Justitsministeriet Justitsministeriet - Fremtidens Politi

kpmg 

Justitsministeriet 


It It-konsekvensanalyse 

It konsekvensanalyse - Dansk Dansk Politi 

KPMG KPMG Advisory 

Advisory 

3. 3. december december 2004 

2004 

Endelig version

kpmg 

Indhold 

Indhold 


It-konsekvensanalyse - Dansk Politi 

3. december 2004 

1. 1. Indledning Indledning 

1 

2. 2. Sammenfatning Sammenfatning 

4 

3. 3. Teknisk Teknisk analyse analyse 

7 

3.1 Digital rapportering 7 

3.2 Mobil bødeblok og rapporteringsenhed 14 

3.3 Kommunikationssystemer 23 

3.4 Internetbaseret selvbetjening 29 

3.5 Landsdækkende integreret POLSAS-system 33 

3.6 Decentral økonomiforvaltning 36 

3.7 Øget decentral personaleadministration 44 

3.8 Digital dataudveksling med eksterne myndigheder 47 

4. 4. Effektanalyse Effektanalyse 

51 

4.1 Internetbaseret selvbetjening 52 

4.2 Mobil bødeblok og rapporteringsenhed 59 

4.3 Digital rapportering 64 

4.4 Opsummering 72 

5. 5. Implementeringskonsekvenser Implementeringskonsekvenser 

76 

5.1 Infrastrukturprojekter og analyserede projekter 77 

5.2 Andre it-projekter og teknologiperspektiver 80 

5.3 It-organisationen - leveranceapparatet 85 

A. A. Beregning Beregning Beregning af af potentialer potentialer potentialer 

88 

88

kpmg 

Baggrund 

Baggrund 

Formål 

Formål 

1. 1. Indledning 

Indledning 




KPMG Advisory (KPMG) har på vegne af Visionsudvalget vedrørende 

fremtidens politi tidligere gennemført opgaven med en kortlægning og efterfølgende 

analyse af Dansk Politi. 

I tillæg til disse aktiviteter har Visionsudvalget anmodet KPMG om at supplere 

de hidtil gennemførte aktiviteter med et antal yderligere delanalyser, 

heriblandt denne it-konsekvensanalyse. 

Analysens overordnede formål er at gennemgå centrale it-initiativer relateret 

til forandringstemaerne identificeret under kortlægningsfasen. Det gælder 

områder som styring/ledelse, struktur, ekstern og intern opgavedeling, teknologi 

m.v. 

Særligt fokus er rettet mod kredsstrukturen, hvor der gives mange argumenter 

for, at antallet af politikredse bør reduceres. På samme vis er styring og 

ansvarsplacering blevet centrale forandringstemaer. Endelig vurderes udviklingen 

af politiets it-redskaber afgørende for generelt at kunne udnytte 

organisationens ressourcer bedre. 

På den baggrund har KPMG og Analysestyregruppen i fællesskab udpeget 

et antal centrale it-relaterede initiativer. 

It-initiativerne er enten kritiske forudsætninger for at kunne gennemføre 

egentlige strukturændringer i politiet, eller de vil være vigtige elementer i en 

fremtidig optimering af politiets ressourcer. Desuden er de kendetegnet ved 

at omfatte en vis investeringsmæssig størrelse. 

Set i lyset af perspektiverne for en politireform er det besluttet at foretage en 

nærmere vurdering af mulighederne for at gennemføre: 

• En landsdækkende integration af POLSAS på tværs af nuværende kredse 

(eventuelt som en del af et nyt POLSAS) 

• En moderniseret kommunikationsinfrastruktur, der bl.a. er fleksibel i 

forhold til kredsgrænser. 

1

kpmg 

Det Det nuværende nuværende nuværende billede 

billede 

Figur 1.1 

Eksisterende sagsflow og 

systemunderstøttelse i politiet 

Analysens Analysens indhold 

indhold 




Dertil kommer perspektiverne ved at ændre styring og ansvarsfordeling 

mellem kredse og Rigspolitiet, hvilket forudsætter systemfleksibilitet i forhold 

til at kunne: 

• Decentralisere økonomisk ansvar til kredsene (Navision Stat) 

• Decentralisere en række personaleadministrationskompetencer og 

-opgaver (PAI). 

Endelig er der udvalgt tre områder, hvor en effektiv it-understøttelse vurderes 

at kunne medføre væsentlige kvantitative og kvalitative forbedringer: 

• Digital mobil rapportering (effektivisere dataopsamlingen ved kilden) 

• Mobil bødeblok og rapporteringsenhed (fremrykke og automatisere 

sagsbehandlingen) 

• Internetbaseret selvbetjening (lade kilden selv kvalitetssikre data samt 

effektivisere sagsindgangen). 

Som et særligt område er "digital dataudveksling med eksterne myndigheder" 

medtaget i analysen. Dels på grund af den forestående eDag2, hvor 

kravene til myndighedernes digitale dataudveksling med omgivelserne øges, 

dels set i lyset af det meget store informationsflow, der i dag foregår papirbaseret 

mellem politiet og retskredsene. 

Politiets nuværende sagsflow og værktøjer til understøttelse af arbejdsgangene 

er illustreret i den følgende figur. 

Systemunderstøttelse 

Sagsflow 

Noter ect. 

Indsamling af 

information 

(f.eks. g-sted) 

Registrering 

af data 

(back office) 

POLSAS 

Sagsbehandling, 

efterforskning 

Manuel 

overlevering 

Sagsafslutning 

(opkrævning, 

frafaldelse, 

retten ect.) 

De forskellige delfaser af sagsforløbet er præget af manuelle arbejdsprocedurer 

og manglende systemintegration. Indsamling og registrering af data 

foregår stort set uden digital understøttelse. 

I it-konsekvensanalysen indgår såvel kritiske forudsætninger for at gennemføre 

forandringer i politiet som ideer, der mere generelt kan optimere politiets 

virke. Formålet er at yde inspiration til prioriteringen af it-relaterede initiativer 

i fremtidens politi. 

2

kpmg 

Analysen omfatter to hovedelementer: 




• En teknisk analyse, hvor de enkelte it-initiativer vurderes med hensyn 

til, hvad de forudsætter af teknologiske anskaffelser. De enkelte teknologiske 

forudsætninger sammenholdes med it-statusanalysen (som omtalt 

nedenfor), og de økonomiske konsekvenser ved implementering og 

teknisk drift af initiativerne vurderes skønsmæssigt. 

• En effektanalyse, hvor de kvantitative og kvalitative perspektiver og potentialer 

belyses. Initiativer med berøringsflader til relativt mange brugere 

i politiet og/eller med direkte involvering af borgerne er omfattet af 

effektanalysen. De nuværende processer valideres, og fremtidige processer 

skitseres og vurderes med hensyn til tidsmæssige effekter på opgavevaretagelsen. 

Der foretages beregning af initiativernes anslåede effekter 

på nationalt plan. 

Afslutningsvis gives overordnede anbefalinger vedrørende en generel implementeringsstrategi 

i forhold til de omfattede initiativer. 

3

kpmg 

Otte Otte it it-projekter it projekter med et 

investeringsbehov investeringsbehov på på 

på 

3-400 400 mio.kr. 

mio.kr. 

Placering Placering af af 

af 

registreringsopgaven 



hos hos borgeren borgeren ved ved sel selv- sel v 

betjening betjeningsløsninger 

betjening betjening løsninger 

2. 2. Sammenfatning 

Sammenfatning 

Sammenfatning 




De kortlagte it-initiativer har indvirkning på ressourceanvendelsen forbundet 

med varetagelsen af en række af politiets arbejdsopgaver. Flere af itinitiativerne 

er af mere overordnet og strategisk karakter med flere indirekte 

og afledte effekter, hvilket vanskeliggør en analyse af de ressourcemæssige 

potentialer. 

For otte projekter er der foretaget en vurdering og beskrivelse af tekniske og 

økonomiske krav forbundet med deres gennemførelse. Projekterne forudsætter 

enkeltvist investeringer på mellem 4 mio.kr. og op til over 125 

mio.kr. Samlet repræsenterer den analyserede projektportefølje i størrelsesordenen 

3-400 mio. kr. 1 Hertil kommer investeringer i individuelt it-værktøj 

til medarbejderne i form af f.eks. mobile enheder og lignende samt interne 

udviklingsressourcer i politiets organisation. 

En række af projekterne forudsætter endvidere en generel opdatering af politiets 

digitale infrastruktur. Det gælder mailkommunikation, nyt it-integrationslag, 

sikkerhedsløsninger samt nyt sagsstyringssystem. Disse er ikke 

omfattet af ovenstående investeringsskøn. 

For tre projekter er der foretaget en egentlig analyse af de kvantitative og 

kvalitative effekter ved øget it-understøttelse af det samlede sagsflow. De 

tre projekter skønnes at repræsentere et investeringsbehov på 36-53 mio.kr., 

ekskl. investeringer i individuelt it-værktøj til de omfattede medarbejdere, 

jf. det ovenfor nævnte. 

Ved implementering af internetbaserede selvbetjeningsløsninger vil borgerne 

bl.a. kunne foretage anmeldelser, søge om tilladelser og anmode om tilsendelse 

af attester. Det medfører, at opgaven med registrering af grunddata 

overtages af borgeren. 

1 

Ekskl. politiets eventuelle andel i finansieringen af et landsdækkende digitalt radionet. 

4

kpmg 

Fremrykning Fremrykning af af sags- 

sags 

behandling handling ved ved brug brug af 

af 

mobil mobil bødeblok bødeblok og 

og 

ra rapporteringsenh 

ra porteringsenh 

porteringsenhed 

porteringsenh ed 

Digital Digital rapportering rapportering fra 

fra 

gerningssteder 

gerningssteder 

Kvantitativ Kvantitativ og og kvalitativ 

kvalitativ 

understøttelse understøttelse af af efte efter- efte r 

forskningen 

forskningen 




Den samlede potentielle ressourcegevinst for politiet er estimeret til 40-55 

årsværk pr. år, forudsat der er fuld integration af løsningen til sagsbehandlingssystemerne. 

Den effektmæssige størrelse afhænger af, hvilke typer 

anmeldelser og tilladelser der indarbejdes i løsningen, samt benyttelsesgraden 

af de internetbaserede løsninger. 

Kvalitativt forøges serviceniveauet for borgerne, der vil kunne foretage anmeldelser 

m.m. uafhængigt af tid og sted, og i nogle situationer vil man 

kunne få strakssagsbehandling samt automatisk modtage kvitteringer m.v. 

Den potentielle ressourcemæssige effekt vedrører modtagelse, registrering 

og visitering af anmeldelser og ansøgninger og vil således omfatte både politi- 

og kontormæssige personaleressourcer. 

Anvendelse af mobile bødeblokke og rapporteringsenheder hos betjentene 

på patruljering vil fremrykke sagsbehandlingen af simple former for lovovertrædelser, 

der i mange tilfælde vil kunne færdiggøres ved konfrontationen 

med lovovertræderen. Særligt vedrørende færdselssager, særlovssager 

og overtrædelse af politivedtægten vil løsningen være velegnet. 

Der vil potentielt kunne opnås årlige ressourcebesparelser på mellem 120 og 

150 årsværk, der kan frigøres til andre arbejdsopgaver, forudsat en teknisk 

velfungerende løsning. Den kvantitative effekt vedrører primært backoffice-funktionerne, 

da alle journalopgaver, betjentens sagsbehandling 

hjemme på stationen samt de fleste sekretariatsopgaver ved f.eks. færdselssager 

helt falder bort. Betjenten vil endvidere have et bedre informationsgrundlag 

ved selve konfrontationen, hvor der online gennem opslag kan 

kontrolleres baggrundsoplysninger i diverse registre. 

Rapportering fra gerningssteder er en hyppigt forekommende opgave for 

politiet, hvor dokumentationsarbejdet er en meget ressourcekrævende proces. 

Arbejdsopgaverne vil kunne effektiviseres væsentligt ved bedre itunderstøttelse 

i form af en digital rapportering, hvor beskrivelser m.v. optages 

som redigerbare lydfiler (suppleret af digitale fotos m.v.). 

Lydfilerne vil kunne fungere som generelt supplement til den skriftlige dokumentation, 

hvor hele eller dele af betjentenes dikterede rapportering kan 

konverteres fra "tale til tekst" efter behov. 

Den ressourcemæssige effekt af brug af digital rapportering afhænger af 

valg af teknologiniveau, da funktionaliteten i de eksisterende løsninger er 

under stadig udvikling. Det er derfor vanskeligt at estimere effekterne entydigt. 

Ses alene på rapporteringen vedrørende indbrudssager, kan der anskueliggøres 

et potentiale på omkring 100 årsværk, primært blandt de politiuddannede. 

Potentialet vil kunne forøges yderligere, såfremt automatisk konvertering 

af "tale til tekst" teknisk set udvikles til at kunne benyttes i en mere 

bred kontekst. 

Inden for andre sagsområder, hvor der typisk foretages gerningsstedsrapportering, 

vil der ud fra et meget konservativt skøn kunne realiseres omkring 25 

årsværk yderligere. Desuden vil den digitale rapportering kunne benyttes 

som generel efterforskningsstøtte, hvilket vil give yderligere såvel kvantita- 

5

kpmg 

Store Store muligheder muligheder og 

og 

udfordringer fordringer 

Opkvalificering Opkvalificering af 

af 

politiets politiets politiets it it-organisation 

it organisation 

påkrævet krævet 




tive som kvalitative effekter. F.eks. vil der kunne opnås væsentlige gevinster 

ved større detaljeringsgrad og fleksibilitet i forhold til tid og sted for udførelse 

af dokumentationsopgaver. 

Samlet set står politiet over for både store udfordringer og mange nye muligheder 

på it-fronten. Det gælder både den generelle udvikling på området 

og de krav, en politireform kan medføre. 

De forestående it-initiativer er kategoriseret og overordnet karakteriseret 

(tidshorisont, investeringer og benefit) i kapitel 5. Der er tale om infrastrukturrelaterede 

projekter, lovgivningsinitierede projekter, procesoptimerende 

projekter og projekter på ideniveau. 

Særligt er det værd at bemærke, at en succesfuld gennemførelse af de mange 

projekter, uanset omfanget af brug af underleverandører, vil kræve en 

opkvalificering af politiets it-organisation, som i sin nuværende form ikke er 

rustet til en sådan opgavevaretagelse. Konkret er der dels behov for en præcisering 

af funktioner og roller i organisationen, herunder mellem Dataafdelingen 

og den resterende organisation, dels skal organisationen tilføres de 

nødvendige tekniske og projektledelsesmæssige kompetencer. Kompetencebehovet 

er ikke nærmere beskrevet, da det ikke er omfattet af analysen. 

6

kpmg 

3. 3. Teknisk Teknisk analyse 

analyse 




Formålet med dette afsnit er at kortlægge systemmæssige forudsætninger 

for gennemførelse af en række udvalgte it-initiativer. For en række af initiativerne 

er der angivet anbefalinger til en implementeringsstrategi. 

I vurderingerne er følgende rapporter inddraget: 

• Rigspolitiets it-strategi 

• Gartners review af it-strategien. 

Derudover er vurderinger baseret på interview/drøftelser med: 

• Systemejere 

• Politiets it-organisation 

• Systembrugere. 

3.1 3.1 3.1 Digital Digital rapportering 

rapportering 

3.1.1 3.1.1 Formål Formål Formål og og baggrund 

baggrund 

Politiet udarbejder i stort omfang rapporter og forskellige former for skriftlig 

dokumentation. Rapporter kan f.eks. være dokumentation for: 

• Gerningsstedsundersøgelser og -beskrivelser 

• Forhør 

• Afhøringer 

• Kosteropgørelser 

• Log ved større indsatser (f.eks. demonstrationer eller fodboldkampe). 

I dag foregår disse skriftlige rapporteringer som regel på kontorarbejdspladsen, 

hvor skriftlig dokumentation udarbejdes på baggrund af papirnotater 

7

kpmg 

Talegenkendelse 





(og i få tilfælde ved analoge diktafonoptagelser). Ofte udarbejdes dokumentation 

direkte i de centrale systemer. I forbindelse med dokumentation 

af en sag i POLSAS guides brugeren gennem en række skærmbilleder. Processen 

igennem POLSAS sikrer automatisk validering af, at den nødvendige 

information er angivet. Samtidig får brugeren hjælp til udfyldelse af koder 

og standardbeskrivelser. 

I det følgende vurderes muligheden for at anvende digitale taleoptagelse enten 

lagret udelukkende som strukturerede lydfiler eller konverteret til tekst 

ved brug af talegenkendelsessystemer (TGK) eller manuel afskrivning i 

f.eks. skrivestuer. 

3.1.2 3.1.2 Perspektiver Perspektiver ved ved løsningen 

løsningen 

Teknisk Teknisk Teknisk Teknisk beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

Digital rapportering sker med udgangspunkt i digitale taleoptagelser. Ved 

brug af en digital diktafon optages tale for efterfølgende digital lagring. I 

forbindelse med optagelsen er der mulighed for at påføre lydfilen metadata i 

form af CPR-nummer, sagsnummer eller andet. Disse data kan anvendes til 

efterfølgende automatiseret strukturering af de digitale lydfiler. Det betyder 

i forhold til traditionel analog diktering, hvor der fysisk skal distribueres 

båndmedier, at lydfiler automatisk overføres til centrale servere enten som 

trådløs dataoverførsel, via telefon eller via fast netværksforbindelse. På de 

centrale servere kan der så foretages en automatiseret distribution, således at 

lydfilerne automatisk tilknyttes f.eks. et sagskompleks, eller de bestilles til 

skrivning i en skrivestue. 

Som et element i den digitale rapportering kan der benyttes automatiserede 

TGK-systemer til at konvertere lydfiler til tekst. 

I det følgende gennemgås den tekniske beskrivelse af SpeechMagic. 

SpeechMagic er et Philips-produkt, der i Danmark leveres af Philipspartneren 

Max Manus 2 . 

Max Manus har leveret et TGK-system til sygehussektoren, og de er undervejs 

med et system til advokatbranchen. Max Manus er dermed den eneste 

leverandør med en større professionel reference på dansk TGK. 

Et operationelt TGK-system forudsætter følgende hovedkomponenter: 

• Et baggrundslydbillede, der knytter sig til den enkelte fysiske lokation. 

I forbindelse med opstart af TGK i en ny lokation skal der udføres en 

såkaldt audio-wizard. Wizarden kortlægger baggrundsstøj, således at 

denne ikke registreres som tale. 

2 En række andre leverandører vil formentligt kunne levere et system til Danmark, 

herunder IBM, der uden for Danmark leverer produktet ViaVoice. 

8

kpmg 

Figur 3.1 

Teknisk koncept for 

system til talegenkendelse 

(TGK) 




• En generel kontekst (database) indeholdende ord og sætningsopbygninger 

for et givet fag/sprogområde. Konteksten anvendes til statistisk analyse 

af tale, således at sandsynlige ord og sætninger genkendes. 

• En personlig kontekst indeholdende brugerafhængige afvigelser til den 

generelle kontekst. 

• En dialektmotor til håndtering af genkendelse af dialektvariationer. 

Nedenstående er illustreret tekniske elementer og sammenhænge i en TGKløsning. 

Brug af TGK-systemer fungerer som følger: 

• Eventuelt optages et baggrundslydbillede (ved nye omgivelser). 

• Tale indtales, og det samlede lydbillede lagres digitalt. 

• En "oversættelsesmotor" oversætter lydbilledet til tekst. Såfremt talen 

er indtalt til en offline diktafon, vil lydbilledet først blive oversat, i forbindelse 

med at diktafonen forbindes til systemet. 

• Tekst kvalitetstjekkes og korrigeres om nødvendigt manuelt. 

9

kpmg 

Retternes 

Retternes 

skrif skriftlighedskrav 

skrif lighedskrav 




• Korrektionerne analyseres, således at den underliggende kontekst justeres. 

Såfremt der efter korrektion af teksten optræder ord, der er ukendte 

i konteksten, vil disse blive registreret i konteksten for efterbehandling. 

• Lydbillede for eventuelle nye ord indlægges manuelt i konteksten, således 

at konteksten udvides. 

Casebeskrivelse 




Digital rapportering anvendes i forskellige sammenhænge. I Danmark anvender 

en række hospitaler digital rapportering og TGK i forbindelse med 

udarbejdelse af lægejournaler. 

TGK-systemet, der anvendes på hospitalerne, er skræddersyet til at håndtere 

en medicinsk kontekst. Konteksten er etableret ved at analysere en lang 

række historiske lægejournaler, og den justeres løbende, i takt med at der 

opbygges erfaringer med praktisk brug. 

Lægerne har adgang til diktafoner, dels som mobile enheder, dels som fast 

installerede diktafoner. Når lægen skal diktere, identificerer han sig selv 

med et bruger-ID, således at systemet kan tage forbehold for den pågældende 

læges stemmeføring og dialekt. Systemet benytter ud over den generelle 

kontekst lægens personlige kontekst. 

Lydfilen for den indtalte journal lagres på en central server, hvorefter enten 

lægen selv eller en sekretær gennemgår tekstfilen for eventuelle korrektioner. 

Under gennemgangen af teksten har revieweren hele tiden adgang til 

den bagvedliggende lydfil. Afspilning af lydfilen kan f.eks. foretages ved at 

markere en blok i teksten. 

I det digitale format er en sekretærgennemgang af materialet uafhængig af 

den fysiske lokalitet. Et eksempel fra virkeligheden er, at indtalte journaler 

ved natteskifter umiddelbart efter bearbejdes af en lægesekretær bosat i Australien. 

Herved undgås betaling af nattillæg til sekretæropgaven. 

Når tekstfilen er korrigeret, frigives den til lagring på patientjournalen. 

Det er leverandørens vurdering, at den automatiske TGK på hospitalerne har 

en genkendelsesgrad på 90-100%. 

Anvendelse Anvendelse Anvendelse Anvendelse i i i i politiet politiet politiet politiet 

Politiet arbejder i dag i stort omfang med fysiske papirflow i sagsbehandlingen. 

Årsagen til dette er dels, at retterne i betydeligt omfang kræver skriftlig 

dokumentation ved retssager, dels at politiets sagsbehandlingssystemer 

ikke i betryggende grad kan håndtere systemattestationer såsom logninger 

baseret på brugerens adgangskode og brug af digital signatur. 

Retternes skriftlighedskrav har i noget omfang været en hindring for, at dokumentation 

alene kan lagres som lydfiler. Domstolsstyrelsen planlægger 

en række projekter med det formål at muliggøre gennemførelse af retssager 

10

kpmg 

"Akut hukommelsestab plager danske 

retssale. En række vidner med 

indvandrerbaggrund har tidligere til 

politirapporter fortalt om det passerede, 

men da forklaringerne skulle 

gentages i retssalen, var vidnerne 

blankpolerede spørgsmålstegn." 

(Berlingske 31. okt. 2004) 

Sådanne forhold vanskeliggør naturligvis 

politi og anklagemyndigheds 

arbejde og påvirker i værste fald sagens 

udfald. 

Lydoptagelser ville her kunne have 

bidraget til at belyse vidnernes troværdighed 

og eventuelt opfrisket 

deres hukommelse. 

Retssikkerheden kan også øges, såfremt 

politi og anklagemyndighed 

faktisk skulle mistolke vidneudsagn. 

Tilknytning Tilknytning af af lydfiler lydfiler i 

i 

POLSAS 

POLSAS 




baseret på digital information. Således forventer Domstolsstyrelsen, at retterne 

pr. 2007 er parat til at modtage al sagsmateriale digitalt. Domstolsstyrelsen 

forventer i den forbindelse at kunne modtage digitale lydfiler. Det 

forudsætter, at lydfilerne er strukturerede, således at de smidigt kan anvendes 

i forbindelse med retshandlinger. Retternes planer for anvendelse af digital 

kommunikation behandles senere i denne rapport. 

Med indførelsen af den digitale sagsbehandling i domstolene 2007 forventes 

det i en lang række tilfælde at være tilstrækkeligt at præsentere f.eks. afhøringer 

som lyd, uden at afhøringen på forhånd er oversat til tekst. Dette forudsætter 

dog, at lyden kan konverteres til skrift (ved brug af skrivestuer 

og/eller TGK-software) efter behov. 

Endelig vil man, såfremt det bliver let tilgængeligt at søge/bladre i lydoptagelser, 

oven i købet kunne opnå den fordel i forbindelse med retssager, at 

tvivl i relation til tolkningsfejl og misforståelser ved den skriftlige fremstilling 

vil kunne afklares umiddelbart ved at afspille lydfilen. I dag opstår der 

jævnligt situationer, hvor den anklagede giver udtryk for at være "misforstået" 

i den skriftlige fremstilling af hans forklaring. 

Indtil 2007 vil digitale lydoptagelser ikke kunne anvendes som en integreret 

del af sagsdokumentationen i et anklageskrift, idet domstolene først herefter 

forventes at kunne håndtere sager digitalt. Lydoptagelser vil dog kunne 

fungere som supplement til den skriftlige dokumentation, f.eks. i situationer, 

hvor en tiltalt i retten føler sig misfortolket i den skriftlige fremstilling. 

Som en mellemløsning kunne man forestille sig, at den digitale tale blev 

oversat til tekstkladde, hvorfra sagsbehandleren kan kopiere tekststykker til 

POLSAS. Herved kan rapportskrivningen effektiviseres ved at kopiere og 

indsætte tekstafsnit fra tekstkladden i POLSAS. Det er dog den umiddelbare 

vurdering, at en effektiv og bred anvendelse af TGK ikke er realistisk, før 

teknologien og ikke mindst konteksten har opnået et højere modenhedsniveau. 

Denne vurdering underbygges af erfaringerne fra hospitalsløsningerne. 

Her tilskrives den relativt gode genkendelsesgrad netop den snævre medicinske 

kontekst. 

Snitflader Snitflader Snitflader Snitflader til til til til eksisterende eksisterende eksisterende eksisterende løsninger løsninger løsninger løsninger 

Systemer til understøttelse af digital rapportering, herunder TGK, vil have 

grænseflader til en lang række af politiets systemer. Det væsentligste system 

i forbindelse med digital rapportering er politiets sagsbehandlingssystem 

POLSAS. 

For effektiv udnyttelse af digital rapportering skal det sikres, at resultatet af 

rapporteringen kan fødes til de relevante systemer uden manuelle processer. 

Således skal f.eks. en gerningsstedbeskrivelse, der er optaget med en digital 

diktafon, kunne tilknyttes sagen i POLSAS og/eller i de relevante registre 

som en lydfil. Kun i de tilfælde, hvor der er et egentligt skriftlighedsbehov 

som følge af lovkrav eller andet, bør lydfilen oversættes til tekst. Alternativt 

kan der udarbejdes korte skriftlige resumeer. Oversættelse af lydfilen 

kan foregå ved en af følgende processer eller i en kombination: 

11

kpmg 

• Brug af TKG-system 

• Brug af sekretær eller skrivestue 

• Brugerens (betjentens) oversættelse. 




