikredse Politikredse med med med med over over over over 300 300 300 300 årsværk, årsværk årsværk årsværk, 

, , timer timer timer timer februar februar februar februar til til til til juni juni juni juni 2004 200 200 2004 

4 4 og og og og % % % % 

År Årsværk År værk værk Politi- 

Politi Uddanne Uddannelse 

Uddanne se Kunde- 

Kunde Intern Intern aad 

aa 

d 


I I alt 

alt 

forre forretning forre ning ning 



ministr tion 

udvikling udvikling 

udvikling 

m.v. 

m.v. 

7 - Glostrup 326 94.311 5.604 13.759 13.353 16.663 12.405 156.096 

51 - Ålborg 428 118.011 11.943 29.214 18.447 13.686 17.141 208.441 

23 - Odense 519 166.108 14.640 25.609 14.987 16.875 20.677 258.896 

42 - Århus 622 189.488 18.907 42.268 22.650 20.034 23.977 317.324 

1 - PD 

København 

2.483 964.366 85.028 110.778 116.828 95.554 88.267 1.460.822 

I I alt 

alt 

4.377 4.377 1.532.284 1.532.284 136.121 136.121 221.629 221.629 186.2 186.265 186.2 65 162.812 162.812 162.467 162.467 2.401.578 

2.401.578 

% - 63,8 63,8 5,7 5,7 9,2 9,2 7,8 7,8 6,8 6,8 6,8 6,8 100,0 

JKK/hko 

43

Justitsministeriet Justitsministeriet - Fremtidens Politi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?