I alle tre tilfælde kan der være behov for kvalitetssikring af den oversatte 

tekst. En sådan kvalitetssikring vil muligvis kunne indgå som en del af den 

gennemgang af sagen, den vagthavende allerede i dag foretager. 

Med den herover beskrevne proces vil tale kun blive oversat til tekst, når der 

er et egentligt behov. I de tilfælde, hvor talen oversættes til tekst, vil den 

være gemt i systemet sammen med den originale taleoptagelse. Derved er 

der altid mulighed for at aflytte den originale tale, såfremt der opstår tvivl 

om rigtigheden af oversættelsen. 

3.1.3 3.1.3 Implementering 

Implementering 

Systemmæssige Systemmæssige Systemmæssige Systemmæssige forudsætninger 

forudsætninger 



Brug af digital rapportering kan som anført herover give effektivitetsgevinst 

og øget datakvalitet. 

For at brugen af digital rapportering skal medføre en væsentlig effektivitetsgevinst, 

forudsættes dog en række forhold: 

• Politimedarbejdere, der benytter sig af digital rapportering, skal have 

mobile værktøjer til rådighed. Som minimum skal medarbejderen have 

rådighed over mobile diktafoner, men en smidig proces opnås først, når 

der er adgang til mobile arbejdsstationer med trådløs opkobling til politiets 

centrale systemer. 

• Nyt sagsstyringssystem: 

- Politiets sagsstyringssystemer skal kunne håndtere tilknytning af digitale 

lydfiler til en sag. Der kan ikke i dag knyttes filer til sagen i 

POLSAS, og da POLSAS er under udskiftning, vurderes det ikke 

hensigtsmæssigt at implementere sådan funktionalitet i det eksisterende 

system. 

- For effektiv brug af digital rapportering forudsættes fuld integration 

til sagsbehandling. 

• Afklaring vedrørende anvendeligheden af TGK i politiet: 

- For så vidt angår TGK-delen må det forventes, at konteksten, med 

den teknologi, der eksisterer i dag, skal være relativ snæver for at give 

en god genkendelsesgrad. F.eks. skal systemerne modnes yderligere, 

før der kan forventes en acceptabel genkendelsesgrad på en 

kontekst, der dækker dansk daglig tale. Det betyder for politiet, at 

anvendelsen på kort sigt bør være afgrænsede anvendelsesområder. 

Hvis konteksten er bred, vil genkendelsesgraden blive markant forringet, 

og resultatet risikerer at have karakter af et meget groft kladdeforslag, 

hvor væsentlige rettelser vil være påkrævede. 

12

kpmg 




- Tilsvarende er den eksisterende TGK-teknologi følsom for baggrundsstøj, 

hvilket sætter krav til, hvor optagelsen fysisk finder sted. 

Ud over ovenstående forudsætninger skal en række forhold underkastes en 

juridisk afklaring. Der drejer sig om: 

• Håndtering af lydfiler, således at der opnås sikkerhed for, at lydfiler ikke 

er manipulerede. 

• Forhold omkring attestation af vidneforklaringer i tilfælde, hvor vidneforklaringerne 

ikke konverteres til tekst. I dag har politiet i nogle tilfælde 

en fordel af, at borgeren har signeret for rigtigheden af en afhørings- 

eller forhørsrapport. 

Økonomi Økonomi Økonomi Økonomi 

Et projekt til politiet er af leverandøren estimeret til en samlet implementeringsomkostning 

på 10-20 mio.kr. Derudover kan der forventes en årlig 

omkostning på ca. 14-17% af de samlede projektomkostninger til den løbende 

vedligeholdelse af konteksten. Implementeringstiden estimeres af leverandøren 

til to til fire kalenderår. Ovenstående estimat er givet med baggrund 

i erfaringerne fra sygehusene og er naturligvis forbundet med stor 

usikkerhed i forhold til en eventuel anvendelse i politiet. Det er KPMG's 

vurdering, at kompleksiteten i forhold til at anvende TGK i politiet overstiger 

situationen på sygehusene. 

Ud over de rene projektomkostninger kræver implementeringen af digital 

rapportering rådighed over mobile enheder til taleoptagelser. Digital rapportering 

kan foretages på enheder, der spænder fra almindelige mobiltelefoner 

til avancerede dedikerede diktafoner. Valg af enhed bør koordineres 

med behov i relation til en mobil bødeblok og en enhed til radiokommunikation. 

Der må desuden påregnes et uddannelsesforløb for dem, der skal arbejde 

med den digitale rapportering. 

3.1.4 3.1.4 Sammenfatning 

Sammenfatning 

Sammenfatning 

Brug af digital rapportering er interessant for politiet til understøttelse af en 

lang række opgaver, hvor der i dag rapporteres tekstbaseret. Den digitale 

rapportering vil give betydelige effektivitetsgevinster i de situationer, hvor 

den digitale lyd ikke nødvendigvis skal oversættes til tekst. 

I de situationer, hvor den digitale tale skal oversættes til tekst, kan der i nogle 

tilfælde opnås en effektivitetsgevinst ved brug af TGK-systemer eller 

skrivestuer. 

Uanset om den digitale tale skal oversættes til tekst, opnår politiet en forbedret 

datakvalitet med brug af digital rapportering. I og med den originale 

tale fra eksempelvis et forhør bevares, kan tvivlsspørgsmål om f.eks. skriftlige 

fremstillinger afklares ved aflytning af talen. 

13

kpmg 

Trådløs Trådløs forbindelse 

forbindelse 

forbindelse 




Det vurderes ikke på kort sigt, at de eksisterende TGK-teknologier er modnet, 

således at de kan få en bred anvendelse i politiet. På kort sigt kan der 

dog være produktivitetsfordele ved at anvende TGK på udvalgte detailområder. 

På længere sigt må det forventes, at TGK-teknologien udvikles, således 

at den kan anvendes i en mere bred sammenhæng. 

3.2 3.2 3.2 Mobil Mobil bødeblok bødeblok og og rapporteringsenhed 

rapporteringsenhed 



baggrund 

I dag benytter politiet i sjældne tilfælde mobile løsninger til at understøtte 

politiarbejdet på gaden. Som eksempler herpå kan nævnes: 

• I forbindelse med politiets patruljering omkring Københavns Hovedbanegård 

og Istedgade er der blevet etableret en mobil løsning, hvorved 

ordenspolitiet på gaden har adgang til sagsdata for lokale registrerede 

lovovertrædere, hvorved der på stedet kan udstedes advarsler/bøder, 

forkyndelser og tidsmæssige aftaler om berammelse af retsmøder. Løsningen 

muliggør en mere komplet sagsbehandling samtidig med kontakten 

med en lovovertræder. Løsningen er ikke forbundet med de centrale 

systemer, men fungerer foreløbig offline. Sagerne skal således efterfølgende 

oprettes manuelt i POLSAS. 

• Fra de fleste patruljevogne er der adgang til de centrale systemer via 

Thor-dataterminaler. Terminalerne kommunikerer via politiets radionet 

og muliggør simple søgninger i de centrale registre samt tidsregistrering 

i POLTID. 

Politiet efterspørger i stigende omfang mobile værktøjer for dels at effektivisere 

sagsbehandling på gaden og for dels at opnå tidssvarende arbejdsredskaber. 

I det følgende vurderes etableringen af yderligere mobile værktøjer i politiet. 


løsningen 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

En mobil it-løsning er en it-løsning, der kan tilgås fra en mobil enhed. Enheden 

kan enten køre it-løsninger som stand-alone (uden trådløs forbindelse) 

eller med mobilforbindelse til centrale systemer og registre. Mobile itløsninger 

giver fleksibilitet i forhold til at understøtte udførelse af arbejdsopgaver 

væk fra kontorarbejdspladsen. 

Ofte vil det være relevant at forbinde den mobile enhed til centrale systemer 

ved hjælp af en trådløs forbindelse, således at enheden kan modtage data fra 

og/eller sende data til andre systemer. Nærmere designovervejelser omkring, 

hvor data og programmel placeres, og i hvilket omfang der benyttes 

mobile forbindelser, afhænger af behovet i den enkelte løsning. 

14

kpmg 

Figur 3.2 

Mobile trådløse enheder 

Fra mobile enheder vil man således kunne: 

• Afvikle applikationer, der er installeret direkte på enheden 




• Afvikle applikationer, der er tilgængelige på det centrale netværk 

• Afvikle applikationer, der er tilgængelige på internettet 

• Modtage information fra systemer på det centrale netværk 

• Sende informationer til det centrale netværk. 

Nedenstående er en række mobile enheder illustreret. 

Jacket 

Jacket 

CardPhone 

CardPhone 

GSM 

Bluetooth 

HSCSD 

GPRS 

Mobiltelefon 

Jacket 

Bluetooth 

Cradle 

Infrared 

Kabel 

Infrared 

(115 Kbit/s) 

GSM, HSCSD (43,2 Kbit/s downstream, 

14,4 Kbit/s upstream), GPRS 

PC 

GSM 

HSCSD 

Infrared 

Bluetooth 

Internet 

GSM 

HSCSD 

GPRS 

VPN 

Mobiltelefon 

LAN 

Server 

Udbuddet af mobile enheder udvikles hastigt både med hensyn til udvikling 

af helt nye enheder og med hensyn til forbedring af brugervenligheden på 

eksisterende enheder. 

Som eksempel på en mobil enhed kan nævnes mobiltelefonen. Mobiltelefoner 

var tidligere udstyret med et meget simpelt display og var derfor kun 

velegnet til præsentation af meget simple tekstbeskeder. I dag fås mobiltelefoner 

med PDA-lignende displays, således at der kan afvikles meget avancerede 

programmer. 

Valg af mobil enhed afhænger af behov i relation til: 

• Skærmstørrelse: Er der behov for at præsentere større overbliksbilleder? 

• Tastatur: Skal der udføres større skriveopgaver på enheden? 

15

kpmg 

Figur 3.3 

Eksempel på mobiltelefon med 

mulighed for at køre mobile itløsninger 




• Online-forbindelse: Skal enheden kunne fungere uden trådløs opkobling, 

eller er der kun behov for en klient, der kan tilgå centrale systemer 

mobilt? 

• Arbejdsmiljø: Fugt, rystelser, varme/kulde og lignende. 

• Tilbehør: Printer, scanner, betalingsenhed og lignende. 

Mobile enheder fås i dag i en række forskellige udformninger og størrelser. 

Herunder er angivet en række eksempler på mobile enheder: 

• En sensor er en meget simpel enhed, der f.eks. trådløst kan overføre statusoplysninger 

som f.eks., om en dør er lukket, en patruljevogn holder 

stille m.v. 

• Der er i dag indbyggede controllers i en række forskellige produkter 

som f.eks. trådløse keyboards og hovedtelefoner. 

• Mobiltelefon kan i dag køre meget avancerede programmer og fås udstyret 

med farveskærm, touch screen og internetbrowser. 

• En Personal Digital Assistant (PDA) er en lille computer, der kan køre 

Office-applikationer. Der tilbydes i dag en række avancerede programmer 

til afvikling på en PDA. 

• En pocket pc kan bedst beskrives som en lille laptop. Tastatur og 

skærm er mindre end en sædvanlig laptop, men der kan afvikles en lang 

række pc-applikationer herpå. 

• En bærbar computer giver i dag mobile muligheder for at køre alle 

almindelige Office- og forretningsprogrammer. 

16

kpmg 

Figur 3.4 

Eksempel på mobil enhed til 

radiokommunikation: Motorola 

MTM700 Tetra Mobile Radio 

Figur 3.5 

Eksempel på mobil enhed: 

Symbol Technology PDT 8037 




Den mobile enhed kan forbindes til en central computer via en trådløs opkobling 

til internettet eller direkte til det centrale netværk. Opkoblingen kan 

f.eks. etableres via en dial-up-forbindelse (GSM/2G), en fast forbindelse eller 

en bredbåndsforbindelse (UMTS/3G). Afhængigt af forbindelsestype 

skal enheden enten etablere en forbindelse, hver gang den har behov for at 

kommunikere, eller alternativt kan den permanent være online. Trådløs 

kommunikation gennemgås nærmere i afsnittet om kommunikationssystemer. 

I forbindelse med design af en mobil it-løsning skal der naturligvis gennemføres 

nogle overvejelser i relation til datamængder/båndbredde og sikkerhed. 

Med udbredelsen af det mobile bredbånd - UMTS/3G - er der stærkt 

forbedrede muligheder for overførsel af store datamængder som grafik og 

lignende 

Da mobile enheder medfører en nedsat fysisk sikkerhed, i det omfang de 

anvendes uden for politiets lokationer, bør der være betydeligt fokus på sikkerhedsforanstaltninger. 

Den trådløse kommunikation er ligeledes mere udsat for aflytninger end fysiske 

netværk. Det er derfor afgørende, at man inkluderer kryptering, autentifikation 

og andre sikkerhedsforanstaltninger i mobile løsninger. 

Medmindre der er særlige krav til tilgængelighed (systemet skal kunne fungere 

uden forbindelse til en central serverinstallation), eller der skal processes 

meget data på klienten, er det anbefalelsesværdigt at udvikle mobile løs- 

17

kpmg 

Figur 3.6 

Eksempel på registrering af 

informationer 




ninger med såkaldte tynde klienter. Dvs. at applikationen kører på en central 

server, og den mobile enhed udelukkende bruges til præsentation og 

eventuel indtastning/indtaling af data. 





Mobile enheder kan anvendes i utallige situationer, hvor der f.eks. opsamles 

informationer uden for virksomheden. 

Herunder er illustreret et eksempel, hvor en ejendomsadministration kan registrere 

informationer i forbindelse med måleraflæsninger eller lejlighedsfraflytninger 

direkte fra lejligheden. 

I det her illustrerede eksempel har en ejendomsadministrator mulighed for at 

registrere f.eks. lejlighedsfraflytninger og måleraflæsninger, mens han befinder 

sig i en lejlighed. 

Den illustrerede løsning er forbundet via en mobiltelefonforbindelse til en 

central server. Applikationerne kører på den centrale server, og det er kun 

simple data, der transporteres til og fra den mobile enhed. 

18

kpmg 

Figur 3.7 

Eksempel på registrering af 

informationer 

Test Test af af mobile mobile arbejd arbejds- arbejd s 

pladser 

pladser 




Fordelene for en ejendomsadministration ved at anvende mobile løsninger 

kan findes i: 

• Reduktion i omkostningerne, som følge af at dobbeltindtastninger undgås, 

og planlægning forenkles 

• Forbedret kvalitet, eftersom data opsamles og registreres på stedet 

• Reduceret gennemløbstid som følge af hurtig datadistribution 

• Stærkere image gennem en professionel kundehåndtering 

• Mere attraktiv arbejdsplads ved anvendelse af tidssvarende værktøjsanvendelse 

• Fleksibilitet, da dataregistreringen er uafhængig af netværksopkobling 

og fysisk lokation. 


It-strategien beskæftiger sig i noget omfang med mobil adgang til politiets 

systemer. It-strategien beskæftiger sig dog primært med mobil adgang til de 

eksisterende systemer, således at der etableres adgang til de sædvanlige 

sagsbehandlingssystemer via mobiltelefonforbindelse fra en bærbar computer. 

Denne type mobil adgang giver fysisk fleksibilitet, således at systemerne 

kan tilgås fra f.eks. patruljevogne, hjemmearbejdspladser og retslokaler. 

Dataafdelingen planlægger et mobilt testprojekt, hvor 350 bærbare pc'er 

fordeles til kredsene. Fra de bærbare enheder kan der etableres trådløs ad- 

19

kpmg 

Dedikerede Dedikerede mobile mobile 

mobile 

lø løsninger lø ninger ninger 




gang til politiets netværk, således at de centrale systemer kan tilgås som fra 

de stationære kontorarbejdspladser. 

For at opnå egentlige effektivitetsgevinster kan det dog være relevant at 

etablere specielle mobile løsninger, der er målrettet til specifikke arbejdsopgaver 

væk fra kontoret. De målrettede løsninger skal understøtte netop 

den arbejdsproces, løsningen er udviklet til. F.eks. kan en motorcykelbetjent 

vanskeligt transportere både bærbar computer og A4-printer på motorcyklen 

for at udskrive bøder. Til gengæld kunne en dedikeret løsning til en 

pocket pc give færdselsbetjenten et effektivt og overskueligt værktøj til at 

understøtte det daglige arbejde. 

Muligheder for brug af dedikerede mobile løsninger er blevet drøftet på et 

arbejdsmøde med repræsentanter fra politiet. Følgende egenskaber vurderes 

som væsentlige i relation til effektiv anvendelse af mobile it-løsninger: 

• Mobile løsninger skønnes af politiet mest velegnede i forbindelse med 

grundregistrering af sagsbehandlingsmæssigt enkle sager. 

• Det bør tilstræbes at ensarte den mobile grænseflade, således at brugerne 

intuitivt kan bruge forskellige systemer på en konsistent måde (grafisk 

design, layout og funktionalitet). 

• I forbindelse med print af bødetilkendegivelser eller -forlæg vil det være 

hensigtsmæssigt at kunne håndtere flere sprog, således at f.eks. tungvognssager 

i forbindelse med udlændinge kan kvitteres på deres modersmål. 

• Den mobile enhed bør tilpasses funktion og miljø. F.eks. betyder størrelsen 

og håndterbarheden meget for motorcykelbetjenten, mens en varevogn 

til brug for et § 77-eftersyn kan udstyres med en fuld kontorplads. 

• Mobile enheder, der bruges udenfor og/eller transporteres under hårde 

forhold (f.eks. motorcykeltasker, der i regnvejr udsættes for fugt samt 

varme fra udstødningen), skal afpasses i robusthed. 

• Mobilnetforbindelse er ikke afgørende for etableringen af den mobile 

bødeblok. Dog skal der foretages overvejelser i relation til dækningsgrad, 

båndbredde og stabilitet. 







Som nævnt tidligere eksisterer der allerede i begrænset omfang en række 

mobile løsninger til understøttelse af politiets arbejde. 

Det vurderes muligt at implementere yderligere og endog ganske avancerede 

mobile løsninger på politiets eksisterende it-arkitektur. Der, hvor integration 

til den eksisterende it-arkitektur er vanskelig gennemførlig, er i situationer, 

hvor der er behov for mobilt at kunne opdatere sagsbehandlingssystemet 

og de centrale systemer. F.eks. vil der ikke smidigt kunne etableres 

interfaces, der laver mere end helt banale opdateringer til POLSAS. 

20

kpmg 




I Rigspolitiets it-strategi er der opgjort en række projektforslag, der, såfremt 

de implementeres, i betydeligt omfang vil lette en efterfølgende implementering 

af mobile løsninger. Følgende initiativer vil lette implementeringen 

af mobile it-løsninger: 

• Nyt sagsbehandlingssystem baseret på en serviceorienteret arkitektur: I 

det omfang den mobile løsning skal kunne tilgå eksisterende sager 

og/eller opdatere information i sagsstyringssystemet, er det vanskeligt 

gennemførligt i det eksisterende POLSAS på grund af systemets uhensigtsmæssige 

struktur. Det betyder, at implementeringen af mobile løsninger 

på POLSAS ikke blot vil være omkostningstung, men også medføre 

en risiko i forhold til fejl og ustabilitet. 

• Integrationslag: Etableringen af et integrationslag implementerer en 

række generiske løsninger til at understøtte datakommunikation. Den 

mobile løsning skal således kun etableres med forbindelse frem til integrationslaget. 

Integrationslaget vil så håndtere kommunikationen til de 

bagvedliggende centrale systemer. 

• It-sikkerhedsløsninger: Politiets it-arkitektur er i dag i stort omfang baseret 

på, at de centrale systemer befinder sig på et lukket netværk. En 

generel it-sikkerhedsløsning vil håndtere de sikkerhedsmæssige aspekter 

forbundet med kommunikation mellem de centrale systemer og eksterne 

systemer. 

• Internetselvbetjening: I det omfang de mobile it løsninger kommunikerer 

via internettet, vil de i noget omfang kunne genbruge den it-arkitektur, 

der etableres til understøttelse af internetselvbetjeningsløsninger. 

Således vil der være en række synergier i forhold til allerede etablerede 

web- og applikationsservere til understøttelse af internetløsninger. 

• Nyt digitalt radionet: I det omfang de mobile løsninger har helt specielle 

behov for tilgængelighed og sikkerhed, kunne kommunikation via et 

digitalt radionet som f.eks. TETRA-net være relevant. For en række 

administrative it-løsninger som f.eks. den mobile bødeblok vil mobile 

forbindelser kunne etableres via GSM- eller 3G-nettet. Begge netværk 

tilbyder tilstrækkelig båndbredde til simple udvekslinger af administrative 

data. 

Såfremt politiet ønsker at udvikle mobile løsninger, inden ovenstående ønskede 

forudsætninger er opfyldt, vil det som nævnt tidligere være muligt, 

dog med et reduceret udbytte og en større indsats. 

En løsning kan være at implementere mobile løsninger uden direkte integration 

til de centrale systemer eller at etablere point-to-point-integrationer til 

de systemer, der vurderes at give den største værdi og effektivitetsgevinst. 

Under alle omstændigheder er det anbefalingen, at en mobil løsning laves 

meget modulært, så der forberedes for migrering til en generel forbedret itarkitektur. 

21

kpmg 

Endelig skal der foretages en række juridiske afklaringer: 




• Konsekvensen af digitaliseringen af sagsakterne er, at det parallelle papirflow 

i forbindelse med sagsbehandlingen i politiet kan udelades, i det 

omfang systemerne kan håndtere betryggende digitale signaturer. Behov 

og krav til elektroniske signaturer for henholdsvis politi og borger 

skal afklares. Domstolsstyrelsen oplyser, at der arbejdes på en digitalisering 

af sagsakterne, således at digital signatur og andre betryggende 

systemsignaturer kan stå alene. 

• Ligeledes skal der i forhold til de situationer, hvor der i dag kvitteres 

med underskrift på papir, eksempelvis i forbindelse med konfiskation 

og betaling på stedet, foretages en juridisk afklaring af eventuelle krav 

til kvitteringer. 

• Forhold i relation til persondataloven. 


Omkostningerne forbundet med udviklingen af en mobil it-løsning varierer 

meget afhængigt af behov i relation til funktionalitet, stabilitet og integration. 

En simpel mobil rapporteringsløsning vil kunne etableres fra omkring 1 

mio.kr., mens en mobil bødeblok med faciliteter til kortbetalinger og print 

vurderes at have en etableringsomkostning fra 10 mio.kr. 

De anførte omkostningsestimater er ekskl. mobile enheder og eventuel uddannelse. 

Estimaterne forudsætter, at de ovenfor nævnte initiativer er gennemført. 

Der er som tidligere nævnt planer om at gennemføre en test med mobil adgang 

fra bærbare computere til de eksisterende systemer. Testen indebærer 

adgang for 350 medarbejdere og har et budget på 20 mio.kr. inkl. drift for 

en toårsperiode. Igangsætning af projektet afventer forelæggelsen af et aktstykke 

vedrørende en udmøntning af en it-udviklingspulje på 195 mio.kr. 

for Folketingets Finansudvalg. 


Sammenfatning 

For effektivt at understøtte politiets arbejde med mobile it-værktøjer bør der 

på en række områder udvikles dedikerede mobile it-løsninger. 

Den væsentligste forudsætning for etableringen af effektive mobile itløsninger 

som f.eks. den mobile bødeblok er, at den grundlæggende itarkitektur 

for politiets administrative systemer bliver serviceorienteret. 

Konverteringen til en serviceorienteret arkitektur i politiet forudsætter gennemførelsen 

af en række betydende it-projekter såsom etablering af nyt 

sagsstyringssystem og integrationslag. 

22

kpmg 

Thor Thor-radio Thor radio 




De eksisterende mobiltelefonnet (GSM og 3G) vil langt hen ad vejen kunne 

anvendes for kommunikation mellem nye mobile it-løsninger og de centrale 

systemer. Kun i de tilfælde, hvor der er ekstraordinære krav til tilgængelighed 

og båndbredde, bør politiet afvente et eventuelt nyt digitalt radionet. 

3.3 3.3 3.3 Kommunikationssystemer 

Kommunikationssystemer 


baggrund 

Politiet betjener sig i dag i stor grad af trådløs kommunikation i forbindelse 

med koordinering af indsatsstyrker, patruljer og lignende. 

Som mobilt kommunikationssystem anvender politiet: 

• Thor-radioterminaler, der kommunikerer via politiets analoge Thorradionet. 

Thor-radionettet anvendes desuden til analog datakommunikation 

fra Thor-dataterminaler. 

• Mobiltelefoner, der benytter GSM-nettet. 

Thor-radionettet er som nævnt et dedikeret radionet, der udelukkende benyttes 

af politiet. Nettet er analogt og har fuld dækning i Danmark. 

Nettet er konfigureret som 54 kredsnet samt et selvstændigt radionet for 

hver region, med undtagelse af region Sydvestsjælland, der radiomæssigt er 

underlagt region København. Nettet omfatter 500 radiobasisstationer fordelt 

på 100 positioner. Til kommunikation på nettet råder politiet over 

2.200 mobile og 2.000 bærbare radioanlæg. 

Hvert net sender på en fast frekvens. Senderne er etableret med overlap, således 

at der er en høj grad af redundans og dermed høj grad af driftssikkerhed. 

Thor-radioerne dækker på en lang række områder til fulde politiets behov, 

men der er en række nuværende problemer og mangler: 

• Det underliggende system er ikke længere i produktion, hvorfor politiet 

ikke kan få reservedele og nye komponenter 

• Thor-nettet understøtter ikke kommunikation med øvrige beredskabsenheder 

• Thor-nettet understøtter ikke det stigende behov for mobil datakommunikation 

• Nettet mangler kapacitet i Københavnsområdet ved spidsbelastninger. 

Da nettet er analogt, vil en omlægning kræve en ny fysisk konfiguration af 

sendere og centraler. Den underliggende teknologi er leveret af Motorola, 

men er fra 2003 ikke længere i produktion. Det betyder, at politiet ikke er i 

stand til at skaffe reservedele og nye komponenter. 

23

kpmg 

Thor Thor-radio Thor radio 

Thor Thor-data Thor data 




I forbindelse med en kredssammenlægning vil der være behov for at rekonfigurere 

den fysiske konfiguration, således at de nye kredse kan kommunikere 

internt og eksternt. Denne rekonfiguration er ifølge Rigspolitiets administrationsafdeling 

ikke gennemførlig grundet manglende fysiske komponenter. 

Ud over problemer med manglende tilgang til reservedele og nye komponenter 

understøtter politiets Thor-radioer ikke kommunikation med f.eks. 

øvrige beredskabsenheder. I tilfælde, hvor der er behov for at kommunikere 

med øvrige beredskabsenheder, og/eller der er manglende kapacitet i Københavnsområdet, 

benytter politiet sig af lejet radioudstyr, således at specielle 

kommunikationskrav kan imødekommes. 

Endelig vil politiet imødese et stigende behov for mobil datakommunikation. 

For at tage hånd om de nævnte problemer og mangler skal der findes alternativer 

til det eksisterende radionet. Det vil give en lang række synergier, 

såfremt et nyt radionet deles mellem alle beredskabsenheder. 

For at understøtte denne proces nedsættes som led i udmøntningen af forsvarsforliget 

en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde et oplæg på finansiering 

og teknologi for et landsdækkende lukket netværk. I arbejdsgruppen 

deltager repræsentanter fra operationelle enheder under de fleste 

ministerier. 

Rigspolitiets administrationsafdeling forventer en to- til treårsimplementeringsperiode 

for udrulning af ny radioteknologi. 


løsningen 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

Thor-radioer bruges som hovedregel uden kryptering. Dette er specielt 

uhensigtsmæssigt i forbindelse med kommunikation af personfølsomme data. 

Ifølge Rigspolitiets administrationsafdeling er krypteret kommunikation 

fra Thor-radioer velfungerende. De operationelle enheder bruger i stort omfang 

radioerne ukrypterede, da de oplever, at den krypterede anvendelse 

medfører dårlig rækkevidde og forbindelseskvalitet. 

Radioer kan benyttes via en central terminal. Ved kommunikation over en 

central fungerer radioerne som semiduplex. 

Radioerne kan også kommunikere direkte simplex ved point-to-point (walkie-talkie). 

Thor-radioerne dækker begrænset indendørs. 

Thor-radionettet anvendes også til kommunikation fra en række dataterminaler. 

Thor-dataterminalerne anvendes primært til forespørgsler på data fra 

centrale servere. 

24

kpmg 

Fremtidig Fremtidig Fremtidig mobil 

mobil 

komm kommunikation 

komm komm nikation 

TETRA 




På grund af de akutte problemer med at opretholde radionettet grundet reservedelsmangel, 

og fordi der ønskes en kommunikationskanal, der åbner 

for kommunikation med de øvrige beredskabsenheder, overvejes en erstatning 

for Thor-radionettet. 

Politiet bruger i noget omfang mobiltelefoner til mobilkommunikation. Det 

er dog vurderingen, at mobiltelefonnettet på grund af nogle mangler i relation 

til bl.a. tilgængelighed og stabilitet ikke fuldstændigt kan erstatte et 

egentligt radionet til beredskabsformål. I krisesituationer er en høj tilgængelighed 

afgørende, således at vital kommunikation sikres. 

Endelig vil der med implementeringen af et digitalt radionet som f.eks. TE- 

TRA være en stor fleksibilitet i relation til oprettelse af såkaldte talk-groups 

internt i eller på tværs af beredskabsenheder. 

Herunder er angivet eksempler på netværk til mobil kommunikation: 

• GSM er i dag det mest udbredte netværk til mobiltelefoni. GSM omtales 

ofte som 2G (2. generations trådløst netværk). 

• GPRS er en teknologi, der er udviklet til at transportere data via mobiltelefonnettet. 

GPRS benytter GSM-nettet til datakommunikation. 

• TETRA (Terrestrial Trunked Radio) er en metode til trådløs kommunikation. 

TETRA understøtter hurtig opsætning af kommunikationsforbindelser, 

gruppekommunikation og kan også fungere i et ad hoc-netværk 

uden en central kommunikationsenhed. TETRA er en europæisk 

standard for digital kommunikation til beredskabsmæssige formål. 

• UMTS er første generation af det trådløse bredbånd. UMTS er i dag 

primært etableret omkring større byer, men videre udbredelse pågår løbende. 

UMTS omtales som 3G (3. generations trådløst netværk). 

IT- og Telestyrelsen har givet licens til Motorola til etableringen af et landsdækkende 

TETRA nød- og beredskabsnet. 

TETRA-nettet dækker p.t. i Københavnsområdet. HUR har netop implementeret 

kommunikation mellem chauffører og centraler via TETRA-nettet, 

og Parkering København er i færd med at gennemføre et forsøg med mobilkommunikation 

via TETRA-nettet fra deres parkeringsvagters mobileterminaler. 

TETRA-nettet giver som nævnt herover stor fleksibilitet i relation til ad hoc 

at etablere såkaldte talk-groups. Det betyder i praksis, at der i forbindelse 

med en krisesituation kan etableres en eller flere grupper, der netop dækker 

et bestemt geografisk område og de involverede beredskabsenheder. 

Kommunikationen med øvrige beredskabsenheder forudsætter, at disse enheder 

også råder over TETRA-teknologi. 

25

kpmg 

Other TETRA 

network 

Intranet / 

Internet 

Figur 3.8 

Eksempel på TETRA-net 




TETRA giver desuden fleksibilitet i relation til prioritering af båndbredde, 

så der f.eks. kan laves følgende prioritering: 

• Operationel tale 

• Operationelle data 

• Øvrige (HUR, Parkering København). 

Det betyder, at såfremt der i en krisesituation opstår massivt behov for operationel 

talekommunikation, vil båndbredden for de øvrige brugere begrænses 

på bekostning af båndbredden for den operationelle tale. 

For at opnå maksimal udbredelse til specielt det civile beredskab skal der 

foretages overvejelser i relation til finansiering. F.eks. er det ikke forventeligt, 

at alle lokale brandstationer kan motiveres til at foretage store investeringer 

i nyt kommunikationsudstyr. 

Herunder er der vist et diagram for anvendelsen af et TETRA-netværk. 

IP gateway, 

Firewall 

SwMI 

Network 

Management 

Line 

Dispatcher 

PABX, PSTN, 

ISDN 

I diagrammet er illustreret, hvordan TETRA-nettet anvendes til en række 

forskellige former for kommunikation: 

• Intern radiokommunikation 

• Intern datakommunikation 

• Kommunikation over internettet 

• Kommunikation med andre TETRA-net, f.eks. pannordisk eller paneuropæisk 

26

kpmg 

GPS 

GPS 

Mobile Mobile it it-løsninger 

it løsninger 

• Kommunikation til centralt it-netværk. 




I forbindelse med overvejelser i relation til fremtidig kommunikation inden 

for politiet bør anvendelse af positionering (GPS) inkluderes. 

Positionering af patruljebiler og personel vil medføre: 

• Et godt styreværktøj for vagthavende, der grafisk får overblik over patruljebilers 

placering. 

• Øget sikkerhed, da positioner er kendte. 

• Mulighed for mere effektiv kommunikation, i og med at vagthavende 

f.eks. direkte kan kontakte den patruljevogn, der er nærmest en forbrydelse. 

I dag kender vagthavende ikke patruljevognens placering, men er 

nødsaget til at lave et masseopkald. 

GPS-positioner kan kommunikeres via GSM eller et alternativt radionetværk 

til en central kommunikationsserver. 

Såfremt politiet inden implementeringen af et nyt digitalt radionet ønsker at 

implementere administrative mobile adgange til centrale eller decentrale systemer, 

er Thor-data ikke et reelt alternativ. 

Mobile administrative applikationer kan f.eks. implementeres med GSM- eller 

UMTS-nettet. 

Administrationsafdelingen vurderer mobiltelefonnet for ustabilt til kritisk 

operationel kommunikation. KPMG er enig i denne vurdering. 







Valg af fremtidige kommunikationssystemer er i høj grad en strategisk beslutning 

for politiet. Dels er effektive kommunikationsværktøjer afgørende 

for politiets evne til at udføre deres arbejde ikke mindst i krisesituationer, 

dels er der tale om betydelige etableringsomkostninger. 

I forhold til øget brug af mobiltelefoner er der ikke egentlige systemmæssige 

forudsætninger. Mobiltelefonnettet har i dag en god dækning og stabilitet 

og udvikles løbende i forhold til båndbredde og dækning. 

For at udnytte den mobile kommunikation fuldt ud skal der dog etableres 

udvidelser i it-understøttelsen i form af nye mobile it-løsninger og f.eks. udnyttelse 

af GPS-positionering. 

I forhold til anvendelse af et nyt radionet som f.eks. TETRA er det en forudsætning, 

at nettet er udviklet med en tilstrækkelig dækning inden for Danmark. 

For at få fuldt udbytte af et digitalt radionet er det desuden afgørende, 

at anvendelsen af nettet udbredes til de øvrige beredskabsenheder i Danmark 

og de omkringliggende lande. 

27

kpmg 

Finansiering Finansiering af af netværk 

netværk 

Erfaringer med TETRA TETRA 

TETRA 





I "Rapport om den tekniske radiokommunikation på beredskabsområdet, 

november 2002" 3 er omkostningerne for implementering af TETRA-net i 

politiet blevet opgjort til 121 mio.kr. i etableringsomkostninger og 62,5 

mio.kr. i årlige driftsomkostninger. Omkostningerne forudsætter, at der er 

etableret et landsdækkende TETRA-net. 

Der vil som nævnt herover blive nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål 

at lave en udredning vedrørende teknologiplatform og finansiering af et nyt 

digitalt beredskabsnet. Såfremt det nye digitale net ikke baseres på et eksisterende 

digitalt netværk som f.eks. ovennævnte TETRA-netværk, kan der 

forventes betydelige omkostninger til etableringen af selve netværket. Der 

er blevet oplyst forventede implementeringsomkostninger på mere end 1 

mia.kr. Hovedparten af omkostningerne vedrører etableringen af selve netværket. 

Da nettet forventeligt skal benyttes af flere beredskabsenheder, må 

det dog forventes, afhængig af finansieringsmodel, at politiet kun skal dække 

en del af disse implementeringsomkostninger. 

I forbindelse med udarbejdelsen af et beslutningsgrundlag vedrørende etablering 

af et nyt radionet kan de estimerede etableringsomkostninger eventuelt 

vurderes imod europæiske erfaringer med lignende etableringer. 

Eksempelvis er TETRA-net etableret eller undervejs hos flere af vore nordiske 

naboer. 

Finland traf for nogle år siden beslutning om at etablere et nationalt TE- 

TRA-net. Netværket er nu udrullet og de første positive erfaringer høstet. 

Det finske TETRA-net er etableret med statslig finansiering. 

Sverige har truffet beslutning om at etablere et landsdækkende TETRAnetværk 

for det samlede beredskab. 

I Norge har Justis- og Polisdepartementet indledt procedurerne mod etableringen 

af et landsdækkende TETRA-netværk. 

Endelig er der i Schengen-regi gennemført en Three-Country Pilot for at teste 

TETRA i forhold til politiarbejde på tværs af grænserne. 

3.3.4 3.3.4 3.3.4 Sammenfatning 

Sammenfatning 

Sammenfatning 

Politiet råder over et velfungerende radiokommunikationsnet Thor. Det væsentligste 

problem i relation til det eksisterende radionet er tilgangen til re- 

3 Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for 

Amtsrådsforeningen, Beredskabsstyrelsen, Beredskab Storkøbenhavn, Falck 

Danmark A/S (observatør), Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Frederiksberg 

Kommune, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Indenrigs- og Sundhedsministeriet 

(formand), Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, 

KL, Københavns Kommune, Rigspolitichefen samt IT- og Telestyrelsen. Rapporten 

vedrører etableringen af et nyt fælles radionet til beredskabsformål. 

28

kpmg 

Igangværende Igangværende udvikling 

udvikling 

hos hos Rigspolitiet 

Rigspolitiet 

Mere Mere omfattende 

omfattende 

løsninger løsninger hos hos andre 

andre 

aktører tører tører 




servedele, eftersom systemet ikke længere produceres hos Motorola. Et sekundært 

problem ligger deri, at kommunikationen er analog, hvorfor den ikke 

kan understøtte en række mobile it-løsninger. 

Som erstatning for det eksisterende net er TETRA en interessant teknologi. 

Ud over at teknologien opfylder politiets krav til et radionet til beredskabsarbejde, 

åbner det for nye fleksible muligheder i forhold til kommunikation 

med andre beredskabsenheder i Danmark og Europa. Omkostningerne ved 

implementering af TETRA er betydelige, hvorfor det i høj grad er en strategisk 

beslutning, hvorvidt man mener, at de kvalitative fordele svarer til implementeringsomkostningerne. 

For at få fuldt udbytte af TETRA-teknologien 

er det afgørende, at TETRA også implementeres som kommunikationsnet 

for de øvrige beredskabsenheder. 

Politiet har i forhold til krav om tilgængelighed og dækning brug for et 

kommunikationsnet, der som Thor og TETRA er dedikeret til beredskabskommunikation. 

I tillæg til et dedikeret radionet er der dog gode muligheder 

for at anvende mobiltelefonnet, dels til talekommunikation via mobiltelefoner, 

dels til mobile it-løsninger, der kommunikerer trådløst via mobiltelefonnettet. 

3.4 3.4 3.4 Internetbaseret Internetbaseret selvbetjening 

selvbetjening 


baggrund 

På nuværende tidspunkt er kun igangsat ganske få selvbetjeningsinitiativer 

på www.politi.dk under web-sektionen i Rigspolitiets administrationsafdeling. 

Derudover har Københavns Politi implementeret enkelte internetborgerservices 

på deres egen hjemmeside. 

I øjeblikket er et projekt vedrørende et mere brugervenligt system til politiets 

hjemmesider under udvikling. Strategien bag det ny politi.dk bygger på 

målsætningen om en højere grad af interaktion og åbenhed mellem politiet 

og borgerne. 

På politiets nye hjemmesideportal får borgerne fra første halvår af 2005 mulighed 

for at anmelde visse former for kriminalitet direkte via hjemmesiden. 

Borgeren kan desuden kommunikere direkte med landets politikredse via 

hjemmesiden "Tip til politiet". Der vil ikke blive integration til de bagvedliggende 

sagsbehandlingssystemer i denne fase. 

Endvidere tilbydes bl.a. godkendelse af bøder via www.politi.dk, abonnementsservices, 

opdaterede nyheder og indblik i kriminalitetsudviklingen i 

den enkelte politikreds samt en generel indholdsmæssig udbygning med udgangspunkt 

i ønsket om hurtigt at nå borgeren med aktuel og opdateret information." 

Hos en række andre myndigheder har man implementeret mere eller mindre 

omfattende selvbetjeningsløsninger, ligesom der findes talrige løsningseksempler 

inden for den private sektor. Eksempelvis tilbyder forsikringsselskaber 

typisk adgang til indberetning af skadesanmeldelser – med inte- 

29

kpmg 

Præsentationslag 

Præsentationslag 

Forretningslo 

Forretningslogik 

Forretningslo gik 




gration til bagvedliggende systemer - via internetbaserede selvbetjeningsløsninger. 

3.4.2 3.4.2 Perspe Perspektiver Perspe ktiver ved ved løsningen 

løsningen 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

Internetbaserede selvbetjeningsløsninger betyder, at borgerne via internettet 

kan indgive eksempelvis politianmeldelser eller diverse ansøgninger. 

En løsning vil bestå af et præsentationslag. Præsentationslaget definerer en 

indtastningsformular, som kunden kan tilgå via en internetbrowser. 

Borgeren vil f.eks. fra politi.dk have adgang til en indtastningsform, hvori 

anmeldelsen m.v. kan indtastes. Afhængig af anmeldelsestype vil der formentligt 

være behov for, at borgeren identificerer sig selv. Denne identifikation 

vil kunne foretages ved angivelse af navn og adresse, CPR-nummer 

eller lignende. Såfremt der er strengere krav til identifikation af kunden, 

kunne denne foretages med digital signatur. 

Præsentationslaget vil typisk benytte bagvedliggende forretningslogik, således 

at de indtastede informationer automatisk valideres efter nogle opstillede 

regler. Forretningslogikken kan desuden styre formularen dynamisk, således 

at borgeren bliver bedt om at udfylde forskellige informationer, afhængigt 

af om anmeldelsen vedrører eksempelvis et cykeltyveri eller et 

overfald. Politiet udfører for en række anmeldelsestyper en kvalitetskontrol 

efter modtagelsen af anmeldelsen. Hele eller dele af denne kvalitetskontrol 

vil kunne automatiseres i forbindelse med etableringen af internetbaserede 

selvbetjeningsløsninger. 

Når kunden afsender anmeldelse, skal den registreres i politiets systemer. 

Denne registrering kan i princippet udføres via fuldautomatisk integration, 

der opretter sagen i sagsbehandlingssystemet. Som en midlertidig løsning 

(første fase) kan man dog eventuelt vælge at distribuere registreringen til 

udprintning og efterfølgende manuel indtastning i den aktuelle politikreds. 

Borgerens oplevelse af internetservices er i princippet uafhængig af graden 

af den bagvedliggende automatisering. I forhold til borgerens serviceoplevelse 

er det dog god skik i forbindelse med internetkommunikation løbende 

at kommunikere en status til kunden. 





Anvendelsen af internetløsninger til selvbetjening har for alvor fundet udbredelse 

over de seneste tre til fem år. Løsninger ses både: 

• I den offentlige sektor i form af borgerselvbetjening - f.eks. har man i en 

årrække kunnet indgive sin selvangivelse direkte på toldskat.dk 

• I private virksomheder i form af øget kundeservice. 

30

kpmg 

Online Online anmeldelser anmeldelser anmeldelser hos 

hos 

Finsk Finsk Politi 

Politi 

Selvbetjening Selvbetjening i 

i 

forsi forsikringsbranchen 

forsi ringsbranchen 

Indtastning Indtastning af 

af 

inform information 

inform tion 




Politiet i Finland har udviklet en løsning til online indberetning af anmeldelser. 

Anmeldelsen tildeles pr. automatik et journalnummer og distribueres 

ud til den hjemmehørende kreds ud fra de af brugeren indtastede oplysninger. 

Der udsendes endvidere automatisk en kvittering til anmelderen med 

oplysning om modtagelse og det tildelte journalnummer. 

I første version af løsningen udprintes anmeldelsen på den lokale politistation, 

hvorefter den manuelt indtastes i sagsbehandlingssystemet. I version 2 

af løsningen vil alle de indberettede oplysninger automatisk blive overført 

til sagsbehandlingssystemet. Version 2 implementeres efter planen til brug 

pr. primo 2007. 

Indberetning af anmeldelser via internettet har været muligt siden marts 

2003, og inden for det første år modtog Finsk Politi 23.000 anmeldelser via 

selvbetjeningsløsningen. Der er således stor interesse blandt borgerne for 

benyttelse af selvbetjeningsløsninger. 

Som et andet eksempel kan nævnes forsikringsbranchen, hvor de store selskaber 

for fire til fem år siden begyndte at tilbyde indberetning af skadesanmeldelser 

direkte på internettet. De første løsninger var ikke integreret i 

forsikringssystemerne, men var udelukkende en virtuel indtastningsformular. 

Anmeldelserne blev efterfølgende printet og håndteret manuelt som en 

skriftlig anmeldelse. 

I starten var transaktionsmængderne meget begrænsede, og flere selskaber 

kørte derfor i en årrække uden integration mellem deres internetanmeldelser 

og skadesystemerne. Selskaberne overvågede nøje transaktionsmængderne, 

og først da de nåede et niveau, så de udgjorde en betydelig del af den samlede 

transaktionsmængde, etablerede man en automatisk integration til skadesystemerne. 

Resultatet heraf var, at de på et meget tidligt tidspunkt og for begrænsede 

midler kunne tilbyde internetservices til de kunder, der måtte efterspørge 

dette. Samtidig opbyggede selskaberne erfaringer med internetmediet i en 

årrække, inden de etablerede en mere solid løsning med back-end-integration. 

Fælles for de succesfulde internetselvbetjeningsløsninger gælder det, at 

kunderne oplever services som god kundeservice, mens virksomheder og 

myndigheder opnår en betydelig effektivitetsfordel i form af kortere administrative 

processer. 


Politiet kan på en lang række områder med fordel kommunikere med borgerne 

via internetservices. 

En gruppe af internetservices kan være services, hvor borgeren angiver informationer 

for videre sagsbehandling i politiet. Eksempler på denne type 

services kunne være: 

• Tilladelser/ansøgninger 

31

kpmg 

Selvbetjening 

Selvbetjening 

Formularer Formularer 

Formularer 

Temporære Temporære løsninger 

løsninger 

• Simplere anmeldelser 

• Anmodning om straffeattester 

• Tips til politiet. 




En anden gruppe af internetservices kunne være egentlige selvbetjeningsservices. 

Eksempler på selvbetjeningsservices kunne være: 

• Køreprøvebookning 

• Forespørgsler på hittegods. 

Den anden gruppe er teknisk mere komplicerede, fordi der er tale om tovejskommunikation, 

hvor it-løsningen skal kunne "svare" borgeren afhængig 

af forespørgslens indhold. 

I dag tilbydes der på politi.dk desuden en tredje form for services, hvilket er 

download af formularer. Fra politi.dk kan borgeren printe en række formularer. 

Det videre sagsforløb indebærer, at borgeren udfylder formularerne 

og efterfølgende fremsender den udfyldte formular til politiet eller medbringer 

formularen i forbindelse med fremmøde i en politiekspedition. 

3.4.3 3.4.3 3.4.3 Implementering 






Internetbaserede selvbetjeningsløsninger med integration til de bagvedliggende 

sagsstyringssystemer og registre forudsætter gennemførelse af en 

række projekter som beskrevet i it-strategien: 

• Nyt sagsbehandlingssystem baseret på en serviceorienteret arkitektur 

• Etableringen af et integrationslag 

• It-sikkerhedsløsninger. 

En temporær løsning kunne være at etablere en række services på internettet 

uden integration til de bagvedliggende systemer. Der er en række fordele 

ved som første skridt at implementere en sådan midlertidig løsning: 

• Politiet vil hurtigt med relativt lave omkostninger kunne efterkomme 

ønsket fra de borgere, der efterspørger internetservices 

• Politiet vil få en unik mulighed for at opsamle erfaringer med brug af 

internetmediet 

• Den tidskrævende og omkostningstunge integration etableres først, når 

der er dokumenteret et reelt behov 

• Politiet kan afvente etableringen af et integrationslag, hvorved integrationsarbejdet 

lettes. 

Politiet kan med den midlertidige løsning ikke forvente betydelige effektivitetsforbedringer 

i processerne, da de bagvedliggende arbejdsgange i det store 

hele vil være uændrede. 

32

kpmg 




Der skal uanset løsningsmodel foretages en række juridiske afklaringer: 

• Der udestår en række juridiske afklaringer omkring behovet for papirkvittering 

for henholdsvis politi og borger 

• Der udestår en juridisk afklaring vedrørende forhold i relation til persondataloven. 


I it-strategien estimeres implementering af en internetbaseret selvbetjeningsløsning 

til anmeldelser til 5-8 mio.kr. Estimatet forudsætter en forudgående 

implementering af en platform til internetselvbetjening, der er estimeret til 

11-15 mio.kr. Sidstnævnte estimat inkluderer etableringen af en state-ofthe-art 

sikkerhedsløsning. 

KPMG foreslår, i forhold til it strategiens estimat og løsningsbeskrivelse, at 

internetselvbetjeningsydelserne implementeres iterativt. Første implementering 

er etablering af en "intelligent" indtastningsformular på internet. Afsendelse 

af formularen vil resultere i en mail til en postkasse eller en printet 

anmeldelse. En sådan løsning kan etableres for 1-2 mio.kr., og den vil give 

vigtige input til den videre udvikling af løsningen. 


Sammenfatning 

Sammenfatning 

I tråd med Videnskabsministeriets retningslinjer vedrørende digital forvaltning 

bør politiet udvide sine internetservices betydeligt. Formålet med dette 

er dels at tilbyde borgerne tidssvarende kommunikationskanaler, men der vil 

også på længere sigt kunne opnås en betydelig effektivitetsgevinst. 

Internetservices med dyb integration til bagvedliggende systemer stiller en 

række krav til politiets it-arkitektur. Det anbefales derfor som første skridt 

at implementere nogle internetservices uden integration til sagsbehandlingssystemet. 

Herved kan der med relativt begrænsede omkostninger stilles internetservices 

til rådighed for borgeren. Samtidig giver det politiet lejlighed 

til at opbygge erfaringer med brug af internettet, således at de tilbudte services 

kan justeres. Herefter kan transaktionsmængderne monitoreres, og 

egentlig back-end-integration kan etableres, når disse er betydelige. 

De eksisterende internetløsninger er ejet af web-sektionen under Administrationsafdelingen. 

Det anbefales, at fremtidig udvikling koordineres således, 

at der foretages en koordinering i forhold til politiets overordnede itstrategi. 

3.5 3.5 Landsdækkende Landsdækkende Landsdækkende integreret integreret integreret POLSAS POLSAS-system 

POLSAS system 


baggrund 

Politiets sagsstyringssystem er i dag kredsopdelt, således at der eksisterer en 

fysisk database for hver kreds. 

33

kpmg 

Fysisk Fysisk adskilte 

adskilte 

datab databaser datab ser 

Pendleradgang 

Pendleradgang 




I relation til en eventuel politireform, hvor antallet af kredse reduceres, vil 

der være behov for et landsdækkende integreret POLSAS. 

3.5.2 3.5.2 Perspektiver Perspektiver ved ved løsningen løsningen 

løsningen 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

Det eksisterende POLSAS er en specialudviklet løsning baseret på Oracle 

Forms. 

Et landsdækkende integreret POLSAS kan etableres på følgende måder: 

• Fastholdelse af 54 fysiske databaser, således at eventuelle nye og større 

kredse i en overgangsperiode vil arbejde på flere databaser 

• En modifikation af det eksisterende system 

• Ved etableringen af et nyt sagsstyringssystem. 

Et nyt sagsstyringssystem er under planlægning, men et implementeringsprojekt 

er endnu ikke igangsat. Der pågår p.t. et projekt til 35 mio.kr., der 

primært har til formål at levetidsforlænge det eksisterende sagsstyringssystems 

Oracle-platform. 

Et nyt sagsstyringssystem forventes tidligst idriftsat i løbet af 2007. 


Politiet baserer i dag sin sagsbehandling på sagsstyringssystemet POLSAS. 

Systemet er baseret på en forældet arkitektur. Samtidig er systemet på en 

række områder ustruktureret på grund af mange års "knopskydninger". 

Konsekvensen af dette er uforholdsmæssigt høje vedligeholdelses- og 

driftsomkostninger, samtidig med at en række funktionelle ønsker ikke er 

mulige at implementere. 

POLSAS er baseret på 54 fysisk adskilte databaser, en pr. kreds. Databasernes 

fysiske adskillelse betyder, at søgninger og sagsbehandling ikke kan 

foregå på tværs af kredsene. Derudover giver systemets fysiske struktur en 

række problemer i det daglige arbejde. 

I politiet er der bred enighed om, at den funktionalitet, der er til rådighed i 

POLSAS, er veludviklet og på nær de strukturmæssige og vedligeholdelsesmæssige 

udfordringer understøtter politiets arbejde på en fornuftig måde. 

Der eksisterer i dag pendleradgange, således at brugerne i perioder kan oprettes 

i andre kredse end hjemkredsen. For eksempelvis færdselsbetjente 

under Færdselsafdelingen, der opererer i flere kredse, betyder det, at deres 

pendleradgange udløber hver måned/år, hvorefter de skal bestille en ny oprettelse. 

Pendleradgangen muliggør adgang til andre kredse, men den giver 

ikke mulighed for sagsarbejde på tværs af kredsene. 

34

kpmg 

Tilpasning Tilpasning af 

af 

eksistere eksisterende eksistere eksistere de POLSAS 

Nyt Nyt sagsstyringssystem 

sagsstyringssystem 

Analyse Analyse af af af FESD 

FESD 










Det vurderes, at implementeringen af et nyt sagsbehandlingssystem ikke har 

direkte systemmæssige forudsætninger i forhold til de eksisterende systemer. 

I forbindelse med overgangen fra det eksisterende sagsstyringssystem, 

POLSAS, vil det dog være en fordel, at der er implementeret et integrationslag. 

Gennemførelse af projekterne internetselvbetjening, mobil bødeblok, digital 

rapportering og dataudveksling med domstolene stiller krav til systemunderstøttelsen 

og it-arkitekturen i et nyt sagsstyringssystem. Der skal derfor tages 

hensyn hertil i forbindelse med design og implementering af et nyt sagsstyringssystem. 


Der er som nævnt ovenfor to alternativer til etableringen af et landsdækkende 

integreret sagsstyringssystem. 

Såfremt politiet inden da ønsker at etablere et landsdækkende integreret 

sagsstyringssystem ved en modifikation af det eksisterende, skal der iværksættes 

et opdateringsprojekt på POLSAS. Det er blevet oplyst, at konverteringen 

af de 54 decentrale fysiske POLSAS-databaser til en central fysisk 

database med 54 logiske enheder er estimeret til 3,5-5 mio.kr. Etableringen 

af en central fysisk database vil lette en efterfølgende implementering af 

muligheder for tværkredssøgninger, der er estimeret til over 10 mio.kr. 

Ovennævnte estimater er givet af POLSAS-leverandøren CSC. 

På grund af den manglende struktur i det eksisterende POLSAS vurderes det 

som særdeles risikofyldt at modificere denne samtidig med samling af de 54 

fysiske databaser til en. Endvidere er der stor usikkerhed forbundet med 

mulighederne for at etablere tværkredssøgning. 

Politiets nye sagsbehandlingssystem vil blive etableret med en central og 

landsdækkende database. Etableringen af et nyt sagsstyringssystem er i itstrategien 

estimeret til 140-190 mio.kr. I Gartners review af it-strategien 

anføres et estimat på 95 mio.kr. med udgangspunkt i, at et nyt sagsbehandlingssystem 

udvikles på baggrund af et standard FESD-sagsstyringssystem. 

Der pågår p.t. en analyse med deltagelse af Rigspolitiets dataafdeling med 

det formål at afdække, om et nyt sagsstyringssystem kan baseres på et 

FESD-system. Det vurderes som kritisk, at der snarest igangsættes et projekt 

til etablering af et nyt sagsstyringssystem. Ud over at vedligeholdelsen 

af POLSAS er meget omkostningstung og tidskrævende (der er senest i 

2004 afholdt opgraderingsarbejder til 35 mio.kr.), er POLSAS en hindring 

for implementering af en række nye og tidssvarende it-løsninger. Såfremt 

der inden for nær fremtid iværksættes implementering af et sagsstyrings- 

35

kpmg 

Forældet Forældet arkitektur 

arkitektur 

Nyt Nyt sagsstyringssystem 

sagsstyringssystem 

Begræns Begræns videreudvikling 

videreudvikling 

på på POLSAS 

POLSAS 




system, forventes idriftsættelse tidligst inden udgangen af 2007. En mulig 

idriftsættelse inden udgangen af 2007 forudsætter, at det besluttes at basere 

et nyt sagsstyringssystem på et standard FESD-system. 


Sammenfatning 

Sammenfatning 

Politiet råder i dag over sagsstyringssystemet POLSAS, der funktionelt er 

veludviklet. På grund af en forældet grundarkitektur og mange års ustrukturerede 

tilpasninger er systemet i dag meget vanskeligt at vedligeholde. 

Konsekvensen af dette er store vedligeholdelsesomkostninger, og i flere tilfælde 

er sagsstyringssystemet en direkte hindring for udviklingen af nye 

tidssvarende it-løsninger. 

Det eksisterende POLSAS er segmenteret i 54 fysiske databaser og understøtter 

ikke arbejde på tværs af kredsene. 

Der pågår en række planlægningsaktiviteter i forhold til implementeringen 

af et nyt sagsstyringssystem. Herunder er der igangsat en analyse for at afdække 

muligheden for at basere et nyt sagsstyringssystem på et standard 

FESD-system. 

I lyset af ovenstående er det KPMG's anbefaling, at igangsætningen af etableringen 

af et nyt sagsstyringssystem fremskyndes. KPMG er enig i, at systemet 

så vidt muligt bør og forventes at kunne baseres på et standard 

FESD-system. 

Indtil idriftsætningen af et nyt sagsstyringssystem bør udviklingsarbejdet på 

det eksisterende sagsstyringssystem minimeres. Derfor bør der heller ikke, 

medmindre det er absolut nødvendigt af hensyn til tidsmæssige konflikter, 

udvikles tværkredsfunktionalitet på det eksisterende POLSAS. 

3.6 3.6 3.6 Decentral Decentral økonomi økonomiforvaltning 

økonomi 

forvaltning 


baggrund 

I forbindelse med en eventuel strukturreform og forandring af økonomistyringsprocesserne 

i politiet er det centralt at vurdere perspektiverne og 

eventuelle konsekvenser for politiets anvendelse af Navision Stat. 

Hvilke it-konsekvenserne kan der således imødeses ved at gennemføre en 

øget decentralisering af økonomisk ansvar og dispositionsret til politikredsene, 

en fastholdelse af den centrale kontrol og samtidig en udvikling af de 

centrale servicefunktioner (shared service-principper)? 

På økonomistyringsområdet vurderes tre processer centrale i forhold til 

økonomistyringen decentralt i kredsene: 

• Budgettering 

• Indkøbsanmodninger og fakturagodkendelse 

36

kpmg 

• Rapportering. 




Det er vurderet, at eksisterende decentrale ansvarsområder som: 

• Bødeinddrivelse 

• Pas-/kørekortudstedelse 

ikke er relevante at medtage i denne konsekvensanalyse. Dels er det usikkert, 

hvorvidt politiet skal have ansvar for disse opgaver fremover, dels er 

der tale om opgaver, der i dag varetages integreret i de eksisterende fagsystemer. 

På sigt vil det alternativt være i et nyt sagsbehandlingssystem, 

opgaverne skal integreres (med integration til Navision). 

3.6.2 3.6.2 Perspektiver Perspektiver for for decentralisering decentralisering af af økonomiansvar 

økonomiansvar 

Med de tilgængelige økonomisystemer kan placering af ansvar og opgaver i 

relation til økonomifunktionerne placeres meget fleksibelt. 

I det følgende er beskrevet en enkel model for, hvorledes den eksisterende 

Navision Stat-løsning kan suppleres med teknisk funktionalitet, der tillader 

en delegering af økonomiansvaret i organisationen. 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

Supplerende teknisk funktionalitet vil i den aktuelle situation kunne omfatte 

tre hovedfunktioner: 

• Indkøbsfakturaopsamling og konvertering til digitalt format 

• Workflow-system (brugerflade og logik) 

• Integrationsplatform, herunder integration til DOIPEI og/eller Gatetrade. 

Kombineret kan disse tre funktioner sætte politiet i stand til at decentralisere 

økonomiske procedurer uden en kompliceret implementering af Navision 

Stat decentralt i organisationen. 

De relaterede processer afføder ikke direkte posteringer i Navision Stat, 

hvorfor det ikke er nødvendigt at implementere Navision Stat ud i de enkelte 

politikredse. 

Workflow-systemet vil håndtere brugernes interaktion med systemet. Det er 

her, budgetter kan indtastes/simuleres, rapporter publiceres og godkendelser 

foretages. De tre processer vil have en række trin, der hver især vil være 

understøttet af workflow-systemet. Samtidig vil systemet styre fremdriften 

gennem de enkelte trin. 

En løsning via Rigspolitiets intranet muliggør decentral dataopsamling og 

datavisning og samtidig central integration til Navision Stat. Intranettet 

37

kpmg 

Figur 3.9 

Skitsering af mulig 

opsætning 




fungerer udelukkende som tilgangspunkt for personalet og formidler af data 

4 . Logik, brugerstyring og datavisning håndteres af workflow-systemet. 

Nedenfor er skitseret en mulig opsætning i forhold til de tre områder. 

I forbindelse med budgettering og rapportering er der behov for integration 

til Navision Stat, mens indkøbsproceduren bør integreres til både Navision 

Stat og e-handelsportalen. Den digitale indkøbsløsning integreres gennem 

workflow-systemet til Navision Stats indkøbsmodul. 





Workflow-systemer kombineret med fakturadigitalisering benyttes bredt 

både i Danmark og internationalt. En lang række leverandører kan fremvise 

referencer, f.eks. Captaris Template, Handysoft, Tensegrity Software, Lotus 

Domino, Yantra m.fl. Workflow-systemet integreres til Navision Stat via 

integrationsportalen. Dette sker baseret på standarddataudvekslingsprotokoller, 

der igen benyttes bredt i Danmark og internationalt. 

4 

Dette bevirker, at man undgår installation og vedligehold af klienter hos brugerne. 

38

kpmg 

3.6.3 3.6.3 Definition Definition af af behov 

behov 





I den eksisterende procedure benyttes den decentrale variant for økonomisk 

styring ikke, og der er ikke lavet egentlige beskrivelser af forretningsgangen 

for en eventuel decentralisering. 

Nedenfor er derfor skitseret forslag til nogle overordnede procedurer for 

Rigspolitiets håndtering af et decentralt økonomiansvar. 

Budgettering 

Det forudsættes, at budgetteringen i de enkelte kredse skal være en antalsbudgettering, 

der trækker på centralt beregnede priser og afskrivningsmodeller. 

De områder, der kan udlægges, kan illustreres ved følgende hovedområder: 

• Bygninger/anlæg: 

- Politistationer 

- Skoler 

- Træningsfaciliteter. 

• Personale: 

- Politiuddannede 

- Jurister 

- Administrativt personale. 

• Politimæssigt udstyr: 

- Uniformer 

- Biler 

- Våben/veste 

- Radioudstyr. 

• Kontorudstyr: 

- Arbejdspladser 

- Pc'er. 

Ovenstående er ikke en fuldstændig liste, men skal illustrere hovedområder 

for en decentral budgettering og opfølgning. 

Budgetmodulet skal have en indtastningsfunktionalitet baseret på en række 

tilgængelige varer, ydelser eller personaletyper. Der skal samtidig være indlagt 

rammer fra den overordnede styring, som kredsene skal holde sig inden 

for. 

39

kpmg 




Det skal være muligt at simulere og konsekvensberegne på baggrund af indtastede 

mængder gange centralt opstillede kostpriser. 

Der skal være en godkendelsesprocedure, der ophøjer et budget gennem et 

vilkårligt antal faser, f.eks. fra sketch over udkast til forslag og endelig til 

godkendt budget. 

Disponering og indkøbs-/fakturagodkendelse 

Bestilling af varer og tjenesteydelser sker via oprettelse af en indkøbsanmodning. 

Disse genereres via selektion af de ønskede varer eller tjenesteydelser 

på en indkøbsportal. Integrationen vil automatisk generere en indkøbsrekvisition 

i Navision Stats indkøbsmodul og en ordreafgivelse baseret 

på bestillerens brugeridentitet og leverandøren samt varenummer. 

Ved modtagelse af enten e-faktura eller papirfaktura, der konverteres til digital 

form, skal en faktura kobles til indkøbsrekvisitionen. Fakturaen ankomstregistreres 

i Navision Stat. Et konteringsforslag og digital repræsentation 

af faktura fremsendes via workflow-systemet til godkendelse hos oprindelig 

bestiller. Hvis alt er korrekt, godkendes faktura til betaling, ellers 

gennemløbes en korrektions- eller afvisningsprocedure. Den godkendte 

faktura markeres i Navision Stat, og betalingsproceduren gennemløbes som 

normalt. 

Eventuel omkontering skal foregå på basis af lister med valide valgmuligheder. 

Rapportering 

Rapporteringsgenerator kan foretages direkte i Navision Stat eller i spejlede 

data via rapporteringsværktøj. 

Det er nødvendigt at vælge, i hvilken udstrækning der skal være adgang til 

udtræk og specifikation af rapporter og/eller centralt publicerede standardrapporter. 

Det vigtige er, at rapportering kan foretages på samme niveau som budgettering 

og postering. 


Data til brug for budgettering og rapportering er tilgængelige i Navision 

Stat, mens data til brug for indkøbsfakturagodkendelse er tilgængelig via 

papirfaktura eller via elektronisk overførsel fra leverandør. 

Navision Stat 

Integrationen til Navision Stat kan foretages enten via batchoverførsel eller 

online. De nærmere integrationsbehov skal fastlægges i forbindelse med en 

detaljeret procedureproces. Dette vil typisk foregå i en forundersøgelse. I 

40

kpmg 




princippet adskiller løsningen sig ikke fra den nuværende situation, hvor der 

dagligt overføres akkumulerede økonomidata fra kredsenes lokale regnskabssystemer 

til Navision. 

Indkøbsfaktura 

Til brug for godkendelse af indkøbsfaktura er det ofte nødvendigt at have en 

kopi af fakturaen samt en række muligheder for udfyldelse af manglende 

oplysninger til brug for godkendelse. Dette forudsætter normalt en automatiseret 

og elektronisk baseret registrering af fakturaer. 

Indkøbsfakturagodkendelsen kan efterfølgende forløbe elektronisk og med 

genbrug af data, der flyder gennem processen uden genindtastninger. Dette 

indeholder to principielle udfordringer: 

• Digitalisering af selve fakturaen 

• Overførsel af data til Navision Stat. 

Løsningsmodeller 

Digitalisering af fakturaer kan løses med en række forskellige modeller: 

• Konvertering af fakturaer hos Rigspolitiet: 

- OCR-scanning af papirfakturaer. 

• Konvertering af fakturaer hos leverandører: 

- Filoverførsel via e-mail 

- Indtastning på fakturaskabelon på et website. 

• Indirekte overførsel mellem systemer: 

- Portalløsning med datakonvertering 

- E-faktura. 

• Direkte overførsel mellem systemer: 

- EDI-overførsel 

- Egenudviklet overførsel. 

En forundersøgelse kan være relevant for at vælge, hvilke(n) model(ler) automatiseringen 

og digitaliseringen skal baseres på. 

3.6.4 3.6.4 Analyse Analyse af af omkostninger 

omkostninger 

Driftskrav Driftskrav Driftskrav Driftskrav 

Det forventes, at løsningerne vil kunne indgå i de almindelige driftsrutiner. 

Der kan blive tale om kompetenceudvidelse for en række driftsmedarbejdere. 

Der må forventes en omkostning i forbindelse med support og opgraderingsabonnementer, 

afhængigt af hvilke løsninger der vælges. 

41

kpmg 

Investeringsbehov 







Politiet har p.t. Navision Stat og et intranet. Det er derfor nødvendigt at anskaffe 

og implementere: 

• Indkøbsfakturaløsning 

• Integrationsløsning 

• Forretningsgangsfunktionalitetsløsning til intranet. 

Omkostningsestimater baseret på så foreløbige beskrivelser er behæftet med 

betydelig usikkerhed. Der tages derfor alle mulige forbehold for nedenstående. 

Vi har dog bestræbt os på at give rimeligt realistiske skøn baseret på 

erfaringer med lignende projekter. Forundersøgelse og projekt til at fastlægge 

arbejdsgange er det ikke muligt at estimere p.t. Estimaterne omhandler 

udelukkende den rene implementering af systemerne og anskaffelsesomkostninger: 

• Workflow-system ca. 1 mio.kr. 

• Indkøbsportal og digitalisering ca. 2-4 mio.kr 

• Integrationselementer til fælles integrationslag ca. 1 mio.kr. 

En væsentlig forudsætning er, at der etableres et fælles integrationslag. 

Hvis dette udelades, skal der integreres en-til-en, og det vil være væsentligt 

mere omkostningstungt. 

Ovenstående estimat medregner ikke omkostninger til etablering af forretningsgange, 

beregningsregler m.m. Dette projekt vil afhænge meget af, i 

hvilket omfang politiet selv gennemfører dette, og i hvilket omfang der hentes 

hjælp udefra. Hvis der hentes hjælp udefra til en stor del af projektets 

gennemførelse, vil omkostningerne kunne sammenlignes med de ovenfor 

nævnte anskaffelses- og udviklingsomkostninger. 

Der er ikke estimeret for årlig support og opgraderinger samt eventuelt 

hardwarebehov. 

3.6.5 3.6.5 Nødvendige Nødvendige Nødvendige initiativer 

initiativer 

Rigspolitiet skal initiere en trinvis gennemførelse af decentralisering af 

regnskabsprocesser: 

1. Planlægning og specifikation af nye forretningsgange: 

a. Detailspecifikationer af forretningsgange for decentral økonomistyring 

b. Detailplanlægning af implementeringsprojekt 

c. Bemyndigelser i godkendelsesflow 

d. Rapporteringsdesign, niveau og frekvens 

42

kpmg 

e. Udarbejdelse af kravspecifikationer. 

2. Forundersøgelse af systembehov: 

a. Hvilke softwareprodukter passer bedst til kravene? 

b. Hvad er bedst selv at udvikle? 

3. Valg af teknisk detailløsning: 

a. Produktvalg 

b. Leverandørvalg 

c. Omfang af egenudvikling 

d. Platform 

e. Integrationsprotokol. 




4. Implementering af ny forretningsgang i den valgte tekniske løsning: 

a. Opsætning af beregningslogik for budgetter 

b. Specifikation af rapportering 

c. Udvælgelse af indkøbsportalvarer 

d. Brugeropsætning 

e. Teknisk integration 

f. Eventuel uddannelse. 

5. Etablering af driftsrutiner: 

a. Almindelige it-driftsrutiner (backup, restore, indekser, brugerstyring 

m.m.) 

b. Vedligehold af beregninger 

c. Vedligehold af indkøbskataloger 

d. Publicering af rapporter 

e. Vedligehold af rapporter 

f. Vedligehold af forretningsgange 

g. Vedligehold af godkendelsesbemyndigelser. 

43

kpmg 

POLPAI 

POLPAI 

Standard Standard HR HR-system HR HR system 

3.7 3.7 3.7 Øget Øget Øget decentral decentral personaleadministration 

personaleadministration 

3.7.1 3.7.1 Formå Formål Formå l og baggrund 




Politiet administrerer i dag personalemæssige forhold centralt i Rigspolitiets 

personaleafdeling. Med baggrund i en eventuel øget decentralisering af personaledisponering 

i fremtiden vurderes i dette afsnit de it-mæssige konsekvenser 

herved. 

Politiets eksisterende personaleadministrationssystem (PAI) anvendes kun 

af Personaleafdelingen. Til de funktioner, der i dag håndteres decentralt, 

benytter kredsene følgende systemer: 

• POLPLAN: 93 selvstændige installationer, der bl.a. anvendes til udarbejdelse 

af vagtplaner, men som også indeholder personaleinformationer 

såsom kørekortoplysninger. 

• POLSAS: Til registrering af eksempelvis disciplinærsager og oprettelse 

af personalemapper for de medarbejdere, som kredsen selv ansætter. 

• En lang række småsystemer. 

I dag medfører den manglende systemunderstøttelse decentralt, f.eks. i forbindelse 

med ansættelsesforløb, betydelige brevvekslinger mellem Personaleafdelingen 

og den berørte kreds. Derudover er der ikke i det eksisterende 

personaleadministrationssystem et overblik over registrerede data på medarbejdere 

i politiet. 

Der er igangsat et projekt til implementering af et nyt personaleadministrationssystem 

(POLPAI). POLPAI er igangsat april 2004 og er p.t. i en planlægningsfase, 

der forventes afsluttet ultimo 2004. 


løsningen 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

Der er ikke truffet beslutning om den specifikke tekniske platform for POL- 

PAI. Projektet sendes i begrænset udbud primo 2005, og politiet ønsker, at 

leverandørerne skal have frie hænder i forhold til valg af platform. 

POLPAI ønskes udviklet baseret på et standard Human Resource-system, og 

politiet ønsker som udgangspunkt et system, der udelukkende er baseret på 

standardfunktionalitet. Efter projektets første fase vil det blive vurderet, om 

der er behov for væsentlige systemtilpasninger. Personaleafdelingen forventer 

at kunne benytte standardfunktionalitet alene. 

Systemet skal kunne håndtere integration til en række interne og eksterne 

systemer. Det er endnu uafklaret, i hvilket omfang POLPAI kan erstatte en 

række systemer med specialfunktionalitet. 

Eksternt skal systemet integreres med Statens Lønsystem (SLS). 

44

kpmg 

Ansætt Ansættelser 

Ansætt elser 

Figur 3.10 

Funktionsdiagram for POLPAI 

Faseopdelt Faseopdelt leveranc leverance- leveranc e 

plan plan 

plan 





POLPAI forventes at blive leveret i tre faser. Første fase leverer den eksisterende 

PAI-funktionalitet samt en række nye funktionaliteter. 

Det er politiets ønske, at POLPAI bliver et væsentligt mere komplet og tidssvarende 

system end PAI. En række arbejdsgange, der i dag slet ikke eller 

dårligt er systemunderstøttet, bliver leveret i projektets fase 1. 

Et eksempel på et område, der i dag er dårligt systemunderstøttet, er personaleansættelser. 

I dag bliver en række ansættelsesforløb meget langstrakte 

på grund af betydelig manuel koordinering mellem kredsene og Personaleafdelingen. 

Resultatet heraf er ud over et unødvendigt stort ressourceforbrug, 

at såvel politikreds som den person, der ansøger, kan få en dårlig serviceoplevelse. 

Herunder ses et funktionsdiagram udarbejdet af Personaleafdelingen for politiets 

nye personalesystem POLPAI. 

POLPAI forventes leveret i tre faser. Fase 1 indeholder: 

• Rekruttering 

• Stamdata og historik 

• Personaleadministration 

• Rapportering 

• Systemadministration 

• Kursusadministration. 

Fase 1 forventes at blive idriftsat i Personaleafdelingen medio 2006 og i 

kredsene ultimo 2006. 

45

kpmg 

Integration 

Integration 

Fase 2 indeholder: 

• Kompetenceudvikling 

• Karriereplan 

• Udviklingssamtaler 

• P-journal. 

Fase 3 indeholder: 

• Uniformsystem 




• Eksisterende POLPLAN-funktioner (tjenestetidsplanlægning og afvikling). 

Det er endnu uafklaret, om POLPAI vil erstatte POLPLAN og Uniformsystemet. 

Såfremt systemet ikke kan erstattes af POLPAI, vil systemerne blive 

integreret med POLPAI. Særlig central er her tjenestetidsplanlægningen 

(POLPLAN), som i fremtidens beredskab kan forudses at blive et omdrejningspunkt 

for en centraliseret vagtplanlægnings- og disponeringsenhed (jf. 

KPMGs analyse af fremtidens beredskab). 

Projektejerskabet ligger i Personaleafdelingen. Dataafdelingen bidrager 

med teknisk kompetence og planlægning af den efterfølgende drift. 

3.7.3 3.7.3 3.7.3 Implementering 






Planlægningsfasen lægger op til et system med stor fleksibilitet, væsentlige 

funktionalitetsområder og et system, der er åbent for integration og styring 

af brugerniveauer (herunder decentral anvendelse). I forbindelse med gennemførelsen 

af det begrænsede udbud og efterfølgende aftaleindgåelse med 

en leverandør skal der træffes valg om et specifikt standardsystem. Det betyder, 

at fleksibiliteten begrænses inden for rammerne af det valgte system. 

I forbindelse med valg af platform og igangsættelse af et projekt med henblik 

på udarbejdelsen af en kravspecifikation er det vigtigt eksplicit at specificere, 

hvilke arbejdsgange der skal kunne håndteres henholdsvis decentralt 

og centralt. Ligeledes er det vigtigt at specificere grænseflader til interne og 

eksterne systemer. 

I relation til integration med interne og eksterne systemer vil der kunne opnås 

betydelige synergier, såfremt der er implementeret et integrationslag i 

politiets systemarkitektur. Et integrationslag vil kunne sikre, at POLPAI 

kun har grænsesnit til integrationslaget. Integrationslaget vil håndtere integration 

til interne og eksterne systemer. 

46

kpmg 





POLPAI her et budget på 50 mio.kr. Heraf forventes fase 1 at have en omkostning 

på 35-40 mio.kr. 

Sammenholdes med it-strategien, angiver denne et estimat på 25-38 mio.kr., 

mens Gartner-reviewet af it-strategien angiver et estimat på 45-50 mio.kr. 

Begrundelsen for, at Gartner estimerer projektet dyrere end it-strategien, er 

netop, at Gartner modsat it-strategien anbefaler, at politiets nye sagsbehandlingssystem 

baseres på et standard Human Resource-system. 


Sammenfatning 

Sammenfatning 

Det er umiddelbart vurderingen, at planerne for POLPAI opfylder et fremtidigt 

behov for decentral personaleadministration. Derudover er det vurderingen, 

at POLPAI på mange måder sikrer politiet en væsentlig forbedret 

systemunderstøttelse i forhold til varetagelse af personaleadministrative opgaver. 

Det er dog vigtigt at holde fokus på de decentrale arbejdsgange i forbindelse 

med den konkrete aftaleindgåelse, således at fremtidige anvendelser holdes 

åbne. 

Politiet er en personaletung virksomhed, hvorfor et personaleadministrativt 

system har stor betydning for politiets daglige drift. Systemet har endvidere 

en række grænsesnit til interne og eksterne systemer. Det er derfor KPMG's 

anbefaling, at valget og implementeringen af it-platform for POLPAI koordineres 

med politiets overordnede it-strategi. 

3.8 3.8 3.8 Digital Digital dataudveksling dataudveksling med med med eksterne eksterne myndigheder 

myndigheder 

3.8.1 3.8.1 Formål Formål Formål og og baggrun baggrund baggrun 

Nærværende afsnit fokuserer på digital dataudveksling mellem politiet og 

domstolene. Etableringen af en it-infrastruktur, der muliggør dataudveksling 

med domstolene, vil dog også kunne fungere som platform for dataudveksling 

med andre eksterne parter. 

Der overføres i dag i betydeligt omfang sagsakter i papirform mellem politiet 

(anklagemyndigheden) og domstolene. I nogle tilfælde leverer politiet 

disketter eller cd-rom (anklageskrift og dokumentation) i tillæg til sagsakterne 

i papirform. 

Politiet leverer sagsakterne i adskillige eksemplarer til retterne for efterfølgende 

distribution til sagens parter (dommeren, sagen, forsvaret, anklagede…). 

47

kpmg 

Afskaffelse Afskaffelse af af skriftli skriftlig- skriftli skriftli g 

hedskravet 

hedskravet 

XML 

Sagsakter Sagsakter til til retterne 

retterne 




I den verserende Tvind-sag præsenteres sagens akter forsøgsvis på pcskærme 

fra en central server. I andre tilfælde indlæses anklageskrift fra diskette 

til behandling på retternes DSI-baserede systemer. 

Loven foreskriver i dag, at anklageskrifter skal afleveres skriftligt. Domstolsstyrelsen 

er i gang med et planlægningsarbejde vedrørende digital 

kommunikation. Planlægningsarbejdet er bl.a. udmøntet i redegørelsen 

"Digital Kommunikation med Domstolene". 

Domstolene forventer fra 2007 at åbne for digital kommunikation med domstolene. 

De lovgivningsmæssige forhold er ifølge Domstolsstyrelsen afklarede, 

men der kræves en opdatering af retternes it-infrastruktur. Fra 2007 

kan der forventes en overgangsperiode, hvor sagsakter kan modtages elektronisk, 

men hvor de efterfølgende printes for brug i retterne, indtil retterne 

har etableret den nødvendige infrastruktur. For at operationalisere arbejdet 

med digital dokumentation i retterne kræves det, at der indføres en række 

teknologiske hjælpemidler. 


løsningen 


beskrivelse 

beskrivelse 

beskrivelse 

For effektivt at kunne udveksle elektroniske informationer mellem to eller 

flere parter skal der etableres et fælles referencegrundlag og fælles standarder 

for informationen. Referencegrundlaget skal sikre klarhed i relation til 

grænsesnittet mellem parterne, således at den dokumentation, der skal udveksles, 

er entydigt defineret. 

Det er anbefalelsesværdigt at udveksle information i en række XML-formater. 

Videnskabsministeriet faciliterer, i form af XML-komiteen og vedligeholdelsen 

af Infostrukturbasen, etableringen af fællesoffentlige XMLstandarder 

for udveksling af elektroniske dokumenter. 

Udvekslingen af informationer bør så vidt muligt automatiseres. En automatiseret 

dataoverførsel betyder ud over øget effektivitet, at fejl minimeres. 

Anvendelseeee Anvendels Anvendels Anvendels i i i i politiet politiet politiet politiet 

Politiet bør i samarbejde med relevante eksterne parter fastlægge XMLspecifikationer 

for de dokumenttyper, der ønskes udvekslet. En række informationer 

ligger i dag i MS Word-dokumenter eller lignende, men det åbner 

for en mere effektiv anvendelse af de udvekslede data, såfremt indholdet 

struktureres i XML-dokumenter. 

For at understøtte automatisk udveksling af elektronisk data skal politiet 

etablere en it-infrastruktur, der eksternt stiller de relevante dataservices til 

rådighed for f.eks. domstolene. Den nødvendige it-infrastruktur inkluderer 

dels aftalte grænsesnit mod eksterne parter, dels en intern it-infrastruktur, 

der muliggør, at de underliggende systemer rent faktisk er i stand til at levere 

strukturerede informationer. 

48

kpmg 

Afskaffelse Afskaffelse af af skriftli skriftlig- skriftli g 

hedskravet 

hedskravet 

Opdatering Opdatering af af domme 

domme 




Udvekslingen af digital information er tæt knyttet til implementeringen af et 

nyt sagsstyringssystem og etableringen af et integrationslag. Domstolsstyrelsen 

står ligeledes foran implementering af et nyt sagsstyringssystem. Der 

bør i den forbindelse undersøges muligheder for synergier som følge af implementeringen 

af kompatible FESD-systemer. Såfremt politiet og Domstolsstyrelsen 

råder over kompatible systemer, vil det forventeligt lette opsætningen 

af elektroniske interfaces. 

Som nævnt tidligere eksisterer der i dag et lovgivningsbestemt skriftlighedskrav, 

der kræver, at sagsakter fra politiet skal leveres på papir i flere 

eksemplarer. Afskaffelsen af skriftlighedskravet kobles sammen med, at 

retterne systemmæssigt er i stand til at modtage digitale data. Der vil således 

ikke være mulighed for automatiseret at udveksle digital information 

med retterne, før deres it-infrastruktur er klar i 2007. 

Efter afsluttet domshandling modtager politiet dommen på papir fra domstolene. 

Politiet opdaterer dommen i kriminalregistret. I nogle tilfælde skal 

dommen berigtiges, og såfremt der er fejl, sendes den retur til domstolene. I 

forbindelse med etableringen af en digital udveksling af sagsakter bør der 

også etableres en automatiseret digital modtagelse af domme. Det bør i den 

forbindelse overvejes, om der kan etableres en løsning, hvor retterne opdaterer 

kriminalregistret i umiddelbar forlængelse af domsafsigelsen. 


Sagsakter holdes i dag i POLSAS og en række tilhørende registre. Disse systemer 

skal kunne kommunikere strukturerede data til/fra et integrationssystem. 

Tilsvarende gælder for domstolenes sagsstyringssystem. Domstolene 

forventer, at deres systemer vil understøtte elektronisk dataudveksling i 

2007. 







Overførsel af data digitalt til domstolene forudsætter, at infrastrukturen til 

understøttelse af dette er til stede både hos politiet og retterne. I praksis 

kræver dette: 

• Aftale omkring formater og systemer, der kan håndtere betryggende signatur. 

• At politiets indfører et nyt sagsstyringssystem og arbejdsgange baseret 

på digitale informationer, da: 

- Det eksisterende POLSAS forudsætter et parallelt papirflow, hvorfor 

en række attestationer fra vidner, anklagede og politiet kun forefindes 

i papirform. 

- Det eksisterende POLSAS ikke smidigt kan eksportere elektroniske 

sagsmapper som strukturerede data. 

49

kpmg 

Effektiviseret Effektiviseret Effektiviseret arbejd arbejds- arbejd s 

gang, gang, også også internt internt i 

i 

pol politiet pol tiet 




• Etableringen af et integrationslag med en serviceorienteret arkitektur. 

Integrationslaget håndterer forhold omkring digital kommunikation til 

og fra politiets centrale systemer. 

• En juridisk afklaring i relation til digitale attestationer og anvendelse af 

digitale medier i det hele taget. En del af disse forhold er adresseret i 

Domstolsstyrelsens redegørelse "Digital Kommunikation med Domstolene". 

• Enighed om dataudvekslingsformater og protokoller. Videnskabsministeriets 

XML-komite bør have en rolle i arbejdet med de standardiserede 

interfaces. 


Etableringen af den nødvendige it-infrastruktur til digital dataudveksling 

med eksterne myndigheder bør indgå i følgende projekter, der er estimeret i 

it-strategien: 

• Nyt sagsstyringssystem estimeret til 140-190 mio.kr. (Gartner estimerer 

etableringen af et nyt sagsstyringssystem baseret på et standard FESDsystem 

til 95 mio.kr.) 

• Integrationslag estimeret til 15-24 mio.kr. 

• It-sikkerhedsløsning estimeret til 4-5 mio.kr. 

3.8.4 3.8.4 3.8.4 Sam Sammenfatning 

Sam menfatning 

Sagsbehandlingen i politiet er i dag meget papirtung, bl.a. fordi sagsbehandlingen 

i POLSAS følges af en parallel papirstrøm. Sagens papirer arkiveres 

fysisk. 

Den papirbaserede sagsbehandling er ifølge politiet primært en følge af retternes 

skriftlighedskrav. Det betyder, at Domstolsstyrelsens afskaffelse af 

skriftlighedskravet ikke blot muliggør digital dataudveksling med retterne, 

men også åbner op for en betydelig effektivisering af politiets sagsbehandling. 

Retterne forventer fra 2007 at kunne modtage sagsakter som digitale data. 

En forudsætning for, at den digitale kommunikation kan realiseres, er, at der 

etableres tidssvarende sagsstyringssystemer og it-infrastruktur til ekstern 

kommunikation både hos politiet og domstolene. Udveksling af digitale data 

i XML-formater forudsætter på ingen måde ensartede bagvedliggende systemer, 

men der bør alligevel afsøges mulige synergier ved, at politiet og 

retterne etablerer sagsstyringssystemer på kompatible FESD-systemer. 

50

kpmg 

Detailanalyse Detailanalyse med med fokus 

fokus 

på på kvantitative kvantitative og 

og 

kval kvalitative kval tative effekter effekter 

Fokus Fokus på på brugerne 

brugerne 

Den Den anvendte anvendte anvendte an analys an analys 

alyse- alys e 

metode 

metode 

4. 4. Effektanalyse 

Effektanalyse 




I det foregående kapitel er de otte udvalgte initiativer gennemgået med henblik 

på en vurdering af de tekniske forudsætninger og muligheder for en given 

løsning. 

I det følgende detailanalyseres initiativerne "internetbaseret selvbetjening", 

"mobil bødeblok og rapporteringsenhed" samt "digital rapportering" via en 

uddybende effektanalyse, der belyser de kvantitative og kvalitative perspektiver 

og potentialer ved den i kapitel 4 skitserede løsning. 

Da de øvrige initiativer omhandler et ret begrænset antal brugere i politiet 

og/eller er af mere grundlæggende it-arkitekturmæssig karakter (f.eks. 

kommunikationssystemer), er de ikke omfattet af den uddybende effektanalyse. 

Effektanalysen tager udgangspunkt i brugernes forventninger og krav til 

indførelsen af digital understøttelse på de berørte arbejdsområder. 

Metodemæssigt er der afholdt arbejdsmøder med en række udvalgte brugerrepræsentanter 

fra politikredsene og Rigspolitiets afdelinger. Deltagerne er 

dels udvalgt af politimestrene, dels blandt den personkreds, KPMG havde 

kontakt med i kortlægningsfasen. På møderne er de nuværende arbejdsprocesser 

blevet dokumenteret med hensyn til procesflow og typisk tidsanvendelse. 

Herefter er der udarbejdet overordnede konceptbeskrivelser af fremtidige 

løsninger for hver af de tre omhandlede initiativer, inkl. afgrænsning af anvendelsesområder, 

tekniske forudsætninger for benyttelse af den digitale 

løsning samt skøn for den forventede tidsanvendelse. Beskrivelserne er udarbejdet 

på grundlag af de erfaringer, KPMG har gjort sig via kortlægnings- 

og analysefasen i det oprindelige projekt vedrørende "Analyse af Dansk Politi", 

kombineret med arbejdsmødedeltagernes input. 

51

kpmg 

Validitet Validitet i i datagrundlag 

datagrundlag 

Ressourcegevinster Ressourcegevinster og 

og 

bedre bedre borgerservice 

borgerservice 




Det udarbejdede materiale fra arbejdsmøderne har været i høring hos deltagerne, 

hvor bl.a. den estimerede tidsanvendelse er blevet valideret ved videre 

undersøgelser blandt kolleger i politikredsene. 

Den benyttede tidsanvendelse i beregningerne af de ressourcemæssige effekter 

ved implementering af initiativerne er således baseret på et begrænset 

antal brugeres erfaringer, men qua den efterfølgende interne validering hos 

de involverede kredse synes estimaterne at være repræsentative for politiet 

generelt og dermed retningsgivende for det faktiske omfang af de potentielle 

effekter. 

Med hensyn til den fremtidige tidsanvendelse ved it-understøttelse af processerne 

er der selvsagt i højere grad tale om mere skønsmæssige estimater. 

Som validering er disse dog afstemt med erfaringer fra sammenlignelige 

løsninger hos andre myndigheder eller virksomheder. 

Vedrørende det nærmere grundlag for de foretagne beregninger henvises i 

øvrigt til appendiks A. 

4.1 4.1 4.1 Internetbaseret Internetbaseret selvbetjening 

selvbetjening 

selvbetjening 

Mange offentlige myndigheder har i dag udviklet internetbaserede selvbetjeningsløsninger, 

hvor borgerne kan klare simple former for indberetninger 

via deres egen pc. Tilsvarende vil der være ræsonnement i at implementere 

lignende løsninger hos politiet på en række områder inden for simple 

anmeldelsessager og de fleste typer af ansøgninger. 

Ud over muligheder for frigørelse af politiets arbejdsressourcer er et sådant 

tiltag kendetegnet ved, at der vil kunne opnås en væsentlig forbedring af 

serviceniveauet over for borgerne. 

Modtagelse og visitering af anmeldelser og forskellige former for ansøgninger 

vedrører et stort antal medarbejdere i politiet, fordelt på både politi- og 

kontormæssige personaleressourcer. Ved afdækningen af potentielle effekter 

af indførelsen af selvbetjeningsløsninger er det således væsentlig at inddrage 

denne personkreds i vurderingerne. På arbejdsmødet var der således 

repræsentation fra både politi- og kontorsektoren. 

4.1.1 4.1.1 Beskrivelse Beskrivelse af af nuværende nuværende proces 

proces 

Ved effektanalysen af initiativet er fokus lagt på processen fra borgerens 

initiering af anmeldelsen (eller ansøgningen), indtil sagen er visiteret til 

egentlig sagsbehandling, alternativt lagt i bero. 

Da internetbaserede selvbetjeningsløsninger vil kunne anvendes inden for et 

bredt felt af opgavetyper, tager procesbeskrivelsen udgangspunkt i et enkelt 

område: Modtagelse af anmeldelser vedrørende simple former for tyverier. 

Afgrænsningen af det omhandlede område og af de øvrige anvendelsesområder 

er nærmere beskrevet i afsnit 4.1.2. 

52

kpmg 

Figur 4.1 

Modtagelse af anmeldelser 

vedrørende simple tyverier 

(nuværende proces) 

Uhensigtsmæssige 



de delprocesser 

de de processer processer 

Den Den gennemsnitlige 

gennemsnitlige 

tidsanvendelse tidsanvendelse pr. 

pr. 

anmeldelse meldelse 




I det følgende diagram er den nuværende proces for anmeldelser gengivet 5 . 

Anmelder 

Journal 

Politiekspedition 

Sekretariat 

Sagsbehandler 

Anmelder skriftligt, 

telefonisk el. 

ved fremmøde 

Tlf. / 

fremmøde 

Skriftlig 

Dialog med 

anmelder 

Modtager 

kvittering 

Afsendelse af 

kvittering til 

anmelder 

Registrering i 

Polsas 

Reg. i centrale 

systemer vedr. 

cykler/biler (opdateres 

i Polsas) 

Kvalitetskontrol 

og registrering i 

Polsas 

Reg. i centrale 

systemer vedr. 

cykler/biler (opdateres 

i Polsas) 

Visitation 

Visitation 

I bero/ 

henlægges 

Arkivering 

Videre 

behandling 

Sagsbehandling/ 

visitering i 

sekretariatet 


visitering af 

Videre 

andre i politiet 

behandling 

Den eksisterende arbejdsgang ved modtagelse og visitering af anmeldelser 

er primært uhensigtsmæssig på grund af den noget omstændelige sagsoprettelse 

og indskrivning af data i POLSAS-systemet. Det gælder ikke mindst 

de skriftlige anmeldelser, hvor arbejdsgangen i overvejende grad består af 

genindtastning af data. Desuden bruges der ved de skriftlige anmeldelser tid 

på at udsende kvittering for modtagelse til anmelderen. 

Det gælder generelt ved sådanne procesbeskrivelser, at det for nogle delprocesser 

kan være vanskeligt at fastsætte det præcise tidsforbrug. Det gælder 

i dette tilfælde f.eks. ved politiekspeditionens dialog med anmelderen, 

der kan variere endog meget kraftigt, afhængig af anmelderens fortællelyst 

og sagstypen. Derfor betragtes de forskellige funktioners arbejdsopgaver 

(her politiekspeditionen) så vidt muligt under ét med hensyn til estimering 

af tidsanvendelsen. På samme måde kan ressourceanvendelsen variere med 

typen af den angivne anmeldelse. Eksempelvis vurderes det indtastningsmæssigt 

at være hurtigere at registrere et cykeltyveri end et tasketyveri. Der 

beregnes derfor en gennemsnitlig tidsanvendelse ud fra de forskellige sagstyper, 

der er omfattet af afgrænsningen af området, jf. afsnit 4.1.2. 

Ved anmeldelse af simple former for tyveri bruges typisk mellem 10 og 17 

minutter til modtagelse og visitering af sagen (omkring 90% af disse sager 

stilles i bero). 

5 Ved modtagelsen af anmeldelser kan der være forskelle i den enkelte politikreds' 

proces for håndtering. Den gengivne proces er et udtryk for en ofte forekommende 

håndtering af en anmeldelse. 

53

kpmg 




Det er vanskeligt at foretage en underopdeling af den procentvise anvendelse 

af personalekategorier til processen, da eksempelvis politiekspeditionen 

oftest er bemandet af både kontorpersonale og politiuddannede. 

4.1.2 4.1.2 Anvendelsesområdet Anvendelsesområdet for for en en teknisk teknisk løsning løsning 

løsning 

En internetbaseret selvbetjeningsløsning til fremsendelse af anmeldelser og 

automatisk indlæsning af data i sagsbehandlersystemerne vil kunne anvendes 

i forbindelse med mange typer af anmeldelser, herunder alle de henvendelser, 

der i dag foregår på skrift. Ved mere alvorlige forbrydelser vil det 

også fremover være hensigtsmæssige at rette personlig henvendelse til politiet. 

Afgrænsningen af mulige anvendelsesområder vedrørende anmeldelser er 

anført nedenfor. Afgrænsningen er foretaget i samarbejde med de udvalgte 

brugerrepræsentanter. 

Opgavetype Anmeldelser 

Velegnede 

anvendelsesområder 

Simple tyverier (cykler, knallerter, mobiltelefoner, butikstyverier 

samt ved diverse simple indbrud) og eventuelt tab 

af effekter samt hærværk. 

Alvorligere tyverier (delvis grundregistrering af data). 

Perspektiver Anmeldelser distribueres elektronisk til "hjemkreds" (automatisk 

visitation). 

Direkte dataoverførsel til POLSAS (logiske kontroller i 

anmeldelsesformular sikrer online validering af indberettede 

data). 

Anmelder foretager selv indberetning af oplysninger, hvilket 

giver ressourcebesparelser hos politiet. Gælder også 

ved fremmøde, hvor anmelder bliver bedt om at benytte en 

internetopkoblet pc til indberetning af oplysninger. 

Anmelder definerer selv den rette "gerningskode" ud fra en 

række valgmuligheder (eventuelt behov for ny kontoplan 

med mere brugervenlige definitioner - eventuelt automatisk 

påføring af gerningskode ud fra et antal oplysninger fra 

anmelder). 

Mere ensartethed i sagsplaceringer ved automatiseret visitation 

(i dag giver skiftende personale kvalitetsproblemer i 

forhold til sagsplacering). 

Automatisk fremsendelse af kvittering til anmelder (for 

modtagelse og eventuel placering af sag, f.eks. sat i bero). 

Sager visiteret i bero arkiveres automatisk. 

54

kpmg 

Opgavetype Anmeldelser 




Antal sager i 2004*) Ca. 220.000 anmeldelser vedrørende forskellige former for 

tyverier. 

Eventuelt mindre 

egnede områder 

Mere alvorlige forbrydelser bør ikke anmeldes via internettet, 

da der ved sådanne bør være direkte kontakt med anmelderen 

(sikring af fuldstændig information, beroligelse 

af offer m.v.). 

*) Antal sager i 2004 er baseret på data for februar-juni måned, opregnet til årsbasis. 

På arbejdsmødet fremkom en række andre områder, hvor internetbaserede 

selvbetjeningsløsninger med fordel vil kunne benyttes. I det følgende er 

disse tilsvarende opstillet skematisk. 

Opgavetype Tilladelser 

Velegnede 


Principielt alle. 

Perspektiver Direkte overførsel af data. 

Online validering af data. 

Antal sager i 2003 Ca. 110.000. 



Online adgang til blanketter og vejledningsmateriale (ingen 

fysisk udsendelse af blanketter m.v. på forespørgsel). 

Mulighed for vedhæftning af elektroniske filer (ved krav 

om yderligere dokumentation). 

Ingen. 

Opgavetype Attester 

Velegnede 


Straffeattester (inkl. diverse varianter, herunder eventuelle 

kommende "pædofiliattester"). 

Perspektiver Store ressourcemæssige gevinster (stor volumen). 

Antal sager i 2003 184.000. 

Automatisk videresendelse af/adgang til dokument for arbejdsgiver 

eller andre relevante modtagere, såfremt borgeren 

ønsker det. 

Adgang til egne oplysninger on demand (uafhængigt af tid 

og sted). 

55

kpmg 

Opgavetype Attester 



Opgavetype Hittegods 

Velegnede 


- 

Central registrering. 

Perspektiver Ressourcemæssige gevinster. 




Bedre borgerservice ved brugeradgang til hittegodsregister 

(krav om udlevering skal kombineres med supplerende 

brugeroplysninger om f.eks. sted for bortkomst, detaljeret 

beskrivelse af genstanden m.m.). 

Mulighed for borgerne for efterlysning af bortkomne genstande. 

Antal sager i 2003 143.000 (indleverede effekter). 



Anmeldelse af fundne genstande, da der skal ske fysisk 

indlevering (og dermed forekommer en ekstraopgave ved 

parring af anmeldelse og fysisk genstand). 

4.1.3 4.1.3 Skitsering Skitsering af af proces proces understø understøttet understø ttet af ny teknologi 

En internetbaseret selvbetjeningsløsning inden for politiets område kræver, 

at et antal tekniske forudsætninger er opfyldt. Disse er nærmere beskrevet i 

det tilsvarende afsnit i den tekniske analyse i kapitel 4. 

Indberetninger via internettet baserer sig på kendt og gennemprøvet teknologi, 

da tilsvarende løsninger findes hos andre offentlige myndigheder og 

hos en lang række private virksomheder. 

56

kpmg 

Figur 4.2 

Internetbaserede anmeldelser 

vedrørende simple tyverier 

25 25 årsværk årsværk kan kan frigøres 

frigøres 

til til andre andre arbejdsopgaver 

arbejdsopgaver 

arbejdsopgaver 




Processen for modtagelse af anmeldelser vedrørende simple tyverier via en 

internetløsning vil kunne se ud som følgende. 

Anmelder 

Server/program 

Sekretariat 

Sagsbehandler 

Foretager 

e-anmeldelse 

Automatisk 

modtagelse med 

logisk kontrol og 

tilføjelse af data 

Modtager 

kvittering påført 

e-nr. 

Automatisk 

sagsfordeling til 

relevant kreds 

Modtager info 

vedr. 

sagsbehandling 

Automatisk 

visitering af sag 

Kvalitetskontrol 

og visitering 

I bero/ 

henlægges 

Arkivering 

Behandler sag 


visitering af 

Videre andre i politiet 

behandling 

Data fra modtagne anmeldelser via internetløsningen vil automatisk blive 

registreret i sagsbehandlersystemet (opgraderet version af POLSAS), hvor 

sagen herefter er 100% registreret og tildelt et journalnummer. De indberettede 

data behøver ikke at blive underkastet en manuel indholdsmæssig kvalitetskontrol, 

da logiske kontroller validerer de oplysninger, brugeren indtaster 

via internettet. Endvidere er alle stamdata forud angivet via brugerens 

angivelse af f.eks. CPR-nr. Udsendelse af kvittering til anmelderen foregår 

automatisk. 

For de mest simple sagstyper vil der blive foretaget en automatisk visitering 

af sagen via oplysninger angivet af anmelderen ud fra et antal valgmuligheder 

i selvbetjeningsløsningen. F.eks. vil anmeldelsen af et cykeltyveri 

kunne visiteres direkte i bero uden nogen form for manuel arbejdsproces 

hos politiet. Den enkelte politikreds vil i princippet kunne sætte systemet 

op til automatisk visitering ud fra sin egen prioriterede visitering af sager. 

Den eneste tilbageværende manuelt baserede proces vil være visitering af de 

anmeldelser, der ikke visiteres pr. automatik ud fra de angivne kriterier. 

Tidsanvendelsen til manuel visitering skønnes at være tre til fem minutter. 

Hvis man antager, at 10% af de indkomne simple anmeldelser skal underkastes 

en manuel visitering, samt at de skriftlige anmeldelser omfatter 20% af 

alle anmeldelser, vil der med et uændret samlet antal anmeldelser kunne frigøres 

godt 30 årsværk 6 til andre arbejdsopgaver i politiet. 

Den angivne ressourcegevinst forudsætter 100% anvendelse af anmeldelser 

via internettet, hvilket selv sagt ikke umiddelbart er realistisk, men hvis en 

del af en fremtidig løsning omfatter opstilling af internetterminaler til brug 

for borgerne ved alle politiekspeditioner (som det typiske serviceniveau på 

f.eks. biblioteker og rådhuse), vil man ved fremmøde kunne henvise borgeren 

til at angive sin anmeldelse via internetterminalen. Herefter tilbagestår 

6 Målt i nettotid, se appendiks A vedrørende beregningsgrundlaget. 

57

kpmg 

Gevinster Gevinster Gevinster for for borgerne 

borgerne 

Tilladelser 

Tilladelser 

Str Straffeattester 

Str Straffeattester 

affeattester 




udelukkende de skriftlige og dele af de telefoniske henvendelser 7 , der også 

fremover skal indtastes. Den reelle ressourcegevinst vil ud fra disse forudsætninger 

således være 25 årsværk, når de skriftlige anmeldelser fratrækkes 

antallet af anmeldelser. 

Ud over den angivne frigørelse af arbejdskraft til andre opgaver vil et væsentligt 

perspektiv være den udvidede borgerservice, hvor borgeren i ro og 

mag hjemmefra kan foretage sin anmeldelse til politiet. I samme retning vil 

en løsning endvidere kunne udvikles med en facilitet til automatisk videresendelse 

af anmeldelsen til borgerens eget forsikringsselskab. 

Desuden vil der ved automatisk udsendelse af kvitteringsskrivelser pr. email 

opnås en besparelse i forhold til print, kuvertering og porto. 8 

Andre Andre Andre Andre anvendelsesområder 




For de øvrige anvendelsesområder, som anført i afsnit 4.1.2, er der ikke udarbejdet 

egentlige procesbeskrivelser med tilhørende arbejdsrelaterede tidsestimater. 

For tilladelser vil det være nærliggende at antage en tidsanvendelse til modtagelse 

og visitering på linje med modtagelse af skriftlige anmeldelser. Ud 

fra antallet af modtagne tilladelser vil der ud fra en sådan antagelse være en 

potentiel ressourcegevinst på op mod 20 årsværk, forudsat at alle tilladelser 

fremsendes via internettet. Det er ikke muligt at estimere det præcise antal 

tilladelser, der reelt kan forventes modtaget via internettet, men der må forventes 

et kontinuerligt stigende antal i takt med befolkningens generelt stigende 

tendens til anvendelse af internettet som den foretrukne kommunikationskanal 

over for offentlige myndigheder. 

Med hensyn til straffeattester vil processen kunne gøres 100% automatisk 

ved en internetbaseret løsning. De udvalgte brugerrepræsentanter estimerede 

den nuværende tidsanvendelse til at være gennemsnitligt fem minutter pr. 

attest. 9 Hvis de nuværende 184.000 anmodninger om udlevering af straffeattester 

antages foretaget via internettet (fra egen pc eller ved fremmøde via 

terminal i politiekspeditionen), vil der kunne opnås en besparelse på ca. 13 

nettoårsværk. Da der p.t. ses en konstant stigende efterspørgsel efter straffeattester, 

vil den fremtidige besparelse antageligt endog være større end det 

angivne. 

7 Ved en del henvendelser pr. telefon vil man kunne henvise anmelderen til at benytte 

internettet som kommunikationskanal. 

8 I rapporten "Optimal betalingsforvaltning i den offentlige sektor" (udarbejdet af 

KPMG for Finansministeriet, 2003) estimeres den gennemsnitlige udgift til print, 

kuvertering og porto til 5,50 kr. pr. brev. 

9 Estimatet er et udtryk for et overordnet gennemsnit for ressourceanvendelsen til 

processen, der kan variere, afhængig af om der er anmærkninger, eller om det er 

en forespørgsel fra en borger eller en offentlig myndighed. 

58

kpmg 

Hittegods 

Hittegods 

Yderligere Yderligere analyse analyse af 

af 

løsninger løsninger for for straffe straffe- 

straffe 

attester attester og og hittegods? 

hittegods? 




For hittegods er det noget mere vanskeligt at sige noget om effekten af en 

delvis internetbaseret løsning (der vil stadig være en fysisk overlevering af 

fundne effekter). men da der i 2003 blev indleveret godt 143.000 effekter, 

bevirker den store volumen i sig selv, at der vil kunne opnås ikke uvæsentlige 

besparelser ved at benytte it til understøttelse af hittegodsområdet. 

Vedrørende straffeattester henvises også til afsnit 5.2, hvor en udvidet løsning 

for straffeattester (overlevering af oplysninger til arbejdsgiver med garanti 

for ægthed) er anført blandt de initiativer, der ikke er omfattet af denne 

it-konsekvensanalyse. På samme måde vil der kunne foretages yderligere 

analyse og løsningsudvikling på hittegodsområdet og ved butikstyverier. 

4.2 4.2 4.2 Mobil Mobil bødeblok bødeblok og og rapporteringsenhed 


Brugen af mobile løsninger til understøttelse af udfarende arbejde bliver 

mere og mere udbredt. I den offentlige sektor kører bl.a. flere pilotforsøg 

inden for sundhedssektoren, hvor f.eks. hjemmeplejen benytter små mobile 

enheder til registrering, imens eller umiddelbart efter hjemmehjælperne har 

været på besøg hos en patient. I den private sektor findes en række eksempler 

på brug af mobile løsninger til grundregistrering af data, der i praksis 

færdiggøres ude hos kunden (f.eks. hos forsikringsselskaber, Falck, transportfirmaer 

eller inden for ejendomsadministration). 

Mobile løsninger kan således ikke blot benyttes inden for forholdsvis snævre 

arbejdsområder, men kan understøtte arbejdet ved en lang række funktioner, 

når betjente varetager arbejdsopgaver andre steder end på politistationen. 

4.2.1 4.2.1 4.2.1 Beskrivelse Beskrivelse Beskrivelse af af nuværende nuværende proces 

proces 

Ved analysen af initiativet fokuseres på processen fra betjentens indledende 

aktion over for en person, hvor et antal data noteres, indtil data er kvalitetssikret 

og registreret i det relevante sagsbehandlersystem. Der analyseres ikke 

nærmere med hensyn til eventuel egentlig videregående sagsbehandling 

af de registrerede data. 

Det gennemførte arbejdsmøde havde deltagelse af repræsentanter fra færdselspolitiet 

(Rigspolitiets afdeling og fra kredsene) og sekretariatsledere fra 

flere politikredse. Blandt deltagerne var der bred enighed om, at en mobil 

løsning på det korte sigt skønnes mest velegnet i forbindelse med grundregistrering 

af enkle sager. 

Derfor blev håndteringen af en færdselssag udvalgt som fokusområde for 

gennemgangen af den nuværende og mulige fremtidige proces. Den mere 

generelle afgrænsning af anvendelsesområder for en mobil rapporteringsenhed 

er beskrevet i afsnit 4.2.2. 

59

kpmg 

Figur 4.3 

Håndtering af færdselssager 


Uhensigtsmæssigheder 

Uhensigtsmæssigheder 

ved ved processen processen 

processen 

Udenlandske Udenlandske trafikanter trafikanter 

trafikanter 

Gennemsnitlig Gennemsnitlig tids- 

tids 

anvendelse vendelse vendelse pr. pr. sag 

sag 

Den nuværende proces for en færdselssag er som følger. 

Trafikant 

Betjenten - på 

gerningsstedet 


stationen 

Journal 

Sekretariat 

Bødekontor 

Begår forseelse 

Trafikant identificeres 

og informeres 

(evt. sigtes) 

Evt. undersøgelse 

mht. alkohol, dæk 

mv. 

Kontrol af 

person-id, 

registrering mv. 

Notering af 

oplysninger til 

”Polsas sag” 

Sag indskrives i 

Polsas (automatisk 

kvittering til 

modtager) 

Kvalitetssikring 

af sag 

Videre 


Udarbejdelse af 

tilkendegivelse 

Betjent foretager 

kvalitetstjek af 



og indskrivning 

af sag i Polsas 




Modtager 


Udlændinge: 

betaling på stedet 

Gravende fejl i 

info: 

Sag frafaldes 

(eller ændres) 

Information til 

trafikant 

Betaling 

eller 

nægtersag 

Modtager 

opkrævning 

Udfærdigelse af 

opkrævning 

Den eksisterende proces er kendetegnet ved flere arbejdsrutiner, som vil 

kunne rationaliseres ved bedre it-understøttelse. Ved den indledende kontakt 

med trafikanten udarbejdes enten en tilkendegivelse (formular), eller 

der tages noter til oprettelse af en såkaldt "POLSAS-sag". Begge dele foregår 

ved håndskrift. Efterfølgende skal data fra tilkendegivelsen eller sagen 

indskrives i sagsbehandlersystemet hjemme på stationen. Inden da skal betjenten 

tilbage på stationen foretage en kvalitativ gennemgang af sagsnoterne 

med henblik på at tjekke, hvorvidt alle sagsdata er noteret korrekt. 

Ved udenlandske trafikanters overtrædelse af færdselsloven 10 skal der endvidere 

ske umiddelbar opkrævning af bødebeløbet på stedet. Hvis ikke trafikanten 

er i besiddelse af kontanter, eskorterer betjenten vedkommende til 

en hæveautomat/bank, så beløbet kan indkasseres. Dette er selvsagt en meget 

tidskrævende proces, og det bemærkes samtidig, at antallet af udenlandske 

lovovertrædere i trafikken er stigende. 

Ved en typisk færdselssag, hvor der udfyldes en tilkendegivelse til trafikanten, 

benyttes gennemsnitligt 30 minutter til den samlede proces. Heraf står 

betjenten for omkring 45% af tidsanvendelsen, mens den resterende tid bruges 

af journalen eller sekretariatet til indskrivning af oplysninger og udarbejdelse 

af en opkrævning. Hvis der er tale om udlændinge, bruger betjenten 

typisk fem til 90 minutter ekstra. 

10 For svenske og norske trafikanter er indgået samarbejde med myndighederne i de 

respektive lande vedrørende udveksling af person- og motoroplysninger, hvorfor 

opkrævning af betaling på stedet ikke er nødvendigt. 

60

kpmg 




Hvis der i stedet oprettes en "POLSAS-sag", er den samlede tidsanvendelse 

tilsvarende godt 42 minutter, hvor betjentens andel af tidsanvendelsen er 

60%. 

Rationalisering af opgaven med print og kuvertering af kvitteringer 

Ved optagelse af "POLSAS-sager" udsendes kvittering til forurettede ved sagsoprettelsen 

i POLSAS. I dag foregår udskrivning, kuvertering og afsendelse manuelt 

i hver enkelt kreds. 

Uafhængigt af en eventuel indførelse af nye it-relaterede initiativer kan opgaven 

med fordel centraliseres eller udliciteres til en ekstern leverandør, hvorved den pågældende 

ressourceanvendelse frigøres til andre opgavetyper. 


løsning 

En mobil bødeblok/rapporteringsenhed kan anvendes ved de beskrevne typer 

af færdselssager, men derudover er der et antal yderligere områder, hvor 

politiet vil kunne drage nytte af en understøttelse af arbejdet ved en mobil 

enhed. 

Afgrænsningen af mulige anvendelsesområder vedrørende en mobil bødeblok/rapporteringsenhed 

er foretaget i samarbejde med de udvalgte brugerrepræsentanter. 

Opgavetype Færdselssager 

Velegnede 


Bødetilkendegivelser (100% sagshåndtering på stedet). 

Bødesager/"POLSAS-sager" (grundregistrering og eventuel 

afslutning på stedet). 

Perspektiver Alle typer af mindre forseelser kan færdiggøres på stedet. 

Ingen efterfølgende back-office-bearbejdning af sag. 

Nem håndtering af betaling på stedet (betalingskort). 

Automatisk "sagsopdeling" ved registrering af flere forhold 

på samme tid (uendeligt antal forhold kan indføres i samme 

samlesag), hvilket medfører øget datakvalitet. 

100% online validering af indtastede oplysninger (ingen efterfølgende 

tilretning af sager, herunder ved svært læsbar 

håndskrift, ingen afviste sager på grund af fejl i noterede 

oplysninger og intet behov for kvalitativ gennemgang af 

sager via sekretariat). 

Nem adgang til historik om fører og køretøj. 

Skabeloner til tilkendegivelser tilgængelige på flere sprog. 

Adgang til tidligere "POLSAS-sager", så passende "maske" 

kan hentes frem (relevante stamdata indsættes blot i 

maske). 

61

kpmg 

Opgavetype Færdselssager 

Antal sager i 2003 Ca. 470.000. 






Ved alvorligere sager kan der kun foretages delvis sagsbehandling 

på stedet (f.eks. visse trafikulykker eller alvorlige 

trafikforseelser). 

De øvrige umiddelbare anvendelsesmuligheder er oplistet i det følgende. 

Opgavetype Særlovsovertrædelser 

Velegnede 


Principielt alle lettere sager (100% sagshåndtering på stedet). 

Grundregistrering ved komplicerede sager. 

Perspektiver Alle typer af mindre forseelser kan færdigrapporteres på 

stedet. 

Antal sager i 2003 55.000. 



Opgavetype Politivedtægtssager 

Velegnede 


Nem adgang til historik om vedkommende. 

Adgang til tidligere sager, så eventuel passende "maske" 

kan hentes frem (relevante stamdata indsættes blot i maske). 

Tungere sager (dog grundregistrering mulig). 

Principielt alle lettere sager (100% sagshåndtering på stedet). 

Grundregistrering ved komplicerede sager. 

Perspektiver Alle typer af mindre forseelser kan færdigrapporteres på 

stedet. 

Antal sager i 2003 12.000. 



Nem adgang til historik om vedkommende. 

Adgang til tidligere sager, så eventuel passende "maske" 

kan hentes frem (relevante stamdata indsættes blot i maske). 

Tungere sager (dog grundregistrering mulig). 

62

kpmg 

Figur 4.4 

Håndtering af færdselssager 

understøttet af elektronisk 


Online Online Online adgang adgang til 

til 

reg registeroplysninger 

reg steroplysninger 

- og og ingen ingen efterfølgend 

efterfølgende 

efterfølgend e 



Skabeloner Skabeloner Skabeloner til til alle 

alle 

sagst sagstyper sagst per er 

er 

tilgængel tilgængelige 

tilgængel 

ge 

ge 

Benyttelse Benyttelse af af betaling betalings- betaling s 

kort 

kort 

4.2.3 4.2.3 Skitsering Skitsering Skitsering af af proces proces understøttet understøttet af af ny ny teknologi 

teknologi 




En mobil løsning til understøttelse af udfarende politiarbejde kræver opfyldelsen 

af såvel et antal tekniske forudsætninger som nogle mere praktiske 

brugerbehov. Forudsætningerne er beskrevet i afsnittet om mobile enheder i 

kapitel 4. 

Ved en implementering af en mobil løsning vil man som nævnt indledningsvis 

kunne skele til erfaringerne på andre områder i både den offentlige 

og private sektor. Et løsningssetup vil således først og fremmest afhænge af 

sammenhængen mellem de indtastede oplysninger i den mobile enhed og 

det bagvedliggende sagsbehandlingssystem. 

Processen for håndteringen af færdselssager under ét vil med understøttelse 

af en mobil enhed kunne se sådan ud. 

Trafikant 

Betjenten 

Server/program 

Sekretariat 

Begår forseelse 

Trafikant identificeres 

og informeres 

(evt. sigtes) 

Kontrol af 

person-ID, 

registrering mv. 

Evt. undersøgelse 

(alkohol, dæk 

mv.) 

Rapport 

udarbejdes via 

pc-enhed 

(”afkrydsning”) 

Visse typer af sager 

(via automatisk visitering) 

Evt. behov for 

indledende 


Automatisk 

synkronisering af 

data til Polsas 


og frigivelse af 

sag 

Modtager 

bødeforlæg og 

opkrævning 

Automatisk 

udskrivning af 

bødeforlæg og 

opkrævning 

Betaling 

eller 

nægtersag 

Ved konfrontationen med trafikanten vil betjenten med det samme have online 

adgang til oplysninger om motorkøretøjet, og kontrol af identitet af føreren 

vil foregå ved realtidsopslag direkte i de relevante registre. De fremfundne 

stamdata overføres automatisk til bødeformularen sammen med 

f.eks. geografiske positionsoplysninger. De supplerende data valideres direkte 

ved indtastningen ved hjælp af en række logiske kontroller, således at 

en efterfølgende kvalitetskontrol ikke er nødvendig. 

Enheden har online adgang til at fremfinde alle tidligere registrerede sagstyper, 

hvorefter de registrerede stamdata blot skal kombineres med den relevante 

sagstype (f.eks. kan der ved en sag om "hensynsløs kørsel til fare for 

andre trafikanter" fremhentes en tidligere tilsvarende sag, hvor de indhentede 

stamdata overføres i denne skabelon, hvorefter sagsbehandlingen er fuldstændiggjort 

med det samme). Automatikken vil kunne omfatte langt hovedparten 

af de tidligere "POLSAS-sager", der ikke længere skal efterbearbejdes 

hjemme på stationen. Kun i ganske få tilfælde vil der være behov for 

efterfølgende tilføjelse af videre oplysninger til sagen. 

Den mobile enhed vil have tilknyttet et betalingsmodul, så betalingskort kan 

benyttes til afregning på stedet. Dermed skal der ikke længere bruges store 

ressourcer på opkrævning af betaling fra udenlandske trafikanter. 

63

kpmg 

Back Back-office 

Back 

office office-proces 

office proces 

el elimineres el mineres 

Særlovsovertrædelser 

Særlovsovertrædelser 

Overtrædelse Overtrædelse af af polit politi- polit i 

vedtægten vedtægten 

vedtægten 




Den tidligere manuelle efterbehandling af sagen i journalen/sekretariatet og 

på bødekontoret er fuldt ud automatiseret, dog skal sekretariatet stadig foretage 

visitering af de få sager, der ikke ender i en automatisk dannelse af et 

bødeforlæg. 

For betjenten skønnes tidsanvendelsen pr. sag at være ti minutter, hvis der 

benyttes en mobil bødeblok/rapporteringsenhed. Ud over en tidsmæssig besparelse 

af mindre størrelse opnås kvalitative gevinster ved simplificeringen 

af kontrollen af køretøj og fører og den automatiske validering af de indtastede 

sagsdata. 

Samlet set vil der på færdselsområdet kunne frigives mere end 120 årsværk, 

heraf hovedparten vedrørende back-office-funktionerne, da alle journalopgaver, 

betjentens sagsbehandling hjemme på stationen samt de fleste sekretariatsopgaver 

ved færdselssager helt falder bort. Den tidsmæssige gevinst 

for betjentene må antages at blive konverteret til større udetid. 





For de øvrige anvendelsesområder, som anført i afsnit 4.2.2, er der ikke udarbejdet 

egentlige procesbeskrivelser med tilhørende arbejdsrelaterede tidsestimater. 

For særlovsovertrædelser vil der som med færdselssager kunne spares hovedparten 

af back-office-funktionerne, og betjentens arbejde vil tilsvarende 

kunne smidiggøres ved mulighed for online indhentninger af personoplysninger 

m.m. og færdigregistrering af sagen på stedet. Hvis man følgende 

antager en tidsanvendelse til sager vedrørende særlov på linje med "POL- 

SAS-sager" ved færdselsforseelser, vil der være en potentiel ressourcegevinst 

på 25 årsværk ved brug af mobile rapporteringsenheder til understøttelse 

af processen. For visse tungere sager om særlovsovertrædelser må den 

ressourcemæssige effekt dog antages at være mindre, hvorfor den samlede 

potentielle effekt vil være lidt lavere end det angivne. 

Sager om overtrædelse af politivedtægten er i denne sammenhæng sammenlignelige 

med særlovssager, hvilket giver et besparelsespotentiale på godt 5 

årsværk. 

4.3 4.3 4.3 Digital Digital Digital rapportering 

rapportering 

rapportering 

Rapportering fra gerningssteder er en meget hyppigt forekommende opgave 

blandt betjente, og dokumenteringen af det udførte arbejde er en meget ressourcetung 

proces. 

Hos politiet arbejdes primært med fysiske papirflow, der kræver meget omhyggelig 

dokumentation af de gjorte observationer, afhøringer m.v. En del 

af årsagen skal findes i rettens krav om skriftlig dokumentation vedrørende 

sagsakter, ligesom den begrænsede systemmæssige understøttelse af digital 

kommunikation nødvendiggør mere manuelle procedurer. 

64

kpmg 

Figur 4.5 

Gerningsstedsrapportering 





Som en del af en generel digitalisering af rapporteringen vil der på nogle 

områder kunne anvendes digitale taleoptagelser via diktafon, hvor dokumentationen 

enten lagres som strukturerede lydfiler, eller den konverteres til 

tekst ved brug af talegenkendelsessystemer. Egentlig konvertering af tale til 

tekst er dog teknisk set stadig på udviklingsstadiet, hvilket på kortere sigt 

begrænser anvendelsesmulighederne til at omfatte konvertering af betjentens 

egne indtalinger. 

Men allerede i dag vil digitale taleoptagelser kunne anvendes som dokumentation 

i situationer, hvor sager ikke ender i retten, eller hvor den pågældende 

sagsakt viser sig at være uden betydning. Og lydfiler vil kunne fungere 

som generelt supplement til den skriftlige dokumentation, hvor hele eller 

dele af lydsekvenser kan udskrives efter behov. 

4.3.1 4.3.1 Beskrivelse Beskrivelse af af nnuværende 

n uværende proces proces 

proces 

I analysen af effekterne ved brug af digital rapportering, enten ved lagring 

af lydfiler eller udskrift via talegenkendelsessoftware, fokuseres på processen 

fra den egentlige observering og rapportering til sagsoprettelsen og den 

skriftlige dokumentation af den indsamlede information. Den videre sagsbehandling 

er ikke omfattet af analysen. 

Digital rapportering vil kunne anvendes ved efterforskningen af de fleste typer 

af sager. For at kunne illustrere de potentielle effekter bedst muligt tages 

der udgangspunkt i den meget ofte forekommende form for gerningsstedsrapportering, 

der finder sted ved efterforskningen af villaindbrud. 

De øvrige anvendelsesmuligheder for digital rapportering er skitseret i afsnit 

4.3.2. 

Den nuværende proces ved gerningsstedsrapportering er følgende. 




stationen 

Sekretariat 

Journal 

Anmelder 

Modtagelse 

af anmeldelse 

mv. 

Kvittering til 

anmelder 

(automatisk) 

Besigtigelse på 

gerningssted 

Oprettelse og 

dokumentation af 

sag i Polsas 

Evt. 

dokumentation af 

koster 

Evt. forespørgsel 

til KTA 

Gerningssted 

beskrivelse 

(APIA) 

Evt. udprintning 

af foto til 

papirsag 

Gerningssted 

undersøgelse 

inkl. sporsikring 

(IFUS) 

Kvalitetstjek og 


(Vagthavende) 

Forhøringer 

I bero/ 

henlægges 

Kvalitativ 

gennemgang af 

sag 

Afhøringer 

(fysisk sted 

varierer) 

Videre 


Evt. 

Fysisk håndtering 

af sag 

65

kpmg 

Dokumentationsarbejdet 



er er utidssvarende 

utidssvarende 

Meget Meget ressource- 

ressource 

kr krævende kr vende for for bet betjentene bet jentene 




Selve forløbet af en gerningsstedsundersøgelse og -beskrivelse er givetvis 

optimeret ud fra de resultater, man fra politiets side ønsker at uddrage. Derimod 

er der væsentlige uhensigtsmæssigheder ved de værktøjer, der benyttes 

til understøttelse af dokumentationsarbejdet. Det gælder både på gerningsstedet, 

ved det efterfølgende arbejde på stationen og ved kommunikationen 

med andre interessenter i sagen (f.eks. Kriminalteknisk Afdeling). 

Der er en vis variation i tidsanvendelsen til gerningsstedsrapporteringen ved 

villaindbrud, idet sporsikring, koster og antal forhøringer afhænger af den 

konkrete sag, men en stor årlig mængde sager betyder, at det alligevel er 

muligt for politiet at give et skøn for den gennemsnitlige tidsanvendelse ved 

et rutinemæssigt villaindbrud. 

Egentlige afhøringer indgår i denne sammenhæng som en del af den egentlige 

sagsbehandling, og ressourceanvendelsen hertil er derfor ikke medregnet. 

Da digital rapportering imidlertid også i en vis udstrækning kan anvendes 

ved afhøringer, vil disse blive behandlet særskilt i forbindelse med skitseringen 

af processer understøttet af ny teknologi i afsnit 4.3.3. 

Ud fra brugerrepræsentanternes erfaring indebærer en typisk sag om indbrud 

i en villa ca. tre forhøringer og sikring af to til tre koster, der tages med 

til registrering på stationen. På grundlag af dette kombineret med skøn for 

tidsanvendelsen til hver delproces kan der beregnes et gennemsnitligt tidsforbrug 

på omkring 135 minutter, primært hos de betjente, der rykker ud til 

gerningsstedet. En mindre del af ressourceanvendelsen går til kvalitativ 

gennemgang og visitering af sagen hos den vagthavende og/eller i politisekretariatet. 

Journalen har en lille opgave med arkivering af de sager, der 

stilles i bero. 


løsning 

Som indledningsvis anskueliggjort vil digital rapportering kunne benyttes 

ved de fleste sagstyper. 

Afgrænsningen i det følgende af de mest oplagte muligheder for anvendelsen 

er foretaget i samarbejde med deltagerrepræsentanterne. Den skal således 

betragtes som en positivliste over områder, hvor der med sikkerhed kan 

opnås effekter. 

Opgavetype Gerningsstedsdokumentation (f.eks. indbrud) 

Velegnede 


Dokumentation af gerningsstedsbeskrivelse og undersøgelse 

samt indledende sagsbehandling (rapportering, fotos, 

registrering af koster, anmodninger/forespørgsler til 

f.eks. KTA). 

Perspektiver Sag dokumenteres ved hjælp af digital diktafon, og sagen 

oprettes med det samme (eventuelt med midlertidigt 

journalnummer eller som hændelse). 

Større detaljeringsgrad i det registrerede (alt optages og 

gemmes i en lydfil). 

66

kpmg 




Opgavetype Gerningsstedsdokumentation (f.eks. indbrud) 

Større fleksibilitet ved foretagelse af beskrivelse og undersøgelse. 

Digitale fotos tilknyttes digital fil (nødvendige oplysninger/"metadata" 

angives på stedet). 

Registrering af koster udføres på stedet, inkl. tilknytning 

af "sagsnr." , eventuelt ved udprintning af stregkode (skal 

herefter blot afleveres). 

Anmodninger til f.eks. KTA foretages online (ressourceforbrug 

og sagsbehandlingstid mindskes). 

Indtalte oplysninger kan overføres fra tale til tekst efter 

behov (TGK - automatisk talegenkendelse). 

Kobling af registrerede data med eventuel eksisterende 

sag og kvalitetskontrol/justering af data kan foretages løbende 

af efterforskeren. Herved kan spildtid udnyttes 

bedre. 

Vagthavendes kvalitetskontrol af sag kan foretages i 

umiddelbar forlængelse af betjentens rapportering, og de 

indtastede data har i et vist omfang været igennem en 

indledende validering. Input er endvidere klargjort til 

indsættelse på døgnrapport. 

Konvertering af lydfiler til tekst kan også ske løbende 

ved brug back-office-funktioner på stationen. 

Sager visiteret i bero arkiveres automatisk. 

Antal sager i 2003 Ca. 100.000 sager vedrørende indbrud, heraf 27.000 villaindbrud. 



- 

De øvrige umiddelbare anvendelsesmuligheder er: 

Opgavetype Forhøringer 

Velegnede 


Dokumentation af resultater (f.eks. "hr. x har intet observeret"). 

Perspektiver Sammenblanding af personers udsagn undgås. 

Rapportering foretages online, dvs. afsluttes på stedet. 

Automatisk talegenkendelse kan benyttes af betjenten til 

egen opsummering af observationer. 

67

kpmg 

Opgavetype Forhøringer 




Eventuel historik på personer til forhøring kan hentes 

frem via registeradgang. 

Kobling af registrerede data med eksisterende sag og 

kvalitetskontrol/justering af data kan foretages løbende 

af efterforskeren, således at eventuel spildtid udnyttes 

bedre. 

Antal sager i 2003 Ingen statistiske data tilgængelige. 



Opgavetype Afhøringer 

Velegnede 


Den forhørtes egne beretninger kan "kun" dokumenteres 

i form af lydfiler (talegenkendelse er p.t. ikke gearet til 

dialekter m.v.). 

På stedet/i patruljevognen: Underskrift med hensyn til 

berigtigelse (print eller digital løsning). 

Dokumentation på stedet og/eller på stationen. 

Perspektiver Resume af sagsoplysninger ved afhøringens afslutning: 

Den afhørte kan foretage kvittering for korrekthed af resume 

i umiddelbar forlængelse af afhøringen. 

Kobling af registrerede data (lydfiler, afskrifter fra lydfiler) 

med eksisterende sag og kvalitetskontrol/justering af 

data kan foretages løbende af efterforskeren, "når der er 

tid". 




Talegenkendelse vedrørende afhørtes egne forklaringer 

(TGK endnu ikke teknisk gearet til dialekter m.v.). 

Opgavetype Log ved større indsatser (fodboldkampe, demonstrationer 

m.v.) 

Velegnede 


Principielt alle steder. 

Perspektiver Ventetid kan udnyttes til afslutning af dokumentation på 

stedet. 




- 

68

kpmg 

Generel Generel efterforskning 

efterforsknings- 

efterforskning s 

støtte 

støtte 

Integration Integration med med mobil mobil 

mobil 



Figur 4.6 


understøttet af digital 

rapportering 

Væsentlige Væsentlige kvalitative 

kvalitative 

effekter 

effekter 




Desuden kan digital rapportering benyttes som dokumentationsværktøj ved 

en række trivialsager, f.eks. dødfundne, samt som et værktøj til generel understøttelse 

af efterforskningen af alle øvrige sagstyper. 

4.3.3 4.3.3 Skitsering Skitsering Skitsering af af proces proces understøttet understøttet af af ny ny teknolog teknologi teknolog 

Digital rapportering som værktøj ved udfarende politiarbejde kræver opfyldelsen 

af et antal tekniske forudsætninger som nærmere beskrevet i afsnittet 

om digital rapportering i kapitel 3. 

I praksis vil det være oplagt at integrere den fysiske enhed med den mobile 

rapporteringsenhed som gennemgået i afsnit 4.2. Den praktiske udformning 

(størrelse, applikationer m.v.) vil naturligvis kunne variere efter de konkrete 

behov for brugerne. 

Brugen af digital rapportering ved lagring af lydfiler er en kendt og gennemprøvet 

teknologi, som vil kunne anvendes til alle typer af dokumentation. 

Egentlig konvertering af tale til tekst er endnu på et pionerplan for så vidt 

angår løsninger med praktisk anvendelighed. De mest gennemprøvede løsninger 

i Danmark findes inden for sygehussektoren og er kendetegnet ved, 

at den benyttede software kun kan genkende forud konfigurerede stemmer. 

Inden for politiets område vil teknologien på det kortere sigt således udelukkende 

kunne benyttes til betjentenes mundtlige diktering af f.eks. gerningsstedsrapportering 

og resultater af forhøringer. 

Processen for gerningsstedsrapportering ved et villaindbrud vil kunne illustreres 

som følgende, såfremt der benyttes digital rapportering. 



På stationen 

Sekretariat 

Anmelder 

Modtagelse 

af anmeldelse 

mv. 

Besigtigelse på 

gerningssted 

Foretagelse af 

gerningssted 

beskrivelse 

Ad hoc procedurer: 

- Kobling af reg. data med sag 

- Kvalitetskontrol 

- Evt. print af dokumenter mv. 


gerningssted 

undersøgelse 

(+ sporsikring) 

Aflevering af 

koster - ”følgeseddel” 

vedlagt 

(betjenten) 


forhøringer 

Evt. renskrivning 

af ”tale-til-tekst” 

konvertering 

(back-office) 

Kvalitetstjek og 


(Vagthavende og 

evt. betjent) 

Kvittering til 

anmelder 

(automatisk) 

I bero/ 

henlægges 

Evt. 


afhøringer (fysisk 

sted varierer) 

Videre 


Evt. 

Kvalitativ 

gennemgang af 

sag 

Brugen af en mobil enhed til dokumentation af observationerne på gerningsstedet 

giver kvalitative gevinster ved større fleksibilitet og mulighed for 

bedre detaljeringsgrad (selv oplysninger, der i første omgang vurderes som 

uvæsentlige, medtages). 

69

kpmg 

Ad Ad hoc hoc-færdigredigering 

hoc færdigredigering 

af af dokumentation 

dokumentation 

Enkel Enkel registrering registrering af 

af 

koster ster 

Opprioritering Opprioritering af af den den 

den 

vagthavendes vagthavendes funktion 

funktion 

Stor Stor effekt effekt effekt på på tids- 

tids 

anv anvendelsen 

anv delsen 




De optagede lyd- eller billedfiler færdigredigeres af betjenten, uafhængigt af 

den fysiske lokalitet. Redigeringen vil bestå af kobling af de registrerede 

data med sagen, tilknytning af metadata til filer og kvalitetskontrol af dokumentationen. 

Den vil kunne forestås ad hoc, dvs. når der er tid til det, 

f.eks. i patruljevognen på vej tilbage til stationen eller i umiddelbar forlængelse 

af optagelsen af filen. 

Registrering og dokumentation af koster foregår på stedet, hvorfor den eneste 

efterfølgende opgave er den fysiske aflevering på stationen. En følgeseddel 

over de registrerede data kan vedlægges digitalt eller om nødvendigt 

fysisk. 

Kriminalteknisk Afdeling kan adviseres online om behov for undersøgelse 

af sikrede spor. 

Ved konvertering af tale til tekst vil der muligvis være behov for en ekstra 

kvalitativ gennemgang af materialet hjemme på stationen. 11 Hvorvidt en 

sådan proces varetages af betjenten eller f.eks. en kontorressource, må bero 

på det aktuelle kompetenceniveau. 

På stationen vil den vagthavende fortsat have en rolle i forhold til kvalitativ 

gennemgang og visitering af sagen. Afhængig af det valgte procesmæssige 

setup (ekstra kvalitativt led eller ej, jf. ovenfor) vil den vagthavende kunne 

få en større rolle i forhold til den endelige kvalitetssikring af materialet. Til 

gengæld vil den vagthavende have adgang til digitale filer, i det øjeblik de 

"frigives" fra betjenten, hvilket giver bedre muligheder for her-og-nu afklaring 

af eventuelle problemstillinger med den pågældende betjent (modsat i 

dag, hvor den pågældende betjent ofte ikke er på vagt på det tidspunkt, hvor 

den vagthavende gennemgår sagen). 

Sager visiteret i bero arkiveres automatisk uden manuelt arbejde i journalen. 

Tidsanvendelsen til et typisk villaindbrud af samme omfang som skitseret 

ved den nuværende proces vil være omkring 70 minutter, og der kan altså 

potentielt spares godt en time pr. indbrud. Målt udelukkende vedrørende 

villaindbrud svarer det til en frigørelse af næsten 30 årsværk pr. år, 12 primært 

angående betjentenes arbejdsopgaver. Den estimerede effekt er baseret 

på, at digital rapportering benyttes til betjentenes mundtlige diktering 

ved gerningsstedsrapportering, herunder resultater af forhøringer. Dokumentationen 

lagres som lydfiler eller som tekstdokument ved oversættelse 

af tale til tekst af betjentens egne dikteringer. 

11 

Behovet afhænger af funktionaliteten, dvs. kvaliteten af oversættelsen, i det valgte 

produkt. 

12 En eventuel ekstra kvalitativ gennemgang af tale konverteret til tekst er ikke omfattet 

af beregningen. Årsagen er, at behovet for et sådant led i processen ikke 

kan fastslås ud fra det nuværende tekniske niveau for talegenkendelse, der er under 

kontinuerlig kvalitativ udvikling. 

70

kpmg 

Effekten Effekten Effekten vedrørende 

vedrørende 

vedrørende 

indbrud indbrud generelt 

generelt 

Figur 4.7 

Effekten ved benyttelse af 

digital rapportering 

Mangeartede 

Mangeartede 

anvende anvendelsesmuligheder 

anvende sesmuligheder 




Hvis man generaliserer til at kunne hente samme gevinst på samtlige typer 

af indbrud, vil den potentielle ressourcegevinst være på mere end 100 årsværk. 

Tilsvarende kan det anskueliggøres, at der i dag benyttes omkring 

31% af den samlede registrerede tidsanvendelse vedrørende indbrudssager 

til gerningsstedsrapporteringen. 13 Den resterende del af ressourcerne anvendes 

til den videre sagsbehandling. Ved understøttelse af digital rapportering 

vil tidsanvendelsen til gerningsstedsrapporteringen i store træk potentielt 

kunne halveres, svarende til 17% af den samlede arbejdsproces. 

Den potentielle effekt vedrørende indbrudssager er visualiseret i den følgende 

figur. 

Årsværk (politiuddannede) 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 


Sagsbehandling 

mv. 

Indbrudssager 


Sagsbehandling 

mv. 

Nu Fremtid 

Selve sagsbehandlingen, jf. figuren, vil endvidere kunne understøttes yderligere 

ved brug af digital rapportering, eksempelvis i form af sammenkædning 

af digitale data mellem flere sager. Det er dog ikke muligt at præcisere 

de størrelsesmæssige effekter heraf nærmere. 





Ved andre typer sager kan digital rapportering som nævnt benyttes dels ved 

tilsvarende gerningsstedsrapportering, dels som et generelt værktøj til understøttelse 

af efterforskningen. Bl.a. vil det være en stor hjælp ved trivialsager 

som f.eks. dødfundne, hvor man vil kunne udnytte hyppige perioder 

med ventetid til færdiggørelse af dokumentationen via den mobile enhed. 

13 

Den samlede tidsanvendelse er beregnet ud fra registreringer i POLTID. Se appendiks 

A. 

71

kpmg 

Gerningssteds- 

Gerningssteds 

rapport rapportering rapport ring ved ved andre 

andre 

sagstyper sagstyper 

Den Den samlede samlede effek effekt effek t vil 

være være større 

større 

Figur 4.8 

Udvalgte politiopgaver 

svarende til 3.468 årsværk 

(estimat 2004) 




I forhold til gerningsstedsrapportering vil digital understøttelse umiddelbart 

være relevant ved sager om drab m.v., vold og røveri, sædelighed samt narkotika 

og smugling (jf. definerede konti i POLTID). Hvis det på konservativ 

vis antages, at gerningsstedsrapporteringen er af samme omfang som ved 

indbrudssager, bruges der i dag ca. 43 årsværk på opgaven ved de nævnte 

sagsområder, svarende til 5% af den samlede efterforskning. Med digital 

rapportering vil ressourceanvendelsen skønsvis kunne reduceres med ca. 24 

årsværk (2,5% af efterforskningen). 

Ved eksempelvis en drabssag må det dog antages, at gerningsstedsrapporteringen 

er mere omfattende, hvorfor den faktiske effekt ved brug af digital 

rapportering vil være større. Der vil desuden være ressourcemæssige gevinster 

ved brug af digital rapportering som generel efterforskningsstøtte, f.eks. 

ved yderligere sporsikring eller supplering af sagsakter med ny information. 

Mere præcise estimater for de mulige effekter, herunder som understøttende 

værktøj ved den videre sagsbehandling/efterforskning, vil kræve særskilte 

analyser af processer for hvert sagsområde. 

4.4 4.4 4.4 Opsummering 

Opsummering 

Opsummering 

De analyserede initiativer forudsætter forskellige grader af bagvedliggende 

it-arkitektur, og der er forskelle i det nødvendige investeringsbehov i forhold 

til implementeringen af en løsning. Detaljer herom hører ind under 

den tekniske analyse i kapitel 3. 

Overordnet kan de potentielle effekter inden for de umiddelbare anvendelsesområder 

for de tre analyserede it-initiativer skitseres således. 

Elektronisk 

bødeblok 

WWW 

Anmeldelser 

(politiekspedition) 

Hittegods mv. 

Særlov, 

Politivedtægt 

? 

effekt: 12% 

Færdselslov 

Tilladelser, 

attester mv. 

effekt: ”5%” 

effekt: 23% 

effekt: effekt: 10+ 10+ % % 

Hændelser, 

undersøgelser 

Visitation, 

kvalitetssikring 

? 

? 

effekt: 2,5+ % 

effekt: 17% 

”Alvorlig kriminalitet” 

Indbrud og tyveri 

Digital 

rapportering 

72

kpmg 

Konservative Konservative skøn 

skøn 

Registrering Registrering af 

af 

anme anmeldelser anme delser i i POLTID 

POLTID 

Simpel Simpel løsning løsning kan 

kan 

hu hurtigt hu tigt iværksættes 




Størrelsen af de enkelte sagstyper i diagrammet angiver den forholdsmæssige 

andel ud af de 3.468 årsværk, 14 der samlet benyttes til de udvalgte politiopgaver. 

For de sagstyper, hvor der må forventes en ressourcemæssig effekt, men 

hvor det ikke har været muligt at estimere den potentielle størrelse, er dette 

markeret med et spørgsmålstegn. For henholdsvis "tilladelser, attester m.v." 

og "alvorlig kriminalitet" angiver plus-markeringen, at estimaterne er meget 

konservative skøn, der potentielt kan være større. Sidstnævnte omfatter 

sagstyperne drab m.v., vold og røveri, sædelighed samt narkotika og smugling. 

For "anmeldelser" svarer den illustrerede andel til det registrerede under 

POLTID-kontoen "politiekspedition", som også omfatter en mængde andre 

arbejdsopgaver. Den angivne effekt på 5% vil således reelt være langt større, 

hvis man isoleret set betragter anmeldelser, jf. det i afsnit 4.1.3 anskueliggjorte 

potentiale på op til 80% vedrørende modtagelse og registrering 

(modsat de andre illustrerede sagstyper i figuren omfatter anmeldelser her 

ikke den efterfølgende sagsbehandling, som konteres på sagsspecifikke konti 

i POLTID). Effekten på anmeldelserne skal således beregnes ud fra en 

delmængde af de registrerede årsværk under "politiekspedition", hvilket ikke 

er muligt ud fra POLTID-kontoplanen. 

4.4.1 4.4.1 4.4.1 Praktisk Praktisk Praktisk realiserbarhed 

realiserbarhed 

realiserbarhed 

Som en opsummering af indeværende kapitel er de realistiske forventninger 

med hensyn til praktisk realiserbarhed og faktiske effekter af de tre omhandlede 

initiativer kort bearbejdet i det følgende. 

Internetbaserede Internetbaserede Internetbaserede Internetbaserede selvbetjeningsløsninger 

selvbetjeningsløsninger 



Modtagelse af anmeldelser og ansøgninger fra borgerne via en internetbaseret 

selvbetjeningsløsning kan nærmest betragtes som implementering af 

en standardløsning. I forhold til de tidsmæssige effekter er det springende 

punkt, hvorvidt der leveres en løsning med fuld integration til sagsbehandlingssystemet 

for så vidt angår automatisk overførsel af indberettede data. 

Ved en hurtig iværksættelse af initiativer i den retning kan der i en første 

projektfase vælges at implementere en indberetningsordning uden integration 

til de bagvedliggende systemer, som vil være den mest vanskelige del af 

implementeringsprocessen. De modtagne anmeldelser eller ansøgninger 

skal så udprintes til efterfølgende indtastning i det relevante system. I så 

fald vil der i første omgang kun opnås ganske få besparelser for politiet 

(modtagelse af validerede data), men for borgeren betyder det en væsentlig 

forbedring af serviceniveauet. 

14 Antal årsværk er estimeret ud fra registreringer i POLTID i perioden februar til 

juni 2004 og omfatter politiuddannede og kontorpersonale. Jurister og ansatte i 

fleksjob er ikke medregnet. 

73

kpmg 

Væsentlige Væsentlige ressourc ressource- ressourc e 

besparelser besparelser kræver kræver fuld 

fuld 

systemintegration 

stemintegration 

Alle back back-office 

back 

office office- office 

funktioner funktioner kan 

kan 

elimin elimineres elimin res 

Hardwaretype Hardwaretype afhænger 

afhænger 

af af individuelle individuelle behov 

behov 


Talegenkendelses- 


moduler moduler er er endnu endnu i i en 

en 

modningsf modningsfase 

modningsf 

se 

Effekten Effekten afhænger afhænger af 

af 

regelsættet gelsættet gelsættet 

Det Det fulde fulde potentiale 

potentiale 

opnås nås på på længere længere længere sigt 

sigt 




Vælges en faseopdelt løsning, anbefales det dog, at der hurtigst muligt arbejdes 

videre med henblik på projektets anden fase, der omfatter den fulde 

systemintegration. Først da vil det angivne potentiale kunne realiseres fuldt 

ud. 

Mobil Mobil Mobil Mobil bødeblok bødeblok bødeblok bødeblok og og og og rapporteringsenhed 




En løsning med en mobil rapporteringsenhed er kun relevant, såfremt der 

etableres fuld integration til registre og sagsbehandlingssystemer. 

Det store potentiale ligger i afskaffelsen af alle back-office-funktionerne 

(kvalitetssikring, indtastning af oplysninger og udarbejdelse af opkrævning), 

og den angivne effekt vil kunne realiseres fuld ud ved implementeringen af 

en løsning. For betjentens vedkommende opnås primært et antal kvalitative 

forbedringer ved bedre understøttelse af arbejdsindsatsen ved konfrontationen 

med en lovovertræder. 

Da brugen af mobile rapporteringsenheder kendes fra mange andre sammenhænge, 

vil tidshorisonten for en løsning ikke afhænge af den tilrådeværende 

teknologi, men af mulighederne for integration til politiets systemer. 

Der ligger dog en udfordring i at finde frem til en type mobil enhed, der er 

let anvendelig for de relevante brugere, men der er ingen hindringer for at 

arbejde med flere forskellige typer af enheder, der designmæssigt varierer 

med det konkrete behov. 

Digital Digital Digital Digital rapportering rapportering rapportering rapportering inkl.... inkl inkl inkl konvertering konvertering konvertering konvertering af af af af tale tale tale tale til til til til tekst tekst tekst tekst 

Digital rapportering ved brug af en diktafonenhed vil først og fremmest være 

meget velegnet til lagring af al dokumentation som digitale lydfiler. 

Brug af egentlig konvertering af tale til tekst (talegenkendelse) vil med de 

nuværende tekniske muligheder være begrænset til at omfatte betjentens egne 

indtalinger. På kort sigt vil potentialet derfor primært vedrøre simplificeringen 

af bearbejdning af den indsamlede dokumentation. Herunder forudsættes 

det, at det legaliseres at gemme visse sagsakter som digitale lydfiler 

frem for den eksisterende procedure, hvor der foretages udskrivning af alle 

dokumenter. 

Ud over det kvalitetsmæssige niveau med hensyn til konvertering af tale til 

tekst (er der behov for ekstra kvalitative led?) og omfanget af anvendelige 

områder for programmellet vil størrelsen af det realiserbare potentiale afhænge 

af udviklingen i regelsættet vedrørende formkrav ved digital lagring 

og udveksling af oplysninger. Jf. udtalelser fra Domstolsstyrelsen, som repræsenterer 

politiets væsentligste modtager af dokumentation, vil der fra 

2007 være åbnet op for brug af de fleste former for digitale filtyper (dokumenter, 

lydfiler og billedfiler). 

Samlet set må det på helt kort sigt forventes, at potentialet for frigørelse af 

arbejdsmæssige ressourcer ved brug af digital rapportering vil være af noget 

mindre omfang end det i afsnit 4.3.3 angivne. 

74

kpmg 

En fælles offentlig indsats? 




I forhold til den videre udvikling af moduler til konvertering af tale til tekst vil der 

kunne opnås væsentlige fordele ved et tværoffentligt samarbejde mellem de myndigheder, 

der vil kunne drage gavn af en løsning. Ved en fælles indsats med hensyn 

til tilpasninger af software til genkendelse af forskellige dialekter og almindelig 

sprogbrug vil man kunne opnå langt bredere anvendelsesmuligheder for en løsning. 

Inden for politiets arbejdsområder vil talegenkendelsesmoduler i så fald i princippet 

kunne benyttes til alle former for dokumentation via digitale lydoptagelser af vidner, 

afhørte m.v. 

75

kpmg 

5. 5. Implementerings 

mplementerings- 

konsekve konsekvenser 

konsekve ser 




Dansk Politi står it-mæssigt over for nogle spændende udfordringer i forhold 

til at skulle understøtte organisationens processer effektivt fremover. 

Teknisk set er udfordringerne ikke mere komplekse end dem, andre organisationer 

kæmper med, men udgangspunktet kan i nogen grad betragtes som 

en brændende platform. 

Hjertet i organisationen, POLSAS, står over for en udskiftning. It-sikkerhedsmæssigt 

skal den nuværende "indkapslingsstrategi" erstattes af en aktiv 

og fleksibel sikkerhedsarkitektur, og den trådløse kommunikationsinfrastruktur 

står over for et "generationsskifte". Dertil kommer et antal igangværende 

eller planlagte it-projekter styret i og uden for it-organisationen. 

I forbindelse med en reform af politiet aktualiseres en modernisering af politiets 

it yderligere. Det gælder særligt ved etableringen af en ny kredsstruktur. 

I kapitel 1, figur 1.1, er den nuværende situation illustreret i forhold til sagsflow 

og it-understøttelse i Dansk Politi. Såfremt de behandlede it-initiativer 

realiseres, vil det fremtidige flow blive langt mere dynamisk som skitseret i 

følgende figur. 

76

kpmg 

Figur 5.1 

Fremtidigt sagsflow 

understøttet af nye it-initiativer 

Digital 

infrastruktur 

Sagsflow 

Integrationslag, 

sikkerhed 

Fremrykning af 


gennem digitalisering 

www 

Selvbetjening 

(anmeldelser, 

ansøgninger, 

tilladelser) 

Kommunikationssystem 

mobile 

enheder 

digital 

rapportering 

Indsamling af 

information 

(f.eks. g-sted) 

Decentral 

personaleadministration 

POLSAS 

Registrering 

af data 

(back office) 




Sagsbehandling, 

efterforskning 

Decentral 

økonomistyring 

digital dataudveksling 

Sagsafslutning 

(opkrævning, 

frafaldelse, 

retten ect.) 

Som en grundlæggende faktor er indført et nyt integrationslag og en fleksibel 

sikkerhedsløsning. POLSAS er udskiftet med et sagsstyringssystem, der 

er integreret i det samlede sagsflow. Som understøttelse af arbejdsprocesserne 

er indført digitale hjælpeværktøjer og et nyt kommunikationssystem, 

og borgerne har adgang til services og indberetninger til politiet via internetbaserede 

selvbetjeningsløsninger. 

En mulig implementeringsstrategi vedrørende de af analysen omfattede itinitiativer 

samt af kritiske infrastrukturprojekter og lovgivningsbestemte 

ændringskrav er beskrevet i de følgende afsnit. 

5.1 5.1 5.1 Infrastrukturprojekter Infrastrukturprojekter og og analyserede analyserede projekter projekter 

projekter 

Nærværende analyse kortlægger en række it-projekter. Gennemførelsen af 

projekterne vil belaste politiets it-produktionsapparat betydeligt. For at sikre 

smidige og effektive projektgennemførelser vil det kræve en omfattende 

prioritering og planlægning. 

Projekterne har afhængigheder internt, og en række projekter er bundet til 

lovreguleringer. Desuden vil en eventuel politireform have indflydelse på 

prioriteringer. I tabellen på næste side er de kortlagte it-projekter listet sammen 

med en række øvrige væsentlige projekter. 

For projekterne er der angivet en periode svarende til kalendertid for gennemførelsen 

af projekterne, dels baseret på KPMG's skøn, dels baseret på 

eksisterende prioriteringer og implementeringsplaner. 

77

kpmg 

Motivation for 

it-initiativet 

Kritiske infrastrukturprojekter 

Lovgivningsinitierede 

projekter 

Projekter med 

kritiske afhængigheder 

til en politireform 

Perspektiver i forhold 

for forbedret 

service og effektivisering 

af 

arbejdsgange 

Yderligere teknologiperspektiver 

It-initiativer 

• Landsdækkende e-mail internt/eksternt 

Skønnet kalendertid 

til tidligste 

idriftsættelse 

Pilot Komplet 

løsning 




½ år 

• It-sikkerhedsløsning 1 år 

• Integrationslag 1-2 år 

• Nyt sagsstyringssystem 2-3 år 

• (Se afsnit 5.2) 

• Landsdækkende integreret POLSAS (projektet 

bortfalder, såfremt et nyt sagsstyringssystem 

er etableret inden en politireform) 

Økonomiske 

konsekvenser 

Investeringsomkostninger 

(kr.) 

2-3 år 95 mio. 

• Nyt beredskabsradionet 4-6 år >125 mio. 

• Nyt personaleadministrativt system 2 år 45-50 mio. 

• Decentralt økonomiforvaltningssystem 1 år 4 mio. 

Potentiel 

effekt 15 

(årsværk) 

Af strategisk og 

strukturmæssig 

karakter 

Af strategisk og strukturmæssig 

karakter 

• Internetborgerselvbetjening ½ år 3 år 16-23 mio. 40-55 

• Mobil sagsbehandling ½ år 1 år Ca. 10 mio. 16 120-150 

• Digital rapportering 1 år 4 år 10-20 mio. 17 > 30 

• Digital dataudveksling med domstolene 3 år 15-24 mio. - 

• (Se afsnit 5.2) 

15 

Den angivne potentielle effekt forudsætter implementeringen af de kritiske infrastrukturprojekter. 

16 Omfatter ikke investering i mobile enheder til betjentene. Ud fra erfaringerne fra 

kortlægningsfasen skønnes det antalsmæssige behov at være ca. 1.000 enheder 

(til patruljevogne, motorcykler, gadepatruljer m.m.). Hvis der tages udgangspunkt 

i en stykpris på 25.000 kr. pr. enhed, vil investeringsomkostningen være 

25 mio.kr. 

17 Baseret på et ikke nærmere underbygget skøn fra en mulig systemleverandør. 

Beløbet omfatter ikke udgifter til digitale rapporteringsenheder. Det er ikke muligt 

at angive et skøn for investeringsbehovet til digitale rapporteringsenheder ud 

fra de indhentede detailoplysninger. 

78

kpmg 

Infrastruktur 

Infrastruktur 

Infrastruktur 

Politireform 

Politireform 




Kategoriseringen i tabellen er udtryk for følgende prioritering af projekterne: 

• De kritiske infrastrukturprojekter og de lovgivningsbestemte projekter 

skal gennemføres for dels at sikre en stabil infrastruktur, dels at opfylde 

krav fra lovgivningen 

• Projekterne med kritiske afhængigheder til en politireform skal gennemføres 

før iværksættelse af reformen (se dog afsnit om beredskabsradionettet 

nedenfor) 

• Perspektiver i forhold til forbedret borgerservice og effektivisering af 

arbejdsgange bør prioriteres i forhold til en vurdering af omkostninger 

og udbytte. 

Der er fire projekter, der skønnes kritiske i relation til etableringen af en 

tidssvarende infrastruktur. De to projekter vedrører etableringen af landsdækkende 

e-mail og internetadgang samt en generisk løsning af sikkerhedsmæssige 

forhold i relation til kommunikation til/fra politiets centrale 

systemer. Projekterne bør prioriteres højt, fordi de er en forudsætning for 

etableringen af en række af de øvrige it-initiativer. Projekterne er beskrevet 

i it-strategien. Planerne for etableringen af et integrationslag er i forhold til 

it-strategien ændret således, at et fremtidigt integrationslag forventes at understøtte 

procesintegration og ikke blot dataintegration. Projektet vedrørende 

nyt sagsstyringssystem er beskrevet nedenfor. 

De følgende projekter vurderes som kritiske i relation til en politireform: 

• Politiets sagsstyringssystem, POLSAS, er som følge af en forældet itplatform 

og mange års "knopskydninger" dyrt at vedligeholde og i nogle 

tilfælde en direkte hindring for etableringen af nye it-understøttelser. 

I forbindelse med en politireform er det tvivlsomt, om den nye struktur 

kan understøttes af det eksisterende POLSAS. Det er derfor KPMG's 

anbefaling, at der snarest iværksættes et projekt til etablering af et nyt 

sagsstyringssystem. Det vurderes, at et nyt sagsstyringssystem baseret 

på et standard FESD-system tidligst kan være klar til idriftsætning i 

2007. Samtidig anbefales det, at udviklingsarbejde på det eksisterende 

POLSAS så vidt muligt undgås. Såfremt en politireform gennemføres, 

inden et nyt sagsstyringssystem er etableret, skal der etableres en løsning 

på POLSAS' fysiske opdeling i 54 databaser. Det bør undersøges, 

om politiet ikke i en eventuel mellemperiode kan benytte det eksisterende 

POLSAS uden væsentlige justeringer. 

• Politiets eksisterende Thor-radionet er ikke længere supporteret med reservedele. 

I forbindelse med en politireform skal nettet fysisk omkonfigureres 

for at understøtte en ny struktur. Det er blevet oplyst, at denne 

fysiske rekonfigurering næppe er gennemførlig på grund af manglende 

reservedele. Etableringen af et nyt radionet for politiet afventer en arbejdsgruppes 

anbefalinger. En anbefaling forventes klar forud for drøftelserne 

om den kommende flerårsaftale i 2006. Med en forventet implementeringsperiode 

på to år vil et nyt radionet, afhængig af hvornår 

en beslutning herom træffes, tidligst kunne idriftsættes med udgangen af 

2008. Såfremt en politireform iværksættes, før et nyt radionet er etableret, 

er der behov for en undersøgelse af alternative muligheder for radiokommunikation 

i mellemperioden. En mulig løsning er måske at be- 

79

kpmg 

Borgerservice Borgerservice og 

og 

effektivisering effektivisering af 

af 

arbejdsgange 

arbejdsga 

ge 

ge 

Lovgivningsmæssige 

Lovgivningsmæssige 

reguleringer guleringer 

Yderligere Yderligere teknologi- 

teknologi 

pe perspektiver 

pe spektiver spektiver 




nytte det eksisterende Thor-radionet med de ulemper, der måtte følge 

heraf. Men det har ikke kunnet vurderes inden for rammerne af denne 

analyse. Såfremt arbejdsgruppens anbefalinger kan frembringes tidligere 

end 2006, vil det kunne fremskyde idriftsætningstidspunktet. 

• En politireform forventes at inkludere øget decentral økonomi- og personaleforvaltning. 

Etableringen af et nyt personaleadministrativt system, 

der understøtter decentral adgang, er under planlægning. Systemet 

forventes idriftsat ultimo 2006. En løsning til håndtering af decentral 

økonomistyring forventes at kunne etableres på under et år. 

It-initiativerne med bindinger til politireformen er beskrevet i detaljer i kapitel 

3. 

Internetbaseret selvbetjening, mobil sagsbehandling/bødeblok, digital rapportering 

og digital dataudveksling med domstolene har ikke direkte bindinger 

til hverken driftsforhold eller en politireform. Projekterne er medtaget, 

fordi det vurderes, at de indeholder væsentlige perspektiver i relation til 

borgerservice og effektivisering af arbejdsgange. Kapitel 4 indeholder en 

kvantificering af nogle af disse perspektiver. På trods af den anførte prioriteringsrækkefølge 

(hvor projekterne iværksættes efter projekterne relateret 

til politireform og lovgivningskrav) vurderes projekterne som meget væsentlige. 

Projekterne har alle afhængigheder til etableringen af et nyt sagsstyringssystem, 

men det anbefales allerede på kort sigt at iværksætte nogle 

testforløb uden egentlig integration til POLSAS. Eksempelvis kan der, som 

beskrevet i kapitel 3, etableres lette internetbaserede selvbetjeningsløsninger 

uden integration til back-end-systemerne. Erfaringerne med disse foreløbige 

løsninger kan give værdifulde input i relation til fremtidig udvikling af 

mere komplette løsninger, samtidig med at de giver input til grænsesnit i 

forhold til et nyt sagsstyringssystem. 

Lovgivningsinitierede og yderligere teknologiperspektiver gennemgås kort i 

det følgende afsnit. 

5.2 5.2 5.2 Andre Andre it it-projekter it projekter og teknolog teknologiperspektiver 

teknolog 

perspektiver 

Politiets systemer tilrettes løbende som følge af reguleringer initieret af ny 

lovgivning, enten som følge af beslutninger truffet på EU-plan eller ved nationalpolitiske 

initiativer. De igangværende projekter, der følger af sådanne 

lovgivningsmæssige reguleringer, er ikke behandlet i denne analyse. De bør 

dog medtages i den samlede oversigt over forestående it-projekter, da det er 

ufravigeligt i planlægnings- og prioriteringsarbejdet at inkludere systemarbejde, 

der følger af lovgivningskrav. 

Desuden kan der, ud over de udvalgte initiativer omfattet af denne analyse, 

peges på et antal yderligere it-relaterede initiativer, som vil være vigtige 

delelementer ved en fremtidig optimering af politiets ressourceanvendelse, 

og som derfor ligeledes bør indgå som en del af planlægnings- og prioriteringsarbejdet. 

Initiativerne relaterer sig i høj grad til mulige kvalitative og kvantitative 

forbedringer via en mere effektiv it-understøttelse af arbejdsgangene, men 

80

kpmg 




der er også snitflader til forandringstemaerne vedrørende ledelse og styring, 

betydning af kreds- og regionsstørrelser samt opgavedelingen i forhold til 

omverdenen, herunder borgernes andel af processen for dataindberetning. 

Områderne er dels identificeret under kortlægningen og analysen af Dansk 

Politi, og dels er de fremkommet som yderligere delelementer ved de gennemførte 

tekniske og effektmæssige analyser. 

Initiativerne er oplistet i det følgende: 

• Medarbejderadgang til POLPLAN 

Analyse af muligheden for at give den enkelte medarbejder adgang til 

personaleadministrationssystemet med hensyn til egen administration af 

aftaler om vagtbytte, ønskede fridage m.v. 

Initiativet skal ses i sammenhæng med det kommende POLPAI-system, 

der i øjeblikket er i en planlægningsfase som nærmere beskrevet i afsnit 

4.7. I forhold til de udmeldte planer vedrørende indholdet af POLPAIsystemet 

kan der peges på yderligere funktionalitet, der kan understøtte 

især medarbejdernes arbejde. 

Da POLPAI stadig er i planlægningsfasen, vil en nærmere behovsopgørelse 

her være relevant. 

• Videreudvikling eller nyudvikling af specialiserede registre og analyseværktøjer 

(f.eks. Fototek, DNA-register) 

Der er en række af politiets analyseværktøjer, som ved udvikling eller 

opgradering af it-understøttelse vil kunne optimeres. Det samme gælder 

flere specialiserede registre. 

Et godt eksempel er Fototek-arkivet, der indeholder arrestantfotos. I 

dag har hver politikreds sit eget arkiv med papirbaserede billeder. Der 

er således ingen digital understøttelse, og der kan ikke søges i et landsdækkende 

register (fremvisning i andre kredses Fototeker foregår ved 

fremmøde på den pågældende politistation). 

En tidssvarende løsning vil være implementeringen af et digitalt fotoarkiv 

med programmel til opdatering af journalnummer, generalia, højde 

m.v. og med adgang til landsdækkende søgning. 

Samlet vil en analyse omfatte såvel opgradering af eksisterende værktøjer 

og registre samt identificering af behov for nyudvikling. 

• Snitflader til arbejdsopgaver, der overvejes flyttet til andre myndigheder 

eller udliciteret 

I den gennemførte strukturanalyse er identificeret en række ansvarsområder, 

som vil kunne flyttes eller varetages af andre aktører på vegne af 

politiet (f.eks. pas, kørekort, motorvæsen, indfordring, hittegods, udsat 

bohave eller visse tilladelser). 

Forudsætninger og egentlige it-konsekvensvurderinger for overdragelser 

af arbejdsopgaver bør undergå egentlige detailanalyser, når rammerne 

herfor fastlægges. 

81

kpmg 




• Brug af video til afhøring, efterforskning og dokumentation 

Det bør overvejes at indføre brug af videoværktøjer til understøttelse af 

flere processer inden for politiet. Et oplagt område er videokonferencer 

ved afhøringer vedrørende fristforlængelser, der i dag er meget ressourcekrævende 

med hensyn til transport af arrestanter. Video vil med stor 

fordel kunne benyttes til diverse dokumentationsopgaver (gerningssteder, 

afhøringer m.m.) og måske som log af hændelser på patruljering, 

som det i et vist omfang allerede benyttes af færdselspolitiet. 

Video vil som dokumentationsværktøj kunne indgå i et generelt setup 

for digital rapportering som beskrevet separat i denne rapport. 

• Generel modernisering af og integration mellem politiets eksisterende 

it-systemer 

Vedrørende de analyserede løsninger i denne rapport antages det generelt, 

at der sker en modernisering af og bedre integration med hensyn til 

politiets it-systemer. 

Rigspolitiet har implementeringen af et nyt såkaldt integrationslag på 

tegnebrættet. Men de nærmere tidsmæssige planer for implementering 

af et sådant kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det gælder på samme 

vis planerne om udvikling af et nyt POLSAS-system. 

Da både et nyt integrationslag og et nyt POLSAS er centrale omdrejningspunkter 

for en videreudvikling af politiets it-understøttelse, bør 

områderne prioriteres højt. 

• Procesintegration i systemer på tværs af myndigheder 

Som en del af Rigspolitiets dataafdelings strategi vedrørende implementering 

af et nyt integrationslag indgår dels en klargøring af mulighederne 

for eksternt rettet dataintegration i forhold til f.eks. andre myndigheder 

(såkaldt serviceorienteret arkitektur). 

Dels har man gjort sig indledende tanker vedrørende egentlig procesintegration, 

som vil være et yderligere skridt hen imod bedre integration - 

og dermed større procesoptimering - i den offentlige sektor generelt. 

Ved procesintegration forstås andre myndigheders adgang til f.eks. et 

sagsbehandlingssystem hos politiet i stedet for at skulle overlevere sagen 

til politiet for delvis sagsbehandling, hvorefter sagen returneres til 

den pågældende myndighed. 

Et eksempel er kommunernes forventede overtagelse af udstedelse af 

pas. Her vil kommunen skulle hente oplysninger fra politiets systemer 

som en del af sagsbehandlingen. Ved egen (begrænset) adgang til de relevante 

informationer kan sagen håndteres uden træk på politiets ressourcer. 

• Straffeattester 

Effektanalysen af internetbaserede selvbetjeningsløsninger i denne rapport 

omfatter muligheden for fremsendelse af straffeattest til borgeren. 

Set i lyset af aktuelle problemstillinger med mulighed for forfalskning 

anbefales det at arbejde frem mod en løsning, hvor der digitalt foretages 

82

kpmg 




direkte overlevering af oplysningerne til den aktuelle tredjepart, der efterspørger 

straffeattesten (arbejdsgiver). Herved kan opnås garanti for 

ægthed og et bedre serviceniveau over for både borgere og virksomheder. 

• Hittegodsområdet 

Varetagelsen af hittegodsområdet foregår i dag på 100% manuel vis, 

både med hensyn til registrering og søgning af effekter. 

Der bør arbejdes videre med planerne om en it-baseret løsning for både 

registrering og lagerstyring. En sådan vil også kunne omfatte en brugergrænseflade 

med facilitet til søgning blandt indleverede effekter via 

internettet. Det vil forøge serviceniveauet og begrænse politiets ressourceanvendelse 

vedrørende forespørgsler på effekter. 

• Sammenlægning af systemer og undersystemer ved en kredssammenlægning 

Rigspolitiets strategi for it-udvikling tager udgangspunkt i at skulle 

håndtere de større fælles fagsystemer. 

I praksis eksisterer en række decentralt udviklede hjælpesystemer uden 

for Dataafdelingens rammer. En kredssammenlægning vil medføre behov 

for en udrensning af sådanne egenudviklinger. 

• Monitorering af og kommunikation til patruljevogne 

Politiet mangler effektive værktøjer til monitorering af patruljevogne 

med henblik på bedre ressourceallokering og synlighed på alle geografiske 

områder. 

Samtidig bør betjentene i patruljevognen understøttes bedre ved automatisk 

navigation og løbende modtagelse af oplysninger om personer, 

faremomenter m.m. på vej til et gerningssted. 

De nuværende strategier på dette område bør viderebearbejdes. 

83

kpmg 



Kritiske infrastrukturprojekter 

Lovgivningsinitierede 

projekter 

Projekter med 

kritiske afhængigheder 

til en politireform 




I nedenstående version af oversigten over it-projekter, der indgår som en del 

af planlægnings- og prioriteringsarbejdet, er medtaget de lovgivningsinitierede 

projekter samt yderligere perspektiver for forbedret service og effektivisering 

af arbejdsgange. 



til tidligste 


Pilot Komplet 

løsning 

• Landsdækkende e-mail internt/eksternt ½ år 

• It-sikkerhedsløsning 1 år 

• Integrationslag 1-2 år 

• Nyt sagsstyringssystem 2-3 år 

• Understøttelse af klippekortsordning 

• Takograf (elektronisk fartskriver) 

• VisumInformationsSystem 

• Tilslutning til Schengen Informationssystem 

(SIS II) 

• Landsdækkende integreret POLSAS (projektet 

bortfalder, såfremt et nyt sagsstyringssystem 

er etableret inden en politireform) 

Økonomiske 

konsekvenser 


(kr.) 

2-3 år 95 mio. 

• Nyt beredskabsradionet 4-6 år > 125 mio. 

• Nyt personaleadministrativt system 2 år 45-50 mio. 

• Decentralt økonomiforvaltningssystem 1 år 4 mio. 

Potentiel 

effekt 18 

(årsværk) 

Af strategisk og 

strukturmæssig 

karakter 

18 

Den angivne potentielle effekt forudsætter implementeringen af de kritiske infrastrukturprojekter. 

Af strategisk og strukturmæssig 

karakter 

84

kpmg 



Perspektiver i forhold 

til forbedret 

service og effektivisering 

af 

arbejdsgange 

Yderligere teknologiperspektiver 



til tidligste 


Pilot Komplet 

løsning 




Økonomiske 

konsekvenser 


(kr.) 

Potentiel 

effekt 18 

(årsværk) 

• Internetborgerselvbetjening ½ år 3 år 16-23 mio. 40-55 

• Mobil sagsbehandling ½ år 1 år Ca. 10 mio. 19 120-150 

• Digital rapportering 1 år 4 år 10-20 mio. 20 > 30 

• Digital dataudveksling med domstolene 3 år 15-24 mio. - 

• Medarbejderadgang til POLPLAN 

• Videreudvikling af registre (Fototek, DNA) 

• Snitflader i forbindelse med opgaver, der 

flyttes fra politiet 

• Brug af video 

• Generel modernisering af eksisterende systemer 

• Internetbestilling af straffeattester 

• Øget it-understøttelse af hittegods 

• Sammenlægning af systemer ved en kredssammenlægning 

• Monitorering af og kommunikation til patruljevogne 

5.3 5.3 5.3 It It-organis It organis organisationen 

organis ationen - leveranceapparatet 

everanceapparatet 

Samlet set står politiet over for en omfattende opgave med at prioritere, 

planlægge og implementere de it-systemer, der fremover skal understøtte 

politiets opgavevaretagelse. 

19 Omfatter ikke investering i mobile enheder til betjentene. Ud fra erfaringerne fra 

kortlægningsfasen skønnes det antalsmæssige behov at være ca. 1.000 enheder 

(til patruljevogne, motorcykler, gadepatruljer m.m.). Hvis der tages udgangspunkt 

i en stykpris på 25.000 kr. pr. enhed, vil investeringsomkostningen være 

25 mio.kr. 

20 Baseret på et ikke nærmere underbygget skøn fra en mulig systemleverandør. 

Beløbet omfatter ikke udgifter til digitale rapporteringsenheder. Det er ikke muligt 

at angive et skøn for investeringsbehovet til digitale rapporteringsenheder ud 

fra de indhentede detailoplysninger. 

85

kpmg 

It It-hov It hov hovedfunktioner 

hov edfunktioner 

Rollefordeling Rollefordeling i i it- 

it 

pr projekter pr jekter 

Anbefalinger Anbefalinger i i forhold forhold til 

til 

politiets politiets håndtering håndtering af af it 

it 




Dels skal der tilvejebringes det nødvendige finansieringsgrundlag, men 

mindst lige så vigtigt skal arbejdet gennemføres. Det stiller store krav til itleveranceapparatet. 

Effektiv it-ledelse (IT Governance) tager udgangspunkt i en separering og 

styrkelse af hovedfunktioner inden for: 

• Forretningsstrategisk it-anvendelse (visioner, strategier og forretningsmæssige 

vurderinger) 

• Udviklingsproduktionen (fra systematisk registrering af brugerønsker, 

over specifikationsarbejde til it-arkitekturarbejde og leverandørstyring) 

• Driftsmæssige opgaver (herunder styring af funktioner, der er outsourcet, 

og opretholdelse af effektive it-services til understøttelse af forretningsorganisationen). 

I samspillet mellem Rigspolitiets dataafdeling og brugerne af systemerne er 

det vigtigt konsekvent at præcisere ansvar og proces i forhold til gennemførelsen 

af it-projekter. Følgende hovedroller skal varetages: 

• Projektinitiering (herunder beslutning om projektopstart på baggrund af 

business case og projektvisioner). Her ligger også ansvar for projektets 

finansiering. 

• Projektejerskab (herunder fungere som brugernes ambassadør med ansvar 

for udarbejdelse af kravspecifikationer, budgetter og leveranceplaner). 

• Leveranceejerskab (herunder ansvar for leverance af it-systemet med aftalt 

funktionalitet og inden for aftalt kvalitet, budget og tidsplan). 

• It-drift (herunder ansvar for idriftsætning, support, produktionsmiljø og 

opretholdelse af aftalte it-serviceniveauer). 

Brugerne foreslås således konsekvent at varetage og gøres ansvarlige for 

projektinitiering og projektejerskab, mens Dataafdelingen med brug af underleverandører 

varetager rollerne som leveranceejer og driftsansvarlig. 

I politiet gennemføres en række projekter decentralt uden direkte involvering 

af Dataafdelingen. Eksempelvis er implementeringen af politiets nye 

personaleadministrative system (POLPAI), der som tidligere nævnt har et 

budget på 50 mio.kr., iværksat uden involvering fra Dataafdelingen. Andre 

eksempler på decentrale systemer uden leveranceejerskab i it-organisationen 

er ATKS, Navision Stat og Takograf-projektet. 

For at effektivisere it-leveranceapparatet er det KPMG's anbefaling, at politiet 

arbejder hen imod en strammere model for gennemførelse af it-projekter, 

bl.a. baseret på følgende principper: 

• It udgør en forretningsstrategisk vigtig parameter, der forankres centralt 

på øverste ledelsesniveau, herunder bearbejdes i forhold til visioner, 

strategier og cost-benefit-analyser. 

• Projektejerskab og -initiering ligger altid i den berørte brugerorganisation. 

86

kpmg 




• Dataafdelingen bidrager fra projektstart med teknisk kompetence og 

projektgennemførelseskompetence. Det forudsætter øget kompetence 

inden for it-arkitektur og it-projektledelse. 

• It-udviklingsorganisationen har det fulde leveranceansvar og leverer på 

baggrund af formaliserede leveranceaftaler. It-udviklingsorganisationen 

er ansvarlig for styring af underleverandører med deraf følgende kompetencekrav. 

• Driftsorganisation har det fulde driftsansvar. Driften varetages på baggrund 

af formaliserede serviceniveauaftaler. Driftsorganisationen påtager 

sig desuden en proaktiv rolle i forhold til bl.a. optimering af it-services 

og kapacitetsudnyttelse, herunder brug af outsourcingpartnere. 

• Der etableres på baggrund af ovenstående klare retningslinjer for kravstyring, 

projektgennemførelse, test og overlevering. 

• Kommunikation og aftaleindgåelse mellem it-organisationen, og brugerorganisationen 

formaliseres. 

• Der etableres opfølgnings- og evalueringsforløb, hvor projekter evalueres 

i relation til bl.a. udbytte i forhold til omkostninger. Evalueringsforløbet 

skal give input til en systematisk erfaringsopsamling ("leasons 

learned"), således at it-leveranceapparatet løbende justeres. 

Leveranceapparatets faktiske størrelse vil dels bero på, hvor ambitiøs en udviklingsstrategi 

der vælges, dels den valgte underleverandør- eller sourcingstrategi. 

Uanset strategi er det dog KPMG's anbefaling, at politiet sikrer 

sig interne teknologikompetencer, der overordnet kan matche politiets underleverandører/forhandlingspartnere. 

87

kpmg 




A. A. Beregning Beregning af af potentialer 

potentialer 

BBBBeregninger eregninger eregninger eregninger af af af af effekten ee 

effekten 

ffekten ffekten på på på på ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen ved ved ved ved implementering implementering implementering implementering af af af af it---- it it it 

relaterede relaterede relaterede relaterede løsninger, løsninger løsninger løsninger, 

, , jf. jf. jf. jf. rapportens rapportens rapportens rapportens kapitel kapitel kapitel kapitel 4 44 

4 

Beregningerne er foretaget ud fra tilgængelige data vedrørende antallet af 

sager kombineret med estimater for tidsanvendelse til de nuværende arbejdsprocesser 

og tilsvarende skøn vedrørende de fremtidige processer understøttet 

af it-anvendelse. 

Data for antal sager er primært hentet fra politiets årsstatistik vedrørende 

2003 (de såkaldte POLIS-data). Estimater for tidsanvendelse er fastsat af de 

brugerrepræsentanter, der har deltaget i arbejdsmøder om det pågældende 

emne. 

Der angives effekter i årsværk målt i nettotid. Et nettoårsværk er fastsat til 

1.160 timer, beregnet ud fra et årligt antal arbejdstimer på 1.658 (bruttoarbejdstiden 

fratrukket ferie, feriefridage og helligdage) og med en produktivitet 

på 70%. Fastsættelsen af produktiviteten er et konservativt skøn ud fra 

KPMG's erfaringer med tidligere undersøgelser af produktivitet i den offentlige 

sektor. 

88

kpmg 

Tabel A.1 

Ressourcemæssig effekt 

ved forskellige sagstyper 




Beregningsgrundlaget for de omhandlede sagstyper er angivet i den følgende 

tabel. 

EEEEffekten ffekten ffekten ffekten på på på på ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen ressourceanvendelsen ved ved ved ved digital digital digital digital rapportering, rapportering, rapportering, rapportering, jf. jf. jf. jf. afsnit af af afsnit 

snit snit 4.3 4.3 4.3 4.3 

Beregninger af procentvis reduktion i den samlede tidsanvendelse til de relevante 

sagstyper er foretaget ud fra POLTID-registreringer i alle politikredse 

i perioden februar til juni måned 2004 (opsummeret til årsniveau), kombineret 

med data for antal sager i 2003, jf. politiets årsstatistik. Data for antal 

sager i samme periode i 2004 har ikke været tilgængelige. 

89

kpmg 

Datagrundlaget er angivet i den følgende tabel. 




Sagstype Antal sager 

2003 I alt Forskel 

Procent af 

Procent af 

Gerningssteds- samlet Gerningssteds- samlet 

rapportering tidsanvendelse rapportering tidsanvendelse 

POLTID konto 16 1) 

100.991 638 198 31% 88 17% 110 

POLTID konti 13, 14, 15 og 17 2) 

Årsværk (netto) 

as-is to-be 

21.791 814 43 5% 19 2% 24 

1) Omfatter indbrud og tyveri. De angivne 100.991 sager omhandler indbrud. 

2) Omfatter drab mv., vold & røveri, sædelighed samt narkotika & smugling. 

Tabel A.2 

Ressourcemæssig effekt 

ved digital rapportering 

De angivne effekter er målt i netto årsværk, jf. det tidligere beskrevne i dette 

appendiks. 

De angivne årsværk omfatter kun politiuddannet personale, da digital rapportering 

fortrinsvis vil have indvirkning på delprocesser, der i dag varetages 

af betjente. 

POLTID-konto 16 omfatter indbrud og tyveri. Den skønnede effekt vedrørende 

gerningsstedsrapporteringen omfatter kun indbrudssager. I de tilfælde, 

en tyverisag omfatter egentlig efterforskning og gerningsstedsrapportering, 

vil den potentielle gevinst ved digital rapportering reelt være større, da 

den ressourcemæssige effekt af disse sager ikke er medregnet i de angivne 

110 årsværk. Det præcise omfang af tyverisager med et sådant sagsforløb 

kendes ikke, men der skønnes at være forholdsvis få tilfælde, da tyverisager 

som hovedregel sættes i bero umiddelbart efter modtagelsen af anmeldelse. 

Tidsanvendelse til modtagelse af anmeldelser af både tyveri- og indbrudssager 

konteres på separat POLTID-konto ("536 - Politiekspedition"). 

Vedrørende sagstyper omfattet af POLTID-konti 13, 14, 15 og 17 er den 

angivne effekt et udtryk for et meget konservativt skøn, baseret på en gerningsstedsrapportering 

af samme tidsmæssige omfang som gældende for 

indbrudssager. For en del sagstyper, f.eks. voldtægter, må det imidlertid antages, 

at gerningsstedsrapporteringen er mere omfattende, hvorfor den faktiske 

effekt ved brug af digital rapportering vil være større. Et mere præcist 

estimat på de mulige besparelser vil kræve analyse af hver enkelt sagstype. 

NHL+JSK/hko 

90

Justitsministeriet Justitsministeriet - Fremtidens Politi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?